Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note om midlertidig genindførelse af grænsekontrol
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
15. januar 2016
Midlertidig genindførelse af grænsekontrol
Sammenfatning
Den danske regering har d. 4. januar 2016 truffet beslutning om midlerti-
digt at genindføre grænsekontrol, der inkluderer alle grænseovergange
mellem Danmark, Sverige og Tyskland. Desuden overvejer regeringen i
lighed med Sverige at indføre et transportøransvar. Det vil betyde, at
transportører på færger, tog og i buser, der transporterer personer over
grænsen ind i Danmark, kan gøres ansvarlige, hvis passagerne ikke har
de nødvendige rejsedokumenter, som pas og visum.
I denne EU-note vil vi kort gennemgå det EU-retlige grundlag for midler-
tidig genindførelse af grænsekontrol. Hvilke bestemmelser finder anven-
delse? Hvordan påvirker det samarbejdet i Schengen? Og hvilken be-
tydning har midlertidig genindførelse af grænsekontrol for adgangen for
flygtninge til at søge asyl i Danmark?
Indledning
Schengenreglerne opfattes af Kommissionen såvel som stats-og regerings-
cheferne i EU som en af hjørnestenene i EU-samarbejdet, da de sikrer den
frie bevægelighed for borgerne inden for unionen og medvirker til at sikre en
styrket grænsekontrol ved de ydre grænser. Imidlertid har det seneste års
flygtningekrise vist, at presset på de ydre grænser og det store antal personer
der er indrejst ulovligt i Schengenområdet, udfordrer både de enkelte med-
lemslande og EU som helhed. Det gælder såvel samarbejdet om grænsekon-
trollen ved de indre som ved de ydre grænser. Men spørgsmålet er, om indfø-
1/6