EU-note - 2015-16 - E 29: Schengensamarbejdet og Grækenland

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 29
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

EU-note om Schengensamarbejdet og Grækenland

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

3. februar 2016

Schengensamarbejdet og Grækenland

Sammenfatning

Siden Kommissionen den 15. december præsenterede sin ottende halvår-

lige rapport om, hvordan Schengen området fungerer, har flere EU-

medlemslande rejst krav om, at Grækenland skal skærpe kontrollen ved

de ydre grænser eller lade Kommissionen suspendere Grækenlands del-

tagelse i Schengensamarbejdet. Kommissionen har på den baggrund fået

udarbejdet en evalueringsrapport om situationen i Grækenland.

Men kan et medlemsland suspenderes fra deltagelse i Schengensamar-

bejdet? Hvilken rolle spiller Kommissionen i denne proces? Hvad er alter-

nativerne, og hvilke konsekvenser kan det have at suspendere Schengen-

samarbejdet i kortere eller længere tid?

Indledning

Schengensamarbejdet har

to overordnede formål

– at skabe de bedste

muligheder for borgernes, varernes og tjenesteydelsernes frie bevægelighed

internt i EU og at sikre en ensartet grænsekontrol ved EU’s ydre grænser.

Samarbejdets funktion

bygger på to principper

– ophævelsen af grænse-

kontrol ved de indre grænser mod en samtidig styrket kontrol ved EU’s ydre

grænser. Da de indre grænser i udgangspunktet er et nationalt anliggende,

hviler Schengensamarbejdet på tillid til, at ophævelse af kontrollen ved de

indre (nationale) grænser ikke betyder, at kontrollen ved de ydre grænser på

nogen måde truer sikkerheden internt i EU, eller at der slækkes på en effektiv

kontrol ved de ydre grænser.

1/5

EU-note - 2015-16 - E 29: Schengensamarbejdet og Grækenland

Status for situationen i Grækenland og ved EU’s ydre grænser.

I takt med at flygtningepresset på EU er vokset igennem 2015,

er kravene fra

de enkelte medlemslande blevet skærpet

i Rådet i forsøget på at finde

løsninger på EU-plan for skærpet kontrol ved EU’s ydre grænser. Men i man-

gel af hurtige og effektive løsninger har flere medlemslande samtidig taget

sagen i egen hånd og har genindført midlertidig grænsekontrol ved de indre

grænser, Dermed har man lagt

yderligere pres på frontstaterne

for at finde

effektive løsninger på den stadige flygtningestrøm.

Kommissionen præsenterede i december forslag til en grænsepakke, som

sætter fokus på,

hvordan EU samlet set kan styrke kontrollen ved de ydre

grænser

. Men disse forslag ændrer ikke grundlæggende på den kritik, der er

blevet rejst i kølvandet på en endnu ikke offentliggjort evalueringsrapport om

Grækenlands varetagelse af en effektiv og korrekt kontrol ved EU’s ydre

grænse. Derfor diskuterer regeringerne, Kommissionen og politiske iagttagere

nu indgående, hvordan man på den ene side kan få Grækenland til at leve op

til sine forpligtelser i Schengensamarbejdet og på den anden side, hvordan

EU samlet set kan få kontrol med det fortsatte migrationspres.

Hvilke regler gælder i dag?

Schengensamarbejdet består af tre overordnede instrumenter.

For det første Schengenkodekset

, som fastsætter rammerne for forvaltnin-

gen af grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser og fastsætter regler for mid-

lertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i EU.

For det andet Schengenevalueringsmekanismen, som er gennemført i en

forordning, der fastlægger rammerne for en løbende kontrol af anvendelsen af

Schengenreglerne gennem en evaluerings- og overvågningsmekanisme.

Endelig har EU etableret Frontex, Agenturet for varetagelse af overvågningen

af EU’s ydre grænser, der har mandat til at koordinere medlemslandenes

kontrol ved de ydre grænser gennem risikoanalyser og ved operationel og

teknisk assistance. Agenturet udarbejder også risikoanalyser i forbindelse

med Schengenevalueringsrapporter.

Se EU-note om grænsepakken

her

Se forordningen om Schengenkodekset

her

Se EU-note om genindførelse af midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser

her

Se forordningen Schengenevalueringsmekanismen

her

2/5

EU-note - 2015-16 - E 29: Schengensamarbejdet og Grækenland

De tre instrumenter udgør det samlede lovkompleks for Schengen og fastsæt-

ter dermed også regler for, i hvilke situationer man kan afvige fra eller su-

spendere reglerne.

I dette lovkompleks findes

der ikke egentlige regler for at suspendere

medlemslands deltagelse i Schengensamarbejdet.

Men der er en procedure, der kombinerer Schengenkodeksets artikel 19 og

26, og skaber mulighed for at

pålægge et medlemsland henstillinger til

konkrete tiltag vedrørende grænsekontrol.

I fald disse tiltag ikke efter tre

måneder har en varig, mærkbar og for Kommissionen tilfredsstillende virk-

ning, kan Kommissionen, med Rådets accept, pålægge de omkringliggende

medlemslande at

genindfører midlertidig grænsekontrol.

Dermed pålæg-

ges det pågældende land den sanktion, der ligger i at blive ekskluderet fra

området med fri bevægelighed.

I det følgende vil vi se på, hvordan sådan henstillinger og midlertidig genindfø-

relse af grænsekontrol i praksis bliver besluttet.

Tilfældet Grækenland

Grækenlands historiske indflydelse på Europas

udvikling placerer Græken-

land centralt

også i det moderne Europa. Grækenland tiltrådte EU i 1981 og

blev dermed det 10. medlemsland. Grækenland er også med i eurosamarbej-

det. Udover at være et relativt nyt demokrati, som etableredes i 1975 efter et

brutalt militærdiktaturs fald, udgør Grækenland som EU og Schengenland et

særligt tilfælde af bl.a. følgende årsager:



Grækenlands

geopolitiske placering

på Balkanhalvøen og direkte

nabo til Tyrkiet.

Ud over fastlandet, består Grækenland af mere end 220 beboede

øer, og landet grænser op til Tyrkiet samt flere EU-ansøgerlande og

ikke-Schengenlande, og Grækenland har således over

13.600 kilo-

meter grænse

Landet har været igennem en meget

alvorlig økonomisk krise,

som

vanskeliggør nødvendige investeringer i varetagelse af grænsekontrol

og asylbehandling

Kommissionen har ved flere lejligheder påpeget over for skiftende

græske regeringer, at landet i den grad

har negligeret sine forplig-

telser i Schengensamarbejdet,

både hvad angår grænsekontrol,

migrationskontrol og ikke mindst registrering af ankomne migranter.



I takt med at situationen i EU’s naboregioner har udviklet sig, med borgerkrig i

Syrien, det arabiske forår i Nordafrika og situationen i Tyrkiet, som på ingen

3/5

EU-note - 2015-16 - E 29: Schengensamarbejdet og Grækenland

måde kan betegnes som stabil, er Grækenland blevet særligt berørt. Og set i

det lys, har de meget voldsomme flygtningestrømme fra naboregionerne også

sat

Grækenland under et helt ekstraordinært stort pres.

Hvad har Kommissionen gjort i forhold til Grækenland?

I sin fremskridtsrapport om den europæiske dagsorden for migration

, beskri-

ver Kommissionen, hvorledes en række

initiativer i Grækenland

med støtte

fra Kommissionen har dæmmet op for nogle af de mest presserende proble-

mer. Det er sket gennem:



Etableringen af 30000 ekstra modtagelsespladser i 2016

Teknisk udstyr til aflæsning af fingeraftryk hos ankomne migranter i

de såkaldte hotspots

Ekstraordinær økonomisk støtte til frivillige tilbagesendelser, assiste-

ret af Frontex-agenturet

Derudover iværksatte Kommissionen i 2015 en

Schengenevalueringsrap-

port om Grækenland

og foretog kontrolbesøg i november måned. På den

baggrund har Kommissionen udarbejdet en rapport, der er blevet vedtaget

blandt EU-kommissærerne den 2. februar 2016

. Af pressemeddelelsen frem-

går det, at udkastet til evalueringen mere end antyder, at

Grækenland er i

store vanskeligheder med at opfylde fundamentale krav

til varetagelse af

kontrollen ved grænserne. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser Kommissio-

nen og Rådet kan drage af rapporten.

På baggrund af rapporten har Kommissionen vedtaget yderligere

specifikke

henstillinger til Grækenland,

og har således indledt proceduren for mulig

suspension af Schengensamarbejdet, som blev nævnt tidligere.

Grækenland har nu en

frist på 3 måneder til at udarbejde en handlings-

plan,

som Rådet med kvalificeret flertal skal godkende. Hvis der efter 3 må-

neder ifølge Kommissionen ikke er sket væsentlige fremskridt, kan Kommissi-

onen

på baggrund af artikel 26

i Schengenkodekset henstille til Rådet, at

grænsekontrollen ved de indre grænser i Schengenområdet

midlertidigt

genindføres i en periode på 6 måneder

med mulighed for forlængelse i op

til 2 år.

Læs EU Kommissionens fremskridts rapport 15-12-2015

her

Læs EU Kommissionens pressemeddelelse forud for mødet den 2. februar

her

–

4/5

EU-note - 2015-16 - E 29: Schengensamarbejdet og Grækenland

Hvad bliver det næste skridt?

På baggrund af mødet blandt EU-kommissærerne står det klart at

evalue-

ringsrapporten om situationen i Grækenland er kritisk

over for Græken-

lands håndtering af grænsekontrollen ved de ydre grænser. At dømme ud fra

reaktionerne citeret i den internationale presse, øges presset på Grækenland

for at få styr på situationen, ikke mindst på de græske øer. Yderligere øges

presset på Kommissionen, idet debatten om nødvendigheden af at genindføre

midlertidig grænsekontrol i større dele af Schengenområdet vokser

Det luxembourgske EU-formandskab fik udarbejdet en oversigt over svar fra

Schengenmedlemslandene på en række spørgsmål

, om

regeringernes syn

på grænsekontrollen

ved de indre såvel som ydre grænser. Af svarerne

fremgår det, at 23 ud af 27 regeringer udtrykker ønske om styrkelse af et eller

flere aspekter af kontrollen ved de ydre grænser. Langt de fleste lande næv-

ner styrket indsats ved særligt berørte grænseovergange, øget brug af tekni-

ske hjælpemidler til registrering af migranter, systematisk kontrol af alle tredje-

landsborgere og tættere samarbejde med tredjelande i forbindelse med tilba-

gesendelse og i håndteringen af migrantstrømmen.

Senest om tre måneder skal Kommissionen igen se på forholdene i Græken-

land og vurdere, om yderligere tiltag over for Grækenland vil være nødvendi-

ge. Men spørgsmålet er, om regeringerne, inklusive den danske regering, har

tillid til, at en styrket kontrol ved EU’s ydre grænser for alvor kan genetablere

og sikre en effektiv varetagelse af kontrollen ved de ydre grænser og dermed

dæmme op for den hidtil uregerlige og stadigt foranderlige migrationsstrøm?

Eller er en midlertidig genindførelse af græsekontrollen inden for de gældende

Schengenregler ved de indre grænser uundgåelig, og er Schengensamarbej-

det derfor for alvor udfordret både i sit formål og sine principper?

Med venlig hilsen,

Christine Sidenius

(3337 3356)

Pressemeddelelse fra Kommissionen efter vedtagelse af ikke-offentliggjort evalueringsrapport

Grækenland

Spørgeskemaundersøgelse med svar om Schengensamarbejdet og situationen ved de ydre

grænser

offentliggjort på Statewatch’s hjemmeside.

5/5