Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note om Schengensamarbejdet og Grækenland
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
3. februar 2016
Schengensamarbejdet og Grækenland
Sammenfatning
Siden Kommissionen den 15. december præsenterede sin ottende halvår-
lige rapport om, hvordan Schengen området fungerer, har flere EU-
medlemslande rejst krav om, at Grækenland skal skærpe kontrollen ved
de ydre grænser eller lade Kommissionen suspendere Grækenlands del-
tagelse i Schengensamarbejdet. Kommissionen har på den baggrund fået
udarbejdet en evalueringsrapport om situationen i Grækenland.
Men kan et medlemsland suspenderes fra deltagelse i Schengensamar-
bejdet? Hvilken rolle spiller Kommissionen i denne proces? Hvad er alter-
nativerne, og hvilke konsekvenser kan det have at suspendere Schengen-
samarbejdet i kortere eller længere tid?
Indledning
Schengensamarbejdet har
to overordnede formål
– at skabe de bedste
muligheder for borgernes, varernes og tjenesteydelsernes frie bevægelighed
internt i EU og at sikre en ensartet grænsekontrol ved EU’s ydre grænser.
Samarbejdets funktion
bygger på to principper
– ophævelsen af grænse-
kontrol ved de indre grænser mod en samtidig styrket kontrol ved EU’s ydre
grænser. Da de indre grænser i udgangspunktet er et nationalt anliggende,
hviler Schengensamarbejdet på tillid til, at ophævelse af kontrollen ved de
indre (nationale) grænser ikke betyder, at kontrollen ved de ydre grænser på
nogen måde truer sikkerheden internt i EU, eller at der slækkes på en effektiv
kontrol ved de ydre grænser.
1/5