Færøudvalget 2015-16
FÆU Alm.del Bilag 11
Offentligt
1573000_0001.png
Er grindeloven ugyldig, fordi
Danmark håndhæver
suverænitet over Færøerne?
Foredrag i Færøudvalget på Christiansborg i forbindelse
med høring om grindefangst –
18. november 2015
Henrik Weihe Joensen
Cand.jur. og Master i Offentlig Ledelse
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0002.png
2 af 20
Foredragets indhold
1.
Grindelovens baggrund, tilblivelse, formål og forhold til
grundloven
Grindeloven i en sikkerheds- og forsvarspolitisk kontekst,
herunder truslen mod Færøernes identitet, som truer
Danmark´s suverænitet
Baggrund og teori i forhold til sikkerhedsbegrebet og
sikkerhedsliggørelse
Fokusflytning og af-sikkerhedsliggørelse – fra dansk ansvar
til færøsk problem
2.
3.
4.
5.
Teori (foreløbig) – Grindeloven er ugyldig, fordi Danmark
håndhæver sin suverænitet over Færøerne
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0003.png
Afsnit 1
3 af 20
Grindelovens baggrund
September 2014 - beslutningsforslag fra Tjóðveldi
Uddrag fra bemærkninger:
”Årsagen til fremsættelse af dette forslag, er det
stadige felttog, de offentlige trusler og den vedvarende
aktivitet hos organisationer som Sea Shepherd og
andre, som har som sit anmeldte formål med en
ulovlig fremfærd, at lægge sig ud i lovlig
foretagsomhed på Færøerne. Hvis det bliver muligt at
standse grindedrab på denne måde, kan det i
princippet lade sig gøre også at standse anden fangst
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0004.png
Afsnit 1
4 af 20
Grindelovens tilblivelse
Enstemmigt Lagting vedtog beslutningsforslaget den
3. december 2014, at:
Landsstyret inden 1. maj i år skulle udfærdige nødvendig
lovgivning
Organisere beredskabet til at forebygge anmeldt ulovlig
virksomhed på Færøerne
Fiskeri-, landbrugs- og beredskabsminister fremlagde
forslag til grindelov i Lagtinget den 5. maj i år
Vedtaget 3. behandling den 13. maj
Grindeloven underskrevet af lagmanden og sat i kraft 19.
maj i år
”Lex Sea Shepherd” eller ”Sea Shepherd loven”
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0005.png
Afsnit 1
5 af 20
Grindelovens formål
Sikre et klart lovgrundlag for den ældgamle færøske skik at
dræbe grind
2.
Sikre, at grindedrabet kan blive afviklet hurtigt og godt uden
indblanding fra uvedkommende personer
1.
Dette er to fornuftige formål sammen med:
Administrative tiltag fra Landsstyret:
Arrangere grindekursus (Fiskeriministeriet)
www.whaling.fo
(Lagmandskontoret)
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0006.png
Afsnit 1
6 af 20
Men grindelovens §§ 10 og 11 er problematiske i
forhold til grundloven og hjemmestyreloven
Politimesterembedet laver bestemmelserne, som
Fiskeriministeret kopierer ind i loven.
Vidtrækkende hjemmel på administrativt grundlag til indgreb mod:
Personer (§ 10)
– hentet fra Politiloven (2004) og ”Lømmelpakken”
(2009) – Østre Landsret udtalt sig kritisk i 2012 om ”Lømmelpakken”
-
legemsbesigtigelse, herunder undersøge og fratage personer alle
former for genstande
-
tilbageholde personer præventivt i op til 12 timer
-
skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse
Redskaber, hjælpe- og transportmidler (§ 11) –
hentet fra
straffeloven, ønske om ny retstilstand
-
obligatorisk konfiskation, som er ekspropriationslignende, af alle former
for transportmidler
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0007.png
Afsnit 1
7 af 20
Lovgivningsmyndighed - grindeloven og
relaterede love
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0008.png
Afsnit 1
8 af 20
Grindelovens udfærdigelse – foruroligende
demokratisk og retssikkerhedsmæssigt
Få høringsparter, fem i alt, heraf:
-
Politimesterembedet, herunder sysselmændene, dyrlæge, biolog og
advokat i dobbeltrolle, som forsvarer Sea Shepherd medlemmer i
retten, men som samtidig støtter lovens §§ 10 og 11
Politimesterembedet laver bestemmelser om sit eget virke -
hentet fra dansk lovgivning, som ikke er sat i kraft på Færøerne
Lagmandskontorets lovkontor ”advarer” Fiskeriministeriet om,
at Lagtinget måske ikke har lovgivningskompetence – der
reageres ikke
Ingen ”advarsel” fra Lagtingets administration om
lovgivningskompetence
Hurtig lovgivningsproces i Lagtinget – 8 dage
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0009.png
Afsnit 1
9 af 20
Domstolen som grundlovens vogter
Højesteretsdommer Jens Peter Christensen i
forbindelse med Tvind-dommen i 1999:
”Grundloven fastlægger en række spilleregler for det
politiske liv, og den giver borgerne rettigheder, som
folketing og regering skal respektere. Grundloven sætter på
denne måde grænser for politikernes magtudfoldelse. Det
er i sidste ende op til domstolene at vogte denne grænse”.
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0010.png
Afsnit 1
10 af 20
Grindeloven er en meget principiel sag - derfor er
den indbragt til domstolsprøvelse
Men hvorfor ønsker Politimesterembedet/Justitsministeriet
– måske mod bedre vidende - at nye regler om politiets
indgrebshjemmel mod borgere skal reguleres i en
lagtingslov og ikke i en folketingslov?
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0011.png
Afsnit 2
11 af 20
Grindeloven i en sikkerheds- og forsvarspolitisk
kontekst
Min vurdering og præmis er:
Sea Shepherd og grindeloven omfattes af en sikkerheds- og
forsvarspolitisk kontekst relateret til internationale strømninger,
herunder
- Trussel mod Færøerne´s identitet/kultur og Danmark´s suverænitet
-
Fokusflytning fra dansk side - at Sea Shepherd organisationen er et
færøsk problem
-
Totalforsvaret – Færøernes Politi indlånte politifolk fra 3 danske
politikredse, personel fra PET´s aktionsstyrke og observationstjeneste
samt personel fra Søværnets inspektionsskibe og helikoptertjeneste.
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0012.png
Afsnit 2
12 af 20
Sikkerheds- og forsvarspolitikken er stadfæstet i
Kongeriget Danmark´s suverænitet
Forsvarsforliget 2013-2017:
”Dansk forsvar har grundlæggende til formål at hævde det
danske riges suverænitet og sikre landets fortsatte
eksistens, integritet og sikkerhed”
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0013.png
Afsnit 2
13 af 20
Fokus hos stat og samfund - trusler mod
suverænitet og identitet – gensidig afhængige
Wæver, O. 1997
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0014.png
Afsnit 3
14 af 20
Sikkerhedspolitikken og –begrebet historisk og
vidtfavnende
Sikre og forsvare staten fra
udefrakommende trusler
• International politik og den
militære sektor.
• Nu indenrigs- og udenrigspolitik,
samfundsberedskab
• 1980-erne – Barry Buzan –
5 sektorer inden for staten
• Kritik: mister sin intellektuelle
sammenhæng – men Buzan
og Wæver argumenterer for,
at undersøge logikken i selve
sikkerhedsbegrebet
Wæver, O. 1997
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0015.png
Afsnit 3
15 af 20
Teorien om sikkerhedsliggørelse udvikles i
sammenhæng med det udvidede sikkerhedsbegreb
Sikkerhedsliggørelse og af-sikkerhedsliggørelse (Wæver, O.)
Sikkerhed socialt konstrueret - politiseret af stærke
grupperinger.
Italesætte – ”frame” - bestemte emner i samfundet som
eksistentielle trusler, hvor emnet bliver sikkerhedsliggjort og
bragt i en særlig sfære – uanset om truslen er reel eller ej.
4 kriterier: Én aktør (1), som sikkerhedsliggør et referenceobjekt
(2) til at være en eksistentiel trussel (3) og genererer
godkendelse af nødforanstaltninger over love og regler (4).
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0016.png
Afsnit 3
16 af 20
Collins, A. 2007
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0017.png
Afsnit 4
17 af 20
Sea Shepherd organisationen italesættes ikke som
et sikkerhedspolitisk emne på Færøerne
Af-sikkerhedsliggørelse (de-securitization)
Eksempel:
Chefpolitiinspektøren i medierne (in.fo) 19. august 2014:
”Vi lever i et retssamfund med frihed til at tale og skrive, hvor folk
også har ret til at forsamles for at demonstrere. Sea Shepherd er
en lovlig organisation, som også har ret til at fremføre sine
synspunkter. Retorikken har været hård, men viser samtidig
også et billede af situationen, som vi i politiet ikke genkender. I
samråd med Lagmandskontoret har vi besluttet, at orientere de
politiske partier i Lagtinget om vores strategi i forhold til Sea
Shepherd”.
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0018.png
Afsnit 4
18 af 20
Sea Shepherd organisationen af-sikkerhedsliggøres –
fokus flyttes fra danske- over mod færøske myndigheder
Eksempel:
Ólavsøka - den færøske nationaldag – 29. juli 2014 – af
sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt at medbringe store tasker i
forbindelse med gudstjenesten i Domkirken.
Chefpolitiinspektøren i e-mail til undertegnede i januar 2015:
”Færøernes Politi anså alene Sea Shepherd´s kampagne på Færøerne som
en ordenshåndhævelsesopgave og at situationen i Domkirken var ikke en
politifaglig anbefaling og således ikke baseret på efterretningsoplysninger”.
Kirkerådsforkvinden oplyste derimod til undertegnede i e-mail i januar 2015:
”Hun blev kontaktet af politiet ca. 14 dage inden gudstjenesten i Domkirken
skulle finde sted, hvor hun blev vejledt om, at det var kirkerådet, som i
medierne skulle orientere om sikkerhedsforanstaltningerne i Domkirken”.
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0019.png
Afsnit 5
19 af 20
Min teori (foreløbig) i figurform - Grindeloven er ugyldig,
fordi Danmark håndhæver sin suverænitet over Færøerne
Bevare magten
over Færøerne
Strategisk
ledelse
Viden
Historie
Politik
Suverænitet
udvisket
Barriere
Sektor
samarbejde
FÆU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Præsentation fra Færøudvalgets høring den 18. november om grindefangst
1573000_0020.png
20 af 20
Tak for opmærksomheden