Europaudvalget, Retsudvalget og Transport- og Bygningsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
23. november 2015
Passagerlisteoplysninger - PNR
Som led i den forstærkede indsats i bekæmpelsen af terrorisme er regi-
streringen af flypassageroplysninger kommet i fokus.
Historisk set har flyselskaberne haft interesse i at samle disse oplysnin-
ger til brug ved check-in, og for at bevare overblik over, hvilke passagerer
der reelt er ombord på de enkelte afgange.
Med forslaget forpligtes flyselskaberne til at videregive disse PNR-
oplysninger til en særlig PNR-myndighed.
Den generelle registrering af alle passager, der køber flybilletter og går
ombord på de enkelte flyafgange, skal øge politi- og anklagemyndighe-
ders mulighed for at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge ter-
rorhandlinger og grov kriminalitet.
Baggrund
Systematisk indsamling af passagerlisteoplysninger har fundet sted længe,
men er med digitaliseringen af bestilling og køb af billetter blev gjort nemme-
re. Det har medvirket til en overskuelig adgang til at sammenstille oplysninger
om passagernes køb af billetter med deres egentlig rejse på den specifikke
flyafgang. I de tragiske situationer, hvor fly er forulykket, har man med passa-
gerlisterne i hånden kunne identificere passagerer og personale ombord på
flyet.
1/5