Kemikalier
Den 16. september 2016
MFVM 127
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG SAMT MILJØ OG FØDEVAREUDVALG
Kommissionens forslag om ikke at identificere hexamethylene diacrylate (hexane-1,6-
diol diacrylate) (HDDA) som et særligt problematisk stof i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om at hexamethylene diacrylate (hexane-1,6-diol diacrylate)
(HDDA) ikke skal identificeres som et særligt problematisk stof, der skal optages på kandidatlisten jf.
REACH-forordningens artikel 57, litra f.
Forslaget er sat til mulig afstemning i REACH-komiteens møde den 20.-21. september 2016.
Forslaget vurderes ikke at have påvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vurderes
ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative
konsekvenser.
Sverige har i august 2015 fremsat forslag om, at HDDA bør identificeres som værende et særligt
problematisk stof, som skal optages på kandidatlisten. Forslaget er herefter blevet gennemgået i
Kemikalieagenturets Medlemsstatskomite, hvor der ikke var enighed om, hvorvidt HDDA er et sær-
ligt problematisk stof.
Regeringen mener ikke, at det kan afvises, at HDDA opfylder kriterierne for at være et særligt pro-
blematisk stof, men regeringen finder samtidig, at det vil være uhensigtsmæssigt, at der generelt
åbnes op for, at hudallergener reguleres under godkendelsesordningen i REACH, herunder fordi
hensigten med godkendelsesordningen ifølge lovgivningen er at håndtere de mest sundhedsfarlige
stoffer (CMR) og de mest miljøfarlig stoffer (PBT, vPvB).