SKR nr 9846 af 23/08/2016 (Gældende)
Ministerium:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
006.872.351
Udskriftsdato: 29. august 2016
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Skrivelse om fortolkning af ligestillingslovens § 3 a
Vejledende udtalelse om fortolkning af ligestillingslovens § 3 a
§ 2 i lov om ligestilling af kvinder og mænd (herefter ligestillingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af
19. december 2013, forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Hvorvidt der er tale
om ulovlig forskelsbehandling beror på en konkret vurdering. Direkte forskelsbehandling er defineret
ved, at en person på grund af køn behandles ringere end det andet køn er blevet eller ville blive i en tilsva-
rende situation. Ved indirekte forskelsbehandling stilles en gruppe personer af det ene køn særligt ufordel-
agtigt i forhold til personer af det andet køn.
Ligestillingslovens § 3 og § 3 a åbner dog mulighed for to typer lovlig forskelsbehandling af kvinder og
mænd.
I henhold til § 3 kan ressortministeren give dispensation til at fremme ligestilling gennem positive særfor-
anstaltninger, når forskelsbehandling på grund af køn skal forebygges eller opvejes. Samtidig er der hjem-
mel til ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at fastsætte regler om at fravige ligestillingslo-
ven uden at få dispensation fra ressortministeren. Denne hjemmel er benyttet til at udstede bekendtgørelse
nr. 340 af 10. april 2007 om initiativer til fremme af ligestilling, der beskriver adgangen til at iværksætte
ligestillingsfremmende initiativer uden dispensation.
Ligestillingslovens § 3 a tillader forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål,
og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Denne vejledende udtalelse præciserer anvendelsen af ligestillingslovens § 3 a og afgives på baggrund af
en henvendelse fra EU-Kommissionen til Danmark den 11. december 2015.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal på den baggrund vejledende udtale, at undtagel-
sesbestemmelsen i ligestillingslovens § 3 a skal fortolkes snævert og i overensstemmelse med direktivet.
Det betyder, at der kun kan ske undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, hvis
der er tale om leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest til personer af
det ene køn. Undtagelsen skal endvidere være begrundet i legitime mål, og midlerne til at opfylde dette
mål skal være hensigtsmæssige og nødvendige. Det betyder, at salg af en vare eller tjenesteydelse på for-
skellige vilkår til kvinder og mænd, herunder til forskellig pris, ikke er forenelig med ligestillingslovens
forbud mod forskelsbehandling.
Denne vejledende udtalelse skal ses i forlængelse af, at det i bemærkningerne til ligestillingslovens § 3 a
fremgår, at § 3 a bør fortolkes snævert, for at forbuddet mod forskelsbehandling ikke udhules, jf. forarbej-
1