NOTAT
Koncern Jura
Ref. KIRST
Den 26. september 2016
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om besvarelse af Kommissionens åbnings-
skrivelse nr. 2016/2080 om mangelfuld overholdelse af
grænseværdien for NO2
Kommissionen har ved brev af 25. juli 2016 fremsendt åbningsskrivelse nr. 2016/2080 om Danmarks
manglende overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om
luftkvaliteten og renere luft i Europa (Luftkvalitetsdirektivet). Af Kommissionens åbningsskrivelse
fremgår det, at Kommissionen på baggrund af de årlige fremsendte rapporter for 2010–2014 for
luftkvaliteten i Danmark har konstateret, at NO2-grænseværdien i zonen DK0001 København i de
pågældende år er overskredet.
Kommissionen finder, at:
1.
De årlige luftkvalitetsrapporter, som Danmark har indsendt i perioden fra 2010 til mindst
2014, viser, at Danmark har undladt at sikre, at artikel 13 i direktiv 2008/50/EF opfyldes, idet
Danmark ikke har overholdt de årlige grænseværdi for NO2 i zone DK0001København i
perioden fra 2010 til og med 2014,
2. de nyeste luftkvalitetsrapporter, herunder den for 2014, viser fortsatte overskridelser af den
årlige grænseværdi for NO2 i zone DK0001 København, og eftersom Danmark ikke har truffet
supplerende foranstaltninger i luftkvalitetsplanerne for at sikre, at overskridelsesperioden
bliver så kort som mulig, således som det kræves efter direktivets artikel 23, stk. 1, sam-
menholdt med bilag XV til samme direktiv, må Kommissionen nødvendigvis konkludere, at
Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv
2008/50/EF, og navnlig sin forpligtelse i henhold til andet afsnit til at påse, at
overskridelsesperioden bliver så kort som mulig, og det må konstateres, at tilsidesættelsen
stadig ikke er bragt til ophør.
I svaret på åbningsskrivelsen til Kommissionen korrigeres en række faktuelle fejl i beskrivelsen af
sagsforløbet, herunder bl.a. at Kommissionen anfører, at Danmark ønsker at justere de indrap-
porterede NO2-målinger til brug for vurdering af, om grænseværdien er overskredet. Dette er ikke
korrekt. Danmark er enig med Kommissionen i, at direktivet ikke giver mulighed for, at der kan
korrigeres i målinger fra en lovligt placeret målestation.
Danmark er således enig med Kommissionen i, at NO2-grænseværdien på H.C. Andersens Boulevard
har været overskredet i 2010-2014. Danmark påpeger, at overskridelsen væsentligst skyldes en omlæg-
ning af vejbaner, så trafikken er kommet tættere på målestationen, og
ikke
en forøget forurening i
hverken København eller på H.C. Andersens Boulevard.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk