Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 23
Offentligt
1587363_0001.png
Europaudvalget og Erhvervs- og Vækstudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
12. januar 2016
Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i
EU
Sammenfatning
Europa-Kommissionen fremlagde den 10. december 2015 en grønbog
om liberaliseringen af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU.
Kommissionen stiller her en lang række spørgsmål til bl.a. EU-landenes
regeringer og parlamenter om, hvordan EU kan gennemføre en yderlige-
re liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser.
Sidste frist for at sende bemærkninger til Kommissionens udspil er den
18. marts 2016.
Kommissionen fremlagde den 10. december 2015 en grønbog om finansielle
tjenesteydelser i detailleddet
1
. Grønbogen skal sætte gang i en debat om,
hvordan EU kan gennemføre yderligere liberalisering af markedet for finan-
sielle tjenesteydelser såsom lån og forsikringer.
Ifølge Kommissionen foregår der i dag i EU kun i et meget begrænset omfang
salg af finansielle tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. Det skyldes
især, at forbrugerne ikke kender til eller har tillid til forsikringer eller banklån
1
Grønbogen om finansielle tjenesteydelser findes i Kom(2015)0630 af 10. december 2015.
1/7
EU-note - 2015-16 - E 23: EU-note om Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU
1587363_0002.png
fra udbydere i andre EU-lande, og at udbyderne af de finansielle tjenesteydel-
ser ikke tilbyder produkterne i andre EU-lande.
Det ønsker Kommissionen at gøre noget ved. Digitaliseringen og det øgede
salg af produkter over internettet gør det muligt for de europæiske virksom-
heder at udbyde finansielle tjenesteydelser hvor som helst i EU.
Med grønbogen ønsker Kommissionen at indlede en høring blandt EU-
landenes regeringer og parlamenter, Europa-Parlamentet og civilsamfundet
om, hvordan EU bedst kan liberalisere markedet for finansielle tjenesteydel-
ser. Kommissionen stiller i den forbindelse en lang række spørgsmål
2
, som
den beder høringsparterne om at tage stilling til. Høringen løber indtil den 18.
marts 2016, hvor der er mulighed for at udtale sig om sagen til Kommissio-
nen.
Hvad er problemet?
Kommissionens udspil sigter på at tackle i hvert fald fire problemer.
For det første
er der for lidt salg af finansielle tjenesteydelser på tværs af lan-
degrænserne i EU. Ifølge Kommissionen køber blot 3 pct. af de europæiske
forbrugere bankprodukter i et andet EU-land end det land, hvor de er bosat.
Kun 5 pct. af alle forbrugslån i EU optages i et andet EU-land, mens grænse-
overskridende lån inden for euroområdet udgør mindre end 1 pct. af hushold-
ningernes samlede lånemasse. På forsikringsområdet udgjorde forsikringspo-
licer, som var tegnet i et andet EU-land, blot 3 pct. af det samlede bruttobeløb
i 2011 og 2012.
For det andet
er der store prisforskelle på sammenlignelige finansielle tjene-
steydelser i de enkelte EU-lande. Ifølge Kommissionen svinger eksempelvis
de årlige gebyrer, som opkræves for et kreditkort, fra 9,10 euro i Rumænien til
114 euro i Slovakiet. Prisen på sammenlignelige forsikringer varierer til-
svarende fra land til land. F.eks. svinger den månedlige præmie på visse ty-
per af livsforsikringer fra 10 euro i Slovakiet til 65 euro i Storbritannien.
For det tredje
mener Kommissionen, at der i flere EU-lande er utilstrækkelig
konkurrence. F.eks. havde de fem største banker i Grækenland en markeds-
2
De i alt 33 spørgsmål kan læses i grønbogen, som kan findes ved brug af brug af nedenstående
link:
http://www.eu.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2015)0630/forslag/1285711/157973
5.pdf
2/7
EU-note - 2015-16 - E 23: EU-note om Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU
andel tæt på 95 pct. i 2013. I Estland sad de fem største livsforsikringssel-
skaber på 100 pct. i 2013.
Endelig
er forbrugernes lyst til at skifte selskab ifølge Kommissionen tilsyne-
ladende meget beskeden på det finansielle område. Ifølge tal fra Eurobaro-
meteret fra 2012 havde kun 15 pct. af forbrugerne med et personligt lån eller
et kreditkort forsøgt at skifte udbyder.
Hvad kan EU gøre fremover?
Overordnet set er der ifølge Kommissionen især behov for at øge konkurren-
cen på det indre marked for finansielle tjenesteydelser, hvis man skal komme
ovenstående problemer til livs og sætte gang i væksten.
Kommissionen er i den forbindelse navnlig interesseret i at finde ud af, hvor-
dan digitaliseringen og brugen af innovativ teknologi bedst kan bidrage til at
fjerne hindringer og dermed være med til at styrke forbrugernes tillid til at
købe finansielle tjenesteydelser på tværs af landegrænserne og skabe nye
markedsmuligheder for leverandørerne af finansielle tjenesteydelser.
Nedenfor vil vi kort gennemgå Kommissionens forskellige forslag til, hvordan
EU kan henholdsvis.
I.
II.
Gøre det lettere for forbrugerne at købe finansielle tjenesteydelser i et
andet EU-land.
Være med til at skabe nye markeder for leverandører af finansielle
tjenesteydelser.
I.
Lettere for forbrugerne at købe finansielle produkter i et an-
det EU-land
Øge forbrugernes tillid til finansielle tjenesteydelser i andre EU-lande
Ifølge Kommissionen mangler forbrugerne i EU tillid til finansielle tjeneste-
ydelser udbudt af leverandører i andre EU-lande. Der er bl.a. derfor brug for
let forståelig information til forbrugerne, som kan gøre dem i stand til fuldt ud
at forstå, hvad det er for et produkt, de køber, og hvor meget det koster. For-
brugerne kan så bedre sammenligne fordele og ulemper ved de forskellige
produkter på markedet.
En af de vigtigste årsager til, at forbrugerne kun sjældent skifter bank eller
forsikringsselskab, er, ifølge Kommissionen, at de mangler kendskab til, hvad
3/7
EU-note - 2015-16 - E 23: EU-note om Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU
1587363_0004.png
der udbydes af finansielle produkter i de andre EU-lande. Men også andre
hindringer såsom manglende kendskab til sproget i de øvrige EU-lande, spil-
ler ind, hvis forbrugerne f.eks. ønsker at forhøre sig nærmere om et produkt.
Kommissionen foreslår derfor, at der oprettes uafhængige sammenlignings-
portaler, hvor forbrugerne kan skaffe sig viden om de finansielle produkter,
der udbydes i EU. Det vil give forbrugere, som ønsker at skifte bank eller for-
sikringsselskab, bedre mulighed for at vurdere og vælge mellem de forskellige
produkter. Ifølge Kommissionen kan sammenligningsportalerne desuden væ-
re med til at skabe øget konkurrence mellem de finansielle virksomheder
3
.
Derudover er det vigtigt, at forbrugerne har let adgang til at klage over finan-
sielle tjenesteydelser, som er købt i et andet EU-land. Manglende klagead-
gang afskrækker forbrugerne fra at købe finansielle produkter på tværs af
landegrænser. Kommissionen oprettede allerede i 2001 det såkaldte FIN-
NET, som er et frivilligt og uformelt netværk til løsning af konflikter om finan-
sielle tjenesteydelser. Netværket samler ombudsmænd, klagebehandlere og
andre relevante instanser fra hele EU. Det er dog ikke alle EU-lande, som er
repræsenteret i netværket, ligesom det ikke er alle områder inden for den
finansielle sektor, som er dækket af netværket
4
.
Adgangen til finansielle tjenesteydelser i andre EU-lande
Forbrugerne bør ifølge Kommissionen have adgang til finansielle tjeneste-
ydelser fra et hvilket som helst sted i EU. Dette er dog sjældent muligt. Ofte er
EU’s forbrugere forment adgang til finansielle tjenesteydelser i de andre EU-
lande. På forsikringsområdet er det eksempelvis forbrugernes bopæl snarere
end deres personlige risikoprofil, der er afgørende for, om de kan tegne en
forsikring hos et forsikringsselskab i et andet EU-land. Online udbydere af
finansielle tjenesteydelser anvender forskellige former for geografisk bloke-
ring
5
.
Kommissionen planlægger derfor at fremlægge et lovforslag senest medio
2016, som skal fjerne uberettiget geografisk blokering og mere generelt fore-
3
Sammenligningsportaler er dog allerede meget almindelige i forsikringssektoren, og med beta-
lingskontodirektivet er der indført pligt til et etablere mindst et sammenligningswebsted i hvert
enkelt EU-land, der skal vise bl.a. priser og gebyrer på at have en bankkonto.
4
Danske medlemmer af FIN-NET er Ankenævnet for Forsikring, Ankenævnet for Investerings-
fonde, Realkreditankenævnet og Pengeinstitutankenævnet, mfl.
5
Det kan f.eks. ske ved at ved at blokere for adgangen til webstedet eller ved ikke at tillade af-
slutningen af en handel ved at stille krav om specifikke dataformater, der er begrænset til be-
stemte lande (f.eks. postnumre eller betalingsoplysninger).
4/7
EU-note - 2015-16 - E 23: EU-note om Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU
1587363_0005.png
bygge forskelsbehandling af forbrugerne på baggrund af deres bopæl eller
nationalitet.
Bedre portabilitet for finansielle produkter
Der er også brug for at forbedre portabiliteten for finansielle tjenesteydelser i
EU. I dag kan mange EU-borgere i en række tilfælde ikke nyde godt af de
finansielle tjenesteydelser, de har købt i deres hjemland, hvis de flytter til at
andet EU-land. Ifølge Kommissionen er dette bl.a. et problem for nogle private
sundhedsforsikringer, som begrænser retten til ydelserne til det EU-land, hvor
forbrugeren har bopæl og har tegnet forsikringen. Tilsvarende problemer fin-
des ifølge Kommissionen for livsforsikringer, som ofte har begrænset dæk-
ning, så de kun er gyldige i det EU-land, hvor forsikringstageren har sin sæd-
vanlige bopæl. Kommissionen spørger derfor i grønbogen om, hvad EU kan
gøre for at fremme portabiliteten for finansielle tjenesteydelser som f.eks.
livsforsikringer og private sundhedsforsikringer.
II.
Nye markeder for leverandører af finansielle tjenesteydelser
Ifølge Kommissionen støder leverandører af finansielle tjenesteydelser ofte på
problemer, hvis de vil gøre forretninger i andre EU-lande uden at etablere sig
med virksomhed i landet. De vælger derfor ofte ikke at udbyde deres produk-
ter uden for deres eget land. Hvis der skal skabes nye markeder for salget af
finansielle tjenesteydelser, er der ifølge Kommissionen brug for, at virksom-
hederne bliver bedre til at udnytte digitaliseringen og udvikle innovative inter-
netbaserede finansielle tjenesteydelser. Der er samtidig behov for at mindske
virksomhedernes omkostninger og de risici og hindringer, der er forbundet
med at sælge finansielle tjenester på tværs af landegrænserne i EU.
Øget brug af e-signatur
En af de hindringer, der ifølge Kommissionen findes i dag, er reglen om, at
banker skal kunne identificere deres kunder. Det er et krav, som bl.a. blev
introduceret med EU’s direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge –
den såkaldte KYC-kontrol
6
.
6
KYC står for ”Know Your Customer”. Med den seneste ændring I 2015 af hvidvaskningsdirekti-
vet blev der dog indført en risikobaseret tilgang, som tillader store fleksibilitet af hensyn til særli-
ge nationale forhold
5/7
EU-note - 2015-16 - E 23: EU-note om Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU
1587363_0006.png
De mere detaljerede KYC-krav varierer fra EU-land til EU-land. I nogle lande
tillades fjernidentifikation af nye kunder ved brug af eksempelvis webcam eller
scannede dokumenter. Dette er dog ifølge Kommissionen ikke muligt i alle
EU-lande. Derudover begrænser reglerne i visse EU-lande også muligheden
for at fjernunderskrive kontrakter, hvilket vanskeliggør muligheden for at skaf-
fe kunder i andre EU-lande. Dette begrænser muligheden for at få sat gang i
den grænseoverskridende handel med finansielle tjenesteydelser.
Kommissionen ser dog håb forude, idet forordningen om elektronisk identifika-
tion og elektroniske tillidstjenester
7
(såsom e-signaturer, e-segl, tidsstempler,
mv.) træder i kraft den 1. juli 2016. Den nye lovgivning vil ifølge Kommissio-
nen gøre det lettere for finansielle virksomheder at identificere kunder fra
andre EU-lande gennem e-identifikation og dermed fjerne en væsentlig hin-
dring for den grænseoverskridende handel med finansielle tjenesteydelser.
Adgang til kundeoplysninger
Et andet væsentligt problem for de finansielle virksomheder er ifølge Kommis-
sionen, at de har svært ved at vurdere nye kunders kreditværdighed. Virk-
somhederne har kun begrænset adgang til kundeinformation i andre EU-
lande, hvilket gør det vanskeligt for dem at tilbyde deres ydelser på nye mar-
keder. Kreditorer har ganske vist ret til at konsultere kreditdatabaser i andre
EU-lande for at vurdere kunders kreditværdighed. Men ifølge Kommissionen
er der store forskelle på, hvad det er for oplysninger, der registreres i de for-
skellige kreditdatabaser.
Forskellige aftaleretlige krav i EU-lande
Et andet vigtigt problem er ifølge Kommissionen, at der ofte er store forskelle i
de lovkrav, der gælder i de enkelte EU-lande, for så vidt angår især aftaleret-
ten. Disse forskelle kan ifølge Kommissionen give anledning til betydelige
omkostninger og risici for virksomheder, som ønsker at gøre forretninger i
andre EU-lande. Kommissionen anslår, at den gennemsnitlige aftaleretlige
omkostning for ikkefinansielle virksomheder er 10.000 euro pr. EU-land. For
finansielle virksomheder vil omkostningerne ifølge Kommissionen blive endnu
større takket være en række specifikke love og bestemmelser, som gælder for
sektoren.
7
E-identifikation er den proces, der sikrer en utvetydig identifikation af en person ved hjælp af
elektroniske midler. Det kan f.eks. være gennem en e-signatur som NEM-id, som vi kender i
Danmark.
6/7
EU-note - 2015-16 - E 23: EU-note om Grønbog om liberalisering af markedet for finansielle tjenesteydelser i EU
Oprettelse af one stop-shops
Endelig bør EU-landene ifølge Kommissionen gøre mere for at hjælpe virk-
somheder med at fungere inden for gældende EU-retlige rammer, når de
leverer finansielle tjenesteydelser i et andet EU-land. I dag bistår EU-
netværket SOLVIT virksomheder, hvis de støder på offentlige myndigheder,
som ikke anvender EU-retten korrekt. Men EU-landene kunne hjælpe virk-
somhederne yderligere med praktisk bistand, når de vil levere finansielle tje-
nesteydelser på tværs af landegrænserne (f.eks. ved at etablere one stop-
shops).
Næste skridt
Kommissionen vil arrangere en konference i første halvdel af 2016, hvor den
vil gennemgå resultaterne af høringen og drøfte de prioriterede områder fra
grønbogen. Kommissionen ventes at offentliggøre en handlingsplan for det
videre arbejde med liberaliseringen af finansielle tjenesteydelser i detailleddet
i løbet af sommeren 2016.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
(3695)
7/7