Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 900
Offentligt
1667327_0001.png
Notat
22. september 2016
J.nr. 12-0212179
Selskab, Aktionær og
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i Domstolens for-
enede sager C-115/16, C-118/16 og C-119/16 N Luxem-
bourg 1 m. fl.
Indledning
Østre Landsret har den 19. februar 2016 forelagt Domstolen tre præjudicielle sager om
kildebeskatning af renter betalt af danske selskaber til udenlandske selskaber. Sagerne er
af Domstolen blevet forenet.
Sagernes faktiske omstændigheder
Sag C-115/16, N Luxembourg 1
Sagsøgeren i hovedsagen er N Luxembourg 1, men sagen angår ret beset N Danmark 1,
der ophørte med at eksistere som følge af en koncernintern fusion. Sagen føres derfor nu
af N Luxembourg 1.
Med det sigte at overtage T Danmark stiftede 5 kapitalfonde en koncern bestående af en
række selskaber, der var hjemmehørende i Luxembourg og Danmark. Ingen af kapital-
fondene havde hjemsted i en EU-medlemsstat og/eller i et land, som Danmark havde
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Opkøbet af T Danmark blev bl.a. finansieret ved, at kapitalfondene ydede lån (direkte) til
N Danmark 1. I april 2006 overdrog kapitalfondene fordringerne (erhvervsobligationer)
til et nystiftet datterselskab i Luxembourg (A Luxembourg Holding), der straks videre-
overdrog dem til det ligeledes nystiftede datterselskab (C Luxembourg). Sidstnævnte sel-
skab blev N Danmark 1’s moderselskab.
Overdragelserne blev finansieret ved etablering af gældsforhold mellem sælger og køber,
med den følge, at C Luxembourg kom til at skylde A Luxembourg Holding et beløb sva-
rende til det, N Danmark 1 ifølge obligationerne var skyldig, og at A Luxembourg Hol-
ding kom til at skylde et tilsvarende beløb til kapitalfondene. De identiske hovedstole
udgjorde godt og vel 1,8 mia. EUR.
Obligationsrenten udgjorde 10 pct., medens gældsforholdene mellem C Luxembourg og
A Luxembourg Holding henholdsvis mellem A Luxembourg Holding og de 5 kapitalfon-
de blev forrentet med 9,96875 pct.
I efteråret 2006 foretog N Danmark 1 effektiv betaling af renter med i alt 55,9 mio. EUR
og et afdrag på hovedstolen med 39,4 mio. EUR. N Danmark 1 betalte beløbene direkte
Erhverv
JLV
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 900: Notat om afgivelse af indlæg i Domstolens forenede sager C-115/16, C-118/16 og C-119/16 N Luxembourg 1 m.fl.
1667327_0002.png
til kapitalfondene, bortset fra 0,6 mio. EUR, som blev betalt til C Luxembourg, og 0,4
mio. EUR, som blev betalt til A Luxembourg Holding. Som følge af betalingen blev ho-
vedstolen i hver af de 3 gældsforhold reduceret med 39,4 mio. EUR.
Arrangementet indebar, at renterne fra N Danmark 1 rent faktisk strømmede igennem C
Luxembourg og A Luxembourg Holding til de 5 kapitalfonde, som N Danmark 1 oprin-
deligt havde udstedt erhvervsobligationerne til.
SKAT traf den 18. marts 2011 afgørelse om, at de to luxembourgske selskaber ikke var
renternes retmæssige ejer. SKAT anså derfor N Danmark 1 for at være indeholdelsesplig-
tig af kildeskatten på renterne.
Sag C-118/16, X Denmark A/S
Alle aktierne i X Denmark A/S var i de omhandlede år 2007-2009 ejet af X Sweden AB,
der var hjemmehørende i Sverige. 97,5 pct. af aktierne i X Sweden AB var ejet af X Swe-
den Holding AB, medens de resterende 2,5 pct. var ejet af selskabets ledelse. X Sweden
Holding var også hjemmehørende i Sverige. Alle aktierne i X Sweden Holding var ejet af
X S.C.A. SICAR, der var hjemmehørende i Luxembourg.
Den 27. december 2006 lånte X Denmark 501 mio. EUR af X Sweden. Renten blev fast-
sat til EURIBOR + 8,0 procentpoint. Lånet blev brugt til at indfri et lån, der var blevet
optaget som et led i finansieringen af X Danmarks køb af X-koncernen i 2005. Samme
dag, dvs. den 27. december 2006, lånte X Sweden Holding et stort set tilsvarende beløb,
nemlig 498,5 mio. EUR, af X S.C.A., SICAR. Renten var også næsten den samme, nemlig
EURIBOR + 7,9 pct. For begge lån gjaldt det, at påløbne renter skulle tillægges hoved-
stolen, som låntager ikke var forpligtet til at afdrage på i lånets løbetid.
Lånet mellem X Denmark og X Sweden blev i 2007, 2008 og 2009 tilskrevet renter med
61.927.659,69 EUR, 73.848.075,99 EUR, henholdsvis 61.836.431,17 EUR. I de samme år
ydede X Sweden koncernbidrag til X Sweden Holding med nærmest tilsvarende beløb,
nemlig 60.468.000 EUR, 75.621.000 EUR henholdsvis 60.353.294 EUR. Bidragene blev
ikke ydet i form af effektiv betaling, men ved regulering af selskabernes indbyrdes mel-
lemregningskonto. Endelig blev lånet mellem X Sweden Holding og X S.C.A., SICAR i
de pågældende år tilskrevet renter med også stort set samme beløb, nemlig 61.427.405,12
EUR, 75.403.757,25 EUR henholdsvis 61.836.431,85 EUR. Koncernbidragene fra X
Sweden svarede således til 98,4 pct., 100,3 pct. henholdsvis 97,6 pct. af de årlige rentetil-
skrivninger på X Sweden Holdings lån fra X S.C.A., SICAR.
Arrangementet med lånet mellem X Denmark og X Sweden, det samtidige lån mellem X
Sweden Holding og X S.C.A., SICAR samt koncernbidragene fra X Sweden til X Sweden
Holding indebar rent faktisk, at renterne fra X Denmark strømmede igennem de to sven-
ske selskaber til det luxembourgske selskab.
Side 2 af 4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 900: Notat om afgivelse af indlæg i Domstolens forenede sager C-115/16, C-118/16 og C-119/16 N Luxembourg 1 m.fl.
1667327_0003.png
SKAT har i sin afgørelse af 13. december 2010 har ikke anset nogen af de svenske selska-
ber for at være retmæssig ejer af renterne. SKAT anså derfor X Danmark for at være
indeholdelsespligtig af kildeskatten på renterne.
Sag C-119/16, C Danmark I
Indtil ultimo 2004 var C Danmark II øverste danske moderselskab i en amerikansk kon-
cern. C Danmark II var ejet af C Cayman Island, der også havde ydet C Danmark II et
lån, hvis hovedstol med tilskrevne renter udgjorde godt og vel 100 mio. EUR. Frem til
den 1. april 2004 havde C Cayman Island ikke været begrænset skattepligtig til Danmark
af renterne, men fra og med 1. april 2004 indtrådte der for selskabet en begrænset skatte-
pligt, da selskabet ikke var hjemmehørende i en EU-medlemsstat, og da Danmark ikke
havde (og ikke har) indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Cayman Island.
Ultimo 2004 blev der foretaget en omstrukturering i form af en række koncerninterne
transaktioner. Omstruktureringen resulterede i, at der mellem der mellem C Cayman Is-
land og C Danmark II var indskudt to svenske selskaber (C Sverige I og C Sverige II) og
et dansk selskab (C Danmark I).
Som et led i omstruktureringen blev der på en og samme tid etableret to lån på henholds-
vis 75 mio. EUR og 825 mio. EUR fra C Cayman Island til C Sverige I samt to lån på
ligeledes 75 mio. EUR henholdsvis 825 mio. EUR fra C Sverige II til C Danmark I. Vil-
kårene for de to lån på 825 mio. EUR var identiske, ligesom vilkårene for de to lån på 75
mio. EUR var det.
Mellem C Sverige I og C Sverige II var der ikke noget låneforhold, men hvert år blev der
ydet et koncernbidrag fra C Sverige II til C Sverige I, som svarede til C Sverige I’s rente-
udgifter til C Cayman Island.
C Sverige II havde i 2005, 2006 og 2007 en skattepligtig indkomst på 0, opgjort efter
svenske regler. På indtægtssiden havde selskabet skattepligtige renteindtægter fra C Dan-
mark I, men disse indtægter blev neutraliseret af koncernbidragene, som blev ydet til
moderselskabet C Sverige I, og som var fradragsberettigede for C Sverige II.
Arrangementet indebar rent faktisk, at renterne fra C Danmark I strømmede lige igennem
C Sverige II og C Sverige I.
SKAT har i sin afgørelse af 30. oktober 2009 har ikke anset nogen af de svenske selskaber
for at være retmæssig ejer af renterne. SKAT anså derfor C Danmark I for at være inde-
holdelsespligtig af kildeskatten på renterne.
Regeringens interesse i sagen
De forelagte sager er en del af et større sagskompleks. SKAT har i en række andre lignen-
de sager truffet afgørelser svarende til afgørelserne, der foreligger til prøvelse i hovedsa-
gerne.
Side 3 af 4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 900: Notat om afgivelse af indlæg i Domstolens forenede sager C-115/16, C-118/16 og C-119/16 N Luxembourg 1 m.fl.
1667327_0004.png
Sagskomplekset har en betydelig økonomisk betydning for den danske stat. SKAT har
således samlet set truffet afgørelse om, at de renteudbetalende selskaber burde havde
indeholdt skat af renter på i alt ca. 13 mia. kr., og at de over for det offentlige er ansvarli-
ge for betalingen af de manglende beløb. Den samlede skatteværdi – statens indtægter –
af disse renter udgør ca. 3,5 mia. kr.
De forelagte sager er de første af en række sager, der verserer ved de danske domstole.
Der verserer endvidere en række sager ved administrative myndigheder. Dommene i ho-
vedsagerne må antages at kunne få afgørende betydning for de øvrige sager.
Vestre Landsret har således 24. maj 2016 forelagt Domstolen en lignende sag om kildebe-
skatning af renter. Sagen udspringer af det samme sagskompleks hos de danske skatte-
myndigheder. Sagen behandles af Domstolen som sag C-299/16, Z Denmark.
Den 19. februar 2016 forelagde Østre Landsret endvidere to sager om kildebeskatning af
udbytter udloddet af danske selskaber til udenlandske selskaber. Sagerne behandles af
Domstolen som de forenede sager C-116/16 og C-117/16, T Danmark m.fl.
Sag C-115/16, N Luxembourg 1, og sag C-117/16, T Danmark, vedrører den samme
koncern.
Regeringens synspunkter i sagen
Regeringen er overordnet af den opfattelse, at de umiddelbare modtagere af renter i ho-
vedsagerne (N Luxembourg 1, X Sweden og C Sverige II) i medfør af den danske sel-
skabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d, er begrænset skattepligtige til Danmark af de omhand-
lede renter, og at de rentebetalende selskaber (T Danmark, X Denmark og C Danmark I)
derfor er indeholdelsespligtige af renteskat, jf. den danske kildeskattelovs § 65 D.
Regeringen er således af den opfattelse, at de umiddelbare rentemodtagere (N Luxem-
bourg 1, X Sweden og C Sverige II) er gennemstrømningsselskaber, der ikke kan anses
for retmæssige ejere (beneficial owners) af renterne i relation til rente-/ royaltydirektivet
(eller de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster), og at Danmark derfor ikke har
en pligt til at frafalde beskatningen i medfør af direktivet (eller dobbeltbeskatningsover-
enskomsten).
Regeringen er endvidere af den opfattelse, at de etablerede arrangementer udgør misbrug
af EU-retten. Også af den grund har rente-/royaltydirektivet ikke medført en pligt for
Danmark til at frafalde beskatningen.
Side 4 af 4