Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 101
Offentligt
1643942_0001.png
8. juni 2016
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1) Direktiv om skatteundgåelse
-
Politisk enighed
KOM(2016) 26
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)
-
Status
KOM(2013) 71
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
3) Styrkelse af bankunionen
-
Rådskonklusioner mm.
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
4) Prospektforordning
-
Generel indstilling
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
5) Forordning om pengemarkedsforeninger
-
Generel indstilling
KOM(2013) 615
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
6) Implementering af bankunionen
-
Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
7) Bekæmpelse af terrorfinansiering
-
Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
8) Omvendt betalingspligt for moms
-
Præsentation af Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0002.png
9) Adfærdskodeks vedr. erhvervsbeskatning
-
Godkendelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
10) Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner samt rapport om skatteem-
ner under Konkurrenceevnepagten
-
Godkendelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
11) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
-
Udkast til rådsbeslutning
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
3
12) Revisionsrettens rapport om implementering af proceduren for uforholdsmæssigt store
10
underskud
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
13) Forberedelse af DER: Landeanbefalinger mv.
-
Godkendelse
KOM(2016) 321-348
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
14) Forberedelse af DER: Nationale konkurrenceevneråd
-
Vedtagelse
KOM(2015) 601
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
15) Forberedelse af DER: Fælles euroområde repræsentation i IMF
-
Drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
16) Forberedelse af DER: Øvrige emner
-
Drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
15
2
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
Dagsordenspunkt 11:
1. Resume
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
Slovenien (frist 2015), Irland (frist 2015) og Cypern (frist 2016) har alle fået bragt deres of-
fentlige underskud under 3 pct. af BNP i 2015. Kommissionen har derfor fremlagt forslag til
Rådet om at ophæve de tre landes henstillinger.
Kommissionen har udarbejdet rapporter om Belgien, Finland og Italien, som ikke har eksiste-
rende henstillinger, men som risikerer at overtræde Stabilitets- og Vækstpagtens gældsregel.
Kommissionen finder i sine rapporter, at Belgien, Finland og Italien ud fra en samlet vurdering
alle efterlever reglerne, og Kommissionen lægger derfor ikke op til at de tildeles henstillinger. Der
skal dog foretages en ny vurdering af Italien til efteråret, når Italien fremlægger sine konkrete
finanspolitiske planer for 2017.
Kommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag vedr. Portugals og Spaniens henstillinger, men
har annonceret, at de to landes frister for at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP vil blive
forlænget med ét år til hhv. 2016 og 2017, og at man vil vende tilbage til disse sager i juli.
Der ventes at være støtte til Kommissionens forslag om at ophæve henstillingerne for Cypern,
Irland og Slovenien. Landene ventes at kunne acceptere Kommissionens overordnede konklusio-
ner vedr. Belgien, Finland og Italien. Det er muligt, at der vil blive rejst kritik af Kommissio-
nens håndtering af Portugal og Spanien.
Regeringen støtter de konkrete forslag om at ophæve henstillingerne til Cypern, Irland og Sloveni-
en. Regeringen støtter ligeledes, at Finland ikke tildeles en henstilling. Regeringen kan principielt
acceptere, at Belgien og Italien ikke tildeles henstillinger på nuværende tidspunkt. Det er dog
afgørende, at gældsreglens krav til budgetforbedringer gennemføres i takt med den ventede bedring
af den økonomiske situation, og at Italien leverer de lovede strukturelle budgetforbedringer i sine
planer for 2017.
2. Baggrund
Kommissionen har 18. maj 2016 (samtidig med offentliggørelsen af landespecifik-
ke anbefalinger) som led i den løbende overvågning af landenes finanspolitik of-
fentliggjort en pakke med vurderinger og forslag til skridt under Stabilitets- og
Vækstpagtens (SGP) procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP).
Pakken indeholder konkrete forslag til Rådet om at ophæve henstillingerne til
Irland, Cypern
og
Slovenien.
Kommissionen har også udarbejdet rapporter om
Belgi-
en, Finland
og
Italien,
som ikke har henstillinger, men som er i fare for at overtræde
Stabilitets- og Vækstpagtens gældsregel. Kommissionen er desuden kommet med
en foreløbig udmelding om
Portugals
og
Spaniens
henstillinger.
3. Formål og indhold
Kommissionen har stillet forslag om ophævelse af henstillingerne til Cypern, Ir-
land og Slovenien. Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten kan en henstilling ophæves,
3
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0004.png
hvis underskuddet er bragt holdbart under grænsen på 3 pct. af BNP – dvs. at det
faktiske observerede underskud er bragt under 3 pct. af BNP til fristen, og det
skønnes at forblive under grænsen i hele prognoseperioden, dvs. aktuelt frem til
og med 2017. For lande med EDP-procedurer, som er påbegyndt efter, at reglerne
blev strammet med six-pack’en i 2011, er der samtidig et krav om overholdelse af
gældsreglens stramningskrav før en henstilling kan ophæves. Cypern, Irland og
Sloveniens procedurer er dog alle startet før 2011.
Cypern – Ophævelse af henstilling
Cypern modtog i 2010 en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt sto-
re underskud, efter at landet i 2009 overtrådte Stabilitets- og Vækstpagtens grænse
på 3 pct. af BNP for det offentlige underskud og samtidig ikke så ud til at ville
overholde Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for bruttogæld på 60 pct. af BNP.
Henstillingen havde frist i 2012. I 2013 blev Cypern tildelt en revideret henstilling
med frist i 2016 (den nuværende), da det blev vurderet, at Cypern levede op til
betingelserne for en forlængelse (Cypern havde gennemført tilstrækkelige
struktu-
relle
budgetforbedringer, men det
faktiske
underskud var ikke bragt under 3 pct. af
BNP til fristen i 2012 pga. en dårligere økonomisk udvikling end ventet dengang
henstillingen blev tildelt).
Både Kommissionens forårsprognose og Cyperns stabilitetsprogram peger på, at
kravet for ophævelse af henstillingen nu er opfyldt, idet underskuddet er bragt
holdbart under 3 pct. af BNP allerede i 2015 (et år før fristen) og forventes at
blive under grænsen i hele Kommissionens prognoseperiode (til og med 2017). På
den baggrund har Kommissionen fremsat forslag til Rådet om at ophæve Cyperns
henstilling.
Tabel 1
Kommissionens skøn for Cyperns offentlige finanser
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Gæld
2013
-4,9
-1,3
102,5
2014
-8,9
3,0
108,2
2015
-1,0
1,7
108,9
2016
-0,4
0,4
108,9
2017
0,0
-0,5
105,4
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016
Irland – Ophævelse af henstilling
Irland modtog i 2009 en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store
underskud, efter at landet i 2008 overtrådte Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på
3 pct. af BNP for det offentlige underskud og samtidig ikke så ud til at ville over-
holde Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for bruttogæld på 60 pct. af BNP. Hen-
stillingen er siden blevet revideret og forlænget to gange. Begge gange blev det
vurderet, at Irland levede op til betingelserne for en forlængelse (Irland havde
gennemført tilstrækkelige
strukturelle
budgetforbedringer, men det
faktiske
under-
skud var ikke på sporet til at blive bragt under 3 pct. af BNP til fristen pga. en
4
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0005.png
dårligere økonomisk udvikling end ventet på tidspunktet for henstillingerne). Den
nuværende henstilling fra 2010 havde frist i 2015.
Både Kommissionens forårsprognose og Irlands stabilitetsprogram peger på, at
kravet for ophævelse af henstillingen nu er opfyldt, idet underskuddet er bragt
holdbart under 3 pct. af BNP i 2015 og forventes at blive under grænsen i hele
Kommissionens prognoseperiode (til og med 2017). På den baggrund har Kom-
missionen fremsat forslag til Rådet om at ophæve Irlands henstilling.
Tabel 2
Kommissionens skøn for Irlands offentlige finanser
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Gæld
2010
-53,7
-8,9
86,8
2011
-21,8
-7,5
109,1
2012
-14
-6,2
120,1
2013
-5,7
-4,0
120,0
2014
-3,8
-2,7
107,5
2015
-2,3
-2,2
93,8
2016
-1,2
-2,0
89,1
2017
-0,7
-1,0
86,6
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016
Slovenien – Ophævelse af henstilling
Slovenien modtog i 2009 en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt
store underskud med frist i 2013 pba. en planlagt overskridelse af Stabilitets- og
Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP for det offentlige underskud i 2009. Hen-
stillingen blev revideret i 2013, da det blev vurderet, at Slovenien levede op til
betingelserne for en forlængelse (Slovenien havde gennemført tilstrækkelige
struk-
turelle
budgetforbedringer, men det
faktiske
underskud så ikke ud til at kunne blive
bragt under 3 pct. af BNP til fristen i 2013 pga. en dårligere økonomisk udvikling
end ventet dengang henstillingen blev tildelt). Den nuværende reviderede henstil-
ling havde frist i 2015.
Både Kommissionens forårsprognose og Sloveniens stabilitetsprogram peger på,
at kravet for ophævelse af henstillingen nu er opfyldt, idet underskuddet er bragt
holdbart under 3 pct. af BNP i 2015 og forventes at blive under grænsen i hele
Kommissionens prognoseperiode (til og med 2017). På den baggrund har Kom-
missionen fremsat forslag til Rådet om at ophæve Sloveniens henstilling.
Tabel 3
Kommissionens skøn for Sloveniens offentlige finanser
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Gæld
2013
-15,0
-2,1
71,0
2014
-5,0
-2,6
81,0
2015
-2,9
-2,7
83,2
2016
-2,4
-2,5
80,2
2017
-2,1
-2,9
78,0
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016
5
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0006.png
Håndtering af andre lande med henstillinger
Hvis henstillingerne til Cypern, Irland og Slovenien ophæves vil seks lande fortsat
have henstillinger.
Kroatien
(frist i 2016),
Portugal
(ventes at få ny frist i 2016, jf.
nedenfor),
Grækenland
(frist i 2016),
UK
(frist i finansåret 2016/2017),
Frankrig
(frist i 2017) og
Spanien
(ventes at få ny frist i 2017, jf. nedenfor).
Portugal
har en henstilling fra 2013 (som oprindeligt er fra 2009, men som flere
gange og senest i 2013 er blevet forlænget) med frist for at bringe underskuddet
under 3 pct. af BNP i 2015. Portugals underskud i 2015 er i Kommissionens for-
årsprognose opgjort til 4,4 pct. af BNP, og fristen er dermed ikke overholdt.
Kommissionen har offentligt oplyst, at man vil foreslå Rådet at forlænge fristen
med ét år til 2016.
Spanien
har en henstilling fra 2013 (som også er fra 2009, men som flere gange og
senest i 2013 er blevet forlænget) med frist i 2016. Spaniens underskud i 2016 er i
Kommissionens forårsprognose skønnet til 3,9 pct. af BNP, og fristen ser dermed
ikke ud til at blive overholdt. Kommissionen har offentligt oplyst, at man vil stille
forslag til Rådet om at forlænge fristen med ét år til 2017.
Kommissionen har oplyst, at man vil vurdere de to lande igen i juli. Det er imid-
lertid uvist, præcist hvornår de formelle forslag om forlængelse af Spaniens og
Portugals henstillinger officielt fremsættes, og hvornår der skal tages endeligt stil-
ling til sagerne (herunder vedr. eventuelle sanktioner knyttet til utilstrækkelig efter-
levelse af henstillingerne). Spanien afholder parlamentsvalg d. 26. juni. Det vides
ikke, om Kommissionen vil foreslå at optrappe proceduren for Portugal og Spani-
en med et såkaldt pålæg (en skærpet henstilling) og evt. sanktioner, eller om
Kommissionen blot vil foreslå nye ”almindelige” henstillinger med en forlænget
frist.
Kommissionen ventes ikke at lægge op til nye skridt for
Kroatien, Grækenland, UK
og
Frankrig.
Belgien
Belgien har ikke en henstilling, men er i fare for at overtræde Stabilitets- og
Vækstpagtens gældsregel. Kommissionen skønner i sin analyse, at Belgien forbed-
rede sit strukturelle underskud med 0,1 pct. af BNP i 2014. I 2015 udgør den
estimerede strukturelle budgetforbedring 0,2 pct. af BNP, og i 2016 er den opgjort
til 0,3 pct. af BNP. Belgien er dermed langt fra at have gennemført de krævede
budgetforbedringer på 0,8 pct. af BNP årligt, som følger af gældsreglens over-
gangsordning
1
. Kommissionens analyse tager dog udgangspunkt i en helhedsvur-
dering, som også inddrager relevante faktorer i overensstemmelse med reglerne.
Kommissionen peger her bl.a. på den ugunstige økonomiske situation, udsigten til
Hvis et lands gæld overstiger 60 pct. af BNP, skal den mindskes tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en
tilfredsstillende hastighed (det vil som udgangspunkt sige, at overskridelsen skal mindskes med 1/20 årligt). For lande, som
har fået ophævet en henstilling fra før november 2011, gælder en overgangsordning i de første tre år efter ophævelsen, som
indebærer at landet skal gennemføre
strukturelle
budgetforbedringer af en vis størrelse, som sikrer overholdelse af gældsreg-
len i slutningen af treårsperioden. Belgien er underlagt overgangsordningen i 2014-16.
1
6
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0007.png
at Belgien overordnet vil overholde MTO-reglerne og Belgiens ambitiøse reform-
program som formildende omstændigheder. Den samlede vurdering er på den
baggrund, at Belgien overholder gældsreglen og ikke skal tildeles en henstilling.
Tabel 4
Kommissionens skøn for Belgiens offentlige finanser
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Gæld
Strukturel budgetforbedring
Krævet strukturel forbedring*
2013
-3,0
105,2
0,6
-
2014
-3,1
106,5
0,1
0,8
2015
-2,6
106,0
0,2
1,1
2016
-2,8
106,4
0,3
2,0
2017
-2,3
105,6
0,2
-
Anm.: * Inkl. akkumuleret underefterlevelse
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016, Kommissionens rapport om Belgien, COM(2016)291
Italien
Italien har ikke en henstilling, men er i fare for at overtræde Stabilitets- og Vækst-
pagtens gældsregel. Kommissionen skønner, at Italien har gennemført strukturelle
budgetforbedringer svarende til 0,4 pct. af BNP i 2013, -0,2 pct. af BNP i 2014
(dvs. en lempelse), og 0,1 pct. af BNP i 2015. Landet er dermed langt fra at have
levet op til kravet om budgetforbedringer på ca. 0,9 pct. af BNP årligt, som følger
af gældsreglens overgangsordning
2
. Kommissionen påpeger dog, med henvisning
til reglerne om relevante faktorer, en række formildende omstændigheder, som
omfatter den ugunstige økonomiske situation, udsigten til at Italien overordnet vil
overholde MTO-reglerne og Italiens ambitiøse reformplaner.
Kommissionen vurderer på den baggrund, at Italien overholder gældsreglen, og at
der ikke er grundlag for at tildele en henstilling på nuværende tidspunkt. Kommis-
sionen vil dog foretage en ny vurdering af Italien til efteråret, når Italien fremlæg-
ger konkrete finanspolitiske planer for 2017, idet den positive vurdering af over-
holdelsen af MTO-reglerne er betinget af, at Italien gennemfører visse lovede
budgetforbedringer i 2017.
Tabel 5
Kommissionens skøn for Italiens offentlige finanser
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Gæld
Strukturel budgetforbedring
Krævet strukturel forbedring*
2013
-2,9
129,0
0,4
0,9
2014
-3,0
132,5
-0,2
1,2
2015
-2,6
132,7
0,1
2,6
2016
-2,4
132,7
-0,7
-
2017
-1,9
131,8
0,0
-
Anm.: * Inkl. akkumuleret underefterlevelse
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016, Kommissionens rapport om Italien, COM(2016)305
2
Italien var underlagt overgangsordningen i 2013-15.
7
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0008.png
Finland
Finlands bruttogæld udgjorde i 2015 63,1 pct. af BNP og overskred dermed Stabi-
litets- og Vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP. Kommissionen peger dog på en
række relevante faktorer som udgør formildende omstændigheder, herunder kon-
junkturernes effekt på gældskvoten, at en del af gælden er blevet optaget for at yde
finansiel assistance til andre eurolande, at Finland har opbygget betydelige aktiver i
takt med den stigende gæld, og at Finland overordnet ventes at overholde MTO-
reglerne. Kommissionen vurderer på den baggrund, at Finland overholder gælds-
reglen, og at der ikke er grundlag for at tildele en henstilling.
Tabel 6
Kommissionens skøn for Finlands offentlige finanser
Pct. af BNP
Underskud
Strukturelt underskud
Gæld
2013
-2,6
-1,2
55,5
2014
-3,2
-1,6
59,3
2015
-2,7
-1,4
63,1
2016
-2,5
-1,6
65,2
2017
-2,3
-1,5
66,9
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder
efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,
vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på
den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark, herunder tilli-
den til finanspolitikken.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være generel støtte til Kommissionens forslag om at ophæve hen-
stillingerne for Cypern, Irland og Slovenien. Det er muligt, at der vil blive rejst
8
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
kritik af Kommissionens annoncerede udskydelse af den endelige stillingtagen til
håndteringen af Portugal og Spanien.
Landene ventes at kunne acceptere Kommissionens overordnede konklusioner
vedr. Belgien, Finland og Italien.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om fi-
nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, så finans-
politikken understøtter tilliden og lave renter samt en sund økonomisk udvikling i
de enkelte lande og i EU som helhed, og forebygger nye gældskriser.
Regeringen støtter Kommissionens konkrete forslag om at ophæve henstillingerne
til Cypern, Irland og Slovenien.
Regeringen noterer sig, at Kommissionen vil vurdere sagerne om Portugal og
Spanien igen i juli. Regeringen vil fastlægge sin nærmere holdning i disse sager, når
der foreligger konkrete forslag fra Kommissionen.
Regeringen kan principielt acceptere, at Belgien og Italien ikke tildeles henstillin-
ger på nuværende tidspunkt, men finder det samtidig afgørende, at de krævede
budgetforbedringer i henhold til gældsreglen gennemføres, mhp. at sikre en hold-
bar gældsudvikling, i takt med den ventede bedring af den økonomiske situation.
Det er ligeledes centralt, at Italien leverer de lovede strukturelle budgetforbedrin-
ger i 2017, som sikrer efterlevelse af MTO-reglerne i 2017.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sager under dagsordenspunktet
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
er løben-
de forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle
henstillinger er alle tildelt og behandlet i perioden 2009-15.
9
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0010.png
Dagsordenspunkt 12:
Revisionsrettens rapport om Kommissionens imple-
mentering af proceduren for uforholdsmæssigt store
underskud (EDP)
1. Resume
Den Europæiske Revisionsret har offentliggjort en rapport vedr. Kommissionens implementering
af Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP).
I rapporten udtrykker revisionsretten sig kritisk om bl.a. 1) forhold vedr. Kommissionens arbej-
de med at indsamle og bearbejde statistik fra de nationale statistikmyndigheder, 2) manglende
transparens vedr. data og metoder i Kommissionens vurderinger ift. tildeling og efterlevelse af
henstillinger, 3) manglende fokus på håndhævelse af Stabilitets- og Vækstpagtens gældskriteri-
um, 4) svag opfølgning på implementering af strukturreformer i EDP-regi og 5) manglende brug
af reglernes sanktionsmuligheder.
Rådet skal vedtage rådskonklusioner vedr. revisionsrettens rapport. Konklusionerne ventes be-
handlet på ECOFIN d. 17. juni 2016.
Regeringen støtter EU’s finanspolitiske regler og lægger vægt på, at de implementeres fuldt ud på
en effektiv, konsistent og transparent måde, således at sunde og holdbare offentlige finanser un-
derstøtter lave renter og en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og
man forebygger nye gældskriser. Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådskonklusio-
ner om revionsrettens rapport.
2. Baggrund
Den Europæiske Revisionsret har 19. april 2016 offentliggjort en rapport vedr.
proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP), som er fastlagt i trakta-
ten (artikel 126) og præciseret og udbygget i Stabilitets- og Vækstpagten
3
. Rappor-
ten vedrører Kommissionens implementering af proceduren mellem 2009 og
2015, og rapporten fokuserer særligt på procedurerne for seks udvalgte lande (Cy-
pern, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien og Malta)
4
. Kommissionen har offent-
liggjort en skriftlig reaktion på revisionsrettens kritik.
Rådet skal indenfor 3 måneder
5
fra rapportens offentliggørelse vedtage rådskon-
klusioner vedr. revisionsrettens rapport. Der foreligger et udkast til rådskonklusi-
oner, som ventes vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016.
3. Formål og indhold
Kommissionens (Eurostats) rolle vedr. dataindsamling og dialog med landene
Revisionsretten finder, at Kommissionen ikke har klare interne processer for vur-
dering af kvaliteten af de data, som medlemsstaterne indberetter. Kommissionens
processer bør gøres mere transparente og klare, og der bør sikres bedre overvåg-
Den Europæiske revisionsret – Særberetning 10/2016 – ”Det kræver yderligere forbedringer at sikre, at proceduren i
forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud gennemføres effektivt"
4
De konkrete lande udgør ifølge revisionsretten en repræsentativ stikprøve af store og små lande.
5
Fristen er fastlagt i Rådets ”konklusioner om forbedring af gennemgangen af Revisionsrettens særberetninger i forbindel-
se med meddelelsen af decharge” vedtaget på ECOFIN d. 8. maj 2000.
3
10
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0011.png
ning af landenes nationale kontrolprocesser. Kommissionen bør bl.a. også udvide
de løbende dialogbesøg hos de nationale statistikmyndigheder, og bruge sankti-
onsmuligheder overfor lande, der ikke indberetter fyldestgørende statistiske op-
lysninger
6
.
Kommissionen har i sin skriftlige reaktion angivet, at man anerkender vigtigheden
af transparens og løbende har gjort og fortsat gør en stor indsats for at forbedre
transparensen. Man er generelt villig til at se på revisionsrettens anbefalinger.
Transparens i implementeringen af EDP
Kommissionens analyser, som ligger til grund for forslag vedr. henstillinger, er
ifølge revisionsretten svære at gennemskue og information om centrale antagelser
og parametre har ofte ikke været tilgængelig.
Kommissionen bør blive klarere vedr. sine metoder ved bl.a. at indføre en mere
klar standard for vægtningen af de forskellige elementer, som indgår i analyserne,
og give klarere forklaringer på sine konklusioner. Kommissionen bør også sørge
for, at alle oplysninger og antagelser, der bruges i EDP-analyser, er offentligt til-
gængelige, så alle har mulighed for at genskabe analyserne og konklusionerne.
Desuden bør nationale uafhængige finanspolitiske råd involveres i vurderingerne
af pålideligheden af de oplysninger om finanspolitiske effekter, som landene ind-
beretter.
Kommissionen har i sin skriftlige reaktion angivet, at man mener at den nødven-
dige information om metoder, antagelser mm., som bruges i EDP-analyser, er
tilgængelig (det meste er offentligt). Der har dog været et løbende arbejde med at
øge transparensen og udvikle metoderne, og Kommissionen anerkender, at der
tidligere har været et problem med transparens. Kommissionen nævner, at man
for at sikre transparens bl.a. udgiver et årligt offentligt kompendium (Vade
Mecum) om Stabilitets- og Vækstpagten og uddeler tekniske noter på embeds-
mandsniveau.
Gældskriteriet
Revisionsretten påpeger, at Kommissionen generelt ikke lægger tilstrækkelig vægt
på kriteriet om, at bruttogælden højst må udgøre 60 pct. af BNP, sammenlignet
med kriteriet om, at underskuddet højst må udgøre 3 pct. af BNP. Der er risiko
for at skade gældskriteriets troværdighed og svække den finanspolitiske holdbar-
hed i landene. Kommissionen anbefales at sætte mere fokus på landenes gældsud-
vikling, at sørge for at de krævede finanspolitiske stramninger i henstillinger sikrer
en troværdig konvergens mod overholdelse af gældsreglen og at angive konkrete
årlige mål for gældsudviklingen i henstillinger.
Kommissionen fremlagde dog i maj 2015 et forslag til Rådet om at tildele Spanien en bøde på 19 mio. euro pba. af en
vurdering om, at Spanien havde udvist forsømmelighed vedr. indberetningen af visse data for de offentlige finanser. Bøden
blev efterfølgende vedtaget af Rådet.
6
11
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
Kommissionen oplyser i sin skriftlige reaktion, at man ikke er enig i, at der lægges
utilstrækkelig vægt på gældskriteriet. Kommissionen fremhæver, at overholdelse af
gældsreglen løbende vurderes parallelt med underskudskriteriet. Kommissionen
understreger, at man bør være forsigtig med at angive konkrete mål for gældsud-
viklingen i henstillinger, da gælden i mindre grad er under regeringens kontrol end
underskuddet er, idet gælden påvirkes af en række andre faktorer end blot de årli-
ge underskud.
Strukturreformer
Kommissionen har igennem de senere år lagt mere og mere vægt på landenes pla-
ner for strukturreformer i spørgsmål om tildeling og efterlevelse af henstillinger.
Ifølge revisionsretten bør fokus på, om landene gennemfører de lovede reformer
skærpes, herunder ved at bruge det europæiske semester og proceduren for
makroøkonomiske ubalancer.
Kommissionen peger i sin skriftlige reaktion på, at strukturreformer indgår som
en relevant faktor i henhold til reglerne, når det skal vurderes, om der skal tildeles
en henstilling til et land. Der er dog ikke juridisk basis for at håndhæve implemen-
teringen af strukturelle reformer indenfor EDP-reglerne. Overvågningen af frem-
skridt med strukturreformer sker derfor under det europæiske semester på linje
med overvågningen af lande udenfor EDP. Manglende efterlevelse af anbefalinger
under det europæiske semester kan dog indgå som en forværrende omstændighed
i EDP-analyser.
Sanktioner
Mulighederne for at tildele sanktioner til eurolande, som ikke efterlever deres hen-
stillinger er aldrig blevet brugt. Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen i til-
fælde med manglende efterlevelse af henstillinger stiller forslag til Rådet om, at
sanktionsmulighederne tages i brug. Det anbefales også, at Kommissionen indle-
der traktatbrudsprocedurer imod lande, som ikke måtte opfylde de løbende rap-
porteringskrav (om tiltag mv.), der er for lande med henstillinger.
Kommissionen oplyser i sin skriftlige reaktion, at man altid har handlet i overens-
stemmelse med Traktaten, og at man, i overensstemmelse med reglerne, vil anbe-
fale Rådet at benytte sanktioner overfor lande, som ikke efterlever reglerne.
Udkast til rådskonklusioner om revionsrettens rapport
I udkastet til rådskonklusioner bifalder Rådet revionsrettens rapport. Rådet under-
streger revisionsrettens konklusioner og anbefalinger og noterer sig, at rapporten
omhandler seks landes underskudsprocedurer i perioden 2009 til 2015. Rådet bi-
falder Kommissionens detaljerede svar på rapporten fra revisionsretten.
Rådet genkalder, at Stabilitets- og Vækstpagten er regelbaseret og har til formål at
sikre holdbare offentlige finanser og fremme makroøkonomisk stabilitet.
12
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
Rådet understreger at kvaliteten af data for de offentlige finanser er afgørende for
den effektive implementering af EDP. Rådet anerkender vigtigheden af robuste
kontrolsystemer i nationale statistikmyndigheder. Rådet opfordrer Eurostat til at
forbedre sin verifikation af data og udnytte sin autoritet fuldt ud mhp. at sikre
komplette data, metodologisk ansvarlighed og rettidig indsendelse af dokumenter,
under hensyntagen til princippet om omkostningseffektivitet og de nationale
myndigheders tidsforbrug.
Rådet er enig i vigtigheden af at have transparente og objektive kriterier for vurde-
ring af datakvaliteten. Rådet anbefaler Eurostat at forbedre transparensen i sine
beslutninger og vejledning vedr. fortolkning af nationalregnskabsreglerne. Rådet
opfordrer til forebyggende dialog mellem Eurostat og de nationale statistikmyn-
digheder, når Eurostat har reservationer vedr. data.
Rådet understreger vigtigheden af transparens vedr. Kommissionens metoder,
antagelser og tolkning af centrale begreber i reglerne, og anerkender samtidig, at
Kommissionen har forbedret adgangen til information betydeligt over årene.
Rådet anerkender behovet for et klart fokus på gældsudvikling, herunder behovet
for at sikre, at lande med gæld over grænsen på 60 pct. af BNP sørger for at ned-
bringe gælden i overensstemmelse med gældsreglen for at forbedre den finanspoli-
tiske holdbarhed. Rådet genkalder, at gældskriteriet (60 pct.-grænsen) med refor-
men af Stabilitets- og Vækstpagten (six-pack’en) fra 2011 blev ligestillet med un-
derskudskriteriet (3 pct.-grænsen).
Rådet lægger vægt på, at en forudsigelig, transparent og konsistent gennemførelse
af EDP af Kommissionen er afgørende for at sikre fuld håndhævelse af reglerne,
sikre ligebehandling og bevare reglernes troværdighed.
Rådet anerkender, at vurderingen af strukturelle reformer som relevante faktorer
ved beslutninger vedr. tildeling af henstillinger bør fokusere på ambitionsniveau
og kvalitet af lovgivningen, reformernes skønnede effekter på den finanspolitiske
holdbarhed og den faktiske implementering af reformerne.
Rådet er enig i, at Kommissionen bør foreslå Rådet at optrappe procedurer, og
hvor det er passende benytte reglernes sanktionsmuligheder, når lande ikke gen-
nemfører tilstrækkelige tiltag mhp. at overholde deres henstillinger.
Rådet bifalder revisionsrettens konklusion om, at Kommissionen har taget betyde-
lige skridt i retning af at rationalisere og simplificere brugen af EDP som et værk-
tøj til at fremme bedre økonomisk styring i hele EU. Rådet er enig i, at der er et
behov for at forbedre forudsigelighed og transparens i gennemførelsen af reglerne
mhp. i sidste ende at forbedre effektiviteten af reglerne.
13
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
Rådet bifalder, at Kommissionen accepterer størstedelen af revisionsrettens anbe-
falinger og opfordrer Kommissionen til at rapportere til Rådet om opfølgningen
på anbefalingerne senest i 2017.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder
en effektiv implementering af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud,
og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil understøtte vækst og beskæftigel-
se i EU og i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ingen lande, der har meldt konkrete positioner ud.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter EU’s finanspolitiske regler og lægger vægt på, at de implemen-
teres fuldt ud på en effektiv, konsistent og transparent måde, således at sunde og
holdbare offentlige finanser understøtter lave renter og en sund økonomisk udvik-
ling i de enkelte lande og i EU som helhed, og man forebygger nye gældskriser.
De seneste års nedbringelse af de faktiske og strukturelle underskud i sammen-
hæng med EU-landenes EDP-henstillinger vurderes at have bidraget til økono-
misk stabilisering og håndtering af gældskrisen og at således understøtte fremgang
i vækst og beskæftigelse.
Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner vedr. revisionsrettens rapport.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0015.png
Dagsordenspunkt 13:
Forberedelse af DER: Landeanbefalinger mv.
KOM(2016) 321-348
1. Resume
Der skal på ECOFIN d. 17. juni opnås enighed om Rådets udtalelser om EU-landenes stabi-
litets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer for 2016 samt landeanbefalin-
ger. Det Europæiske Råd (DER) skal på mødet d. 28.-29. juni 2016 tilslutte sig landeanbe-
falingerne, hvorefter de formelt vedtages på ECOFIN d. 12. juli.
Kommissionens udkast til landeanbefalinger afspejler de overordnede økonomisk-politiske priori-
teter for EU i 2016 som angivet i Kommissionens vækstundersøgelse af 26. november 2015
samt landespecifikke udfordringer identificeret i Kommissionens landerapporter af 26. februar
2016. Herudover afspejles Rådets anbefalinger til euroområdet som helhed for 2016, som blev
vedtaget på ECOFIN 8. marts 2016, i landeanbefalingerne til de enkelte eurolande. Landean-
befalingerne afspejler endvidere for 13 lande, i varierende grad, specifikke behov for korrektion af
makroøkonomiske ubalancer.
Kommissionen lægger for mange lande op til finanspolitiske anbefalinger om overholdelse af reg-
lerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Flere lande anbefales produktivitetsforbedrende tiltag, her-
under reformer af produkt- og servicemarkederne og nogle lande anbefales arbejdsmarkedsrefor-
mer. Kommissionens forslag til anbefalinger afspejler generelt et fokus på at styrke rammebetin-
gelserne og reducere barrierer for investeringer i EU-landene.
Kommissionen foreslår to anbefalinger til Danmark, én om finanspolitik og én om produktivitet.
2. Baggrund
EU-landene fremlægger hvert år senest i april stabilitets- eller konvergenspro-
grammer (SCP) og nationale reformprogrammer (NRP).
Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande
og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag
vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for
finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for landenes
planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterle-
velse af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP,
samt landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo
(MTO). Ikke-eurolandene redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik.
De nationale reformprogrammer redegør dels for landenes opfølgning på EU’s
landeanbefalinger fra 2015 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye tiltag
for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål vedr.
beskæftigelse, forskning, innovation, energi, uddannelse og social inklusion.
Kommissionen offentliggør efterfølgende i maj sine udkast til Rådets landeanbefa-
linger for 2016 og udtalelse om nationale reformprogrammer og landenes stabili-
15
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0016.png
tets- og konvergensprogrammer. Kommissionens udkast til udtalelse og anbefa-
linger er bl.a. baseret på landenes programmer og Kommissionens landerapporter
fra februar, herunder vurderingen af, hvorvidt landene oplever makroøkonomiske
ubalancer. Kommissionens udkast drøftes mhp. enighed på ECOFIN i juni om
rådsudtalelser og landeanbefalinger
7
. Herefter endosserer DER landeanbefalinger-
ne, hvorefter de vedtages formelt på ECOFIN i juli.
Vedtagelse af landeanbefalinger og udtalelser om landenes nationale reformpro-
grammer har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148, stk. 4. For så
vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske ubalan-
cer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011. Vedtagelse af udtalelse
om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Stabilitets- og Vækstpag-
tens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning 1175/2011.
3. Formål og indhold
Kommissionen offentliggjorde 18. maj 2016 udkast til Rådets landeanbefalinger
for 2016 og Rådets udtalelser om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer
og nationale reformprogrammer for 2016.
Kommissionens udkast til landeanbefalinger afspejler landespecifikke udfordrin-
ger identificeret i Kommissionens landerapporter for 2016 (offentliggjort d. 26.
februar 2016) samt de overordnede økonomisk-politiske prioriter for EU i 2016
om fremme af investeringer, en styrket reformindsats og sunde og holdbare of-
fentlige finanser, som fremført i den årlige vækstundersøgelse 2016 (offentliggjort
26. november 2015). Herudover afspejles Rådets anbefalinger til euroområdet
som helhed for 2016 (vedtaget på ECOFIN d. 8. marts 2016) i landeanbefalinger-
ne til de enkelte eurolande. Landeanbefalingerne afspejler endvidere for 13 lande, i
varierende grad, specifikke behov for korrektion af makroøkonomiske ubalancer.
Kommissionen har vurderet, at der eksisterer alvorlige ubalancer i seks af de 13
lande (Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal og Cypern). Kommissionen
annoncerede i februar, at den ville vurdere ambitionsniveauet af Portugals og
Kroatiens politiktiltag specificeret i bl.a. de nationale reformprogrammer og på
den baggrund vurdere, om der skulle tages yderligere skridt under makroubalan-
ceprocedurens korrigerende arm overfor de to lande. Efter en vurdering af de to
landes programmer har Kommissionen konkluderet, at der ikke er behov for en
yderligere skærpelse af makroubalanceproceduren i de to lande.
Se
bilag 1
for en kategorisering af Kommissionens anbefalinger til de enkelte lan-
de,
bilag 2
for kategoriseringen af makroubalancer i EU-landene samt
bilag 3
for en
redegørelse for Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger.
Kommissionen lægger for mange lande op til anbefalinger til finanspolitikken. En
række lande anbefales at sikre en konkret strukturel tilpasning mod det mellemfri-
stede mål for den strukturelle saldo (MTO). De konkrete krav til landene er fastsat
7
Anbefalinger og udtalelser vedr. arbejdsmarkeds- og socialpolitik drøftes mhp. enighed i EPSCO d. 16.-17. juni 2016.
16
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0017.png
ud fra reglerne og afhænger bl.a. af landenes konjunktursituation, gæld og finans-
politisk holdbarhed. Tyskland anbefales som det eneste land at øge de offentlige
investeringer, særligt i infrastruktur, uddannelse og forskning.
Flere anbefalinger har fokus på at forbedre investeringsklimaet. Der bl.a. tale om
anbefalinger om at forbedre virksomhedernes låne- og finansieringsmuligheder,
rydde op i den finansielle sektor og generelt forbedre de reguleringsmæssige og
administrative rammer for virksomheder, herunder insolvenslovgivning, skatteop-
krævning og juridiske systemer. Fx anbefales Portugal, Cypern og Slovenien at
gennemføre tiltag mhp. at forbedre virksomhedernes låne- og finansieringsmulig-
heder. Irland, Kroatien, Italien, Cypern, Portugal og Slovenien anbefales at ned-
bringe andelen af misligholdte lån i banksektoren og Bulgarien, Italien og Cypern
anbefales at forbedre insolvenslovgivningen. En række lande, herunder Letland,
Litauen, Polen og Rumænien anbefales at forbedre skatteopkrævningssystemet.
Flere lande anbefales at forbedre erhvervsklimaet og fremme produktivitet, her-
under gennem reformer af produkt- og servicemarkeder, der sikrer effektive lov-
givnings- og reguleringsmæssige rammer for erhvervslivet, fremmer en effektiv
ressourceudnyttelse og støtter udvikling af og implementering af nye teknologier
og innovative forretningsmodeller. Fx anbefales Belgien, Tyskland, Luxembourg
og Østrig at lempe eller fjerne restriktioner i regulerede erhverv, herunder inden
for juridiske erhverv og revisions-, arkitekt- og ingeniørerhverv. En række lande,
herunder Danmark, Ungarn, Frankrig, Finland og Belgien anbefales at øge kon-
kurrencen i servicesektoren, særligt inden for detailhandel. Flere lande anbefales at
effektivisere den offentlige administration, herunder Italien, Cypern, Rumænien
og Slovenien.
En række lande anbefales reformer på arbejdsmarkederne. Anbefalingerne er af
forskellig karakter, men sigter overordnet på at nedbringe den strukturelle ledig-
hed, øge beskæftigelsen og sikre en hensigtsmæssig balance mellem jobbeskyttel-
seslovgivning og arbejdsmarkedsfleksibilitet. Fx anbefales Frankrig og Rumænien
at sikre, at udviklingen i minimumslønnen ikke påvirker konkurrenceevnen og
beskæftigelsen negativt. Bulgarien, Kroatien og Portugal anbefales at bekæmpe
langtidsledighed, herunder gennem aktiv arbejdsmarkedspolitik, aktivering og ud-
dannelsesforløb. Nederlandene, Polen og Portugal anbefales at mindske segmen-
teringen på arbejdsmarkedet, herunder ved at tilskynde øget brug af permanente
kontrakter.
Nogle få lande modtager anbefalinger til reformer af boligmarkedet. Sverige og
Nederlandene anbefales bl.a. at begrænse skattefradrag på renteudgifter og Stor-
britannien anbefales at øge boligudbuddet.
Udkast til Rådets anbefalinger til Danmark
ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage to landeanbe-
falinger til Danmark, der indebærer, at Danmark for 2016-2017 anbefales at:
17
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1.
2.
Respektere det mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) i 2016.
Sikre en strukturel tilpasning på 0,25 pct. af BNP mod MTO i 2017.
Styrke produktivitet og private investeringer gennem øget konkurrence i
den indenlandsk orienterede servicesektor, navnlig ved at lette markedsad-
gang i detailsektoren og byggebranchen. Tilskynde til øget samarbejde mel-
lem erhvervsliv og universiteter.
De to anbefalinger ligger i forlængelse af sidste års anbefalinger til Danmark. Den
finanspolitiske anbefaling følger af, at Danmarks struktursaldo ifølge EU’s skøn
udgør -1,0 pct. af BNP i 2016 og -0,9 pct. af BNP i 2017 og således umiddelbart
overskrider Danmarks MTO på -0,5 pct. af BNP, selv om EU’s helhedsvurdering
af struktursaldoen og Danmarks overholdelse af udgiftsreglen peger på, at Dan-
mark kan siges at overholde de forebyggende regler i Stabilitets- og Vækstpagten.
Danmark anbefales således at sikre overholdelse af MTO i 2016, mens der anbefa-
les en specifik strukturel budgetforbedring i 2017. Det følger de senere års praksis
med en specifik anbefaling for det følgende år (bestemt ud fra Stabilitets- og
Vækstpagtens forebyggende regler) for alle lande, som overskrider deres MTO i år
t.
Udkast til Rådets udtalelse vedr. Danmarks konvergensprogram
ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse
om det danske konvergensprogram, der blandt andet lægger vægt på følgende:
Danmark er i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten. I konvergens-
programmet for 2016 ventes en reduktion af det faktiske offentlige underskud til
balance i 2020. Det danske MTO (en struktursaldo på -�½ pct. af BNP) ventes
ifølge konvergensprogrammet efterlevet i 2016 og frem. I konvergensprogrammet
ventes den offentlige gæld at udgøre 35,1 pct. af BNP i 2020. De makroøkonomi-
ske antagelser lagt til grund for disse budgetmæssige fremskrivninger synes plau-
sible. Baseret på Kommissionens forårsprognose skønnes Danmark ud fra en
helhedsvurdering at overholde den anbefalede strukturelle tilpasning i 2016 og
2017. Baseret på konvergensprogrammet og Kommissionens forårsprognose ven-
tes Danmark at efterleve reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Der henvises til
bilag 4
for et sammendrag af indholdet i det danske konvergens-
program samt Danmarks Konvergensprogram 2016 af 26. april 2016, der er over-
sendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.
Udkast til Rådets vurdering af Danmarks nationale reformprogram
Kommissionen lægger op til følgende vurdering af Danmarks nationale reform-
program:
At sikre arbejdsudbuddet, når befolkningen aldres, er en forudsætning for
holdbar vækst i Danmark. En række væsentlige arbejdsmarkedsreformer
gennemført de seneste år har til formål at øge incitamenterne til at tage et
18
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0019.png
arbejde og forbedre effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Disse
reformer kan bidrage til at nå Danmarks Europa 2020-beskæftigelsesmål og
til holdbarheden af den danske velfærdsmodel. Det nationale Europa 2020-
mål for social inklusion om at reducere antallet af personer i hustande med
lav beskæftigelse er derimod langt fra opfyldt
8
. Arbejdsmarkedsinklusion og
forbedret beskæftigelsesegnethed for udsatte grupper er fortsat en udfor-
dring. Det gælder særligt personer med indvandrerbaggrund, herunder dem,
der har været længere tid i Danmark, og unge med lavt uddannelsesniveau.
De jobmæssige integrationstiltag, der blev aftalt ifm. trepartsdrøftelserne i
2016 kan forbedre situationen for nyligt ankomne flygtninge og migranter.
Der er dog behov for flere initiativer mhp. at inkludere andre marginalisere-
de grupper mere effektivt på arbejdsmarkedet.
Forbedret produktivitetsvækst er afgørende for at fastholde det relativt høje
velfærdsniveau i Danmark. Produktivitetsvæksten har imidlertid været svag
de sidste to årtier. En væsentlig årsag er fortsat mangel på konkurrence i de
dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, navnlig detail-
handel og byggeri. Danmark bør øge indsatsen for at styrke produktiviteten
i byggesektoren ved at fjerne barrierer og sikre proportionale autorisations-
ordninger, når sådanne er nødvendige. Danmark bør ligeledes lempe restrik-
tionerne for detailvirksomheder, især ved at gennemføre regeringens fore-
slåede reform (Vækst og udvikling i hele Danmark).
Det overordnede investeringsniveau i Denmark har været lavt efter et mar-
kant fald i de private investeringer ifm. den økonomiske krise. Det skyldes
delvis lave boliginvesteringer efter boligboblens brist og ledig kapacitet i
virksomhederne. Fremme af investeringer vil kunne bidrage til øget produk-
tivitet og styrket vækst. Der er identificeret investeringsbarrierer i service-
sektoren og på forskningsområdet. Adgangsbarrierer i detailhandlen og
byggesektoren kan påvirke konkurrence og produktivitet. Indsatsen ift. at få
universiteternes forskningsresultater omsat til virksomhedsinnovation kan
styrkes.
Der henvises til
bilag 5
for et sammendrag af indholdet i det danske nationale re-
formprogram samt til Danmarks Nationale Reformprogram 2016 af 26. april
2016, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres om landeanbefalingerne.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
8
Der henvises til det danske nationale reformprogram 2016 for en gennemgang af de danske nationale Europa 2020-mål.
19
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
7. Økonomiske konsekvenser
Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national
økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af EU-landenes sta-
bilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer ventes at
have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det
omfang implementeringen bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet,
og reformer rettet mod velfungerende produkt- og servicemarkeder samt styrket
potentialet for vækst og beskæftigelse i EU-landene.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel enighed om de foreliggende udkast til udtalelser om landenes
programmer og landeanbefalinger.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og
anbefalinger til Danmark. Regeringen har ikke foreslået ændringer. Udkastet til
anbefalinger ligger på linje med regeringens politik.
Fra dansk side støttes overordnet implementering af EU’s landeanbefalinger på
tværs af EU-landene for at understøtte sunde og holdbare offentlige finanser,
velfungerende produkt- og servicemarkeder samt fleksible arbejdsmarkeder og
derigennem styrke potentialet for vækst og beskæftigelse i EU-landene.
Fra dansk side er man generelt enig i Kommissionens udkast til Rådets udtalelser
og anbefalinger til de øvrige EU-lande og kan tilslutte sig den enighed, som måtte
kunne opnås i Rådet på dette grundlag.
20
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0021.png
Bilag 1 – Kategorisering af landeanbefalinger til de enkelte lande
Tabel 1
Oversigt over fokusområder i de landespecifikke anbefalinger 2016-2017
AT
Finanspolitik og finanspolitisk styring
Holdbarhed af offentlige finanser
Skattebyrde på arbejdskraft
Udvidelse af skattebase
Reducér gælds-incitamenter
Bekæmpelse af skatteunddragelse
Finansielle tjenester
Boligmarked
Adgang til finansiering
Privatgæld
Arbejdstagerbeskyttelse
Arbejdsløshedsunderstøttelse
Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Incitament til at arbejde, jobskabelse
Løn og lønfastsættelse
Børnepasning
Sundhedsområdet
Bekæmpelse af fattigdom og social inklusion
Uddannelse
Kompetenceudvikling og livslang læring
Forskning og innovation
Konkurrence og erhvervsregulering
Konkurrence i servicesektoren
Telekommunikation, post, lokal offentlig service
Energi, ressourcer og klimaforandring
Transport
Erhvervsklima
Rammer for insolvens
Offentlig administration
Statsejede virksomheder
Retssystem
Skyggeøkonomi og korruption
BE
BG CY
CZ
DE
DK EE
ES
FI
FR
HR
HU IE
IT
LT
LU
LV
MT NL
PL
PT
RO SE
SI
SK
UK
Kilde: EU-Kommissionen. Én anbefaling kan dække over flere fokusområder, hvorfor der kan være flere grønne markeringer for det enkelte land end antallet af anbefalinger til det pågældende land.
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0022.png
Bilag 2 – Kategorisering af ubalancer i EU-landene
EU-lande med makroøkonomiske ubalancer
Lande
Kategorisering
Beskrivelse af ubalancer
Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning hos
private virksomheder. Høj ledighed og fortsat voksende
langtidsledighed.
Svækket konkurrenceevne og forværret betalingsba-
lance som følge af lønstigninger, der ikke afspejler
produktivitetsudviklingen. Endvidere høj privat gæld.
Høj offentlig gæld, faldende produktivitetsvækst og
svækket konkurrenceevne.
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt
mange misligholdte lån.
Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet og
konkurrenceevne samt høj langtidsledighed. Begræn-
set reduktion af misligholdte lån.
Bulgarien
Alvorlige ubalancer
Finland
Ubalancer
Frankrig
Alvorlige ubalancer
Irland
Ubalancer
Italien
Alvorlige ubalancer
Kroatien
Alvorlige ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til ind og udland samt høj
ledighed. Mange misligholdte lån og svag indtjening i
banksektoren.
Stort og vedvarende overskud på betalingsbalancen og
høj gældssætning i husholdningerne.
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-
tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Høj
arbejdsløshed.
Svag banksektor og mange finanspolitiske risici. Høj
gældsætning i private virksomheder.
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj
arbejdsløshed.
Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Mang-
lende korrektion af huspriser, der fortsat stiger fra et i
forvejen højt niveau.
Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen
som følge af høj opsparing og lavt investeringsniveau i
den private og offentlige sektor, hvilket svækker
vækstpotentialet og øger afhængigheden overfor
udenlandsk efterspørgsel.
Nederlandene
Ubalancer
Portugal
Alvorlige ubalancer
Slovenien
Ubalancer
Spanien
Ubalancer
Sverige
Ubalancer
Tyskland
Ubalancer
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
Bilag 3 – Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger
Belgien:
1) Belgien anbefales at sikre en strukturel tilpasning på mindst 0,6 pct. af
BNP mod sit MTO i hhv. 2016 og 2017 og anvende ekstraordinære ind-
tægter til at nedbringe den offentlige gældsrate. Belgien bør sikre enighed
om en forpligtende fordeling af finanspolitiske mål på tværs af alle statslige
niveauer, simplificere skattesystemet og fjerne forvridende skatteudgifter.
2) Belgien anbefales at udføre den tilsigtede gennemgang af lov om konkur-
renceevne og beskæftigelse fra 1996 i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter. Samtidig skal lønniveauet udvikle sig på linje med produktiviteten.
Belgien bør sikre en effektiv aktiveringspolitik på arbejdsmarkedet og fort-
sætte med reformer af uddannelse og erhvervsuddannelse, især for udsatte
grupper, herunder personer med indvandrerbaggrund.
3) Belgien anbefales at styrke innovationskapaciteten ved især at fremme in-
vesteringer i vidensbaseret kapital, styrke konkurrencen i servicesektoren
og detailsektoren samt adressere manglen på investeringer i transport, in-
frastruktur og energi.
Bulgarien:
1) Bulgarien anbefales at sikre en strukturel tilpasning på mindst 0,5 pct. af
BNP mod sit MTO i hhv. 2016 og 2017 samt gennemføre tiltag for at
styrke skatteopkrævning.
2) Bulgarien anbefales at gennemføre en stresstest af banksektoren og have
færdiggjort en porteføljescreening i pensions- og forsikringssektoren inden
udgangen af 2016. Det anbefales endvidere at styrke tilsynet med den fi-
nansielle sektor.
3) Bulgarien anbefales at styrke og i højere grad koordinere offentlige ydelser
og aktive arbejdsmarkedspolitikker, særligt dem målrettet langtidsledige og
unge, der ikke er i arbejde eller under uddannelse. Det anbefales yderligere
at styrke kvaliteten af uddannelse for udsatte grupper, herunder romaer.
Bulgarien anbefales at styrke effektiviteten af sundhedssystemet. Det an-
befales endvidere at etablere retningslinjer og kriterier for fastsættelse af
minimumsløn i samarbejde med de sociale parter.
4) Bulgarien anbefales at reformere insolvenslovgivningen og styrke domsto-
lenes kapacitet vedr. behandling af insolvens. Bulgarien anbefales endvide-
re at forbedre kontrol af offentlige udbud og indkøb.
Cypern:
1) Cypern anbefales at overholde det mellemfristede budgetmål for 2016 og
2017. Cypern bør vedtage tiltag, der begrænser lønstigninger blandt offent-
ligt ansatte, og gennemføre reformer af den offentlige administration og
statsejede institutioner. Endvidere bør den nye budgetramme vedtages in-
den udgangen af 2016.
2) Cypern anbefales at implementere vedtaget insolvenslovgivning samt sikre
tiltrækkelige ressourcer til myndigheder med ansvar for behandling af in-
solvens. Cypern anbefales endvidere at øge effektiviteten og kapaciteten af
retssystemet og reformere civilretsprocessen.
23
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
3) Cypern bør nedbringe andelen af misligholdte lån inden udgangen af 2016
og øge mængden af information til rådighed for kreditorer.
4) Cypern anbefales at fjerne barrierer for investeringer, herunder ved at im-
plementere landets handlingsplan for vækst samt privatisere og styrke na-
tionale tilsynsmyndigheder. Cypern anbefales at øge adgang til finansiering
for små og mellemstore virksomheder.
5) Cypern anbefales at forbedre den offentlige arbejdsformidling og dennes
evne til at nå ud til ikke-registrerede arbejdsløse. Cypern anbefales at re-
formere hospitalsvæsenet samt fortsætte implementeringen af universel
sygesikring.
Estland:
1) Estland anbefales at sikre adgang til og kvalitet af offentlige ydelser, særligt
på lokalt niveau. Det anbefales, at der vedtages og gennemføres foran-
staltninger med henblik på at bekæmpe lønforskelle mellem køn.
2) Estland anbefales at fremme private investeringer i forskning, udvikling og
innovation, herunder ved at styrke samarbejdet mellem den akademiske
verden og den private sektor.
Finland:
1) Finland anbefales at sikre en strukturel tilpasning på mindst 0,5 pct. af
BNP mod sit MTO i 2016 og 0,6 pct. i 2017, samt anvende ekstraordinære
indtægter til at nedbringe den offentlige gældsrate. Det anbefales at gen-
nemføre den planlagte reform, der tilsigter at øge omkostningseffektivite-
ten i social- og sundhedssektoren.
2) Under hensyntagen til arbejdsmarkedsparternes rolle anbefales det at for-
bedre muligheden for lokale lønforhandlinger og mindske lønstivhed. Fin-
land anbefales at øge incitamenterne til at arbejde og sikre en målrettet ak-
tiv arbejdsmarkedspolitik, herunder for personer med indvandrerbag-
grund. Yderligere anbefales det at implementere tiltag mhp. at matche ud-
bud og efterspørgsel af arbejde dels mht. geografi og dels mht. kompeten-
cer.
3) Finland anbefales at fortsætte arbejdet med at øge konkurrencen i service-
sektoren, herunder i detailhandelen. Det anbefales yderligere at fremme
iværksætteri og investeringer, herunder ved at reducere administrative og
reguleringsmæssige byrder.
Frankrig:
1) Frankrig anbefales at sikre en holdbar korrektion af det offentlige under-
skud inden henstillingens frist i 2017 ved at gennemføre strukturelle tiltag
og anvende ekstraordinære indtægter til at reducere det offentlige under-
skud og gæld. De planlagte udgiftsreduktioner bør specificeres, og indsat-
sen med at generere budgetforbedringer, herunder på de lokale myndighe-
ders budgetter, bør styrkes inden udgangen af 2016.
2) Frankrig anbefales at sikre, at reduktionen i arbejdskraftomkostninger
fastholdes, og at mindstelønnens udvikling ikke påvirker jobskabelse og
konkurrenceevne negativt. Yderligere bør arbejdsmarkedslovgivningen re-
formeres for at give flere incitamenter for arbejdsgivere til at ansætte på
tidsubegrænsede kontrakter.
24
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
3) Frankrig anbefales at forbedre forbindelsen mellem uddannelsessektoren
og arbejdsmarkedet, især ved at reformere lærlinge- og erhvervsuddannel-
serne. Der anbefales en yderligere reformering af arbejdsløshedsunderstøt-
telsen for at gøre systemet budgetmæssigt bæredygtigt ved udgangen af
2016 og for at skabe incitamenter til at arbejde.
4) Det anbefales at fjerne barrierer for at drive virksomhed i servicesektoren,
især i detailhandlen og de regulerede erhverv. Det anbefales at fortsætte
med at forenkle administrative, skattemæssige og regnskabsmæssige regler
for virksomheder.
5) Frankrig anbefales at tage skridt til at reducere skatter på produktion og
den generelle selskabsskattesats, mens skattegrundlaget på forbrug bør ud-
vides. Frankrig anbefales at fjerne ineffektive skatteudgifter og skatter, der
giver få eller ingen indtægter.
Ungarn:
1) Ungarn anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,3 pct. af BNP mod
sit MTO i 2016 og 0,6 pct. af BNP i 2017.
2) Ungarn anbefales at sænke sektorspecifikke skatter, samt at mindske skat-
tekilen for lavindtægtsgrupper. Ungarn anbefales at øge gennemsigtighe-
den og konkurrencen for offentlige indkøb samt yderligere forbedre ram-
merne for bekæmpelse af korruption. Ungarn anbefales at forbedre de
lovgivningsmæssige rammer i servicesektoren og i detailsektoren.
3) Ungarn anbefales at lette overgangen fra offentlig støttet arbejde til det re-
gulære arbejdsmarked samt at styrke andre aktive arbejdsmarkedspolitik-
ker. Yderligere bør Ungarn forbedre dækningen af sociale ydelser og ar-
bejdsløshedsunderstøttelse, samt forbedre uddannelseskvaliteten for ud-
satte grupper, især romaer.
Irland:
1) Irland anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP mod sit
MTO i 2016 og 2017 samt anvende ekstraordinære indtægter fra stærke
økonomiske og finansielle forhold og salg af aktiver til at fremskynde
gældsreduktion. Irland anbefales at mindske sårbarheden over for kon-
junkturer og stød, bl.a. ved at udvide skattebasen. Irland anbefales at for-
bedre kvaliteten af offentligt forbrug, især ved at øge omkostningseffekti-
viteten i sundhedssektoren og ved at prioritere offentlige anlægsinveste-
ringer i forskning, uddannelse og infrastruktur, særligt indenfor transport,
vandforsyning og bolig.
2) Irland anbefales at udvide og fremskynde gennemførelsen af planlagt
aktiveringspolitik mhp. at øge arbejdsintensiteten i husstande med lav ind-
komst og imødegå risiko for fattigdom blandt børn. Irland anbefales at
fortsætte med tiltag, der øger incitamentet til at arbejde bl.a. ved at forkor-
te perioden for modtagelse af ledighedsydelser. Det anbefales at forbedre
udbuddet og kvaliteten af børnepasning til overkommelige priser.
3) Irland anbefales at færdiggøre omstruktureringen af misligholdte lån for at
sikre et bæredygtigt gældsniveau i husholdningerne og tilskynde långivere
til at nedbringe gældsniveauet i gearede virksomheder, der stadig er leve-
25
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
dygtige. Irland anbefales at fremskynde indfasningen af et fuldt operatio-
nelt centralt kreditregister, der dækker samtlige långivere og låntagere.
Italien:
1) Italien anbefales at begrænse den midlertidig tilladte afvigelse fra den
strukturelle tilpasning til sit MTO i 2016 under betingelse af en genopta-
gelse af tilpasningen til MTO i 2017. Italien anbefales at sikre en strukturel
tilpasning på mindst 0,6 pct. af BNP mod sit MTO i 2017. Det anbefales
at sikre implementeringen af de igangværende privatiseringer og bruge
ekstraordinære indtægter til at nedbringe den offentlige gæld. Italien anbe-
fales at flytte skattebyrden fra produktion til forbrug og ejendom. Det an-
befales yderligere at reducere antallet og omfanget af skatteudgifter, samt
at foranstaltninger, der forbedrer overholdelsen af skattelovgivningen,
herunder et elektronisk skattesystem, implementeres.
2) Italien anbefales at implementere den planlagte reform af den offentlige
administration, herunder de elementer der vedrører offentligt ejede sel-
skaber. Det anbefales at optrappe kampen mod korruption. Det anbefales
yderligere at reducere længden på civile retssager.
3) Italien anbefales at fremskynde reduktionen af misligholdte lån, herunder
ved yderligere at forbedre insolvenslovgivningen. Det anbefales at accele-
rere gennemførelsen af igangværende reformer af krav til styring og ledelse
i den finansielle sektor.
4) Italien anbefales at implementere den fremlagte reform af aktiv arbejds-
markedspolitik, herunder ved at styrke effektiviteten af arbejdsformidlin-
gen. Italien anbefales at vedtage og implementere det nationale fattig-
domsbekæmpelsesprogram.
5) Italien anbefales at vedtage og gennemføre den planlagte lov om konkur-
rence samt tage yderligere skridt til at øge konkurrencen i de regulerede
erhverv, samt transport-, sundheds- og detailsektoren.
Kroatien:
1) Kroatien anbefales at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt
store underskud i 2016 og sikre en finanspolitisk tilpasning på mindst 0,6
pct. af BNP i 2017. Det anbefales yderligere at bruge eventuelle ekstraor-
dinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gæld.
Kroatien anbefales at styrke nationale finanspolitiske rammer og styrke
uafhængigheden og mandatet af landets finanspolitiske råd. Der anbefales
en forbedring af budgetplanlægningen og en styrkelse den flerårige bud-
getramme. Kroatien anbefales at styrke rammerne for gældshåndtering
samt vedtage og implementere en gældsforvaltningsstrategi for 2016-2018.
2) Kroatien anbefales at mindske incitamentet for førtidspensionering og
fremskynde overgangen til en højere pensionsalder. Det anbefales at sørge
for passende videreuddannelse og omskolingsforanstaltninger for at øge
beskæftigelsesmulighederne for befolkningen i den erhvervsaktive alder,
med særligt fokus på de lavtuddannede og langtidsledige. Kroatien anbefa-
les at reformere sociale støtteprogrammer, herunder ved at reducere sær-
ordninger og koncentrere støtten om de mest trængende.
26
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
3) Kroatien anbefales at effektivisere fordelingen af kompetencer i den of-
fentlige sektor og forbedre effektiviteten af offentlige ydelser. Det anbefa-
les, i samråd med arbejdsmarkedets parter, at harmonisere rammerne for
lønsætning på tværs af den offentlige administration. Kroatien anbefales at
styrke overvågningen af statsejede virksomheders resultater og præstatio-
ner. Kroatien anbefales at fremskynde børsnotering af aktier i statsejede
virksomheder og afhændelsen af statslige aktiver.
4) Kroatien anbefales at fjerne uberettigede restriktioner af regulerede er-
hverv. Yderligere anbefales en reduktion af virksomhedernes administrati-
ve byrde.
5) Kroatien anbefales at forbedre kvaliteten og effektiviteten af kommercielle
og administrative domstole. Det anbefales at reducere misligeholdte lån,
navnlig ved at forbedre den skattemæssige behandling af restrukturering
eller nedskrivning af misligholdte lån.
Letland:
1) Letland anbefales at afvigelsen fra den tilsigtede tilpasning mod MTO i
2016 og 2017 begrænses til udgifter vedr. pensionsreformer og strukturre-
former i sundhedssektoren. Det anbefales at reducere skattekilen for lavt-
lønnede.
2) Letland anbefales at forbedre tilstrækkeligheden af sociale ydelser og op-
trappe indsatsen for at få ydelsesmodtagere i arbejde, herunder gennem
aktiveringsprogrammer. Det anbefales at fremskynde reformen af er-
hvervsuddannelsernes kvalitet, samt at øge udbuddet af lærepladser med
inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Letland anbefales at forbedre ad-
gangen, kvaliteten og omkostningseffektiviteten af sundhedssystemet.
3) Det anbefales at fortsætte konsolideringen af offentlige
forskningsinstitutioner og give incitamenter til private investeringer i in-
novation. Det anbefales at øge offentligt tilsyn med kuratorer.
Litauen:
1) Litauen anbefales at begrænse afvigelsen fra sit MTO i 2016 – 2017 til ud-
gifter vedr. reformen af pensionssystemet. Litauen anbefales at reducere
skattetrykket på lavtlønnede ved at flytte skatten til mindre forvridende
kilder samt sikre at skattelovgivningen overholdes.
2) Litauen anbefales at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse,
kvaliteten af undervisningen og allokere flere midler til aktiv arbejdsmar-
kedspolitik samt sikre bedre mulighed for efteruddannelse. Det anbefales
at forbedre sundhedssystemet ved at styrke ambulant pleje, sygdomsfore-
byggelse og sundhedsfremme. Desuden anbefales en bedre dækning af le-
dighedsydelser.
3) Litauen anbefales at styrke produktiviteten og fremme implementering af
ny teknologi i hele økonomien. Det anbefales at forbedre koordineringen
af innovationspolitikker og fremme private investeringer, herunder ved at
udvikle alternative finansieringsmetoder.
27
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
Luxembourg:
1) Luxembourg anbefales at sikre den langsigtede holdbarhed af offentlige
pensioner ved at øge den effektive tilbagetrækningsalder, herunder ved
brug af levetidsindeksering og ved at øge incitamenterne til at forblive på
arbejdsmarkedet.
2) Luxembourg anbefales at fjerne barrierer for investeringer og innovation,
der begrænser den økonomiske udvikling i servicesektoren.
Malta:
1) Malta anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP mod sit
MTO i 2016 og i 2017. Yderligere anbefales det at styrke indsatsen for at
sikre holdbarheden af de offentlige finanser på lang sigt.
2) Malta anbefales at styrke udbuddet af arbejdskraft, især ved at få flere lavt-
uddannede personer i efteruddannelse.
Nederlandene:
1) Nederlandene bør begrænse afvigelsen fra sit MTO i 2016 og sikre struk-
turel tilpasning på 0,6 pct. af BNP i 2017. Yderligere anbefales det, at de
offentlige udgifter prioriterer investeringer i forskning og udvikling.
2) Nederlandene anbefales at fjerne tilbageværende barrierer for fastansættel-
se, herunder at lette overgangen fra midlertidig til fast ansættelse. Det an-
befales at adressere den store stigning i selvstændige erhvervsdrivende
uden ansatte, herunder ved at reducere forvridende skatter der favoriserer
selvstændige erhvervsdrivende, uden at det går ud over iværksætteri.
3) Nederlandene anbefales at gøre pensionssystemet mere transparent, mere
retfærdigt (mellem generationer) og mere modstandsdygtig over for kon-
junkturer og stød. Det anbefales at reducere de tilbageværende forvridnin-
ger på boligmarkedet og gælds-favoriseringen for husholdninger, navnlig
ved udfasning af skattefradrag på renteudgifter.
Polen
1) Polen anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP mod sit
MTO i 2016 og i 2017 samt styrke de finanspolitiske rammer, herunder
ved at etablere et uafhængigt finanspolitisk råd. Det anbefales at forbedre
skatteopkrævningen ved at sikre bedre overholdelse af momsregler og be-
grænse den omfattende brug af nedsatte momssatser.
2) Polen anbefales at sikre et bæredygtigt og tilstrækkeligt pensionssystem.
Polen anbefales at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder ved at refor-
mere pensionssystemet, fjerne barrierer for mere permanent beskæftigelse
og øge arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse og erhvervsuddannelse.
3) Polen anbefales at fjerne barrierer for investeringer i transport, byggeri og
energiinfrastruktur.
Portugal:
1) Portugal anbefales at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt
store underskud i 2016 samt sænke det offentlige underskud til 2,3 pct. af
BNP i 2016 ved at tage de nødvendige strukturelle foranstaltninger og ved
at anvende ekstraordinære indtægter til at nedbringe underskuddet. Dette
28
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
2)
3)
4)
5)
er i overensstemmelse med en forbedring af den strukturelle saldo på 0,25
pct. af BNP i 2016. Portugal anbefales at opnå en strukturel tilpasning på
mindst 0,6 pct. af BNP i 2017. Det anbefales, at der senest i februar 2017
gennemføres en omfattende revision af udgifter på alle niveauer af den of-
fentlige administration og at kontrollen med udgifter styrkes. Portugal an-
befales at sikre den langsigtede bæredygtighed af sundhedssektoren uden
at kompromittere adgang til primær sundhedspleje. Det anbefales yderlige-
re at reducere pensionssystemets afhængighed af de offentlige budgetter.
Det anbefales ved udgangen af 2016 at genoptage igangværende omstruk-
tureringsplaner af statsejede virksomheder.
Portugal anbefales, i samråd med arbejdsmarkedets parter, at mindsteløn-
nen sættes i overensstemmelse med målene for at fremme beskæftigelse og
konkurrenceevne på tværs af brancher.
Portugal anbefales at sørge for effektiv aktivering af langtidsledige og for-
bedre koordinering mellem den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen.
Det anbefales at styrke virksomheders incitament til at tilbyde fastansæt-
telse.
Portugal anbefales, senest i oktober 2016, at facilitere oprydningen i kre-
ditinstitutternes balancer og nedbringe den høje andel af misligholdte lån.
Det anbefales at reducere incitamenter for at optage gæld i selskabsbe-
skatningen og at forbedre adgangen til finansiering for nystartede virk-
somheder og små og mellemstore virksomheder.
Portugal anbefales at øge transparens og effektivitet af offentlige indkøb
ifm. offentlig-private partnerskaber. Det anbefales ved udgangen af 2016,
at forbedre og effektivisere administrative procedurer og godkendelser i
servicesektoren. Yderligere bør der skabes incitament til samarbejde mel-
lem universiteter og erhvervslivet.
Rumænien:
1) Rumænien anbefales at begrænse afvigelsen fra sit MTO i 2016 og sikre en
strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP i 2017. Rumænien anbefales at sik-
re overholdelse af nationale finanspolitiske rammer samt sikre overholdel-
se af skattelovgivningen.
2) Rumænien anbefales at styrke arbejdsformidlingen, især ved bedre at mat-
che job til jobsøgendes kompetencer. Rumænien anbefales at etablere, i
samarbejde med arbejdsmarkedets parter, objektive kriterier for fastsættel-
se af mindstelønnen. Det anbefales yderligere, at der tages skridt til at for-
hindre tidligt frafald i skolen og øge uddannelseskvaliteten, særligt blandt
romaer. Det anbefales, at der sikres øget ligestilling mellem mænd og
kvinder fsva. pensionsalder.
3) Rumænien anbefales at adressere problemer med uformelle betalinger i
sundhedsvæsenet samt øge tilgængeligheden af ambulant behandling. Ad-
ministrative procedurer for erhvervslivet og den offentlige sektor bør for-
enkles. Det anbefales at styrke drift og styring af statsejede virksomheder.
4) Rumænien anbefales at forbedre adgangen til integrerede offentlige ydel-
ser, udvide basal infrastruktur og fremme økonomisk diversificering, især i
landdistrikterne. Det anbefales at vedtage og implementere en transport-
29
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
plan og styrke den offentlige prioritering og planlægning af investerings-
projekter.
Slovenien:
1) Slovenien anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP
mod sit MTO i 2016 og i 2017, at sætte en målsætning for budgettet på
mellemlang sigt, der overholder Stabilitets- og Vækstpagten, samt at styrke
de finanspolitiske rammer, herunder ved at etablere et uafhængigt finans-
politisk råd. Endvidere anbefales Slovenien at fuldende implementeringen
af reformen af sundhedssektoren, for at sikre dennes bæredygtighed, samt
at vedtage foranstaltninger mhp. at sikre langsigtet bæredygtighed og til-
strækkelighed af pensionssystemet.
2) Slovenien anbefales at øge beskæftigelsesegnetheden af ældre og ufaglærte
arbejdere vha. aktivering og uddannelsesprogrammer.
3) Det anbefales at Slovenien forbedrer finansieringsmulighederne for kre-
ditværdige virksomheder, herunder ved at lette afvikling af misligholdte
lån og sikre adgang til alternative finansieringskilder.
4) Slovenien anbefales at modernisere den offentlige administration og redu-
cere den administrative byrde for virksomheder. Derudover anbefales det,
at kvaliteten af ledelsen i statsejede virksomheder forbedres.
Slovakiet:
1) Slovakiet anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,25 pct. af BNP
mod sit MTO i 2016 og 0,5 pct. af BNP i 2017. Derudover bør omkost-
ningseffektiviteten i sundhedssektoren forbedres. Slovakiet anbefales end-
videre at øge efterlevelsen af skattelovgivningen.
2) Slovakiet anbefales at forbedre aktiveringsmulighederne for langtidsledige
og andre udsatte grupper. Derudover anbefales det at øge kvinders er-
hvervsdeltagelse, blandt andet ved at udvide udbuddet af børnepasning til
en overkommelig pris. Yderligere bør uddannelseskvaliteten forbedres ved
at gøre læreprofessionen mere attraktiv og øge deltagelsen i folkeskolen
blandt romaer.
3) Slovakiet anbefales at forstærke overgangen fra alene at fokusere på pris til
også at tage højde for kvalitet ved offentlige indkøb samt styrke retsforføl-
gelsen af ulovlig praksis ved offentlige indkøb. Derudover bør kvaliteten
og effektiviteten af personaleledelse i den offentlige administration øges.
Slovakiet anbefales at udvikle en plan for at adressere administrative og
reguleringsmæssige barriere for drift af virksomheder.
Spanien:
1) Spanien anbefales at sikre en holdbar korrektion af det offentlige under-
skud inden udgangen af 2017. Herudover bør Spanien sænke underskud-
det til 3,7 pct. af BNP i 2016 og til 2,5 pct. af BNP i 2017 ved at gennem-
føre strukturelle tiltag og anvende ekstraordinære indtægter til at reducere
underskuddet. Dette svarer til en forbedring af den strukturelle saldo på
0,25 pct. af BNP i 2016 og 0,5 pct. af BNP i 2017. Spanien anbefales
ydermere at implementere de vedtagne finanspolitiske rammer på alle
30
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
statslige niveauer. Spanien anbefales at styrke kontrolmekanismerne ved
offentlige indkøb og koordinering af indkøbspolitik på tværs myndigheds-
niveauer.
2) Spanien anbefales at implementere yderligere foranstaltninger for at for-
bedre integrationen på arbejdsmarkedet, blandt andet ved at fokusere på
individualiserede aktiveringstilbud og styrke effektiviteten af uddannelses-
tilbud. Spanien bør øge regionale arbejdsformidlingers kapacitet og styrke
deres koordinering med sociale myndigheder. Spanien anbefales at udbed-
re huller og skævheder i ordninger for lavindkomst hustande, samt at for-
bedre støtteordningerne til familier, herunder adgangen til børnepasning af
høj kvalitet.
3) Yderligere skridt bør tages for at sikre, at videregående uddannelser forbli-
ver relevante for arbejdsmarkedet, blandt andet ved at skabe incitamenter
til samarbejde mellem private virksomheder, universiteter og forskningsin-
stitutioner. Endvidere bør Spanien øge fokus på resultatbaseret finansie-
ring af forskning og universiteter.
4) Spanien bør fremskynde gennemførelsen af loven om et indre marked i
Spanien. Spanien anbefales at sikre gennemførelsen af reformtiltag vedta-
get for detailsektoren på regionalt niveau. Spanien bør vedtage den plan-
lagte reform af professionelle tjenester.
Storbritannien:
5) Storbritannien anbefales at korrigere det uforholdsmæssigt store under-
skud i 2016-2017 på holdbar vis. Efterfølgende anbefales Storbritannien at
sikre en strukturel tilpasning mod sit MTO på 0,6 pct. af BNP i 2017 og
2018.
6) Storbritannien anbefales at adressere manglende investeringer i netværks-
infrastruktur. Endvidere anbefales det, at Storbritannien tager yderligere
skridt for at øge boligudbuddet.
7) Storbritannien anbefales at reducere mismatch mellem arbejdskraftens
kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet, herunder ved at for-
bedre kvaliteten af lærlingeuddannelserne. Storbritannien anbefales at ud-
vide udbuddet af fuldtidsbørnepasning til en overkommelig pris.
Sverige:
1) Sverige anbefales at adressere væksten i husholdningernes gæld, særligt ved
at begrænse skattefradraget for renteomkostninger eller ved at øge ejen-
domsbeskatningen. Sverige bør endvidere sørge for at de makroprudenti-
elle myndigheder har det juridiske mandat til at gennemføre tiltag, der sik-
rer finansiel stabilitet. Sverige anbefales at fremme investeringer i ejen-
domsmarkedet, herunder ved at øge fleksibiliteten i fastsættelse af husleje.
Tjekkiet:
1) Tjekkiet anbefales at sikre langtidsholdbarheden af de offentlige finanser,
særligt set i lyset af fremtidige udfordringer vedr. omkostninger i sund-
hedssektoren. Tjekkiet anbefales endvidere at styrke de finanspolitiske
rammer.
2) Tjekkiet anbefales at reducere reguleringsmæssige og administrative barrie-
rer for investeringer, særligt i transport- og energisektorerne, samt at for-
31
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
øge digitaliseringen af offentlige ydelser. Det anbefales at vedtage reformer
til bekæmpelse af korruption og forbedre proceduren for offentlige ind-
køb.
3) Tjekkiet anbefales at styrke styring og ledelse i forskning, udvikling og in-
novation samt styrke samarbejdet mellem den akademiske verden og den
private sektor. Det anbefales yderligere at styrke kvaliteten af uddannelse
for udsatte grupper, herunder romaer. Tjekkiet anbefales at øge kvinders
og andre underrepræsenterede gruppers erhvervsdeltagelse.
Tyskland:
1) Tyskland anbefales at sikre en opadgående tendens i de offentlige investe-
ringer, særligt i infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation, og
samtidig respektere sit MTO. Tyskland anbefales desuden at forbedre
rammerne for finanspolitiske relationer de offentlige niveauer imellem,
mhp. at fremme offentlige investeringer, særligt på kommunalt niveau.
2) Tyskland anbefales at reducere ineffektivitet i skattesystemet, særligt fsva.
erhvervsbeskatning, samt modernisere skatteopkrævningsadministratio-
nen. Endvidere bør tiltagene rettet mod at stimulere konkurrence i ser-
vicesektoren styrkes, særligt hvad angår de regulerede erhverv.
3) Tyskland anbefales at øge incitamentet til sen tilbagetræden fra arbejds-
markedet samt øge incitamentet til at være to forsørgere i en hustand.
Tyskland bør endvidere reducere skattekilen for lavindkomstforsørgere og
facilitere overgangen fra deltidsansættelse til fastansættelse.
Østrig:
1) Østrig anbefales at sikre, at afvigelsen fra sit MTO i 2016 og 2017 ikke
overstiger den afvigelse, der tillades grundet de ekstraordinære udgifter
forbundet med flygtningestrømmen i 2015. Østrig anbefales at sikre en
strukturel tilpasning på mindst 0,3 pct. af BNP mod sit MTO i 2017.
Yderligere anbefales Østrig at sikre den finansielle holdbarhed af sund-
hedsvæsenet og pensionssystemet, herunder ved benyttelse af levetidsin-
deksering. Østrig bør simplificere og forenkle finanspolitiske relationer og
ansvar på tværs af statslige niveauer.
2) Østrig anbefales at øge kvinders erhvervsdeltagelse samt at forbedre ud-
dannelsesniveauet blandt udsatte unge, særligt for personer med indvan-
drerbaggrund.
3) Østrig anbefales at sænke de administrative og reguleringsmæssige barrier
for investeringer såsom restriktive autoriseringskrav, særligt i servicesekto-
ren.
32
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
Bilag 4 – Det danske konvergensprogram
Danmarks konvergensprogram er fremlagt 26. april 2016. Konvergensprogram-
met fokuserer på udviklingen i de offentlige finanser og dansk økonomi med fo-
kus på det mellemfristede og lange sigt. Der er særligt fokus på de stramme ram-
mer for finanspolitikken frem mod 2020 og den efterfølgende periode med de-
mografisk modvind. Af konvergensprogrammet fremgår blandt andet:
Dansk økonomi er i fremgang, og fremgangen er mest tydelig på arbejds-
markedet. Beskæftigelsen steg med godt 30.000 personer sidste år, og ledig-
heden er nu på det tredjelaveste niveau set over de sidste 30 år. BNP-
væksten skønnes til 1,1 pct. i år og 1,7 pct. næste år.
Forudsætningerne for fortsat fremgang i dansk økonomi i de kommende år
er til stede. Stigende beskæftigelse, lav inflation og faldende ledighed øger
indkomsterne og giver tryghed blandt husholdningerne. Samtidig er bolig-
priserne steget. Det skaber grobund for, at husholdningerne kan øge for-
bruget. Sidste år steg det private forbrug med 2,1 pct., hvilket er den største
stigning siden 2006.
Eksporten og væksten har skuffet på det seneste, men målt på indkomster
og velstand er udviklingen i dansk økonomi bedre, end udviklingen i BNP
umiddelbart peger på. Danske virksomheder fremstiller produkter af høj
kvalitet, der er efterspurgte, og som har haft en relativt gunstig prisudvik-
ling, fx medicin, fødevarer og maskiner..
Vækstpotentialet i dansk økonomi begrænses imidlertid af en svag produk-
tivitetsudvikling sammenlignet med mange andre lande og sammenlignet
med fx 1990erne. Produktivitetsudviklingen er især svag i servicesektoren,
og det er en vigtig prioritet i den økonomiske politik at gennemføre nye til-
tag, der kan øge produktiviteten.
I de kommende år vil rammerne for den offentlige økonomi være stramme.
De seneste tal viser, at råderummet til nye prioriteringer frem mod 2020 er
nedjusteret fra ca. 15 mia. kr. til ca. 10 mia. kr. Dette skyldes primært en fal-
dende oliepris, som reducerer skatteindtægterne fra olie- og gasudvindingen
i Nordsøen. Råderummet er målt i forhold til et scenarie med real nulvækst i
det offentlige forbrug.
Det finanspolitiske råderum indregnes rent teknisk som offentligt forbrug –
og svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,5 pct. i perioden 2017 til
2020. Det er en lavere vækst, end der har været historisk.
Danmark står i en situation med en ekstraordinært stor tilstrømning af
flygtninge fra krigen i Syrien og andre brændpunkter. Regeringen har gen-
nemført en række initiativer for at reducere tilstrømningen af asylansøgere.
Hvis denne tilstrømning af flygtninge imidlertid fortsætter på et højt niveau,
33
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
vil den samlede befolkning vokse med op mod 250.000 personer frem mod
2020. Det er en opjustering på knap 100.000 personer i forhold til den tidli-
gere befolkningsprognose fra maj 2015, som ikke indregnede den øgede
asyltilstrømning.
Fra 2030 til 2055 er der med uændret skattebelastning og uændrede udgifter
pr. person (i forhold til indkomsterne) udsigt til betydelige offentlige under-
skud, der overstiger grænsen i budgetloven – og som dermed også under
lavkonjunkturer kan medføre overskridelser af grænsen på 3 pct. af BNP i
EU's Stabilitets- og Vækstpagt. Det skyldes, at der gradvist bliver flere ældre
og en lavere andel af befolkningen i beskæftigelse fra omkring 2025 og to
årtier frem.
På langt sigt genoprettes de offentlige finanser – navnlig som følge af leve-
tidsindekseringen af aldersgrænserne for tilbagetrækning. Genopretningen
af de offentlige finanser i fremskrivningen forudsætter, at pensionsalderen
sættes op hvert 5. år resten af århundredet. Det indebærer en gradvist korte-
re pensionsperiode frem mod midten af århundredet i forhold til de genera-
tioner, der kan gå på folkepension i dag og de nærmeste årtier.
Perioden med store beregningstekniske offentlige underskud er også kendt
som ”hængekøjeudfordringen”. I praksis vil skatte- og udgiftspolitikken
skulle planlægges efter, hvad der er råd til inden for de finanspolitiske ram-
mer. Det vil blandt andet sige inden for rammerne af budgetloven og EU’s
Stabilitets- og Vækstpagt.
34
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
Bilag 5 – Det danske nationale reformprogram
Danmarks nationale reformprogram redegør for Danmarks opfølgning på EU’s
landeanbefalinger til Danmark fra 2015. Anbefalingerne drejer sig om, at Dan-
mark skal undgå en afvigelse fra sit MTO i 2016, og at Danmark skal træffe foran-
staltninger med henblik på at øge produktiviteten. I reformprogrammet er det
blandt andet beskrevet, at finanspolitikken tilrettelægges inden for de rammer, der
følger af budgetloven og de mellemfristede mål for dansk økonomi samt EU’s
Stabilitets- og Vækstpagt. Med hensyn til at øge produktiviteten er blandt andet
initiativer i regeringens vækstudspil
Vækst og udvikling i hele Danmark
gennemgået.
Programmet redegør ligeledes for den nationale udmøntning af EU's vækststrategi
(Europa 2020) og fokuserer på de danske EU-mål og tiltag, der bidrager til opfyl-
delsen af fem overordnede mål på EU-niveau for henholdsvis beskæftigelse,
forskning og udvikling, klima og energi, uddannelse samt social inklusion i 2020.
Danmark har i de seneste år gennemført en række reformer og andre tiltag, der
bidrager til at opfylde de overordnede mål i Europa 2020-strategien. De gennem-
førte initiativer styrker strukturerne i dansk økonomi, og på flere områder er de
danske Europa 2020-mål allerede nået eller godt på vej til at blive nået.
35
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0036.png
Dagsordenspunkt 14:
1. Resume
Nationale produktivitets- og konkurrenceevneråd
Kommissionen fremlagde 21. oktober 2015 som opfølgning på ØMU-rapporten et forslag til en
EU-rådsanbefaling (”henstilling”) om etablering af nationale konkurrenceevneråd. Det neder-
landske formandskab har arbejdet på et kompromisforslag med sigte på vedtagelse på ECO-
FIN 17. juni 2016. Der forhandles fortsat om anbefalingen.
Formandskabets forslag lægger op til, at eurolandene skal etablere nationale produktivitets- og
konkurrenceevneråd, men opfordrer også ikke-eurolandene til at oprette lignende råd. Rådene
skal analysere produktivitets- og konkurrenceevneudviklingen og relaterede politikudfordringer og
derigennem bidrage til gennemførelsen af strukturelle reformer på nationalt niveau, der kan
fremme produktivitet og konkurrenceevne. Rådene vil ikke være en formel del af EU-
koordineringen af den økonomiske politik, men skal spille en rolle i forhold til input til national
økonomisk politik. Rådene skal være funktionelt uafhængige af offentlige myndigheder, herunder
være i stand til at gennemføre uafhængige økonomiske og statistiske analyser af høj kvalitet.
Formandskabets forslag indeholder (i modsætning til Kommissionens oprindelige forslag) ingen
reference til, at rådene skal bidrage med relevant information ift. løndannelsesprocessen. Det er
intentionen i både Kommissionens og formandskabets forslag, at rådene skal respektere national
praksis og nationale institutioners rolle i den nationale løndannelsesproces, men dette understreges
eksplicit i formandskabets forslag.
Danmark støtter generelt etableringen af nationale produktivitets- og konkurrenceevneråd, da
rådene potentielt kan bidrage til at fremme gennemførelsen af strukturreformer i EU og dermed
generelt forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse. Tiltaget vedrører således udfordringer og
politikker, som er en generel dansk prioritet at få øget fokus på i EU-samarbejdet og i de andre
EU-lande.
2. Baggrund
Som opfølgning på ØMU-rapporten
9
fra 22. juni 2015 fremlagde Kommissionen
21. oktober 2015 en række kortsigtede forslag, herunder forslag til en rådsanbefa-
ling om etablering af nationale konkurrenceevneråd. Disse skal overvåge konkur-
renceevneudviklingen og foreslå politiktiltag mhp. at styrke konkurrenceevnen.
Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at eurolandene etablerede natio-
nale konkurrenceevneråd, men opfordrede også ikke-eurolandene til at oprette
lignende råd.
Kommissionens ØMU-pakke, herunder konkurrenceevnerådsforslaget, blev ind-
ledningsvist drøftet på ECOFIN 10. november 2015. Det Europæiske Råd (DER)
17.-18. december 2015 bad Rådet om at arbejde videre med Kommissionens for-
slag og afrapportere på DER d. 28.-29. juni 2016.
9
Rapporten om videreudvikling af ØMU’en blev udarbejdet af formændene for Kommissionen, Det Europæiske Råd,
eurogruppen, ECB og Europa-Parlamentet.
36
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0037.png
Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 292, artikel 121 stk. 2 og artikel 136. I
henhold til TEUF artikel 136, er der kun de EU-lande, der har euroen som valuta,
der stemmer om forslaget.
3. Formål og indhold
Det nederlandske formandskab har på baggrund af de foreløbige drøftelser på
teknisk niveau arbejdet på et kompromisforslag med sigte på vedtagelse på ECO-
FIN 17. juni. Der forhandles fortsat om anbefalingen.
I formandskabets forslag lægges der op til, at navnet på rådene ændres fra nationa-
le konkurrenceevneråd til nationale
produktivitets-
og konkurrenceevneråd. Ændrin-
gen af navnet skal reflektere, at rådene skal have et bredere fokus på produktivitet,
snarere end blot konkurrenceevne.
I formandskabets forslag lægges der op til, at rådene skal analysere produktivitets-
og konkurrenceevneudviklingen og relaterede politikudfordringer, og hvor pas-
sende, vurdere effekterne af politiktiltag. Rådene skal derigennem bidrage til at
styrke ejerskabet til og gennemførelsen af reformer på nationalt niveau, og dermed
bidrage til vedvarende økonomisk vækst.
Analyserne skal både forholde sig til, hvad der driver produktivitets- og konkur-
renceevneudvikling på lang sigt (bl.a. innovation og evnen til at tiltrække investe-
ringer, virksomheder og humankapital), og til hvilke faktorer, der på kort sigt kan
påvirke prisen på og kvaliteten af varer og tjenester relativt til globale konkurren-
ter.
I formandskabet forslag skal rådene ikke komme med politikanbefalinger og råd-
give om implementeringen af landeanbefalinger under det europæiske semester.
Formandskabets forslag indeholder (i modsætning til Kommissionens oprindelige
forslag) ingen reference til, at rådene skal bidrage med relevant information ift.
løndannelsesprocessen. Det er intentionen i begge forslag, at rådene skal respekte-
re national praksis og nationale institutioners rolle i den nationale løndannelses-
proces, men dette understreges eksplicit i formandskabets forslag.
Der lægges op til, at hvert land skal etablere ét produktivitets- og konkurrenceev-
neråd. Rådenes analyser skal som hovedregel være offentligt tilgængelige og de
skal udgive en årlig rapport. Landene skal have frihed til at indrette rådene efter
nationale præferencer, herunder evt. ved at udpege eksisterende institutioner som
produktivitets- og konkurrenceevneråd. Der lægges vægt på, at rådene skal være
forankret i national lovgivning el. lign. og være funktionelt uafhængige af offentli-
ge myndigheder. Rådene skal være objektive og neutrale. De skal have kapacitet til
at kommunikere deres resultater offentligt, ligesom de skal have passende adgang
til informationer til at udføre deres mandat. Udnævnelse af medlemmer skal fore-
gå på baggrund af erfaringer og kompetencer. Rådene skal være i stand til at udfø-
re økonomiske og statistiske analyser af høj kvalitet. Det vil være muligt for råde-
ne at konsultere relevante interessenter (fx nationale aktører eller grupper af aktø-
37
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
1643942_0038.png
rer, inkl. arbejdsmarkedets parter) og at basere sig på andre institutioners analyser,
såfremt disse er af samme høje kvalitet.
Det foreslås, at de enkelte landes nationale råd skal mødes mhp. på at udveksle
synspunkter og erfaringer. I det oprindelige forslag var der lagt op til, at Kommis-
sionen skulle have en koordinerende rolle ift. rådene, herunder sikre at rådene
også inkluderede et euroområde- og EU perspektiv i deres arbejde. I formandska-
bets forslag er Kommissionens rolle begrænset til at facilitere meningsudvekslin-
gen mellem de nationale råd, ligesom det i dag er tilfældet for de uafhængige fi-
nanspolitiske institutioner. Rådene vil ikke være en formel del af EU-
koordineringen af den økonomiske politik, men der lægges op til, at Kommissio-
nen kan anvende rådenes analyser og indgå i en dialog med de nationale råd, bl.a. i
forbindelse med de løbende såkaldte ”fact-finding” missioner som led i det euro-
pæiske semester, som de ligeledes kan og gør med andre råd og eksperter allerede i
dag.
Formandskabets forslag lægger op til, at eurolandene skal etablere nationale råd,
men opfordrer også ikke-eurolandene til at oprette lignede råd.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelsen af forslaget til en rådsanbefaling har ikke i sig selv lovgivningsmæssi-
ge konsekvenser, da der formelt ikke er tale om en juridisk bindende anbefaling.
Såfremt Danmark måtte vælge at følge op på anbefalingen og oprette et nationalt
produktivitets- og konkurrenceevneråd, kan der blive behov for tilpasning af
dansk lovgivning, fx ift. etablering af et råd og fastsættelse af rådets opgaver,
rammer mv.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelsen af anbefalingen vil ikke i sig selv indebære statsfinansielle konsekven-
ser for Danmark, da der er tale om en ikke juridisk bindende anbefaling.
En eventuel oprettelse af et dansk nationalt produktivitets- og konkurrenceevne-
råd kan potentielt medføre en statsfinansiel omkostning til finansiering af det na-
tionale råd, afhængig af den konkrete løsning.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Nationale produktivitets- og konkurrenceevneråd, der leverer uafhængige analyser
af høj kvalitet, vurderes potentielt at kunne have positive samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang de bidrager til at fremme gen-
38
FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016
nemførelsen af reformer, der styrker potentialet for vækst og beskæftigelse, i de
enkelte EU-lande.
8. Høring
Sagen er sendt i ekstern høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og socia-
le forhold og EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-
spørgsmål med frist 6. juni.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel enighed om det overordnede mål om at fremme gennemførelsen af
reformer, der styrker konkurrenceevne og produktivitet. Nogle EU-lande er posi-
tive over for forslaget, mens andre lande i udgangspunktet har udtrykt skepsis ift.
den konkrete merværdi af dette forslag. EU-landene ventes generelt at kunne støt-
te det nederlandske kompromisforslag på det kommende ECOFIN.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter generelt etableringen af nationale produktivitets- og konkurren-
ceevneråd, da rådene potentielt kan bidrage til at fremme gennemførelsen af
strukturreformer i EU. Tiltaget vedrører udfordringer og politikker, som er en
generel dansk prioritet at få øget fokus på i EU-samarbejdet og i de andre EU-
lande. Danmark kan generelt støtte det nederlandske kompromisforslag, eller det
forslag, der kan opnås enighed om.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget om etableringen af nationale konkurrenceevneråd har været forlagt Fol-
ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 10. november 2015, i
forbindelse med drøftelsen af Kommissionens pakke med forslag til opfølgning
på ØMU-rapporten. ØMU-rapporten blev forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering forud for ECOFIN 14. juli 2015 (skriftligt).
39