Europaudvalget og Erhvervsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
3. juni 2016
Det digitale indre marked: nye forslag skal fremme handel på nettet
Kommissionen vil gerne have EU-borgerne til at shoppe mere på nettet
på tværs af grænserne i Europa. Derfor skal det være slut med at for-
skelsbehandle kunderne på nettet, når det gælder priser og handelsvil-
kår. Kommissionen fremsætter en pakke om nethandel, der bl.a. skal for-
hindre såkaldt geoblokering. Dette omfatter ikke ophavsretligt beskyttet
indhold.
Europa-Kommissionen vil sætte gang i nethandel på tværs af grænserne i EU. Kun
37 pct. af netbutikkerne tilbyder ifølge Kommissionen salg til kunder i andre EU-
lande. Kommissionen finder tre væsentlige hindringer for øget nethandel i EU:
Priserne for levering af varer på tværs af grænser i EU er for høje og sva-
rer ikke til de reelle omkostninger.
Forbrugerne har ikke tillid til netbutikker i andre lande. De er bl.a. usikre på
deres rettigheder, hvis de fortryder købet eller modtager en defekt vare.
Geoblokering, det vil sige når forbrugere, der befinder sig i et andet land
end netbutikken, enten:
o
ikke har adgang til en hjemmeside med online salg
o
omdirigeres til et landespecifikt websted (f.eks. med færre tilbud)
o
kun kan betale med bestemte nationale betalingskort eller
o
skal betale en højere pris end lokale forbrugere.
1/5