Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 11. august 2016
J.nr. 2015-96-dmk
Indberetning nr. 4/2016
Emner:
•
Lagmanden holdt sin åbningstale, den såkaldte ”Olajtale”, i forbindelse med starten på det
nye lagtingsår den 29. juli. Lagmanden lagde i talen vægt på den positive udvikling på Færø-
erne, men holdt sig ellers tæt til koalitionsgrundlaget fra efteråret 2015 og kom ikke med nye
markante politiske initiativer eller udmeldinger.
Den nye ordning med salg af fiskerettigheder via auktion ser ud til at indbringe de forventede
indtægter, men der er delte meninger om, hvorvidt ordningen har været vellykket eller ej.
Magni Arge fra partiet Tjóðveldi har meddelt, at han i en periode til efteråret tager orlov fra
Folketinget for at indtage sin plads i Lagtinget og få mere føling med det politiske liv på Fæ-
røerne.
Moodys rating af Færøerne er uændret Aa3.
Der er nu for alvor ved at komme gang i projektet med at bygge to undersøiske tunneller til
en forventet samlet pris på over 2 mia. kr. Der skal afgives bud på projektet til september,
hvorefter man håber på at kunne indgå aftale senest i begyndelsen af november, så selve byg-
geriet kan påbegyndes i år.
Turismen blomstrer og lufthavnen har haft et rekordstort antal passagerer.
•
•
•
•
•
Lagmandens Olajtale
Der blev den 29. juli 2016 taget hul på det nye lagtingsår med lagmandens åbningstale, den såkaldte
Olajtale. Rigsombuddets oversættelse af åbningstalen er vedlagt denne indberetning.
Lagmand Aksel V. Johannesen lagde i åbningstalen stor vægt på den positive udvikling på Færøer-
ne, der gør, at mange færinger ser muligheder på – og flytter hjem til – Færøerne. Derudover kom
lagmanden i åbningstalen ind på nogle af de centrale elementer, som allerede er nævnt i koalitions-
grundlaget; så som en pensionsreform, en fiskerireform, ændringer i sundhedsvæsenet og overtagel-
se af sagsområderne udlændingeområdet, luftrummet samt person-, familie- og arveretten. Lagman-
den nævnte også, at landsstyret vil stræbe efter selvstændigt medlemskab af Nordisk Råd, EFTA og
WTO, samt at man vil revurdere den udenrigspolitiske fuldmagtslov. Endvidere gentog lagmanden
koalitionsgrundlagets punkt om, at et forslag til en færøsk forfatning skal til folkeafstemning i efter-
året 2017.
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8