Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 100
Offentligt
1641118_0001.png
Forårets diskussionsoplæg
fra formandskabet for
Det Økonomiske Råd
Finansudvalget, 31. maj 2016
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0002.png
Konjunkturvurdering, offentlige
finanser og aktuel økonomisk
politik
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0003.png
Moderat fremgang i BNP –
mere markant fremgang i beskæftigelse
Mia. kr.
500
BNP
Beskæftigelse (h. akse)
480
1.000 pers.
2940
2880
460
2820
440
2760
420
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2700
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0004.png
Konjunkturvurdering
• Udsigt til vækst i BNP på godt 1 pct. i år og 2-2¼ pct. fra 2017 og frem
– Privat forbrug og investeringer ventes at trække en stor del af væksten
• Fortsat fald i ledighed og ikke langt til normalniveauet
– Gradvist tiltagende lønstigninger, men vurderes endnu ikke at true konkurrenceevnen,
der fortsat forbedres
• Beskæftigelsen ventes at stige med 170.000 frem mod 2020
– Konjunkturnormalisering vurderes at øge beskæftigelsen med ca. 50.000
– Allerede vedtagne reformer bidrager til stigende arbejdsstyrke med ca. 120.000
• Risikoelementer i prognosen
– Mere usikre skøn for den international økonomi, bl.a. vækstusikkerhed i Kina, uro på
finansmarkederne og Brexit-afstemning
– Den ventede fremgang i forbrug og investeringer kan udeblive
– Kapacitetsgrænsen på arbejdsmarkedet kan være tættere på end vurderet
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0005.png
Nyt skøn for strukturel arbejdsstyrke har ført
til revurdering af den ledige kapacitet i økonomien
Pct. af strukturelt BNP
4
2
Output gap
Nærværende prognose
Februar prognose
0
-2
-4
-6
2000
2005
2010
2015
2020
2025
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0006.png
Fortsat udsigt til stor stigning i arbejdsstyrke
og beskæftigelse frem mod 2025
1.000 pers.
3050
3000
2950
2900
2850
2800
2750
2700
2000
2005
2010
2015
2020
2025
Arbejdsstyrke
Strukturel
Strukturel ekskl. reformer
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0007.png
Overholdelse af finanspolitiske målsætninger
Offentlig saldo
Pct. af BNP
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Faktisk saldo
Strukturel saldo
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0008.png
Strukturel saldo
• Underskud over �½ pct.-grænsen fra 2014-16
• Grænse for strukturel saldo gælder dog formelt kun ved
fremsættelsen af finanslovsforslaget
• Efter finanslovsforslaget må den strukturelle saldo kun
forværres af ændrede skøn, ikke som følge af ny politik
– Forudsætter klar definition af ‟ændrede skøn” vs. ‟ny politik”
– Uklare regler reducerer troværdig af rammeværket
• Formandskabet har flere gange påpeget behov for:
– Afklaring af regler, herunder definition af ‟skøn” vs. ‟tiltag”
– Oversigt over alle tiltag og deres konsekvenser for principielt alle
finanspolitiske mål (faktisk og strukturel saldo, udgiftslofter samt
holdbarhed)
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0009.png
Flygtninge og offentlige finanser
• Flygtninge forværrer de offentlige finanser
– 45.000 ekstra flygtninge fra 2014-16 giver i 2017 offentlige merudgifter på
omkring 7 mia. kr. til asylmodtagelse og integration samt 2 mia. stigning i
trækket på offentligt forbrug
– Beskæftigelsesfrekvens skal fordobles, hvis holdbarheden ikke skal svækkes
– Langsigtede effekter af flere flygtninge (effekt på HBI uden forøgelse af
beskæftigelsesfrekvens):
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0010.png
Aktuel økonomisk politik
• Planlagt stramning af finanspolitikken de kommende år
– Reducerer den årlige vækst med mellem ¼ og �½ pct.point i 2016-19
– Vurderes at være afstemt med såvel konjunkturudviklingen som hensyn til
udviklingen på de offentlige finanser
• Eventuel skattereform bør være fuldt finansieret med konkrete
finansieringselementer
• PSO-afgift bør omlægges til bundskatten
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0011.png
Dansk vækst siden finanskrisen
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0012.png
Enighed om at dansk økonomi vokser langsomt …
2009 = 100
120
Danmark
Storbritannien
USA
Sverige
Tyskland
Euroområdet
110
100
90
80
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0013.png
… men vigtigt at tage højde for
aldersforskydninger …
BNP pr. capita
Polen
Slovakiet
Tyskland
Ungarn
Irland
Japan
Sverige
New Zealand
USA
Storbritannien
Australien
Luxembourg
Tjekkiet
Østrig
Schweiz
Frankrig
Belgien
Danmark
Norge
Holland
Finland
Slovenien
Portugal
Spanien
Italien
Grækenland
-2
0
2
4
BNP pr. indbygger,
korr. for aldersforskydning
Polen
Japan
Slovakiet
Tyskland
Sverige
New Zealand
Storbritannien
Irland
USA
Ungarn
Australien
Frankrig
Tjekkiet
Finland
Danmark
Schweiz
Østrig
Holland
Belgien
Luxembourg
Norge
Slovenien
Portugal
Spanien
Italien
Grækenland
-2
0
2
4
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0014.png
… og bytteforhold …
BNP pr. indbygger,
korr. for aldersforskydning
Polen
Japan
Slovakiet
Tyskland
Sverige
New Zealand
Storbritannien
Irland
USA
Ungarn
Australien
Frankrig
Tjekkiet
Finland
Danmark
Schweiz
Østrig
Holland
Belgien
Luxembourg
Norge
Slovenien
Portugal
Spanien
Italien
Grækenland
-2
0
2
4
BNP pr. indbygger,
korr. for aldersforskydning og bytteforhold
New Zealand
Polen
Sverige
Tyskland
Storbritannien
Japan
Slovakiet
USA
Ungarn
Australien
Norge
Danmark
Frankrig
Luxembourg
Tjekkiet
Irland
Finland
Schweiz
Østrig
Holland
Belgien
Portugal
Slovenien
Italien
Spanien
Grækenland
-2
0
2
4
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0015.png
… og nettoindkomst fra udlandet
BNP pr. indbygger, korr. for
aldersforskydning og bytteforhold
New Zealand
Polen
Sverige
Tyskland
Storbritannien
Japan
Slovakiet
USA
Ungarn
Australien
Norge
Danmark
Frankrig
Luxembourg
Tjekkiet
Irland
Finland
Schweiz
Østrig
Holland
Belgien
Portugal
Slovenien
Italien
Spanien
Grækenland
-2
0
2
4
BNI pr. indbygger, korr. for
aldersforskydning og bytteforhold
New Zealand
Polen
Sverige
Japan
Tyskland
USA
Norge
Danmark
Irland
Ungarn
Storbritannien
Australien
Frankrig
Slovakiet
Tjekkiet
Luxembourg
Holland
Schweiz
Finland
Belgien
Østrig
Portugal
Slovenien
Spanien
Italien
Grækenland
-2
0
2
4
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0016.png
Konklusioner
• Den danske vækst
har
været svag siden krisen
• Demografien forklarer en del af den svage danske vækst
– Flere unge og færre af arbejdsmarkedets kernetropper
• Øget uddannelsestilgang reducerer BNP-væksten på kort sigt
• Finanspolitikken har ikke været strammet mere i Danmark end i udlandet
• Pengepolitikken har næppe heller bidraget betydeligt
• Produktivitetsproblemet er ikke løst
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0017.png
Ejerboligbeskatning
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0018.png
Effekter af nominalprincippet
Uden skattestop
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0019.png
Effekter af nominalprincippet
Uden skattestop
Med skattestop
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0020.png
Ulemper ved nominalprincippet
• Utilsigtede fordelingseffekter
• Reducerer samfundsøkonomisk effektivitet
– Investeringer i boliger bliver for høje
– Øger presset på andre skattekilder f.eks. indkomstskat
• Ringere konjunkturmæssig stabilisering
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Materiale fra mødet med vismændene fra De Økonomiske Råd
1641118_0021.png
Anbefalinger og konklusioner
• Grundskylden er en ”god skat”
– Derfor fortsat behov for vurderinger af grunde
• Nominalprincippet for ejendomsværdiskat bør ophæves
– Skatten bør beregnes ud fra den aktuelle vurderinger
• Ejendomsværdiskatten bør gradvist hæves til 1,2 pct.
– Skaber rum for at sænke skat på arbejde
– Giver ensartet (neutral) beskatning af forskellige former for kapitalindk.
– Gradvis indfasning og bedre mulighed for indefrysning kan mildne
kortsigtede negative effekter
• Kapitalgevinstbeskatning kan være alternativ til højere
ejendomsværdiskat
– Mindsker presset for fuldt retvisende vurderinger
– Beskatter reelle gevinster