FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Indberetning nr. 3/16, fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2015-16
FÆU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 9. juni 2016

J.nr. 2015-96-dmk

Indberetning nr. 3/2016

Emner:

•

Arbejdet med en færøsk forfatning er genoptaget. Ifølge lagmanden skal man ved en kom-

mende folkeafstemning om en færøsk forfatning ikke tage stilling til, om Færøerne skal være

inden for eller uden for rigsfællesskabet – det skal der først tages stilling til ved en eventuel

folkeafstemning engang i fremtiden. Sambandspartiet er kritisk overfor forfatningsarbejdet

og frygter, at det vil løsrive Færøerne fra rigsfællesskabet.

Landskasseregnskabet for 2015 viser et DAU-underskud på 83 mio. kr., som forventes vendt

til overskud i 2016 og 2017.

Den første meningsmåling siden lagtingsvalget den 1. september 2015 viser tilbagegang for

koalitionen, der dog bevarer sit flertal. Lagmand Aksel V. Johannesen er fortsat vælgernes

klart bedste bud på en lagmand efter et kommende valg.

Landsstyret ønsker at optage forhandlinger om EFTA-medlemskab og vil arbejde for bedre

adgang til EU-markedet. Sambandspartiet anser EFTA for en ”død sild”.

Der er indgået en ny tre-årig aftale om bloktilskuddet til Færøerne, hvorefter statens tilskud

til Færøernes hjemmestyre fastholdes nominelt uændret på 641,8 mio. kr. årligt i perioden

2017-2019. Aftalen giver dog mulighed for, at landsstyret kan reducere bloktilskuddet i perio-

den, hvis der er flertal herfor i Lagtinget.

Elselskabet SEV fik et godt resultat for 2015, men står også over for store investeringer de

kommende år.

Der er udsigt til anlægsinvesteringer på 11 mia. kr. over de kommende fem år. Byggeindustri-

en har på nuværende tidspunkt rigeligt at se til og nogle projekter sættes ikke i gang, da der

ikke kommer bud ind på licitationerne.

Føroya Tele har indgået strategisk samarbejde med kinesiske Huawei og investeret i nyt mo-

derne netværk. Nu har 95 pct. af færingerne adgang til 4G-netværk.

•

Arbejdet med en færøsk forfatning er genoptaget

Ifølge landsstyrets koalitionsgrundlag skal der inden udgangen af 2017 afholdes en folkeafstemning

om en forslag til en færøsk forfatning (Stjórnarskipan). Arbejdet med et forfatningsforslag blev star-

tet op den 20. maj 2016, hvor lagmand Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokurin) havde indkaldt alle

partiformændene til et møde i Tinganes.

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Indberetning nr. 3/16, fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Lagmanden udtalte efterfølgende til færøsk TV, at man er bekendt med, hvor de store udfordringer

ligger i forhold til Danmark, som man lige så godt kan tage fat på med det samme, hvis man skal nå

i mål med et forfatningsforslag.

Ifølge lagmanden skal forfatningsforslaget ikke tage stilling til, om Færøerne er indenfor eller uden-

for rigsfællesskabet. Det skal der først tages stilling til ved en eventuel folkeafstemning på et tids-

punkt engang i fremtiden.

Lagmanden nævnte, at det bør være færøsk politik og ikke dansk jura, der skal sætte dagsordenen.

Han udtalte, at hvis man vil rigsfællesskabet, bør man være pragmatisk og ikke iføre sig en spænde-

trøje af jura. Når tiden er moden, og det er den endnu ikke, vil lagmanden tage den problematik op

med statsministeren.

Ifølge lagmanden har grundloven altid været en politisk spændetrøje for rigsfællesskabet. Når Fæ-

røerne og Grønland har ønsket ændringer, har det som udgangspunkt ikke været muligt med hen-

visning til grundloven. Når det så er kommet til stykket, så har det alligevel vist sig, at man har væ-

ret pragmatisk og fundet politiske løsninger, og så har man i Justitsministeriet tolket grundloven ud

fra den politiske afgørelse der er taget, udtalte lagmanden.

Sambandsflokkurin kritisk

Sambandsflokkurins formand, Bárður Nielsen, stillede sig efterfølgende kritisk over for Sambands-

flokkurins videre deltagelse i arbejdet med et forslag til en færøsk forfatning. I en pressemeddelelse

under overskriften ”Tjóðveldi misbruger forfatningsformen til løsrivelse” skrev han, at Tjóðveldi

ikke har flyttet sig siden forhandlingerne om en færøsk forfatningsform gik i stå i 2011, og at partiet

stadigvæk ønsker, at en færøsk forfatning skal stå over grundloven.

Bárður Nielsen skrev endvidere, at kravet om, at en færøsk forfatning skal stå over grundloven er

det samme som at løsrive Færøerne fra riget og rigsfællesskabet. Det er for Bárður Nielsen og Sam-

bandsflokkurins afgørende at vide, hvorvidt hele koalitionen, herunder især Javnaðarflokkurin, lige-

som Tjóðveldi, ønsker at forfatningsformen skal stå over grundloven. Såfremt det er tilfældet, kan

Sambandsflokkurin ikke støtte planerne med forfatningsformen. Er der derimod tale om at respekte-

re den nuværende situation i rigsfællesskabet, og at grundloven, som giver alle færinger statsborger-

rettigheder, er den øverste lov, så er situationen en anden. Så vil Sambandsflokkurin se nærmere på

arbejdet med forfatningsformen.

Bárður Nielsen retter især kritik mod Javnaðarflokkurin. Han mener, at partiet svigter sine valgløf-

ter og lader sig trække rundt i manegen, nu partiet sammen med Tjóðveldi og Framsókn arbejder

med en omfattende forfatningsform, som bryder med grundloven, riget og rigsfællesskabet.

Landskassens regnskab for 2015

Der blev i den foregående Indberetning redegjort for landsstyrets beslutningsforslag til bevillings-

rammer for 2017. Beslutningsforslaget, der indeholder et overskud for 2017 på 50 mio. kr., blev

vedtaget i Lagtinget den 29. april med 16 stemmer for og alle oppositionens 15 stemmer imod.

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Indberetning nr. 3/16, fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

I forbindelse med beslutningsforslaget om bevillingsrammerne for 2017 blev det nævnt, at man for

2015 forventede et overskud i størrelsesordenen 75-100 mio. kr. Nu foreligger landskasseregnska-

bet for 2015, og det viser et DAU-underskud på 83 mio. kr.

Tabel 1: Landskassens drifts- og anlægsudgifter 2012-2016

2012

2013

2014

2015

2016

Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Finanslov

---------------------------- Mio. kr. --------------------------

Indtægter i alt:

..................

4.268

4.381

4.712

4.577

4.629

Indkomstskatter ................

1.937

1.976

2.138

2.130 1.935

Afgifter og told .................

1.673

1.710

1.877

1.754 1.984

Overførsler fra staten ........

624

632

635

642

Andre indt., ekskl. renter ..

Udgifter i alt:

....................

Driftsudgifter ....................

Anlægsinvesteringer .........

Renteudgifter, netto ..........

DAU-saldo

........................

Ekstraordinære

indtæg-

ter/udgifter i alt ...............

DAU-saldo inklusiv

ekstraordinære indtægter.

Landskassens bruttogæld

ultimo…………………………..

4.602

4.375

182

-335

303

-31

5.417

4.794

4.463

237

-413

175

-238

6.107

4.966

4.588

360

-254

-250

5.740

4.659

4.234

341

-83

-79

6.103

4.620

4.418

186

6.100

Bl.a. opgørelse i forbindelse med nedkapitalisering af Vinnuframi (Erhvervsfremmefonden), Búnaðargrunnurin

(Landbrugsfonden) og nedlæggelse af Landsbanken.

Kilde: Fíggjarmálaráðið (Landsstyreområdet for finansanliggender).

Regnskabet viser et væsentligt fald i udgifterne fra 2014 til 2015. Forklaringen herpå er især udlæg-

ningen af ældreområdet til kommunerne. I den forbindelse er der også sket omlægninger på ind-

komstsiden fra landet til kommunerne med henblik på kommunernes finansiering af ældreområdet.

Første meningsmåling siden lagtingsvalget

Den første meningsmåling siden lagtingsvalget den 1. september 2015 blev bragt i avisen Sosialurin

den 29. april 2016.

Landsstyret bevarer sit flertal

Ifølge meningsmålingen står Sambandsflokkurin til den største fremgang og til at vinde syv manda-

ter i forhold til seks ved valget. Javnaðarflokkurin står til den største tilbagegang, men vil alligevel

bevare sine otte mandater – også selv om Sonja Jógvansdóttir, der var en af partiets store stemme-

slugere ved valget, meldte sig ud af Javnaðarflokkurin kort efter valget.

Ifølge meningsmålingen vil partierne i landsstyret samlet set gå tilbage med 1,8 procentpoint til

51,0 pct. af stemmerne, men vil dog stadigvæk have et flertal bag sig med 17 af Lagtingets 33 man-

dater.

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Indberetning nr. 3/16, fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

Tabel 2: Resultatet af lagtingsvalget september 2015 og den seneste meningsmåling.

Antal mandater i parentes.

Lagtingsvalget

Meningsmåling

Parti

september 2015 Gallup april 2016

Fólkaflokkurin

18,9 (6)

19,7 (7)

Sambandsflokkurin

18,7 (6)

21,0 (7)

Javnaðarflokkurin

25,1 (8)

23,8 (8)

N�½tt Sjálvst�½ri

4,0 (2)

3,9 (1)

Tjóðveldi

20,7 (7)

21,0 (7)

Miðflokkurin

5,5 (2)

4,3 (1)

Framsókn

6,9 (2)

6,1 (2)

100,0 (33)

100 (33)

I alt

Aksel V. Johannesen størst tilslutning som lagmand

I forbindelse meningsmålingen blev vælgerne også spurgt om, hvem de foretrækker som lagmand

efter et kommende valg. Her svarede 35 pct., at de helst ser Aksel V. Johannesen som lagmand efter

et kommende valg. Bárður Nielsen (Sambandsflokkurin) opnår den næststørste tilslutning med 13

pct., hvorefter Høgni Hoydal (Tjóðveldi) følger med 10 pct. og siden kommer Jørgen Niclasen

(Fólkaflokkurin) med 8 pct. Af de adspurgte svarede 27 pct., at de ikke ved, hvem de ønsker som

lagmand efter et valg.

Landsstyret ønsker at optage forhandlinger om EFTA-medlemskab

Et muligt medlemskab af EFTA er igen kommet på dagsordenen på Færøerne. Landsstyret arbejde-

de allerede i perioden fra 2008 til 2011 med en strategi om at blive medlem af EFTA, der består af

Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, og samtidig knytte Færøerne tættere til EU med en såkaldt

2. generations aftale, som omfatter de fire friheder - dog uden at Færøerne skulle være medlem af

EU.

Efter valget i 2011, hvor Sambandsflokkurin, Fólkaflokkurin og Miðflokkurin kom i landsstyret,

blev EFTA-strategien lagt på hylden.

Det nuværende landsstyre har dog fundet sagen frem igen, og landsstyremedlem for erhvervs- og

udenlandsanliggender Poul Michelsen (Framsókn) er gået i gang med at sondere terrænet for et mu-

ligt færøsk medlemskab af EFTA. I den forbindelse har Poul Michelsen haft møde med den norske

EU- og EØS-minister Elisabeth Aspaker.

”Mødet er del i en proces, hvor jeg skal møde mine kollegaer i EFTA-landene, og hvor der bliver

orienteret nærmere om, hvilke ønsker Færøerne har til et muligt EFTA-medlemskab”, sagde Poul

Michelsen efter mødet med Elisabeth Aspaker den 1. juni.

Schweitz har formandsskabet i EFTA og har meddelt Færøerne, at de skal sende en formel ansøg-

ning om at komme til forhandlingsbordet inden årsmødet den 27. juni i Bern.

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Indberetning nr. 3/16, fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Formanden for Sambandspartiet, Bárður Nielsen, mener, at landsstyret bruger sine kræfter på noget,

som Færøerne ikke kan få meget nytte af. Han kalder EFTA for en død sild.

”Samarbejdet i EFTA omfatter ikke fisk, som stadigvæk er Færøernes mest betydningsfulde ek-

sportvare. Der er intet at komme efter.”

”Igen og igen beretter medierne om, at EFTA-medlemskab giver samme muligheder til det indre

marked i EU, som EU-landene har. Det er forkert. EFTA-medlemskab bygger på den såkaldte EØS-

aftale, og den giver ikke mulighed for frihandel med EU”, siger Bárður Nielsen til avisen Sosialu-

rin.

Lagtinget har allerede vedtaget et beslutningsforslag fra Sambandspartiet om, at landsstyret skal

forsøge at få en frihandelsaftale med EU. Bárður Nielsen mener, at sådan en frihandelsaftale kan

give Færøerne mulighed for at tjene de penge, som skal være med til at finansiere velfærden på Fæ-

røerne.

Poul Michelsen sagde i en tv-debat med Bárður Nielsen, at der intet er i vejen for, at Færøerne kan

arbejde med at få medlemskab i EFTA og samtidig arbejde for at få en bedre aftale med EU.

Island har formandsskabet i EFTA i 2017.

Ny aftale om bloktilskuddet til Færøerne

Finansminister Claus Hjort Frederiksen og landsstyremedlem Kristina Háfoss har indgået en aftale

om statens tilskud til Færøernes hjemmestyre, i daglig tale benævnt bloktilskuddet, for perioden

2017-2019. Den nuværende aftale, der udløber med udgangen af 2016, indebærer et bloktilskud for

2016 på 641,8 mio. kr.

Ifølge den nye aftale, der gælder for tre år, fastholdes statens tilskud nominelt uændret på 641,8

mio. kr. i hvert af årene 2017-2019. Aftalen åbner samtidig op for, at landsstyret kan reducere blok-

tilskuddet med et bestemt beløb, hvis Lagtinget ved et beslutningsforslag træffer afgørelse herom.

Aftalen skal nu konkretiseres ved at Finansministeriet udarbejder et lovforslag, der indeholder

ovenstående elementer. Lovforslaget skal siden fremsættes i Folketinget i oktober med henblik på

vedtagelse inden udgangen af 2016.

Elselskabet SEV fik et godt resultat for 2015, men står også over for store investeringer de

kommende år

SEV, som ejes af de færøske kommuner i fællesskab, kom ud af 2015 med et overskud på 103 mio.

kr. før skat, som er det bedste resultat i selskabets historie. Elselskabet havde regnet med et over-

skud på 37,2 mio. kr., men kom ud med et resultat, der var tre gange bedre.

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Indberetning nr. 3/16, fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Det gode resultat skyldes især, at udgifterne har været væsentligt lavere end forventet. Selskabet

havde budgetteret med udgifter for 249,3 mio. kr., men afholdt kun udgifter for 200,5 mio. kr. i

2015.

Selskabet skriver i sin årsberetning, at nettoomsætningen er 14,3 mio. kr. større end vurderet på

grund af større salg, olieudgifterne er 22,9 mio. kr. lavere på grund af mindre olieforbrug, udgifter-

ne til materialer og tjenester er 19,0 mio. kr. lavere grundet lavere priser og lønomkostningerne er

7,0 mio. kr. mindre end forventet.

Trods det gode resultat skal selskabet optage lån for 1,6 mia. kr. til investeringer og indfrielse af

gæld. Planen er at skaffe 1,0 mia. kr. gennem unoterede amerikanske obligationer (US Private Pla-

cement) og 0,6 mia. kr. som banklån.

Af de 1,6 mia. kr. skal 0,7 mia. kr. bruges til udbygning af hovedkraftværket på Sund ved Tórshavn,

bl.a. med ny motor, og 0,8 mia. skal bruges til at indfri selskabets nuværende gæld.

Anlægsinvesteringer for 11 mia. kr. over de næste 5 år

En oversigt, som avisen Sosialurin har udarbejdet, viser, at der er planlagt anlægsinvesteringer for

11 mia. kroner fra 2016 og fem år frem.

Det er i denne periode, at Færøernes største anlægsinvestering nogensinde bliver foretaget. Der skal

bygges to undersøiske tunneller, den ene mellem Eysturoy og Streymoy og den anden mellem

Sandoy og Streymoy. Disse to tunneller forventes at koste 2,2 mia. kr. i perioden 2016 til 2021.

Landsverk, som er den institution under landsstyret, der har ansvaret for veje, tunneller, landshavne

og offentlige bygninger, skal foretage anlægsinvesteringer for knap 1,7 mia. kr. over de næste fem

år.

Af andre offentlige investeringer henviser avisen til elselskabet SEV’s investeringer, som beløber

sig til 1,1 mia. kr. de næste tre år og Bústaðir (offentligt boligselskab), som skal bygge for 0,4 mia.

kr. de kommende år.

Derudover har kommunerne også store planlagte anlægsinvesteringer. For Tórshavn Kommune

løber det op i 700 mio. kr. over de næste tre år og for Klaksvík Kommune er der tale om 120 mio.

kr. De tre store kommuner på Eysturoy: Fuglefjord Kommune, Eystur Kommune og Runavík

Kommune, har de kommende fem år planlagte anlægsinvesteringer for lige under 500 mio. kr. An-

dre kommuner har også planlagt relativt store anlægsinvesteringer i skoler, havneudvidelser m.m.

De mange store investeringer har påvirket byggeindustrien, hvor alle hænder er i arbejde. Ifølge

avisen er det blevet svært at få sat nogle af arbejderne i gang, da byggevirksomhederne ikke byder

på alle licitationerne. Avisen henviser til, at Sørvåg Kommune havde planer om at renovere og ud-

bygge skolen, men ikke fik noget bud på arbejdet. Direktøren for Landsverk siger også til avisen, at

der kom usædvanlig få tilbud ind på udvidelsen af Landssygehuset, som efter færøske forhold er et

ret stort byggeprojekt.

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Indberetning nr. 3/16, fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

I den foregående indberetning skrev jeg, at Færøernes Økonomiske Råd henstiller til, at der holdes

igen med de offentlige anlægsinvesteringer, da det forventes, at de vil være konjunkturmedløbende.

Det er dog ikke på nuværende tidspunkt udsigt til, at Rådets henstilling bliver fulgt, da Lagtinget for

nylig har holdt fast i niveauet for anlægsinvesteringer i bevillingsrammerne for 2017.

Landsstyret er dog bevidst om problemet og er gået i gang med prøve at finde ud af, hvordan lands-

styret og kommunerne i fremtiden kan koordinere anlægsinvesteringerne, således at der ikke bliver

sat for mange projekter i gang på samme tid.

Færøernes BNP er i 2015 estimeret til 16,5 mia. kr. i årets priser. Hvis man fordeler de 11 mia. kr. i

anlægsinvesteringer over de næste fem år, svarer det til, at anlægsinvesteringerne udgør ca. 13 pct.

af BNP årligt.

Store teknologiske investeringer formindsker overskuddet hos Færøernes største teleselskab

I 2015 valgte det offentligt ejede aktieselskab Føroya Tele at gå i gang med store investeringer i et

nyt 4G LTE-mobilnetværk. Efter at have samarbejdet med Ericsson i mere end et århundrede, ind-

gik Føroya Tele en aftale med Huawei fra Kina, som kunne tilbyde den bedste teknologi og udføre

arbejdet med opsætning af teknologien både hurtigere og billigere end andre selskaber.

I slutningen af 2015 kom det første 4G LTE-station på netværket, og i dag har 95 pct. af indbygger-

ne på Færøerne adgang til 4G LTE via enten Føroya Teles net eller Vodafones net.

”Udbygningen af det nye netværk er et kæmpe stort teknologisk skridt for Færøerne, og det strate-

giske samarbejde med Huawei betyder, at Færøerne er i forreste række, når den mest moderne og

bedste teknologi kommer frem på telemarkedet”, siger Jan Ziskasen, direktør for Føroya Tele i

pressemeddelelse i forbindelse med årsregnskabet.

Årsregnskabet for 2015 viser et overskud på 29,8 mio. kr. efter skat i 2015. Resultatet før skat var

39,8 mio. kr. I 2014 var overskuddet efter skat 58,3 mio. kr.

Landskassen ejer alle aktierne i Føroya Tele, som tidligere var en institution under landsstyret. Ge-

neralforsamlingen besluttede at uddele 25 mio. kr. i aktieudbytte for 2015.

Med venlig hilsen

Dan M. Knudsen