Eksempler på studerende, der har søgt SU på baggrund af kravet om tilknytning - su.dk
Side 1 af 2
Eksempler på studerende, der har søgt SU på baggrund af
kravet om tilknytning
Læs nogle vejledende eksempler på studerende, der har søgt om SU til en
uddannelse i udlandet, på baggrund af reglerne om at have en særlig
tilknytning til Danmark
Nedenfor finder du en række eksempler på sager med studerende, der har søgt SU på baggrund
af deres tilknytningsforhold til Danmark. Eksemplerne viser vores afgørelser, der alle er truffet på
baggrund af skøn i forhold til hver studerendes hele sag, og der kan derfor være forhold ved din
ansøgning, der gør, at vi vurderer anderledes, selv om din situation måske ligger tæt op ad
eksemplerne.
Tilknytningskrav 1:
Sammenhængende ophold i Danmark i mindst to år inden for de sidste ti år
forud for ansøgningstidspunktet.
Et sammenhængende ophold betyder, at du ikke er i udlandet for at studere eller arbejde et par
uger om måneden eller i længere sammenhængende perioder ind imellem. At du har
bopælsregistrering i Danmark er ikke tilstrækkeligt. Du skal have faktisk ophold i Danmark, som
kan dokumenteres.
Vi har tidligere givet SU til en studerende, som ifølge CPR-registeret manglede få dage for at leve
op til kriteriet, men som kunne fremlægge en skriftlig bekræftelse fra en skole i Danmark på, at
vedkommende havde været til stede til undervisning de manglende dage.
Tilknytningskrav 2:
Skolegang i Danmark i en betydelig periode
Begrebet skole omfatter i denne sammenhæng folkeskolen inklusiv 0. klasse/børnehaveklasse og
ungdomsuddannelser (STX, HF mv.). Det omfatter ikke vuggestuer og børnehaver eller
universiteter og andre videregående uddannelsessteder, der betragtes som højere læreanstalter.
Du skal have gået på en skole, der ligger i Danmark i en betydelig periode, og det må ikke være
tilrettelagt som fjernundervisning selv om denne undervisning i mange tilfælde indebærer dansk
sprog og dansk samfundsorientering.
Vi har tidligere givet SU til en ansøger, der havde gået syv år i en folkeskole i Danmark.
Vi har givet afslag til en studerende, som havde været ti måneder på en kunsthøjskole i Danmark.
Afslaget skyldtes, at der ikke var tale om en skole i kriteriets forståelse af begrebet og at det heller
ikke var en betydelig periode.
Tilknytningskrav 3:
Nær kontakt til familiemedlemmer i Danmark (ud over familie, der forsørger
den uddannelsessøgende) i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet
For at kunne modtage SU i udlandet ud fra dette kriterie skal du dokumentere nær kontakt til
andre familiemedlemmer end de personer, som forsørger dig . Der skal være tale om nære
konktakter i en betydelig periode.
Korte ferieophold, eksempelvis tilbagevendende sommerferier hos bedsteforældre i Danmark,
fejring af juleaftener eller egen konfirmation, betragter vi ikke som en betydelig periode og er
derfor ikke omfattet.
En ansøgning baseret på for eksempel et enkelt ophold i seks måneder hos et familiemedlem i
http://www.su.dk/udland/betingelser-for-su-til-en-hel-uddannelse-i-udlandet/betingels... 23-08-2016