EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 94
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 9. oktober

kl. 9.00

vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF), Erling

Bonnesen (V), Morten Løkkegaard (V), Christina Egelund (LA),

Kaare Dybvad (S), Karin Gaardsted (S), Thomas Jensen (S), Søren

Søndergaard (EL), Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT)

og Rasmus Helveg Petersen (RV).

Udenrigsminister Kristian Jensen, statsminister Lars Løkke Rasmus-

sen og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3417 (almindelige anliggender) den 13. oktober 2015

Udenrigsministeren

ville i sin forelæggelse af rådsmødet vedrørende indre anliggender kun gen-

nemgå de punkter, der var af særlig interesse. Udvalgets medlemmer var velkomne til at tage de an-

dre punkter op til diskussion også. Punkt 2 var til forhandlingsoplæg.

1. Årlig programmering for 2016

Rådsmøde 3417

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EU-note (2015-16)

– E 3 (EU’s politiske prioriteter for 2016)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgs-

mål fra udvalgets medlemmer.

Thomas Jensen

nævnte, at Kommissionens arbejdsprogram for 2016 ville blive fremlagt

den 27. oktober. Der var inden for rammerne af Junkerplanen lagt op til omfattende inve-

steringer i den europæiske økonomi via investeringsfonden EFSI. Anså ministeren det for

at være et godt initiativ til at få vækst og beskæftigelse i de små og mellemstore virksom-

heder i Danmark? Han ville også gerne vide, om ministeren kunne sige noget om den

mobilitetspakke, der ville komme sidst på året. Vil man i Danmark kunne sikre, at

vandrende arbejdstagere ikke kan få velfærdsydelser i landet, hvis de kun er her på kor-

tere ophold? Det var vigtigt med en retfærdig balance, som også danskerne kan få øje

på.

Søren Søndergaard

bad ministeren være opmærksom på, at det af de politiske priorite-

ter for 2016 fremgik, at Kommissionen allerede i 2015 ville fremlægge et forslag om op-

havsret. Der var efter hans mening navnlig to problemer i spørgsmålet om ophavsret: at

kunstnere får mindre og mindre, idet pengene går til store forlag eller pladeselskaber, der

ofte er ejet af multinationale selskaber. Det aspekt ville Kommissionen, så vidt han for-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

stod, adressere. Det andet aspekt var, at mange har mistet muligheden for at gøre brug

af ophavsretten på grund af internettet. Det er vigtigt, at Danmark er med til at presse på,

så det ikke bare er Google og Facebook, der kan leve fedt af annonceindtægter, og ikke

betale en krone til de skabende kunstnere.

Morten Løkkegaard

sagde, at Junkerplanen interesserede ham, fordi der er meget per-

spektiv i den. Blev der fra dansk side lagt vægt på planens visioner om offentlig-private

partnerskaber. Det havde man med vekslende held forsøgt sig med i en årrække i Dan-

mark, men man bør bruge flere kræfter på at få investeringerne kanaliseret ud i den type

projekter.

Formanden

nævnte, at Kulturudvalget den 16. december ville afholde en høring om

Kommissionens forslag om ophavsret.

Udenrigsministeren

svarede Thomas Jensen, at Junkerplanen følges tæt af Erhvervs-

og Vækstministeriet. En arbejdsgruppe sammensat af flere ministerier arbejder på at fin-

de ud af, hvordan man bedst muligt kan gøre brug af planen. Støttekroner gør den selv-

følgelig interessant. Hvad angår lånemuligheder, har Danmark tit mulighed for at låne lige

så billigt eller billigere end i EU, så de muligheder var ikke så interessante.

Hvad angår mobilitet, presser Danmark på for at få åbnet forordning 883/04, som regule-

rer de sociale sikringsydelser. Ministeren var forholdsvis optimistisk i forhold til, at der vil

komme en løsning. Det baserede han på Kommissionens udtalelser i forbindelse med

igangværende EU-retssager og i deres efterspørgsel efter ønsker til scenarier.

Storbritannien er meget fokuseret på emnet, og det vil blive drøftet på DER-mødet i de-

cember. ,

Udenrigsministeren ville overveje at melde sig til gennemgangen af forslaget om ophavs-

ret den 16. december. Han noterede sig, at Søren Søndergaard havde en interesse i, at

regeringen fulgte op på det.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

2. Interinstitutionel aftale om bedre regulering (IIA)

KOM (2015) 0216

Rådsmøde 3417

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 475 (fortroligt) (positionspapir til brug for

udarbejdelse af Rådets ønsker til indholdet af en kommende inter-

institutionel aftale)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3401– bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige

anliggender 23/6-15)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 541 (udvalgsmødereferat side 817,

behandlet i EUU 17/4-15)

Udenrigsministeren:

Dette efterår er der drøftelser mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om Kommissionens forslag til en ny interinstitutionel aftale om bedre regule-

ring. Kommissionen fremsatte forslaget den 19. maj 2015, og det har op til fremsættelsen

været genstand for flere drøftelser i Rådet og også her i udvalget.

Forslaget,

som også kaldes IIA’en,

skal erstatte den eksisterende interinstitutionelle aftale

om bedre lovgivning fra 2003. Der er tale om et forslag, hvor fokus er på, hvordan lovgiv-

ningen kan forbedres, hvordan byrder for erhvervslivet kan mindskes, uden at det går ud

over beskyttelsesniveauer, og hvordan man sikrer, at politiske beslutninger foretages på

et så oplyst grundlag som muligt.

Forslaget har til formål at få alle parter - Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet -

til at lovgive bedre og til at arbejde bedre sammen til gavn for borgere, virksomheder og

samfundet.

Fra regeringens side hilser vi Kommissionens udkast til en IIA om bedre regulering vel-

komment. Det er et skridt i den rigtige retning til et mere smidigt og effektivt EU.

Målet om bedre regulering skal opnås ved hjælp af en række initiativer.

Fra dansk side vil vi arbejde for, at Rådet bliver involveret i Kommissionens udarbejdelse af

det årlige arbejdsprogram på et tidligt tidspunkt i processen. Det vil forventeligt bidrage til, at

arbejdsprogrammet afspejler medlemslandenes ønsker, og at EU fremadrettet fokuserer på

de områder, hvor EU kan gøre en forskel. En tidlig involvering kan også sikre, at medlems-

landene rent faktisk har mulighed for at give programmet en retning og få indflydelse i priorite-

ringen af EU’s arbejde.

En del af Kommissionens udkast til en IIA berører også spørgsmålet om delegerede rets-

akter. Delegerede retsakter benyttes, når Rådet og Europa-Parlamentet giver Kommissi-

onen beføjelse til at vedtage gennemførelsesregler af bredere karakter. Det følger direkte

af Lissabontraktaten.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Kommissionens forslag lægger op til konsekvent inddragelse af medlemslandenes ek-

sperter i udarbejdelsen af delegerede retsakter. Det har vi igennem lang tid arbejdet for

fra dansk side, og det vil vi fortsætte med.

Fra dansk side vil vi fortsat arbejde for, at Kommissionen, inden den vedtager delegerede

retsakter, samler al nødvendig ekspertviden

–

både gennem høring af eksperter fra med-

lemslandene og via offentlige høringer.

Kunsten ligger i en bedre forberedelse af de delegerede retsakter, herunder også i for-

hold til øget gennemsigtighed. Af samme årsag presser vi fra dansk side på for, at Kom-

missionen etablerer et offentligt register, der indeholder samtlige delegerede retsakter.

Kommissionens forslag til en IIA lægger derudover op til en øget koordinering mellem

institutionerne. Mere dialog, fastlæggelse af en tidsplan og bedre synkronisering af lov-

behandlingen kan bidrage til at forkorte processen, så der bliver kortere fra ord til hand-

ling. Det støtter vi fra dansk side, og vi vil arbejde for, at koordineringen styrkes.

Udkastet til en ny IIA refererer også til de øvrige dele af Kommissionens bedre regule-

ringspakke fra maj. Pakken rummer en række nye initiativer, der skal styrke indsatsen for

bedre regulering. Blandt andet etableres en regelforenklingsplatform med det danske

Virksomhedsforum for enklere regler som forbillede. Platformen skal sikre en forenkling af

reglerne og give medlemslande og interessenter bedre mulighed for at gøre opmærksom

på potentielle forbedringer eller utilsigtede byrder.

Der skal ryddes op i al unødvendig lovgivning og bureaukrati. Et centralt element heri er,

at Kommissionen som i Danmark har lagt op til et følg eller forklar-princip. Det støtter vi

selvfølgelig fra dansk side, og vi vil arbejde for, at denne platform implementeres effektivt.

Et led heri er den resultattavle, som Kommissionen årligt offentliggør, og som giver en

oversigt over resultaterne af Refit-programmet (programmet for målrettet og effektiv regu-

lering. Refit er Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering, som skal sik-

re, at EU-lovgivningen lever op til sit formål, dvs. opnår de politiske mål i reguleringen på

den mest effektive måde.

Jeg forventer, at man med disse tiltag og de resterende

initiativer i IIA’en vil

bidrage til at

sætte en ny dagsorden og ny standard for regulering af EU-lovgivningen.

Formandskabet håber, at man kan indgå en aftale med Europa-Parlamentet inden årets

udgang. Fra dansk side vil vi gøre vores til, at det lykkes, så de mange gode initiativer i

IIA’en kan spille en rolle i udformningen af lovgivningen.

Thomas Jensen

støttede forhandlingsoplægget, da aftalen vil give et mere gennemsig-

tigt system.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Søren Søndergaard

havde glædet sig til at meddele, at Enhedslisten støttede forhand-

lingsoplægget. Flere af de elementer, som regeringen lagde vægt på, syntes han godt

om, og overordnet set var det et lille fremskridt. Dog ville han gerne vide, hvad ordet pas-

sende dækker over? Hvad

menes der f.eks. med ”en passende inddragelse” og ”en pas-

sende gennemsigtighed”?

Morten Løkkegaard

støttede med glæde forhandlingsoplægget.

Udenrigsministeren

var glad for, at Kommissionen i det mindste ville gøre passende

brug og ikke upassende brug af f.eks. gennemsigtighed. Ordet passende dækkede over

et øget brug, men ikke at man skal lægge for meget i det, og det skal ske i tid og utide.

Han kunne godt forstå Søren Søndergaards undren, når man taler om passende gen-

nemsigtighed, for hvornår er gennemsigtighed upassende. På den anden side var udval-

get jo godt klar over, at der er emner, som skal diskuteres i fortrolighed, og mandater der

skal gives uden offentlighedens bevidnelse. Ellers vil det påvirke Danmarks mulighed for

at varetage egne interesser, og der vil også være områder, hvor EU har brug for en intern

fortrolighed og dermed ikke den gennemsigtighed, som Søren Søndergaard normalt vil

finde passende.

Kenneth Kristensen Berth

støttede forhandlingsoplægget og kaldte regeringens linje et

beskedent skridt i den rigtige retning. Han henviste til regeringen indsats over for overim-

plementering. Dansk Folkeparti bakkede fuldt ud op om regeringens arbejde i den hen-

seende, men hvad mente regeringen med, at den vil bidrage til en mere ensartet imple-

mentering af EU-lovgivningen? Ved at nedsætte et udvalg måtte regeringen være enig i,

at man i Danmark er god til at implementere, men også til at overimplementere. Vil reger-

ringen presse på for, at andre lande nærmer sig det danske implementeringsniveau, og

hvis ja, hvordan vil man så angribe overimplementering i Danmark?

Christina Egelund

støttede også forhandlingsoplægget. Det var godt, at der lagt blev op

til en øget transparens, mere koordinering og bedre samarbejde institutionerne imellem.

Liberal Alliance var især glad for fokuseringen på øget brug af konsekvensanalyser, hvis

man på den måde undgår meget komplekse regelsæt og tung implementering.

Rasmus Nordqvist

bakkede op om ministerens forhandlingsoplæg.

Udenrigsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at spørgsmålet om overimple-

mentering er et dansk tema, for i mange andre lande er der tværtimod risiko for underim-

plementering. Så overimplementering i Danmark beror på en dansk beslutning om højere

standarder eller det, som nogen måske vil kalde flere restriktioner for virksomhederne,

borgere etc. Underimplementering er, at nogle lande springer over, hvor gærdet er lavest,

eller ligefrem under gærdet. Tanken er at arbejde for en mere ensartet implementering,

så alle tolker reglerne ens og implementerer dem, som de er vedtaget. Hvorvidt nogle

lande vælger at lægge egne standarder oveni, bestemmer de selv. Den danske regering

har valgt, at den vil stoppe overimplementeringen, eller hvis man alligevel vælger at over-

implementere, skal det være meget tydeligt, at det er en dansk ekstraregel, fordi man

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

vælger, at der f.eks. skal være en særlig arbejdstagerbeskyttelse. Det skal være tydeligt,

hvad der er EU-regler, og hvad der ikke er det, og alle skal løfte sig op på et fælles ni-

veau, hvor der ikke finder underimplementering sted.

Ministeren var helt enig med Christina Egelund i, at det er ønskværdigt at bruge konse-

kvensanalyser i højere grad.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2015

Rådsmøde 3417

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Det Europæiske Råd 15-16/10-15

–

bilag 120 (fortroligt) (udkast til

kommenteret dagsorden vedr. møde i DER 15-16/10-15)

Det Europæiske Råd 15-16/10-15

–

bilag 188 (fortroligt) (udkast til

retningslinjer for konklusioner vedr. møde i DER 15-16/10-15)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

På vores møde den 13. oktober forventer jeg, at der vil være en

første drøftelse af udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner. Konklusionsudkastet

forventes at have hovedvægten på migration, som ventes at dominere drøftelserne i Det

Europæiske Råd den 15.-16. oktober.

På rådsmødet for udenrigsanliggender dagen inden, som jeg vil forelægge om lidt, vil

migration også være i fokus. Her forventer jeg, at vi vil gøre status over de eksterne ele-

menter i håndteringen af migrationsudfordringen frem mod Det Europæiske Råd i okto-

ber. Mange af de emner, der skal drøftes på Det Europæiske Råd, vil således også blive

drøftet på Rådet for Udenrigsanliggender.

Jeg vil derfor gennemgå elementerne vedrørende migration samlet under denne forelæg-

gelse.

Migration står øverst på den europæiske dagsorden. Der er tale om en meget alvorlig

situation, som vi fra regeringens side følger tæt. De store flygtninge- og migrations-

strømme er en udfordring for hele Europa, og derfor har vi også brug for fælles europæi-

ske løsninger. Vi skal se på alle de forskelligartede instrumenter, som EU har til rådighed,

for at finde fælles løsninger.

Det forventes, at stats- og regeringscheferne vil følge op på elementerne i den erklæring,

der blev vedtaget på det uformelle ekstraordinære møde mellem stats- og regeringsche-

ferne den 23. september 2015. Erklæringen indeholder en række umiddelbare prioriteter

og langsigtede løsningsforslag. Det drejer sig bl.a. om



øget finansiel støtte fra EU og medlemslandene til UNHCR, WFP og andre agen-

turer på mindst 1 mia. euro for at afhjælpe umiddelbare behov for flygtninge i

nærområderne,

ekstra bistand til Libanon, Jordan og Tyrkiet til håndtering af flygtningesituatio-

nen,

styrket dialog og samarbejde med Tyrkiet og landene på det vestlige Balkan om

at håndtere og dæmme op for flygtningestrømmene, herunder konferencen om

ruten på Vestbalkan, der blev afholdt i Luxembourg i går



EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015



øget støtte til en nødtrustfond, der skal adressere de grundlæggende årsager til

tvungen og irregulær migration fra Afrika, og en grundig forberedelse af Valletta-

topmødet med de afrikanske partnere den 11.-12. november 2015.

styrket kontrol med de eksterne grænser gennem øget støtte til Frontex, EASO

og Europol,

øget bistand til frontlinjestater, der måtte ønske det, i forhold til etablering af hot-

spots, hvor der skal ske registrering af flygtninge og migranter og sikre omforde-

ling og tilbagesendelse; disse er forudset at være operationelle i slutningen af

november 2015,

en diplomatisk indsats for at finde løsninger på kriserne i Syrien og Libyen og

understregning af behovet for at sikre gennemførelse af EU-retten, herunder

Dublinregelsættet.

På mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober forventer jeg, at der vil være en op-

følgning på højniveaukonferencen om Vestbalkanruten, der blev afholdt i Luxembourg i

går. Det var ministeren for udlændinge, integration og bolig, der deltog på Danmarks

vegne. På mødet var der stort fokus på at effektuere og udbygge samarbejdet mellem EU

og landene på Balkan, Tyrkiet og i nærområderne til Syrien.

På mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober forventer jeg ligeledes, at der vil

være forberedelse af Vallettatopmødet om migration fra Afrika, der bliver afholdt den 11.-

12. november 2015. Fokus er på, hvordan EU og Afrika i fællesskab kan skabe øget sik-

kerhed og udvikling i Afrika, styrke kontrollen af migration og begrænse den tvungne og

irregulære migration i og fra Afrika.

Det er vigtigt, at vi styrker samarbejdet og dialogen mellem EU og de afrikanske lande om

de fælles migrationsudfordringer og løsninger. For regeringen er det vigtigt, at der bliver

etableret en langt mere effektiv tilbagesendelsespolitik, herunder til det afrikanske konti-

nent. Vi skal være bedre til at samtænke udviklingspolitik, handelspolitik og andre uden-

rigspolitiske instrumenter med henblik på at sikre en effektiv tilbagesendelsesaftale.

Regeringen finder det vigtigt, at Vallettatopmødet

–

baseret på et fælles ansvar og solida-

ritet

–

fokuserer på, hvordan EU kan bistå de afrikanske lande med at sikre stabilitet og

udvikling og på, hvordan de afrikanske lande til gengæld kan hjælpe EU med at tage

imod de statsborgere, som EU's medlemslande sender tilbage.

Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag om at oprette en EU-nødtrustfond, der

skal adressere de grundlæggende årsager til tvungen og irregulær migration fra Afrika. Vi

er parate til at bidrage økonomisk til fonden, hvis forhandlingerne om fondens opsætning

fører til et positivt resultat. Vi vil arbejde for en tidlig etablering af trustfonden og for at

sikre en målrettet, fleksibel og effektiv fond, hvor Kommissionen arbejder tæt sammen

med relevante samarbejdspartnere

– ikke mindst EU’s Fælles

Udenrigstjeneste

–

og for,

at de deltagende medlemsstater får reel indflydelse vedrørende udformning og drift.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

I forlængelse af den tyrkiske præsident Erdoğans besøg i Bruxelles i mandags præsente-

rede EU-Kommissionen tirsdag et forslag til en fælles EU-Tyrkiet-handlingsplan til hånd-

teringen af migration. Der er tale om et udkast, og det skal naturligvis både drøftes internt

i EU, og Tyrkiet skal have mulighed for at komme med deres holdning til det. Der er altså

ikke tale om et færdigt papir.

På rådsmødet for udenrigsanliggender vil der også blive gjort status for den militære

CSDP-operation i Middelhavet til bekæmpelse af menneskesmugling. Danmark deltager

som bekendt ikke i operationen på grund af forsvarsforbeholdet. Operationen er gået fra

sin første fase

–

informationssøgning

–

til sin anden fase. Det giver bl.a. mulighed for at

ransage, beslaglægge og omdirigere menneskesmuglernes fartøjer på åbent hav. I de

næste faser vil man kunne gøre endnu mere - eksempelvis operere i libysk farvand og

bortskaffe smuglernes fartøjer. Man skal dog bruge en sikkerhedsrådsresolution eller en

invitation fra relevante kyststater, før operationens næste faser kan gå i gang. Det arbej-

der man på.

Af øvrige emner, der skal drøftes på Det Europæiske Råd i oktober, forventer jeg en sta-

tus over

de hidtidige drøftelser af rapporten fra de fem formænd vedrørende ØMU’ens

videreudvikling, der blev fremlagt i juni måned.

Endelig forventer jeg en status over de tekniske møder mellem Storbritanien og institutio-

nerne om den britiske EU-reformdagsorden. Det forventes, at Det Europæiske Råd ven-

der tilbage til sagen på mødet i december.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad der menes med at få mandat til at omdirigere fartøjer

i Middelhavet.

Udenrigsministeren

svarede, at man kan vælge at sende flygtninge tilbage dertil, hvor

de kom fra, så menneskesmuglerne ikke får succes med deres smuglerivirksomhed. Pro-

blemet ved det er,

hvor langt EU’s patruljering kan gå

ind i nationalt farvand. Eller man

kan omdirigere skibene, så de kommer til de havne, hvor der er modtagecentre. Der kan

man registrere flygtninge og migranter og hjemsende dem, der ikke er berettiget til asyl.

Kenneth Kristensen Berth

fandt det interessant, hvis EU mere proaktivt vil forsøge at

omdirigere både til Afrikas nordkyst. Var det planen? Dansk Folkeparti undrede sig over,

at Frontex’ indsats mest havde drejet sig om at redde migranter og flygtninge i land og

dermed i virkeligheden bistå menneskesmuglerne. Det ville være mere velgørende at

bremse menneskesmuglingen.

Søren Søndergaard

sagde, at det var lykkedes ministeren at placere sig midt imellem

Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det var måske ikke et rart sted at være. Omdirigering

kan også handle om noget helt andet, nemlig retten til at søge asyl. Tidligere så man,

hvordan man i Frontex-regi gjorde brug af skibe til at sejle op langs gummibådene og

sende bølger, så bådene ikke kunne

komme ind i EU’s farvand. Var det det,

der var lagt

op til? De fleste både er fyldt med mennesker, der ønsker at søge asyl, og er flygtningene

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

fra Syrien, får flertallet asyl, fordi de har et reelt asylbehov. Så når ministeren sagde, at

man skal bruge en EU-operation til at forhindre folk i at komme ind og søge beskyttelse,

var det meget betænkeligt. Han bad ministeren vælge side.

Rasmus Nordqvist

håbede, at der var fokus på flygtningene i bådene og på at tage sig

af dem frem for bare at se på, hvordan man kan sende dem væk fra Europas grænser.

Fokuserer man på, hvordan man kan redde flest mulig mennesker, så Middelhavet ikke

bliver en endnu større kirkegård?

Udenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard, at Jesus - uden sammenligning i øv-

rigt - gik mellem syndere og farisæer. Man skal befinde sig blandt dem, der er behov for

at omvende. Ministeren understregede, at Danmark på grund af forsvarsforbeholdet ikke

deltager i processen. At omdirigere fartøjer er et almindeligt anvendt udtryk i forbindelse

med beføjelser i indsatser over for menneskesmuglere. Det er, at man ikke nøjes med

overvågning og redningsopgaver, men at man også kan borde, gennemsøge og omdiri-

gere både, der befinder sig i internationalt farvand. Om man kan sende skibe tilbage til et

nordafrikansk land, afhænger af, om der er åbenhed overfor, at man sejler ind i det på-

gældende lands farvand. Hvis man skal fjerne menneskesmugleres fartøjer, inden de

fyldes op og tager ud på Middelhavet, kræver det en sikkerhedsrådsresolution eller en

invitation fra de relevante lande. Så spørgsmålet om omdirigering var i ministerens per-

spektiv, at både kommer hen til steder, hvor man kan kontrollere, hvem der er ombord, og

hvorfra ikke asylberettigede migranter kan hjemsendes til oprindelseslandet.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

4. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Her vil jeg gerne nævne, at jeg på rådsmødet under eventuelt vil

tage en sag op, som Danmark har spillet en aktiv rolle i. Det luxembourgske formandskab

valgte i forbindelse med rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse) den 5. oktober som noget helt nyt at indkalde social- og beskæftigelsesmini-

strene alene fra eurolandene til et uformelt formøde for at drøfte ØMU’ens sociale dimen-

sion.

Danmark har ved flere lejligheder sagt til de øvrige medlemslande, at spørgsmål af rele-

vans for alle 28 medlemslande bør drøftes af alle 28 medlemslande. Det gælder beskæf-

tigelses- og arbejdsmarkedspolitik samt strukturreformer i bred forstand, ligesom det

gælder de fælles økonomiske spilleregler og det indre marked. Det er relevant for alle 28

medlemslande.

Regeringen tog derfor initiativ til, at jeg sammen med mine kolleger fra de andre ikkeeuro-

lande sendte et brev til formandskabet for at udtrykke vores dybe bekymring over initiati-

vet. Brevet blev oversendt til orientering til Europaudvalget den 6. oktober. Jeg vil på

rådsmødet følge op på brevet og gentage den danske bekymring med henblik på, at så-

danne møder ikke gentager sig. Det er vigtigt for os og for alle ikkeeurolande, for vores

indflydelse i EU er størst der, hvor vi mødes alle 28 lande, i stedet for at alle dem, der er

med i euroen, holder deres egne formøder. Selvfølgelig skal de mødes, når det drejer sig

om euroen, men når det drejer sig om emner, der vedrører os alle, skal alle mødes.

Sagen er vigtig for Danmark, fordi vores indflydelse i EU alt andet lige er størst, så længe

sager drøftes af alle 28 medlemslande.

Thomas Jensen

bakkede ministeren fuldt op om ministerens initiativ.

Morten Løkkegaard

spurgte, hvad reaktionen havde været fra de andre ikkeeurolande

på det danske initiativ.

Udenrigsministeren

mente nok, at man lavede sjov med ham, men at han havde hørt, at

brevet var blevet kendt i EU som the Jensen-letter. Brevet var i hvert fald blevet taget

meget alvorligt, og en række eurolande støtter, at man mødes i fællesskab om det, man

er fælles om. Et land som f.eks. Luxembourg ser gerne, at eurogruppen fylder mere, men

der var ellers bred opbakning blandt både euro- og ikke eurolande, fordi alle har en inte-

resse i at holde sammen. Regeringen ville arbejde videre på at få opbakning, så møder

af den slags blev en engangsforestilling.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

5. Siden sidst

a) WTO-aftalen om informationsteknologi (ITA-II)

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg nævnte til orientering for udvalget nævne udvidelsen

af frihandelsaftalen for Informationsteknologi (Information Technology Agreement/ITA).

Som det vil være udvalget bekendt fra den handelspolitiske orientering den 30. april, har

ITA-aftalens parter forhandlet i WTO om en udvidelse af aftalens produktdækning.

Aftalen blev oprindelig

indgået på WTO’s første ministerkonference i 1996.

Siden da har

udviklingen i it-produkter været markant, og derfor påbegyndte man i 2012 forhandlinger-

ne om en udvidelse. I juli kom et gennembrud i forhandlingerne, da man blev enige om at

tilføje 201 nye produkter til den eksisterende liste af it-varer, der nyder godt af toldfrihed.

Aftalen omfatter 54 medlemmer, herunder EU, USA og Kina, der tilsammen står for 97

pct. den samlede verdenshandel med informationsteknologi.

Parterne vil med udvidelsen af aftalen skulle udfase toldafgifter på bl.a. computere, tele-

kommunikation, forskningsudstyr og halvledere. Den samlede værdi vurderes af WTO til

ca. 1.300 mia. amerikanske dollars eller omkring 7 pct. af verdens samlede varehandel.

Der udestår fortsat forhandlinger om udfasningsperioder af toldafgifter på bestemte pro-

dukter, men de fleste produkter forventes at kunne opnå toldfrihed efter 3 år. Målsætnin-

gen er, at en endelig aftale kan præsenteres på WTO-ministerkonferencen i Nairobi til

december.

Aftalen vil komme både danske forbrugere og virksomheder til stor gavn. De danske for-

brugere kan set se frem til billigere elektronik, i takt med at toldsatserne nedsættes. Sam-

tidig vil aftalen forhåbentlig kunne bidrage til en stigning i dansk eksport af en lang række

elektroniske produkter.

Afslutningsvis vil jeg blot nævne, at udvidelsen af informationsteknologiaftalen er positiv i

sig selv, men at det også er et opmuntrende tegn på, at der fortsat kan skabes resultater

og ny liberalisering inden for den globale frihandelsdagsorden.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3416 (udenrigsanliggender) den 12. oktober 2015

Udenrigsministeren

forelagde sagerne på rådsmødet om udenrigsanliggender til orien-

tering. Migration ville også være det centrale emne for Rådet for Udenrigsanliggender,

han ville dog ikke gentage sin forelæggelse af Rådsmødet for almindelige anliggender.

De øvrige dagsordenspunkter på Rådet for Udenrigsanliggender havde også berøring

med migrationsproblematikken, hvilket sagde noget om dens kompleksitet. Efter forelæg-

gelsen af dagsordenspunkterne på rådsmødet ville han forelægge en sag om Hviderus-

land for lukkede døre.

1. Syrien



Politisk drøftelse/ evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3416

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret

dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 449 (udvalgsmødereferat

side 449, behandlet i EUU 9/3-15)

Udenrigsministeren:

Den øgede migration fra Syrien til Europa giver anledning til endnu

større interesse i EU for at stoppe den voldelige konflikt i Syrien. Rådet forventes bl.a. at

fokusere på den seneste udvikling på jorden, den humanitære situation og de internatio-

nale bestræbelser på at finde en løsning på konflikten.

Den militære situation i Syrien forbliver kompliceret og fastlåst. Der er ikke tegn på, at

nogen af krigsparterne umiddelbart kan vinde konflikten. Ikkeekstremistiske oppositions-

grupper kæmper fortsat mod Assadregimet, mens ISIL forsøger at konsolidere kontrollen

over de centrale og østlige dele af landet.

Inden for den seneste tid har Rusland styrket sin tilstedeværelse i landet, især omkring

Latakia og havnebyen Tartus, hvor Rusland har en flådebase. Rusland har gennemført

en række luftangreb i Syrien. Der har været rapporter om dræbte civile og om, at Rusland

særlig har søgt at ramme mål, der ikke er forbundet med terrorgruppen ISIL. Man skal

altid passe på med, hvilken vægt man lægger på ting, der opfanges via Twitter, men jeg

så her to kort, der viste henholdsvis, hvor Rusland havde bombet i Syrien og Irak, og hvor

den internationale koalition havde bombet. Rusland havde tydeligvis været aktiv i den

vestlige del, hvor den moderate syriske opposition til Assad er til stede, mens den inter-

nationale koalition havde bombet i det østlige Syrien og i Irak, hvor ISIL har stået stær-

kest. Det er en bekymrende udvikling, som kan være med til at komplicere forholdene i

Syrien og besværliggøre mulighederne for at finde en politisk løsning på konflikten.

Den humanitære situation er også meget alvorlig. Den internationale humanitære indsats

i Syrien og nabolandene lider i stigende omfang af en underfinansiering. Nødhjælpen er

gradvis blevet reduceret, hvilket formodentlig også er en af grundene til, at flygtninge i

stigende omfang rejser bort fra regionen i søgen efter et mere sikkert og værdigt liv, her-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

under til Europa. Som tegn på, hvor desperat situationen kan være i flygtningelejrene, er

der forlydender om, at nogen søger tilbage ind i Syrien på trods af konflikten, fordi her

trods alt er muligt at være i modsætning til flygtningelejrene.

FN arbejder fortsat på at genoplive det politiske forhandlingsspor for at opnå en løsning

på konflikten.

Inden for kort tid håber FN’s særlige udsending

for Syrien at kunne oprette

fire syriske arbejdsgrupper, som bl.a. skal tale om beskyttelsen af civile og forfatnings-

mæssige spørgsmål forbundet med en fremtidig transition. Der er bred opbakning iblandt

EU's medlemsstater til FN’s arbejde, men forventningerne til udkommet af arbejdsgrup-

perne er beskedne. Dette skyldes bl.a., at spørgsmålet om Assad og hans eventuelle

fremtidige rolle i og efter en overgangsregering fortsat deler de regionale og internationa-

le aktører. Og det er et spørgsmål, der ikke bliver behandlet i arbejdsgrupperne. Derud-

over er

FN’s udsending Staffan de

Misturas arbejde stødt på yderligere problemer i køl-

vandet på de russiske luftangreb, idet syriske oppositionsaktører foreløbig har nægtet at

deltage i arbejdsgrupperne. Selv om oppositionen som udgangspunkt støtter op om den

FN-ledede proces, mener man, at deltagelse efter de russiske angreb vil være et knæfald

for det syriske regime.

Et vigtigt element i diskussionen under rådsmødet vil også være, hvordan man kan bidra-

ge til at styrke EU’s rolle i håndteringen af konflikten, bl.a. i forhold til at påvirke centrale

lande i regionen. Aftalen om det iranske atomprogram har måske også skabt et vindue for

EU til at intensivere dialogen med Iran, der må engageres konstruktivt, hvis Syrienkonflik-

ten skal løses. EU’s udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, undersøger i øjeblikket,

om EU kan bidrage til at få engageret Iran i en bredere regional dialog.

Thomas Jensen

støttede regeringens indstilling til krigen i Syrien.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at den afmagt, der havde indfundet sig i EU-

systemet, var forståelig, eftersom EU og den vestlige verden har bundet sig til den ukloge

strategi at sende Assad ud på et sidespor. Han mente, at en løsning måtte indbefatte bå-

de Assad og den demokratiske opposition. Kenneth Kristensen Berth troede dog ikke, at

en sådan løsning var nok til at nedkæmpe Islamisk Stat. Det kræver

–

som hans partifæl-

le Marie Krarup havde udtalt

–

at man smider en masse bomber, pædagogiske metoder

virker ikke. Uanset hvad man mener om Assadregimet, må man erkende, at det nok ikke

falder foreløbig.

Morten Løkkegaard

delte ikke Kenneth Kristensen Berths opfattelse af krigen i Syrien.

Han spurgte, om den nylige kontakt mellem Vladimir Putin og Barack Obama i New York

havde ført til noget. Efterfølgende kunne man se, at russerne havde givet den fuld gas.

Morten Løkkegaard spurgte også, om der var planer om at lade EU spille en speciel rolle

i konflikten.

Formanden

var overrasket over, at udenrigsministeren henviste til kort, han havde set på

Twitter. De kort ville hun gerne have sendt til udvalget sammen med en vurdering af,

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

hvad man kan udlede af dem, og en validering af oplysningerne i dem. Oplysningerne var

kun interessante, hvis de kunne valideres.

Udenrigsministeren

svarede formanden, at kortene var interessante, fordi de understøt-

tede de efterretninger, man ellers fik. På trods af Ruslands erklæring om, at de tager ak-

tivt del i bekæmpelsen af ISIL, er det ikke de ISIL-dominerede områder, de har bombet.

Det gør sagen meget kompliceret. Om kortene var fuldstændig valide, kunne han ikke

sige på stående fod. Hvis han kunne genfinde dem i Twitterstrømmen, hvor han havde

set dem, ville han sende dem over.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at han ikke ville kalde det afmagt, men at

tilstedeværelsen af russiske fly i det tyrkiske og iranske luftrum gør sagen meget mere

kompliceret. Et er at have en konflikt med ISIL, noget andet er at have en konflikt med

Rusland.

Ministeren kaldte en løsning, der både involverer Assad og den demokratiske opposition,

for en selvmodsigelse. Den demokratiske opposition tør ikke indgå i en aftale, hvis Assad

har en blivende rolle. De kender ham. Det er Assad, der har stået for den overvejende del

af drabene på Syriens befolkning. Han har været skånselsløs i sin jagt på oppositionen,

og det vil han nok fortsætte med at være, hvis han bliver siddende. Det, man taler om

rundt omkring i verden, er, hvordan man laver en transitionsperiode, hvor Assad har en

eller anden rolle, men ender med at forsvinde. Før Rusland trådte til, stod ISIL få kilome-

ter fra Damaskus. Man kunne ikke afvise, at Assad havde været nødt til at opgive Dama-

skus eller trække mange flere tropper til den del af Syrien, hvis ikke det havde været for

Rusland.

Ministeren svarede Morten Løkkegaard, at Obama og Putin havde brugt den ene halvdel

af deres taletid på at diskutere Ukraine, hvor der heldigvis er en positiv udvikling, og den

anden halvdel på at diskutere Syrien. Her nåede de ikke så langt. Til gengæld har der

efterfølgende været diskussion mellem Sergej Lavrov og John Kerry. Spørgsmålet er,

hvor dybt dialogen stikker fra Lavrovs side. Det, Rusland gør i øjeblikket, anses af mange

muslimer

–

både i de arabiske lande og internt i Rusland

–

for at være en kamp mod sun-

nimuslimer. Den udvikling kan være farlig for Ruslands omdømme og interne sikkerhed.

Derfor troede han, at Rusland, hvis de tænker så langsigtet, har en interesse i, at deres

tilstedeværelse i Syrien er afbalanceret og afdæmpet. De kommende dage og ugers dia-

log ville blive meget interessant.

EU vil meget gerne spille en rolle, og Danmark vil gerne have, at EU spiller en rolle. Men

der er også en række medlemslande, der gerne vil spille en rolle selv. Det er et klassisk

dilemma. Danmark vil prøve at få EU til at spille en rolle.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

2. Relationerne mellem EU og AVS-landene post 2020



Politisk drøftelse

JOIN (2015) 0033

Rådsmøde 3416

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Rådet vil på mødet have en første drøftelse af

EU’s fremtidige

samarbejde med 79 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, de såkaldte AVS-lande, når

den nuværende Cotonouaftale udløber i 2020. Cotonouaftalen har dannet ramme for

samarbejdet de sidste 15 år, både hvad angår det politiske samarbejde, det økonomiske

og handelsmæssige samarbejde og udviklingssamarbejdet.

Kommissionen og EU’s Fælles

Udenrigstjeneste har netop lanceret et konsultationspapir,

som skal danne grundlag for en offentlig høringsproces. Ligeledes vil man i begyndelsen

af næste år præsentere en evaluering af det hidtidige samarbejde under Cotonouaftalen.

Den skal lede frem til formuleringen af et egentligt forhandlingsmandat til de kommende

forhandlinger med AVS-landene. Det forventes, at Kommissionen og

EU’s Fælles Uden-

rigstjeneste på rådsmødet vil søge tilslutning til de initiativer, man agter at sætte i gang

for at være bedst muligt klædt på, når de konkrete forhandlinger med AVS-landene indle-

des.

Regeringen støtter op om den skitserede proces og vil i den kommende tid følge sagen

tæt. Det er vigtigt, at det fremtidige samarbejde med denne gruppe af meget forskellige

lande bliver så effektivt som muligt. Sagen vil derfor også være på udviklingsminister-

rådsmødet den 26. oktober 2015, hvorfor regeringen vender tilbage til sagen her i Folke-

tingets Europaudvalg på udvalgsmødet den 23. oktober. Jeg kan dog sige, at da jeg den

26. oktober er på vej til Kina, vil det være udviklingsdirektør Martin Bille, der deltager på

dette rådsmøde.

Thomas Jensen

mente, det var væsentligt at have fokus på de europæiske landes forhi-

storie i de tidligere kolonier, der for nogles vedkommende er ret skidt kørende med hen-

syn til økonomi og menneskerettigheder. Selv om de frie markedskræfter var det hidtil

bedste fordelingssystem, verden havde set, er der ting, de ikke kan løse. Derfor måtte

man også have fokus på udviklingsaftaler og -bidrag.

Søren Søndergaard

havde tidligere været medansvarlig for Europa-Parlamentets bud-

getkontrol af de økonomiske forbindelser med Cotonoulandene. Rigtig mange af EU-

midlerne forsvandt i korruption. Derfor havde man anbefalet at gøre det til en forudsæt-

ning for støtte, at landene accepterede, at en uafhængig kontrolinstans holder øje med,

hvordan pengene blev brugt. Søren Søndergaard opfordrede til at se de anbefalinger

igennem og f.eks. bringe etableringen af uafhængige kontrolmekanismer ind i forhandlin-

gerne. Det kunne også gavne de pågældende lande.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Kenneth Kristensen Berth

ville ikke ligefrem sige hurra for globaliseringen, men derud-

over delte Dansk Folkeparti stort set udenrigsministerens syn på frihandelsdelen. Når EU

taler om at begunstige, bør det sammenkædes det med krav om demokrati og frihedsret-

tigheder. Det har desværre ikke altid været det afgørende. Nogle gange har man taget

mere hensyn til de historiske relationer mellem EU-lande og tredjeverdenslande.

Udenrigsministeren

svarede Thomas Jensen, at det frie marked ikke klarer alt, men det

klarer meget, hvis det får lov. Han kunne berolige med, at hvor frihandelsbegejstret han

end var, skulle der nok være andre lande i Europa, der afbalancerer hans holdning. Langt

de fleste AVS-lande var interesserede i at øge samhandelen med Europa, fordi det øger

den økonomiske vækst i landene. Processen om samarbejdet efter 2020 ville først gå i

gang om mandagen og vil blive meget lang.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at man fra dansk side er meget opmærksom på

det i sin egen udviklingsbistand, og det ville man også være her. Det lød måske lidt ky-

nisk

–

eller med et pænere ord: realistisk

–

men nogle af de lande, man samarbejder

med, har ikke en grad af organisering, der kan sikre, hvordan pengene bruges, i samme

grad, som hvis det var Nordisk Råd. Derfor smutter det engang i mellem. Man gør alt,

hvad man kan, for at bekæmpe det, men man må være ærlig og sige, at det kan ske.

Ministeren gav Kenneth Kristensen Berth ret i, at nogle af initiativerne på området har

været mere præget af historiske bånd end af udviklingshensyn generelt. Danmark arbej-

der sammen med lande, der trækker i en demokratisk retning. Det ville man også opfor-

dre EU til at gøre.

Udg.

3. (Evt.) Libyen



Politisk drøftelse/ evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3416

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret

dagsorden)

Rådsmøde 3404

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af

rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-15)

Punktet var udgået.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

4. Migration



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3416

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Det Europæiske Råd 23/9-15

–

bilag 3 (erklæring fra

møde i DER 23/9-15)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret

dagsorden)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet for udenrigsanliggender den 12. oktober 2015 vil

migration som nævnt også være i fokus. Jeg vil ikke gå nærmere ind i de enkelte elemen-

ter, da jeg netop har redegjort for dem under forelæggelsen af Rådet for Almindelige An-

liggender.

På rådsmødet den 12. oktober vil der som opfølgning på det ekstraordinære møde i Det

Europæiske Råd den 23. september være en generel drøftelse af de eksterne aspekter af

migration.

Der vil også være en opfølgning på højniveaukonferencen om Vestbalkanruten, og man

vil forberede Vallettatopmødet om migration fra Afrika den 11.-12. november 2015. Vi

kommer til at gentage noget af det, der også er på rådsmødet for almindelige anliggen-

der.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

5. Hviderusland



Sagen

ikke

på

dagsordenen

for

rådsmø-

det(udenrigsanliggender) d. 12. oktober 2015, men forventes

vedtaget på et snarligt rådsmøde

Rådsmøde 3416 - udenrigsanliggender (2015-16)

–

bilag

3 (fortroligt) (supplerende samlenotat)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Punkt 3. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2015

Det Europæiske Råd 15-16/10-15 (2015-16)

–

bilag 120 (fortroligt) (udkast til

kommenteret dagsorden vedr. møde i DER 15-16/10-15)

Det Europæiske Råd 15-16/10-15 (2015-16)

–

bilag 188 (fortroligt) (udkast til

retningslinjer for konklusioner vedr. møde i DER 15-16/10-15)

Statsministeren:

På næste torsdag og fredag er der møde i Det Europæiske Råd. Jeg

skal starte med at tage det forbehold, at der er længe til på torsdag, så hvis der skulle

dukke noget op, som nødvendiggør, at der skal indhentes mandat i udvalget, vil jeg drage

omsorg for det. Jeg forventer ikke, at det vil ske, men jeg siger det bare for en god ordens

skyld. Jeg skal også sige, at vi modtog udkastet til rådskonklusioner i samme sekund, vi

forlod kontoret, så jeg har ikke haft mulighed for at læse det endnu. Jeg vil sørge for, at

det blive sendt til udvalget. Der lader ikke umiddelbart til at stå noget i udkastet, der gør,

at det, jeg forelægger nu, ikke giver mening.

Med alle disse forbehold på plads vil jeg nu sige, at jeg forventer, at vi på topmødet i næ-

ste uge vil følge op på det ekstraordinære topmøde den 23. september om flygtninge- og

migrationskrisen. Vi vil naturligvis også drøfte situationen i Syrien. Derudover forventer

jeg, at vi vil få en status over opfølgningen på de fem formænds rapport om styrkelse af

ØMU’en,

og jeg forventer også, at vi vil få en orientering om de indledende drøftelser om

Storbritanniens forhold til EU.

Det tungeste emne bliver migration, hvor vi skal følge op på den erklæring, vi vedtog på

det uformelle ekstraordinære møde den 23. september. Der blev vi enige om, at EU måt-

te sætte ind med en bred vifte af instrumenter, herunder ikke mindst afsætte ressourcer til

indsatsen i nærområderne, og vi vedtog en handlingsplan, som bl.a. indebærer mobilise-

ring af mindst 1 mia. euro til bl.a. UNHCR og Verdensfødevareprogrammet samt øget

støtte til en række af Syriens nabolande. Det blev også vedtaget, at dialogen med Tyrkiet

skulle styrkes, og mandag var der et møde mellem præsident

Erdoğan

og folk i Bruxelles.

Det er min forventning, at der også bliver fulgt op på det i tiden frem til torsdag, bl.a. med

et besøg af Kommissionens næstformand, Timmermanns, i Ankara. Handlingsplanen

indebærer også, at kontrollen med de ydre grænser skal styrkes. Frontlinjelandene skal

have bistand til etablering og drift af de nye registreringscentre (hotspots), og man skal så

at sige stå vagt om Dublinforordningen og Schengenreglerne.

Hvad Syrien angår, var der på det ekstraordinære møde enighed om at opfordre til en

fornyet FN-ledet indsats for at bringe konflikten til ophør, ligesom der var enighed om at

støtte bestræbelserne på at danne en national samlingsregering i Libyen. Torsdag og

fredag skal vi se på de fremskridt, der er sket i arbejdet med at gennemføre handlings-

planen og udstikke eventuelle nye retningslinjer. Jeg forventer, at fokus vil være på tre

elementer: nærområder, registreringscentre og Tyrkiet. Der skal allokeres flere ressour-

cer til Verdensfødevareprogrammet og UNCHR. På topmødet i september blev der givet

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

udtryk for et ambitionsniveau, som man ville nå via lige dele EU-ressourcer og nationale

ressourcer.

Fra dansk side har man kørt et aktstykke igennem Finansudvalget, der afsætter 250 mio.

kr. i humanitær bistand til Syriens nærområder. Vi har dermed leveret vores del til at nå

målsætningen, og vi overvejer for tiden yderligere tilsagn. Hvad angår registreringscentre,

forholder det sig sådan, at EU’s grænseagentur, Frontex, og asylstøttekontoret

EASO

tidligere på måneden har anmodet om betydelig ekspertbistand fra EU-landene til etable-

ringen af registreringscentrene. Så vidt jeg er orienteret, er der etableret et center i Italien,

og der er flere undervejs. Vi overvejer danske bidrag i den forbindelse.

Hvad Tyrkiet angår, aflagde præsident

Erdoğan

som sagt besøg i Bruxelles i mandags.

Umiddelbart efter besøget offentliggjorde Kommissionen et udkast til en handlingsplan

om styrket samarbejde mellem EU og Tyrkiet inden for flygtningehåndtering og migration.

Det er et udkast, som ikke er drøftet internt i EU endnu, og Tyrkiet skal selvfølgelig også

have mulighed for at kommentere det. Helt overordnet indeholder udkastet nogle fornufti-

ge elementer, der lægger op til en balanceret tilgang, hvor både EU og Tyrkiet skal levere

på en række områder. De to hovedelementer er for det første at støtte Tyrkiet i håndte-

ringen af de mere end 2 millioner flygtninge, der opholder sig i landet. Det er også i vores

egen interesse, at flygtninge får mulighed for at have en anstændig tilværelse i Tyrkiet, så

de ikke føler sig nødsaget til at rejse mod Europa. For det andet handler det om styrke

samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om at forebygge ulovlig migration, slå ned på menne-

skesmuglernes netværk og sikre hurtig tilbagesendelse af migranter, der ikke har et reelt

behov for beskyttelse i Europa. Det element støtter regeringen op om.

Hvis vi skal have styr på tilstrømningen til Europa, er et styrket samarbejde med Tyrkiet

helt centralt.

Ud over opfølgningen på erklæringen fra den 23. september forventer jeg også, at vi på

topmødet i næste uge vil gøre status over den konference om migrationsruterne i det øst-

lige Middelhav og på Vestbalkan, der fandt sted i går.

Vi vil også drøfte forberedelsen af Valettakonferencen den 11.-12. november. Her vil jeg

lægge vægt på, at spørgsmålet om tilbagetagelse bliver et centralt punkt på konferencen.

De lande, som genererer økonomiske migranter, skal i højere grad selv tage et ansvar.

Vores tilgang er, at når vi støtter de lande, bør de også være indstillet på at tage ulovlige

migranter, der ikke kan få asyl eller andet lovligt opholdsgrundlag i EU, tilbage. De bør

også være indstillet på at indgå i et tættere samarbejde i kampen mod menneskesmugle-

re. Det er forventningen, at den trustfond for migration i og fra Afrika, der fremgår af kon-

klusionerne fra mødet den 23. september, vil blive lanceret i forbindelse med topmødet i

november. Fonden skal bl.a. bruges til at lancere indsatser for stabilisering og håndtering

af grundlæggende årsager til migration, sikkerhed og udvikling samt til bekæmpelse af

menneskesmugling. Det er et initiativ, vi er positive overfor, og vi overvejer at bidrage til

det inden for den overordnede ramme på 100 mio. euro til støtte for en samlet EU-politik,

der kan dæmme op for de aktuelle problemer.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Jeg forventer også, at vi vil komme ind på situationen i Syrien, selv om den i sagens natur

ikke kan løses på et EU-topmøde. Det kræver et engagement fra nogle kræfter, der ikke

vil være i lokalet på torsdag, men det rokker ikke ved, at udviklingen er stærkt bekymren-

de. Vi har set en optrapning af Ruslands engagement i den seneste tid, og vi kan også

se, at de russiske angreb ikke har været koncentreret mod ISIL, men primært mod andre

oprørsgrupper, der udgør en trussel mod Assad. Dermed kan man ikke sige, at det russi-

ske engagement bringer os tættere på den politiske løsning, som vi har så hårdt brug for.

Det er derfor også helt centralt, at de internationale og regionale nøgleaktører, ikke

mindst USA, Rusland, Iran og Saudi-Arabien, kan samarbejde om at lægge pres på par-

terne i forhandlingerne om en politisk løsning. Derfor ser vi også gerne, at EU, som er

stordonor på den humanitære arena, kommer til at spille en større rolle i bestræbelserne

på at få genstartet forhandlingerne i forlængelse af det arbejde, som

FN’s særlige

udsen-

ding til Syrien i forvejen laver.

Ud over migration forventer jeg som sagt, at vi også får en drøftelse af rapporten fra juni

fra de fem formænd om

ØMU’ens

videre udvikling. Det er med sikkerhed et spørgsmål,

som man vil vende tilbage til flere gange i de kommende år. Her er der bare lagt op til en

kort statusredegørelse og dermed ingen substantiel drøftelse. Jeg vil nu alligevel for en

god ordens skyld kort redegøre for regeringens overordnede tilgang til det videre arbejde

med styrkelsen

af ØMU’en. Den er ret klar og ligger i

forlængelse af den tidligere rege-

rings, nemlig at vi støtter tiltag, der har til formål at styrke og stabilisere ØMU’en og der-

med EU som sådan. De tiltag, der blev vedtaget i løbet af krisen, har bidraget til det for-

mål, men det er klart, at der kan gøres mere for at gennemføre det, der allerede er vedta-

get. Det synes vi man hovedsagelig bør fokusere på i den kommende tid.

For

så vidt angår den videre udvikling af ØMU’en,

er det vores overordnede holdning, at

den bør ske på en åben og transparent måde, som ikke udelukker ikkeeurolande. De skal

have en mulighed for at deltage i initiativer, hvis de ønsker det - fuldstændig som med

finanspagten, som Danmark også deltager i. Det er vores klare holdning, at videreudvik-

lingen skal ske på en måde, der sikrer, at spørgsmål, der er relevante for alle 28 med-

lemsstater, som f.eks. det indre marked eller beskæftigelsespolitik, fortsat behandles og

besluttes af alle 28 lande. Det skal vi løbende bruge energi på at gentage. Det er også

baggrunden for, at udenrigsministeren sammen med kolleger fra ikkeeurolande henvend-

te sig skriftligt til det luxembourgske formandskab. Det handlede om et møde, der blev

indkaldt til for få dage siden i kredsen af kun eurolande. Det er vigtigt at presse på og in-

sistere her.

Endelig vil man på topmødet blive informeret om den videre proces for Storbritanniens

genforhandling af sit forhold til EU. Der har været drøftelser på teknisk niveau med Råds-

sekretariatet og Kommissionen. Man forventer, at drøftelserne efter topmødet begynder

at gå ind i en mere politisk fase, der kan føre til, at man på mødet i DER i december får

en substantiel diskussion om konkrete britiske ønsker.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Det var, hvad jeg umiddelbart ville fremhæve om det møde, der finder sted i næste uge.

Formanden

takkede for, at udvalget ville få oversendt rådskonklusionerne. Havde stats-

ministeren brug for at få et mandat, ville udvalget selvfølgelig stille op som vanligt.

Rasmus Nordqvist

nævnte Kommissionens udmelding om behovet for en fornyelse af

Dublinforordningen. Var man kommet videre med det, og ville det blive taget op på mø-

det?

Søren Søndergaard

spurgte, hvordan statsministeren vurderede Ruslands rolle i Syri-

enskrigen. Han havde forstået på regeringen, at russerne hjælper Assad og fungerer som

hans luftvåben

–

ikke mod Islamisk Stat, som de ellers hævder, men mod andre. På den

måde har russerne lært noget af præsident

Erdoğan,

der også tilsluttede sig kampen mod

Islamisk Stat, og så valgte at bruge hele sin kapacitet på at angribe kurderne. Det var

altså en måde at udnytte konflikten til egne formål. Derudover Søren Søndergaard gerne

vide, om man ikke skal tage højde for den tvivlsomme tyrkiske stabilitet, når man taler om

et forstærket samarbejde med Tyrkiet. Man kan samarbejde, alt det man vil, med Tyrkiet,

men bliver der borgerkrig, får man ikke meget ud af det samarbejde. Kunne statsministe-

ren give sit bud på udvikling mod stabilitet i Tyrkiet? Hvad kan Danmark og EU gøre for at

sikre den stabilitet? Det var tvivlsomt, om det forestående valg den 1. november ville blive

afholdt korrekt, store dele af landet var i undtagelsestilstand, og en delegation fra Europa-

rådet havde udtalt sig kritisk efter et besøg i landet.

Statsministeren

ville nødigt være afvisende, men han havde lige været til møde i Det

Udenrigspolitiske Nævn, som er det organ, som regeringen rådfører sig med i udenrigs-

politiske spørgsmål. Mødet i Europaudvalget handlede om topmødet torsdag, hvor han

ikke forventede en dybdegående diskussion om den politiske situation i Tyrkiet. Regerin-

gen mener selvfølgelig noget om den, og udenrigsministeren har gjort rede for danske

synspunkter over for tyrkiske kolleger. Man har sendt et signal om, at valget i Tyrkiet skal

afholdes i henhold til internationale standarder. Kernen i drøftelsen på DER-mødet vil

være, hvordan man kan få et bedre samarbejde mellem EU og Tyrkiet om håndteringen

af flygtningepresset. Der er mere end 2 millioner syriske flygtninge spredt i det tyrkiske

samfund og kun et mindretal i lejre. Det er derfor i europæisk interesse at få Tyrkiet en-

gageret i at give de mennesker en anstændig tilværelse, så de ikke

–

i hvert fald ikke af

den grund

–

bevæger sig mod Europa. Statsministeren var med på, at der oven i det var

hele spørgsmålet om stabiliteten i Tyrkiet, der selvfølgelig også er af betydning for leve-

vilkårene for tyrkere og andre, der midlertidigt bor i Tyrkiet.

Statsministeren havde også diskuteret Rusland med Det Udenrigspolitiske Nævn. Rege-

ringen er bekymret over det russiske engagement i Syrien. Meget tyder på, at det militæ-

re bidrag ikke er rettet mod ISIL, men i vid udstrækning mod ikke-Assadtro, frie kræfter.

Det fordrer en tættere dialog mellem bl.a. USA, Rusland, Saudi Arabien og Iran, og det

kan EU som stordonor presse på for at få til at ske.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Statsministeren svarede, at appetitten på at diskutere omfordelingsværktøjet ikke var så

stor, hvilket statsministeren godt kunne forstå. Danmark bidrager til den aktuelle fordeling

med et frivilligt og ekstraordinært tilsagn om at ville modtage 1.000 flygtninge. For Dan-

mark handlede det om at være med til at løse en opgave, der var defineret, og som hav-

de taget al den politiske energi i EU og skygget for den vigtige diskussion om, hvad man

gør ved presset på Europa. Regeringen mener ikke, at man kan fordele sig ud af proble-

met. Hvis man kun bruger kræfter på at blive enig om en fordeling, er der stor risiko for, at

antallet af flygtninge vil vokse. Man må starte med at opbygge de ydre grænser og få en

ordentlig registrering, hjemsende folk der har ulovligt opholdsgrundlag, og stille krav til de

lande, der genererer økonomiske emigranter om at gøre det i mindre omfang. Statsmini-

steren forventede, at diskussionen torsdag ville handle om det og ikke om tanker om at

lave et permanent omfordelingsværktøj i europæisk lovgivning.

Formanden

nævnte, at der i forbindelse med substansdrøftelser var mulighed for - hvis

statsministeren ønskede det - at afholde møde for lukkede døre ligesom i Det Udenrigs-

politiske Nævn.

Søren Søndergaard

havde helt styr på, at han var i Europaudvalget og ikke i Det Uden-

rigspolitiske Nævn, men statsministeren havde nævnt, at et forstærket samarbejde med

Tyrkiet var forudsætningen for at få styr på tilstrømningen. I Europaudvalget må det være

tilladt at sige, at det er ikke særlig klogt, at man på det næste rådsmøde vil lave en opde-

ling mellem at tale samarbejde med Tyrkiet og stabilitet i Tyrkiet. Det er sikre den opskrift

på at begå nøjagtig de samme fejl som dem, der har skabt så mange problemer for Euro-

pa. Hvorfor var det ikke klogt at rejse spørgsmålet om stabilitet i Tyrkiet på mødet? Det

måtte da være et centralt punkt på dagsordenen at finde ud af, hvad man gør ved den

måske stigende tilstrømning via Tyrkiet, hvis ikke man får gjort noget ved stabiliteten.

Hvornår ville det blive diskuteret på DER-niveau?

Nikolaj Villumsen

var enig med statsministeren i, at det er vigtigt også at hjælpe i nær-

områderne. Kunne han garantere, at de planlagte nedskæringer i ulandsbistanden ikke

ville komme til at ramme indsatsen i nærområderne?

Thomas Jensen

sagde, at for Socialdemokratiet var det meget vigtigt, at Danmark bliver

inden for Dublinbestemmelserne, så Danmark fortsat kan bestemme, hvor mange flygt-

ninge man modtager, og så man ikke går hen og bliver en flygtningemagnet. Var statsmi-

nisteren enig i det? Thomas Jensen sagde, at udenrigsministeren tidligere på dagens

møde havde gjort rede for, at han baserede sit overblik over Ruslands engagement i Sy-

rien på nogle kort, han havde set på Twitter. Baserede regeringen generelt sin viden om

Syrien og Rusland på Twitter? Eller hvad var statsministerens viden om Putins engage-

ment baseret på?

Morten Løkkegaard

mente nu nok, at udenrigsministeren havde fået en chance for at

redegøre for twittercirkusset tidligere på mødet. Han spurgte, hvad danske bidrag til mod-

tagecentrene kunne være.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Formanden

uddybede, at udenrigsministeren havde henvist til et kort, han havde set på

Twitter, over, hvor henholdsvis koalitionen og russerne havde bombet. Det var to vidt for-

skellige steder. Udvalget havde talt med ministeren om kilder og om validering af den

slags informationer.

Statsministeren

fandt det svært at engagere sig i en diskussion, der havde fundet sted,

før han mødte op i udvalget. Han baserede ikke sin viden på Twitter, men på de informa-

tioner, han havde adgang til. De tegnede et billede af et forøget russisk militær engage-

ment i Syrien, der ikke har den samme målsætning, som koalitionen mod ISIL har. Det

var en udfordring.

Statsministeren svarede Søren Søndergaard, at Tyrkiet er en nabo til EU, som EU skal

engagere sig i og med. Tyrkiet ville jo ikke være til stede på mødet torsdag, men man

benytter diverse lejligheder til at sende signaler til Tyrkiet om vigtigheden af at respektere

menneskerettighederne osv. Det havde udenrigsministeren også gjort bilateralt. På tors-

dagens møde ville man som sagt tale om, hvordan man kan udbygge et samarbejde med

Tyrkiet i den aktuelle situation. Det handler om at støtte, at Tyrkiet får ressourcer til og

bruger ressourcer på at bekæmpe menneskesmugling, støtte tilbagesendelse til tredje-

lande osv. Og det handler om at udvikle en måde, hvorpå Tyrkiet kan håndtere migratio-

nen, også hvad angår mere praktiske aspekter såsom asylsagsbehandling og integration

af flygtninge i det tyrkiske samfund. Man ønsker også at styrke den tyrkiske kystbevogt-

ning.

Statsministeren sagde, at det tilsagn på 250 mio. kr., som Folketinget havde givet sin op-

bakning til i Finansudvalget, til en nærområdeindsats i indeværende år til Syrien, var me-

re end på niveau med sidste år. Han henviste til udenrigsministeren for et mere detaljeret

indblik i, hvordan finanslovsrammen disponerer multi- og bilateralt, længerevarende bi-

stand, katastrofehjælp etc. Rammen på 100 mio. kr., der skulle understøtte en samlet

EU-migrationsstrategi, var endnu ikke opbrugt, og derfor overvejede man yderligere tiltag

i situationen. Til Morten Løkkegaard sagde statsministeren, at der ham bekendt var et

fungerende registreringscenter på Lampedusa, og der var flere undervejs i Italien og i

Grækenland. Man har brug for ekspertbistand til identifikation i registreringscentre i Italien

og i Grækenland, som Danmark er parat til at stille til rådighed efter anmodning, og derfor

havde han ikke det store overblik over omfanget af det danske bidrag. Bistanden kan og-

så være støtte i form af udstyr til etableringen af de nødvendige modtageforhold og lign.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Statsministeren understregede, at dansk deltagelse i Dublinkonventionen entydigt er i

dansk interesse. I 2014 var ca. 1.500 flygtninge sendt ud af landet i henhold til Dublin, og

ca. det halve kom ind i Danmark. Glider man ud af det regelsæt, vil man ikke have mulig-

hed for at udsende til de lande, hvor flygtningene har haft deres første sikre ophold, og

Danmark vil blive en magnet. Derfor skal Danmark forblive en del af Dublinreglerne. Der

er potentielt en udfordring, hvis systemet redesignes, men det mente han ikke var lige på

trapperne.

Formanden

orienterede udvalget om, at der var aftalt en fast bagkant med statsministe-

ren kl. 12.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det kunne være rart, hvis statsministeren kunne garantere,

at de voldsomme besparelser på ulandsbistanden ikke vil ramme nærområderne. Hvis

ikke, måtte man tale videre med udenrigsministeren. Han var forundret over, at statsmi-

nisteren ikke mente, at stabilitet i Tyrkiet skulle være et emne på det kommende topmø-

de.

Erdoğan

havde lige været til møde med toppen i EU, hvilket var belejligt for en tyrkisk

præsident midt i en valgkamp. Det fjernede opmærksomhed fra, at politikere, borgmestre

og journalister bliver fængslet for at kritisere præsidenten. Hvad var statsministerens vur-

dering af situationen i Tyrkiet? Ville det ikke være urealistisk at forestille sig, at det kun er

hundredetusinder af flygtninge, der vil komme fra Tyrkiet, hvis det meget store land syn-

ker ned i en borgerkrig? Og ville det ikke være oplagt for statsministeren at rejse behovet

for, at EU opfordrer den tyrkiske regering til at leve op til sine forpligtelser og sikre et de-

mokratisk valg? Det er vigtigt ikke bare at tale, og her var et oplagt punkt, hvor man kan

sætte ind med et politisk pres for at forhindre en borgerkrig.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til statsministerens bekymring for, at etableringen af

en permanent omfordelingsmekanisme kan tiltrække flere emigranter. Hvad mente han

så om etableringen af registreringscentre? Har de ikke samme funktion forstået på den

måde, at man som migrant bare skal nå frem til et af dem for at være sikker på at få sin

sag behandlet. Og hvad sker der, når de når frem til centrene? EU mener vel ikke, at de

skal blive der. Det gjorde endnu en gang spørgsmålet om en form for omfordelingsmeka-

nisme relevant. Efter hans mening manglede EU perspektiv. Kunne statsministeren for-

søge at give dette perspektiv?

Statsministeren

mente ikke, at man ville komme indholdet i de drøftelser om Tyrkiet, der

ville finde sted på mødet, nærmere. Det siger sig selv, at hvis der kommer borgerkrig i et

land, der grænser op til EU, vil der være en afledt negativ effekt, så det skal man selvføl-

gelig være med til at undgå. Han var overbevist om, at et tættere forpligtende, samarbej-

de kan presse Tyrkiet til at udvikle sig. Om den humanitære bistand i nærområderne sag-

de statsministeren, at den ramme, der er budgetteret med i regeringens finanslovsforslag,

er større end den historisk budgetterede ramme. Så der var altså ikke tale om en redukti-

on. Han henviste til, at udenrigsministeren senere på dagen skulle i et samråd i Uden-

rigsudvalget, der netop handlede om finansloven.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Statsministeren sagde, at det var svært at forestille sig isolerede løsninger på hele pro-

blemet. Det er en god idé med registreringscentre, for alternativet til dem vil være en fuld-

stændig ukontrolleret tilstrømning. Der havde EU svigtet. Han mente, at hvis man ser på,

hvor mange afrikanere uden lovligt opholdsgrundlag der er i Europa, er det ca. tre ud af ti.

Taler man om udlændige i Europa uden lovligt grundlag i en bredere kontekst, er tallet

nok fire ud af ti. Det var uholdbart. Man kunne vælge at sige, at modtagerlandene i front-

linjen bare må tage sig sammen, men skal man forholde sig til realiteterne, er man nødt til

at bruge noget energi på at opbygge et system. Det er afgørende, hvilken politik der dri-

ver centrene. Er det velkommen til og kom inden for-politikken, har det en anden effekt

end den, der er under udarbejdelse, som hviler på en mere realistisk vurdering af, at Eu-

ropa ikke kan håndtere en tilstrømning af de aktuelle dimensioner. Det er i den retning,

man forsøger at præge det fra dansk side, og det er også derfor, at man overvejer at give

et bidrag til den trustfond, der skal lanceres på EU-Afrika-topmødet. Man vil gerne have

Europa til at presse de afrikanske lande, ligesom man også forsøger at gøre det i den

danske udviklingspolitik. Europa skal nemlig kunne håndtere udfordringen.

Nikolaj Villumsen

sagde, at et af de store problemer i Tyrkiet er, at

Erdoğan

bryder for-

fatningen ved at føre en aktiv valgkamp, selv om han som præsident burde forholde sig

neutralt. Et meget vigtigt fremstød i valgkampen var hans møde med EU-toppen i Bru-

xelles. Det blev kombineret med et stort valgmøde i Bruxelles med mange tusind frem-

mødte. Var det virkelig statsministerens holdning, at det kun er en opgave for udenrigs-

ministeren at forsøge at sikre stabilitet i Tyrkiet og undgå en fornyet borgerkrig. Var det

ikke vigtigt for statsministeren at engagere sig i, at landet på grænsen til Europa ikke ry-

ger ind i en borgerkrig, så man kan sikre en stabil udvikling i nærområderne? Hvorfor ville

statsministeren ikke tage det på op det kommende EU-topmøde, når EU så aktivt har

involveret sig med den tyrkiske præsident midt i valgkampen?

Statsministeren

forstod det sådan, at Nikolaj Villumsen mente, at man ikke skulle have

haft en drøftelse med

Erdoğan.

Det kunne han ikke forstå. Til virkeligheden hører, at man

i Tyrkiet rummer mere end 2 millioner flygtninge, som potentielt har den ambition at be-

væge sig mod Europa og dermed skabe et yderligere pres. Dem kan man lægge oven i

de andre millioner, der befinder sig i lejre i nærområderne. Enten fordi de har været udsat

for krig og traumer eller lever i fattigdom. Det er man nødt til at gøre noget ved, og det

kræver et tættere EU-Tyrkiet-samarbejde, der politisk, økonomisk og ressourcemæssigt

gør Tyrkiet i stand til at løfte deres del af udfordringen. Det skal ikke skygge for, at der

skal være en kritisk dialog om Tyrkiet og om at fremme demokratiseringen. Og nej, det

var ikke bare et anliggende for udenrigsministeren, men for alle inklusive ham selv. Man

måtte dog ikke glemme, at diskussion på DER-mødet ville være centreret om det prakti-

ske arbejde i den situation, man befinder sig i.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Nikolaj Villumsen

ville ikke have, at statsministeren havde den opfattelse, at han ikke

tror på, at der skal være dialog, men i enhver diskussion bør man minde Tyrkiet om, at

landet qua dets medlemskab af Europarådet har en forpligtelse til at sikre rammerne for

et demokratisk valg. Det var en vigtig forpligtelse, taget i betragtning at landet befinder sig

i en urolig situation med fare for borgerkrig.

Statsministeren

noterede sig dette.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2015

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at den tidlige forelæggelse skyldtes efterårsferien i

ugen efter. Der var tre forhandlingsoplæg, og de resterende punkter var til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen



Politisk enighed

KOM (2015) 0413

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 73 (udvalgsmødereferat side 62, kvoter for

2015, behandlet i EUU 10/10-14)

Miljø- og fødevareministeren:

For torsk foreslår Kommissionen en reduktion af kvoten

på 20 pct. i den østlige del af Østersøen. Derudover kompliceres situationen af, at den

torsk, der fanges i den vestlige del af Østersøen, består både af den vestlige torskebe-

stand og den østlige torskebestand. I mandags fremlagde Kommissionen et oplæg for

torsk i den vestlige del af Østersøen, hvor der foreslås en reduktion på næsten 35 pct.

Den store reduktion skyldes, at Kommissionen laver et stort fradrag for rekreativt fiskeri,

hvilket vi mener er forkert. Det er noget nyt, Kommissionen har fundet på, og de har ikke

det rigtige datagrundlag til at kunne inddrage det rekreative fiskeri.

For rødspætte foreslås en stigning i kvoten på 18 pct. For sild foreslås en stigning i den

vestlige Østersø på 12 pct. For resten af bestandene vil jeg henvise til samlenotatet.

Regeringens udgangspunkt er, at man fortsat skal sikre et bæredygtigt fiskeri baseret på

de overordnede principper i fiskeripolitikken. Der er en positiv udvikling for sild, laks og

rødspætte, men det ser sværere ud for de to torskebestande. For torsk i den østlige

Østersø kan regeringen støtte Kommissionens forslag, men man er nødt til at se det i

sammenhæng med torsk i den vestlige del af Østersøen, så den relative stabilitet bliver

opretholdt. Med andre ord bør der ikke ændres på kvotefordelingen mellem medlemslan-

dene.

Der kan blive brug for yderligere tiltag i forhold til vestlige torsk. Men Kommissionens må-

de at indregne rekreativt fiskeri i forhold til kvoten er ikke rigtig, så der er ikke grundlag for

så markant en reduktion for den vestlige torsk. Det er noget, vi skal have drøftet.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget

eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet regeringen vil arbejde for

at kvoterne for 2016 som generelt princip fastsættes på grundlag af den vi-

denskabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY) og forvaltningsplaner,

at TAC for torsk i henholdsvis den østlige og vestlige Østersø fastsættes ef-

ter en ensartet metode i forhold til enten bestands- eller forvaltningsområde-

tilgang, og at den relative stabilitet opretholdes.

Det er helt klart, at den største udfordring bliver spørgsmålet om den store reduktion på

torsk i den vestlige del af Østersøen.

Formanden

henviste til, at Kommissionen ikke har angivet fiskerimuligheder for torsk i

område 22-24, og at Kommissionen medregner noget rekreativt fiskeri. Var det en del af

mandatet og i givet fald hvordan?

Miljø- og fødevareministeren

understregede, at regeringen generelt mener, at kvoterne

fastsættes ud fra videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte og ud fra forvaltningsplaner. Regeringen er altså imod, at man inddrager det rekrea-

tive fiskeri. Det er useriøst, for der er ikke tilfredsstillende nok datamateriale til at lade det

indgå. For mandatafgivelsen var det vigtigt at vide, at regeringen ønsker, at der fastsæt-

tes kvoter efter en ensartet metode i forhold til enten bestands- eller forvaltningsområde-

tilgangen, og at den relative stabilitet opretholdes. Det vil sige, at der ikke skal ske en

omfordeling mellem medlemslandene, men at man ønsker at bevare samme andel af

fiskeriet i Østersøen.

Formanden

forstod det sådan, at når der i samlenotatets forhandlingsoplæg stod, at der

skal anvendes en ensartet metode for TAC-fastsættelsen, så henviste det til rekreativt

fiskeri, som regeringen ikke vil have med i fastsættelsen.

Søren Søndergaard

henviste til diskussionen på miljøudvalgsmødet samme uge og bad

ministeren bekræfte, at alle kvoter er fastlagt på baggrund af ICES-anbefalinger.

Rasmus Helveg Petersen

var enig med Søren Søndergaard i, at bestandene selvfølge-

lig bør forvaltes i henhold til anbefalinger fra ICES. Forestillede man sig, at det kreative

fiskeri var af et omfang, der gjorde, at man måtte begrænse den kommercielle fangst? Og

hvorfor var det useriøst at prøve at medregne det rekreative fiskeri? Var det sat for højt?

Han spurgte endvidere, om man ved ikke at medregne det rekreative fiskeri kommer til at

fange kommercielt op til grænsen, og at det rekreative fiskeri dermed kommer til at få det

samlede fiskeri til at tippe ud over kanten. Hans støtte til forhandlingsoplægget var betin-

get af, at den samlede belastning af bestanden - inklusive det rekreative fiskeri - er bære-

dygtig.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Thomas Jensen

havde forstået på regeringen, at kvoterne skulle være videnskabeligt

baseret, og at datagrundlaget for det rekreative fiskeri ikke var godt nok. Det lød fornuf-

tigt, og Socialdemokratiet bakkede op om forhandlingsoplægget.

Christian Poll

var enig med Enhedslisten og Det Radikale Venstre i, at det er vigtigt at

basere vurderingerne på et videnskabeligt grundlag for den samlede bestand. Man skal

lægge sig på et niveau under tærsklen for FMSY (Fish Mortality Sustainable Yield). Det er

ikke et mål, men en grænse, man bør holde sig under.

Kenneth Kristensen Berth

var enig i regeringens linje og fandt det af afgørende betyd-

ning ikke at tage det rekreative fiskeri ind i kvotefastsættelsen. Det var useriøst, for ingen

aner, hvor meget der fiskes rekreativt. Dansk Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplæg-

get.

Christina Egelund

holdt også på, at det var useriøst at medtage det rekreative fiskeri.

Samlet set kunne Liberal Alliance dog ikke støtte regeringens mandat, fordi man syntes,

at der var lagt op til for store reduktioner i torskefiskeriet i den østlige og den vestlige del

af Østersøen.

Miljø- og fødevareministeren

pointerede, at udgangspunktet altid er den videnskabelige

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og forvaltningsplanerne.

Derfra blev det lidt mere kompliceret

–

i hvert fald, når det gælder Østersøen. Torskefi-

skeriet i den østlige Østersø er såkaldt datafattigt, det vil sige, at man ikke har nok viden

om bestandene der. Rådet og Kommissionen har en særlig vurderingsmetode, der gæl-

der for de datafattige områder. I de tilfælde kan man derfor ikke sige, at fiskeriet er base-

ret på ICES’ rådgivning.

Derimod gør ICES-principperne sig gældende for torsk i den

vestlige del af Østersøen, men beregningerne medtager også et aspekt fra den metode,

som man kender fra den østlige del af Østersøen. Begge bestande er til stede der, så

metoden fra den østlige del af Østersøen gælder også for den østlige bestand i den vest-

lige del. Helt overordnet gjaldt det, at landene vil have en balance og tage hensyn til, at

bestandene ikke holder sig inden for et afgrænset territorium, men bevæger sig over hele

Østersøen

–

i hvert fald for den ene bestands vedkommende.

Rasmus Helveg Petersen

spurgte, om det var rigtigt forstået, at Danmark ikke har den

maksimale forsigtighedstilgang, men derimod siger, at man ikke anerkender rekreative

fangster og derfor mener, at man kan fange mere kommercielt.

Formanden

sagde, at når der ikke var data nok, var det svært at vurdere bæredygtighe-

den. Men det havde man været ude for tidligere, og der findes regler for den slags. Lå det

i forhandlingsoplægget, at regeringer ønsker, at man skal gøre, som man plejer, når der

ikke er mange data?

Anders Mikkelsen, afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriets departement,

ud-

dybede, at man også tidligere har taget højde for det rekreative fiskeri, men at man har

antaget, at det var en proportional andel af fiskeriet af de pågældende bestande. Det

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

havde i mange år ligget på ca. 10 pct., og dem havde man taget højde for både i biomas-

sen og i fangsterne. Så man havde sådan set lagt dem til og trukket dem fra. Nu brød

man så med den mekanik. Man havde fået nogle tal fra Tyskland, som man både havde

lagt til i biomassen og trukket fra i bunden, men for Danmarks og Sveriges vedkommen-

de, havde man ikke lagt til i biomassen, kun trukket fra i bunden. Det var et metodeskift,

der ikke tog højde for, at der skal være en konsistent behandling af det rekreative fiskeri.

Årsagen til, at man ikke havde den fyldestgørende information fra Sverige og Danmark,

var, at man ikke havde validerede tal for rekreativt fiskeri i de to lande. DTU Aqua arbej-

dede på at få det, men de eksisterer ikke p.t. Derfor vidste Anders Mikkelsen ikke, i hvil-

ken automat Kommissionen havde trukket tallene. Fra dansk side havde man meddelt

Kommissionen, at man gerne vil se på, hvordan man i fremtiden kan håndtere rekreativt

fiskeri, men indtil de validerede tal foreligger for alle de lande, der fisker i et område, bør

man anvende den hidtidige metode. Det danske forslag var at gøre, som man plejer.

Rasmus Helveg Petersen

gik ud fra, at når Kommissionen brugte et nyt tal, som man

ikke tidligere havde brugt for det rekreative fiskeri, skyldtes det, at der blev fanget en an-

seelig mængde fisk rekreativt, som man ønsker at fratrække den kommercielle fangst.

Ville man komme til at overfiske, hvis man beholder den nuværende anbefaling og Kom-

missionen har ret i sine tal?

Anders Mikkelsen, afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriets departement,

mente ikke, man kunne bruge det ræsonnement. Den del, man mener, der har været fi-

sket som rekreativt fiskeri har man hidtil holdt ude af beregningen for biomassen. Men for

at man skal kunne trække den rigtige mængde

rekreative fiskeri fra i TAC’en,

skal man

også have lagt den til biomassen, og det gjorde man ikke i Danmarks og Sveriges tilfæl-

de. Det var problemet. Tidligere havde man antaget, at det rekreative fiskeri var proporti-

onalt med bestandens udvikling: Når det gik godt for bestanden, fangede man mere. Hvis

det gik skidt, fangede man mindre. Men nu havde man altså et valideret tal for Tyskland,

som man uafhængigt af bestandens udvikling kan trække fra. Det var korrekt, at dødelig-

heden også skulle beregnes, men den skal ikke kun regnes fra i bunden, den skal også

lægges til i toppen. Ellers ville man snyde både de rekreative og de kommercielle fisktere

for en fiskemulighed, som de altid har haft.

Søren Søndergaard

takkede ministeren for at ty til embedsmænd i sin besvarelse i ste-

det for at sige noget uklart. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten, Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Socialistisk Folkeparti var ikke til stede på mødet, men havde på forhånd meddelt, at de

var imod forhandlingsoplægget.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

2. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2016



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 73 (udvalgsmødereferat side 65, kvoter for

2015, behandlet i EUU 10/10-14)

Miljø- og fødevareministeren:

Aftalen med Norge har stor betydning for de danske fi-

skere. Balancen i aftalen skal sikres, så de danske fiskere får en rimelig andel af fiskeriet.

I forhandlingerne støtter jeg fastsættelse af kvoterne for 2016 på grundlag af den viden-

skabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og fastlagte for-

valtningsplaner. I forhandlingerne med Norge skal der også tages stilling til konsekven-

serne af gennemførelsen

af EU’s fiskerireform.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

3. Fiskeripartnerskabsaftale med Republikken Liberia



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punkt 3 og 4 blev behandlet under et. Se punkt 4.

a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og om midlertidig anvendelse af den bæredygtige

fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken

Liberia

KOM (2015) 0466

b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabsaftale om

bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia

og den tilhørende gennemførelsesprotokol

KOM (2015) 0467

c) Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighederne i henhold

til protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i den bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale

mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia

KOM (2015) 0465

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

4. Fiskeripartnerskabsaftale med Den Islamiske Republik Mauretanien



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2013-14)

–

bilag 302 (udvalgsmødereferat side 638, senest

behandlet i EUU 7/2-14)

a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske

Republik Mauretanien for en periode på 4 år.

KOM (2015) 0471

b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af

de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske

Republik Mauretanien for en periode på 4 år.

KOM (2015) 0477

c) Forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af

protokollen, der fastsætter fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og

Den Islamiske Republik Mauretanien for en periode på 4 år.

KOM (2015) 0474

Miljø- og fødevareministeren:

For begge punkter gælder det, at jeg holder mig til den

tilgang, der var enighed om i Fødevareudvalget tilbage i 2011, hvor fokus var på bedre

videnskabelig rådgivning og kontrol, menneskerettigheder og åbenhed om udmøntningen

af aftalerne.

Søren Søndergaard

opfordrede ministeren til at lægge sig i selen allerede på det forbe-

redende niveau. Der skal komme meget gode garantier, før Enhedslisten vil gå ind for

noget, der lugter af støtte til halvkorrupte regimer som Liberia og Den Islamiske Republik

Mauretanien for, at man kan få lov til at stjæle befolkningernes fisk.

Miljø- og fødevareministeren

var helt enig og havde understreget, at det handlede om

at være åben og f.eks. tænke menneskerettigheder ind. Hun havde refereret til et mandat

fra 2011, men det var en vedvarende diskussion, og der var bred enighed blandt landene

om, hvordan man angriber partnerskabsaftaler med tredjelande. Det kræver stor årvå-

genhed.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) nr. 1308/2013 og 1306/2013 for så vidt angår støtteordningen

for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer og mælk, i

uddannelsesinstitutioner, og forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr.

1370/2013 om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den

fælles markedsordning for landbrugsprodukter.



Tidlig forelæggelse

KOM (2014) 0032, KOM (2014) 0031

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3402

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 9/7-15)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 309 (udvalgsmødereferat side 473,

behandlet i EUU 12/12-14)

Miljø- og fødevareministeren:

Formandskabet vil forsøge at opnå opbakning til at indle-

de forhandlinger med Europa-Parlamentet i løbet af oktober.

Formandskabet har fremlagt et kompromis, hvor traktatens artikel 43, stk. 3, anvendes

ved fastsættelse af priser og mængder. Det synes alle medlemslande - inklusive Dan-

mark - er vigtigt, så Rådet vedtager beslutninger om priser og mængder. Mange med-

lemslande ønsker at tilføje produkter, men fra dansk side ønsker vi fokus på friske pro-

dukter. Formålet skal også være at fremme sund kost og ernæring.

Endelig er der spørgsmålet om fordelingen af midlerne mellem medlemslandene, hvor vi

fra dansk side, hvad skolemælk angår, ønsker at tage hensyn til medlemslandenes tidli-

gere udnyttelse af ordningen. Der forsøger formandskabet at finde et kompromis mellem

historisk udnyttelse og antal skolebørn.

Alt i alt tror jeg, at det kan lykkes formandskabet at finde et kompromis, så der kan indle-

des forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter forslaget eller

et kompromisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal i Rådet, idet man arbejder for,

at skoleordningerne bidrager til sund kost og ernæring til skolebørn,

at ordningerne gøres så enkle og fleksible som muligt at administrere for

myndigheder, erhvervsdrivende og skoler og kan tilpasses nationale og loka-

le forhold,

at der ved fordeling af ressourcer mellem medlemsstaterne for skolemælk

tages udgangspunkt i den historiske fordeling, og

at støttesatser m.v. fastsættes efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 3.

Søren Søndergaard

spurgte, om regeringen mener, at det er en kerneopgave for EU at

sikre uddeling af frugt og grønt i skolerne.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Thomas Jensen

fandt det fornuftigt, at der var fokus på kvalitet, men at der blev taget

hensynstagen til nationale og lokale forhold. Socialdemokratiet støttede forhandlingsop-

lægget.

Christian Poll

henviste til en diskussion på Miljø- og Fødevareudvalgets møde om for-

skellige takster for økologiske kontra konventionelle produkter. På den måde kunne man

sikre sundere kost uden sprøjtegiftrester til danske børn.

Kenneth Kristensen Berth

satte ligesom Søren Søndergaard spørgsmålstegn ved, om

EU skal blande sig i skolefrugtordninger. Men det var en gammel ordning, og de ændrin-

ger, som regeringen foreslog, var Dansk Folkeparti enig i.

Christiana Egelund

støttede ikke forhandlingsoplægget ud fra den principielle betragt-

ning, at uddelingen af frugt og mælk ligger helt uden for, hvad EU bør beskæftige sig

med.

Miljø- og fødevareministeren

syntes ikke, det lå inden for EU-kerneopgaver. Hun så

helst, at man undlod at have den slags EU-ordninger, men når nu den var der, syntes

hun, at Danmark skulle gøre brug af den. Hun gik efter, at det skulle være sundt og ernæ-

ringsrigtigt. Til Christian Poll sagde ministeren, at der i den nuværende ordning er mulig-

hed for højere støtte til økologisk frugt. Det havde den tidligere regering også valgt at gø-

re brug af. Det var ikke afklaret, men hun forventede, at den nye ordning også ville inde-

holde den mulighed.

Søren Søndergaard

støttede forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Udg.

6. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet



Orientering fra Kommissionen

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 449 (udvalgsmødereferat side 734, senest

behandlet i EUU 9/3-15)

Punktet var udgået, men ministeren modtog og besvarede spørgsmål fra udvalget.

Christian Poll

havde konstateret, at aftalerne mest handlede om, hvordan Danmark kan

få et ben ind på markedet i andre lande. Hvordan kan de ulande, som man indgår aftaler

med, få større markedsandel i EU? For at skabe en bæredygtig udvikling er det vigtigt, at

ulande i højere grad kan sælge forarbejdede varer på verdensmarkedet. Han ønskede sig

en større gensidighed, så det ikke kun handlede om, hvad Danmark ville få ud af aftaler-

ne.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at erfaringen viser, at EU absolut har en interesse

i, at markedsmuligheden går begge veje. Aftalernes tilblivelse afhænger af WTO-

forhandlinger, definitionen af certifikater og lignende. Den danske linje

–

og især hvad

angår aftaler på landbrugsområdet

–

er at vise særlig imødekommenhed over for ulande-

nes interesser. Navnlig de mindst udviklede lande har brug for den friere adgang til visse

landes markeder. De var enige om, at jo mere samhandel, jo bedre.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

7. Klimasmart landbrug



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Formandskabet lægger op til en generel drøftelse. Fak-

tisk var drøftelsen planlagt til det uformelle rådsmøde i september, men der havde vi be-

hov for at drøfte markedssituationen i stedet, og formandskabet vil give oplægsholderne

mulighed for at præsentere deres oplæg.

En af de største udfordringer fremover bliver, hvordan klimaudledninger skal håndteres i

landbrugssektoren. Det er vigtigt, at vi ser på løsninger, som sikrer en fair byrdefordeling i

EU, og som leder til samlede globale reduktioner. Det er også vigtigt at se på virkemidler

på EU-plan.

Christian Poll

sagde, at det interessante for økonomien egentlig var værdiskabelsen i

landbruget, og hvordan den kan blive mere klimaeffektiv. Det vil f.eks. betyde, at man

skal fokusere på at nedbringe klimabelastningen fra produktionen af kunstgødning, som

er ret klimabelastende, og se på andelen af drøvtyggere, som er stærkt klimabelastende.

Det kan også være at se på, at en højere grad af forædling giver større værditilvækst.

Miljø- og fødevareministeren

kvitterede for bemærkningerne. Som nævnt skulle man på

rådsmødet lytte til nogle oplægsholdere, som formandskabet gerne ville præsentere på

mødet.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

8. (Evt.) Markedssituationen for landbrugsvarer



Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 37)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 187 (udvalgsmødereferat side 12, senest

behandlet i EUU 4/9-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Punktet er udskudt til rådsmødet i november, men jeg vil

kort give en status, fordi vi ikke tidligere har haft så meget tid til at drøfte dette punkt.

Kommissionen foreslog med hjælpepakken i september yderligere markedstiltag med

privat oplagring for skummetmælkspulver og ost. For at forbedre likviditeten indeholdt

pakken endvidere en ekstra støttekonvolut til alle medlemslande, hvor Kommissionen

desværre giver mulighed for national medfinansiering.

Hvad angår svinekød, har Kommissionen tilkendegivet, at der igen vil blive iværksat pri-

vat oplagring med højere støttesatser, og hvor spæk bliver inkluderet. Sådan en oplagring

skal ske på rigtige tidspunkt, hvilket sandsynligvis først er i december.

Endelig vil jeg holde Kommissionen fast på, at der skal findes en løsning på de russiske

veterinære restriktioner på svinekødsprodukter som spæk, fedt og biprodukter. Det vil

være efter samme model som for oksekødsbiprodukter, der heller ikke er omfattet af de

økonomiske sanktioner.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

9. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig

kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare-

og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd,

plantesundhed,

planteformeringsmateriale

plantebeskyttelsesmidler

(kontrolforordningen)



Generel indstilling

KOM (2013) 0265

Rådsmøde 3418

–

bilag 1 (samlenotat side 44)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 27 (udvalgsmødereferat side 890 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 8/5-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Til formanden kan jeg sige, at især gebyrer er det centra-

le her. Forslaget sætter den overordnede ramme for organisering af offentlig kontrol af

fødevarer, foder, dyr og planter i EU. Det er et omfattende forslag, der opdaterer og

sammenskriver den eksisterende lovgivning. Der blev givet mandat i maj 2015.

Der er reelt kun et stort udestående punkt i forhandlingerne i Rådet. Det er gebyrfinansie-

ring af kontrollen, hvor Kommissionen havde lagt op til en mere ensartet model - dog med

en undtagelse for mikrovirksomheder.

Der er desværre ikke opbakning til harmonisering af gebyrfinansieringen. Det er ærger-

ligt, for det er et stort dansk ønske at få mere lige konkurrencevilkår. Tværtimod lægger

formandskabet op til en forringelse i forhold til status quo, så færre områder underlægges

obligatorisk gebyrfinansiering. Efter min mening bør vi skærpe holdningen, så det er klart,

at vores mål som minimum er at opretholde status quo.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side holder sig til det

tidligere forhandlingsoplæg fra den 8. maj, idet man lægger afgørende vægt på - så vidt det er

muligt - som minimum at opretholde status quo på gebyrfinansiering af kontrol.

Med andre ord kan vi stemme nej, hvis ikke vi får status quo på den obligatoriske gebyrfi-

nansiering

Formanden

var i tvivl om, hvad der var ændret i forhold til det tidligere mandat. Hun hav-

de læst i samlenotatet, at regeringen som minimum vil fastholde status quo inden for ob-

ligatorisk gebyrfinansiering. Sagde ministeren nu i sit forhandlingsoplæg, at regeringen

lægger afgørende vægt på det? Hvis ja, skulle det så ikke have stået i samlenotatet?

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at noget også afhang af drøftelsernes udvikling,

men at det var vigtigt for regeringen, at flere områder - snarere end en færre - bliver un-

derlagt obligatorisk gebyrfinansiering. Som minimum skal man opretholde status quo. Det

vil sige, at man ikke skal lade flere afgørelser være op til medlemslandene.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Formanden

ville gerne have bekræftet, at hvis man lægger afgørende vægt på noget, så

stemmer man nej, hvis man ikke får det. Det var ikke det, der stod i samlenotatet. Derud-

over ville hun gerne vide, om man ville stemme nej, hvis man ikke fik sit synspunkt igen-

nem.

Miljø- og fødevareministeren

bekræftede dette.

Formanden

havde dermed overblikket over mandatet, men pointerede, at hvis regerin-

gen ville bruge udtrykket afgørende vægt i Bruxelles, ville det også være rart, hvis det

stod i samlenotatet.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten bakkede op om ministerens forsøg på at

afbøde nogle forværringer og derfor støttede forhandlingsoplægget.

Thomas Jensen

sagde, at ministeren som tidligere formand for udvalget havde gjort et

godt stykke arbejde for at sikre transparens, så udvalget har mulighed for at være velin-

formeret om det, der skal gives mandat til. Han syntes dog ikke, at det fremgik klart af

samlenotatet, hvad det nye var i forhold til det eksisterende mandat i sagen. Han havde i

sin forberedelse til mødet været i tvivl om, hvorvidt regeringen havde skiftet holdning, el-

ler om forhandlingssituationen var ændret. Det ville have været rart at vide, at det sidste

var på tale. Det var ikke tilfredsstillende for udvalgets medlemmer at forberede sig på et

uklart grundlag. Han bad ministeren sørge for, at det klart fremgår af de samlenotater,

som udvalget modtager, hvad udvalget skal tage stilling til.

Christian Poll

syntes, det var fint, at der var mulighed for at fritage mikrovirksomheder

for gebyrer. Det kan nemlig være meget ressourcekrævende for små virksomheder. Det

er ærgerligt, når det især er mikrovirksomheder, der står for nyskabelse. Alternativet var

lidt bekymret for den foreslåede begrænsning af anvendelsesområdet, så kontrol med

gmo og sprøjteudstyr undtages. Det var partiet imod.

Kenneth Kristensen Berth

støttede forhandlingsoplægget.

Christian Egelund

syntes også, at det havde været forvirrende at finde ud af, hvad ud-

valget skulle tage stilling til, men bakkede op om forhandlingsoplægget på baggrund af

ministerens mundtlige redegørelse.

Miljø- og fødevareministeren

noterede sig medlemmernes synspunkter og var enig i, at

man i samlenotatet skal kunne læse, hvad regeringen går efter

–

baseret på den viden,

der er tilgængelig på det tidspunkt, samlenotatet bliver skrevet.

Thomas Jensen

bad ministeren redegøre for, hvad der var lagt op med hensyn til geby-

rene, og hvad den danske holdning var. Han ville gerne være sikker på at give mandat på

det rette grundlag.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at regeringen holdt sig til mandatet fra maj må-

ned bortset fra en opstramning for den obligatoriske gebyrfinansiering. Der vil regeringen

som minimum opretholde status quo, men i det oprindelige forslag fra Kommissionen lag-

de man op til, at gebyrfinansieringen blev mere omfattende end det, man kender i dag.

Det var ordlyden i mandatet fra maj 2015. Efterfølgende havde forhandlingerne udviklet

sig negativt i regeringens øjne, idet formandskabet havde foreslået, at den nuværende

obligatoriske gebyrfinansiering omfatter en mindre del end det oprindelige. Det mente

ministeren var et skridt i den forkerte retning og ikke i Danmark interesse. Derfor havde

hun skærpet mandatet til minimum status quo.

Thomas Jensen

var nu helt afklaret og bakkede op om ministeren forhandlingsmandat.

Christian Poll

gentog sine spørgsmål om mikrovirksomheder og om at udelade gmo og

sprøjteudstyr fra kontrollen.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at det afhang af, hvor man sætter grænsen for,

hvilke virksomheder der vil være omfattet. Hun havde sine betænkeligheder ved en for

høj grænse. Bliver den for høj, bliver alt for mange mikrovirksomheder undtaget fra kon-

trolreglerne, og det var ikke hensigtsmæssigt. Hvad gmo og sprøjteudstyr angik, ville det

blive mindre effektivt og mere bureaukratisk at omfatte det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

10. Eventuelt

Miljø- og fødevareministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3420 (miljø) den 26. oktober 2015

Miljø- og fødevareministeren

forelagde rådsmødepunkterne til orientering. Pkt. 1 fore-

lagde hun på vegne af energi-, forsynings- og klimaministeren.

1. Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner,

”kvotehandelsdirektivet”



Orienterende debat

KOM (2015) 0337

Rådsmøde 3420

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Der er en enkelt klimasag på dagsordenen for rådsmødet

den 26. oktober, som jeg vil forelægge på vegne af energi-, forsynings- og klimaministe-

ren.

Det drejer sig om Kommissionens forslag til revision af EU’s kvotehandelssystem.

Jeg forelægger sagen til orientering og henviser desuden til det fremsendte samlenotat.

På miljørådsmødet lægger formandskabet op til, at der skal være en orienterende drøftel-

se af Kommissionens forslag til revision af EU’s kvotehandelssystem. Da forslaget først

blev fremlagt af Kommissionen den 15. juli i år, er der tale om en første indledende drøf-

telse. Formålet er altså ikke at træffe beslutninger nu.

Kommissionens forslag har rod i Det Europæiske Råds aftale fra oktober sidste år om

EU’s klima-

og energipolitik frem mod 2030. Aftalen, der også kaldes 2030-rammen, sæt-

ter hovedrammen for, hvordan det fremtidige kvotehandelssystem i EU skal indrettes. Et

af de centrale elementer i 2030-rammen

er det bindende mål om, at EU’s interne driv-

husgasudledninger skal reduceres med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Dette mål

har Det Europæiske Råd fordelt ud på henholdsvis kvotesektoren og ikkekvotesektoren.

For kvotesektoren betyder det specifikt, at udledningerne skal reduceres med 43 pct. i

2030 i forhold til 2005. Kvotesektoren dækker bl.a. energiintensive industrier samt varme-

og el-produktion. Kommissionens forslag implementerer dette reduktionsmål og de prin-

cipper for reduktionsindsatsen, som Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014.

Kommissionens forslag medfører ændringer på følgende tre centrale områder:

For det første fastsætter forslaget reduktionsmålet på 43 pct. i de berørte sektorer med

en øget årlig reduktion af den samlede kvotemængde.

For det andet ændrer forslaget rammerne for gratistildeling af kvoter. Hensigten hermed

er bedre at kunne målrette tildelingen af gratiskvoter til de virksomheder, der ellers kon-

kurrencemæssigt ville blive stillet urimeligt i forhold til konkurrenter uden for EU. Dette

sker ud fra hensynet om risikoen for udflytning af produktion og udledninger til tredjelande

–

det, der betegnes som CO

-lækage.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

For det tredje etablerer forslaget nogle finansieringsmekanismer rettet mod innovation og

modernisering af energisektorerne og industrien i de lande, hvor der er et særligt stort

investeringsbehov.

Der har indtil videre i Bruxelles kun været indledende møder om forslaget. Indtrykket er,

at forhandlingerne om forslaget kommer til at køre over lang tid. Folk tæt på forhandlin-

gerne i Bruxelles siger, at det kan tage et par år, før disse er afsluttet. Et flertal af de øvri-

ge medlemsstater har heller ikke på nuværende tidspunkt lagt sig fast på en endelig posi-

tion.

Generelt støtter regeringen

EU’s kvotehandelssystem som det centrale instrument i en

fælles omkostningseffektiv reduktionsindsats. Det er helt centralt for at indfri 2030-målet i

kvotesektoren. Kvotehandelssystemet skal samtidig være med til at sikre det nødvendige

prissignal i forhold til investeringer i lavemissionsteknologier som led i en fortsat grøn om-

stilling. Det er vigtigt at få skabt en stabil investorsikkerhed. Endelig skal vi sørge for, at

der også fremadrettet er en målrettet beskyttelse af de virksomheder, der er i særlig fare

for udflytning af produktion og udledninger til tredjelande.

Når det er sagt, skal det dog samtidig understreges, at vi på dette indledende stadie sta-

dig er i gang med at analysere de nærmere detaljer i Kommissionens forslag med henblik

på blandt andet at kunne foretage en ordentlig vurdering af konsekvenserne. Da de ind-

ledende drøftelser af forslaget først lige er begyndt, vil energi-, forsynings- og klimamini-

steren komme tilbage til udvalget med sagen, når der er et bedre kendskab til indholdet.

Christian Poll

sagde, at Alternativet gik ind for princippet i kvotesystemet

–

at man bru-

ger markedsmekanismer til at regulere klimabelastningen. Men kvotesystemet har aldrig

fungeret, så der er behov for at forbedre det markant. Ambitionsniveauet skal hæves. Det

vil blive en lang proces, og derfor bør EU også lave andre ambitiøse tiltag.

Alternativet mente, at den årlige reduktion på 2,2 pct. af kvoteloftet skal op på 5 pct. om

året. Kvoterne bør også devalueres med en faktor 2-3 efter hver handelsperiode, og de

udstedte kvoters gyldighed skal have en slutdato. Andelen af gratiskvoter er også alt for

stor. Der skal derfor gennemføres en ny vurdering af, hvilke brancher og virksomheder

der i praksis er udsat for væsentlig urimelig konkurrence. Der bør indføres fælles ret-

ningslinjer for anvendelse af auktioneringsprovenuet, så man bedre kan få finansieret

vedvarende energi, energibesparelser og global klimafinansiering.

Morten Løkkegaard

vidste fra sin tid i Europa-Parlamentet, at diskussionen om kvotesy-

stemet kører på de høje nagler, fordi det fungerer så dårligt. Hvordan kan det udvikle sig

på en fornuftig måde?

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Thomas Jensen

sagde, at Socialdemokraterne støttede princippet i kvotesystemet, men

man måtte erkende, at det var brudt sammen, fordi overskuddet af kvoter har banket

prisen i bund. Var regeringen indstillet på at skære ned på antallet af kvoter, så prisen

bliver sådan, at det kan betale sig at lave CO

-reducerende investeringer?

Miljø- og fødevareministeren

understregede, at der ville blive mange muligheder for at

vende tilbage til diskussionen med klimaministeren. På grund af et stort kvoteoverskud

giver kvotehandelssystemet kun i meget ringe grad incitament til at investere i klimavenlig

teknologi. Derfor er der behov for et reformere systemet. Her kan kvotereserven spille en

vigtig rolle. Det var godt, at der var opnået enighed om den markedsstabiliserende meka-

nisme i systemet, så man forhåbentlig kunne sende det rigtige signal til markedet.

Ministeren svarede Christian Poll og Thomas Jensen, at det var for tidligt at lægge sig

fast på en position med hensyn til annullering af kvoter, fordi drøftelserne først lige var

begyndt.

Hun svarede Christian Poll, at andelen af gratiskvoter faktisk blev fastlagt af stats- og re-

geringscheferne i 2014. Det samme gjaldt den årlige reduktion på 2,2 pct. Regeringen

mente, at kun virksomheder med behov skulle have 100 pct. gratis kvoter.

Om provenuet fra auktionering af kvoter sagde ministeren, at der både i det eksisterende

kvotehandelsdirektiv og i Kommissionens nye forslag oplistes en række områder, som

medlemsstaterne opfordres til at anvende mindst 50 pct. af auktionsprovenuet på, f.eks.

klimatiltag og klimatilpasning i sårbare tredjelande. Det er dog kun forslag, og medlems-

landene må selv bestemme, hvad de gør med provenuet. Danmark har ikke haft tradition

for at øremærke det til særlige puljer. Men Danmark bruger et beløb, der overstiger aukti-

oneringsprovenuet, til de formål, direktivet oplister. Hun ville sende tal for udvikling i kvo-

tepriserne over.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Opfølgningen på FN’s globale mål for bæredygtig udvikling som vedtaget i

dokumentet ”Transforming our world–

the 2030 agenda for sustainable

development” som vedtaget den 25. september 2015



–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3420

–

bilag 2 (samlenotat)

KOM (2015) 0044

–

bilag 2 (henvendelse af 19/5-15 fra Globalt Fokus og

92-gruppen)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 33 (udvalgsmødereferat side 986, senest

behandlet i EUU 22/5-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Formandskabet har sat et miljøpunkt på dagsordenen: en

politisk drøftelse af EU’s opfølgning på de nye globale

bæredygtighedsmål, 2030-

agendaen for bæredygtig udvikling, som vi jo fik vedtaget på FN-topmødet den 25. sep-

tember 2015.

Derudover har formandskabet i denne uge

–

efter udsendelsen af samlenotatet

–

sat

yderligere et miljøpunkt på dagsordenen. Punktet omhandler en politisk drøftelse af det

europæiske semester med fokus på miljøskadelige subsidier og implementering af miljø-

lovgivning. Vi har endnu ikke modtaget nogen dokumenter til punktet, så jeg kan ikke i

dag orientere udvalget nærmere om indholdet. Jeg håber, at vi får materialet fra formand-

skabet i løbet af næste uge, og jeg vil derefter sørge for at orientere Folketinget om det

nye punkt på dagsordenen, når vi ved, hvad de har tænkt sig at drøfte under punktet.

For så vidt angår 2030-agendaen for bæredygtig udvikling, har vi været meget involveret

fra dansk side. Mogens Lykketoft er jo formand for

FN’s Generalforsamling,

og statsmini-

steren var derfor på podiet med ham. Jeg deltog også selv på topmødet, og der var et

stærkt dansk fingeraftryk på den formelle vedtagelse. Også i substansen af de 17 nye

bæredygtighedsmål ser man Danmarks stærke engagement.

Danmark har gjort en solid indsats i forhandlingerne, og derfor kan vi i dag være tilfredse

med resultatet

–

ikke mindst på miljøområdet, hvor der er gode mål for bl.a. vand, klima,

bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug, bæredygtige byer, hav og biodiversitet. Vi

står altså med et meget ambitiøst slutdokument, der med de 17 globale mål sætter ret-

ningen for fremme af bæredygtig udvikling frem mod 2030. Nu kommer det vigtigste, hvor

det gælder om at tage fat på implementeringen af målene

–

og det kan vise sig at blive

en større udfordring end selve vedtagelsen af målene.

Der er ikke tvivl om, at Danmark allerede er og fortsat vil være blandt de lande i verden,

som ligger i front med hensyn til at bidrage til den globale opnåelse af verdensmålene. Vi

har ekspertise og teknologisk knowhow på en række områder, der kan hjælpe mange

andre lande på vej, især når det kommer til grønne teknologiløsninger, f.eks. på vandom-

rådet. Her vil der virkelig være mulighed for, at Danmark kan bidrage til opfyldelse af må-

lene.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

Drøftelsen på miljørådsmødet

vil handle om EU’s opfølgning

på rådene. EU er på mange

måder den region i verden, der skal vise vejen til en global bæredygtig udvikling. Rådets

præsident, Donald Tusk, og Kommissionens viceformand, Frans Timmermans, deltog

også i New York og gav tilsagn om en ambitiøs europæisk opfølgning. Vi kan formentlig

forvente et udspil fra Kommissionen om den europæiske opfølgning på den anden side af

nytår. I FN bliver indikatorerne for de nye verdensmål først fastlagt i foråret 2016. Det

bliver på baggrund af dem, vi skal beslutte, hvordan vi skal arbejde med implementerin-

gen.

På rådsmødet vil jeg sige, at den danske regering ønsker en ambitiøs opfølgning i EU, og

at alle medlemslande skal bidrage hertil. Danmark vil arbejde for at integrere 2030-

dagsordenen i de relevante EU-strategier, f.eks.

EU’s strategi for bæredygtig

udvikling og

EU’s miljøhandlingsprogrammer.

Der skal på den måde sikres tværgående løsninger. Vi

vil desuden arbejde for, at EU samtidig udarbejder tematiske rapporter på udvalgte områ-

der, hvor der er brug for målrettet opfølgning.

På rådsmødet skal vi derudover have en mere uformel drøftelse af 2030-dagsordenen

ved en frokostdrøftelse sammen med udviklingsministrene. Netop det, at vi skal have en

fælles drøftelse, giver et vigtigt signal, om den integrationstankegang, der er helt afgø-

rende for, at vi kan få bæredygtighedsdagsordenen ordentligt forankret. Jeg vender tilba-

ge til udvalget, når vi er kommet lidt længere

med EU’s opfølgning

og har fået et udspil

fra Kommissionen.

Christian Poll

var glad for at høre, at Danmark vil arbejde for at få FN-målene

ind i EU’s

bæredygtighedsstrategi, men ville gerne vide, hvad planen var i Danmark. Med sådan en

bred udmelding fra FN ville det være rimeligt at tage målene til sig og lave en ambitiøs

national handlingsplan. Han påpegede, at det var en sandhed med modifikationer, når

regeringen skriver, at

”Danmark

er et land med en bæredygtig økonomisk vækst”. Dan-

mark har været førende inden for grøn teknologi, men har stadig en tilbagegang i biodi-

versitet, et af verdens højeste ressourceforbrug pr. borger; en af de højeste affaldsgene-

rering pr. borger, belastning af drikkevandsressourcer med kemikalier, 29.000 forurenede

grunde og et stærkt belastet havmiljø. Det var derfor på sin plads med en national hand-

lingsplan for bæredygtig omstilling.

Morten Løkkegaard

havde også fulgt den historiske vedtagelse af FN-målene og glæ-

dede sig over, at de nu også omfattede vand. Danmark har en styrkeposition inden for

vandteknologi. Der havde også været vandtopmøde i Danmark, hvor alle parter fra myn-

digheder og industri var gået sammen om en strategi på området.

Morten Løkkegaard mente, det kunne være en fordel at fokusere på det, man er dygtig til,

frem for at insistere på alle 17 mål. En samlet handlingsplan kan nemt blive en fiasko, for

hvor mange af målene kan man så nå at opfylde? Det mente han var et strategisk pro-

blem.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

I New York havde Morten Løkkegaard hørt Christian Friis Bach, som sidder centralt i

implementeringsarbejdet, fortælle, at en af grundene til, at man på relativt kort tid havde

fået 17 mål stillet op, var arbejdsmetoden med åbne arbejdsgrupper. Det er essentielt for

implementeringen, at man tager bestik af, hvad der er lykkedes før. At få 193 lande til at

vedtage 17 mål sker ikke af sig selv, men fordi man

–

med kraftig inspiration fra Danmark

i øvrigt

–

har inddraget interessenter fra hele verden, også civilsamfundet, i en åben

proces. Det kunne være interessant at bygge videre på den metode, også i den

europæiske implementering af målene.

Thomas Jensen

var spændt på implementeringsprocessen. Man var bare nået til at finde

ud af, hvilke værktøjer og måleinstrumenter man skal bruge. Han opfordrede ministeren

til at inddrage Europaudvalget i definitionen af værktøjerne, så Folketinget bredt kunne

bidrage til målenes opfyldelse. Thomas Jensen havde sympati med Morten Løkkegaards

holdning om, at man ikke skal kaste sig over alt, men med den rolle, Danmark hidtil har

spillet på området, har man meget at byde ind med. Han kom selv fra søhøjlandet

omkring Silkeborg, hvor mange ved meget om vand, som et af målene også handler om.

Her havde Danmark fantastiske forudsætninger for at byde ind.

Formanden

sagde, at bæredygtighedsmålene også gælder for Danmark, og spurgte, om

der var en plan for, hvordan de skulle implementeres i nationalstaterne. Det er ikke kun et

spørgsmål om, hvordan Danmark kan tjene penge på, at nogle ting bliver opprioriteret.

Man må også gribe i egen barm og se på bæredygtighed og lighed på nationalt plan.

Formanden mindede om, at der senere samme dag var samråd i Udenrigsudvalget om

verdensmålene og implementeringen af dem.

Miljø- og fødevareministeren

var enig med formanden i, at der var to vinkler på sagen:

Hvad gør Danmark og EU selv, og hvordan kan man bidrage til en god udvikling på ver-

densplan? Hun ville gerne have overvejelser om begge dele. Regeringen havde endnu

ikke drøftet, hvordan man vil følge op på det. Man afventer udviklingen af indikatorer, som

først kommer i løbet af foråret og er vigtige for at kunne vurdere, hvilke indsatser der skal

gøres i Danmark, EU og tredjelande. Ministeren kvitterede for Thomas Jensens opfor-

dring om at inddrage Europaudvalget. Man skal se på, hvordan man kan påvirke opfyl-

delsen af målene på verdensplan, og det bør være EU-landenes ambition at gå foran,

tage ansvaret på sig og få justeret der, hvor EU-landene har nogle udfordringer, men og-

så lægge strategier for, hvad man kan gøre ude omkring. Ministeren kunne kun tage an-

svar for miljødelen af bæredygtighedsmålene, men her havde hun tænkt sig at være me-

get aktiv. Hun ville deltage i opfølgningsmødet til foråret og se på vandområdet, som er

oplagt eksempel, også fordi vandteknologi spiller en central rolle i f.eks. fødevareproduk-

tion, som har et højt vandforbrug. Hun ville vende tilbage til udvalget i løbet af foråret, når

man ved mere.

Ministeren var enig i, at den åbne arbejdsmetode, Christian Friis Bach havde talt om, gav

rum til at nytænke målene. Det var især anerkendelsesværdigt, at man tænker på tværs

og ikke ser isoleret på områderne. Lykketoft var også i gang med at se på, hvordan man

kan få et fornuftigt samspil med andre aktører og pønser på at tage nogle initiativer i for-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

året. Det er vigtigt, man tænke i andet end udviklings- og eksportstrategi. Kunne man

f.eks. få private sponsorer til at være med til at løfte opgaven? Med Danmarks centrale

placeringer kan man bidrage konstruktivt.

Formanden

foreslog ministeren at tale med sine svenske og britiske kolleger, som var

langt fremme med implementeringen af målene. I Sverige havde statsministeren sat sig

for bordenden i processen, og i Storbritannien var der nedsat en tværpolitisk parlamenta-

risk arbejdsgruppe, der skal være sparringspartner for regeringen. Der var også store

planer om at inddrage civilsamfundet. Her var meget inspiration at hente, både for miljø-

og fødevareministeren og hendes ministerkolleger.

Christian Poll

sagde, at den kommende cirkulær økonomi-pakke ville være en god plat-

form for implementeringen, ligesom man kunne bygge videre på ressourcestrategi 1 og 2

fra den foregående regering og spille ind med dem.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 94: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/10-15

1. Europaudvalgsmøde 9. oktober 2015

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren:

Jeg har presset på for at få Volkswagenskandalen på

som et punkt på miljørådsmødet. Det lykkedes, og det ville blive drøftet under eventuelt

foranlediget af Danmark og Østrig. Mit ærinde vil ikke være at pege fingre ad Tyskland

eller andre, men derimod at se fremad og få en hurtig konstruktiv løsning i EU. Det

gælder om fremadrettet at sikre, at de test, der ligger til grund for typegodkendelse af

biler, bliver retvisende, så vi forhåbentlig kan undgå svindel. Det er afgørende for EU-

landenes bestræbelser på at sænke den skadelige luftforurening og for, om vi kan leve

op til de krav, der bl.a. stilles i luftkvalitetsdirektivet og i NEC-direktivet om

grænseoverskridende luftforurening. EU er allerede godt på vej med at få ændret

testmetoderne for bilers udstødning. Den 19. maj blev

der i EU’s motorkomité vedtaget et

sæt nye testmetoder, de såkaldte real driving emission tests, kaldet RDE-test. Disse test

skal sikre, at typegodkendelsen af nye biler fra og med årsskiftet baseres på målinger af

de faktiske udledninger af NOx fra bilernes udstødning. Her testes simpelt hen ved en

rigtig kørsel i modsætning til i dag, hvor testen udføres i et laboratorium.

Vi mangler desværre fortsat at få de sidste regler på plads, før det får en reel effekt. Der

udestår nogle tekniske regler for, hvordan man efterfølgende vurderer, om

testresultaterne fra RDE-målingerne

overholder EU’s grænseværdier for bilers

udledninger

–

de såkaldte euro 6-normer, som jeg talte om, sidst jeg var i udvalget.

Kommissionen mangler at fremsætte et forslag om denne sidst brik i regelsættet, så på

rådsmødet vil jeg lægge pres på Kommissionen for at få fremlagt forslag til de regler, der

udestår, i løbet af efteråret, så man har noget, der virker, ved nytårsskiftet.

Christian Poll

takkede ministeren for at tage Volkswagensagen op.

Thomas Jensen

var sikker på, at danske bilejere gerne ville have afklaret, hvad de kørte

rundt i, og hvor meget det forurener. De nye fælles målemetoder, der giver et ensartet og

retvisende billede, var et godt eksempel på, at EU er løsningen på mange problemer.

Mødet sluttede kl. 13.50