EU-note - 2015-16 - E 59: EU-note om EU's ombudsmands anbefalinger om åbenhed

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 59
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Dato:

15. september 2016

EU’s ombudsmands anbefalinger om åbenhed

EU’s ombudsmand kom i sommerferien med anbefalinger om mere

åbenhed i EU’s beslutninger - med spotlight på de såkaldte triloger.

Hun anbefaler at oprette en central database med oplysninger om

datoer, dagsordner, positioner og deltagere på trilogmøder. Hun ser

det som en forudsætning for, at borgerne kan udøve deres demokra-

tiske rettigheder. Rådet, Parlamentet og Kommissionen opfordres til

at følge op på anbefalingerne inden medio december i år.

Lovgivning i en sort boks?

Generelt er EU’s lovgivningsproces relativt åben sammenlignet med EU-

landenes nationale beslutningsprocedurer. Europa-Parlamentets udvalgsmø-

der er eksempelvis åbne. Og der livestreames fra ministerrådsmøder, når der

træffes beslutninger om lovgivning.

Trilogerne er derimod lukkede. Det er et problem, fordi det er på disse tre-

partsmøder, at aftaler om ny EU-lovgivning forhandles på plads mellem Rå-

det, Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Trilogerne er lukkede, fordi parterne har brug for et fortroligt rum for at nå frem

til et kompromis. Vi kender det fra andre sammenhænge. Når LO og DA for-

handler overenskomster, eller når partierne på Christiansborg forhandler poli-

tiske forlig, så foregår det også for lukkede døre.

1/4

EU-note - 2015-16 - E 59: EU-note om EU's ombudsmands anbefalinger om åbenhed

Triloger, som for alvor blev udbredt fra 1999, har vist sig effektive. Så effektive

at der opnås aftale om lovgivningen allerede under førstebehandlingen i over

80 pct. af alle lovforslag, som derfor ikke bliver anden- eller tredjebehandlet.

Hvori består problemet?

EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, har undersøgt graden af åbenhed i trilo-

gerne. Hun slår i sin rapport

fast, at EU er et repræsentativt demokrati, hvor

borgerne har ret til at deltage i den demokratiske proces. Borgerne skal kun-

ne holde deres politiske repræsentanter ansvarlige for deres beslutninger. En

forudsætning for, at borgerne kan udøve disse rettigheder, er, at de kender

grundlaget for beslutningerne og kan følge med i, hvad der foregår.

Hun finder på baggrund af sin undersøgelse, at de lukkede triloger med rela-

tivt få repræsentanter fra de tre institutioner udgør en begrænsning for bor-

gerne. Dermed er der grobund for mistillid og usikkerhed, hvilket skader EU’s

legitimitet. Hun anerkender samtidig, at der er sket fremskridt.

Hendes undersøgelse viser også, at flere nationale parlamenter finder det

svært at udøve demokratisk kontrol og holde deres regeringer ansvarlige,

fordi trilogmøderne mangler transparens.

Afslutningen på min un-

dersøgelse kommer på et

tidspunkt med stor usik-

kerhed for EU. Denne

usikkerhed kræver at vi

alle reflekterer over,

hvordan vi bedre kan

engagere borgerne i hele

unionen.

Emily O’Reilly

Hvordan kan problemet løses?

O’Reilly finder det vigtigt at finde en god balance mellem åbenhed og behovet

for et fortroligt forhandlingsrum. Hun anbefaler, at følgende dokumenter og

oplysninger gøres tilgængelige i en fælles database

, der er nem at bruge og

forstå for alle:



En trilogkalender med datoer for trilogmøder

Dagsordener for trilogmøder (før møderne afholdes og hvis det ikke

kan lade sig gøre, så umiddelbart efter)

De tre institutioners oprindelige holdninger

Firekolonnedokumenter

(umiddelbart efter aftalen er indgået)

Decision of the European Ombudsman setting out proposals following her strategic inquiry

concerning transparency of Trilogues.

12. juli 2016.

Som eksempel på forbedringer kan nævnes, at parlamentets forhandlere skal have et mandat

fra udvalget og løbende holde udvalget orienteret om forhandlingerne.

I den Interinstitutionelle Aftale mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet om bedre lovgiv-

ning fra 13. april 2016 er det allerede besluttet at oprette en fælles database om fremskridt i

forhandlingerne om lovforslag.

Kommissionens position ligger i selve forslaget, som er offentligt. Europa-Parlamentets holdning

er i udvalgets eller plenums betænkning, som også er offentlig. Rådets position vil nogle gange

være offentlig, andre gange ikke. Men uanset om disse i dag er offentliggjorte, er det ifølge

O’Reilly svært at finde dem på forskellige hjemmesider.

2/4

EU-note - 2015-16 - E 59: EU-note om EU's ombudsmands anbefalinger om åbenhed



Endelige kompromistekster

Liste over de involverede beslutningstagere (for at skabe klarhed over

hvem, der er politisk ansvarlige)

Liste over andre dokumenter fremlagt under forhandlingerne (med

henblik på, at borgerne kan søge aktindsigt).

Mere lobbyisme som følge af mere åbenhed?

O’Reilly reflekterer over, hvorvidt hendes forslag vil afføde mere lobbyisme.

Ifølge O’Reilly er lobbyisme kun problematisk, hvis udelukkende de få med

gode forbindelser og ressourcer har mulighed for at søge indflydelse hos de

centrale forhandlere. Hvis derimod oplysninger er tilgængelige for alle, og

lobbyister registreres i et centralt og transparent lobbyregister, er der tale om

legitim interessevaretagelse.

Hvad sker der nu?

EU’s ombudsmand har bedt institutionerne om at meddele, hvilke handlinger

de foretager i forhold til hendes anbefalinger. Fristen er 15. december 2016.

Europa-Parlamentets udvalg for institutionelle anliggender, AFCO, har i et

udkast til en betænkning, foreslået følgende:



at de forberedende møder i Rådets regi bør være lige så offentlige

som møderne i Parlamentets udvalg

at formændene for Parlamentets udvalg bør være proaktive ved at of-

fentliggøre protokoller og alle de dokumenter, der anvendes i forbin-

delse med triloger

at Rådets formandskab skal inkludere alle trilogdokumenter i doku-

mentregistret for at skabe grundlag for aktindsigt.



Firekolonnedokumenter er et redskab, der bruges i triloger, hvor de enkelte paragraffer gen-

nemgås i et dokument med fire kolonner: En kolonne med Kommissionen lovforslag, en med

Rådets holdning, en med Parlamentets og den fjerde kolonne er til den endelige kompromis-

tekst.

Udkast til betænkning om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne

(2015/2041(INI)).

3/4

EU-note - 2015-16 - E 59: EU-note om EU's ombudsmands anbefalinger om åbenhed

FAKTA OM TRILOGER

Hvem deltager i triloger?

Det er relativt få personer, der deltager som repræsentanter for de tre institu-

tioner.

Fra Kommissionen:

Det kan være den relevante

kommissær, men oftest er

det højtstående embeds-

mænd i Kommissionen

Fra Parlamentet:

Udvalgsformanden

Ordføreren

Skyggeordførerne

Fra Rådet:

En repræsentant fra det

land, der har formandska-

bet i Rådet Det kan være

den relevante ministeren,

men oftest COREPER-

ambassadøren.

Hvor mange triloger afholdes?

I perioden 2009-2014 afholdtes der over 1500 trilogmøder om ca. 350 sager.

Magasinet EU Observer har regnet ud, at der gennemføres ca. 40 trilogmøder

i de uger, hvor parlamentet har møder.

Hvornår opstod trilogerne?

Oprindeligt var triloger en forberedelse til forligsproceduren i tredjebehandlin-

gen. Det vil sige, når forhandlingerne er gået godt og grundigt i hårdknude.

Den første trilog fandt sted under tysk formandskab i december 1994 om ud-

dannelsesprogrammet Socrates. Først et par år senere blev det almindelig

praksis.

Fakta om O’Reillys undersøgelse

Emily O’Reilly indledte sin undersøgelse i maj 2015udover en offentlig høring

og indspil fra de tre institutioner er undersøgelsen dykket ned i to sager og har

gennemgået alle trilogdokumenter relateret til de to lovforslag: direktiv om

kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og forordning om forbru-

gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse.

Venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

Skyggeordførere er de personer, der følger sagen i de partigrupper, der ikke har ordførerskabet.

COREPER-ambassadøren er medlemslandenes faste repræsentanter i Bruxelles.

4/4