EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 855: Kopi af UFU alm. del - svar på MFU spm. 260 om, hvorledes EU-Domstolens sager C-523 og C-585/11 er implementeret i dansk ret i forhold til alene at tildele SU til studerende, der har godtgjort en vis integration i det danske samfund, fra uddannelses- og forskningsministeren

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 855
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 19. august 2016 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget

(MFU) Kenneth Kristensen Berth (DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 260 (Alm. del)

"Vil ministeren jf. EUU alm. del - bilag 823 redegøre for, hvorledes EU-Domstolens

sager C-523 og C-585/11 er implementeret i dansk ret i forhold til alene at tildele

SU til studerende, der har godtgjort en vis integration i det danske samfund, og vil

ministeren oplyse, hvordan denne integration i det danske samfund i praksis for-

tolkes, når der gives tilsagn om tildeling af SU til EU-borgere?"

Svar

EU-Domstolen afsagde den 18. juli 2013 dom i de forenede sager C-523/11 og C-

585/11, Prinz og Seeberger. Dommen drejer sig om et tidligere tysk krav om 3 års

ophold i hjemlandet umiddelbart før uddannelse i udlandet for at få studiestøtte

med til uddannelse i udlandet. I den konkrete sag var der tale om to tyske statsbor-

gere (Prinz og Seeberger), der ønskede uddannelsesstøtte til uddannelse uden for

Tyskland.

EU-Domstolen udtalte i sagen, at det er legitimt at stille krav om en vis grad af

integration i det tyske samfund som betingelse for at kunne få studiestøtte til ud-

dannelse i udlandet. Domstolen vurderede dog, at det tyske bopælskrav i forhold til

egne statsborgere havde en for generel og ensidig karakter, som ikke nødvendigvis

gav udtryk for den reelle og faktiske grad af tilknytning mellem ansøgeren og giver-

staten. Herved risikerede studerende med tilstrækkelig tilknytning til det tyske

samfund at blive udelukket fra studiestøtte til uddannelse i udlandet alene på

grund af, at de opholdt sig uden for Tyskland. I dommens præmis 38 opremser

domstolen en række specifikke forhold, der kan have betydning for den studeren-

des tilknytning til medlemsstaten, hvorfra der ansøges om SU-støtte til studier i

udlandet.

I forhold til de danske SU-regler blev der med udgangspunkt i dommens præmis 38

fastsat nye tilknytningskrav i SU-bekendtgørelsens kapitel 1, som fik virkning fra

den 15. juli 2015. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne for at få ret til

SU til uddannelse i Danmark, kan herefter opnå ret til SU til uddannelse i udlandet,

hvis ansøgeren har:



Sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10

år forud for ansøgningstidspunktet.

5. september 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

16/035620-02

Side

1/2

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 855: Kopi af UFU alm. del - svar på MFU spm. 260 om, hvorledes EU-Domstolens sager C-523 og C-585/11 er implementeret i dansk ret i forhold til alene at tildele SU til studerende, der har godtgjort en vis integration i det danske samfund, fra uddannelses- og forskningsministeren



Skolegang i Danmark i en betydelig periode.

Familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsør-

ger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse

i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet.

Betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode.

Arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode.

Betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i

nr. 2-5, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber.

EU-domstolen anfører direkte i de domme, som domstolen har afsagt på området,

herunder Prinz og Seeberger-dommen, at der i de enkelte sager skal være tale om

en konkret vurdering, og at der kan være flere måder at vise sin tilknytning til gi-

verlandet på. Det er derfor ikke muligt at fastlægge indholdet i kriterierne tydelige-

re, end det er gjort i bekendtgørelsen.

På Styrelsen for Videregående Uddannelsers hjemmeside om SU, www.su.dk, er

der givet eksempler på styrelsens praksis ved vurderingen af de studerendes til-

knytning til Danmark. Print fra www.su.dk er vedlagt som bilag.

Den stigning i SU til EU/EØS-arbejdstagere, der beskrives i EUU alm. del - bilag

823, knytter sig i alt overvejende grad til uddannelse i Danmark, og følger af EU-

Domstolens dom i C-46/12, L.N. Dommen fastslår, at når en EU/EØS-statsborger

efter EU-retten kan betragtes som arbejdstager i Danmark, så skal den pågældende

ligestilles med danske statsborgere i forhold til retten til SU. Ophører vedkommen-

de med at arbejde, f.eks. for at følge uddannelse i udlandet, bortfalder også retten

til SU.

Prinz og Seeberger-dommen giver alene medlemsstaterne mulighed for at stille

krav om en vis grad af integration i det danske samfund, for at der kan gives SU til

uddannelse i udlandet. Samme krav om integration kan ikke stilles til vandrende

arbejdstagere for så vidt angår SU til uddannelse i Danmark.

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

./.

Med venlig hilsen

Ulla Tørnæs

Side

2/2