Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 852
Offentligt
1661116_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
2. september 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-549/14
Titel og kort sagsresumé
Finn Frogne
Sagen vedrører: Skal artikel 2 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv nr. 2004/18ÆF af 31. marts 2004
om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse
af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og
anlægskontrakter sammenholdt med EU-Domstolens
domme i sag C-4S4/06, Pressetext og sag C-91/08,
Wall AG fortolkes således, at en forligsaftale, der
indebærer indskrænkninger og ændringer af parternes
oprindeligt aftalte ydelser under en tidligere udbudt
kontrakt samt et gensidigt afkald på udøvelse af
misligholdelsesbeføjelser med henblik på at undgå en
efterfølgende retslig tvist, udgør en kontrakt, der i sig
selv er udbudspligtig, hvis det må lægges til grund, at
den oprindelige kontrakt er blevet nødlidende?
Chavez-Vilchez e.a.
Sagen vedrører: Skal artikel 20 TEUF fortolkes
således, at den er til hinder for, at en medlemsstat
fratager en tredjelandsstatsborger, som faktisk og
dagligt drager omsorg for sit mindreårige barn, der er
statsborger i en medlemsstat, ret til ophold i denne
medlemsstat? Har det for besvarelsen af dette
spørgsmål betydning, at den retlige, økonomiske
og/eller følelsesmæssige forsørgelse ikke i det hele
påhviler denne forælder, og at det desuden ikke er
udelukket, at den anden forælder, der er statsborger i
en medlemsstat, faktisk er i stand til at drage omsorg
for barnet. Skal forælderen/tredjelandsstatsborgeren i
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Moderniserings-
styrelsen
Processkridt
Dom
Dato
07.09.16
C-133/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
GA
08.09.16
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0002.png
dette tilfælde godtgøre, at den anden forælder ikke er
i stand til at drage omsorg for barnet, således at
barnet nødsages til at forlade Unionens område, hvis
retten til ophold fratages
forælderen/tredjelandsstatsborgeren?
C-471/15
Sjelle Autogenbrug
Kan dele fra udrangerede køretøjer, der af en
momsregistreret autogenbrugsvirksomhed udtages af
et køretøj med henblik på videresalg som reservedele,
under de i sagen foreliggende omstændigheder anses
som brugte genstande som omhandlet i artikel 311,
stk. 1, nr. 1, i Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
(momssystemdirektivet)?
UDTALELSE 2/15
Har Den Europæiske Union den fornødne
kompetence til på egen hånd at undertegne og indgå
frihandelsaftalen med Singapore? Og for så vidt angår
nærværende sag mere præcist udtrykt: – Hvilke
bestemmelser i aftalen hører under EU's
enekompetence? – Hvilke bestemmelser i aftalen
hører under EU's delte kompetence? – Findes der
nogen bestemmelse i aftalen, som hører under
medlemsstaternes enekompetence?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Skatteministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Mundtlig
forhandling
08.09.16
A-2/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Transport- og
Bygningsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Søfartsstyrelsen
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Mundtlig
forhandling
12.09.16 –
13.09.16
C-304/14
CS
Sagen vedrører: (1) Er EU-retten og særligt artikel 20
TEUF til hinder for, at en medlemsstat udviser et
tredjelands statsborger, der er forælder og
hovedforsørger t+il et barn, der er statsborger i
medlemsstaten (og følgelig en unionsborger), fra sit
område til et tredjeland, når dette ville fratage barnet,
der er unionsborger, den effektive nydelse af
kerneindholdet i hans eller hendes rettigheder som
unionsborger? (2) Såfremt svaret på spørgsmål (1) er
»nej«, under hvilke omstændigheder ville en sådan
udvisning da være tilladt i medfør af EU-retten? (3)
Såfremt svaret på spørgsmål (1) er »nej«, i hvilken
grad, om nogen, giver artikel 27 og 28 i direktiv
2004/38/EF (opholdsdirektivet) svaret på spørgsmål
(2)?
Rendón Marín
Sagen vedrører: Er nationale bestemmelser, hvorefter
muligheden for at udstede en opholdstilladelse til en
forælder til en mindreårig unionsborger, som er
afhængig af denne, fordi vedkommende er tidligere
straffet i det land, hvori ansøgningen indgives,
udelukkes, selv om dette indebærer, at den
mindreårige tvinges til at forlade Unionens område,
fordi han er nødsaget til at følge med sin forælder,
foreneligt med artikel 20 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, fortolket i
henhold til [Domstolens] dom af 19. oktober 2004
(sag C-200/02) og af 8. marts 2011 (sag C-34/09), når
en national lovgivning udelukker muligheden?
Dom
13.09.16
C-165/14
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Dom
13.09.16
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0003.png
C-562/14 P
Sverige mod Kommissionen (appel)
Appel af sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
15.09.16
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-182/15
Titel og kort sagsresumé
Petruhhin
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 18, stk. 1, og artikel 21,
stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde fortolkes således, at en borger i
enhver medlemsstat i Den Europæiske Union i
tilfælde af udlevering til en stat, der ikke er medlem af
Den Europæiske Union, i medfør af en aftale om
udlevering, som er indgået mellem en medlemsstat og
et tredjeland, skal sikres det samme
beskyttelsesniveau som det, der sikres en borger i den
omhandlede medlemsstat? 2) Skal retten i den
medlemsstat, som anmodningen om udlevering er
rettet til, under sådanne omstændigheder anvende de
betingelser for udlevering, somer fastsat i den
medlemsstat i Den Europæiske Union, i hvilken den
pågældende er borger, eller i den medlemsstat, hvor
den pågældende har sit sædvanlige opholdssted? 3) I
tilfælde af, at der skal ske udlevering, uden at det
særligebeskyttelsesniveau, som er fastsat for borgerne
i den stat, som anmodningen om udlevering er rettet
til, tages i betragtning, skal den medlemsstat,
somanmodningen om udlevering er rettet til, da
foretage en prøvelse af, om de garantier, som er
fastsat i artikel 19 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, nemlig at ingen må
udleveres til en stat, hvor derer en alvorlig risiko for
at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur
elleranden umenneskelig eller nedværdigende straf
eller behandling, er overholdt? Kan denne prøvelse
begrænses til at fastslå, at den stat, som har anmodet
om udlevering, er kontraherende part i konventionen
mod tortur, eller skal den faktiske situation
undersøges under hensyn til den vurdering af den
nævnte stat, som Europarådets organer har foretaget?
-
Skal artikel 56, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem fortolkes således, at den kvote,
som omhandles i artikel 3, litra a), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.
oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om
ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af
25.10.2003, s. 32 ff.), og som giver ret til i en nærmere
angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent,
udgør en »lignende rettighed« i henhold til denne
bestemmelse?
Interessant
Justitsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
06.09.16
C-453/15
Erhvervsstyrelsen
GA
07.09.16
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0004.png
C-310/15
Deroo-Blanquart
1) Skal artikel 5 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at
tilgift bestående i, at en computer sælges udstyret med
præinstalleret software, udgør en vildledende urimelig
handelspraksis, når producenten af computeren
gennem sin forhandler har givet oplysninger om hvert
enkelt af de præinstallerede programmer, men ikke
angivet prisen for hvert enkelt program? 2) Skal
artikel 5 i direktiv 2005/29 fortolkes således, at tilgift
bestående i, at en computer sælges udstyret med
præinstalleret software, udgør en urimelig
handelspraksis, når producenten ikke giver
forbrugeren andet valg end at acceptere softwaren
eller lade salget blive ophævet? 3) Skal artikel 5 i
direktiv 2005/29 fortolkes således, at tilgift bestående
i, at en computer sælges udstyret med præinstalleret
software, udgør en urimelig handelspraksis [org. s. 7],
når forbrugeren ikke kan erhverve en computer, som
ikke er udstyret med software, hos den samme
producent?
ANODE
Sagen vedrører: »1. Skal en medlemsstats indgriben,
der består i at pålægge den oprindelige operatør at
tilbyde levering af naturgas til de endelige forbrugere
til de lovbestemte tariffer, men som ikke er til hinder
for, at den oprindelige leverandør og alternative
leverandører kan fremsætte konkurrerende tilbud til
priser, der er lavere end disse tariffer, anses for at
indebære, at prisniveauet for levering af naturgas til
de endelige forbrugere fastsættes uafhængigt af de frie
markedskræfter, og udgør en sådan indgriben efter
sin art en hindring for etableringen af et
konkurrencebaseret naturgasmarked som nævnt i
artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF? 2. Såfremt
spørgsmål 1 besvares bekræftende, på baggrund af
hvilke kriterier skal det da vurderes, om en sådan
indgriben fra statens side i forhold til prisen for
levering af naturgas til de endelige forbrugere er
forenelig med direktiv 2009/73/EF? Der spørges
navnlig om følgende: a) I hvilket omfang og under
hvilke betingelser giver traktatens artikel 106, stk. 2,
sammenholdt med artikel 3, stk. 2, i direktiv
2009/73/EF, medlemsstaterne mulighed for at
forfølge andre formål end at opretholde
leveringsprisen på et rimeligt niveau, såsom
forsyningssikkerhed og territorial samhørighed, ved at
gribe ind i forhold til prisen for levering af naturgas til
de endelige forbrugere? b) Giver artikel 3, stk. 2, i
direktiv 2009/73/EF en medlemsstat mulighed for
under hensyn til bl.a. formålet om at sikre
forsyningssikkerheden og den territoriale
samhørighed at gribe ind i forhold til fastsættelsen af
prisen for levering af naturgas i medfør af princippet
om, at den oprindelige leverandørs omkostninger skal
dækkes fuldt ud, og kan de omkostninger, som
Justitsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
07.09.16
C-121/15
Energistyrelsen
Dom
07.09.16
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0005.png
tarifferne skal dække, omfatte andre elementer end en
forholdsmæssig andel af de langsigtede
forsyningsomkostninger?«
C-113/14
Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-
Parlamentet og Rådet for Den Europæiske
Union
Påstande: Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013
om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter
og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og
(EF) nr. 1234/2007 (1) annulleres. Artikel 2 i Rådets
forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013
om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og
restitutioner i forbindelse med den fælles
markedsordning for landbrugsprodukter (2), som
henviser til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013,
annulleres. Det fastslås, at retsvirkningerne af de
nævnte bestemmelser opretholdes indtil
ikrafttrædelsen af bestemmelser vedtaget på et
korrekt retsgrundlag.
UDTALELSE 3/15
Har Den Europæiske Union enekompetence til at
indgå Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til
offentliggjorte værker for personer, der er blinde,
synshæmmede eller på anden måde
læsehandicappede?
UDTALELSE 1/15
Spørgsmålet vedrører foreneligheden med traktaterne
af den påtænkte aftale mellem Den Europæiske
Union og Canada om overførsel og behandling af
passagerlisteoplysninger, og navnlig følgende
spørgsmål: Er den påtænkte aftale forenelig med
traktatens bestemmelser (artikel 16 i TEUF) og Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder (artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1), for
så vidt angår individets ret til beskyttelse af
personoplysninger? Er artikel 82, stk. 1, litra d), og
artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF den rette hjemmel
for Rådets retsakt om indgåelse af den påtænkte
aftale, eller skal denne retsakt have artikel 16 i TEUF
som retsgrundlag?
Vanderborght
1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders
urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre marked fortolkes således, at det er til hinder for
en national lov, der absolut og uden undtagelse
forbyder enhver reklame, uanset i hvilken form, for
mund- og tandpleje, således som det er tilfældet med
den belgiske lov af 15. april 1958 om reklame
vedrørende tandpleje? 2. Skal et reklameforbud for
mund- og tandpleje anses for en »bestemmelse
vedrørende produkters sundheds- og
sikkerhedsmæssige aspekter« som omhandlet i artikel
3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
07.09.16
A-3/15
Udenrigsministeriet
Kulturministeriet
Miljøstyrelsen
GA
08.09.16
A-1/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
08.09.16
C-339/15
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
08.09.16
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0006.png
2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders
urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre marked? 3. Skal Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at
det er til hinder for [org. s. 17] en national
bestemmelse som artikel 8d i kongelig bekendtgørelse
af 1. juni 1934 om udøvelse af tandlægevirksomhed, i
hvilken det detaljeret er anført, hvilken grad af
beskedenhed der kræves af et skilt ved en tandlæges
praksis, som er rettet til offentligheden? 4. Skal
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF
af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk
handel, i det indre marked, fortolkes således, at det er
til hinder for en national lov, der absolut og uden
undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i hvilken
form, for mund- og tandpleje, og som også forbyder
reklame ad elektronisk vej (websted), således som det
er tilfældet med artikel 1 i den belgiske lov af 15. april
1958 om reklame vedrørende tandpleje? 5. Hvordan
skal man fortolke begrebet
»informationssamfundstjenester« som defineret i
artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF med
henvisning til artikel 1, nr. 2), i direktiv 98/34/EF
som ændret ved direktiv 98/48/EF)? 6. Skal artikel
49 og 56 TEUF fortolkes således, at de til hinder for
en national lovgivning som den i hovedsagen
omhandlede, der af hensyn til beskyttelse af den
offentlige sundhed indeholder et totalt forbud mod
reklame for tandpleje?
C-275/15
ITV Broadcasting e.a.
Spørgsmål 1: Tillader det citerede udtryk, at der
fortsat anvendes en national bestemmelse, hvor
omfanget af »kabel« er defineret i overensstemmelse
med national ret, eller fastsættes omfanget af denne
del af artikel 9 af en betydning af »kabel«, der er
defineret i EU-retten? Spørgsmål 2: Hvis »kabel« i
artikel 9 er defineret i EU-retten, hvad er betydningen
heraf? Følgende ønskes navnlig præciseret: a) Har
termen en teknologisk specifik betydning, som er
begrænset til traditionelle kabelnet, der drives af
udbydere af konventionelle kabeltjenester? b) Har
den alternativt en teknologisk neutral betydning, der
omfatter funktionelt tilsvarende tjenester, der
transmitteres via internettet? c) Omfatter den i hvert
af tilfældene transmission af mikrobølgeenergi
mellem faste jordbaserede punkter? Spørgsmål 3:
Finder det citerede udtryk anvendelse 1) på
bestemmelser, der kræver, at kabelnet retransmitterer
visse udsendelser, eller 2) på bestemmelser, der
tillader retransmission pr. kabel af udsendelser, a) når
retransmissionerne er samtidige og begrænset til
områder, hvor udsendelserne blev foretaget med
henblik på modtagelse, og/eller b) hvor
retransmissionerne er af udsendelser på kanaler, der
er underlagt visse public service-forpligtelser?
Kulturministeriet
Energistyrelsen
GA
08.09.16
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0007.png
Spørgsmål 4: Hvis omfanget af »kabel« i artikel 9 er
defineret i overensstemmelse med national ret, er den
nationale bestemmelse da underlagt EU’s
proportionalitetsprincip og princippet om en rimelig
balance mellem rettighedshaveres og kabelejeres
rettigheder og almenhedens interesse? Spørgsmål 5:
Er artikel 9 begrænset til de nationale bestemmelser,
der var gældende på den dato, hvor direktivet blev
vedtaget, den dato, det trådte i kraft, eller den sidste
dato for dets gennemførelse, eller finder den også
anvendelse på senere nationale bestemmelser, der
vedrører adgang til radio- og tvspredningstjenesters
kabel
C-225/15
Politanò
Sagen vedrører: Skal artikel 47 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004
fortolkes således, at den er til hinder for nationale
bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter
bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som
reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra)] g, i lov nr. 44 af
26.4.2012) om udstedelse af koncessioner [fastlægger,
at en deltager udelukkes på grund af manglende
opfyldelse af kravet] om økonomisk og finansiel
formåen, uden at give mulighed for at fremlægge
alternative dokumenter som fastsat i den
overnationale bestemmelse?
Borealis e.a.
Spørgsmål 1: Er det ved beregningen af den
tværsektorielle korrektionsfaktor for industrisektoren
foreneligt med kvotehandelsdirektivets artikel 10a,
stk. 1 og 4, at henføre samtlige emissioner ved
forbrænding af spildgasser med henblik på
elproduktion til auktionspuljen og ikke til
»industriloftet« [loftet for gratistildelning af
emissionskvoter, herefter »industriloftet«], på trods af,
at emissioner, der stammer fra spildgasser, er
berettigede til at få tildelt gratiskvoter i henhold til
kvotehandelsdirektivets artikel 10a, stk. 1?
GS Media
Sagen vedrører: 1.a) Foreligger der en »overføring til
almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i
direktiv 2001/29, når en anden person end
indehaveren af ophavsretten ved hjælp at et hyperlink
på et netsted, som denne anden person administrerer,
henviser til et netsted, som administreres af
tredjemand, og som er tilgængeligt for det normale
internetpublikum, oh hvor værket er stillet til
rådighed uden rettighedshaverens samtykke?
Iranian Offshore Engineering & Construction
mod Rådet (appel)
Påstande: Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling)
den 25. juni 2015 i sag T-95/14 annulleres. Der
træffes endelig afgørelse i sagen, således at
sagsøgeren, der nu er appellant, gives medhold i sine
under den verserende sag nedlagte påstande, dvs.
artikel 1 i afgørelse 2013/661/FUSP (1) af 15.
Skatteministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
08.09.16
C-180/15
Energistyrelsen
Dom
08.09.16
C-160/15
Finanstilsynet
Dom
08.09.16
C-459/15 P
Udenrigsministeriet
Dom
08.09.16
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0008.png
november 2013 og artikel 1 i
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 (2) af
15. november 2013, for så vidt som disse henviser til
eller kan berøre IOEC, annulleres, og IOEC’s navn
fjernes fra bilagene til de nævnte bestemmelser. Rådet
tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge
instanser.
C-45/15 P
Safa Nicu Sepahan Co. mod Rådet for Den
Europæiske Union (appel)
Påstande: 1. Den dom, som Retten afsagde den 25.
november 2014 i sag T-384/11, ophæves delvist, for
så vidt som Retten: herved undlod at fastslå den af
Safa Nicu Sepahan Co. lidte økonomiske skade og
tilkende erstatning herfor fastslog, at Safa Nicu
Sepahan Co. havde lidt ikke-økonomisk skade, men
kun tilkendte et vilkårligt lavt beløb på 50 000 EUR i
erstatning for denne skade.
Glencore Céréales France
1) Kan det af ordlyden af afgørelsen af 9. marts 2012 i
sag C-564/10, Bundesanstalt für Landwirtschaft und
Ernährung mod Pfeifer & Langen KG udledes, at
artikel 3 i forordning nr. 2988/95, hvorved der
fastsættes en fællesskabsretlig forældelsesordning,
finder anvendelse på foranstaltninger vedrørende
betaling af renter, der skyldes i henhold til artikel 52 i
forordning (EF) nr. 800/1999 og artikel 5a i
forordning (EF) nr. 770/96? 2) Skal kravet på renter
betragtes som en følge af en »vedvarende eller
gentagen« uregelmæssighed, der ophører på det
tidspunkt, hvor hovedfordringen betales, således at
forældelsesfristen for disse først regnes fra dette
tidspunkt? 3) Såfremt spørgsmål 2 besvares
benægtende, skal forældelsesfristen da regnes fra det
tidspunkt, hvor den uregelmæssighed, der
begrundede hovedfordringen, fandt sted, eller kan
den først regnes fra den dag, hvor støtten blev betalt
eller sikkerheden blev frigivet, svarende til det
tidspunkt, fra hvilket de nævnte renter beregnes? 4)
Må det antages, at enhver handling, hvorved
forældelsesfristen afbrydes for så vidt angår
hovedfordringen i relation til anvendelsen af
forældelsesreglerne i forordning nr. 2988/95,
ligeledes afbryder forældelsesfristen for så vidt angår
renterne, selv om disse ikke er nævnt i de handlinger,
der afbrød forældelsesfristen for hovedfordringen? 5)
Indtræder der forældelse, når den maksimale frist, der
fremgår af artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning
nr. 2988/95, er udløbet, såfremt betalingsorganet
inden for denne frist kræver den uberettiget udbetalte
støtte tilbagebetalt uden samtidig at kræve, at der
betales renter? 6) Kan den almindelige forældelsesfrist
på fem år, der i henhold til lov nr. 2008-561 af 17.
juni 2008 blev indført i national ret ved artikel 2224 i
code civil, for så vidt angår forældelse, der endnu ikke
er indtrådt på datoen for lovens ikrafttræden, træde i
stedet for forældelsesfristen på fire år i henhold til
forordning nr. 2988/95 ved anvendelse af
Udenrigsministeriet
GA
08.09.16
C-584/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
08.09.16
8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0009.png
undtagelsen i forordningens artikel 3, stk. 3?
C-484/15
Zulfikarpašic
Derfor forelægges Den Europæiske Unions Domstol
spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i loven om
tvangsfuldbyrdelse for så vidt angår det europæiske
tvangsfuldbyrdelsesdokument er i overensstemmelse
med forordning (EF) nr. 805/2004, nærmere bestemt
– i sager om udstedelse af en fuldbyrdelsesordre på
baggrund af et bekræftet dokument i forbindelse med
en fuldbyrdelsessag – om begrebet »ret« i
Republikken Kroatien ligeledes omfatter notarer, om
notarerne kan udstede attester som et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for endelige og
eksigible fuldbyrdelsesordrer på baggrund af
bekræftede dokumenter, og disse attester udstedes,
såfremt de førnævnte ordrer er ubestridte, og, såfremt
dette spørgsmål besvares benægtende, om retterne
kan udstede attester som et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for fuldbyrdelsesordrer
på baggrund af et bekræftet dokument, der er
udfærdiget af en notar, når disse ordrer, ifølge deres
indhold, vedrører ubestridte krav, og, i så fald,
hvilken formular der skal anvendes.
E.ON Kraftwerke
1. Hvilke oplysninger er relevante oplysninger som
omhandlet i artikel 24, stk. 1, i afgørelse
2011/278/EU? Skal begrænsningen forstås kvalitativt
eller kvantitativt, og omfatter begrebet også
oplysninger om planlagte eller faktiske ændringer af et
anlægs kapacitet, aktivitetsniveau og drift, der ikke
direkte medfører en ophævelse eller tilpasning af
tildelingsbeslutningen i henhold til artikel 19-21 i
afgørelse 2011/278/EU og ikke forårsager en
indsendelsespligt i henhold til artikel 24, stk. 2, i
afgørelse 2011/278/EU? 2. Såfremt det første
spørgsmål skal besvares benægtende: Skal artikel 24,
stk. 1, i afgørelse 2011/278/EU da fortolkes således,
at den forbyder medlemsstaten også at afkræve
driftslederen sådanne oplysninger om planlagte eller
faktiske ændringer af et anlægs kapacitet,
aktivitetsniveau og drift, der ikke medfører en
ophævelse eller tilpasning af tildelingsbeslutningen i
henhold til artikel 19-21 i afgørelse 2011/278/EU?
Associazione Italia Nostra Onlus
Sagen vedrører: Skal artikel 3, stk. 3, i direktiv
2001/42/EF, for så vidt som denne bestemmelse
også omhandler det i artikel 3, stk. 2, litra b),
omhandlede tilfælde, i lyset af
miljøbeskyttelsesreglerne i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde og chartret om
grundlæggende rettigheder anses for at være gyldig,
for så vidt som denne bestemmelse fritager planer og
programmer, for hvilke det er besluttet, at der kræves
en vurdering af indvirkningen i medfør af artikel 6 og
7 i direktiv 92/43/EØF, fra en systematisk strategisk
Justitsministeriet
GA
08.09.16
C-461/15
Energistyrelsen
Dom
08.09.16
C-444/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
08.09.16
9
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0010.png
miljøvurdering? Såfremt Domstolen fastslår, at den
nævnte bestemmelse er gyldig, skal artikel 3, stk. 2 og
3, i direktiv 2001/42/EF, læst i lyset af tiende
betragtning til samme direktiv, hvorefter »alle planer
og programmer, som skal vurderes i henhold til
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, kan
få væsentlig indvirkning på miljøet og […] som
hovedregel [bør] underkastes en systematisk
miljøvurdering«, da fortolkes således, at de er til
hinder for en national bestemmelse som den
omhandlede, der fastlægger definitionen af begrebet
»mindre områder på lokalt plan« i artikel 3, stk. 3, i
direktiv 2001/42/EF med henvisning til rent
kvantitative faktorer? Såfremt det foregående
spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 3, stk. 2
og 3, i direktiv 2001/42/EF, læst i lyset af tiende
betragtning til direktivet, hvorefter »alle planer og
programmer, som skal vurderes i henhold til Rådets
direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter, kan få væsentlig
indvirkning på miljøet og […] som hovedregel [bør]
underkastes en systematisk miljøvurdering«, da
fortolkes således, at de er til hinder for en national
bestemmelse som den omhandlede, hvorefter der
hvad angår alle projekter til såvel udvikling af nye
eller ekspanderende byområder med et areal på op til
40 hektar samt projekter om planlægning eller
udvikling af byområder i eksisterende byområder med
et areal på op til 10 hektar ikke automatisk og
obligatorisk skal gennemføres en strategisk
miljøvurdering, selv om det på grund af den
sandsynlige indvirkning på lokaliteterne allerede er
besluttet, at der kræves en vurdering af deres
indvirkning i medfør af artikel 6 og 7 i direktiv
92/43/EØF?
C-398/15
Manni
1) Skal princippet om, at personoplysninger ikke må
opbevares på en måde, der giver mulighed for at
identificere de registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de
behandles på et senere tidspunkt, som fastlagt i artikel
6, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 [om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger], der er gennemført ved lovdekret nr. 196
af 30. juni 2003, have forrang og dermed være til
hinder for det system med offentliggørelse, der er
gennemført ved virksomhedsregistret som fastlagt i
Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968
samt – i den nationale retsorden – i artikel 2188 i
codice civile og artikel 8 i lov nr. 580 af 29. december
1993, for så vidt som loven fastlægger, at enhver uden
tidsmæssig begrænsning kan få kendskab til
oplysningerne om de heri registrerede fysiske
personer? 2) Tillader artikel 3 i Rådets første direktiv
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
08.09.16
10
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0011.png
68/151/EØF af 9. marts 1968 [om samordning af de
garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i
traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til
beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som
tredjemands interesser, med det formål at gøre disse
garantier lige byrdefulde] da, at sådanne oplysninger –
uanset den ubegrænsede varighed og de
uspecificerede modtagere af oplysningerne i
virksomhedsregistret – ikke længere er genstand for
»offentliggørelse« i denne dobbelte betydning, men at
de derimod kun er tilgængelige i et begrænset tidsrum
eller for bestemte modtagere på baggrund af en
konkret vurdering foretaget af den registeransvarlige?
C-391/15
Marina del Mediterráneo e.a.
Skal artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i direktiv
89/665 fortolkes således, at de henset til princippet
om loyalt samarbejde og princippet om direktivers
effektive virkning er til hinder for en national
lovgivning som den, der udgøres af artikel 310, stk. 2,
i [org. s. 13] Ley 30/2007, de 30 de octubre, de
Contratos del Sector Público (nu artikel 40, stk. 2, i
RDLeg 3/2011, que aprueba el texto refundido de la
Ley de Contratos del Sector Público), for så vidt som
det følger af nævnte bestemmelse, at den
ordregivende myndigheds forberedende akter, som
f.eks. beslutningen om at tillade et bud fra en
tilbudsgiver, som foreholdes ikke at opfylde de
bestemmelser om bevis for teknisk og økonomisk
solvens, der er fastsat i national ret og i EU-retten,
ikke kan anfægtes under den særlige klageprocedure
inden for indgåelse af kontrakter?
National Roads Authority
Hvis et offentligretligt organ udøver en virksomhed,
såsom at give adgang til en vej mod betaling af en
vejafgift, og hvis der i medlemsstaten er private
organer, som opkræver vejafgifter på forskellige
betalingsveje i medfør af en aftale med den
pågældende offentlige myndighed i henhold til
nationale lovbestemmelser, skal artikel 13, andet led, i
Rådets direktiv 2006/112/EF da fortolkes således, at
det pågældende offentligretlige organ skal anses for at
konkurrere med de pågældende private
erhvervsdrivende, hvorfor det anses for at føre til
konkurrenceforvridning af en vis betydning, hvis det
offentligretlige organ behandles som en ikke-
afgiftspligtig person, uanset de forhold, at (a) der ikke
er og ikke kan være nogen aktuel konkurrence mellem
det offentligretlige organ og de pågældende private
erhvervsdrivende, og (b) der ikke er nogen beviser
for, at der er nogen realistisk mulighed for, at en
privat erhvervsdrivende kunne komme ind på
markedet for opførelse og drift af en betalingsvej, der
ville konkurrere med den af det offentligretlige organ
drevne betalingsvej? Hvis der ikke foreligger en
formodning, hvordan skal det da afgøres, om der er
konkurrenceforvridning af en vis betydning [org. s.
11] i den i artikel 13, andet led, i Rådets direktiv
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
08.09.16
C-344/15
Erhvervs- og
Vækstministeriet
GA
08.09.16
11
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0012.png
2006/112/EF omhandlede forstand?
T-830/14
Farahat v. Rådet
Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) nr.
2014/730/FUSP af 20. oktober 2014 (1) om
gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om
restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1105/2014 af 20.
oktober 2014 (2) om gennemførelse af forordning
(EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på
baggrund af situationen i Syrien annulleres, i det
omfang de finder anvendelse over for sagsøgeren.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerens
omkostninger.
Tri Ocean Energy mod Rådet
Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse
2014/678/FUSP af 26. september 2014 om
gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om
restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets
forordning (EU) nr. 1013/2014 af 26. september
2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr.
36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund
af situationen i Syrien annulleres, i det omfang de
finder anvendelse over for sagsøgeren. Rådet tilpligtes
at betale sagsøgerens omkostninger.
Tri-Ocean Trading mod Rådet
Påstande: Såvel Rådets gennemførelsesafgørelse
2014/488/FUSP af 22. juli 2014 om gennemførelse
af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive
foranstaltninger over for Syrien som Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 793/2014 af 22.
juli 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr.
36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund
af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som de
omfatter sagsøgeren.
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Pérez López
del Personal Estatutario de los Servicios de Salud (lov
nr. 55/2003 af 16. december 2003 om
rammevedtægten for vedtægtsmæssigt ansatte i
sundhedstjenesterne) i strid med rammeaftalen
vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som blev
indgået den 18. marts 1999 mellem EFS, UNICE og
CEEP, og som er indeholdt i bilaget til Rådets
direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, og dermed
uanvendelig, fordi den tilskynder til misbrug
hidrørende fra flere på hinanden følgende
udnævnelser som hjælpepersonale, idet:
a) denne bestemmelse hverken fastsætter en maksimal
samlet varighed af flere på hinanden følgende
udnævnelser som hjælpepersonale eller et maksimalt
antal gange, som sådanne udnævnelser kan fornyes
b) bestemmelsen giver forvaltningen frie beføjelser til
at beslutte, om der skal oprettes strukturelle stillinger,
når der foretages mere end to udnævnelser med
hensyn til leveringen af de samme tjenesteydelser i en
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
09.09.16
T-719/14
Udenrigsministeriet
Dom
09.09.16
T-709/14
Udenrigsministeriet
Dom
09.09.16
C-16/15
Beskæftigelsesministe-
riet
Dom
14.09.16
12
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0013.png
samlet periode på mindst 12 måneder inden for to år
c) bestemmelsen gør det muligt at foretage
udnævnelser af hjælpepersonale, uden at der stilles
krav om, at der i forbindelse hermed skal angives de
konkrete objektive omstændigheder af midlertidig,
konjunkturbestemt eller ekstraordinær art, som
begrunder sådanne udnævnelser?
T-207/15
National Iranian Tanker Company mod Rådet
for Den Europæiske Union
Anmodningen vedrører: ”Application for partial
annulment of Council Decision (CFSP) 2015/236 of
12 February 2015 amending Decision
2010/413/CFSP concerning restrictive measures
against Iran (OJ 2015 L 39, p. 18), and of Council
Implementing Regulation (EU) 2015/230 of 12
February 2015 implementing Regulation (EU) No
267/2012 concerning restrictive measures against
Iran (OJ 2015 L 39, p. 3).”
De Diego Porras
1. Skal erstatning for ophøret af en tidsbegrænset
ansættelse betragtes som værende omfattet af de
ansættelsesvilkår, der henvises til i paragraf 4, stk. 1, i
rammeaftalen, der er indgået af EFS, UNICE og
CEEP? 2. Hvis denne erstatning betragtes som
værende omfattet af ansættelsesvilkårene, skal
arbejdstagere, som har en ansættelseskontrakt, der er
indgået direkte mellem den pågældende og en
arbejdsgiver, eller som indgår i et ansættelsesforhold,
etableret direkte mellem den pågældende og en
arbejdsgiver, når tidspunktet for
ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets
udløb er fastlagt ud fra objektive kriterier, såsom en
bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave eller
indtrædelsen af en bestemt begivenhed, ved
kontraktens udløb da modtage den samme erstatning
som en sammenlignelig fastansat med en
tidsubegrænset ansættelseskontrakt, hvis ophøret af
kontrakten er begrundet i objektive forhold? 3.
Såfremt arbejdstagere med et tidsbegrænset
ansættelsesforhold har ret til at modtage den samme
erstatning som en tidsubegrænset fastansat, hvis
ophøret af kontrakten er begrundet i
objektiveforhold, skal artikel 49, stk. 1, litra c), i
statutten for arbejdstagere da anse for at være en
korrekt gennemførelse af Rådets direktiv
1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen
vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af
EFS, UNICE og CEEP, eller er denne bestemmelse
diskriminerende og i strid med dette direktiv, idet den
er i undergraver med formålet hermed og den
effektive virkning heraf? 4. Såfremt der ikke foreligger
objektive forhold, som kan begrunde, at vikaransatte
fratages retten til at modtage erstatning for ophøret af
et tidsbegrænset ansættelsesforhold, er den sondring,
som statutten for arbejdstagere foretager mellem
ansættelsesvilkårene for disse arbejdstagere og
vilkårene for både fastansatte og de øvrige
Erhvervsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Dom
14.09.16
C-596/14
Beskæftigelsesministe-
riet
Dom
14.09.16
13
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0014.png
arbejdstagere med en tidsbegrænset ansættelse, da
diskriminerende?
C-574/14
PGE
1. Skal artikel 107 [TEUF], sammenholdt med artikel
4, stk. 3, [TEU] og artikel 4, stk. 2, i Kommissionens
beslutning af 25. september 2007, fortolkes således, at
den nationale ret, hvis Europa-Kommissionen har
kvalificeret en statsstøtte som værende forenelig med
det indre marked, ikke har kompetence til at
undersøge, om de nationale bestemmelser, der er
blevet anset for tilladt statsstøtte, er i
overensstemmelse med antagelserne i meddelelsen
om analysemetoden for statsstøtte i forbindelse med
strandede omkostninger (herefter »metoden til
analyse af strandede omkostninger«)?
2. Skal artikel 107 [TEUF], sammenholdt med artikel
4, stk. 3, [TEU] og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-
Kommissionens beslutning af 25. september 2007, set
i lyset af punkt 3.3 og 4.2 i metoden til analyse af
strandede omkostninger fortolkes således, at den
årlige korrektion af de strandede omkostninger
vedrørende producenter, der indgår i en koncern, i
forbindelse med gennemførelsen af et statsligt
støtteprogram, som Europa-Kommissionen har anset
for foreneligt med det indre marked, baseres på den
antagelse, at det alene er producentens tilhørsforhold
til koncernen i henhold til angivelserne i bilagene til
den af Europa-Kommissionen vurderede retsakt, der
er afgørende, eller skal det i hvert enkelt år, hvori der
foretages en korrektion af de strandede
omkostninger, undersøges, om støttemodtageren i
henhold til det statslige støtteprogram, der er
forbundet med de strandede omkostninger, i denne
periode rent faktisk tilhører den samme koncern som
de øvrige producenter, der er omfattet af
støtteprogrammet?
Ucar m.fl.
1. Skal artikel 7, stk. 1, første led, i afgørelse nr. 1/80
fortolkes således, at betingelserne heri også er opfyldt,
når [org. s. 2] det i en periode, der lå inden den
periode på tre år, hvor et familiemedlem havde lovlig
bopæl hos den tyrkiske arbejdstager, som havde
tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, forholdt sig
således, at den hovedberettigede, efter at det
pågældende familiemedlem havde fået tilladelse til at
flytte sammen med ham, havde forladt det lovlige
arbejdsmarked i medlemsstaten?
2. Skal artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 fortolkes
således, at en forlængelse af en opholdstilladelse
udgør en tilladelse til at flytte sammen med en tyrkisk
arbejdstager, der har tilknytning til det lovlige
arbejdsmarked, når det pågældende familiemedlem
siden sin tilflytning, der var givet tilladelse til i denne
bestemmelse, uafbrudt har boet sammen med den
tyrkiske arbejdstager, men sidstnævnte person i
mellemtiden havde forladt arbejdsmarkedet og først
havde tilknytning til arbejdsmarkedet igen på det
Energistyrelsen
Dom
15.09.16
Forenede
sager C-
508/15 og
C-509/15
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
GA
15.09.16
14
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0015.png
tidspunkt, hvor opholdstilladelsen blev forlænget?
C-484/14
Mc Fadden
Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 12, stk. 1 og
3, artikel 14, stk. 1, litra b), artikel 15, stk. 1, og af
artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige
aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig
elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om
elektronisk handel«)
Star Storage m.fl.
Sagen vedrører: 1. Skal bestemmelserne i artikel 1,
stk. 1, tredje afsnit, og stk. 3, i direktiv 89/665 […],
som ændret ved direktiv 2007/66 […], fortolkes
således, at de er til hinder for bestemmelser, som gør
adgangen til klageprocedurerne vedrørende de
ordregivende myndigheders afgørelser betinget af
pligten til forudgående at stille en »opfyldelsesgaranti«
som den, der er fastsat i artikel 2711 og 2712 i [OUG
(regeringens hastedekret)] nr. 34/2006? 2. Skal
bestemmelserne i artikel 1, stk. 1- 3, i Rådets direktiv
89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning
af love og administrative bestemmelser vedrørende
anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med
indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og
anlægskontrakter og artikel 1, stk. 1-3, i Rådets
direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om
samordning af love og administrative bestemmelser
vedrørende anvendelse af EF-reglerne for
fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand-
og energiforsyning samt transport og
telekommunikation, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11.
december 2007 om ændring af Rådets direktiv
89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår
forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i
forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter
fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelser,
som gør adgangen til klageprocedurerne vedrørende
de ordregivende myndigheders afgørelser betinget af
pligten til forudgående at stille en »opfyldelsesgaranti«
som den, der er fastsat i artikel 271a og 271b i
regeringens hastedekret nr. 34/2006?
BAWAG
1) Skal artikel 41, stk. 1, sammenholdt med artikel 36,
stk. 1, i direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i
det indre marked 2 (betalingstjenestedirektivet)
fortolkes således, at en oplysning (i elektronisk form),
der sendes fra banken til kundens e-mail-postkasse
inden for rammerne af online-banking (e-banking),
hvorved kunden efter at have logget på e-banking-
webstedet kan få adgang til denne oplysning ved at
klikke på den, meddeles kunden på et varigt medium?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Skal betalingstjenestedirektivets artikel 41, stk. 1,
sammenholdt med artikel 36, stk. 1, fortolkes således,
Forbrugerombuds-
manden
Dom
15.09.16
Forenede
sager C-
439/14 og
C-488/14
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
15.09.16
C-375/15
Finansministeriet
Finanstilsynet
GA
15.09.16
15
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0016.png
at det i et sådant tilfælde forholder sig således, a) at
oplysningen fra banken ganske vist stilles til rådighed
på et varigt medium, men ikke meddeles kunden, idet
den blot gøres tilgængelig for kunden, eller b) at der i
det hele taget blot er tale om, at oplysningen gøres
tilgængelig uden anvendelse af et varigt medium?
C-219/15
Schmitt
Er formålet og intentionen med direktivet, at det
organ, der er bemyndiget til at foretage audit af
kvalitetssystemet, konstruktionsafprøvning og
overvågning af medicinsk udstyr i klasse III, skal
gribe ind med henblik på at beskytte alle potentielle
patienter og derfor kan hæfte direkte og ubegrænset
over for de berørte patienter i tilfælde af culpøs
pligtforsømmelse? Følger det af de nævnte numre i
bilag II til direktiv 93/42/EØF, at det organ, der er
bemyndiget til at foretage audit af kvalitetssystemet,
konstruktionsafprøvning og overvågning, ved
medicinsk udstyr i [org. s. 3] klasse III har en generel
pligt til at undersøge produktet eller i hvert fald en
undersøgelsespligt, når der konkret er grund til at
foretage en sådan? Følger det af de nævnte numre i
bilag II til direktiv 93/42/EØF, at det organ, der er
bemyndiget til at foretage audit af kvalitetssystemet,
konstruktionsafprøvning og kontrol, ved medicinsk
udstyr i klasse III har en generel pligt til at gennemse
fabrikantens forretningsdokumenter og/eller
gennemføre uanmeldte besøg, eller i hvert fald en
pligt til at gøre dette, når der konkret er grund til det?
Hansestadt Lübeck mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande: Den appellerede dom ophæves. Søgsmålet i
første instans afvises. Subsidiært: Det fastslås, at
søgsmålet i første instans er uden genstand.
Subsidiært: Det fastslås, at den del af det fjerde
anbringende, som vedrører en tilsidesættelse af artikel
107, stk. 1, TEUF, i lyset af selektivitetskriteriet, er
ubegrundet, og sagen hjemvises til Retten med
hensyn til de andre dele af det fjerde anbringende og
det første til tredje og det femte anbringende.
Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens
omkostninger i forbindelse med sagen i første instans
og appelsagen, subsidiært udsættes afgørelsen
vedrørende omkostningerne i første instans og
appelsagen i tilfælde af hjemvisning til Retten.
Phillip Morris mod Kommissionen
Påstande: Annullationssøgsmålet antages til
realitetsbehandling. Afgørelse Ares (2014) 3188066
truffet den 29. september 2014 af Kommissionen,
annulleres, for så vidt som den giver sagsøgeren
afslag på fuld aktindsigt i de ansøgte dokumenter, dog
bortset fra indsigt i de deri indeholdte redigerede
personoplysninger.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Sundhedsstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
GA
15.09.16
C-524/14 P
Erhvervs- og
Vækstministeriet
GA
15.09.16
T-800/14
Udenrigsministeriet
Dom
15.09.16
16
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0017.png
T-796/14
Phillip Morris mod Kommissionen
Påstande: Annullationssøgsmålet antages til
realitetsbehandling. Afgørelse Ares (2014) 3142109
truffet den 24. september 2014 af Europa-
Kommissionen, annulleres, for så vidt som den giver
sagsøgeren afslag på fuld aktindsigt i de ansøgte
dokumenter, bortset fra indsigt i de deri indeholdte
redigerede personoplysninger.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Herbert Smith Freehills mod Kommissionen
Afgørelse GESTDEM 2014/2070 truffet af Den
Europæiske Kommission den 24. september 2014
annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
omkostningerne i nærværende sag.
K Chimica mod ECHA
Påstande: ECHA’s afgørelse nr. (2013) 3665 af 15.
oktober 2013 annulleres, og K Chimica tildeles SMV-
status. De nedsatte afgifter for SMV’er finder
anvendelse. Faktura nr. 10029302 på 9 300 EUR, der
udgør den skyldige difference i forhold til den fulde
afgiftssats, der er anvendt på K Chimica, annulleres.
De administrative sanktioner på 19 900 EUR, der er
pålagt af ECHA ved faktura nr. 10043954,
annullereres.
Crosfield italia mod ECHA
Påstande: Afgørelse nr. SME 2013 4672 af 28. maj
2014 truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur
(ECHA) og meddelt sagsøgeren den 9. juni 2014
annulleres og erklæres derfor ugyldig og/eller for at
være uden nogen retsvirkning, således at enhver følge
af denne afgørelse bortfalder, herunder annullation af
de fakturaer, der er udstedt med henblik på
opkrævning af forhøjede afgifter og de gebyrer, der
angiveligt skyldes
La Ferla mod Kommissionen og ECHA
Påstande: De anførte anfægtede retsakter annulleres i
deres helhed eller i det omfang, det findes rimeligt og
i overensstemmelse med sagsøgerens interesser.
Følgelig tilpligtes ECHA at tilbagebetale de beløb,
som er blevet opkrævet hos sagsøgeren med urette,
med tillæg af lovbestemte renter og kompensation for
værdiforringelse fra den dato, hvor Leone La Ferla
SpA’s indbetalinger blev krediteret ECHA, og indtil
betaling sker. Kumulativt eller alternativt tilpligtes
ECHA at erstatte det af Leone La Ferla Spa lidte tab,
svarende til de ovennævnte beløb, som er blevet
opkrævet hos sagsøgeren med urette, med tillæg af
lovbestemte renter og kompensation for
værdiforringelse fra den dato, hvor Leone La Ferla
SpA’s indbetalinger blev krediteret ECHA, og indtil
betaling sker. ECHA og Kommissionen tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Udenrigsministeriet
Dom
15.09.16
T-755/14
Udenrigsministeriet
Dom
15.09.16
T-675/13
Miljøstyrelsen
Dom
15.09.16
T-587/14
Miljøstyrelsen
Dom
15.09.16
T-392/13
Miljøstyrelsen
Dom
15.09.16
17
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0018.png
T-386/14
Fih Holding and Fih Erhversbank mod
Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse af 11. marts 2014
K(2014) 1280 endelig, om statsstøtte SA.34445
(2012/c), som Danmarkn har ydet for tilførslen af
aktiver knyttet til fast ejendom fra FIH til FSC,
annulleres, og Europa-Kommissionen tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Philip Morris mod Kommissionen
Påstande: Annullationssøgsmålet antages til
realitetsbehandling. Kommissionens afgørelse Ares
(2014) 3694540 af 6. november 2014 annulleres, for
så vidt som sagsøgeren heri gives afslag på fuld
aktindsigt i de ansøgte dokumenter, dog bortset fra
aktindsigt i de deri indeholdte redigerede
personoplysninger.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Yanukovych mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5.
marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for
visse personer, enheder og organer på baggrund af
situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26), som ændret
ved Rådets afgørelse 2014/216/FUSP af 14. april
2014 (EUT L 111, s. 91), og Rådets forordning (EU)
nr. 208/2014 af 5. marts 2014 (EUT L 66, s. 1) om
restriktive foranstaltninger over for visse personer,
enheder og organer på baggrund af situationen i
Ukraine, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr.
381/2014 af 14. april 2014 (EUT L 111, s. 33),
annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Unions tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Yanukovych mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5.
marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for
visse personer, enheder og organer på baggrund af
situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26), som ændret
ved Rådets afgørelse 2014/216/FUSP af 14. april
2014 (EUT L 111, s. 91), og Rådets forordning (EU)
nr. 208/2014 af 5. marts 2014 (EUT L 66, s. 1) om
restriktive foranstaltninger over for visse personer,
enheder og organer på baggrund af situationen i
Ukraine, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr.
381/2014 af 14. april 2014 (EUT L 111, s. 33),
annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Klyuyev mod Rådet
Påstande: For så vidt som de vedrører sagsøgeren
annulleres følgende retsakter: Rådets afgørelse
2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive
foranstaltninger over for visse personer, enheder og
organer på baggrund af situationen i UkraineRådets
forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Finanstilsynet
Dom
15.09.16
T-18/15
Udenrigsministeriet
Dom
15.09.16
T-346/14
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
15.09.16
T-348/14
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
15.09.16
T-340/14
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
15.09.16
18
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0019.png
restriktive foranstaltninger over for visse personer,
enheder og organer på baggrund af situationen i
Ukraine. Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes
at betale sagens omkostninger.
T-139/14
PT Wilmar Bioenergi Indonesia og PT Wilmar
Nabati Indonesia mod Rådet
Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
1194/2013 af 19. november 2013 om indførelse af en
endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af
den midlertidige told på importen af biodiesel med
oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT L 315, s.
2) annulleres, for så vidt som der herved pålægges
sagsøgerne en antidumpingtold.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Bunge Argentina mod Rådet m.fl.
Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
1194/2013 af 19. november 2013 om indførelse af en
endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af
den midlertidige told på importen af biodiesel med
oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT L 315, s.
2) annulleres, for så vidt som den vedrører
sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
PT Musim Mas mod Rådet
Påstande: Artikel 1 og 2 i Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013 af 19.
november 2013 om indførelse af en endelig
antidumpingtold og endelig opkrævning af den
midlertidige told på importen af biodiesel med
oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT 2013 L
315, s. 2) annulleres, for så vidt som den vedrører
sagsøgeren, og Rådet for Den Europæiske Union
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
PAN Europe mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse af 24. november
2014 med journalnummer Ares (2014)3900631 (»den
anfægtede afgørelse«), hvori Kommissionen for
størstedelens vedkommende bekræftede sin afgørelse
af 3. juni 2014 med journalnummer Ares
(2014)2150615, hvori Kommissionen traf afgørelse
vedrørende PAN Europe’s anmodning om aktindsigt
af 3. januar 2014 (registreret af Kommissionen den
6.1.2014), annulleres. Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagens omkostninger
European Federation for Cosmetic Ingredients
I. Skal artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske
produkter fortolkes således, at den forbyder
markedsføringen på Fællesskabets marked af
kosmetiske produkter med bestanddele eller en
kombination af bestanddele, der har været genstand
for forsøg med dyr, såfremt sådanne forsøg er udført
Erhvervsstyrelsen
Dom
15.09.16
Forenede
sager T-
111/14-T-
119/14
Erhvervsstyrelsen
Dom
15.09.16
T-80/14
Erhvervsstyrelsen
Dom
15.09.16
T-51/15
Udenrigsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
20.09.16
C-592/14
Miljøstyrelsen
Dom
21.09.16
19
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0020.png
uden for Den Europæiske Union med henblik på at
opfylde tredjelandes lovgivnings- eller
forskriftsmæssige betingelser for at markedsføre
kosmetiske produkter med disse bestanddele i de
pågældende lande? 2. Er svaret på spørgsmål 1)
afhængigt af: a) om den sikkerhedsvurdering, der
udføres i overensstemmelse med forordningens
artikel 10 for at påvise, at det kosmetiske produkt er
sikkert for menneskers sundhed, inden det gøres
tilgængeligt på Fællesskabets marked, indebærer
anvendelse af oplysninger, der udledes af dyreforsøg
udført uden for Den Europæiske Union. b) om
tredjelandenes retsforskrifter vedrører sikkerheden af
kosmetiske produkter. c) om det på det tidspunkt,
hvor forsøg med [udelades] en bestanddel på dyr blev
udført uden for EU, med rimelighed kunne forventes,
at en eller anden person på et eller andet stadium ville
forsøge at bringe et kosmetisk produkt med den
pågældende bestanddel i omsætning på Fællesskabets
marked, og/eller d) nogen anden faktor, og i så fald
hvilken faktor?
C-342/15
Piringer
1. Skal artikel 1, stk. 1, andet punktum, i Rådets
direktiv 77/249/EØF om lettelser med henblik på
den faktiske gennemførelse af advokaters fri
udveksling af tjenesteydelser fortolkes således, at en
medlemsstat kan bestemme, at [org. s. 2] bekræftelser
vedrørende ægtheden af underskrifter på
dokumenter, der er nødvendige med henblik på at
stifte eller overdrage rettigheder over fast ejendom, er
undtaget fra advokaters fri udveksling af
tjenesteydelser, og at udøvelsen af denne virksomhed
er forbeholdt de offentlige notarer? 2. Skal artikel 56
TEUF fortolkes således, at den ikke er til hinder for
en national bestemmelse i registreringsstaten (Østrig),
hvorefter det er forbeholdt offentlige notarer at
foretage bekræftelser vedrørende ægtheden af
underskrifter på dokumenter, der er nødvendige med
henblik på at stifte eller overdrage rettigheder over
fast ejendom, hvilket indebærer, at en erklæring
vedrørende en underskrifts ægthed, der er udstedt af
en advokat, der er etableret i Den Tjekkiske Republik,
i dennes hjemstedsstat, ikke anerkendes i
registreringsstaten, selv om denne erklæring efter
tjekkisk ret har retsvirkning som officiel bekræftelse,
navnlig da a. spørgsmålet om anerkendelse af en
erklæring vedrørende ægtheden af en underskrift på
en tinglysningsanmodning i registreringsstaten, der er
udstedt i Den Tjekkiske Republik af en advokat, som
er etableret dér, vedrører en advokats
indholdsmæssige udøvelse af en servicevirksomhed,
som advokater, der er etableret i registreringsstaten,
ikke kan udøve, og afslaget på anerkendelse af en
sådan erklæring derfor ikke er omfattet af forbuddet
mod restriktioner, eller b. et sådant forbehold er
begrundet for at sikre lovligheden og retssikkerheden
med hensyn til retsakter (dokumenter [org. s. 3]
vedrørende retshandler) og dermed tjener tvingende
Justitsministeriet
GA
21.09.16
20
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0021.png
almene hensyn og desuden er nødvendigt for at nå
dette mål i registreringsstaten?
C-304/15
Europa-Kommissionen mod Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland
Påstande: Det fastslås, at Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland som følge af urigtig
anvendelse af direktiv 2001/80/EC om begrænsning
af visse luftforurenende emissioner fra store
fyringsanlæg (1) for så vidt angår
Aberthawkraftværket i Wales har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3,
sammenholdt med bilag VI, del A, til direktiv
2001/80/EF om begrænsning af visse
luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) mod
Rådet for Den Europæiske Union (appel)
Påstande: Den appellerede dom ophæves. Domstolen
træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,
der er genstand for denne appel, og appellanten
frifindes.
Sagsøgeren i de forenede sager T-208/11 og T-
508/11 tilpligtes at betale Rådet for Den Europæiske
Unions omkostninger i forbindelse med den sag og
den foreliggende appelsag.
Breitsamer und Ulrich
Er portionspakninger med honning, som er [pakket] i
en sekundær emballage, der indeholder samtlige
mærkningselementer – inklusive angivelse af
oprindelseslandet – og som ikke er bestemt til salg
som sådanne portionspakninger enkeltvis til den
endelige forbruger og til etablissementer, et
»færdigpakket levnedsmiddel« som omhandlet i
artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 2000/13 samt artikel
2, stk. 2, litra e), i forordning nr. 1169/2011, som er
omfattet af den tilhørende mærkningspligt, eller er
[org. s. 3] sådanne portionspakninger med honning
ikke mærkningspligtige færdigpakkede levnedsmidler,
da de ikke udgør en salgsenhed? Vil spørgsmålet
skulle besvares anderledes, hvis disse
portionspakninger i etablissementer ikke kun sælges i
færdige retter, som betales samlet, men også sælges
enkeltvis?
Europa-Parlamentet mod Rådet for Den
Europæiske Union
Den foreliggende sag forenes med den sag, der er
registreret med sagsnummer C-14/15 med henblik på
retsforhandlingernes skriftlige og mundtlige del og på
dommen. Rådets afgørelse 2014/911/EU af 4.
december 2014 om elektronisk udveksling med
Letland af fingeraftryksdata (1) annulleres. Rådet for
Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
21.09.16
C-599/14
Udenrigsministeriet
GA
22.09.16
C-113/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
22.09.16
Forenede
sager C-
14/15 og C-
116/15
Udenrigsministeriet
Dom
22.09.16
21
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 852: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. september 2016
1661116_0022.png
C-79/15 P
Hamas mod Rådet (appel)
Rettens dom i sag T-400/10 annulleres. Domstolen
træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,
som er genstand for denne appel og sagsøgeren i sag
T-400/10 tilpligtes at betale de af Rådet afholdte
omkostninger i første instans og i forbindelse med
denne appel.
Udenrigsministeriet
GA
22.09.16
22