EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 98
Offentligt

DEN

EUROPÆISKE

REVISIONSRET

2014

Vores revision — kort fortalt

Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets

årsberetninger for 2014

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

12, rue Alcide De Gasperi

1615 Luxembourg

LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1

E-post:

[email protected]

Internet:

http://eca.europa.eu

Twitter: @EUAuditorsECA

YouTube: EUAuditorsECA

Facebook: European Court of Auditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015

PDF

EPUB

ISBN 978-92-872-2922-9

ISBN 978-92-872-2927-4

ISBN 978-92-872-2933-5

doi:10.2865/855651 QJ-04-15-619-DA-C

doi:10.2865/941014 QJ-04-15-619-DA-N

doi:10.2865/685981 QJ-04-15-619-DA-E

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Tilladelse til at anvende eller gengive følgende foto skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten:

højre.

Gengivelse af følgende fotos er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og fotograf (hvis oplyst):

Echard, s. 22; Nikolay Doychinov, s. 33; KC Ortiz, s. 40; Georges Boulougouris, s. 42.

De Melo Moreira, s. 26.

Daniel Reinhardt, s. 31.

Bosch, s. 15; Jennifer Jacquemart, s. 32.

venstre.

Printed in Luxembourg

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

2014

Vores revision — kort fortalt

Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets

årsberetninger for 2014

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Formandens forord

Dette dokument sammenfatter og forklarer indholdet

i Den Europæiske Revisionsrets årsberetning om gennem‑

førelsen af EU’s budget for 2014 og årsberetningen om de

europæiske udviklingsfonde.

I disse beretninger afgiver vi erklæringer om, hvordan

EU‑midlerne er blevet brugt i årets løb, og gør opmærk‑

som på, hvor der var størst risiko for, at de blev anvendt

uregelmæssigt. Vi analyserer også, hvorfor der opstår fejl,

og fremsætter anbefalinger til, hvordan den økonomiske

forvaltning kan forbedres. Vores hovedmål er at hjælpe

Europa‑Parlamentet og Rådet med at kontrollere EU’s

økonomiske forvaltning som led i dechargeproceduren

vedrørende EU‑budgettet.

Regnskabsåret 2014 var det første år i EU’s programmeringsperiode 2014‑2020. Hovedparten af udgifterne i 2014 var

imidlertid blevet planlagt i perioden 2007‑2013. Det er derfor ingen overraskelse, at vores beretning har fokus på de

samme emner vedrørende økonomisk forvaltning som i de foregående år.

Vi har nu i mange år konstateret vedvarende høje fejlforekomster i EU’s udgifter. Vi fremhæver derfor muligheder‑

ne for at udnytte de disponible oplysninger bedre og i fuldt omfang anvende korrigerende foranstaltninger for at

reducere fejlene yderligere og inddrive flere af de midler, der er blevet brugt forkert.

EU skal naturligvis altid bestræbe sig på at udrette mere med det, der allerede er til rådighed. Vi har derfor anbefa‑

let, at der ved anvendelsen af EU‑midlerne i den aktuelle periode sættes mere fokus på performance.

Revisionsretten mener også, at EU’s politiske beslutningstagere bør udvikle en helt ny tilgang til forvaltningen af

EU’s udgifter og investeringer i fremtiden. Den kommende midtvejsevaluering af EU’s program for finansiel plan‑

lægning giver en mulighed for at overveje, hvordan man bedst både kan reducere fejlene og forbedre EU‑budget‑

tets samlede performance.

I mellemtiden henleder vi også opmærksomheden på, at der et påtrængende behov for, at Kommissionen og med‑

lemsstaterne tager hånd om en række finansielle efterslæb, der har hobet sig op. For nogle medlemsstater udgør de

samlede EU‑midler, som der endnu ikke er gjort krav på, en betydelig del af de årlige offentlige udgifter.

Hvis EU‑institutionerne og medlemsstaterne vil udnytte EU‑budgettets fulde potentiale til at investere i Europas

fremtid, skal der gøres en samlet indsats for at sikre bedre effektivitet. Det betyder, at EU‑budgettets potentiale

til at investere i Europas fremtid skal øges ved at reducere fejlene, udbetale de korrekte beløb hurtigere, investere

i projekter, der matcher Unionens mål, og måle afkastet af disse investeringer for at sikre, at de giver resultater og

tilfører merværdi.

Borgerne har ret til at vide, hvordan det går med disse investeringer, og hvilke resultater de har givet. Revisionsret‑

ten har forpligtet sig til at spille en vigtig rolle ved at bidrage til, at EU’s midler investeres forsvarligt og giver gode

resultater, advare om, hvor midlerne er udsat for risiko, og rådgive om, hvordan resultaterne kan forbedres.

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA

Formand for Den Europæiske Revisionsret

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Indhold

Side

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer og budskaber

Vores revision

Vores konstateringer

EU-regnskabet giver et retvisende billede

Den anslåede fejlforekomst ligger stadig over væsentlighedstærsklen på 2 %

Udgifterne til godtgørelser var mest behæftet med fejl

Korrigerende foranstaltninger har væsentligt reduceret den anslåede fejlforekomst

Kommissionen har mulighed for yderligere at forbedre sin risikovurdering og sin vurdering af de

korrigerende foranstaltningers effekt

Omfanget af potentielle krav og betalinger vedrørende programmeringsperioden 2007-2013 er stort

Rapporteringen om performance er stadig svag

Nærmere oplysninger om indtægterne og udgiftsområderne

Indtægter

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Naturressourcer

Et globalt Europa

Administration

De europæiske udviklingsfonde (EUF’erne)

Baggrundsoplysninger

Revisionsmetoden i ét blik

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Væsentlige konstateringer og budskaber

Sammendrag af revisionserklæringen for 2014

Den Europæiske Revisionsret afgiver en

blank erklæring

om rigtigheden af Den Europæiske Unions

regnskab

for 2014.

Indtægterne

i 2014 er samlet set

lovlige og formelt rigtige.

Betalingerne

i 2014 er væsentlig fejlbehæftede. Vi afgiver derfor en

afkræftende erklæring

om deres lovlig‑

hed og formelle rigtighed.

Revisionserklæringen i sin helhed findes i kapitel 1 i årsberetningen for 2014.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

EU’s regnskab for 2014 er opstillet korrekt i overensstemmelse med de internationale standarder og giver

retvisende billede.

Vi kunne derfor endnu en gang afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed. Vi

afgav derimod en afkræftende erklæring om udgifternes formelle rigtighed.

For betalingernes vedkommende ligger

den anslåede fejlforekomst,

som angiver uregelmæssighedernes

omfang, på 4,4 %, næsten det samme som i 2013 (4,5 %), og er stadig over væsentlighedstærsklen på 2 %.

Vi kom frem til

samme anslåede fejlforekomst

(4,6 %) for de udgifter, der afholdes under delt forvaltning

med medlemsstaterne, og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen. De højeste fejlforekomster

konstaterede vi i udgifterne til Økonomisk, social og territorial samhørighed (5,7 %) og Konkurrenceevne for

vækst og beskæftigelse (5,6 %). Administrationsudgifterne havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,5 %).

Der er en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomster. Den anslåede fejlforekomst for

godt-

gørelsesordninger

(5,5 %), hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede

aktiviteter på grundlag af modtagernes udgiftsanmeldelser, er dobbelt så høj som den anslåede fejlfore‑

komst for rettighedsprogrammer (2,7 %), hvor der ikke godtgøres omkostninger, men foretages betaling, når

bestemte betingelser er opfyldt.

Korrektioner

foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde en positiv indvirkning

på den anslåede fejlforekomst. Uden disse foranstaltninger ville den samlede anslåede fejlforekomst have

været 5,5 %. Kommissionen har mulighed for yderligere at forbedre sin risikovurdering og sin vurdering af de

korrigerende foranstaltningers effekt.

Hvis Kommissionen, medlemsstaternes myndigheder eller de uafhængige revisorer havde udnyttet alle de

disponible oplysninger, kunne de have

forhindret eller opdaget og korrigeret

en betydelig del af fejlene.

De beløb, der skal betales i indeværende år og de kommende år,

er stadig meget store. Det har afgøren‑

de betydning, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at afhjælpe dette vedvarende problem. For nogle

medlemsstater udgør puklen af uudnyttede midler en betydelig del af deres samlede offentlige udgifter.

De perioder, som tiårsstrategien

Europa 2020

og EU’s syvårige budgetcyklus dækker (2007‑2013 og 2014‑

2020), er ikke tilpasset hinanden. Medlemsstaterne lægger ikke tilstrækkelig vægt på at opfylde Euro‑

pa 2020‑målene i deres partnerskabsaftaler og programmer. Begge disse forhold begrænser Kommissionens

mulighed for at overvåge og rapportere om

performance og EU-budgettets bidrag

til Europa 2020.

Den kommende midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme for 2014‑2020 har stor betydning for

forvaltningen af EU’s udgifter. Det er vigtigt, at Kommissionen så hurtigt som muligt

analyserer områder,

hvor der vedvarende er høje fejlforekomster,

og vurderer mulighederne for at reducere fejlene og samti‑

dig sætte øget fokus på performance i udgiftsanvendelsen.

Årsberetningen for 2014 om EU‑budgettet og årsberetningen for 2014 om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds

(EUF’s) aktiviteter kan findes i deres helhed på vores websted: http://www.eca.europa.eu/da/Pages/AR2014.aspx

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Vores revision

EU-budgettet

EU-udgifterne er et vigtigt instrument til opnåelse af politikmål.

Hvert år reviderer vi EU‑budgettets indtægter

og udgifter og afgiver erklæring om, i hvilken udstrækning årsregnskabet er rigtigt, og indtægts‑ og udgiftstransak‑

tionerne overholder de gældende regler og forordninger.

I 2014 beløb udgifterne sig til i alt

142,5 milliarder euro,

ca. 285 euro pr. borger. Dermed udgjorde de

næsten to

procent af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter.

Europa‑Parlamentet og Rådet vedtager budgettet for ét år ad gangen inden for den syvårige finansielle ramme. Det

er primært Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre, at midlerne anvendes korrekt. Ca. 76 % af budgettet anven‑

des under såkaldt

»delt forvaltning«,

hvor de enkelte medlemsstater tildeler midlerne og forvalter udgifterne

i overensstemmelse med EU‑lovgivningen (det gælder f.eks. udgifterne på området økonomisk, social og territorial

samhørighed og på området naturressourcer).

Hvor kommer pengene fra?

Pengene til EU‑budgettet kommer fra forskellige kilder. Hovedparten indbetales af medlemsstaterne på grundlag af

deres bruttonationalindkomst (94,9 milliarder euro). Blandt de øvrige kilder kan nævnes betalinger fra medlemssta‑

terne baseret på den moms, de opkræver (17,7 milliarder euro), samt told og landbrugsafgifter (16,4 milliarder euro).

Hvad bruges pengene til?

Det årlige EU‑budget bruges på en bred vifte af områder (jf.

diagram 1).

Der foretages betalinger til så forskellige

aktiviteter som landbrug og udvikling af land‑ og byområder, transportinfrastrukturprojekter, forskning, kurser for

arbejdsløse, støtte til lande, som ønsker at blive medlem af EU, og bistand til nabolande og udviklingslande.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Diagram 1

EU’s samlede udgifter i 2014 (142,5 milliarder euro)

Naturressourcer

Økonomisk, social og territorial

samhørighed

Konkurrenceevne for vækst og

beskæftigelse

Administration

Et globalt Europa

Sikkerhed og unionsborgerskab

Andet (kompensation og særlige

instrumenter)

1,7

0,5

8,8

7,2

13,3

56,6

54,4

mia. €

EU‑udgifterne er karakteriseret ved to typer udgiftsordninger med forskellige risikomønstre:

Rettighedsprogrammer,

hvor der foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt. Sådanne pro‑

grammer kan f.eks. vedrøre studie‑ og forskningsstipendier (på udgiftsområdet konkurrenceevne) direkte

støtte til landbrugere (på udgiftsområdet naturressourcer), direkte budgetstøtte (på udgiftsområdet Et glo‑

balt Europa) eller lønninger og pensioner (på udgiftsområdet administration).

Godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede

aktiviteter. Blandt sådanne ordninger kan nævnes forskningsprojekter (på udgiftsområdet konkurrenceevne),

investeringsordninger vedrørende regionaludvikling og udvikling af landdistrikter (på udgiftsområderne

samhørighed og naturressourcer), uddannelsesordninger (på udgiftsområdet samhørighed) og udviklings‑

projekter (på udgiftsområdet Et globalt Europa).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Vores konstateringer

EU-regnskabet giver et retvisende billede

EU’s regnskab for 2014 er opstillet korrekt i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder for den

offentlige sektor og giver et retvisende billede af EU’s finansielle resultater i regnskabsåret samt af EU’s aktiver og

passiver ved regnskabsårets udgang. Vi kunne derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed (»godken‑

de regnskabet«), som vi har gjort det siden 2007.

Den anslåede fejlforekomst ligger stadig over væsentlighedstærsklen på 2 %

Et centralt element i vores arbejde består i at

teste stikprøver af transaktioner

fra hele EU‑budgettet for at nå

frem til objektive og grundige skøn over, i hvilken udstrækning indtægterne og de forskellige udgiftsområder er

behæftet med fejl.

Diagram 2

er en oversigt over resultaterne for 2014. Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode og den

anslåede fejlforekomst på side 45 og 46.

Diagram 2

Test af transaktioner — resultaterne for EU’s 2014-budget som helhed

Det reviderede beløb og den anslåede fejlforekomst

Indtægter (143,9 mia. €)

Udgifter (144,5 mia. €)

100

150

mia. €

Fejlfore-

komst

0,0 %

4,4 %

Revisions-

konklusion

Uden væsentlig

fejlforekomst

Væsentlig

fejlbehæftede

Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede i den statistiske stikprøve af transaktioner.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Vi konkluderer, at

indtægterne i 2014 var uden væsentlig fejlforekomst.

For udgiftsbudgettet som helhed betyder

den anslåede fejlforekomst på 4,4 %,

at vi afgiver en afkræf‑

tende erklæring om udgifternes formelle rigtighed (begrebet »formel rigtighed« forklares på side 46).

Testen af transaktioner giver også resultater for de enkelte udgiftsområder som vist i diagram

Der gives flere oplysninger om resultaterne vedrørende indtægterne og de enkelte udgiftsområder på side 25‑44

og i de relevante kapitler i årsberetningen for 2014.

Diagram 3

Test af transaktioner — resultaterne for EU’s udgiftsområder i 2014

Udgiftsområde*

Naturressourcer

Økonomisk, social

og territorial

samhørighed

Konkurrenceevne

for vækst og

beskæftigelse

Et globalt Europa

Det reviderede beløb** og den anslåede fejlforekomst

57,5 mia. €

55,7 mia. €

13,0 mia. €

7,4 mia. €

2,7 %

Uden

væsentlig

fejlforekomst

mia. €

5,6 %

3,6 %

5,7 %

Revisions-

konklusion

Væsentlig

fejlbehæftede

Administration

8,8 mia. €

0,5 %

er beregnet på grundlag af de

under

Den anslåede fejlforekomststatistiske standardteknikker tilkvantificerbare fejl, som vi konstaterede kapitelvores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af

transaktioner. Vi anvender

at anslå fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til

1 i årsberetningen for 2014).

* Vi har ikke et særskilt kapitel om og giver ikke en specifik vurdering af udgifterne på FFR-udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) og

FFR-udgiftsområde 6 (Kompensationer) samt de øvrige udgifter (under særlige instrumenter uden for FFR 2014-2020 såsom nødhjælpsreserven, Den

Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og fleksibilitetsinstrumentet). Vores arbejde på disse områder

bidrager dog til vores samlede konklusion om udgifterne for regnskabsåret 2014.

** Beløbsforskellene mellem diagram 1 og diagram 3 skyldes, at vi undersøger betalingstransaktionerne, når udgifterne er afholdt, registreret og godkendt.

Forskudsbetalinger undersøges først, når modtageren forelægger dokumentation for, at midlerne er blevet anvendt korrekt, og forskuddet afregnes eller

kan kræves tilbagebetalt.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Analyse af revisionsresultaterne

For betalingernes vedkommende ligger den anslåede fejlforekomst, som angiver uregelmæssighedernes om‑

fang, på 4,4 %, næsten det samme som i 2013 (4,5 %). Den ligger fortsat over væsentlighedstærsklen på 2 %

(jf. diagram

4).

Diagram 4

Anslået fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2012-2014)

4,5 %

4,4 %

2012

Øvre fejlgrænse

2013

Anslået fejlforekomst

2014

Nedre fejlgrænse

Væsentlighedstærskel

Bemærk:

Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten. Vi har 95 % sikkerhed for, at fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre

fejlgrænse og den øvre fejlgrænse (flere oplysninger kan findes i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen for 2014).

Den anslåede fejlforekomst for 2012 og 2013 er blevet justeret efter vores ajourførte fremgangsmåde til kvantificering af alvorlige fejl i forbindelse med

offentlige indkøb.

Vi har ajourført vores revisionstilgang: Indvirkning på resultaterne for 2013 og 2012

I årsberetningerne for 2013 og 2012 rapporterede vi en anslået fejlforekomst på henholdsvis 4,7 % og 4,8 % for

EU‑budgettet som helhed. I årsberetningen for 2014 er disse tal i forbindelse med sammenligninger angivet

henholdsvis 0,2 og 0,3 procentpoint lavere, fordi vi har ajourført den måde, hvorpå vi kvantificerer

alvorlige

brud på reglerne for offentlige indkøb.

Nærmere bestemt har vi indført en forholdsmæssig fremgangsmå‑

de til beregning af fejl med relation til ændring af kontrakter. Denne ændring har ingen indvirkning på vores

konklusioner eller på substansen i vores revisionsresultater for de to regnskabsår. Fejlforekomsten er stadig klart

væsentlig.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Fejl, spild og svig

Vores skøn over fejlforekomsten er ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Den er et skøn over, hvor

mange af midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med de

gældende regler og bestemmelser. Typiske fejl er betalinger vedrørende udgifter, der ikke er støtteberettigede,

eller indkøb, der ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne for offentlige indkøb.

Svig er forsætlig vildledning for vindings skyld. Når vi under vores revisionsarbejde støder på tilfælde af for‑

modet svig, indberetter vi de pågældende sager til

OLAF,

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som

i fornødent omfang efterforsker og følger op på sagerne i samarbejde med myndighederne i medlemsstaterne.

Under revisionen vedrørende 2014 vurderede vi ca. 1 200 transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Vi

fandt 22 sager, hvor der var mistanke om svig (2013: 14), og sendte dem til OLAF. Anmeldelse af omkostninger,

som ikke opfyldte støttekriterierne, var det hyppigst forekommende problem i de sager, hvor der var mistanke

om svig, efterfulgt af interessekonflikter og andre uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige indkøb samt

kunstigt skabte betingelser for at få støtte. Også i forbindelse med arbejde, der ikke vedrører revisionserklærin‑

gen, finder vi i løbet af året sager, hvor der er mistanke om svig.

diagram 5

sammenlignes de anslåede fejlforekomster på de forskellige udgiftsområder i den nye flerårige fi‑

nansielle ramme (FFR). Samlet set blev stigningerne i den anslåede fejlforekomst for

Konkurrenceevne for vækst og

beskæftigelse, Økonomisk, social og territorial samhørighed

samt

Et globalt Europa

opvejet af væsentlige fald på områ‑

derne

Naturressourcer

Administration.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Diagram 5

Sammenligning af de anslåede fejlforekomster på EU’s udgiftsområder (2012 og 2014)

Udgiftsområde

Anslåede fejlforekomster

2013

Økonomisk, social og territorial

samhørighed

Naturressourcer

Konkurrenceevne for vækst og

beskæftigelse

Et globalt Europa

Administration

5,3 %

4,4 %

4,0 %

2014

5,7 %

5,6 %

3,6 %

2,7 %

2,1 %

1,1 %

0,5 %

beregnet på grundlag af de

Den anslåede fejlforekomst erfejlforekomsten (jf. bilag 1.1 kvantificerbare fejl, som vi konstaterede i stikprøven af transaktioner. Vi anvender statistiske

standardteknikker til at anslå

til kapitel 1 i årsberetningen for 2014).

* De anslåede fejlforekomster for 2013 er blevet justeret for at muliggøre sammenligning med de nye FFR-udgiftsområder og ved anvendelse af den

ajourførte fremgangsmåde til kvantificering af alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb.

Den anslåede fejlforekomst i udgifterne til

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

er væsentlig højere i 2014

(5,6 %) end i de tilsvarende udgifter i 2013 (4,0 %). En stor del af disse udgifter er baseret på godtgørelse af omkost‑

ninger. De konstaterede fejl knytter sig til forskellige kategorier af ikkestøtteberettigede udgifter (især personale‑

omkostninger, andre direkte omkostninger og indirekte omkostninger).

Den anslåede fejlforekomst i 2014 for

Økonomisk, social og territorial samhørighed

(5,7 %) består af en anslået

fejlforekomst på 6,1 % i udgifterne til regional‑ og bypolitikken og en anslået fejlforekomst på 3,7 % på området

beskæftigelse og sociale anliggender. Næsten alle udgifterne på dette område er baseret på godtgørelse af om‑

kostninger, og de væsentligste årsager til fejl er alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb (der tegner sig for

næsten halvdelen af den anslåede fejlforekomst) og ikkestøtteberettigede omkostninger i udgiftsanmeldelserne

(over en fjerdedel af den anslåede fejlforekomst).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

diagram 6

analyserer vi, hvor meget de forskellige udgiftsområder i FFR bidrager til den samlede anslåede fejlfore‑

komst.

Økonomisk, social og territorial samhørighed

er EU‑budgettets næststørste udgiftsområde og har den højeste

anslåede fejlforekomst. Det leverer derfor det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst (halvdelen).

Naturressourcer

er EU‑budgettets største udgiftsområde og bidrager med sin høje anslåede fejlforekomst for 2014

også væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst (en tredjedel).

Diagram 6

Fordelingen af den samlede anslåede fejlforekomst på udgiftsområder og fejltyper

(2014)

Andet:

0,1 %

Administration:

<0,1 %

Et globalt Europa:

0,1 %

Konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse:

0,5 %

Naturressourcer:

1,5 %

Andre fejltyper:

0,1 %

Ikkestøtteberettigede projekter/aktiviteter

eller støttemodtagere:

0,2 %

Administrative fejl vedrørende

naturressourcer:

0,2 %

Ukorrekte arealangivelser fra

landbrugere:

0,9 %

Alvorlige fejl i forbindelse med

oﬀentlige indkøb:

1,2 %

4,4 %

Økonomisk, social og territorial

samhørighed:

2,2 %

Ikkestøtteberettigede omkostninger

i omkostningsanmeldelser:

1,8 %

Udgiftsområdernes

bidrag til den

samlede anslåede fejlforekomst

Samlet

anslået fejlforekomst

for

EU-budgettet som helhed

Fejltypernes

bidrag til den

samlede anslåede fejlforekomst

Andel af den samlede anslåede fejlforekomst udtrykt i procentpoint.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kommer stadig fra udgifter, der ikke opfyldte de nødven‑

dige betingelser for at blive godkendt under EU‑finansierede projekter (ikkestøtteberettigede

omkostninger i omkost‑

ningsanmeldelser:

41 % af den samlede anslåede fejlforekomst). Det næststørste bidrag til fejlforekomsten i 2014

kommer fra

alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb:

27 % af den samlede anslåede fejlforekomst. Det skal

desuden bemærkes, at fejl vedrørende

ikkestøtteberettigede projekter/aktiviteter eller modtagere

bidrager væsentlig

mindre til den samlede anslåede fejlforekomst i 2014 end i 2013 (jf.

diagram 7).

Diagram 7

Sammenligning af fejltyperne og deres bidrag til den samlede anslåede

fejlforekomst (2013 og 2014)

Fejltype

Bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst

2013 (4,5 %*)

Ikkestøtteberettigede omkostninger

i omkostningsanmeldelser

1,9 %

2014 (4,4 %)

1,8 %

Ikkestøtteberettigede projekter/aktiviteter

eller støttemodtagere

Alvorlige fejl i forbindelse med oﬀentlige

indkøb

Ukorrekte arealangivelser fra landbrugere

1,2 %

1,0 %

0,8 %

0,6 %

0,2 %

0,1 %

0,9 %

Administrative fejl vedrørende naturressourcer

0,1 %

Andre fejltyper

0,1 %

Andel af den samlede anslåede fejlforekomst udtrykt i procentpoint.

* De anslåede fejlforekomster for 2013 er blevet justeret for at muliggøre sammenligning og ved anvendelse af den ajourførte fremgangsmåde til

kvantificering af alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Hvad angår aktionsudgifterne er den anslåede fejlforekomst den samme (4,6 %) for de udgifter, der afholdes under

delt forvaltning med medlemsstaterne (2013: 4,9 %), og de andre former for aktionsudgifter, hvor Kommissionen

spiller en ledende rolle (2013: 3,7 %).

Administrationsudgifterne var uden væsentlig fejlforekomst — anslået fejlforekomst 0,5 % i 2014 (2013: 1,0 %).

Denne sammenligning er baseret på tal beregnet under hensyntagen til vores ajourførte tilgang til fejl vedrørende

offentlige indkøb (jf.

tekstboksen

på side 10).

Udgifterne til godtgørelser var mest behæftet med fejl

Den korrekte beregning af betalinger til modtagerne afhænger ofte af oplysninger, som disse selv har indsendt. Det

har især betydning i forbindelse med godtgørelser.

Følgende fejl optræder i EU’s forskellige typer programudgifter:

Den anslåede fejlforekomst i godtgørelsesudgifterne er 5,5 % (2013: 5,6 %). Typiske fejl er ikkestøtteberetti‑

gede omkostninger i omkostningsanmeldelser, ikkestøtteberettigede projekter, aktiviteter og støttemodta‑

gere samt alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb.

Den anslåede fejlforekomst i rettighedsprogrammerne er 2,7 % (2013: 3,0 %), og typiske fejl er landbrugeres

overanmeldelser af landbrugsarealer og administrative fejl, der indvirker på betalinger til landbrugere.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Diagram 8

er baseret på vores revisionstest af EU‑udgifter i de seneste to år og viser vores vurdering af de risikopro‑

filer, der knytter sig til forskellige transaktionstyper og anslåede fejlforekomster. Den bygger både på elementer af

faglig vurdering (systemvurderinger og vurderinger af risici forbundet med transaktionstyper) og empiriske ele‑

menter (anslåede fejlforekomster over en periode på to år).

Diagram 8

Forholdet mellem transaktionstyper, risici og anslåede fejlforekomster i EU-transak-

tioner (2013-2014)

Højere risiko

Anslået fejlforekomst

Risiko som følge af transaktionernes art og kompleksitet

Samlet risiko:

mellemhøj

Samhørighed og

naturressourcer — godtgørelse

af projektomkostninger

Samlet risiko:

høj

Udvikling af landdistrikter —

arealrelaterede rettigheder

Konkurrenceevne og »Et globalt Europa« —

godtgørelse af projektomkostninger

Anslået fejlforekomst 2013-2014

Væsentlighed: 2,0 %

EGFL – arealrelaterede rettigheder

Forsknings- og uddannelsestilskud –

andre transaktioner end godtgørelser

Administration: lønninger, pensioner og andre

administrationsomkostninger

Samlet risiko:

lav

Samlet risiko:

mellemhøj

Rettigheder

Godtgørelser

Budgetstøtte

Risiko som følge af systemernes kvalitet

Højere risiko

Forklaring:

• Betalingsstrømmene er grupperet efter deres art.

• Cirklernes farve viser, om udgifterne er godtgørelses- eller rettighedsbaserede.

• Cirklernes størrelse viser deres vægt i forhold til de samlede udgifter.

• Cirklernes placering på 45-graderslinjen viser den relative anslåede fejlforekomst.

• Godtgørelserne vedrørende multidonorprojekter på udgiftsområdet »Et globalt Europa« kan i praksis have mange træk til fælles med

rettighedsudgifterne og er mindre fejlbehæftede.

• Kommissionen fastslår, at modtagerne har ret til budgetstøtte, før der foretages betalinger.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Korrigerende foranstaltninger har væsentligt reduceret den anslåede

fejlforekomst

Medlemsstaterne og Kommissionen træffer

korrigerende foranstaltninger

i forbindelse med regelstridige udgif‑

ter, og når fejl i betalingerne ikke er blevet opdaget tidligere i processen. De mekanismer, der bruges til at foretage

og registrere korrektioner, er komplekse. Vi forsøger i vores revisionsresultater at tage hensyn til disse foranstaltnin‑

ger, når de er truffet før betalingen eller før vores undersøgelse. Vi kontrollerer anvendelsen af korrektionerne (f.eks.

inddrivelser fra støttemodtagerne og korrektioner på projektniveau) og justerer kvantificeringen af fejlene, hvis det

er relevant. Vi noterer også korrektioner, der er foretaget efter beskeden om vores revision, men vi mener ikke, at

korrektioner udløst af vores arbejde kan betragtes som repræsentative for populationen som helhed.

Hvis der i 2014 ikke var blevet anvendt korrigerende foranstaltninger på de betalinger, som vi reviderede, ville den

samlede anslåede fejlforekomst have været 5,5 % i stedet for 4,4 %.

I forbindelse med en del fejlbehæftede transaktioner konstaterede vi imidlertid også, at hvis Kommissionen, med‑

lemsstaternes myndigheder eller de uafhængige revisorer havde udnyttet alle de disponible oplysninger, kunne de

have forhindret eller opdaget og korrigeret fejlene.

På grundlag af transaktionerne i vores stikprøve konkluderer vi, at dette kunne have reduceret den anslåede fejl‑

forekomst for både de udgifter, der afholdes under delt forvaltning, og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommis‑

sionen. Anvendelse af alle de disponible oplysninger kunne f.eks. have reduceret fejlforekomsten med 3,3 procent‑

point for udgifterne både til

regional‑ og bypolitikken

(6,1 %) og til

udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og

fiskeri

(6,2 %) — jf. side 34‑38. På området

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse,

der forvaltes direkte af Kom‑

missionen, kunne den anslåede fejlforekomst (5,6 %) have været reduceret med 2,8 procentpoint — jf. side 27‑29.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Kommissionen har mulighed for yderligere at forbedre sin risikovurdering og

sin vurdering af de korrigerende foranstaltningers effekt

Hvert generaldirektorat i Kommissionen udarbejder en årlig aktivitetsrapport. Kommissionens sammenfattende

rapport samler disse oplysninger og indeholder en erklæring om, at Kommissionen påtager sig det overordnede

politiske ansvar for forvaltningen af EU’s budget.

Vi konstaterede, at den sammenfattende rapport for 2014 gav bedre oplysninger end de foregående års rapporter.

Regnskabet viser nu, hvilke korrektioner der allerede var foretaget, før udgifterne blev registreret. Der er dog mulig‑

hed for at give yderligere oplysninger og sikre en konsekvent og nøjagtig vurdering og præsentation af risiciene og

af de korrigerende foranstaltningers effekt.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater fås i kapitel 1 »Revisionserklæring med underbyggende oplys‑

ninger« i 2014‑årsberetningen om EU’s budget.

Årsberetningen kan findes i sin helhed på vores websted: http://www.eca.europa.eu/da/Pages/AR2014.aspx

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Omfanget af potentielle krav og betalinger vedrørende programmeringsperi-

oden 2007-2013 er stort

Betalingsbudgettet for 2014 var det næsthøjeste nogensinde. Ligesom i 2013 var de endelige betalinger (142,5 milli‑

arder euro) ca. 5 % højere end den oprindelige prognose i FFR (135,9 milliarder euro). Dette krævede syv ændrings‑

budgetter og aktivering af »margenen til uforudsete udgifter« — et instrument, der kan anvendes som sidste udvej

til at reagere på uforudsete omstændigheder.

Det »økonomiske resultat« for 2014 var et underskud: Passiverne voksede hurtigere end aktiverne.

Omfanget af forpligtelser i 2014 holdt sig klart under det samlede loft (76,6 % af det disponible beløb). Dette afspej‑

ler antallet af nye programmer, som Kommissionen godkendte i det første år af den nye FFR for 2014‑2020.

Hvad er forpligtelser og betalinger?

EU‑budgettet har to komponenter: forpligtelser (beløb, der skal betales i det pågældende år eller senere år) og

betalinger (som dækker udbetaling af midler i det pågældende år). Der kan kun afholdes en betaling, hvis der

foreligger en gyldig forpligtelse. De årlige lofter for forpligtelser og betalinger fastsættes i den flerårige finan‑

sielle ramme, der vedtages af Rådet og Parlamentet.

Der er et betydeligt efterslæb med hensyn til absorberingen af flerårige midler, og det kan være en væsentlig udfor‑

dring for nogle medlemsstater.

Vi anbefaler, at Kommissionen i sin budgetmæssige og økonomiske forvaltning tager de kapacitetsmæssige

begrænsninger i visse medlemsstater i betragtning.

Omfanget af de kumulerede uindfriede budgetforpligtelser i forbindelse med udgifter, som har flerårig karakter, er

fortsat meget stort. De fleste af disse uindfriede forpligtelser vedrører den tidligere FFR for 2007‑2013. Vi konstatere‑

de også, at der står store kontante beløb i finansielle instrumenter.

Vi anbefaler, at Kommissionen overvejer foranstaltninger, som kan medføre, at de uindfriede forpligtelser

nedbringes, at programmerne for 2007-2013 afsluttes hurtigere, og at omfanget af kontante midler hos

tilsynsførende reduceres. Vi anbefaler også, at der anlægges et mere langsigtet perspektiv og bl.a. ud-

arbejdes prognoser vedrørende budgetlofter, betalingsbehov, kapacitetsbegrænsninger og potentielle

frigørelser.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

fås i kapitel 2 i 2014‑årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Rapporteringen om performance er stadig svag

EU‑midler skal anvendes i overensstemmelse med

principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning:

sparsom‑

melighed, produktivitet og effektivitet. At opnå god performance omfatter input (de finansielle, menneskelige, ma‑

terielle og organisatoriske ressourcer og reguleringstiltag, som kræves til gennemførelsen af programmet), output

(programmets leverancer), resultater (programmets umiddelbare virkninger for de direkte adressater eller modtage‑

re) og effekt (de langsigtede ændringer i samfundet, som i det mindste delvis kan tilskrives EU‑foranstaltningen). Vi

vurderer regelmæssigt disse aspekter i vores forvaltningsrevisioner.

Europa 2020 er EU’s tiårsstrategi for beskæftigelse og vækst og er med til at fokusere både EU’s og medlemsstater‑

nes udgifter. Strategien blev lanceret i 2010 for at skabe betingelser for »intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«.

Det er en udfordring at overvåge og rapportere om Europa 2020

Under de politiske ambitioner i Europa 2020 er der en

kompleks struktur,

der omfatter fem overordnede mål, syv

flagskibsinitiativer og for de europæiske struktur‑ og investeringsfondes vedkommende (ESI‑fondene) 11 tematiske

mål. Vi konstaterede imidlertid, at disse forskellige lag ikke, hverken hver for sig eller tilsammen, er udformet med

henblik på at omsætte Europa 2020’s politiske ambitioner til nyttige operationelle mål.

De perioder, der dækkes af tiårsstrategien Europa 2020 og EU’s syvårige budgetcyklus — kaldet den flerårige

finansielle ramme (FFR) — er

ikke tilpasset hinanden.

Den overvågnings‑ og rapporteringsramme, der ligger til

grund for FFR, blev først med FFR 2014‑2020 bragt i overensstemmelse med Europa 2020. Den første halvdel af Euro‑

pa 2020‑strategien er derfor blevet gennemført under en FFR, der er udformet til en anden strategi. Det begræn‑

ser Kommissionens mulighed for at overvåge EU‑budgettets bidrag til gennemførelsen af Europa 2020‑strategien

i FFR‑perioden 2007‑2013.

Vi konstaterede også, at Kommissionen hidtil kun i begrænset omfang har rapporteret om EU‑budgettets bidrag

til opfyldelsen af Europa 2020‑målene. Der er indført en række elementer til et effektivt overvågnings‑ og rappor‑

teringssystem. Kommissionens statistiske kontor, Eurostat, stiller statistiske data til rådighed om EU’s og de enkelte

medlemsstaters resultater med henblik på at opfylde Europa 2020’s overordnede mål. Kommissionens gennemgang

af Europa 2020 er imidlertid blevet udsat til begyndelsen af 2016. Endvidere giver resultaterne af den offentlige

høring om Europa 2020 ikke feedback om EU‑programmernes betydning for Europa 2020.

Vi anbefaler, at Kommissionen stiller hensigtsmæssige forslag til lovgiver med henblik på, at EU-strategien

og FFR tilpasses bedre til hinanden. Det vil gøre det nemmere at sikre, at der findes passende og effektive

overvågnings- og rapporteringsordninger for fremtidige EU-strategier.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Der lægges ikke tilstrækkelig vægt på opfyldelse af Europa 2020-målene i partnerskabsaftaler

og programmer

De potentielle fordele ved at kombinere de europæiske struktur‑ og investeringsfonde (ESI‑fondene) er ikke fuldt ud

blevet opnået. God anvendelse af ESI‑fondene er af stor betydning for EU’s bestræbelser på at nå Europa 2020‑må‑

lene. Det indebærer potentielle fordele med hensyn til at gøre EU‑aktionerne sammenhængende at kombinere

de fem ESI‑fonde i én paraplyforordning og én partnerskabsaftale for hver medlemsstat. Der anvendes imidlertid

fortsat forskellige regler på fonds‑ og dermed på programniveau.

Hvad er partnerskabsaftaler og programmer?

Partnerskabsaftalerne

mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat er kernen i rammen for ESI‑fonde‑

ne. De skitserer det enkelte lands udviklingsbehov og indeholder for hver ESI‑fond et sammendrag af de vigtig‑

ste forventede resultater for hvert enkelt udvalgt tematisk mål. Det er på grundlag af disse aftaler, at medlems‑

staterne opretter

programmer

for hver enkelt fond (eller for flere fonde), som fastsætter prioriteterne for det

pågældende land eller den pågældende region.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Der bør lægges mere vægt på resultater, navnlig i partnerskabsaftalerne. Der er sket fremskridt, men der er behov

for et styrket fokus på resultater. I nogle af de undersøgte partnerskabsaftaler var de forventede resultater vagt

formuleret og udtrykt kvalitativt uden angivelse af ændringens omfang.

Vi anbefaler, at Kommissionen foreslår

lovgiver, at medlemsstaterne i deres partnerskabsaftaler og programmer skal medtage de kvantificerede

resultater, der forventes opnået med finansieringen.

For alle fem ESI‑fondes vedkommende får Kommissionen vanskeligt ved at overvåge og rapportere konsekvent om

de tematiske mål og hermed om disse fondes bidrag til gennemførelsen af Europa 2020. Europa 2020‑strategiens

mål på højt niveau omsættes ikke systematisk til operationelle mål i partnerskabsaftalerne og programmerne. Med

hensyn til to ESI‑fonde (ELFUL og EHFF) konstaterede vi, at lovgivningen ikke indeholder krav om, at de skal struktu‑

reres omkring tematiske mål. Det skal endvidere bemærkes, at indførelsen af fælles indikatorer for den enkelte fond

er et vigtigt skridt, men at der er begrænsninger i udformningen, som vil få en væsentlig dominoeffekt på kvalite‑

ten af Kommissionens rapportering.

Vi anbefaler, at alle partnerskabsaftalerne og programmerne omfatter

fælles resultatindikatorer, som deles af de forskellige fonde, hvor det er muligt, og som er udformet til at

overvåge fremskridt på lokalt niveau, på medlemsstatsniveau og på EU-niveau. Kommissionen bør stille

forslag til lovgiver med henblik på at adressere disse forhold.

Ringe performance i form af opnåede resultater forhindrer ikke medlemsstaterne i at få adgang til resultatreserven.

Resultatreserven bør være det væsentligste incitament for medlemsstaterne til fortsat at sætte fokus på performan‑

ce, når programmerne er gået i gang. En lille andel af EU’s finansiering til medlemsstaterne kan holdes tilbage og

kun stilles til deres rådighed, hvis de opfylder bestemte mål. Der er imidlertid svagheder i ordningerne, som svæk‑

ker resultatrammen for så vidt angår anvendelsen af indikatorer og incitamenter samt det nødvendige fokus på

resultater.

Vi anbefaler, at Kommissionen foreslår lovgiver, at resultatrammen så vidt muligt bliver baseret

på fælles resultatindikatorer.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Samlede resultater

Målene bør i endnu højere grad tilpasses til en performancekultur

Der er sket forbedringer i den årlige rapportering om performance fra Kommissionens forskellige generaldirektora‑

ter (GD’er). Dette ses i vejledningen fra centralt hold om udarbejdelse af programredegørelser, forvaltningsplaner

og årlige aktivitetsrapporter.

Rapporteringen er dog ikke fuldt ud tilpasset til overgangen fra den gamle til den nye FFR. Ofte er det ikke muligt

at identificere de delmål og mål fra den gamle FFR, der er blevet opretholdt eller ajourført, og dem, der er blevet

afskaffet. Da der ikke foreligger sammenlignelige oplysninger, er der en risiko for, at det ikke kan vurderes, om tidli‑

gere delmål og mål er blevet nået.

Svagt fokus på resultater og på valuta for pengene

I 2014 vedtog Revisionsretten 24 særberetninger om en bred vifte af emner inden for forvaltningsrevision. I beret‑

ningerne undersøges det, om EU’s intervention blev forvaltet i overensstemmelse med principperne for forsvarlig

økonomisk forvaltning (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet). Vi har gennemgået disse beretninger for

at vurdere, om der på de undersøgte områder var fokus på resultater, og om det var de projekter, der sandsynligvis

ville give mest valuta for pengene, der blev valgt. Nedenfor gives nogle eksempler.

Eksempler: Svagt fokus på resultater

I vores revision af EuropeAid konkluderede vi, at de anvendte overvågnings‑ og evalueringssystemer ikke

gav tilstrækkelige oplysninger om de resultater, der var opnået (særberetning nr. 18/2014). Tilsvarende kon‑

staterede vi i vores særberetning om Fonden for De Ydre Grænser, at de ansvarlige myndigheder ikke eller

ikke i tilstrækkeligt omfang overvågede opnåelsen af resultater (særberetning nr. 15/2014).

Eksempel: Det er ikke altid de projekter, der sandsynligvis vil give mest valuta for pengene, der er blevet valgt

Vi konstaterede dårlig projektudvælgelse i vores revision af EU‑finansierede lufthavnsinfrastrukturer. Kun

for ca. halvdelen af de undersøgte projekter kunne det påvises, at der var behov for EU‑investeringer. Endvi‑

dere var ca. en tredjedel af lufthavnene ikke rentable, og der var risiko for, at de ville blive lukket, hvis de

ikke løbende modtog offentlig støtte (særberetning nr. 21/2014).

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores vurdering af performance fås i kapitel 3 »Opnåelse af resultater ved hjælp af EU‑budgettet«

i 2014‑årsberetningen om EU’s budget.

Samtlige særberetninger kan findes på Revisionsrettens websted: http://www.eca.europa.eu/da/Pages/AuditReportsOpinions.aspx

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om

indtægterne og udgiftsområderne

NB: Angivelse af navnene på medlemsstater i eksempler:

Vi anvender en stikprøvemetode og reviderer ikke transaktioner i alle medlemsstater, modtagerstater og/

eller regioner hvert år. Dette dokuments eksempler på fejl gives for at vise de hyppigst forekommende

fejltyper. Der kan ikke på grundlag af disse eksempler drages konklusioner om de berørte medlemsstater,

modtagerstater og/eller regioner.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Indtægter

143,9 milliarder euro

Vores revision

Revisionen dækkede de indtægter, som EU finansierer sit budget med. I 2014 udgjorde de bidrag, der beregnes på

grundlag af medlemsstaternes BNI og den moms, de opkræver, henholdsvis 66 % og 12 % af EU’s samlede indtæg‑

ter. De traditionelle egne indtægter, hovedsagelig told på importerede varer og sukkerproduktionsafgifter, som

medlemsstaternes nationale myndigheder opkræver på vegne af EU, tegnede sig for 12 % af indtægterne, og andre

indtægter udgjorde 10 %.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Nej

Anslået fejlforekomst:

0,0 %

(2013: 0,0 %)

Vores revision af EU’s indtægter

EU’s BNI‑ og momsindtægter beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlems‑

staterne. Vores revision med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed dækker Kommissionens systemer

til behandling af de data, den modtager, men ikke myndighedernes frembringelse af dem i medlemsstaterne.

Derfor vedrører vores revisionskonklusion den effekt, som eventuelle fejl begået af Kommissionen har på det

samlede indtægtsbeløb.

Med hensyn til told og sukkerafgifter undersøger vi Kommissionens behandling af opgørelserne fra medlems‑

staterne og kontrollen i udvalgte medlemsstater, Kommissionens modtagelse af beløbene og registreringen af

dem i regnskabet.

Samlet set viser vores revisionsbevis, at disse systemer generelt var effektive, og vi konstaterede ingen fejl i de

undersøgte transaktioner.

Vi henleder opmærksomheden på de

opdateringer af BNI-data,

der i 2014 førte til justeringer af medlemsstater‑

nes bidrag i et hidtil uset omfang, navnlig opdateringer til afhjælpning af forbehold og opdateringer til ændring af

medlemsstaternes metoder og kilder.

Et forbehold er et middel, som bruges til at holde problematiske elementer i BNI‑dataene fra en medlemsstat åbne

med henblik på eventuel korrektion. Kommissionens

kontrolcyklusser

vedrørende BNI dækker en lang periode. De

deraf følgende korrektioner kan have en væsentlig effekt på nogle medlemsstaters bidrag.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Vi konstaterede, at Kommissionen bør

reducere effekten af medlemsstaternes større revisioner

af de metoder

og kilder, de anvender til at kompilere deres BNI. F.eks. steg både Cyperns og Nederlandenes bidrag væsentligt som

følge af sådanne revisioner. Kommissionen fremsatte forslag til håndtering af denne risiko i 2013, men har endnu

ikke truffet yderligere foranstaltninger til at indføre en fælles revisionspolitik i EU.

Med hensyn til

told

udfører medlemsstaternes toldmyndigheder kontroller for at undersøge, om importørerne

overholder tarif‑ og importbestemmelserne. Vi konstaterede ligesom de foregående år, at kvaliteten af disse kon‑

troller varierede i de reviderede medlemsstater. Vi konstaterede også, at nogle af de mangler, vi fandt under vores

besøg i medlemsstaterne, ikke er dækket af den opdaterede udgave af vejledningen i toldrevision, som Kommissio‑

nen udsendte i februar 2014, f.eks. hvordan indførsler, der er angivet i andre medlemsstater, skal behandles.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

træffer foranstaltninger til at begrænse antallet af år, der vil være omfattet af forbehold ved udgangen af den

næste kontrolcyklus for BNI‑baserede bidrag

træffer foranstaltninger til at reducere effekten af medlemsstaternes revisioner af de metoder og kilder, de

anvender til at kompilere deres BNI

forbedrer vejledningen til medlemsstaternes toldmyndigheder vedrørende den kontrol, de foretager

sikrer sig, at medlemsstaterne har passende systemer til at udarbejde og forvalte deres opgørelser over told

og sukkerafgifter.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s indtægter fås i kapitel 4 i 2014‑årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

13,0 milliarder euro

Vores revision

Formålet med udgifterne på dette område er bl.a. at forbedre forskning og innovation, forbedre uddannelsessyste‑

merne og fremme beskæftigelse, sikre et digitalt indre marked, fremme vedvarende energi og energieffektivitet,

modernisere transportsektoren og forbedre erhvervsklimaet, især for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Ca. 60 % af udgifterne går til forskning og innovation via

syvende rammeprogram for forskning og udvik-

ling 2007-2013 (RP7) og Horisont 2020,

som er det nye rammeprogram for perioden 2014‑2020. Andre store ud‑

giftsprogrammer støtter uddannelse, ungdom og idræt (programmet for livslang læring og Erasmus+), udviklingen

af transportinfrastruktur (programmet for transeuropæiske transportnet (TEN‑T) og Connecting Europe‑faciliteten),

projekter i energisektoren (det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (EEPR)) og satellitnavigations‑

programmet Galileo.

Næsten 90 % af udgifterne afholdes som tilskud til private og offentlige støttemodtagere, idet Kommissionen godt‑

gør de omkostninger, som støttemodtagerne har anmeldt i deres omkostningsanmeldelser.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst

5,6 %

(2013: 4,0 %)

De anslåede fejlforekomster for 2013 afspejler de nye FFR‑udgiftsområder.

På området forskning og innovation konstaterede vi fejl af samme type og i samme omfang som under alle vores

tidligere revisioner af RP7: forkert beregnede personaleomkostninger, andre ikkestøtteberettigede direkte omkost‑

ninger såsom udokumenterede rejseomkostninger og omkostninger til udstyr samt ikkestøtteberettigede indirekte

omkostninger, som var baseret på forkerte satser for generalomkostninger, eller som omfattede omkostningskate‑

gorier, der ikke var knyttet til projektet.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Eksempel: Væsentlige fejl i en SMV’s anmeldelse af forsknings- og innovationsomkostninger til godtgørelse

under RP7

En SMV, der arbejdede med 16 partnere på et projekt om vedvarende energi under RP7, havde anmeldt om‑

kostninger på 764 000 euro, men vi konstaterede, at næsten ingen af dem var støtteberettigede. SMV’ens

ejer havde anvendt en væsentlig højere timesats end den, der er fastsat i Kommissionens retningslinjer. Vi

konstaterede desuden, at der var anmeldt omkostninger til underentreprise, selv om dette ikke er et støtte‑

berettiget omkostningselement, og underentreprisen ikke var blevet tildelt på grundlag af et udbud. Dertil

kom, at de anmeldte indirekte omkostninger omfattede ikkestøtteberettigede udgifter, var baseret på skøn

og ikke kunne afstemmes med modtagerens regnskabsregistreringer.

Finansieringsreglerne er enklere under Horisont 2020 end under RP7, og Kommissionen har gjort en væsentlig

indsats for at reducere den administrative kompleksitet. Der er imidlertid elementer i det nye rammeprogram, der

indebærer en øget risiko for fejl. For at støtte bedre forskning og innovation og skabe vækst og beskæftigelse er

Horisont 2020 f.eks. udformet med henblik på at inddrage flere SMV’er og nytilkomne, men der er en særlig stærk

tendens til fejl hos disse typer deltagere. Horisont 2020 indfører desuden særlige støttekriterier i bestemte tilfælde

(f.eks. i forbindelse med projekter, hvor forskere får supplerende vederlag, eller hvor deltagerne gør brug af en stor

forskningsinfrastruktur).

Vi fandt også fejl i de omkostninger, der blev godtgjort under andre væsentlige udgiftsinstrumenter. Der var bl.a.

tale om udokumenterede og ikkestøtteberettigede omkostninger samt manglende overholdelse af reglerne for

offentlige indkøb.

Eksempler: Fejl i omkostninger godtgjort under andre programmer

TEN-T

I et projekt havde modtageren tildelt en kontrakt om IT‑konsulentydelser direkte uden som krævet at an‑

vende en åben international procedure. I et andet projekt var udgifter til et forlig indgået med en under‑

kontrahent vedrørende et kontraktbrud ukorrekt blevet anmeldt som støtteberettigede.

EEPR

En modtager havde medtaget ikkestøtteberettigede omkostninger uden lovgrundlag (bonusser baseret

på virksomhedens overskud) i sin beregning af personaleomkostninger og havde også anmeldt indirekte

omkostninger, der ikke var knyttet til projektet.

Vi konstaterede svagheder i Kommissionens systemer og inkonsekvens i generaldirektoraternes vurdering af risiko‑

behæftede beløb og fejlforekomster.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

sammen med de nationale myndigheder og de uafhængige revisorer gør brug af alle disponible oplysninger

til at forhindre eller opdage og korrigere fejl, før der udbetales godtgørelse

på grundlag af sine erfaringer fra RP7 udarbejder en hensigtsmæssig strategi for risikostyring og kontrol i for‑

bindelse med Horisont 2020. Den bør omfatte tilstrækkelig kontrol af modtagere med høj risiko og af omkost‑

ninger, der anmeldes med henvisning til særlige støttekriterier

sørger for, at dens tjenestegrene anvender en ensartet metode til at beregne den vægtede gennemsnitlige

fejlforekomst og det risikobehæftede beløb.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse fås i kapi‑

tel 5 i 2014‑årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Økonomisk, social og territorial samhørighed

55,7 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde består af to dele: regional‑ og bypolitikken, der tegner sig for 80 % af udgifterne, og beskæfti‑

gelse og sociale anliggender, der tegner sig for de resterende 20 %:

EU’s regional‑ og bypolitik gennemføres hovedsagelig via

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

(EFRU) og Samhørighedsfonden.

EFRU finansierer infrastrukturprojekter, oprettelse eller bevarelse af

arbejdspladser, regionale økonomiske udviklingsinitiativer og aktiviteter til støtte for små og mellemstore

virksomheder. Samhørighedsfonden finansierer investeringer i infrastruktur på miljø‑ og transportområdet.

Politikken vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender finansieres hovedsageligt af

Den Europæiske

Socialfond (ESF).

Udgifterne på dette område dækker investeringer i menneskelig kapital og støtteaktioner,

som har til formål at forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes evne til at tilpasse sig ændringer i ar‑

bejdsmønstrene, øge adgangen til beskæftigelse, støtte den sociale integration af dårligt stillede personer og

styrke de offentlige administrationers og tjenesters kapacitet og effektivitet.

Der gælder fælles regler for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF, medmindre andet er fastsat i de enkelte fondes

specifikke forordninger. Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne, og der medfinansieres projekter

under godkendte udgiftsprogrammer. Reglerne for støtteberettigelse i forbindelse med godtgørelse af omkostnin‑

ger er fastsat på nationalt eller regionalt niveau og kan variere fra medlemsstat til medlemsstat.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Regional‑ og bypolitikken:

Anslået fejlforekomst

Økonomisk, social og

territorial samhørighed:

Beskæftigelse og sociale anliggender:

5,7 %

(2013 : 5,9 %)

Regional- og bypolitikken:

bestående af

6,1 %

(2013 : 7,0 %)

Beskæftigelse og sociale anliggender:

3,7 %

(2013: 3,1 %)

De anslåede fejlforekomster for 2013 afspejler de nye FFR‑udgiftsområder.

Disse tal for 2013 er beregnet efter den metode til kvantificering af fejl vedrørende offentlige indkøb, der blev anvendt, da revisionen fandt sted.

De afspejler ikke den effekt, som den ajourførte tilgang til kvantificering af disse fejl har haft på den anslåede fejlforekomst.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Den vigtigste kilde til fejl

i udgifterne til økonomisk, social og territorial samhørighed samlet set er fortsat brud

på reglerne for offentlige indkøb, som tegner sig for næsten halvdelen af den anslåede fejlforekomst. Derefter føl‑

ger indførelse af ikkestøtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser, overtrædelse af statsstøt‑

teregler og udvælgelse af projekter uden støtteberettigelse. Effekten af fejlene varierer på de to områder.

De alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb, som vi konstaterede under vores revisionsarbejde, omfat‑

tede bl.a. uberettiget direkte tildeling af kontrakter, uberettiget direkte tildeling af supplerende arbejde el‑

ler tjenesteydelser, ulovlig udelukkelse af tilbudsgivere, interessekonflikter og anvendelse af diskriminerende

udvælgelseskriterier.

Eksempel: Uberettiget direkte tildeling af en offentlig bygge- og anlægskontrakt

I forbindelse med et projekt i Malta vedrørende istandsættelse og opgradering af en motorvejsstrækning

i et TEN‑T‑vejnetværk forhandlede den ordregivende myndighed en kontrakt direkte med en virksom‑

hed uden forudgående indkaldelse af tilbud. Dette er ikke i overensstemmelse med EU’s og de nationale

indkøbsregler, og de anmeldte udgifter vedrørende denne kontrakt er derfor ikke støtteberettigede. En

anden vigtig kilde til fejl er ikkestøtteberettigede udgifter. Den manglende støtteberettigelse skyldes f.eks.

anmeldelse af udgifter afholdt uden for den støtteberettigede periode, overanmeldelse af lønomkostnin‑

ger, anmeldelse af omkostninger uden relation til projektet, manglende overholdelse af de nationale regler

for støtteberettigelse og manglende fratræk af indtægter ide anmeldte omkostninger.

Eksempel: Forkert anmeldelse af lønninger

I forbindelse med et projekt i Portugal, som vedrørte et uddannelsesprogram for unge, overholdt støtte‑

modtageren ikke tilskudsaftalens bestemmelser om, hvordan lærernes lønninger skulle beregnes. Hertil

kom, at lærerne ikke arbejdede så mange timer som opgivet. Konsekvensen var, at der blev anmeldt for

høje personaleomkostninger.

Vi efterprøver også, om EU’s

regler for statsstøtte

er overholdt. Retsstridig statsstøtte giver de støttemodta‑

gende enheder en urimelig fordel og forvrider dermed det indre marked. Fejl med relation til overtrædelse af

EU’s regler for statsstøtte tegnede sig for ca. en femtedel af den anslåede fejlforekomst i udgifterne på dette

FFR‑udgiftsområde.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Med hensyn til en stor del af de transaktioner, der var behæftet med kvantificerbare fejl,

havde myndighederne

i medlemsstaterne tilstrækkelig mange oplysninger til,

at de kunne have forhindret eller opdaget og korrigeret

fejlene, før de anmodede om godtgørelse fra Kommissionen. Hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korri‑

gere fejl, før udgifterne blev anmeldt til Kommissionen, ville den anslåede fejlforekomst i udgifterne til økonomisk,

social og territorial samhørighed have været 1,6 procentpoint lavere. I en række tilfælde konstaterede vi endvidere,

at den fejl, vi havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder. Disse fejl bidrog med 1,7 procentpoint til den

anslåede fejlforekomst.

De finansielle instrumenters

gennemsnitlige sats for udbetaling til de endelige modtagere

var 47 % ved udgan‑

gen af 2013. Disse fonde yder bistand til virksomheder eller byudviklingsprojekter i form af egenkapitalinvesterin‑

ger, lån eller garantier. Siden 2007 har medlemsstaterne oprettet i aIt 941 finansielle instrumenter med en bevilling

på ca. 14,3 milliarder euro. I april 2015 forlængede Kommissionen disse instrumenters støtteberettigelsesperiode

ved en kommissionsafgørelse i stedet for at bede Rådet og Parlamentet om at ændre udløbsdatoen i den relevan‑

te rådsforordning. At forlænge støtteberettigelsesperioden på denne måde overholder efter vores mening ikke

regelhierarkiet.

I de ESF‑projekter, hvor der anvendes

forenklede omkostningsordninger

(faste beløb, faste satser og stan‑

dardsatser for enhedsomkostninger) er der mindre tendens til fejl end i de projekter, hvor der anvendes faktiske

omkostninger.

Modtagerne anmelder de afholdte udgifter til de nationale myndigheder og skal modtage godtgørelse af »det fulde

beløb så hurtigt som muligt«. Vi konstaterede imidlertid, at medlemsstaterne i nogle tilfælde havde opbygget kon‑

tantreserver, og at modtagerne først var blevet betalt flere måneder efter, at Kommissionen havde behandlet den

relevante udgiftsanmeldelse, eller slet ikke havde fået godtgørelse på det tidspunkt, hvor revisionen fandt sted.

Generelt er Kommissionens vurdering af de fejlforekomster, der rapporteres af revisionsmyndighederne, i overensstem‑

melse med den dokumentation, myndighederne har forelagt. Kommissionens efterprøvelse af de årlige kontrolrap‑

porter kan imidlertid kun delvist imødegå

risiciene for, at de nationale myndigheder i medlemsstaterne under-

rapporterer fejl og overrapporterer finansielle korrektioner.

Navnlig var den kontrol vedrørende statsstøtte, som

revisionsmyndigheder udførte, ikke fyldestgørende i næsten en tredjedel af de undersøgte operationelle programmer.

Ud over at kontrollere transaktionernes formelle rigtighed vurderede vi, om og i hvilket omfang de EFRU‑, ESF‑ og

samhørighedsfondsprojekter, der var afsluttet ved udgangen af 2014, havde opfyldt de mål, der var fastsat i til‑

skudsaftalerne, og om disse mål svarede til de mål, der var fastsat på programniveau. Vi konstaterede, at tre fjer‑

dedele af de undersøgte projekter enten helt eller delvist havde opfyldt deres mål. Kun i tre tilfælde var ingen af

projektmålene opfyldt. Vi fandt også eksempler på projekter med mål, som ikke svarede til dem, der var fastsat for

det operationelle program og den prioritetsakse, som projekterne blev finansieret under.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Endelig viste vores gennemgang, at resultatbaserede finansieringsordninger er undtagelsen snarere end reglen.

I de fleste tilfælde havde manglende opfyldelse af de projektmål, der var fastsat i tilskudsaftalerne, ingen indvirk‑

ning på EU‑finansieringens omfang.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler:

at Kommissionen udfører en fokuseret analyse af de nationale støtteberettigelsesregler for programmerings‑

perioderne 2007‑2013 og 2014‑2020 og bruger den til at vejlede medlemsstaterne om, hvordan de kan forenk‑

le reglerne og undgå unødvendigt komplekse og/eller besværlige regler

at Kommissionen styrker kontrolsystemet for revisionsmyndighederne yderligere ved at sikre sig, at de på

passende vis kontrollerer, at statsstøttereglerne og reglerne for offentlige indkøb er overholdt, og at de giver

specifikke oplysninger om revisioner af operationer. Kommissionen bør i alle medlemsstaterne vurdere, om

de finansielle korrektioner, som attesteringsmyndighederne rapporterer, er pålidelige

at Kommissionen forelægger et forslag til lovgivning for at ændre den gældende forordning med hensyn til

udvidelsen af støtteberettigelsesperioden for finansielle instrumenter under delt forvaltning

at forvaltningsmyndighederne og de formidlende organer i medlemsstaterne intensiverer deres bestræbelser

på at afhjælpe svaghederne i »kontrollerne på første niveau«. Endvidere bør Kommissionen bede revisions‑

myndighederne om at genudføre nogle af disse kontroller i forbindelse med deres systemrevisioner

at medlemsstaterne anvender de forenklede omkostningsordninger i forbindelse med projekter til over

50 000 euro og sikrer, at støttemodtagere godtgøres senest 90 dage efter indsendelse af en korrekt

betalingsanmodning.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed fås i kapi‑

tel 6 i 2014‑årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Naturressourcer

57,5 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforanstaltninger:

Den fælles landbrugspolitik har til formål at forøge landbrugets produktivitet, sikre landbrugsbefolkningen

en rimelig levestandard, stabilisere markederne, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser

på landbrugsvarer. Den gennemføres via to fonde:

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

finansierer fuldt ud EU’s udgifter til direkte støtte og markedsforanstaltninger, og

Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

medfinansierer programmer vedrørende udvikling

af landdistrikter sammen med medlemsstaterne. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik forvaltes ved delt

forvaltning med medlemsstaterne. Under begge fonde kanaliseres udgifterne gennem omkring 80 betalings‑

organer, som er ansvarlige for at kontrollere, at ansøgningerne er støtteberettigede, og foretage betalinger til

støttemodtagerne.

Den fælles fiskeripolitik har mål svarende til landbrugspolitikkens, og det vigtigste gennemførelsesinstru‑

ment er

Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

Fonden forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne ved

delt forvaltning.

Målet med EU’s miljøpolitik er at bidrage til at beskytte og forbedre miljøkvaliteten, borgernes livskvalitet og

en rationel udnyttelse af naturressourcerne. Udgifterne på dette område forvaltes centralt af Kommissionen.

Det finansielle instrument for miljøet (Life)

er det vigtigste program. Det medfinansierer projekter vedrø‑

rende natur, biodiversitet, miljøpolitik og ‑governance samt information og kommunikation.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Landbrug — markedsstøtte og

direkte støtte:

Anslået fejlforekomst

Naturressourcer:

3,6 %

(2013: 4,4 %)

bestående af

Landbrug — markedsstøtte og direkte

støtte:

Udvikling af landdistrikter, miljø,

klimaindsats og fiskeri:

2,9 %

(2013: 3,6 %)

Udvikling af landdistrikter, miljø,

klimaindsats og fiskeri:

De anslåede fejlforekomster for 2013 afspejler de nye FFR‑udgiftsområder.

6,2 %

(2013: 7,0 %)

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Der er store forskelle på arten af fejl og fejlmønstret mellem EGFL og de andre udgiftsområder under

naturressourcer.

Landbrug — markedsstøtte og direkte støtte (EGFL)

Mange af de fejl, vi konstaterer under vores revisioner, skyldes, at modtagerne indgiver unøjagtige eller ikkestøt‑

teberettigede anmeldelser, og den hyppigst forekommende fejl er anmeldelse af for store landbrugsarealer eller

af ikkestøtteberettigede parceller (jf. eksemplerne). Et pålideligt og ajourført markidentifikationssystem (LPIS) kan

være med til at reducere sådanne fejl.

Eksempler på overanmeldelser og ikkestøtteberettigede anmeldelser

Støtte til permanente græsarealer

I Den Tjekkiske Republik, Frankrig, Grækenland, Polen, Slovakiet og Spanien blev der ydet støtte til arealer,

der var anmeldt som permanente græsarealer, men i virkeligheden var helt eller delvis dækket af ikkestøtte‑

berettiget vegetation (tæt krat, buske, træer og klippestykker).

Støtte til agerjord

I Den Tjekkiske Republik, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Slovakiet, Spanien og Det

Forenede Kongerige fandt vi tilfælde, hvor landbrugere havde anmeldt arealer som agerjord, selv om der

faktisk ikke var tale om agerjord. I Spanien var der udbetalt støtte for et areal, der var anmeldt og registreret

i markidentifikationssystemet som agerjord, men i realiteten var en motocrossbane.

Med hensyn til adskillige kvantificerbare fejl begået af de endelige modtagere havde de nationale myndigheder

tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommis‑

sionen. Hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst have været

0,6 procentpoint lavere. Vi opdagede endvidere et betydeligt antal fejl begået af de nationale myndigheder. Disse

fejl bidrog med 0,7 procentpoint til den anslåede fejlforekomst.

Modtagere af direkte støtte under EGFL og arealrelateret støtte under ELFUL er retligt forpligtet til at opfylde en

række

krav om krydsoverensstemmelse.

Disse krav har relation til miljøbeskyttelse, folkesundhed, dyre‑ og

plantesundhed samt dyrevelfærd og til bevarelse af landbrugsjorden i god landbrugs‑ og miljømæssig stand. Hvis

landbrugerne ikke overholder disse betingelser, nedsættes deres støtte. Under vores revision konstaterede vi over‑

trædelser i 27 % af de transaktioner, der var underlagt bestemmelserne om krydsoverensstemmelse. Krydsoverens‑

stemmelsesfejl bidrog med 0,7 procentpoint til den anslåede fejlforekomst.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)

er det vigtigste forvaltnings‑ og kontrolsystem med hen‑

syn til at sikre EGFL‑betalingernes formelle rigtighed. For 2014 undersøgte vi IFKS i Kroatien og konstaterede kun

mindre mangler, der ikke indvirker på systemets pålidelighed. Derudover foretog vi skrivebordsgennemgange af

14 af Kommissionens overensstemmelsesrevisioner vedrørende systemer i medlemsstaterne og konstaterede, at det

udførte arbejde var tilfredsstillende. Der var også truffet afhjælpende foranstaltninger med hensyn til de IFKS‑svag‑

heder, som vi har rapporteret i tidligere år. Disse foranstaltninger var imidlertid ikke altid blevet truffet straks, og

i flere tilfælde var der fortsat svagheder, dog i mindre grad.

Betalingerne under markedsforanstaltningerne udgør ca. 6 % af EGFL‑udgifterne. De tegner sig imidlertid for en

uforholdsmæssig stor andel af den samlede anslåede fejlforekomst i fondens udgifter.

Vi afsluttede også vores revision af

proceduren for styrkelse af sikkerheden,

som seks medlemsstater anvender

på frivilligt grundlag. I disse medlemsstater eller regioner afgiver et uafhængigt revisionsorgan udtalelse om, hvor‑

vidt de interne systemer fungerer korrekt, og om, hvorvidt de udgifter, der er anmeldt til EU, er lovlige og formelt

rigtige. Undtagen i én medlemsstat er der svagheder i gennemførelsen, som gør, at de indberettede fejlforekomster

er upålidelige.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri

Vi konstaterede fejl i alle de 18 medlemsstater, vi reviderede. De vigtigste årsager til fejl på dette område var

ikkestøtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter og/eller udgifter samt manglende overholdelse af kravene

vedrørende miljøvenligt landbrug, som foreskriver anvendelse af landbrugsproduktionsmetoder, der er forenelige

med beskyttelse af miljøet, landskabet og naturressourcerne.

Eksempler på støtteberettigelsesfejl

Vi fandt tre tilfælde af formodet forsætlig omgåelse af de regler, der skal overholdes, når der ansøges om

støtte. Disse sager blev sendt til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig med henblik på undersø‑

gelse og eventuelt efterforskning. Af fortrolighedshensyn kan vi ikke videregive specifikke oplysninger om

disse sager, men vi kan beskrive fejlenes generelle karakter:

Veletablerede virksomheder, som ikke ville kunne komme i betragtning til finansiering, oprettede nye

enheder, så de kunstigt opfyldte kriterierne for støtteberettigelse og udvælgelse.

Grupper af personer oprettede flere enheder med henblik på at få udbetalt støtte, der overstiger det

loft, der er tilladt i henhold til betingelserne under investeringsforanstaltningen. Selv om støttemodta‑

gerne erklærede, at disse enheder blev drevet uafhængigt, var det i realiteten ikke tilfældet.

Eksempler på manglende overholdelse af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug

Vi opdagede seks tilfælde af manglende overholdelse i Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige. F.eks.

havde en modtager i Det Forenede Kongerige ikke levet op til sin forpligtelse om at lukke en eng for græs‑

ning før den 15. maj hvert år.

I forbindelse med en del af de kvantificerbare fejl begået af endelige modtagere havde de nationale myndigheder

tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommis‑

sionen. Hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst for dette om‑

råde have været 3,3 procentpoint lavere. Vi opdagede endvidere nogle få fejl begået af de nationale myndigheder.

Disse fejl bidrog med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlforekomst.

Vi konstaterede betydelige svagheder i ni af de tolv undersøgte systemer i medlemsstaterne. For så vidt angår de

fem betalingsorganer, som vi besøgte på stedet, var de systemsvagheder, som vi fandt, meget lig dem, der blev

konstateret og rapporteret i tidligere år.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

På grundlag af et pilotprojekt med fokus på en række emner vedrørende

projektperformance

konstaterede vi med

hensyn til 2014, at investeringen var blevet gennemført som planlagt i 93 % af de afsluttede projekter til udvikling

af landdistrikter, som vi undersøgte. Målretningen af støtten og udvælgelsen af projekterne var imidlertid ikke så

grundig, som det kunne forventes. Vi konstaterede desuden, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at om‑

kostningerne var rimelige.

På fiskeriområdet vurderede vi effektiviteten af den kontrol, revisionsmyndigheden i Italien havde foreta‑

get, og konstaterede, at den metode, der blev anvendt til revision af operationer og systemer, var effektiv,

men at der var svagheder i forvaltningen og dokumentationen af revisionsopgaver og i efterprøvelsen af

støtteberettigelsesbetingelserne.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler:

for så vidt angår EGFL, at medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at sikre, at deres LPIS‑databaser

indeholder pålidelige og ajourførte oplysninger, og anvender alle de tilgængelige oplysninger for at undgå

betalinger for ikkestøtteberettigede arealer

for så vidt angår udvikling af landdistrikter, at Kommissionen træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til at

styrke medlemsstaternes handlingsplaner for afhjælpning af de hyppigt forekommende årsager til fejl og til

at gennemgå sin strategi for overensstemmelsesrevision i forbindelse med udvikling af landdistrikter

for så vidt angår både EGFL og udvikling af landdistrikter, at Kommissionen sikrer, at den nye procedure for

styrkelse af sikkerheden, som vil blive obligatorisk fra 2015, anvendes korrekt af certificeringsorganerne, og at

den er pålidelig

for så vidt angår fiskeriområdet, at Kommissionen sikrer, at medlemsstaterne udfører deres opgaver mere

grundigt, blandt andet ved at gennemføre de krævede kontroller på stedet, anvende procedurerne for kvali‑

tetskontrol og forbedre revisionsdokumentationen.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende naturressourcer fås i kapitel 7 i 2014‑årsberetningen

om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Et globalt Europa

7,4 milliarder euro

Vores revision

Dette udgiftsområde dækker udgifterne til EU’s udenrigspolitik, støtte til EU‑kandidatlande og potentielle kandidat‑

lande samt udviklingsbistand og humanitær bistand til udviklingslande og nabolande (undtagen via de europæiske

udviklingsfonde).

Udgifterne kanaliseres til over 150 lande gennem en lang række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteord‑

ninger. Udgifterne afholdes direkte af Kommissionens generaldirektorater, enten centralt fra hovedsædet i Bru‑

xelles, af EU‑delegationerne i modtagerlandene eller i fællesskab med internationale organisationer.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Anslået fejlforekomst

2,7 %

(2013: 2,1 %)

De anslåede fejlforekomster for 2013 afspejler de nye FFR‑udgiftsområder.

De fleste af de fejl, vi konstaterede i forbindelse med vores revision, vedrørte

ikkestøtteberettigede udgifter

anmeldt af de endelige støttemodtagere, navnlig udgifter afholdt uden for støtteberettigelsesperioden, medreg‑

ning af ikkestøtteberettigede afgifter, manglende overholdelse af reglerne for oprindelse og fejlagtig registrering af

indirekte omkostninger som direkte omkostninger. Vi fandt også eksempler på, at støttemodtagere havde anmeldt

omkostninger uden bilag, at reglerne for offentlige indkøb var blevet overtrådt, og at der var regnefejl.

Andre fejl bestod i, at Kommissionen havde godkendt og afregnet udgifter til tjenesteydelser, arbejder eller leveran‑

cer, som støttemodtagerne endnu ikke havde afholdt.

Eksempel: Ikkeafholdte udgifter

Kommissionen indgik en bidragsaftale med en caribisk bank om 6,5 millioner euro til oprettelse af en

revolverende kreditfacilitet til genplantning af sukkerrør i Belize. I 2014 godkendte Kommissionen udgifter

på 2,3 millioner euro, hvoraf 740 000 euro var lån til landbrugere, som banken havde godkendt, men endnu

ikke udbetalt. Derved afregnede Kommissionen mere af forfinansieringen, end der var belæg for.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Testen af transaktioner i EuropeAid, som er et af de generaldirektorater i Kommissionen, der forvalter en stor del af

udgifterne vedrørende Et globalt Europa, afslørede,

at fejl ikke altid blev opdaget.

Manglerne i den forudgående

kontrol, der blev udført af revisorer, som støttemodtagerne havde udpeget, førte til, at Kommissionen godtgjorde

ikkestøtteberettigede omkostninger.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

opstiller og gennemfører procedurer for intern kontrol for at sikre, at forfinansieringsbetalinger afregnes på

grundlag af faktiske påløbne udgifter

styrker den forudgående kontrol af tilskudsaftaler, bl.a. ved hjælp af risikobaseret planlægning, systematisk

opfølgning og besøg på stedet.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende Et globalt Europa fås i kapitel 8 i 2014‑årsberetningen

om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Administration

8,8 milliarder euro

Vores revision

Administration dækker udgifterne i EU’s institutioner og andre organer, dvs. Kommissionen, Parlamentet, Tjenesten

for EU’s Optræden Udadtil (EU‑Udenrigstjenesten), Det Europæiske Råd og Rådet, EU‑Domstolen, Den Europæiske

Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Heri indgår også betalinger til Europaskolerne.

Udgifter til menneskelige ressourcer (lønninger, tillæg og pensioner) tegner sig for ca. 60 % af det samlede beløb.

Udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi tegner sig for resten.

Resultaterne af vores revision af EU‑agenturerne og de andre decentrale organer beskrives i særlige årsberetninger,

som offentliggøres særskilt sammen med en oversigt over resultaterne.

Vores konstateringer

Var området væsentlig fejlbehæftet?

Nej

Anslået fejlforekomst

0,5 %

(2013: 1,1 %)

De anslåede fejlforekomster for 2013 afspejler de nye FFR‑udgiftsområder.

Vores undersøgelse af systemer afslørede ingen væsentlige svagheder samlet set.

I nogle institutioner og

organer fandt vi dog områder, hvor der er mulighed for forbedring. De er omfattet af nedenstående anbefalinger.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Vores anbefalinger

Vi anbefaler:

at Europa‑Parlamentet styrker sin kontrol af de omkostninger, som de europæiske politiske partier godtgør

deres tilknyttede organisationer, og af de politiske partiers offentlige indkøb

at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg styrker sine indkøbsprocedurer

at institutionerne og organerne forbedrer deres systemer til ajourføring af de oplysninger, der anvendes til at

beregne familietillæg.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende administration fås i kapitel 9 i 2014‑årsberetningen om

EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

De europæiske udviklingsfonde (EUF’erne)

3,1 milliard euro

Vores revision

De europæiske udviklingsfonde yder EU‑bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og

Stillehavet (AVS‑staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT). EUF’ernes udgifter og samarbejdsinstrumen‑

ter har som mål at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og integrering af AVS‑landene og OLT

i verdensøkonomien.

EUF’erne finansieres af medlemsstaterne. De forvaltes uden for EU’s almindelige budget af Europa‑Kommissionen

og, for nogle foranstaltningers vedkommende, af Den Europæiske Investeringsbank. Hver enkelt EUF er underlagt

sin egen finansforordning. EUF’ernes bistand til tredjelande gennemføres i et højrisikomiljø, især på grund af aktivi‑

teternes geografiske spredning og svag institutionel og administrativ kapacitet i partnerlandene.

Vores konstateringer

Rigtigheden af EUF’ernes regnskab:

2014-regnskabet giver et retvisende billede af EUF’ernes

finansielle stilling, resultaterne af deres transaktioner og

pengestrømme og af bevægelserne i nettoaktiver.

Er EUF’ernes indtægter væsentlig

fejlbehæftede?

Er EUF’ernes betalinger væsentlig

fejlbehæftede?

Anslået fejlforekomst:

Nej

3,8 %

(2013: 3,4 %)

Som i de seneste år tyder den fejlforekomst, som vi konstaterede — og hvori også indgik fejl i endelige betalingsan‑

modninger, som havde været genstand for ekstern revision og udgiftskontrol — på svagheder ved denne forud‑

gående kontrol. Fejl vedrørende

manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb

(jf. eksemplet) og

manglende bilag

tegner sig for næsten to tredjedele af den anslåede fejlforekomst.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Nærmere oplysninger om indtægterne og

udgiftsområderne

Eksempel: Støttemodtageren overholdt ikke reglerne for offentlige indkøb

Vi undersøgte indkøb af IT‑tjenesteydelser foretaget af en organisation, der var ansvarlig for samarbejde

mellem AVS‑lande på landbrugsområdet. Revisionen afslørede, at støttemodtageren ikke havde fulgt den

indkøbsprocedure, som var fastsat i tilskudsaftalen, og som krævede international offentliggørelse af en

meddelelse om udbud. Støttemodtageren opfordrede kun tre udvalgte virksomheder i sit eget land til at

afgive bud, hvorved konkurrencen blev begrænset.

Kommissionens generaldirektorat EuropeAid forvalter næsten alle udgifterne under EUF’erne. EuropeAid er ved at

gennemføre en handlingsplan med henblik på at afhjælpe svagheder i sine systemer. Da nogle aktioner stadig er

under udvikling, er det for tidligt at vurdere deres indvirkning på systemernes effektivitet.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler, at Kommissionen:

styrker de kontroller, der skal sikre, at forfinansiering afregnes korrekt, og at partnerlandene anvender den

korrekte vekselkurs, når de omregner budgetstøttebetalinger til deres nationale valuta

forbedrer de ordninger, der anvendes til at vurdere kontrollernes produktivitet og omkostningseffektivitet.

Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF’erne fås i 2014‑årsberetningen om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklings‑

fonds (EUF’s) aktiviteter.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Baggrundsoplysninger

Revisionsmetoden i ét blik

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i overensstemmelse med de internatio‑

nale revisionsstandarder indhentes gennem test. Arbejdet udføres på følgende måde.

Regnskabernes rigtighed

Er oplysningerne i EU’s årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?

EU‑budgettet er en kompleks størrelse. Kommissionens generaldirektorater initierer hvert år mange hundrede

tusinde posteringer, som indfanger oplysninger fra mange forskellige kilder (herunder medlemsstaterne). Vi

kontrollerer, at regnskabsprocedurerne fungerer korrekt, og at regnskabsdataene er fuldstændige, at de er

korrekt registreret, og at de præsenteres hensigtsmæssigt.

Regnskabssystemet evalueres for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige (fuldstændige og

nøjagtige) data.

De centrale regnskabsprocedurer efterprøves for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.

Regnskabsdataene underkastes analytisk kontrol for at få sikkerhed for, at de er præsenteret konsekvent, og

at de forekommer rimelige.

Der udtages en stikprøve af regnskabsposteringer, som kontrolleres direkte for at få sikkerhed for, at de un‑

derliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.

Årsregnskabet kontrolleres for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Baggrundsoplysninger

Transaktionernes formelle rigtighed

Er de transaktioner vedrørende EU’s indtægter og udgiftsførte betalinger

, der ligger til grund for

EU-regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med de regler, der gælder for dem?

Der foretages millioner af betalinger over EU‑budgettet til modtagere både i EU og i resten af verden. De

fleste af disse udgifter forvaltes af medlemsstaterne. For at opnå det nødvendige bevismateriale tester vi

indtægterne og de udgiftsførte betalinger direkte og vurderer de systemer, der anvendes i forbindelse med

administrationen og kontrollen af disse udgifter.

For at give vores revisorer et grundlag for at udføre detaljerede test udtages der ved hjælp af statistiske tek‑

nikker stikprøver af transaktioner fra alle områder af EU‑budgettet.

De udtagne transaktioner undersøges i detaljer, normalt hos de endelige støttemodtagere (f.eks. en landbru‑

ger, et forskningsinstitut eller en virksomhed, der leverer offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydel‑

ser) for at få direkte bevis for, at de underliggende begivenheder »er til stede«, er registreret korrekt og er

i overensstemmelse med de regler, der gælder for de pågældende betalinger.

Fejl analyseres og klassificeres som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare.

Fejlenes indvirkning beregnes ved at ekstrapolere de kvantificerbare fejl og anslå fejlforekomsten.

Den anslåede fejlforekomst sammenholdes med en væsentlighedstærskel på 2 % for at fastlægge Revisions‑

rettens erklæring.

Indtægtssystemerne vurderes for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til at sikre, at de transaktioner,

der gennemføres, er lovlige og formelt rigtige.

Der tages hensyn til andre relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eks‑

terne revisorer.

Alle revisionsresultater drøftes både med de nationale myndigheder og med Kommissionen, så det sikres, at

de faktuelle forhold er beskrevet korrekt.

Vi vedtager vores erklæringer på grundlag af det udførte arbejde og de opnåede resultater.

Udgiftsførte betalinger: mellemliggende betalinger, endelige betalinger og afregninger af forskud.

Flere oplysninger om processen bag revisionserklæringen fås i bilag 1.1 til 2014‑årsberetningen om EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Baggrundsoplysninger

Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige revisionsinstitution. Vi har til huse i Luxem‑

bourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU’s medlemsstater. Siden oprettelsen i 1977 har vi

skabt øget opmærksomhed om betydningen af EU’s økonomiske forvaltning og bidraget til at forbedre den.

Revisionsrettens beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s ansvarskæde. Vores resultater anvendes —

navnlig i forbindelse med den årlige dechargeprocedure — til at stille de ansvarlige for forvaltningen af EU’s budget

til regnskab. Det er primært Kommissionen, men også de andre EU‑institutioner og ‑organer. Medlemsstaterne

spiller også en stor rolle i forbindelse med delt forvaltning.

Vores vigtigste opgaver er:

finansiel og juridisk‑kritisk revision, primært i form af revisionserklæringen

forvaltningsrevision vedrørende emner, som udvælges med henblik på at maksimere effekten af vores arbej‑

de, og

udtalelser om forordninger med relation til den budgetmæssige forvaltning og andre vigtige spørgsmål.

Vi sigter mod at forvalte vores ressourcer på en måde, der sikrer en hensigtsmæssig balance mellem vores forskel‑

lige aktiviteter og bidrager til, at vi kan opnå solide resultater og en god dækning af EU‑budgettets forskellige

områder.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Baggrundsoplysninger

Vores output

Vi producerer:

årsberetninger

om EU’s almindelige budget og de europæiske udviklingsfonde. Årsberetningerne indehol‑

der primært erklæringerne i revisionserklæringen og resultaterne af revisionen. De offentliggøres hvert år

i november

særlige årsberetninger

om EU’s forskellige agenturer og organer med Revisionsrettens erklæringer baseret

på finansiel revision. Der blev offentliggjort 51 i 2014

særberetninger

om udvalgte emner. Disse beretninger offentliggøres i årets løb og vedrører hovedsagelig

forvaltningsrevision. Der blev offentliggjort 24 i 2014

udtalelser

og andre dokumenter, som Europa‑Parlamentet og Rådet bruger i forbindelse med godkendel‑

se af EU‑lovgivning og andre afgørelser med væsentlig betydning for den finansielle forvaltning. Der blev

offentliggjort 14 i 2014

horisontale analyser

af de overordnede udfordringer og langsigtede tendenser på udvalgte EU‑politikom‑

råder. Der blev offentliggjort to i 2014.

den årlige aktivitetsrapport,

som giver oplysninger om og indsigt i vores aktiviteter i det pågældende år.

Med vores arbejde bidrager vi til at skabe større bevidsthed og åbenhed om EU’s økonomiske forvaltning og give

sikkerhed med hensyn til denne forvaltnings tilstand, og vi fremsætter anbefalinger til, hvordan den kan blive end‑

nu bedre. Vi udfører dette arbejde af hensyn til borgerne i Den Europæiske Union.

Information om vores revision af Den Europæiske Unions agenturer og andre decentrale organer kan findes i de særlige årsberetninger

for 2014, som er tilgængelige på vores websted: http://www.eca.europa.eu/da/Pages/AuditReportsOpinions.aspx

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationer:

•

et eksemplar:

via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu)

ere eksemplarer eller plakater/kort:

hos Den Europæiske Unions repræsentationer (http://ec.europa.eu/represent_da.htm)

hos delegationerne i ikke-EU-lande (http://eeas.europa.eu/delegations/index_da.htm)

ved at kontakte Europe Direct (http://europa.eu/europedirect/index_da.htm)

eller ringe på 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*).

(*)

Oplysningerne er gratis ligesom de este opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve

penge for opkaldet).

Betalingspublikationer:

•

via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2014

Introduktion og forklaringer til

2014-årsberetningerne fra EU’s revisor

Den Europæiske Revisionsret er EU’s uafhængige

revisionsorgan — EU’s finansielle vagthund. Dette

dokument sammenfatter de vigtigste resultater og

konklusioner fra Revisionsrettens årsberetning om EU’s

budget for 2014 og årsberetningen om de europæiske

udviklingsfonde. Det dækker regnskabernes rigtighed,

indtægternes og udgifternes formelle rigtighed og

opnåelsen af resultater ved hjælp af budgettet.

Beretningerne kan findes i deres helhed på

http://eca.europa.eu og i Den Europæiske Unions

Tidende.

DEN

EUROPÆISKE

REVISIONSRET