EU-note - 2015-16 - E 14: Europæisk semester og nationalt semester: Ingen makroøkonomiske ubalancer i Danmark, ifølge EU-Kommissionen

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del EU-note E 14
Offentligt

Til

Finansudvalget

Europaudvalget

Folketingets Økonomiske Konsulent

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

4. december 2015

EU-note

Europæisk semester og ”nationalt semester”:

Ingen makroøkonomiske

ubalancer i Danmark, ifølge EU-Kommissionen.

Sammenfatning

Kommissionens vækstplan på 315 mia. kr., der blev lanceret sidste år,

er nu blevet operationel. Herudover skal der, ifølge Kommissionen,

stadig satses på strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed for at

få gang i væksten.

Kommissionen har også udsendt en såkaldt varslingsrapport, der ad-

varer om såkaldte makroøkonomiske ubalancer.

Igen i går kan det

konstateres, at der ingen makroøkonomiske ubalancer er i Dan-

mark.

Atten andre EU-lande har derimod makroøkonomiske ubalancer, der

skal undersøges yderligere af EU-Kommissionen.

Grundlæggende klarer dansk økonomi sig altså godt i Kommissionens

analyser og vurderinger.

1/7

EU-note - 2015-16 - E 14: Europæisk semester og nationalt semester: Ingen makroøkonomiske ubalancer i Danmark, ifølge EU-Kommissionen

1. Indledning

EU-kommissionen har netop fremlagt sin rapport dels om den

årlige vækst-

undersøgelse

og dels om den

økonomiske varslingsmekanisme

. Det er

første led i starten på det Europæiske semester, hvor den økonomiske udvik-

ling i EU gennemgås nøje.

Det europæiske semester,

som blev indført i 2010, sikrer, at medlemssta-

terne drøfter deres budgetmæssige og økonomiske planer med deres EU-

partnere på bestemte tidspunkter i løbet af året. Det gør det muligt for dem at

kommentere på hinandens planer og sætter Kommissionen i stand til at give

politisk vejledning til medlemsstaterne i god tid, før der lægges sidste hånd

på afgørelser på nationalt plan.

Forløbet starter i november/december hvert år med Kommissionens

årlige

vækstundersøgelse

(generel politisk vejledning for EU), der giver medlems-

staterne politisk vejledning for det kommende år.

De landespecifikke hen-

stillinger

i forbindelse med vækstundersøgelsen, som offentliggøres i for-

året, giver medlemsstaterne skræddersyet

rådgivning om dybere struktur-

reformer,

som det ofte tager over et år at føre ud i livet.

I forbindelse med vækstundersøgelsen fremsendes også rapporten om

vars-

lingsmekanismen for 2016,

der gennemgår EU’s økonomi på udvalgte øko-

nomiske indikatorer.

Kommissionen har også præsenteret en beskæftigelsesundersøgelse

og en

rapport

der gennemgår EU’s økonomi som helhed.

”Det nationale semester”

I Danmark har Europaudvalget og Finansudvalget afgivet en beretning den

21. juni 2013, om Folketingets behandling af det Europæiske semester

Hovedidéen er her, at Folketinget i højere grad inddrages i det Europæiske

Semester bl.a. ved fælles samråd med regeringen. Det kaldes for ”Det natio-

nale semester”

I notatet gennemgås kort vækstundersøgelsen og varslingsmekanismer, især

med henblik på Danmarks økonomiske situation.

Annual Growth Survey 2016

Alert Machanism Report 2016

http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/2016/ags2016_draft_joint_employment_report.pdf

http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/2016/ags2016_euro_area_recommendations.pdf

Beretning om Folketingets behandling af det Europæiske Semester 2013

2/7

EU-note - 2015-16 - E 14: Europæisk semester og nationalt semester: Ingen makroøkonomiske ubalancer i Danmark, ifølge EU-Kommissionen

2. Hvad siger vækstundersøgelsen

Kommissionen henstiller i sin årlige vækstundersøgelse for 2016 til, at der

føres en økonomisk og social politik baseret på

tre hovedsøjler:



Nyt skub i investeringerne

Fornyet tilsagn om strukturreformer

Fortsat finanspolitisk ansvarlighed.

Der er tale om, at vækstforanstaltningerne fra 2015 skal fortsættes og udbyg-

ges. Som noget nyt bør nævnes, at Kommissionen anslår, at det uventet store

antal flygtninge og migranter giver anledning til en række nye økonomiske

overvejelser. Det anslås, at de offentlige udgifter på kort sigt vil stige markant,

men på mellemlangt og langt sigt vil det have positive effekter på arbejdsud-

buddet og væksten under forudsætning af, at de nye personer får adgang til

arbejdsmarkedet og dermed til integrationsprocessen.

a. Skub i investeringerne

Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt

investeringsniveau. Det kræver en fælles og koordineret indsats på EU-plan

at vende denne nedadgående tendens og få Europa på rette kurs mod øko-

nomisk genopretning. Der er behov for investeringer, at modernisere vel-

færdssystemerne, finansiere uddannelse, forskning og innovation, for at ud-

vikle grønnere og mere effektiv energi, for at modernisere transportinfrastruk-

turen og udrulle et mere vidtrækkende og hurtigere bredbånd.

Europa-Kommissionen er parat til at gøre sin del: Sidste år lancerede Kom-

missionen en

investeringsplan på 315 mia. EUR

for de kommende tre år.

Denne "investeringsoffensiv" er baseret på

tre dele,

som er gensidigt forstær-

kende: 1) mobilisering af investeringsmidler, uden at der skabes ny gæld, 2)

støtte til projekter og investeringer på nøgleområder såsom infrastruktur, ud-

dannelse, forskning og innovation og 3) fjernelse af sektorspecifikke og andre

finansielle og ikke-finansielle hindringer for investeringer.

Investeringsplanen er nu blevet

operationel.

b. Fornyet tilsagn om strukturreformer

På

EU-plan

er udbygningen af det indre marked en vigtig del af en strukturre-

form, der bidrager til en modernisering af vores økonomier og gør Europa

mere konkurrencedygtig såvel som attraktiv for investorer.

3/7

EU-note - 2015-16 - E 14: Europæisk semester og nationalt semester: Ingen makroøkonomiske ubalancer i Danmark, ifølge EU-Kommissionen

Blandt prioriteterne er en fjernelse af de resterende lovgivningsmæssige og

ikke-lovgivningsmæssige hindringer på tværs af sektorer såsom energi, tele-

kommunikation, transport og det indre marked for varer og tjenesteydelser.

På

medlemsstatsniveau

henstiller Kommissionen til, at der fokuseres på en

række centrale reformer: at gøre arbejdsmarkederne mere dynamiske og

bekæmpe den høje arbejdsløshed, sikre effektiviteten af pensionssystemerne

og de sociale sikringssystemer, forbedre virksomhedernes investeringsvilkår

og gøre den offentlige administration mere effektiv i hele EU.

Fortsat finanspolitisk ansvarlighed

Der er allerede sket væsentlige fremskridt i retning mod finanspolitisk konsoli-

dering: Det gennemsnitlige budgetunderskud i EU er

reduceret

på blot tre år

fra 4,5 % af BNP i 2011 til ca. 2,5 % af BNP i 2015. Nedgangen i antallet af

lande, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt

store underskud er faldet stærkt i de senere år. Det afspejler de finanspoliti-

ske forbedringer. Endvidere er den offentlige bruttogæld faldet fra 88 pct. af

BNP til ca. 86 pct. for EU.

Det er et centralt element for bæredygtig vækst at sikre langsigtet kontrol over

underskuddet og reducere de høje gældsniveauer.

Lande med større finanspolitiske råderum har bedre mulighed for at fremme

indenlandsk efterspørgsel og investeringer. Det er endvidere nødvendigt at

gøre skattesystemerne mere retfærdige og effektive, og skattesvig og skatte-

unddragelse skal bekæmpes målrettet.

3. Hvad siger Varslingsrapporten for 2016

a. Danmark

Sidste år konkluderede Kommissionen, at de makroøkonomiske ubalancer i

Danmark for 2015 ikke udgjorde en betydelig makroøkonomisk risiko.

I Varslingsrapporten for 2016 ligger nogle få indikatorer dog stadig

over

vejledende grænseværdier, nemlig

overskuddet på de løbende poster,

tab

eksportmarkedsandele

gælden

i den private sektor. Disse tre forhold

bør der stadig holdes øje med.

Men i det store hele er der ingen makroøkonomiske ubalancer i dansk

økonomi for 2016.

4/7

EU-note - 2015-16 - E 14: Europæisk semester og nationalt semester: Ingen makroøkonomiske ubalancer i Danmark, ifølge EU-Kommissionen

Overskuddet på de

løbende poster

har fulgt en stigende trend i en række år

og har overskredet grænseværdien i resultattavlen. Det afspejler delvist den

svage vækst i den indenlandske efterspørgsel sammenlignet med landets

vigtigste handelspartnere. Overskuddet forventes at falde, efterhånden som

opsvinget får bedre fat.

Eksporten har dog stadig tabt markedsandele, og det skyldes primært store

lønstigninger og lav produktivitet før finanskrisen. Indikatorerne for

omkost-

ningskonkurrenceevnen

peger

ikke

i retning af yderligere tab.

Gælden i den private sektor

er fortsat høj og ligger over grænseværdien,

selv om den har været nedadgående siden 2009. Husholdningernes store

gæld er et særligt kendetegn ved den danske økonomi og er forbundet med

det danske realkreditsystem. Husholdningsgælden opvejes dog af store akti-

ver, f.eks. fast ejendom og store pensionsopsparinger.

Husholdningerne har desuden været i stand til at håndtere den justering af

boligpriserne, der fandt sted i 2007, uden betydelige stigninger i restancerne

(jf.

figur 1).

Figur 1.

Husholdningsgæld og boligprisindeks

Kilde: EU-kommissionen, 28.11.2015

5/7

EU-note - 2015-16 - E 14: Europæisk semester og nationalt semester: Ingen makroøkonomiske ubalancer i Danmark, ifølge EU-Kommissionen

Den finansielle sektor er desuden blevet styrket gennem regulerings- og over-

vågningsforanstaltninger. Hertil kommer, at både beskæftigelsen og ledighe-

den er blevet forbedret siden krisen.

Overordnet set vil Kommissionen derfor på nuværende tidspunkt ikke foretage

en yderligere dybdegående undersøgelse inden for rammerne af proceduren i

forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

b. Hvad siger Kommissionen om ubalancer for de to store lande Tysk-

land og Frankrig?

Tyskland

I februar 2015 konkluderede Kommissionen, at Tyskland befandt sig i en situ-

ation med makroøkonomiske ubalancer. Disse omfatter navnlig de store og

vedvarende

overskud

på de løbende poster, som skyldes en lav indenlandsk

efterspørgsel, herunder manglende investeringer, og en stærk konkurrence-

evne. I betragtning af betydningen af den tyske økonomi og de mulige spill-

overs til EU og euroområdet er det særlig vigtigt at rette op på den

svage

efterspørgsel og de manglende investeringer,

som bremser den økonomi-

ske vækst i Tyskland.

Den

offentlige gældskvote faldt,

men er stadig på ca. 72 pct. af BNP. Ar-

bejdsmarkedet er stadig robust, og arbejdsløsheden er på en nedadgående

kurs.

Det meget store og stadig stigende overskud på betalingsbalancen og den

store afhængighed af udenlandsk efterspørgsel, gør det hensigtsmæssigt at

foretage en yderligere undersøgelse af, om der består eller afvikles ubalan-

cer, konkluderer Kommissionen.

Frankrig

I februar 2015 konkluderede Kommissionen, at Frankrig befandt sig i en situa-

tion med makroøkonomiske ubalancer, som kræver særlig overvågning og

stærke politiske tiltag.

En række indikatorer i resultattavlen overskrider stadig de vejledende græn-

seværdier, nemlig tab i eksportmarkedsandele, gælden i den private sektor og

den offentlige gæld.

6/7

EU-note - 2015-16 - E 14: Europæisk semester og nationalt semester: Ingen makroøkonomiske ubalancer i Danmark, ifølge EU-Kommissionen

Der er ingen tegn på en forbedring af handelsbalancen eller af konkurrence-

evnen. De løbende poster viser et stabilt

underskud,

samtidigt med at den

internationale nettoinvesteringsposition er forholdsvis negativ.

Eksportresul-

taterne

er fortsat ringe med betydelige akkumulerede tab af markedsandele.

Enhedslønomkostningerne er stadig høje, og giver ingen forbedring af om-

kostningskonkurrenceevnen. De private virksomheder har fortsat en lav ind-

tjening, hvilket begrænser mulighederne for gældsnedbringelse og investerin-

ger. Gælden i den private sektor ligger over grænseværdien og ligger side om

side med den høje og

stigende offentlige gældskvote,

som nærmer sig 100

% af BNP.

Situationen på arbejdsmarkedet er ikke god, og

arbejdsløsheden

er steget.

Ungdomsarbejdsløsheden er også høj .

Samlet set finder Kommissionen, at udviklingen i konkurrenceevnen, den høje

offentlige gæld sammenkoblet med den lave vækst og lave inflation, nødven-

diggør at undersøge risiciene relateret til de vedvarende ubalancer.

Samlet overblik over landene

Efter en økonomisk analyse af ubalancerne bør der ifølge Kommissionens

opfattelse foretages en dybdegående undersøgelse af ikke mindre end

medlemsstater med det formål at få foretaget en mere detaljeret gennemgang

af de økonomiske problemer og de tilhørende risici.

medlemsstater

nævnt ovenfor

er:

Belgien, Bulgarien, Tyskland, Frankrig, Kroatien, Italien, Ungarn, Irland, Hol-

land, Portugal, Rumænien, Spanien, Slovenien, Finland, Sverige, Storbritan-

nien, Estland og Østrig.

Følgende

lande har

ingen økonomiske ubalancer

af betydning:

Danmark,

Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland, Slovakiet, Luxembourg og Malta.

To lande er undtaget fra analyserne, Grækenland og Cypern, idet disse er

underlagt økonomiske tilpasningsproblemer med finansiel bistand.

Med venlig hilsen

Emil Broberg Andersen / Niels Hoffmeyer (3602)

7/7