FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 105
Offentligt

16/2015

Rigsrevisionens beretning om

Transport- og Bygnings-

ministeriets deltagelse i

anlægget af Aarhus Letbane

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

147.281

114.6

22.480

April 2016

1976

237

1849

908

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

16 /

2015

Beretning om Transport-

og Bygningsministeriets

deltagelse i anlægget af

Aarhus Letbane

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2016

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Transport- og bygningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i september 2016.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2015, som afgives i februar 2017.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-492-6

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM TRANSPORT- OG BYGNINGSMINI-

STERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS

LETBANE

Ifølge en politisk aftale fra november 2010 skulle staten være medejer af et selskab,

hvis formål var at anlægge Aarhus Letbane, og Folketinget afsatte i alt 700 mio. kr.

til formålet. Folketinget vedtog således i maj 2012 at stifte et interessentskab med

Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten (ved Transportministeriet) som ejere.

Ejerne hæftede solidarisk i forhold til deres indskud, også for eventuelle uforudsete

udgifter. Staten indskød 600 mio. kr. af anlægsbudgettet på i alt ca. 1,2 mia. kr. og

afsatte derudover 100 mio. kr. i reserver (2009-priser).

Ejerne konstaterede i foråret 2014, at projektet var fordyret med ca. 700 mio. kr.,

hvorefter anlægsbudgettet blev vurderet til 1,9 mia. kr. Efter at fordyrelsen blev kon-

stateret, finansierede staten sin del på 330 mio. kr. og forlod pr. 1. april 2015 Aarhus

Letbane I/S. Efter sin udtræden af selskabet yder staten et tilskud på ca. 1 mia. kr.

til anlægget af Aarhus Letbane, og Transportministeriet har indgået aftaler med hen-

blik på at sikre, at staten ikke hæfter for yderligere uforudsete udgifter.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transportministeriet har delta-

get i anlægget af Aarhus Letbane uden at udvise den professionalisme og det ak-

tive ejerskab, som man må forvente på baggrund af ministeriets erfaringer med

anlægsprojekter og selskabsledelse.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende:



at Transportministeriet ikke vurderede, om letbaneprojektets anlægsbudget og

reserver var tilstrækkelige til at gennemføre projektet, inden staten indtrådte i

interessentskabet

at Transportministeriet ikke i tide sikrede sig tilstrækkelige oplysninger om pro-

jektets økonomi, men fx godkendte, at selskabet i foråret 2013 igangsatte de

første større anlægsarbejder for 250 mio. kr., inden der var etableret en kompe-

tent bygherreorganisation og overblik over projektets økonomi

at Transportministeriet hverken i 2012 eller i 2013 har givet Folketinget en sta-

tus for letbaneprojektet, der indeholdt oplysninger om, at det var usikkert, om

budgettet kunne overholdes.

STATREVISORERNE,

den 26. april 2016

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-Andersen

Lars Barfoed

Søren Gade



FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne er bekendt med, at hverken kommune eller region er underlagt de

statslige budgetterings- og styringsprincipper. Statsrevisorerne finder dog, at der

principielt ikke bør være forskel på den professionelle håndtering af større anlægs-

projekter, uanset om de foregår i partnerskaber, statsligt, regionalt eller kommunalt

regi, jf. erfaringerne med budgetoverskridelse i Eurovision Song Contest 2014.

Statsrevisorerne finder endvidere, at når større anlægsprojekter udføres i et samar-

bejde mellem stat, region og kommune, bør det ikke være det laveste niveau for bud-

gettering og styring, der tages i anvendelse.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1.2. Baggrund

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Transportministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane

2.1. Grundlaget for Transportministeriets deltagelse i letbaneprojektet

2.2. Transportministeriets medejerskab af Aarhus Letbane I/S

2.3. Transportministeriets udtræden af Aarhus Letbane I/S

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Linjeføring, stoppesteder og afgangsfrekvens på Aarhus Letbane

Bilag 3. Ordliste

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19.

januar 2012.

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transport- og Bygningsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Hans Christian Schmidt: februar 2010 - oktober 2011

Henrik Dam Kristensen: oktober 2011 - august 2013

Pia Olsen Dyhr: august 2013 - februar 2014

Magnus Heunicke: februar 2014 - juni 2015

Hans Christian Schmidt: juni 2015 -

Beretningen har i udkast været forelagt Transport- og Bygningsministeriet, hvis bemærkninger

er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretning handler om Transport- og Bygningsministeriets (herefter Transportmi-

nisteriet) deltagelse i anlægsprojektet Aarhus Letbane. Anlægget af letbanen er p.t. ble-

vet ca. 700 mio. kr. (ca. 60 %) dyrere end forudsat i anlægsloven. Rigsrevisionen har selv

taget initiativ til undersøgelsen i september 2015.

Transportministeriet har på statens vegne deltaget i forberedelserne af letbaneprojektet

og har i perioden 2012-2015 været medejer af selskabet Aarhus Letbane I/S, som har haft

til opgave at gennemføre selve anlægget af letbanen. Staten forlod dog selskabet, efter

fordyrelsen af letbaneanlægget blev konstateret. Fra 2015 er staten tilskudsgiver til let-

baneprojektet. Undersøgelsen omfatter alene Transportministeriet, og hverken selskabet

eller dets øvrige ejere – Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Vi har derfor ikke under-

søgt, hvordan de øvrige ejere har varetaget deres deltagelse i letbaneprojektet, eller hvor-

dan dette har påvirket projektets forløb.

2. Aarhus Letbane er den første letbane i Danmark. Letbanen er en moderne eldrevet spor-

vogn. I byen kommer letbanen til at køre i et spor i vejen blandt den øvrige trafik. Uden for

byen kører letbanen i sit eget spor som et almindeligt tog. Anlægsarbejdet i Aarhus er sta-

dig i gang og forventes på nuværende tidspunkt at være færdigt i løbet af 2017.

Visualisering af letbanetog ved DOKK1 i Aarhus.

Kilde: Aarhus Letbane I/S

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

3. Letbaneprojektet var fra starten forberedt og forankret hos de lokale aktører, Aarhus

Kommune og Region Midtjylland. Statens involvering går tilbage til januar 2009, hvor Fol-

ketinget reserverede 500 mio. kr. til en letbane i Aarhus. I de følgende år blev der etableret

et samarbejde mellem staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, hvor man forberedte

projektets tekniske forhold, organisering og gennemførelse samt forhandlede om finansie-

ringen. I november 2010 blev der indgået en politisk aftale om, at staten ville indgå som

medejer af et anlægsselskab, og Folketinget afsatte i alt 700 mio. kr.

Folketinget vedtog i maj 2012 at stifte et interessentskab, som skulle stå for anlægget af

Aarhus Letbane, med staten (ved Transportministeriet), Aarhus Kommune og Region Midt-

jylland som ejere. Interessentskabsformen indebærer, at ejerne hæfter solidarisk og uden

begrænsning for eventuelle uforudsete udgifter. Det blev i loven fastsat, at ejerne hæfte-

de i henhold til ejerandelene – statens ejerandel var 47 %.

I maj 2012 havde anlægsprojektet en pris på ca. 1,2 mia. kr., hvoraf 600 mio. kr. var stats-

ligt indskud. Staten havde derudover afsat en reserve på 100 mio. kr. til eventuelle fordy-

relser.

Da ejerne i 2014 konstaterede, at projektet var fordyret, konkluderede de samtidig, at pro-

jektet fra start havde været underbudgetteret. Projektets pris var nu ca. 1,9 mia. kr. Sta-

ten udtrådte pr. 1. april 2015 som medejer af selskabet Aarhus Letbane I/S, men yder fort-

sat ca. 1 mia. kr. i tilskud til anlægget af letbanen.

4. Ifølge Transportministeriet har forløbet omkring Aarhus Letbane både organisatorisk og

økonomisk været overordentligt problematisk og præget af modstridende interesser og

dårligt samarbejde mellem ejerne af selskabet.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriets deltagelse i anlæg-

get af Aarhus Letbane har været tilfredsstillende. Vi besvarer følgende spørgsmål i beret-

ningen:



Har Transportministeriet sikret, at det økonomiske grundlag for, at staten indtrådte som

medejer af Aarhus Letbane I/S i 2012, var tilfredsstillende?



Har Transportministeriet udøvet et aktivt ejerskab af Aarhus Letbane I/S fra 2012 til

2015?



Har Transportministeriet efter statens udtræden af Aarhus Letbane I/S i april 2015 sik-

ret, at staten ikke hæfter for yderligere fordyrelser i forbindelse med projektet, og at sta-

tens tilskud anvendes som forudsat?

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Transportministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letba-

ne indtil 2015 ikke har været tilfredsstillende. Transportministeriet har ikke i tilstrække-

lig grad benyttet sine professionelle kompetencer inden for anlæg og sine erfaringer som

selskabsejer.

Dette bygger Rigsrevisionen for det første på, at Transportministeriet ikke har sikret, at det

økonomiske grundlag for, at staten indtrådte som medejer af Aarhus Letbane I/S i 2012,

var tilfredsstillende. Ministeriet havde ikke vurderet, om letbaneprojektets anlægsbudget

og reserver var tilstrækkelige. Ministeriet havde dermed ikke vurderet, om det var sandsyn-

ligt, at det forudsatte projekt kunne gennemføres for de afsatte midler, og havde dermed

heller ikke vurderet den økonomiske usikkerhed for staten ved at indtræde i selskabet.

For det andet udøvede Transportministeriet som medejer ikke et aktivt ejerskab af selska-

bet fra 2012 til 2015. Ministeriet havde fastsat krav om, at selskabet kvartalsvist skulle

give ministeriet centrale oplysninger om projektets økonomi, så ministeriet kunne følge

udviklingen og sikre sig, at anlægsbudgettet kunne overholdes. Ministeriet modtog dog ik-

ke disse oplysninger, men godkendte alligevel, at selskabet i foråret 2013 igangsatte stør-

re anlægsarbejder for 250 mio. kr. Efter Rigsrevisionens opfattelse burde ministeriet på

dette tidspunkt have sat projektet på pause for at få overblik over projektets økonomi, idet

igangsættelsen af de større anlægsarbejder reelt udhulede ejernes mulighed for at stand-

se projektet, hvis det blev dyrere end forudsat. Først i foråret 2014 satte ministeriet pro-

jektet på pause, men på dette tidspunkt viste fordyrelsen sig at være uundgåelig.

I den periode, hvor Transportministeriet var medejer af Aarhus Letbane I/S, oplyste mini-

steriet flere gange Folketinget om status på projektet, men Rigsrevisionen vurderer, at mi-

nisteriet i 2012 og 2013 burde have givet tydeligere oplysninger til Folketinget om, at mi-

nisteriet var usikker på, om projektet kunne overholde budgettet.

Ved statens udtræden af Aarhus Letbane I/S i 2015 har Transportministeriet indgået af-

taler med bl.a. selskabets øvrige ejere for at sikre staten mod yderligere uforudsete udgif-

ter ved projektet. I tilsynet med statens tilskud til projektet bistås ministeriet af Vejdirek-

toratet. Tilsynet bygger bl.a. på principperne fra ny anlægsbudgettering om økonomiopfølg-

ning. Ministeriet har derudover sanktionsmuligheder, hvis selskabet ikke anvender tilskud-

det som forudsat.

1.2.

BAGGRUND

6. Aarhus Letbane er det første af 3 letbaneprojekter, som gennemføres med forskellige

former for statslig involvering – staten er enten tilskudsgiver eller medejer. De 2 andre pro-

jekter er Odense Letbane, hvor staten giver tilskud, og Hovedstadens Letbane (Ring 3-let-

banen), hvor staten er medejer. Aarhus Letbane er planlagt til at åbne i 2017, Odense Let-

bane i 2020 og Hovedstadens Letbane i 2023.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

7. Letbaneprojektet i Aarhus består af anlæg af 12 km nye letbanespor fra Lystrup – via Lis-

bjerg, Skejby, Randersvej og den nye havneplads – til Aarhus Hovedbanegård. De nye spor

forbindes med de eksisterende jernbanestrækninger til Odder og Grenaa, hvilket giver en

samlet letbanestrækning på ca. 110 km. Letbanen får i alt 50 stoppesteder, heraf ligger 17

på den nye strækning.

8. Kortet viser hele strækningen fra Grenaa over Aarhus til Odder som en rød linje. De nye

spor gennem Aarhus kan ses på udsnittet i billedet.

Kort over linjeføringen for Aarhus Letbane.

Kilde: Aarhus Letbane I/S

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

9. Figur 1 viser forløbet omkring letbaneprojektet i Aarhus fra 2008 til 2015.

FIGUR 1

FORLØBET OMKRING AARHUS LETBANE FRA 2008 TIL 2015

FRA 2008

Letbanesekretariatet

forbereder

Aarhus Letbane

OKTOBER 2011

s ta t

region

kommune

Politisk aftale om

Aarhus Letbane

MAJ 2012

Lov om

Aarhus Letbane

s ta t

kommune

region

AUGUST 2012

Aarhus Letbane I/S stiftes

MARTS 2014

Transportministeriet

og de øvrige ejere

konstaterer, at Aarhus

Letbane er fordyret

JUNI 2014

ALE

AFT

Politisk aftale om

statens udtræden af

Aarhus Letbane I/S

FEBRUAR 2015

Folketinget vedtager

statens udtræden

af Aarhus Letbane I/S

APRIL 2015

s ta t

Staten udtræder af

Aarhus Letbane I/S

region

kommune

NOVEMBER 2015

Aarhus Letbane Drift I/S fusionerer med

Aarhus Letbane I/S

kommune

region

Staten yder tilskud til

Aarhus Letbane I/S

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Forberedelsen af letbaneprojektet i Aarhus

10. Letbaneprojektet var fra starten forberedt og forankret hos de lokale aktører, Aarhus

Kommune og Region Midtjylland. I 2010 udarbejdede Letbanesekretariatet for Aarhus Kom-

mune en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-undersøgelse), et projektforslag og et an-

lægsbudget vedrørende en letbane i Aarhus. Letbaneprojektet i Aarhus blev frem til medio

2012 forberedt af Letbanesekretariatet, og Transportministeriet sad med i sekretariatets

styregruppe. Letbanesekretariatet forberedte bl.a. også udbuddet af letbaneprojektet.

I aftaler om en grøn transport-

politik tildelte Venstre, Det Kon-

servative Folkeparti, Socialde-

mokraterne, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radika-

le Venstre og Liberal Alliance i

alt 700 mio. kr. til letbanepro-

jektet i Aarhus.

11. Under forberedelsen af letbaneprojektet var der en del drøftelser om, hvordan staten

skulle deltage – som medejer eller tilskudsyder. De lokale parter var af den opfattelse, at

staten burde påtage sig en del af den økonomiske risiko ved anlægget af letbanen. I de po-

litiske aftaler om en grøn transportpolitik blev det i november 2010 indført, at staten for-

ventedes at indtræde som mindretalsejer i et interessantskab sammen med Aarhus Kom-

mune og Region Midtjylland i forhold til etableringen af Aarhus Letbane. Året efter – i okto-

ber 2011 – indgik Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Transportministeriet en politisk

aftale om at oprette et fælles selskab i forbindelse med anlægget af Aarhus Letbane. Det-

te arbejde udgjorde grundlaget for lov om Aarhus Letbane, som Transportministeriet udar-

bejdede, og som Folketinget vedtog i maj 2012.

Lov om Aarhus Letbane

Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om

Aarhus letbane er en kombine-

ret anlægs- og selskabslov. Lo-

ven fastsætter rammerne for

anlægget af Aarhus Letbane og

stiftelsen af anlægsselskabet

Aarhus Letbane I/S.

12. Lov om Aarhus Letbane var både en selskabslov og en anlægslov. Med loven vedtog Fol-

ketinget, at staten (ved Transportministeriet), Aarhus Kommune og Region Midtjylland stif-

tede interessentselskabet Aarhus Letbane I/S. Det var selskabet, som skulle anlægge Aar-

hus Letbane. Selskabet blev ledet af en bestyrelse, hvis medlemmer blev udpeget af ejer-

ne. Transportministeriet udpegede én af bestyrelsens 5 medlemmer. Ejerne af interessent-

skabet skulle følge selskabets udvikling og i enighed træffe beslutning om indgåelse af

kontrakt om anlæg af letbanen.

Derudover fremgik det af loven, at projektet skulle finansieres via indskud fra de 3 ejere.

Loven fastsatte også selskabets ejerandele på baggrund af interessenternes indskud i sel-

skabet (samt tidligere afsatte midler til forberedelse af busbaner i Aarhus). Figur 2 viser

ejernes indskud og ejerandele.

FIGUR 2

INDSKUD OG EJERANDELE I AARHUS LETBANE I/S, MEDIO 2012

(2009-PRISER)

Aarhus Letbane I/S

Anlægsbudget: ca. 1,2 mia. kr.

Aarhus Kommune

47,2 %

I ndskud: 500 mio. kr.

Region Midtjylland

5,8 %

I ndskud: 78 mio. kr.

Staten

47 %

I ndskud: 600 mio. kr.

Note: Ud over indskuddene havde Aarhus Kommune tidligere afsat 135 mio. kr. til busbaner, mens staten

havde afsat 32 mio. kr. Disse tilskud til busbaner blev indregnet i indskuddet ved udmåling af ejer-

andelene i interessentskabet. Staten afsatte derudover 100 mio. kr. i reserve til anlæg af letbanen.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I loven var det fastsat, at hver ejer skulle hæfte for eventuelle fordyrelser i forhold til sin

ejerandel, dvs. at staten skulle hæfte for 47 % af eventuelle uforudsete udgifter.

13. Projektgrundlaget og anlægsbudgettet på ca. 1,2 mia. kr. fremgik af loven, mens tids-

punktet for letbanes færdiggørelse ikke blev fastlagt heri. Aarhus Kommune og Region

Midtjylland havde dog på det tidspunkt, hvor loven blev vedtaget, et ønske om, at letbanen

stod færdig i 2016. Af loven fremgik det også, at staten kun ville deltage i anlægget og

trække sig ud ved overgangen fra anlæg til drift. Derfor blev 2 separate selskaber – et an-

lægsselskab og et driftsselskab – fastlagt i loven. Loven fastsatte, at letbaneprojektets

driftsrelaterede anlægsdele (dvs. elektrificering, værksted, kontrolcenter og indkøb af let-

banetog) skulle finansieres af det kommende driftsselskab (Aarhus Letbane Drift I/S), som

Aarhus Kommune og Region Midtjylland skulle stifte. Driftsselskabet blev stiftet i septem-

ber 2013.

Fordyrelsen af Aarhus Letbane

14. Medio 2014 konstaterede anlægsselskabet og ejerne, at anlægsprojektet samlet set

blev ca. 700 mio. kr. dyrere end forudsat. Ejerne konkluderede samtidig, at projektet fra

start havde været underbudgetteret. På den baggrund foreslog Transportministeriet, at

staten skulle betale sin andel af fordyrelsen på i alt 330 mio. kr. og samtidig trække sig ud

af Aarhus Letbane I/S. Statens hidtidige indskud i selskabet ville så blive konverteret til

tilskud.

15. Med ændringen af lov om Aarhus Letbane vedtager Folketinget i februar 2015, at sta-

ten trækker sig ud af selskabet med virkning fra april 2015 og herefter yder tilskud til sel-

skabet. Figur 3 viser ejerandelene i Aarhus Letbane I/S, efter at staten trådte ud i foråret

2015.

Lov nr. 155 af 18. februar 2015

om ændring af lov om Aarhus

letbane og lov om trafikselska-

ber fastsætter bl.a., at staten

udtræder af Aarhus Letbane I/S,

at statens oprindelige indskud

konverteres til et tilskud, og at

FIGUR 3

staten yder et yderligere tilskud

på 330 mio. kr. (2014-priser).

INDSKUD, TILSKUD OG EJERANDELE I AARHUS LETBANE I/S, APRIL

2015 (2014-PRISER)

Aarhus Letbane I/S

Anlægsbudget: ca. 1,9 mia. kr.

Aarhus Kommune

87,7 %

Indskud: ca. 850 mio. kr.

Region Midtjylland

12,3 %

Indskud: ca. 120 mio.

kr.

Staten

Tilskud: ca. 950 mio. kr.

Note: Staten har desuden afsat et bidrag til elektrificering af Grenaabanen på op til 105,2 mio. kr. og der-

udover 54 mio. kr. til Banedanmarks hastighedsopgradering af Grenaabanen (2014-priser). Derud-

over yder staten et tilskud til drift af Grenaabanen på ca. 47,2 mio. kr. årligt (2016-priser). Figuren

er ekskl. tidligere afsatte midler til forberedelse af busbaner i Aarhus.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet og Aarhus Letbane I/S.

16. Efter statens udtræden fusionerede Aarhus Letbane I/S i november 2015 med Aarhus

Letbane Drift I/S, og Aarhus Letbane I/S står herefter for både anlæg og drift.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

17. Formålet med undersøgelsen er som tidligere nævnt at vurdere, om Transportministe-

riets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane har været tilfredsstillende. For at være i stand

til dette har vi formuleret 3 undersøgelsesspørgsmål.

18.

Det første spørgsmål

adresserer Transportministeriets handlinger i forløbet før anlægs-

loven og statens indtræden i Aarhus Letbane I/S. Vi har her undersøgt, om Transportmini-

steriet har sikret, at det økonomiske grundlag for, at staten indtrådte som medejer af Aar-

hus Letbane I/S i 2012, var tilfredsstillende. I et interessentskab hæfter ejerne solidarisk

og uden begrænsning for selskabet. Dvs. at man som ejer ikke alene hæfter med sit indskud

i selskabet, som man kender det fra fx aktieselskaber, men med hele sin formue. Idet Aar-

hus Letbane I/S ved stiftelsen var et interessentskab med det ene formål at anlægge let-

banen, havde selskabet og letbaneprojektet det samme økonomiske grundlag. Vi har der-

for lagt til grund, at Transportministeriet for at sikre sit økonomiske grundlag for deltagel-

se i anlægget af Aarhus Letbane har vurderet anlægsbudgettet for letbaneprojektet og der-

med de økonomiske risici knyttet til det konkrete projekt. I den forbindelse har vi også lagt

til grund for vores vurdering, at Transportministeriet både er en professionel anlægsaktør

og har stor erfaring som selskabsejer.

19.

Det andet spørgsmål

behandler tiden, fra Transportministeriet indtrådte i selskabet og

frem til beslutningen om at forlade selskabet og konvertere statens indskud i selskabet til

et projekttilskud. Her undersøger vi, om Transportministeriet har udøvet et aktivt ejerskab

af Aarhus Letbane I/S fra 2012 til 2015. Kriterierne til undersøgelsen heraf har vi udledt af

de generelle principper i statens ejerskabspolitik, hvor det fremgår, at et aktivt statsligt

ejerskab bl.a. indebærer, at ejerministeriet fører et overordnet økonomisk tilsyn med sel-

skabet og reagerer, hvis udviklingen tilsiger det – det vil i denne sammenhæng sige, hvis

der er tegn på, at projektets budget ikke kan overholdes.

20.

Det tredje spørgsmål

behandler statens position som tilskudsyder til projektet og i for-

hold til eventuelle yderligere fordyrelser. Statens udtræden af Aarhus Letbane I/S var ef-

ter Transportministeriets eget udsagn på grund af fordyrelsen på 700 mio. kr. og for at be-

skytte staten mod yderligere udgifter. Vi har undersøgt, om Transportministeriet efter sta-

tens udtræden af Aarhus Letbane I/S i april 2015 har sikret, at staten ikke hæfter for yder-

ligere fordyrelser i forbindelse med projektet, og at statens tilskud anvendes som forudsat.

Metode og afgrænsning

21. I denne beretning fokuserer vi på statens deltagelse i anlægsprojektet Aarhus Letba-

ne. Vi undersøger derfor Transportministeriet, men ikke, hvordan Aarhus Kommunes eller

Region Midtjyllands deltagelse i letbaneprojektet har påvirket projektets forløb, selv om

hele projektet fuldt ud er finansieret af skatteyderne.

22. I denne undersøgelse har vi ikke inddraget Aarhus Letbane I/S, herunder gennemgået

selskabets økonomistyring og dispositioner. Vi har dog i forbindelse med undersøgelsen

gennemgået selskabets bestyrelsesmateriale og Transportministeriets korrespondance

med den repræsentant og suppleant, som ministeriet havde udpeget til selskabets besty-

relse.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

23. Undersøgelsen dækker primært perioden fra 2010, hvor statens involvering i letbanen

tager fart, til 2015, hvor staten træder ud af Aarhus Letbane I/S og bliver tilskudsyder.

24. Rigsrevisionen reviderede Aarhus Letbane I/S i perioden august 2012 - april 2015 (hvor

staten var medejer af Aarhus Letbane I/S) sammen med en statsautoriseret revisor, der var

udpeget af Aarhus Kommune og Region Midtjylland i fællesskab. Efter statens udtræden

er Rigsrevisionen ikke længere selskabets revisor, men har adgang til at revidere Transport-

ministeriets tilskud til projektet.

25. Denne undersøgelse handler alene om anlægsdelen af Aarhus Letbane og dermed ikke

om den del af letbaneprojektet, som finansieres af det tidligere Aarhus Letbane Drift I/S.

26. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.

BOKS 1

GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisio-

nernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

27. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. I bilag 2 er der et kort over let-

banens planlagte stoppesteder og forventede antal afgange. Bilag 3 indeholder en ordliste,

der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

2. Transportministeriets

deltagelse i anlægget af

Aarhus Letbane

28. Dette kapitel handler om, hvorvidt Transportministeriets deltagelse i anlægget af Aar-

hus Letbane har været tilfredsstillende, dels under forberedelsen af projektet, dels som

henholdsvis medejer og tilskudsyder under Aarhus Letbane I/S’ gennemførelse af letbane-

projektet.

2.1. GRUNDLAGET FOR TRANSPORTMINISTERIETS

DELTAGELSE I LETBANEPROJEKTET

29. Vi har undersøgt, om Transportministeriet har sikret, at det økonomiske grundlag for, at

staten indtrådte som medejer af Aarhus Letbane I/S i 2012, var tilfredsstillende.

30. Vi vil fremhæve 2 forhold vedrørende Aarhus Letbane I/S, som var væsentlige for sta-

tens deltagelse heri. For det første var selskabet et interessentskab, og ejerne hæfter her

solidarisk og uden begrænsning for selskabets forpligtelser. Et andet væsentligt forhold

var, at selskabet alene var stiftet for at anlægge letbanen. Dermed svarede det økonomiske

grundlag for selskabet til økonomien for projektet. Økonomien for projektet var lagt fast i

et anlægsbudget, som indgik i lov om Aarhus Letbane.

På den baggrund har vi undersøgt, om Transportministeriet har vurderet anlægsbudgettet

og dermed usikkerhederne ved økonomien i projektet. Vi har i den forbindelse også under-

søgt, hvordan Transportministeriet sikrede, at usikkerhederne ved anlægsbudgettet var

dækket ind med reserver.

Transportministeriets vurdering af anlægsbudgettet for letbaneprojektet

31. Vi har undersøgt, om Transportministeriet havde vurderet anlægsbudgettet og dermed

usikkerhederne ved økonomien i projektet – dvs. om det var sandsynligt, at det beskrevne

projekt kunne gennemføres inden for anlægsbudgettet.

32. Til lov om Aarhus Letbane var der knyttet et anlægsbudget. Dette anlægsbudget var ud-

arbejdet i forbindelse med projektgrundlaget i starten af 2010 af en ekstern rådgiver for

Letbanesekretariatet og Aarhus Kommune.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

33. Vores undersøgelse viser, at Transportministeriet sammen med Finansministeriet alle-

rede i 2010 behandlede de økonomiske risici ved letbaneprojektet i Aarhus. En oversigt

over disse økonomiske risici indgik i det materiale om letbaneprojektet, som blev udarbej-

det til regeringens Økonomiudvalg, da transportministeren skulle have forhandlingsman-

dat til at indgå i interessentskabet. Heri understregede ministerierne, at der var en række

generelle budgetrisici forbundet med alle større anlægsprojekter samt en række mere spe-

cifikke risici ved letbaneprojektet. De specifikke risici ved Aarhus Letbane omfattede bl.a.:



at der ikke tidligere var erfaring med at bygge letbaner i Danmark, hvilket ifølge ministe-

rierne, alt andet lige, tilsagde, at projektet havde en højere risiko



at budgettets forudsætninger vedrørende priser og mængder bl.a. var baseret på uden-

landske erfaringer



at der ikke var udarbejdet ekstern kvalitetssikring af budgettet



at statslige anlægsmyndigheder ikke havde været involveret i budgetteringen



at der ikke forelå et godkendt budget for de arkæologiske udgifter.

Det fremgår altså, at der var en række specifikke risici knyttet til anlægsbudgettet for Aar-

hus Letbane. Heriblandt også, at der ikke var foretaget ekstern kvalitetssikring af anlægs-

budgettet, og at de statslige anlægsmyndigheder, fx Banedanmark og Vejdirektoratet, hel-

ler ikke havde været involveret i budgetlægningen.

Vores undersøgelse viser, at Transportministeriet ikke reagerede eller håndterede disse

risici ved fx at få kvalitetssikret anlægsbudgettet, hverken internt af de statslige anlægs-

myndigheder eller af en ekstern rådgiver, som der ellers er krav om for alle statslige anlægs-

projekter over 250 mio. kr.

34. I forbindelse med denne undersøgelse har Transportministeriet oplyst, at kommunen

og regionen ikke er underlagt statslige budgetteringsprincipper. Staten var én blandt 3 par-

ter i projektet, og i en sådan situation kan det ikke uden videre forventes, at beslutnings-

grundlaget i sin helhed lever op til statslige principper såsom ny anlægsbudgettering og

kravene heri om bl.a. ekstern kvalitetssikring af budgettet. Projektets budget skal ses i ly-

set heraf, og ministeriets opgave var derfor først og fremmest at sikre statens økonomiske

interesser. Ministeriet vurderede på daværende tidspunkt, at det ikke var gangbart at stil-

le krav over for de lokale parter om en omgørelse af beslutningsgrundlaget med en genbe-

regning og ekstern kvalitetssikring af anlægsbudgettet.

Transportministeriet har derudover oplyst, at ministeriet under hele forløbet havde en klar

præference for en model, hvor staten ydede et tilskud på 500 mio. kr., og alle anlægsrisici

lå hos de lokale parter. Ifølge ministeriet stemte dette bedst overens med letbanens karak-

ter af at være et projekt, der var forberedt lokalt. Efter ministeriets opfattelse havde Aar-

hus Kommune og Region Midtjylland derimod en klar præference for interessentskabskon-

struktionen, og de lokale interessenters præferencer herfor skulle ses i direkte sammen-

hæng med et ønske om, at staten også skulle bære et ansvar for risici ved anlægget af let-

banen. Ifølge ministeriet var det for at realisere de politiske ønsker om at fremme etable-

ringen af letbanen nødvendigt, at staten indgik i et interessentskab – dette til trods for, at

staten hermed påtog sig risici, som var væsentligt dårligere belyst og dårligere afdækket

med reserver end i tilsvarende statslige projekter.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Transportministeriet har desuden oplyst, at statens deltagelse i projektet og i Aarhus Let-

bane I/S var en klar politisk prioritering, der flere gange blev bekræftet i politiske aftaler

og i lovgivning. Ifølge ministeriet blev de politiske beslutninger truffet på et fuldt oplyst

grundlag om projektets karakter og planlægningsmæssige stadie – herunder at grundla-

get for de politiske beslutninger i starten af 2009 og igen i 2011 var væsentligt mere ufuld-

stændigt, end det sædvanligvis er tilfældet for statslige anlægsprojekter. Disse politiske

beslutninger fastlagde ifølge ministeriet i sagens natur rammerne for ministeriets hand-

lemuligheder i forhold til projektet.

35. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at en ekstern kvalitetssikring ville have kvalificeret

beslutningsgrundlaget, herunder projektets anlægsbudget. Transportministeriet havde ef-

ter Rigsrevisionens opfattelse ingen grund til at sænke kravene til kvaliteten af budgette-

ringen af letbaneprojektet i forhold til de krav, der gælder for ministeriets egne anlægspro-

jekter, når man tænker på de budgetmæssige risici, som ministeriet allerede på et tidligt

tidspunkt var opmærksom på. Dertil kommer, at ministeriet i denne fase mere aktivt bur-

de have brugt de professionelle kompetencer inden for anlæg, som ministeriet råder over

i Banedanmark og Vejdirektoratet, til at kvalificere og sandsynliggøre, om det var realistisk

at gennemføre det beskrevne projekt inden for anlægsbudgettet.

Efter Rigsrevisionens opfattelse burde Transportministeriet have sikret, at der blev gen-

nemført en kvalitetssikring af projektgrundlag og anlægsbudget, inden lov om Aarhus Let-

bane blev fremsat for Folketinget i 2012. Selv om de politiske beslutninger i projektets tid-

ligere faser ifølge ministeriet blev truffet på et fuldt oplyst grundlag om projektets karak-

ter og planlægningsmæssige stadie, burde ministeriet efterfølgende – og senest i forbin-

delse med udarbejdelse af lovforslaget – have kvalificeret grundlaget for statens fremad-

rettede deltagelse i projektet.

Reserver til uforudsete udgifter (fordyrelser)

36. Vi har undersøgt, om Transportministeriet har vurderet, om usikkerheder ved anlægs-

budgettet var dækket ind med reserver til uforudsete udgifter (fordyrelser).

For anlægsprojekter omfattet

af ny anlægsbudgettering skal

der afsættes korrektionstillæg

(reserver) på i alt 30 % – en pro-

jektreserve på 10 % og en cen-

tral reserve på 20 %.

37. Staten afsatte 100 mio. kr. i en central reserve til at dække statens andel af uforud-

sete udgifter ved letbaneprojektet. Ifølge Transportministeriet var statens reserve til pro-

jektet udmålt med udgangspunkt i principperne i ny anlægsbudgettering – hvor reserver

udmåles som et samlet tillæg på 30 % af budgettet.

38. Vores undersøgelse viser, at statens reserve til projektet blev udmålt med udgangs-

punkt i principperne fra ny anlægsbudgettering, men på et anlægsbudget, der ikke var kva-

litetssikret, og på et projekt, som ifølge Transportministeriet var et højrisikoprojekt. Som

nævnt var projektets risici ifølge ministeriet væsentligt dårligere belyst og dårligere af-

dækket med reserver end i tilsvarende statslige projekter. Ministeriets egen vurdering af

letbaneprojektets risici tilsagde således, at projektet kunne have større økonomiske risici

end statslige anlægsprojekter forberedt med brug af ny anlægsbudgettering.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Da statens ejerandel udgjorde 47 % af selskabet, og ejerne skulle dække eventuelle fordy-

relser i forhold til ejerandele, kunne statens centrale reserve dække statens andel af en

samlet fordyrelse af projektet på op til 200 mio. kr. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at

Transportministeriet kunne have sikret et bedre økonomisk grundlag, hvis ministeriet hav-

de foretaget en konkret vurdering af, om reserven var tilstrækkelig til at dække de mulige

budgetmæssige konsekvenser af projektets risici.

RESULTATER

39. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Transportministeriet ikke har sikret, at det øko-

nomiske grundlag for, at staten indtrådte som medejer af Aarhus Letbane I/S i 2012, var

tilfredsstillende.

Transportministeriet vurderede ikke, om det var sandsynligt, at projektet kunne gennem-

føres inden for anlægsbudgettet, inden anlægsloven blev vedtaget af Folketinget, og sta-

ten indtrådte i Aarhus Letbane I/S. Undersøgelsen viser, at ministeriet tidligt i forløbet iden-

tificerede specifikke risici ved anlægsbudgettet, fx at budgettet ikke var kvalitetssikret,

hverken af ministeriets egne anlægsmyndigheder eller af en ekstern rådgiver. Ministeriet

reagerede dog ikke på disse risici eller fik dem ikke håndteret. Dermed var det budget, som

i loven lå til grund for projektet og dermed selskabet, ikke kvalitetssikret, som det ellers

almindeligvis sker.

Som professionel anlægsaktør burde Transportministeriet dog have vurderet de økonomi-

ske risici ved projektet og anlægsbudgettet, inden der blev truffet endelige og bindende

beslutninger om projektet. En kvalitetssikring af anlægsbudgettet ville efter Rigsrevisio-

nens opfattelse have styrket grundlaget for statens deltagelse i anlægget af letbanen be-

tydeligt, da det ville sandsynliggøre, om det var realistisk at gennemføre det beskrevne

projekt for de – på det tidspunkt – afsatte midler.

Transportministeriet havde derudover ikke noget solidt grundlag for at vurdere, om statens

reserve på 100 mio. kr. til eventuelle uforudsete udgifter kunne imødegå de økonomiske

risici, som var indlejret i anlægsbudgettet, da ministeriet ikke konkret havde forholdt sig

til de mulige budgetmæssige konsekvenser af anlægsprojektets risici. Med en ejerandel

på 47 % kunne reserven dække statens andel af en samlet fordyrelse af projektet på op til

200 mio. kr.

2.2. TRANSPORTMINISTERIETS MEDEJERSKAB AF AAR-

HUS LETBANE I/S

40. Vi har undersøgt, om Transportministeriet har udøvet et aktivt ejerskab af Aarhus Let-

bane I/S fra 2012 til 2015. Et aktivt ejerskab indebærer, at ejerministeriet fører et overord-

net økonomisk tilsyn med selskabet, og at ejerministeriet reagerer, hvis udviklingen i sel-

skabet tilsiger det – fx hvis der er tegn på, at statens midler i selskabet er truet. Vi har des-

uden undersøgt, om Transportministeriet har orienteret Folketinget om selskabets økono-

miske situation.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Grundlaget for Transportministeriets overordnede økonomiske tilsyn med Aarhus

Letbane I/S

41. Vi har undersøgt, om Transportministeriet som medejer har sikret et tilfredsstillende

grundlag for ministeriets overordnede økonomiske tilsyn med Aarhus Letbane I/S. Vi har

lagt til grund, at ministeriet skal udpege kompetente bestyrelsesrepræsentanter til at va-

retage statens interesser i selskabet, og at ministeriet skal modtage rapportering fra sel-

skabet om udviklingen i selskabet. Vi har lagt særligt vægt på, om ministeriet modtog rap-

portering, som ministeriet kunne bruge til at følge udviklingen i selskabets økonomi, her-

under om selskabet ville overholde anlægsbudgettet.

42. I boks 2 har vi sammenfattet de overordnede bestemmelser i selskabets vedtægt fra

august 2012 om bestyrelsens og ejernes roller i forbindelse med selskabets ledelse.

BOKS 2

LEDELSEN AF AARHUS LETBANE I/S I PERIODEN 2012-2015

Bestyrelsen

• Selskabet blev ledet af en bestyrelse. Bestyrelsens 5 medlemmer var udpeget af ejerne, her-

af udpegede Transportministeriet ét medlem.

• Selskabets bestyrelse havde ansvaret for at gennemføre letbaneprojektet med udgangs-

punkt i den projektbeskrivelse og det anlægsbudget, som det fremgik af lov om Aarhus Let-

bane.

• Bestyrelsen kunne træffe beslutninger om selskabet, hvis der var flertal i bestyrelsen.

• Bestyrelsesmedlemmer kunne kræve bestyrelsens beslutninger udskudt og forelagt for ejer-

ne.

Ejerne

• Ejerne af selskabet kunne udøve deres ejerskab på interessentskabsmøder. Ejerne kunne

træffe beslutninger om selskabet, hvis der var enighed mellem ejerne.

• Ejerne skulle træffe beslutninger om indgåelse af kontrakt om anlæg af letbanen.

• Ejerne kunne derudover følge udviklingen i selskabet på kvartalsmøder, hvor der ikke kunne

træffes beslutninger om selskabet.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af vedtægt for Aarhus Letbane.

Som det fremgår af boks 2 var bestyrelsen selskabets øverste ledelse. Ejernes rolle var at

følge op på selskabets udvikling, træffe beslutninger om forhold, som bestyrelsens med-

lemmer ønskede forelagt for ejerne, og derudover at træffe beslutninger om at indgå kon-

trakt om anlæg af letbanen.

Transportministeriets udpegning af bestyrelsesrepræsentanter

43. Transportministeriet udpegede ét bestyrelsesmedlem og én suppleant til bestyrelsen

i Aarhus Letbane I/S.

Vores undersøgelse viser, at Transportministeriets valg af bestyrelsesrepræsentanter var

begrundet i deres faglige kompetencer inden for styring af store statslige anlægsprojekter

og økonomistyring. Kompetencer som ministeriet fandt ville supplere og understøtte sel-

skabet i gennemførelsen af anlægsprojektet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Ifølge Transportministeriet gav ministeriet ikke bestyrelsesrepræsentanterne instrukser,

men tog de forhold op med dem, som bekymrede ministeriet, og det tog repræsentanterne

ad notam og handlede derefter. Ministeriet har derudover oplyst, at bestyrelsesrepræsen-

tanterne med udgangspunkt i anlægsloven arbejdede ud fra forudsætningerne, at anlæg-

get af letbanen skulle gennemføres, at anlægsbudgettet kunne og skulle overholdes, og at

statens interesser skulle varetages, men i respekt for de øvrige ejeres interesser. Bestyrel-

sen måtte derfor finde kompromisser, som alle ejere kunne acceptere. Derudover var besty-

relsesrepræsentanterne til dels bundet af, at Letbanesekretariatet ved forberedelsen af

projektet allerede havde truffet en række væsentlige beslutninger, herunder om udbuds-

processen, som ville være omkostningsfulde at omgøre.

Rapportering til Transportministeriet om udviklingen i selskabet

44. Transportministeriet varetog statens medejerskab på kvartals- og interessentskabs-

møder, hvor ministeriet var repræsenteret. Møderne tog udgangspunkt i selskabets kvar-

tals- og årsrapporter til ejerne. Det fremgik af vedtægten for selskabet, at kvartalsrappor-

terne skulle omfatte opfølgning på letbaneprojektets økonomi, fremdrift og risici.

45. Vores undersøgelse viser, at Transportministeriet modtog kvartalsrapporteringer fra

selskabet. Vores gennemgang af selskabets kvartalsrapporter til ministeriet viser, at rap-

porterne gav en overordnet status på udviklingen i selskabet og kvartalsvise regnskabsop-

lysninger. Vores gennemgang viser dog også, at rapporterne var mangelfulde og ikke inde-

holdt de oplysninger om letbaneprojektets økonomi, fremdrift og risici, som ejerne i ved-

tægten havde efterspurgt for at følge udviklingen i selskabet. De præsentationer, som sel-

skabet gav på kvartalsmøderne, indeholdt heller ikke en sammenhængende rapportering

om disse. Transportministeriet modtog således en mangelfuld rapportering, som ikke inde-

holdt centrale oplysninger om udviklingen i selskabets økonomi, herunder om selskabet

ville overholde anlægsbudgettet.

46. Transportministeriet har oplyst, at ministeriet fra starten var klar over, at letbanepro-

jektet havde en høj risikoprofil, og derfor valgte at følge selskabet meget tættere gennem

sine bestyrelsesrepræsentanter, end hvad der er almindeligt for andre statslige selskaber.

Ministeriet havde en hyppig dialog med sine bestyrelsesrepræsentanter, og repræsentan-

terne brugte væsentligt mere tid på bestyrelsesopgaven, end der normalt forudsættes.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Transportministeriet i vedtægten havde sikret ram-

mer for ejerskabet, som gav ministeriet mulighed for at reagere, hvis ellers selskabets rap-

porteringer havde indeholdt de oplysninger om letbaneprojektets økonomi, fremdrift og ri-

sici, som ministeriet i vedtægten havde lagt til grund for sit aktive ejerskab. Det er videre

Rigsrevisionens opfattelse, at selskabets mangelfulde rapporteringer nødvendiggjorde, at

ministeriet havde en tæt dialog med sine bestyrelsesrepræsentanter om udviklingen i sel-

skabet, hvis ministeriet skulle have mulighed for at reagere.

Undersøgelsen viser da også, at ministeriet løbende modtog relevante oplysninger om sel-

skabets overordnede udvikling fra bestyrelsesrepræsentanterne. Efter Rigsrevisionens op-

fattelse kompenserede disse oplysninger dog ikke for det solidt dokumenterede grundlag,

som ministeriet havde forudsat med kvartalsrapporteringerne for at kunne følge udviklin-

gen i selskabets økonomi, herunder om selskabet kunne overholde budgettet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

I juni 2013 satte ejerne af Aarhus Letbane I/S deres aftryk på letbaneprojektet.

Foto: Aarhus Letbane I/S

Transportministeriets reaktion på udviklingen i selskabet

47. Vi har undersøgt, om Transportministeriet har reageret tilfredsstillende på udviklingen

i selskabet. Vi har lagt til grund, at ministeriet burde reagere, hvis der var tegn på, at sel-

skabet ikke kunne overholde anlægsbudgettet, da dette kunne true statens midler.

48. Som tidligere nævnt modtog Transportministeriet rapporteringer fra selskabet og hav-

de derudover en tæt dialog med sine bestyrelsesrepræsentanter om udviklingen i selska-

bet. Fra ministeriets bestyrelsesrepræsentanter modtog ministeriet bl.a. oplysninger om

selskabets opbygning af bygherreorganisationen, om selskabets økonomistyring samt om

selskabets udbud og igangsættelse af anlægsarbejder.

Vi har gennemgået selskabets rapporteringer og oplysningerne fra bestyrelsesrepræsen-

tanterne og har på den baggrund undersøgt ministeriets reaktion på 2 konkrete forhold,

som ministeriet blev orienteret om:



selskabets bygherreorganisation og økonomistyring, som var under opbygning frem til

medio 2013



selskabets 3 større anlægsarbejder, som blev igangsat i april 2013.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

49. Figur 4 viser de væsentligste begivenheder i forbindelse med opbygningen af selska-

bets bygherreorganisation samt selskabets udbud og anlæg af letbanen fra 2012 til 2014.

FIGUR 4

FORLØBET OMKRING AARHUS LETBANE FRA MEDIO 2012 TIL MEDIO 2014

MEDIO 2012

Selskabet påbegynder

opbygningen af

bygherreorganisationen

APRIL 2013

MEDIO 2013

Selskabet

igangsætter

de første større

anlægsarbejder

Bygherreorganisationen

er opbygget

SEPTEMBER 2013 -

MARTS 2014

MARTS 2014 - MAJ 2014

Transportministeriet

og de øvrige ejere

konstaterer, at Aarhus

Letbane er fordyret med ca. 700 mio. k

Transportministeriet undersøger, hvordan

fordyrelsen kan håndteres

Selskabet modtager

tilbud på

Transportpakken

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet og Aarhus Letbane I/S.

Det fremgår af figur 4, at selskabets bygherreorganisation var under opbygning indtil me-

dio 2013. Omkring april 2013 igangsatte selskabet de første større anlægsarbejder. Fra

september 2013 til marts 2014 modtog selskabet tilbud på Transportpakken. I marts 2014

konstaterede Transportministeriet, at Aarhus Letbane var fordyret med ca. 700 mio. kr., og

frem til maj 2014 undersøgte ministeriet, hvordan fordyrelsen kunne håndteres.

TRANSPORTPAKKEN

er let-

baneprojektets største entre-

prise og består bl.a. af spor, sig-

naler og tog. Transportpakken

blev udbudt som en totalentre-

prise.

Selskabets bygherreorganisation og økonomistyring

50. Vores gennemgang af selskabets rapporteringer til Transportministeriet og oplysnin-

gerne fra ministeriets bestyrelsesrepræsentanter viser, at ministeriet løbende blev oplyst

om, at selskabets bygherreorganisation og økonomistyring var under opbygning frem til

medio 2013 og indtil da var utilstrækkelig.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

LETBANESEKRETARIATET

var en del af Midttrafik (trafik-

selskabet i Region Midtjylland).

Letbanesekretariatet forbered-

te Aarhus Letbane frem til me-

dio 2012 og blev undervejs fulgt

af en styregruppe, hvor Trans-

portministeriet, Aarhus Kommu-

ne, Region Midtjylland, Banedan-

mark og Midttrafik var repræ-

senteret.

51. Det fremgår af et internt notat i Transportministeriet, at ministeriet allerede i starten

af 2012 var bekymret for, om Letbanesekretariatet evnede at forberede letbaneprojektet

og opbygge bygherreorganisationen til Aarhus Letbane I/S. Ministeriets bekymring var be-

grundet i, at Letbanesekretariatet ikke havde erfaring med arbejdet med større anlægs-

projekter, ikke var vant til at arbejde i krydsfeltet mellem lovgivning og større anlægspro-

jekter og havde et stort forbrug af eksterne konsulenter. Ministeriet har oplyst, at Letba-

nesekretariatet kun formelt forestod forberedelsen af projektet, som reelt blev forberedt

af eksterne rådgivere. Ministeriet var således fra begyndelsen bevidst om, at der var en

risiko for, at Aarhus Letbane I/S ikke fra start ville have en tilfredsstillende bygherreorga-

nisation eller økonomistyring.

52. Da Aarhus Letbane I/S blev stiftet medio 2012, skulle bestyrelsen opbygge en bygher-

reorganisation fra bunden og få styr på projektets økonomi. Transportministeriet har op-

lyst, at ministeriets bestyrelsesrepræsentanter straks tog fat på at opbygge en bygher-

reorganisation for at få overblik over økonomien. Ministeriet har oplyst, at det var et vil-

kår for opbygningen af selskabets bygherreorganisation, at dette skete i respekt for de

øvrige ejeres ønsker om, at projektet ikke blev unødigt forsinket eller havde unødige om-

kostninger til bygherreorganisationen. Resultatet blev, at opbygningen af bygherreorga-

nisationen tog længere tid, og at en række opgaver blev igangsat, inden organisationen

havde opnået de nødvendige kompetencer. Ministeriets bestyrelsesmedlem oplyste mini-

steriet om, at selskabets bygherreorganisation først havde en tilfredsstillende størrelse

medio 2013, og oplyste undervejs ministeriet om, at selskabets økonomistyring indtil da

var utilstrækkelig.

ANLÆGSBUDGETTET

i lov

om Aarhus Letbane var baseret

på et budget fra 2010, som var

opdelt på letbanens hoved-

strækninger samt udgifter til

bygherreorganisation og fjern-

styringssystem mv.

Budgettet blev omkring 2011

ændret til et budgetformat op-

delt på de anlægsentrepriser,

som skulle udbydes.

Der blev ikke etableret en do-

kumenteret budget- og konto-

bro, som sikrede sporbarhed

mellem disse 2 budgetter.

Transportministeriet modtog i denne periode heller ikke dokumentation for, om selskabet

kunne overholde projektets budget eller ej. Selskabet orienterede dog ministeriet om, at

budgettet fra start var under pres – fx betød en usikkerhed omkring indekseringen af be-

villingen en potentiel fordyrelse på 100 mio. kr. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at

selskabet i denne periode ikke kunne sammenholde projektets aktuelle økonomiske situa-

tion med anlægsbudgettet i lov om Aarhus Letbane, bl.a. fordi der ikke var etableret en

dokumenteret budget- og kontobro mellem det budget, der blev fulgt op på siden 2011,

og anlægsbudgettet i lov om Aarhus Letbane.

53. Vores undersøgelse viser, at Transportministeriet fra medio 2012 til medio 2013 lø-

bende reagerede på, at selskabets bygherreorganisation og økonomistyring ikke var til-

fredsstillende til at sikre, at projektet blev gennemført på et forsvarligt økonomisk grund-

lag. Ministeriet fulgte op på, at selskabet opbyggede en tilstrækkelig bygherreorganisa-

tion og forbedrede økonomistyringen. Ministeriet engagerede bl.a. sin suppleant i besty-

relsen som konsulent for selskabet fra primo 2013. I maj 2013 tog ministeriet desuden

initiativ til en plan, som skulle sikre selskabet en tilfredsstillende økonomistyring af pro-

jektet. Planen omfattede bl.a. afklaring af forholdet mellem Aarhus Letbane I/S og det

kommende driftsselskab, herunder omkostningsfordelingen mellem de 2 selskaber. Med

planen tilskyndede ejerne desuden Aarhus Letbane I/S til at sikre, at budgettet blev over-

holdt. Ministeriet har oplyst, at ministeriet på et tidligt tidspunkt fik indtryk af, at de an-

dre ejere var mere fokuserede på letbanens åbning i 2016 end på budgetoverholdelsen,

og ministeriet tilskyndede derfor til, at budgettet blev overholdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Transportministeriet håndterede dog ikke usikkerheden omkring indekseringen før i 2014,

og det resulterede i, at budgettet skulle opjusteres med 100 mio. kr., hvilket kom til at ind-

gå som en del af fordyrelsen. Der blev også først i 2014 tilnærmelsesvist skabt sammen-

hæng mellem projektets aktuelle økonomiske situation og anlægsbudgettet i lov om Aar-

hus Letbane. Ministeriet har derudover oplyst, at anlægsselskabets muligheder for at styre

anlægsprojektet i høj grad blev kompliceret af, at Aarhus Kommune og Region Midtjylland

først stiftede det forudsatte driftsselskab i september 2013.

54. Vores gennemgang af selskabets bestyrelsesmateriale har vist, at selskabet i 2. halvår

2012 tog initiativ til at få overblik over projektets økonomi. Selskabet fik bl.a. eksterne

konsulenter til at gennemgå budgettet og på den baggrund udarbejde et opdateret bud-

get for projektet. Bestyrelsen vurderede dog, at selskabet fortsat manglede et tilfredsstil-

lende grundlag for at styre projektets økonomi. I marts 2013 udarbejdede selskabet den

første interne prognose over projektets forventede udgifter. Denne prognose viste en mu-

lig fordyrelse på ca. 400 mio. kr. i forhold til budgettet i lov om Aarhus Letbane.

Transportministeriet har oplyst, at ministeriet ikke blev orienteret af selskabet eller mini-

steriets bestyrelsesrepræsentanter om prognosen fra marts 2013, fordi der ifølge medlem-

met var enighed i bestyrelsen om, at prognosen ikke havde en kvalitet, som berettigede

til at orientere ejerne. Vores undersøgelse har dog vist, at de fordyrelser, som var forudset i

prognosen fra marts 2013, efterfølgende viste sig at holde, og enkelte af dem blev større

end antaget. Bestyrelsesrepræsentanterne oplyste dog på baggrund af prognosen mini-

steriet om deres bekymring, som dels var at få skabt grundlag for et gennemskueligt bud-

get, dels at få forpligtet selskabet til at overholde budgettet.

55. Vores undersøgelse viser, at Transportministeriet løbende blev oplyst om, at selskabets

bygherreorganisation og økonomistyring var under opbygning frem til medio 2013 og indtil

da var utilstrækkelig. Ministeriet vidste, at selskabet ikke havde tilstrækkeligt overblik

over økonomien eller over, om budgettet kunne overholdes. Ministeriet har oplyst, at mi-

nisteriet på intet tidspunkt var tryg ved selskabets økonomistyring af letbaneprojektet, el-

ler at anlægsbudgettet kunne overholdes, men at ministeriet løbende blev forsikret af sel-

skabet og ministeriets bestyrelsesmedlem om, at det var muligt at overholde budgettet.

Ministeriet har oplyst, at styringen af projektet frem til medio 2014 alligevel skete under

den forudsætning, at budgettet var realistisk og derfor både skulle og kunne overholdes.

56. Transportministeriet har påpeget, at hvis selskabets revisorer ved den årlige revisio-

nen af selskabet i 2012 og 2013 havde meldt ud, at økonomistyringen var utilstrækkelig,

og taget forbehold eller givet supplerende oplysninger i revisionserklæringerne, så kunne

dette måske have skabt grundlag for en politisk beslutning om at konsolidere projektet,

inden man gik videre.

Hertil skal Rigsrevisionen understrege, at formålet med den årlige revision først og frem-

mest er at erklære sig om, hvorvidt regnskabet er rigtigt. Revisionen konstaterede ikke

forhold, der indikerede, at regnskabet ikke var rigtigt. Derudover gjorde revisionen i marts

2013 – i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for 2012 – opmærksom på væ-

sentlige mangler i selskabets økonomistyring, bl.a. at selskabet endnu ikke havde tilret-

telagt faste rutiner og procedurer for selskabets økonomistyring og interne procedurer

for ledelsesinformationen. Revisionen bekræftede således Transportministeriets vurde-

ring af, at selskabets økonomistyring var utilstrækkelig.

I selskabets årsrapport erklæ-

rer revisorerne sig om, hvorvidt

årsregnskabet er rigtigt, og ud-

taler sig om, hvorvidt ledelses-

beretningen er i overensstem-

melse med årsregnskabet.

I revisionsprotokollatet til års-

rapporten redegøres bl.a. for

den udførte forvaltningsrevi-

sion, som fx kan omfatte, om

selskabets interne forretnings-

gange vedrørende ledelsesin-

formation og økonomistyring

er tilrettelagt på en hensigts-

mæssig måde.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Bro til letbanen i banegraven i Aarhus.

Foto: Aarhus Letbane I/S

Selskabets igangsættelse af anlægsarbejder

Forberedende arbejder gennem-

føres normalt i store anlægspro-

jekter forud for hovedudbud.

Forberedende arbejder kan bl.a.

omfatte projektering og udbud,

diverse undersøgelser og led-

ningsarbejder.

Derudover kan det i visse tilfæl-

de være relevant at gennemfø-

re egentlige anlægsarbejder for-

ud for hovedudbuddet.

57. Anlæg af Aarhus Letbane blev udbudt som en række mindre, forberedende arbejder, en

række større anlægsarbejder og én større totalentreprise, Transportpakken, som bl.a. om-

fatter spor, signaler og tog.

58. Det fremgår af lov om Aarhus Letbane og vedtægten for selskabet, at selskabet kun

kunne indgå kontrakt om anlæg af letbanen, hvis der var enighed herom blandt ejerne –

dvs. at Transportministeriet sammen med de øvrige ejere skulle godkende, at selskabet

indgik kontrakter om anlæg af letbanen.

59. Vores gennemgang af referater fra møder mellem Transportministeriet og ministeriets

bestyrelsesrepræsentanter viser, at det ifølge ministeriet var formålet med formuleringen

i loven, at ejerne skulle have mulighed for at tage stilling til projektets fortsatte gennem-

førelse på et sikkert økonomisk grundlag, når der forelå sikre priser for anlægget. Hvis til-

buddene viste, at anlægget ville blive dyrere end forudsat, skulle ejerne altså have mulig-

hed for at reagere ved ikke at indgå kontrakt. Ifølge ministeriet ville ejernes reaktionsmu-

lighed blive meget begrænset, hvis der blev igangsat for mange større anlægsarbejder, før

prisen på Transportpakken (den største entreprise) var kendt.

Vores undersøgelse viser imidlertid, at Transportministeriet fraskrev sig den reaktionsmu-

lighed, som loven indeholdt. Vores gennemgang af referaterne fra kvartalsmødet i novem-

ber 2012 og fra et møde i marts 2013 mellem ministeriet og ministeriets bestyrelsesre-

præsentanter viser, at ministeriet godkendte, at selskabet fulgte en udbudsproces, som

ikke afspejlede den proces, som ministeriet havde forudsat i lov om Aarhus Letbane.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Selskabet fulgte i stedet den udbudsproces, som var forberedt af Letbanesekretariatet.

Denne udbudsproces forudsatte, at en meget stor del af anlægget af letbanen blev udbudt

som forberedende arbejder og igangsat, inden der blev indgået kontrakt om hovedudbud-

det – Transportpakken. Transportministeriet godkendte på møderne i november 2012 og

marts 2013, at selskabets bestyrelse kunne igangsætte forberedende arbejder, herunder

større anlægsarbejder, uden ministeriets særskilte godkendelse. Ministeriet sikrede dog i

foråret 2013, at selskabet kun igangsatte halvdelen af de planlagte arbejder. Ministeriets

bestyrelsesrepræsentanter vurderede, at udbudsprocessen ud fra en anlægsøkonomisk

betragtning ikke var uhensigtsmæssig, og at alternativet – at starte forfra med at forbe-

rede udbudsprocessen – ville forsinke projektet og medføre ekstraomkostninger.

På den baggrund blev Transportministeriet i april 2013 orienteret om, at selskabet i 1. halv-

år 2013 igangsatte 3 større anlægsarbejder til i alt ca. 250 mio. kr., jf. boks 3. På dette tids-

punkt vidste ministeriet, at selskabet endnu ikke havde et tilstrækkeligt overblik over pro-

jektets økonomiske situation, og at prisen på Transportpakken fortsat ikke var kendt.

BOKS 3

DE 3 STØRRE ANLÆGSARBEJDER, SOM BLEV IGANGSAT I APRIL 2013

(2014-PRISER)



en større bro i banegraven i Aarhus til ca. 90 mio. kr.



en større bro over Egådalen til ca. 120 mio. kr.



strækningen Randersvej-Lystrup til ca. 40 mio. kr.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet og Aarhus Letbane I/S.

60. Transportministeriet har oplyst, at ministeriet godkendte udbudsprocessen, fordi sel-

skabet i 2012 havde besluttet, af hensyn til de lokale parters ønske om færdiggørelse i

2016, at en række større tidskritiske anlægsarbejder skulle igangsættes inden kontrakt-

indgåelsen for Transportpakken og dermed også inden, at prisen for hele anlægsprojektet

var kendt. Ministeriet oplyser videre, at selskabet i april 2013 allerede havde gennemført

licitation for enkelte af de større anlægsarbejder, og at det derfor ville have økonomiske

konsekvenser ikke at igangsætte dem. Derudover ville det være nødvendigt at udarbejde

dele af projekteringsarbejdet på ny med deraf følgende merudgifter. Desuden ville en ud-

sættelse medføre, at projektet blev forsinket, hvilket også kunne medføre en yderligere

fordyrelse. Ministeriet opgjorde ikke omfanget af de mulige fordyrelser ved ikke at igang-

sætte de større anlægsarbejder.

61. Vores undersøgelse viser, at Transportministeriet godkendte igangsættelsen af stør-

re anlægsarbejder med henvisning til, at det var nødvendigt for at blive færdig til tiden, før

selskabet modtog tilbud på Transportpakken, og selv om der ikke mellem ejerne var aftalt

et fast færdiggørelsestidspunkt for letbanen. Ministeriet har oplyst, at færdiggørelsestids-

punktet først kunne fastlægges endeligt efter udbud af projektet. Den manglende afkla-

ring af projektets færdiggørelsestidspunkt fik således stor indflydelse på projektet, idet

ministeriet accepterede, at selskabet handlede ud fra et lokalt ønske om færdiggørelse i

2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

62. Vores gennemgang af korrespondancen mellem Transportministeriet, ministeriets be-

styrelsesmedlem og selskabet viser, at ministeriet var orienteret om, at igangsættelsen af

større anlægsarbejder før Transportpakken udhulede ejernes mulighed for at standse pro-

jektet, hvis tilbuddene på Transportpakken viste, at projektet blev dyrere end forudsat –

bl.a. fordi en stor del af budgettet allerede ville være brugt til bygherreorganisation, råd-

givere og større anlægsarbejder. Vores gennemgang viser også, at ministeriet i 2013 var

orienteret om, at letbaneprojektet kun ville kunne holde sit budget, hvis Transportpakkens

pris blev billigere end budgetteret.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Transportministeriet ved at godkende, at selskabet

igangsatte de 3 større anlægsarbejder, fraskrev sig en reaktionsmulighed for at sikre, at

projektet blev gennemført på et forsvarligt økonomisk grundlag, og håndtere en eventuel

fordyrelse.

Visualisering af et letbanetog på broen over Egådalen.

Kilde: Aarhus Letbane I/S

63. Som tidligere nævnt har Transportministeriet oplyst, at styringen af projektet frem til

medio 2014 skete under den forudsætning, at budgettet var realistisk og derfor både skulle

og kunne overholdes. Fra medio 2013 til primo 2014 blev udbuddet af Transportpakken gen-

nemført, og alle udbudsrunderne viste, at Transportpakken ville blive dyrere end forudsat.

På den baggrund afviste ministeriet i marts 2014, at selskabet kunne igangsætte yderli-

gere anlægsarbejder eller indgå kontrakt om Transportpakken, og ministeriet tog initiativ

til at få undersøgt, hvordan fordyrelsen kunne håndteres.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Transportministeriet fik et eksternt rådgiverfirma til at vurdere, om det var muligt at tilpas-

se projektet, så det kunne gennemføres inden for det forudsatte budget. Rådgivernes un-

dersøgelse i maj 2014 viste, at det samlet set ikke var muligt at finde besparelser i letba-

neprojektet, der kunne bringe anlægsdelen på niveau med anlægslovens budget. Ejerne

konkluderede på den baggrund, at anlægsprojektet havde været underbudgetteret. Fordy-

relsen blev opgjort til ca. 700 mio. kr., hvoraf Transportpakken kun var skyld i en mindre del.

På den baggrund indstillede Transportministeriet til regeringens Økonomiudvalg, at staten

finansierede sin del af fordyrelsen på ca. 330 mio. kr., at statens samlede indskud på ca.

1 mia. kr. herefter blev konverteret til et tilskud, og at staten udtrådte som ejer af Aarhus

Letbane I/S.

64. Tabel 1 viser fordyrelsen af letbaneprojektet i Aarhus medio 2014 fordelt på budget-

poster.

TABEL 1

FORDYRELSEN AF LETBANEPROJEKTET I AARHUS, MEDIO 2014

(2014-PRISER)

Budgetposter (mio. kr.)

Anlægsbudgettet

fra 2012

Det nye

anlægsbudget

fra 2014

Ændring

Forberedende anlægsarbejder

(19 entrepriser)

Tekniske anlæg i Transportpakken

Projektering, tilsyn og administration

Bygherreorganisation

Myndighedsbehandling

Bidrag fra Aarhus Letbane Drift I/S

Reserver

Anlæg i alt (Aarhus Letbane I/S)

418

532

124

107

1.217

667

684

292

150

÷75

174

1.919

249

152

168

115

÷75

702

Anlægsbudgettet fra 2012 er et budget, som selskabet opstillede primo 2014 for at kunne forklare fordy-

relsen af anlægget af Aarhus Letbane. Anlægsbudgettet fra 2012 er opstillet med udgangspunkt i an-

lægsbudgettet i lov om Aarhus Letbane. Det nye anlægsbudget fra 2014 blev udarbejdet af selskabet

medio 2014 som udgangspunkt for den fremadrettede budgetopfølgning.

Aarhus Letbane Drift I/S bidrog med 75 mio. kr. til finansiering af projektering, tilsyn og administration,

bygherreorganisation og myndighedsbehandling.

Note: Totaler afviger på grund af afrunding.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Transportministeriet og Aarhus Letbane I/S.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Det fremgår af tabel 1, at letbaneprojektets anlæg i 2014 var fordyret med ca. 700 mio. kr.

De største elementer i fordyrelsen er de forberedende anlægsarbejder, der blev ca. 250 mio.

kr. dyrere, herefter kom projektering, tilsyn og administration med ca. 170 mio. kr. og tek-

niske anlæg i Transportpakken med ca. 150 mio. kr. Bygherreorganisationen blev ca. 120

mio. kr. dyrere. Merbevillingen til letbaneprojektet indeholder derudover nye reserver til pro-

jektet på ca. 67 mio. kr. ud over de oprindelige reserver på ca. 107 mio. kr., der allerede var

indlagt i budgettet.

Transportministeriets oplysninger til Folketinget om Aarhus Letbane I/S

65. Vi har undersøgt, om Transportministeriet har orienteret Folketinget om selskabets

økonomiske situation.

66. Transportministeriet har halvårligt orienteret Folketingets Finansudvalg og Folketin-

gets Transportudvalg om Aarhus Letbane i ”Status for anlægsprojekter på Transportmini-

steriets område” (herefter anlægsstatus), jf. tabel 2.

TABEL 2

TRANSPORTMINISTERIETS ORIENTERING TIL FOLKETINGET OM STATUS PÅ LETBANEPROJEKTET

I AARHUS

Orientering i anlægs-

status

Vurdering af, om letbaneprojektet

overholder anlægsbudgettet i

lov om Aarhus Letbane fra maj 2012

Øvrige bemærkninger om projektets status

2. halvår 2012

–

Selskabet er ved at gennemføre udbud af anlægsarbejderne.

Det endelige statslige bidrag vil kunne opgøres, når der fore-

ligger anlægspriser for letbanen.

Selskabet er ved at gennemføre udbud af anlægsarbejderne

og Transportpakken.

Der er igangsat 4 ud af 19 planlagte entrepriser, hvoraf de

største er broerne over Egådalen og i banegraven. Selskabet

har modtaget de første bud på Transportpakken. I forhold til

projektets samlede økonomi bemærkes dog, at ejerne i løbet

af foråret 2014 skal tage endeligt stilling til resultatet af ud-

buddet og indgåelse af kontrakter. I den forbindelse vil der

foreligge en opdateret status for økonomien.

Selskabet har modtaget de sidste tilbud på udbuddet af an-

lægget af letbanen. Det laveste tilbud på anlægsdelen viste

en fordyrelse på ca. 700 mio. kr.

1. halvår 2013

2. halvår 2013

–



1. halvår 2014

–

Det fremgår ikke, om anlægsbudgettet i lov om Aarhus Letbane forventes overholdt.

Anlægsbudgettet i lov om Aarhus Letbane forventes ikke overholdt.



Anlægsbudgettet i lov om Aarhus Letbane forventes overholdt.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger i ”Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område” fra 2012 til 2014.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Det fremgår af tabel 2, at Transportministeriet i anlægsstatus for 2. halvår 2012 og 1. halv-

år 2013 ikke orienterede Folketinget om, hvorvidt ministeriet forventede, at anlægsbud-

gettet i lov om Aarhus Letbane ville blive overholdt. I anlægsstatus for 2. halvår 2013 vur-

derede ministeriet, at anlægsbudgettet ville blive overholdt. Ministeriet bemærkede dog,

at der i foråret 2014 ville foreligge en opdateret status for projektets økonomi. I anlægs-

status for 1. halvår 2014 vurderede ministeriet, at det oprindelige anlægsbudget ikke ville

blive overholdt.

67. Vores undersøgelse viser, at Transportministeriet i anlægsstatus for 2. halvår 2013

orienterede om, at anlægsbudgettet ville blive overholdt, selv om ministeriet ikke havde

dokumentation for dette, og selv om ministeriet på dette tidspunkt vidste, at det var sær-

deles usikkert, om projektets anlægsbudget kunne overholdes, idet alle udbudsrunderne

for Transportpakken viste, at projektet ville blive dyrere end forudsat.

RESULTATER

68. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Transportministeriet ikke har udøvet et aktivt

ejerskab af Aarhus Letbane I/S fra 2012 til 2015. Ministeriet accepterede, at selskabet

igangsatte 3 større anlægsarbejder i foråret 2013, selv om ministeriet var informeret om,

at selskabets økonomistyring var utilstrækkelig, og selskabet ikke kunne dokumentere,

om budgettet for projektet kunne overholdes. Ministeriet fraskrev sig dermed en mulighed

for at sikre, at selskabet fik styr på projektets økonomi, inden selskabet indgik større kon-

trakter.

Transportministeriet sikrede som medejer ikke et tilfredsstillende grundlag for ministeriets

overordnede økonomiske tilsyn med Aarhus Letbane I/S. Ministeriet udpegede kompetente

bestyrelsesrepræsentanter, men ministeriet kunne ikke i selskabets rapporteringer følge

udviklingen i selskabets økonomi, herunder om selskabet ville overholde budgettet.

Transportministeriet reagerede derudover ikke tilfredsstillende på udviklingen i selskabet.

Ministeriet fulgte op på, at selskabets økonomistyring i begyndelsen var utilstrækkelig,

men ministeriet sikrede ikke, at projektet havde et sikkert økonomisk grundlag, før mini-

steriet godkendte, at selskabet igangsatte større anlægsarbejder. Først da Transportpak-

kens endelige pris var kendt i marts 2014, satte ministeriet projektet på pause for at få

overblik over projektets økonomi.

69. Undersøgelsen viser, at Transportministeriet i 2012 og 2013 ikke orienterede Folke-

tinget om, at det var usikkert, om projektets anlægsbudget kunne overholdes.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

2.3. TRANSPORTMINISTERIETS UDTRÆDEN AF

AARHUS LETBANE I/S

70. Staten ved Transportministeriet udtrådte som medejer af Aarhus Letbane I/S pr. 1. april

2015, og statens oprindelige indskud samt statens andel af fordyrelsen blev konverteret til

et tilskud til selskabet på i alt ca. 1 mia. kr.

71. Vi har undersøgt, om Transportministeriet efter statens udtræden af Aarhus Letbane

I/S i april 2015 har sikret, at staten ikke hæfter for yderligere fordyrelser i forbindelse med

projektet, og at statens tilskud anvendes som forudsat.

Statens hæftelse for fordyrelser af letbaneprojektet

72. Vi har undersøgt, om Transportministeriet i relevante aftaler mv. har sikret, at staten

ikke hæfter for yderligere uforudsete udgifter ved letbaneprojektet.

Entreprenørkonsortiet ASAL står

for anlæg af den del af Aarhus

Letbane, som er omfattet af

Transportpakken. ASAL-konsor-

tiet består af 3 firmaer, Ansaldo

STS, Stadler og GCF.

73. Betingelserne for statens udtræden af Aarhus Letbane I/S er fastsat i henholdsvis en

politisk aftale, 2 aftaler mellem de daværende ejere af selskabet, et aktstykke til Folke-

tingets Finansudvalg, en lovændring og i kontrakten mellem selskabet og entreprenørkon-

sortiet ASAL om Transportpakken, jf. boks 4.

BOKS 4

STATENS UDTRÆDEN AF AARHUS LETBANE I/S



Politisk aftale af 12. juni 2014

Staten dækker sin andel af fordyrelsen af letbanen på 330 mio. kr., udtræder som ejer af

Aarhus Letbane I/S og bidrager herefter kun som tilskudsyder.

•

Interessentaftalen af 22. juli 2014

Transportministeriet aftaler med de øvrige ejere, at staten ikke hæfter for uforudsete ud-

gifter til anlæg af Aarhus Letbane ud over statens andel af fordyrelsen.

•

Kontrakt af 30. juli 2014 om Transportpakken

Entreprenørkonsortiet ASAL accepterer, at staten udtræder af selskabet, så konsortiet ikke

kan gøre krav gældende over for staten.

•

Akt 139 28/8 2014

Folketingets Finansudvalg tiltræder merbevillingen til finansiering af statens andel af for-

dyrelsen af letbaneprojektet.

•

Lov om ændring af lov om Aarhus Letbane af 18. februar 2015

Folketinget vedtager, at staten ved Transportministeriet udtræder af Aarhus Letbane I/S,

og at statens oprindelige indskud i selskabet konverteres til et tilskud.

•

Udtrædelsesaftale af 16. april 2015

Transportministeriet aftaler med Aarhus Kommune og Region Midtjylland, at de er forplig-

tet til at friholde staten for enhver hæftelse for selskabets forpligtelser, som måtte opstå

efter udtrædelsesdagen.

74. Transportministeriet vurderer, at staten på baggrund af aftaler, kontrakt, lovændring

mv. ikke hæfter for eventuelle yderligere uforudsete udgifter, der er forbundet med de for-

beredende anlægsarbejder eller Transportpakken.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Som det fremgår af boks 4, er hensigten med ændringsloven og udtrædelsesaftalen, at sta-

ten ikke længere hæfter for selskabets økonomi, ligesom også anlægsentreprenøren i kon-

trakten for Transportpakken har accepteret, at staten udtræder af selskabet. Dermed har

Transportministeriet indgået aftaler for at sikre, at staten ikke hæfter for yderligere ufor-

udsete udgifter til letbaneprojektet. Det skal bemærkes, at Rigsrevisionen ikke har foreta-

get en juridisk vurdering af aftalerne eller kontrakten.

Transportministeriets tilsyn med Aarhus Letbane I/S

75. Vi har undersøgt, om Transportministeriet har fastsat rammer for tilsynet med Aarhus

Letbane I/S, som er rettet mod, at tilskuddet anvendes til det forudsatte formål.

76. Efter statens udtræden af Aarhus Letbane I/S den 1. april 2015 har Transportministe-

riet ikke længere ansvar for selskabets beslutninger eller mulighed for at varetage sta-

tens interesser i selskabets bestyrelse. Ministeriet har derimod ansvaret for det statslige

tilskud til selskabet, og ministeriets tilsyn med selskabet skal derfor sikre, at tilskuddet

anvendes til det forudsatte formål. Ministeriet har indgået en aftale med Vejdirektoratet

om bistand i forbindelse med det faglige tilsyn med selskabet.

Rammerne for Transportministeriets tilsyn

77. Rammerne for Transportministeriets tilsyn er fastsat i en administrationsaftale med

Aarhus Letbane I/S og i ministeriets revisionsinstruks for statstilskud til letbaner.

78. I administrationsaftalen fremgår det, at Transportministeriet bl.a. vil føre tilsyn med

projektets fremdrift og selskabets forvaltning af tilskudsmidlerne på baggrund af selska-

bets rapporteringer og regnskaber. Rapporteringerne og regnskaber mv. skal følge princip-

perne i ny anlægsbudgettering om sporbarhed i økonomistyringen.

79. Staten udbetaler kun tilskud på baggrund af faktisk afholdte udgifter til projektet, hvil-

ket også betyder, at hvis selskabet ikke får behov for at bruge de nuværende reserver i

anlægsprojektet, vil statens andel således heller ikke blive udbetalt. Det fremgår desuden,

at Transportministeriet kan stoppe udbetalingen af tilskuddet, hvis selskabet ikke leve-

rer tilstrækkelig dokumentation for anvendelsen af tilskuddet. Ved misligholdelse af ad-

ministrationsaftalen kan ministeriet stille krav om tilbagebetaling, ophør af igangsæt-

telse af nye aktiviteter eller udfasning af igangværende aktiviteter.

80. I revisionsinstruksen fremgår det, at selskabets revisorer skal efterprøve, om tilskud-

det er anvendt til formålet og kun til projektrelevante omkostninger, om projektregnska-

bet for anlægsinvesteringen er rigtigt, og om selskabets dispositioner er i overensstem-

melse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis.

81. Transportministeriet har oplyst, at ministeriet forstår administrationsaftalen sådan,

at hvis letbaneselskabet ikke gennemfører projektet som forudsat, anvender midler til

andre formål end aftalt eller træffer beslutninger om væsentlige ændringer/forringelser i

projektet uden forudgående godkendelse, har ministeriet mulighed for at iværksætte

modsvarende sanktioner.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

Letbanesporet mod Lisbjerg.

Kilde: Aarhus Letbane I/S

Grundlaget for tilsynet med Aarhus Letbane

82. Det fremgår af administrationsaftalen, at statens tilskud til Aarhus Letbane udmøntes

på baggrund af en projektbeskrivelse og et tilhørende detaljeret anlægsbudget, som skal

være godkendt af staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Projektbeskrivelsen og

anlægsbudgettet skal opdateres løbende med eventuelle ændringer, og anlægsbudgettet

skal følge principperne i ny anlægsbudgettering, herunder om sporbarhed i økonomisty-

ringen.

83. Transportministeriet har oplyst, at der ikke er foretaget ændringer af anlægsprojektet

i forhold til lov om Aarhus Letbane fra maj 2012. Vejdirektoratets tilsyn med projektet er

derfor baseret på den projektbeskrivelse, som lå til grund for loven.

Vejdirektoratet følger ikke op på det oprindelige budget i loven fra 2012, fordi der ikke er

fuld sporbarhed mellem dette budget og budgettet fra 2014. Transportministeriet har op-

lyst, at Vejdirektoratets tilsyn i stedet er baseret på det opdaterede detaljerede anlægs-

budget, som lå til grund for interessentaftalen i 2014 og lovændringen i 2015. Aarhus Let-

bane I/S har konsolideret anlægsbudgettet, jf. tabel 1. Ministeriet har aftalt med selskabet,

at dette anlægsbudget lægges til grund for selskabets løbende rapporteringer til ministe-

riet, og selskabet skal forklare eventuelle ændringer og afvigelser i forhold til dette bud-

gets hovedposter.

I 2. halvår 2015 har Transportministeriet og Vejdirektoratet fastlagt opfølgningen på let-

baneprojektets anlægsøkonomi. Med opfølgningen modtager ministeriet oplysninger om

udviklingen i projektets økonomi i forhold til 2014-budgettets poster, herunder forbrug,

prognose over forventede udgifter og en overordnet risikorapportering. I 1. halvår 2016 vil

ministeriet og Vejdirektoratet arbejde videre med at tilpasse opfølgningen til projektet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

TRANSPORTMINISTERIETS DELTAGELSE I ANLÆGGET AF AARHUS LETBANE

RESULTATER

84. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Transportministeriet, i forbindelse med at staten

udtrådte som medejer af Aarhus Letbane I/S, har sikret, at det fremgår af relevante aftaler,

kontrakter, aktstykker og lovgivning, at staten ikke hæfter for yderligere fordyrelser af let-

baneprojektet ud over det aftalte tilskudsbeløb.

Transportministeriet har derudover defineret rammer for tilsynet med Aarhus Letbane I/S,

som sikrer, at tilsynet er fagligt funderet, og at der er sanktionsmuligheder, hvis tilskuddet

ikke anvendes til det forudsatte formål. Ministeriets tilsyn med statens tilskud til projek-

tet bistås af Vejdirektoratet og bygger bl.a. på principper fra ny anlægsbudgettering om

økonomiopfølgning, og det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet nu får bedre infor-

mation om projektets status mv. end tidligere.

Rigsrevisionen, den 18. april 2016

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriets deltagelse i anlægget

af Aarhus Letbane har været tilfredsstillende. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretnin-

gen:



Har Transportministeriet sikret, at det økonomiske grundlag for, at staten indtrådte som

medejer af Aarhus Letbane I/S i 2012, var tilfredsstillende?



Har Transportministeriet udøvet et aktivt ejerskab af Aarhus Letbane I/S fra 2012 til

2015?



Har Transportministeriet efter statens udtræden af Aarhus Letbane I/S i april 2015 sik-

ret, at staten ikke hæfter for yderligere fordyrelser i forbindelse med projektet, og at

statens tilskud anvendes som forudsat?

I undersøgelsen indgår Transportministeriet. Aarhus Kommune og Region Midtjylland ind-

går ikke i undersøgelsen. Vi har derfor ikke undersøgt, hvordan Aarhus Kommunes eller Re-

gion Midtjyllands deltagelse i letbaneprojektet har påvirket projektets forløb.

Undersøgelsen omhandler perioden 2010-2015. Dvs. den periode, hvor Transportministe-

riet var med til at forberede letbaneprojektet, var medejer af Aarhus Letbane I/S og blev

tilskudsyder til letbaneprojektet.

Fremgangsmåden i undersøgelsen har hovedsageligt været, at vi har gennemgået doku-

menter fra Transportministeriet og Aarhus Letbane I/S.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



aftale- og lovforberedende arbejde om Aarhus Letbane



bestyrelses- og interessentskabsmateriale fra den periode, hvor staten var en del af

Aarhus Letbane I/S (2012-2015)



korrespondance mellem Transportministeriet og ministeriets bestyrelsesrepræsentanter



Transportministeriets interne materiale om Aarhus Letbane



juridiske dokumenter såsom Transportministeriets interessentskabsaftale, administra-

tionsaftale og udtrædelsesaftale med de andre 2 interessenter både fra den periode,

hvor staten var en del af selskabet, men også aftalerne omkring statens udtræden af

selskabet.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at få indsigt i de forudsætninger,

forberedelser og rammebetingelser, som udgjorde grundlaget for letbaneprojektet, men

også at få klarlagt, hvilke oplysninger om projektets status, herunder økonomiske situation,

der undervejs er tilgået Transportministeriet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

METODISK TILGANG

Interviews

Vi har interviewet følgende:



Transportministeriet



de 2 bestyrelsesrepræsentanter, som var udpeget af transportministeren og repræsen-

terede staten i Aarhus Letbanes bestyrelse i perioden 2012-2015



Aarhus Letbane I/S



Region Midtjylland



Aarhus Kommune.

Formålet med interviewene har været at få en forståelse af selve forløbet af letbanepro-

jektet i Aarhus og i den forbindelse også, hvad de forskellige parter har opfattet som afgø-

rende for forløbet, og hvilke perspektiver parterne har på, hvilke hændelser der førte til for-

dyrelsen. Samlet set har perspektiverne fra alle interviewene bibragt os viden, der indi-

rekte har betydning for vores vurdering af, hvilke muligheder Transportministeriet havde

for at sikre det økonomiske grundlag for letbaneprojektet og for at gribe ind over for en

truende fordyrelse af projektet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

LINJEFØRING, STOPPESTEDER OG AFGANGSFREKVENS PÅ AARHUS LETBANE

BILAG 2. LINJEFØRING, STOPPESTEDER OG AFGANGS-

FREKVENS PÅ AARHUS LETBANE

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 105: Beretning nr. 16 2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

ORDLISTE

BILAG 3. ORDLISTE

Aarhus Letbane Drift I/S

Interessentskab stiftet i september 2013 af Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Selskabet fi-

nansierede Aarhus Letbanes driftsanlæg. Selskabet fusionerede i november 2015 med Aarhus Let-

bane I/S.

Interessentskab stiftet i august 2012 af staten ved Transportministeriet, Aarhus Kommune og Re-

gion Midtjylland. Selskabet skulle anlægge Aarhus Letbane. Staten udtrådte som ejer i april 2015.

Selskabet fusionerede i november 2015 med Aarhus Letbane Drift I/S.

Dækker typisk ledningsomlægninger mv. I forbindelse med Aarhus Letbane har forberedende arbej-

der omfattet egentlige større anlægsarbejder, fx konstruktion af broer.

Fremskrivning af fx en bevilling fra et års priser til et andet års priser. Anlægsprojekters bevilling

kan fx indekseres ud fra Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks eller forudsætninger fast-

sat på finansloven.

Selskabsform, som typisk vælges i forbindelse med store anlægsprojekter med flere offentlige ejere.

Ejerne hæfter solidarisk og uden begrænsning for virksomhedens forpligtelser. Ejerne hæfter såle-

des med hele deres formue for selskabets forpligtelser. Interessentskabsformen indebærer også

typisk tættere kontakt mellem selskabet og dets ejere, end hvad der er normalt for aktieselskaber.

Var en del af Midttrafik (trafikselskabet i Region Midtjylland). Letbanesekretariatet forberedte Aar-

hus Letbane frem til medio 2012 og blev undervejs fulgt af en styregruppe, hvor Transportministe-

riet, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Banedanmark og Midttrafik var repræsenteret.

Transportministeriets økonomistyringsmodel for statslige anlægsprojekter. Modellens principper

omfatter bl.a. budgettering af projekter. Ifølge modellen skal statslige anlægsprojekters budgette-

ring bl.a. indeholde korrektionstillæg (reserver) på 30 % af budgettet. Derudover skal der bl.a. gen-

nemføres ekstern kvalitetssikring forud for anlægslov. Modellen omfatter desuden en række krav

til forberedelsen af projekters beslutningsgrundlag for at øge kvaliteten og krav til økonomi- og risi-

kostyringen under gennemførelsen af projektet.

Var fra 2004 til 2015 fastsat i publikationen ”Staten som aktionær”. Ejerskabspolitikken blev opdate-

ret i 2015, hvor centrale dele blev videreført. Ejerskabspolitikken stiller en række krav til statens ejer-

skab af selskaber, herunder interessentskaber.

Entreprise, som omfatter både design og anlægsarbejder.

Er letbaneprojektets største entreprise og består bl.a. af spor, tog og signaler. Dele af Transport-

pakken blev finansieret af Aarhus Letbane I/S, mens andre dele blev finansieret af Aarhus Letbane

Drift I/S.

Aarhus Letbane I/S

Forberedende arbejder

Indeksering

Interessentskab

Letbanesekretariatet

Ny anlægsbudgettering

Statens ejerskabspolitik

Totalentreprise

Transportpakken