FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning nr. 2/2016 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2015-16
FÆU Alm.del Bilag 22
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 19. april 2016

J.nr. 2015-96-dmk

Indberetning nr. 2/2016

Emner:

•

Færøernes Økonomiske Råd har fremlagt deres Forårsredegørelse. Der er ifølge Rådet fort-

sat udsigt til pæn økonomisk vækst i 2016-2017. Samtidiggør henstiller Rådet til, at der hol-

des igen med de offentlige anlægsinvesteringer i en tid, hvor der i forvejen er gode økonomi-

ske konjunkturer.

Landsstyret har fremsat sit forslag til bevillingsrammerne for 2017. Ifølge forslaget vil der

blive overskud på 50 mio. kr. på landskassens budget i 2017. Det forventes desuden, at over-

skuddet vil stige de efterfølgende år, hvilket dog vil kræve tiltag og reformer på flere områder.

Diverse aktuelle opgørelser tyder på, at der fortsat er stor vækst og aktivitet i den færøske

økonomi, og at det går rigtig godt på mange områder: Lønudbetalingerne og beskæftigelsen

er stigende, befolkningstallet er stigende, turismen i fremgang, bilsalget går forrygende og

der flyves til og fra Færøerne som aldrig før – og samtidig er forbrugerpristallet faldende.

Arbejdet med en fiskerireform er startet op. Der er nedsat er udvalg, der senest til august skal

præsentere et forslag til en ny fiskeriordning gældende fra 2018.

Lagtinget har vedtaget en lov om særlige betingelser for fiskeriet efter makrel, nordhavssild

og blåhvilling samt bundfisk i Barentshavet i 2016. Med loven holder man fast i fangstafgif-

ten på de pelagiske fiskearter, der også var gældende i 2015, men indfører nu også mulighed

for at sælge dele af kvoten på de pelagiske fiskearter og en del af bundfiskekvoten i Barents-

havet for 2016 via auktion.

Grindeloven, der blev vedtaget i juni 2015, er ændret således, at der fortsat er indberetnings-

pligt, hvis man observerer grindehvaler, men det er ikke længere strafbelagt, hvis man ikke

indberetter.

Forhenværende landsstyremedlem Annika Olsen, der meldte sig ud af Folkeflokken kort efter

valget den 1. september 2015, er nu tilbage i Folkeflokken efter at have været løsgænger si-

den 20. september 2015. Efter udmeldelsen af Folkeflokken i september 2015 var hun i en

kort periode på tre dage medlem af Framsókn.

Forhenværende landsstyremedlem Jørgen Niclasen får ikke prøvet ”toldsagen” ved Højeste-

ret, da Procesbevillingsnævnet ikke finder, at sagen er af principiel karakter.

De store erhvervsselskaber på Færøerne har præsenteres deres regnskaber for 2015. Bak-

kafrost løber endnu engang med overskrifterne og præsenterede endnu engang et stort over-

skud, men andre færøske selskaber kom også godt ud af 2015.

•

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning nr. 2/2016 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Forårsredegørelsen fra Færøernes Økonomiske Råd

Den 4. marts fremlagde Búskaparráðið (Færøernes Økonomiske Råd) deres Forårsredegørelse. Re-

degørelsen indeholder den sædvanlige konjunkturredegørelse, men kaster derudover lys på visse

aspekter af arbejdsmarkedet og analyserer også dele af finansieringen ældreområdet i den kommu-

nale sektor.

Hagstovan (Færøernes Statistik) og Rådet har i fællesskab udarbejdet nedenstående skøn over stig-

ningen i det nominelle BNP for årene 2014-2017:

År

Skønnet vækst i nominelle BNP

Stigningen kan især henføres til

2014

2015

2016

2017

5,8 %

6,2 %

5,3 %

2,9 %

Udenlandsk Især indenlandsk Indenlandsk Indenlandsk

efterspørgsel

efterspørgsel efterspørgsel

Ifølge Rådet er der udsigt til en stor stigning i de offentlige anlægsinvesteringer og det forventes, at

de igen vil være konjunkturmedløbende. Rådet gør derfor endnu engang opmærksom på behovet for

en koordinering af den offentlige sektors anlægsinvesteringer. Rådet har i den foregående redegø-

relse nævnt, at de offentlige anlægsinvesteringer pt. er konjunkturmedløbende og vil medføre unød-

vendigt store økonomiske udsving, men da Rådet ikke ser tegn på, at landet og kommunerne koor-

dinerer anlægsinvesteringerne, gentager de nu opfordringen. Som det fremgår nedenfor i afsnittet

om landsstyrets forslag til bevillingsrammerne for 2017, er der ikke udsigt til, at opfordringen fra

Rådet bliver fulgt.

I sin analyse af arbejdsmarkedet kommer Rådet bl.a. til den konklusion, at der på Færøerne kun vil

være arbejde til 60 pct. af alle de færinger, der er i gang med en videregående uddannelse. Det kan

tale for, at man forsøget at målrette uddannelserne bedre mod de områder, hvor der er ledige stillin-

ger. Den anden mulighed er at skabe nye jobs, men det bør ifølge Rådets formand ske inden for den

private sektor, da den offentlige sektor bør være tilbageholdende de kommende år.

En engelsk oversættelse af redegørelsen er vedlagt denne Indberetning som bilag, mens hele rede-

gørelsen på færøsk kan læses via dette link:

http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSS/PDF-

filur/Buskaparadid/Fragreidingar/Buskaparfragreiding_varid_2016.pdf

Landsstyret har fremsat forslag til bevillingsrammerne for 2017

Kristina Háfoss (Tjóðveldi), landsstyremedlem for finansanliggender, fremsatte den 31. marts et

beslutningsforslag til bevillingsrammerne for finansloven 2017. Ifølge beslutningsforslaget bliver

der for 2017 tale om et DAU-resultat på 50 mio. kr. og dermed et overskud på landskassens budget.

Beslutningsforslaget indeholder desuden en fremskrivning til og med finansårene 2018-2021, jf.

nedenstående tabel 1:

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning nr. 2/2016 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Tabel 1: Bevillingsrammerne 2017-2021, mio. kr.

Driftsudg. i alt

Anlægsudg.

Renteudg., netto

Indtægter

DAU-saldo

2016

4.382,7

220,5

16,0

4.628,2

9,1

2017

4.462,2

280,0

2,6

4.794,8

50,0

2018

4.474,9

330,0

9,7

4.923,6

109,1

2019

4.493,0

370,0

17,0

4.994,7

114,7

2020

4.506,1

350,0

21,0

5.066,2

189,0

2021

4.519,7

350,0

25,0

5.134,0

239,3

Anm.: 2016 er taget med som start-år med tallene fra finansloven samt de politiske forlig og aftaler indgået siden. 2016

og 2017 er i årets priser, mens 2018-2021 er i faste priser

Kilde: Fíggjarmálaráðið, Búskaparfrágreiðing I (Økonomiske redegørelse I), marts 2016.

For 2015 forventes et landskasseunderskud i størrelsesordenen 75-100 mio. kr., svarende til ca. �½

pct. af BNP. For 2016 forventes det et lille overskud.

Indtægterne er fremskrevet ud fra en forudsætning om en årlig nominel vækst i BNP på ca. 6 pct. i

2016 og ca. 3 pct. i 2017. Indtægterne fra landsskatten og moms er fremskrevet med ca. 3 pct. i

2017 og ca. 1,5 pct. for årene 2018-2021. Det er endvidere en forudsætning, at indtægterne fra res-

sourceskatten og afgifter på fiskeressourcerne, der i den nuværende form bortfalder ved udgangen

af 2016, bibeholdes i 2017 og fremefter

Anlægsudgifterne vil ifølge det fremsatte forslag til bevillingsrammerne stige de kommende år og

ligge på et højere niveau end de senere år. Af større anlægsinvesteringer de kommende år kan bl.a.

nævnes:

- Færdiggørelse af det nye uddannelsescenter i Tórshavn med gymnasium, teknisk kole og

handelsskole (87 mio. kr. i 2017)

- Udbygning og modernisering af Landssygehuset (376 mio. kr. i perioden 2017-2020)

- Bevilling til det offentlige tunnelselskab P/F Eystur- og Sandoyartunlar, der skal stå for to

nye undersøiske tunneller til en samlet pris på ca. 2,1 mia. kr. (400 mio. kr. bevilges over

en 10-årig periode fra 2014 til 2024, resten skal lånefinansieres)

- Projektet ”Digitalisering af Færøerne”, der skal give alle færinger mulighed for at anvende

digitale løsninger i forhold til både det offentlige og private (20 mio. kr. årligt i perioden

2017-2021)

- Nyt havforskningsskib skal bygges (10 mio. kr. i 2017 og 192 mio. kr. i 2018-2019)

- Studieboliger/kollegier (8 mio. kr. i 2017 og derefter 10 mio. kr. årligt)

- Nationalteater (60 mio. kr. i perioden 2018-2021)

- Tunnelen til Hvalba på Suderø (163 mio. kr. i perioden)

Landsstyret har i forbindelse med anlægsinvesteringerne nævnt, at niveauet for de kommunale an-

lægsinvesteringer evt. bør reduceres i den kommende tid for ikke at skabe for stor aktivitet, men der

synes ikke at være fælles fodslag mellem landsmyndighederne og kommunerne i den sag. På Kom-

muneforeningens årlige generalforsamling i den netop forgangne weekend var Kommuneforeningen

enig med landsstyret i, at anlægsinvesteringerne bør ligge på et stabilt niveau, men ikke i, at det er

kommunerne, der er problemet her og nu. Kommuneforeningen mener, at landsstyret selv bør gå

forrest med at fordele anlægsinvesteringerne stabilt over årene og nævnte endvidere, at landskassen

ikke ligefrem har vist mådehold de senere år, hvor de to seneste landsstyrer siden 2012 har givet

skattelettelser op til i alt �½ mia. kr. årligt.

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning nr. 2/2016 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

Ifølge den økonomiske redegørelse, der fulgte med fremsættelsen af forslaget til bevillingsrammer-

ne, er de største aktuelle udfordringer for økonomien finanspolitikkens holdbarhed og at sikre, at

der ikke sker folkefraflytning.

Fígjarmálaráðið (Landsstyreområdet for finansanliggender) skønner, at den offentlige sektors struk-

turelle underskud bliver ca. 150 mio. kr. i 2015. Der forventes et strukturelt underskud i samme

størrelsesorden for 2016 pga. udsigt til et dårligere resultat for kommunerne i 2016.

Fíggjarmálaráðið ser samtidig behov for varige finanspolitiske tiltag på 40-50 mio. kr. årligt frem til

2019, hvis den offentlige sektors strukturelle underskud skal væk. I et tillæg til den økonomiske

redegørelse om opgørelsen af den strukturelle saldo for den offentlige sektor gøres der opmærksom

på, at opgørelserne af det strukturelle underskud ikke tager hensyn til, at det offentlige fra 2012 bå-

de har beskattet private pensionsindbetalinger og pensionsudbetalinger. Det påvirker den offentlige

sektors finanspolitiske holdbarhed med 300 mio. kr. Den offentlige sektors langsigtede finanspoliti-

ske holdbarhed er derfor mindst 300 mio. kr. værre end opgørelserne tyder på.

Ændringer i befolkningssammensætningen, hvor der bliver forholdsvis flere ældre, nødvendiggør

tiltag på både indtægts- og udgiftssiden de kommende år. Som vigtige forudsætninger herfor næv-

ner Fíggjarmálaráðið de reformer inden for pensions-, fiskeri- og sundhedsområdet, som der arbej-

des med, samt værdiforøgelse af landets ressourcer og erhvervsudvikling generelt. Hvad reformerne

mere konkret vil indeholde, foreligger der på nuværende tidspunkt dog ikke særlig meget om.

Diverse opgørelser tyder på gode konjunkturer

Som det fremgår af redegørelsen fra Færøernes Økonomiske Råd og landsstyrets økonomiske rede-

gørelse ved fremlægges af forslaget til bevillingsrammerne er der pt. gode økonomiske tider på Fæ-

røerne. Det underbygges også af nogle aktuelle opgørelser, jf. nedenfor.

Lønudbetalingerne og beskæftigelsen stigende

Lønudbetalingerne for første kvartal 2016 ligger 176 mio. kr. over lønudbetalingerne for første

kvartal 2015, hvilket svarer til en stigning på knap 9 pct. Der har været pæne stigninger inden for

alle hovederhvervene, men især ressourceerhvervene (fiskeri og fiskeriopdræt) har med en stigning

på over 20 pct. oplevet en ekstraordinær stor stigning i lønudbetalingerne. I fiskeriet er hyrerne ale-

ne steget med 27 pct. fra første kvartal 2015 til 1. kvartal 2016.

Tabel 2: Lønudbetalinger fordelt på hovederhverv, 1. kvartal 2013-2016, mio. kr.

2013

Fiskeri, fiskeriopdræt,

råstoffer

Byggeri og anden

produktion

Private tjenesteerhverv

Offentlig adm. og tjenester

Lønudbetalinger i alt

Kilde: Hagstova Føroya

2014

312

217

571

649

1.750

2015

375

234

587

663

1.858

Ændring 2015-2016

2016 i mio. kr.

451

258

620

693

2.021

163

20,3

10,3

5,7

4,4

8,8

297

195

522

632

1.676

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning nr. 2/2016 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Beskæftigelsen har ligeledes været stigende. Fra januar 2015 til januar 2016 er antallet af lønmod-

tagere steget med 844 personer, hvilket svarer til en stigning på 3,5 pct.

Tabel 3: Lønmodtagere fordelt på hovederhverv, januar måned årene 2013-2016

Jan.

2013

Fiskeri, fiskeriopdræt,

råstoffer

Byggeri og anden

produktion

Private tjenesteerhverv

Offentlig adm. og tjenester

Ialt

Kilde: Hagstova Føroya

Jan.

2014

3.621

2.978

7.940

8.732

23.271

Jan.

2015

3.902

3.175

8.061

8.872

24.010

Jan. Ændring 2015-2016

2016 Personer

4.124

3.377

8.300

9.053

24.854

3.727

2.913

7.872

8.824

23.336

222

202

239

181

844

5,7

6,4

3,0

0,8

3,5

Befolkningstallet er stigende

Der boede pr. 1. februar 2016 49.234 personer på Færøerne. Det er 606 personer mere end på sam-

me tidspunkt året før. Stigningen på 606 personer, der svarer til 1,2 pct., kommer af et fødselsover-

skud på 240 personer og en nettotilflytning på 366 personer. Fraflytningen er steget lidt, men det er

især en mindsket fraflytning, som forklarer den positive nettotilflytning. De gode økonomiske kon-

junkturer er sikkert en væsentlig forklaring på den positive befolkningsudvikling.

Der er befolkningstilvækst i de fleste områder på Færøerne. Kun i den sydlige del af Færøerne er

der ikke en stigning i befolkningstallet. På Sandø et befolkningstallet stort set uændret, mens det er

faldende på Suderø med 1,1 pct.

Stor vækst i antal overnatninger indenfor turisterhvervet

Turisterhvervet på Færøerne har de senere år været inde i en meget positiv udvikling. Der er i som-

merhalvåret ofte mangel på overnatningsmuligheder, især i Tórshavn, men der oplever man nu en

udvidelse af kapaciteten med nye hoteller.

Hvis udviklingen i antal overnatninger fortsætter som det seneste års tid, skal der nok blive brug for

den større kapacitet. Der var nemlig en stigning i antal overnatninger inden for turisterhvervet på 13

pct. fra 2014 til 2015, svarende til en stigning på 19.000 overnatninger. Heraf kommer den største

del, 8.500 overnatninger, fra personer bosiddende på Færøerne, hvilket også viser, at mange færin-

ger er begyndt at rejse mere rundt og opleve egne øer. Den næststørste stigning på 3.700 overnat-

ninger kan henføres til rejsende fra Danmark.

Personer bosiddende i Danmark står for den største andel af overnatningerne med 33 pct., mens

færingerne selv følger efter med 27 pct. Siden følger personer fra andre europæiske lande udenfor

Norden med 19 pct., mens 17 pct. kommer fra andre nordiske lande end Danmark og Færøerne.

Hvis man ser på antallet af indskrevne personer på hoteller mv., var der en stigning fra 53.000 i

2014 til 62.700 i 2015, hvilket svarer til en stigning på 18 pct.

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning nr. 2/2016 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Rekordstort antal passager via Vagar Lufthavn

Antal rejsende via lufthavnen på Færøerne har sat ny rekord hvert år siden 2010. I 2010 benyttede

ca. 200.000 passagerer lufthavnen, men det er nu steget til 276.385 personer i 2015. Alene fra 2014

til 2015 var stigningen på 25.000 passagerer, hvilket svarer til stigning på 10,4 pct. For de første 3

måneder af 2016 er udviklingen den samme med en stigning på 10,5 pct.

Lufthavnen vurderer, at det store arbejde, som Visit Faroe Island gør for at fremme færøsk turisme,

bidrager til den positive udvikling, men nævner også, at de faldende priser på flyvninger til og fra

Færøerne er medvirkende til at øge rejselysten. Atlantic Airways har i en årrække kunnet sænke

priserne og har senest annonceret yderligere prisnedsættelser fra september 2016. Atlantic Airways

øger udbuddet af de billigste billetter på alle deres ruter og sænker samtidig prisen med 100 kr. for

en enkeltbillet på de billigste billetter. Lufthavnen har også sænket sine afgifter. Det vil fra septem-

ber være muligt at få returbilletter Danmark-Færøerne ned til 1.398 kr. under visse forudsætninger.

Bl.a. skal billetterne bestilles senest 2 måneder før afrejse og der er ikke mulighed for ændringer af

billetten eller at få den refunderet.

Bilsalget oplever stor vækst

Salget af nye biler er sædvanligvis også en god indikator for den økonomiske udvikling. Fra 2014

til 2015 steg antallet af nyindregistrerede personbiler med 11,8 pct., og for se første 3 måneder af

2016 er stigningen endnu højere med 13,1 pct. Fra 2014 til 2015 steg importværdien af personbiler-

ne samtidig med godt 25 pct., så der er ud over flere nye personbiler også tale om dyrere personbi-

ler.

Forbrugerpristallet faldende

Mens lønudbetalingerne og beskæftigelsen m.v. er stigende, og der er stor aktivitet indenfor alle

erhvervssektorer, er der samtidig faldende forbrugerpriser. Forbrugerpristallet er faldet med 1 pct.

Fra 1. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016. Det er 4. kvartal i træk, at forbrugerpristallet falder.

Det er især lavere priser på olie og benzin, der har trukket forbrugerpristallet ned. Prisen på olie til

boligopvarmning er faldet med 19 pct., og samtidig er renten på boliglån faldet, så de samlede ud-

gifter til bolig er faldet med 6,3 pct.

Priserne er dog også steget inden for enkelte grupper. Den største prisstigning har været inden for

alkohol og tobak med 1,8 pct., mens madvarer er steget med 0,9 pct.

Arbejdet med en fiskerireform er startet op

Landsstyret har i deres regeringsgrundlag fastsat som mål, at der skal gennemføres en grundlæg-

gende reform af fiskeripolitikken, som skal træde i kraft 1. januar 2018, hvor den nuværende lov om

erhvervsmæssigt fiskeri udløber. I slutningen af januar 2016 nedsatte Høgni Hoydal, landsstyre-

medlem for fiskerianliggender, en arbejdsgruppe på 9 personer, der skal komme med forslag til en

fiskeriordning ud fra følgende retningslinjer:

Alt fiskeri skal være biologisk, økonomisk og samfundsmæssigt bæredygtigt.

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning nr. 2/2016 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

Levende fiskeressourcer i færøsk søterritorium og det, som Færøerne har forhandlet sig frem

til igennem aftaler med andre lande, skal fortsat være folkets ejendom og kan ikke blive pri-

vate selskabers eller enkeltpersoners ejendom eller overføres på udenlandske hænder.

Fiskerettigheder skal være på færøske hænder.

Privat salg af tilladelser og fiskerettigheder skal afvikles.

Politisk uddeling af fiskerettigheder skal afvikles til fordel for et markedsbaseret system.

Fanget fisk skal være tilgængelig at byde på for virksomheder på land.

Formand for arbejdsgruppen er Johnny í Grótinum. Han er pt. direktør ved Landssygehuset og var

tidligere ansat i BankNordik. Han har tidligere været formand for Færøernes Økonomiske Råd.

I forbindelse med arbejdet er der nedsat to følgegrupper, der skal høre undervejs i arbejdet. Den ene

følgegruppe består af repræsentanter for alle parter i erhvervet, mens den anden følgegruppe består

af repræsentanter for de politiske partier i Lagtinget. Herudover skal udvalget høre alle andre rele-

vante parter.

Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde 1. august 2016. Derefter skal den politiske behandling af

udvalgets arbejde sættes i gang. Høgni Hoydal har som mål, at en ny lov kan vedtages i løbet af

efteråret 2016.

Lovgivning om salg af fiskerettigheder via auktion vedtaget

Der blev for 2015 fastsat fangstafgift samt indhandlingsafgift for nordhavssild og makrel. For 2016

er blåhvilling nu også kommet under samme ordning med vedtagelsen af en ny lagtingslov, men det

nye landsstyre har også besluttet at indføre salg af fiskerettigheder via auktion. Der var til det sidste

spænding om, hvorvidt landsstyret kunne holde sammen på sine medlemmer og opnå flertal for

lovforslaget, men det lykkedes at sikre vedtagelsen med det mindst mulige flertal.

Ifølge lagtingslov nr. 30 fra 12. april 2016 om særlige betingelser for fiskeri efter makrel, nordhavs-

sild og blåhvilling samt efter bundfisk i Barentshavet i 2016 har landsstyremanden for fiskeri fået

hjemmel til at sælge retten til at fiske følgende mængder på auktion:

1) 9.000 tons makrel (10.000 tons)

2) 4.000 tons nordhavssild (5.000 tons)

3) 20.000 tons blåhvilling (25.000 tons)

4) 3.000 tons bundfisk i Barentshavet

De i parentes anførte mængder var de oprindelige mængder i det fremsatte forslag, som siden blev

ændret til det vedtagne ved 3. behandlingen i Lagtinget.

Den nye lov er kun gældende for 2016 og salget via auktion i 2016 er et forsøg. Erfaringerne herfra

skal tages med i det videre arbejde med en fiskerireform, jf. afsnittet ovenfor om fiskerireformen.

Fangstafgiften til landskassen udgør på makrel 1,00 kr./kg, på nordhavssild 0,75 kr./kg og på blå-

hvilling 0,20 kr./kg, dog ikke på den del af kvoten, der er købt via auktion. Der er desuden indhand-

lingsafgift for fiskefartøjer under færøsk flag på 2,00 kr. pr. kg makrel og nordhavssild (ikke blå-

hvilling), som landes til forarbejdning eller indfrysning udenlands eller på modtageskibe under

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning nr. 2/2016 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

fremmed flag. Skibe i hjemmeflåden skal betale en lavere indhandlingsafgift på 1,00 kr./kg, men

skal ikke betale fangstafgift.

Ifølge bemærkningerne til det oprindelige lovforslag vurderes afgifterne og salg via auktion mv at

indbringe landskassen en samlet indtægt på i alt 170-180 mio. kr. i 2016. Vurderingen er dog base-

ret på usikkerhed om kvoterne for de tre pelagiske fiskearter, men med de nuværende udsigter for-

ventes fangstafgifterne alene at udgøre 120-125 mio. kr. De resterende 50-55 mio. kr. skal komme

fra auktionssalget af de pelagiske fisk og bundfisk i Barentshavet, men der knytter sig her bl.a. en

usikkerhed til indtægterne fra den nye ordning med salg af kvoter via en auktion. Med den redukti-

on af kvoterne, der skal sælges via auktion, der blev fremsat og vedtaget ved 3. behandlingen, må

det forventes, at indtægterne bliver lidt lavere. Auktionen er ved at blive forberedt og forventes klar

om en måneds tid, dvs. medio maj

Den nye lov indeholder bestemmelser om, at besætningen ombord på fiskeskibene, som fisker ma-

krel, nordhavssild, blåhvilling og bundfisk i Barentshavet, samt besætningen ombord på modtage-

skibe under færøsk flag, skal aflønnes i henhold til færøske overenskomster. Loven medfører end-

videre, at besætningerne ikke skal bære udgifterne af købet af kvoterne på auktion. Betalingen for

kvoterne købt på auktion kan således ikke trækkes fra salgsværdien af fangsten, når hyrerne bliver

gjort op og udbetalt til besætningerne.

Ændringer af grindeloven vedtaget

Lagtinget vedtog i juni 2015 lagtingslov om grind og anden småhval (Grindeloven), jf. også Indbe-

retning nr. 4/2015 fra 13. august 2015. Ifølge den vedtagne grindelov fik alle indberetningspligt til

sysselmanden, hvis de observerede grind (grindebud) – herunder også turister, der opholdt sig på

Færøerne. Det skabte i den forbindelse især opmærksomhed og debat, at undladelse af grindebud

blev anset for overtrædelse af grindeloven og kunne straffes med bøde på 25.000 kr. – og under

visse omstændigheder med fængsel i indtil 2 år. Sea Shepherd anvendte kravet om grindebud, og

straf for undladelse heraf, i deres kampagne imod grindefangst på Færøerne, og turisterhvervet på

Færøerne gjorde opmærksom på, at det gav negativ omtale for Færøerne. Enkelte krydstogtsskibe

aflyste i den forbindelse deres anløb af Færøerne i 2015, og der er også aflysninger i 2016.

Lagtinget har nu vedtaget nogle ændringer af grindeloven. En væsentlig ændring er, at det ikke

længere er strafbelagt, hvis man undlader at give grindebud, men der er dog fortsat en pligt for alle

til at give grindebud. Begrundelsen for at opretholde pligten til grindebud er ifølge lovforslaget, at

manglende eller for sen indberetning kan medføre uorganiseret grindedrivning og grindedrab og

hermed til unødvendig lidelse for hvalen.

Turisterhvervet havde gerne set, at indberetningspligten helt blev ophævet, så der ikke hersker tvivl

om, hvorvidt færingerne selv eller turisterne bryder loven eller ej, hvis de ikke giver grindebud.

Annika Olsen er nu tilbage i Folkeflokken

Forhenværende landsstyremedlem Annika Olsen er nu igen medlem af Folkeflokken. Det blev

meddelt på et pressemøde den 4. februar 2016. Dermed er oppositionen nu igen oppe på 16 af Lag-

tingets 33 mandater.

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning nr. 2/2016 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

Annika Olsen, der blev nr. to på Folkeflokkens liste ved lagtingsvalget den 1. september 2015,

meddelte ellers den 10. september 2015, at hun havde meldt sig ud af Folkeflokken. Som begrun-

delse for sin beslutning angav Annika Olsen, at hun og partiet ikke trak samme politiske linje, og at

hun ikke længere kunne genkende sig selv i den politiske dagsorden, som partiets ledelse stod for.

Annika Olsen udtalte, at hun i første omgang ville være løsgænger i Lagtinget, mens hun overveje-

de situationen. Den 17. september 2015 blev Annika Olsen så medlem af Framsókn. Kun tre dage

efter meddelte Annika Olsen dog, at hun havde meldt sig ud af Framsókn og nu var løsgænger i

Lagtinget. Annika Olsen tog derefter orlov fra Lagtinget, men vendte siden tilbage som løsgænger.

Nu er hun så tilbage i Folkeflokken og forventes at stille op som partiets kandidat til byrådsvalget i

Tórshavn, der skal afholdes til efteråret.

Jørgen Niclasen fik ikke ”toldsagen” for Højesteret

I den såkaldte ”toldsag” fik Jørgen Niclasen, forhenværende landsstyremand for finansanliggender,

i første omgang medhold ved Retten på Færøerne i en injuriesag mod fire journalister. De fire jour-

nalister ankede dog afgørelsen, og i november 2015 nåede Østre Landsret til det modsatte resultat

og frikendte journalisterne. Samtidig blev Jørgen Niclasen dømt til at betale 376.200 kr. i sagsom-

kostninger. Jørgen Niclasen ansøgte herefter Procesbevillingsnævnet om at få sagen prøvet ved Hø-

jesteret. Procesbevillingsnævnet har nu behandlet ansøgningen og truffet afgørelse om, at Nævnet

ikke kan imødekomme ansøgningen om at prøve sagen ved Højesteret. Nævnet finder ikke, at be-

tingelsen om, at sagen skal være af principiel karakter, er opfyldt. Jørgen Niclasen skal afholde de

ovenfor nævnte sagsomkostninger samt omkostninger til egen advokat.

Diverse selskabers årsregnskaber

De store virksomheder og koncerner på Færøerne har nu præsenteres deres årsregskaber.

Bakkafrost endnu et godt år

Det går fortsat rigtig godt for opdrætsvirksomheden og lakseproducenten Bakkafrost, der er noteret

på Oslo Børs. Selskabet, der har en markedsværdi på 12 mia. kr., omsatte i 2015 for knap 2,9 mia.

kr. og havde et driftsoverskud på én mia. kr. På bundlinjen blev overskuddet 810 mio. kr., hvilket

giver en profit på 28 pct. af omsætningen. Selskabet udbetaler 403 mio. kr. i udbytte til aktionærer-

Driftsoverskuddet før renter og skat pr. kilo solgt laks slog rekord med 17 kr. pr. kg. Det er dobbelt

så meget som gennemsnittet af de børsnoterede norske lakseopdrættere.

Bakkafrost tegner sig for ca. 70 pct. af den færøske lakseeksport og op mod 40 pct. af Færøernes

samlede eksport. I 2015 gik 36 pct. af eksporten EU, mens Rusland og andre østeuropæiske lande

tegnede sig for 30 pct. Der gik henholdsvis 19 og 15 pct. til USA og Asien.

Selskabet har 950 ansatte (725 årsværk) på lønningslisten.

TF-Holding koncernen – Eik Banki og Tryggingarfelagið Føroyar m.fl.

TF-Holding koncernen opnåede i 2015 et samlet overskud på 135 mio. kr. efter skat og 174 mio. kr.

før skat. Egenkapitalen er 2,6 mia. kr. og koncernens solvens er på 36,5 pct.

FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 22: Indberetning nr. 2/2016 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

Koncernens pengeinstitutvirksomhed Eik Banki opnåede et overskud på 24 mio. kr. efter skat, hvil-

ket var mindre end forventet, hvilket især skyldes store nedskrivninger i sidste kvartal. TF-Holding

købte den sidste 30 pct. af Eik Banki fra Finansiel Stabilitet i 2015.

Forsikringsvirksomheden Tryggingarfelagið Føroyar havde i 2015 et overskud på 10 mio. kr. efter

skat. Som følge af koncernens genforsikringsvirksomhed endte virksomhedens skadesforsikrings-

virksomhed dog med et underskud på 28 mio. kr. efter skat.

Koncernens pensions- og livsforsikringsvirksomhed viste et underskud på 6 mio. kr. efter skat for

2015. Koncernens øvrige aktiviteter under ét gav dog et samlet overskud i 2015 på 153 mio. kr.

efter skat, som er væsentlig højere end i 2014, hvor det var 23 mio. kr. Dette overskud hidrører især

fra kursgevinster på investeringer og gevinster på fast ejendom.

BankNordik

BankNordik, der blev SIFI-bank i november 2015, præsenterede et årsregnskab med et resultat før

nedskrivninger på 214 mio. kr. Efternedskrivninger på udlån på 20 mio. kr. (85 mio. kr. i 2014) blev

driftsresultatet 194 mio. kr., svarende til en stigning på 49 mio. kr. i forhold til 2014. Ledelsen for-

venter et resultat for 2016 i niveauet 150-190 mio. kr.

Banken er tilfreds med årets resultat, hvor regnskabet viser et fald i nedskrivningerne, mens indtæg-

terne er på samme niveau som i 2014. Banken har dog valgt at nedskrive goodwill på 468 mio. kr.,

og derfor bliver resultatet efter skat et underskud på 221 mio. kr. Goodwill relateret til aktiviteter i

Danmark og Grønland er dermed fuldt afskrevet. Nedskrivningen er regnskabsteknisk og påvirker

ikke bankens likviditet eller drift.

Atlantic Airways

Atlantic Airways kom ud af 2015 med et overskud før skat på 21,5 mio. kr. (17,6 mio. kr. efter skat)

mod 20,2 mio. kr. året før (16,5 mio. kr. efter skat). Det øgede overskud fremkommer trods et fald i

den samlede omsætning fra 574 mio. kr. i 2014 til 502 mio. kr. i 2015. Bestyrelsen er glad for, at

resultatet er bedre i 2015 end året før, selv om tilpasninger og ændringer i selskabets aktiviteter har

medført lavere indtægter.

Selskabets egenkapital var 43 mio. kr. ultimo 2015, hvilket et 60 mio. kr. mindre end året før. Det

skyldes anskaffelsen af to nye AW139 helikoptere, som selskabet har overtaget, og et nyt fly af ty-

pen Airbus 320, som leveres december 2016.

Selskabet oplevede en stigning i passagerantallet på 13 pct. – fra 237.000 i 2014 til 267.000 i 2015.

Atlantic Airways har godt 40 ugentlige afgange fra Færøerne i højsæsonen, hvor der i år bl.a. også

flyves direkte til Barcelona, Kreta og Mallorca, og mere end 20 afgange i lavsæsonen.

Med venlig hilsen

Dan M. Knudsen