EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 842
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 38. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 15. juni 2016

kl. 10.00

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V),

Jens Joel (S), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Finn Sørensen

(EL), Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll

(ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

skatteminister Karsten Lauritzen, finansminister Claus Hjort Frederik-

sen, udenrigsminister Kristian Jensen, miljø- og fødevareminister

Esben Lunde Larsen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars

Christian Lilleholt.

Desuden deltog:

Fra Finansudvalget deltog Ole Birk Olesen og Benny Engelbrecht.

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. EU's tiltrædelse af WHO's tobaksprotokol



Vedtagelse

KOM (2015) 0193 bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

a) Forslag til Rådets afgørelse om på Den Europæiske Unions vegne at indgå

protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-

rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, for så vidt angår de

af protokollens bestemmelser, som ikke henhører under tredje del, afsnit V, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

KOM (2015) 0194

b) Forslag til Rådets afgørelse om på Den Europæiske Unions vegne at indgå

protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-

rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, for så vidt angår de

af protokollens bestemmelser, som henhører under tredje del, afsnit V, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

KOM (2015) 0193

Skatteministeren:

Økofin forventes inden udgangen af juni at stemme om tiltrædelse af

WTO’s tobaksprotokol. Tobaksprotokollen har til formål at sætte nogle rammer

for be-

kæmpelse af den illegale handel med tobaksvarer. Den er ikke bindende, men med til-

trædelsen udtrykker EU overordnet støtte til protokollens formål. Det ser man også på en

række andre områder, og så kan man måske forvente, at tingene også i EU-sporet be-

væger sig i den samme retning, som protokollen udstikker.

1157

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Et af de væsentligste punkter i tobaksprotokollen er indførelse af et følge- og sporbar-

hedssystem, der på engelsk hedder track and trace, for tobaksvarer og fremstillingsudstyr

og et såkaldt ægthedsmærke, der skal påføres tobaksvarer. Her er protokollen imidlertid

blevet overhalet af EU’s tobaksvaredirektiv, hvor et sådant system og et ægthedsmærke

allerede er vedtaget og faktisk i gang med at blive implementeret.

Man kunne spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er nødvendigt, at Kommissionen

tiltræder tobaksprotokollen. Det spørgsmål har jeg stillet mig selv igennem et stykke tid,

og jeg er nået frem til den konklusion, at den bør gøre det. Det handler om, at der i Kom-

missionen såvel som i alle andre medlemslande er et stort fokus på at bekæmpe den ille-

gale handel med tobaksvarer. Det er i øvrigt også et stigende problem i Danmark med

ulovlig import af tobaksvarer fra andre EU-lande og tredjelande.

Det forventes derfor, at Kommissionen i fremtiden og med inspiration fra protokollen vil

fremlægge flere forslag til bekæmpelse af den illegale handel. Protokollen har derfor en

selvstændig betydning for det videre arbejde med at eliminere illegal handel med tobaks-

varer. Man skal også huske på, at protokollen gælder for en lang række lande, der ikke er

EU-lande. Det er en gruppe lande, der sætter sig sammen i internationalt regi for at be-

kæmpe illegal handel med tobak. Det er en dagsorden, Danmark grundlæggende bør

være enig i, og som regeringen er enig i. Men der er også en bekymring over protokollen,

og for, hvad EU’s tiltrædelse egentlig vil betyde –

om det vil medføre øgede byrder for

dansk erhvervsliv. Der har regeringen jo sit byrdestop, som vi skal tage højde for. Her vil

jeg gerne understrege,

at eventuelle tiltag fra EU’s side naturligvis vil være omfattet af

den sædvanlige lovgivningsproces i EU, hvor medlemsstaterne, herunder Danmark, vil

blive inddraget.

Det ligger regeringen meget på sinde, at EU’s eventuelle udmøntning af tobaksprotokol-

len bliver så lidt bebyrdende for erhvervslivet som muligt. Vi vil derfor ved eventuelle

yderligere tiltag fra EU

–

og det tror jeg godt man kan forvente at se på det her område,

hvor der er et problem med illegal import

–

på baggrund af protokollen gå efter en løs-

ning, der i videst muligt omfang tilgodeser erhvervslivets interesser.

I høringen er der en række høringsparter, bl.a. Dansk Industri og Tobaksindustrien, som

peger på, at der i protokollen er noget, som i hvert fald i en dansk optik vil være et princi-

pielt problem. Protokollen lægger nemlig op til at begrænse muligheden for at inddrage

producenter i udformning af lovgivning. Det er jo ikke den måde, vi gør det på i Danmark.

Uanset om man kan lide producenterne eller ej, er de høringsberettigede og inddraget i

tilblivelsen af ny lovgivning. I lyset af de høringssvar, der er kommet ind, vil jeg sende en

erklæring til Bruxelles i forbindelse med tiltrædelsen af protokollen, hvor vi gør opmærk-

som på, at vi er enige i indholdet, men ikke i den del, der handler om at begrænse nogles

mulighed for at blive hørt i en lovgivningsproces, fordi det er principielt demokratisk fun-

deret i Danmark, og at vi fortsat vil inddrage erhvervslivet i Danmark i fastlæggelsen af

kommende forslag på området, så længe der er tale om lovlige producenter. Man kan

have forskellige holdninger til tobak, men det produceres af lovlige virksomheder, der

selvfølgelig skal inddrages i høringsprocessen på lige vilkår med andre.

1158

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Det leder frem til konklusionen om, at Danmark samlet bør støtte op om tiltrædelsen af

EU’s tobaksprotokol, når vi nu også har givet udtryk for vores bekymring.

Finn Sørensen

var grundlæggende enig med ministeren. Det er et område, hvor EU har

kompetence, og det ville være et fremskridt at effektivisere bekæmpelsen af illegal to-

bakshandel. Han forstod ikke, hvorfor tobaksindustrien var imod, de burde have en klar

interesse i forslaget. Han bad ministeren uddybe, hvor firkantet det var med høringsret-

ten. Der er vel ingen, der forhindrer virksomheder eller borgere i at sende høringssvar til

lovforslag. De skulle selvfølgelig have lov at blive hørt.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti var imod tiltrædelsen af tobaks-

protokollen, fordi den ikke gav nogen merværdi, heller ikke for bekæmpelsen af illegal

handel med tobaksvarer, for det tobaksdirektiv, der skulle regulere det, var allerede gen-

nemført. Derimod ville det give nye byrder til erhvervslivet. Regeringen har forpligtet sig til

byrdestop, men her undlader den at sige fra. Måske vil regeringen ikke rokke båden, ikke

desto mindre virkede det i hans øjne hovedløst at tiltræde en protokol, som kun har en

mulig effekt: at genere dansk erhvervsliv.

Holger K. Nielsen

støttede tiltrædelsen. Der var tale om en global indsats, som det var

vigtigt at EU bakkede op om. Han spurgte hvilke europæiske lande uden for EU, der var

med. Var det nogle af de Balkanlande, der forsøger at komme med i EU? Det var hans

opfattelse, at der var nogle problemer med tobakssmugling nogle af de steder.

Skatteministeren

svarede Enhedslisten, at Tobaksindustrien skrev, som den gjorde, for-

di protokollen handlede om illegal handel med cigaretter, som var det store problem. To-

baksindustrien repræsenterede noget andet tobak, som der ikke var det store problem

med. På tobaksområdet var det sådan, at lovgiverne ikke altid har været helt ærlige. To-

baksindustrien har indtryk af, at man bruger salamimetoden og på et tidspunkt kriminali-

serer deres produkt. Det var der næppe nogen, der ville, men det indtryk havde de, og så

var den naturlige strategi at være imod alt.

Det er op til det enkelte land at inddrage høringsparter. Bekymringen går på en lille ting,

som er pakket fint ind, men bekymringen går på, at nogen kunne have en interesse i at

brede den ud - nok ikke nogen i Skandinavien, men andre steder, også uden for EU. Der-

for har man lavet den erklæring om, at det er et skred i den forkerte retning. Det var den

samme bekymring, tobaksindustrien og Dansk Industri havde.

Ministeren svarede Dansk Folkeparti, at tobaksvaredirektivet indeholdt nogle byrder, men

der kom ikke til at være flere byrder som følge af protokollen. Protokollen viser nogle veje,

som nogle lande måske gerne vil længere ned ad. Man kunne vælge at blokere Kommis-

sionens tiltrædelse, men det syntes han ikke der var grundlag for. I stedet havde man

afgivet erklæringen.

1159

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at han kunne oversende listen over underskriven-

de lande. Pr. 9. januar 2014 havde 54 lande underskrevet protokollen. Formålet med den

er at begrænse illegal tobakshandel. Det var en dagsorden, Danmark burde bakke op

om.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte i forlængelse af Holger K. Nielsens spørgsmål, om

ikke ministeren kunne bekræfte, at de lande, der har et problem med illegal handel af to-

bak, ikke har tiltrådt protokollen.

Skatteministeren

sagde, at han ikke havde listen, men det lød ikke som et åbenlyst for-

kert postulat. Men hvis man ikke giver protokollen nogen værdi, får man i hvert fald ikke

landene til at tiltræde. Han trak en parallel til Panamapapirerne, hvor det, at en masse

lande har udvekslet oplysninger på tværs af landegrænser og myndigheder, har presset

Panama til at gøre nogle ting. Bekæmpelse af illegal tobakshandel var et af de steder,

hvor der var brug for mere internationalt samarbejde, for det var et grænseoverskridende

og desværre også et voksende problem.

1160

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Punkt 2. Samråd med finansministeren om regeringens holdning til

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger for Danmark og

Kommissionens prioriteter for den økonomiske politik i medlemslandene generelt,

jf. KOM (2016) 0325

–

samrådsspørgsmål A (enslydende spørgsmål er også stillet

på FIU alm. del - samrådsspørgsmål Æ) (holdes fælles med FIU)

KOM (2016) 0325

–

samrådsspørgsmål A

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 79 og 91)

KOM (2016) 0095

–

bilag 3 (Danmarks konvergensprogram 2016)

KOM (2016) 0095

–

bilag 4 (Danmarks nationale reformprogram 2016)

KOM (2016) 0321

–

bilag 1 (Meddelelse fra Kommissionen: Det europæiske

semester 2016, landespecifikke henstillinger)

KOM (2016) 0325

–

bilag 1 (Rådets henstilling om Danmarks nationale

reformprogram og udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2016)

Samrådsspørgsmål A (fra FEU) og Æ (fra FIU)

”Vil ministeren redegøre for regeringens

holdning til Kommissionens udkast til landespeci-

fikke anbefalinger for Danmark og Kommissionens prioriteter for den økonomiske politik i

medlemslandene generelt? Ministeren bedes desuden redegøre for regeringens forvent-

ninger til behandlingen i Rådet og Det

Europæiske Råd.”

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1161

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016

Finansministeren

forelagde sagerne om nationale produktivitets- og konkurrenceevne-

råd og prospektforordningen til forhandlingsoplæg. De øvrige sager var til orientering.

Han havde ingen bemærkninger til sagerne om Kommissionens skatterapporter, ad-

færdskodeksgruppen om erhvervsbeskatning, pengemarkedsforeninger, bekæmpelse af

terrorfinansiering og revisionsrettens rapport om implementering af stabilitets- og vækst-

pagten.

1. Direktiv om skatteundgåelse



Politisk enighed

KOM (2016) 0026

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (15)

–

bilag 656 (kopi af SAU alm. del - svar på spm. 428 om

at redegøre for, hvilke initiativer regeringen har igangsat for at styrke

kampen mod skatteunddragelse, fra skatteministeren)

EU-note (15)

–

E 28 (note af 29/1-16 om Kommissionens nye skattepakke

og aktuelle EU-sager)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 379 (udvalgsmødereferat side 472, behandlet i

EUU 11/2-16)

Finansministeren:

Økofin drøftede den 25. maj forslaget om skatteundgåelsesdirektivet

uden at nå frem til en endelig løsning. Der ventes nu enighed om et kompromis ad de

linjer, som man forhandlede sig frem til på sidste møde. Kompromiset er et fremskridt i

kampen mod skatteundgåelse, men man lemper desværre lidt på direktivets regler for at

kunne opnå enighed.

Der ventes at blive lempet på den såkaldte CFC-regel for beskatning af overskud i uden-

landskontrollerede selskaber. Direktivet ventes at give landene mulighed for at vælge en

ud af to modeller, ligesom OECD-anbefalingerne gør.

Den ene model

–

den mest lempelige

–

betyder, at et EU-land kun skal beskatte over-

skud i udenlandskkontrollerede selskaber, når der er tale om selskabskonstruktioner

uden reelt økonomisk formål. Modellen vil omfatte alle udenlandskkontrollerede selska-

ber, både i tredjelande og i andre EU-lande.

Den anden model

–

den mest ambitiøse

–

vil derimod medføre, at overskuddet i uden-

landskkontrollerede selskaber beskattes uanset formålet med virksomhedsaktiviteten.

EU-landene kan selv bestemme, om man vil beskatte selskaber i tredjelande eller alle

lande, inklusive andre EU-lande.

1167

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

De to modeller er

begge indeholdt i OECD’s BEPS-anbefalinger.

Det ventes ikke at være

muligt at opnå enighed om kun at medtage den stramme af de to modeller eller regler,

der måtte være endnu strammere.

Fra regeringens side havde vi gerne set en stram og entydig EU-minimumsregel for CFC-

beskatning, som gælder både mellem EU-landene og i forhold til tredjelande. Vi vil dog

kunne fastholde de eksisterende strammere danske regler.

Der ventes heller ikke opbakning til, at direktivet inkluderer den såkaldte switch over-regel

om, at indkomst fra f.eks. aktiebesiddelser i lavskattelande uden for EU skal beskattes,

når de indføres i EU. Regeringen havde gerne set, at EU-landene fik en fælles mini-

mumsregel på dette område. Vi vil dog også her kunne beholde de eksisterende danske

regler på området.

Regeringen kan samlet set acceptere formandskabets kompromisforslag for at lande di-

rektivet, som sikrer et EU-regelsæt i overensstemmelse med OECD-anbefalingerne, og

som udgør et fremskridt, selv om det ikke er så ambitiøst, som vi fra dansk side havde

ønsket. Vi vil selvfølgelig generelt fortsætte arbejdet for ambitiøse regler mod skatteund-

gåelse på selskabsområdet.

Finn Sørensen

kaldte det en underdrivelse at sige, det ikke var særlig ambitiøst. Heller

ikke det kunne man bruge EU til. Når EU ikke kommer med noget, der batter, hvad ville

regeringen så gøre på national basis for at bekæmpe skatteunddragelse?

Peter Hummelgaard Thomsen

syntes på alle måder, at skatteundgåelsesdirektivet var

en kæmpe skuffelse. Det tenderede til skandale, at man efter flere år med afsløringer af

skattely i Luxembourg, Schweiz og Panama, og hvor samtlige europæiske ledere havde

erklæret, at nu skulle der gøres noget, endte med en udhulet løsning, hvor der hverken er

switch over eller CFC-beskatning. Hvilke lande havde modsat sig, at dette direktiv kunne

komme til at spille en rolle? Ministeren sagde, at Danmark gerne ville have et omfattende

direktiv, men hvad havde man gjort og hvad ville man gøre for at presse de øvrige lande?

Finansministeren

understregede, at Økofin havde lagt en ambitiøs linje og sagt tydeligt,

at man støtter de regler, der effektivt kan bekæmpe skatteunddragelse. Men der var flere

forskellige tilgange til det. For det første var der tale om et minimumsdirektiv, så alle lan-

de kunne fastsætte skrappere regler. Det betød, at Danmark ikke behøvede lave nogen

regler om. Ministeren delte mismodet. Efter alt, hvad man havde oplevet af krumspring i

EU for at fritage virksomheder for beskatning, burde der være en stærk motivation for at

lave nogle skrappe regler. Men man kunne også se det positive

–

nu kom der et fælles

regelsæt, hvad der ikke har været tidligere. Skatteunddragelsesdirektivet repræsenterede

trods alt et fremskridt. Om CFC-reglerne sagde han, at man kunne beholde de danske

regler. Der var også switch over-reglen. En række lande havde været meget tøvende -

Storbritannien, Irland, Luxembourg, Cypern og Malta. Af en eller anden mærkelig grund

var Sverige heller ikke med på en switch over-regel. Der var en mangfoldighed af be-

grundelser. Ministeren valgte at se det på den positive måde: at man var kommet et styk-

1168

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

ke af vejen. Kampen mod skatteunddragelse sluttede ikke der, den ville finde sted løben-

de, og Danmark ville presse på for nye initiativer i disse sager.

Finn Sørensen

gentog sit spørgsmål om, hvad regeringen ville gøre på nationalt plan for

at bekæmpe skatteunddragelse, når nu EU ikke leverede varen. Ville man bare sige, at

det var ærgerligt, og vente og se?

Finansministeren

sagde, at Danmark kunne fastholde sine skrappere regler. Regerin-

gen ville gerne gå videre og var ærgerlige over, at CFC og switch over ikke var med, men

kampen om de ting stoppede ikke. Nu havde man en fælles platform med et regelsæt,

der ikke var så ringe, som Finn Sørensen gav udtryk for.

1169

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

2. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)



Status

KOM (2013) 0071

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3435

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde Økofin 8/12-

15)

Finansministeren:

Vi skal på ny drøfte status for et forstærket samarbejde om en afgift

på finansielle transaktioner (FTT). Vi drøftede senest sagen i december 2015. Situationen

er uændret: En gruppe på ti lande overvejer en FTT inden for rammerne af et forstærket

samarbejde, men uden at være nået i mål. De ti lande er Tyskland, Frankrig, Belgien,

Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og Slovakiet. Estland er ikke

længere en del af landekredsen. De ti lande blev i december 2015 enige om en erklæring

med

en rammeaftale med nogle overordnede principper for FTT’en. Det var dengang må-

let at blive enige inden udgangen af juni i år, dvs. denne måned. Det er endnu ikke sket,

og der er fortsat væsentlige udeståender om grundlæggende forhold. Det er altså fortsat

uklart, om der kan opnås enighed.

Danmark lægger sammen med andre ikkedeltagende lande vægt på, at et eventuelt for-

slag tager hensyn til de lande, der ikke deltager.

Finn Sørensen

ærgrede sig over, at regeringen modarbejdede den glimrende ide om en

skat på finansielle transaktioner. Enhedslisten mente, det kunne være en måde at be-

grænse og forebygge nye finanskriser, fordi man vil lægge den på den slags finansielle

transaktioner, der spillede en stor rolle i krisen i 2008

–

forskellige låneaktiviteter, der ikke

var reel dækning for. Det var da fornuftigt. Det ville også give nogle indtægter, der kunne

bruges på velfærd.

Rasmus Nordqvist

opfordrede regeringen til at følge de ti foregangslande, der arbejder

med skat på finansielle transaktioner.

Holger K. Nielsen

spurgte, om der var tale om en orientering, eller om det skulle det dis-

kuteres. Socialistisk Folkeparti var uenige i regeringens negative tilgang til FTT og i de

analyser, der var af den. Rådets Juridiske Tjeneste havde vurderet, at det var ulovligt

–

hvad var landenes reaktion på det? Det var lande som Tyskland og Frankrig, der stod i

spidsen for det, og de måtte have en strategi om, at det skulle kunne vedtages.

Finansministeren

sagde, at Danmark ikke modarbejder de ti landes projekt. Danmark

har bare sagt, at der skal tages hensyn til de lande, der ikke er med i ordningen. I Dan-

mark har man på de finansielle virksomheder en lønsumsafgift. Danmark har kun den

interesse, at der bliver taget hensyn til de lande, der ikke er med.

1170

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Holger K. Nielsen

sagde, at det var ret dramatisk, at Rådets Juridiske Tjeneste havde

erklæret, at etableringsprincippet var ulovligt. Spillede det ikke ind i debatten? Hvad sva-

rede lande som Tyskland og Frankrig på det?

Finansministeren

sagde, at de udtalelser var med til at gøre det vanskeligt at forhandle.

1171

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

3. Styrkelse af bankunionen



Rådskonklusioner mv.

KOM (2015) 0587, KOM (2015) 0586

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Vi skal på Økofin prøve at blive enige om en køreplan, der fastlæg-

ger, hvilke tiltag i styrkelsen af bankunionen, vi skal blive enige om hvornår. Der er fore-

slået en fælles indskydergaranti og at der arbejdes på flere tiltag til at reducere risici i den

finansielle sektor. Det er også aftalt, at der senest i 2024 skal etableres en fælles offentlig

bagstopper for den fælles afviklingsfond.

Landene har forskellige meninger om sagen. Nogle lande ønsker hurtige fremskridt med

den fælles indskydergaranti og bagstopperen. Andre lande vil have, at der først gennem-

føres flere tiltag til risikoreduktion. Det vanskelige er at finde et kompromis med den rigti-

ge balance.

Danmark har væsentlige interesser i sagen, da mange af tiltagene til risikoreduktion ved-

rører alle EU-lande. Tiltag er f.eks. EU-implementering af anbefalinger fra Basel-

komitéen. Kravene kan give problemer for Danmark og dansk realkredit, hvis de ikke ud-

formes på en fornuftig måde. Der er intet nyt at berette her i forhold til mine tidligere ori-

enteringer af udvalget. Regeringen vil selvfølgelig løbende arbejde hårdt for at sikre de

danske interesser og holde udvalget orienteret om sagen.

Regeringen kan støtte, at der aftales en køreplan for færdiggørelse af bankunionen. Vi

lægger i diskussionen især meget vægt på, at tiltag som vedrører alle EU-lande, også

drøftes blandt alle EU-lande.

Finn Sørensen

spurgte, hvornår regeringen ville tage stilling til, om Danmark skulle til-

slutte sig bankunionen. Den tidligere regering meldte ud som den nuværende, at det var

en god ting, man ikke vidste om man ville være med til. Det havde ikke været muligt at

fravriste den tidligere regering et svar på, hvornår de ville tage stilling. Kunne den nuvæ-

rende regering svare på det?

Finansministeren

svarede Finn Sørensen, at der var en række ting, man gerne ville se

hvordan fungerede ved bankunionen, før man tog stilling til dansk deltagelse. Blandt an-

det håndteringen af realkreditten. Når det blev afklaret, ville tiden, hvor man skulle gøre

sin holdning op, nærme sig. Regeringen var grundlæggende positiv, der var bare nogle

vitale interesser, der skulle være dækket, før man traf nogle beslutninger.

Finn Sørensen

spurgte, hvad der skulle opklares, før regeringen kunne melde sin hold-

ning ud, når nu han ikke ville sætte en dato på. Var der andet end realkreditten? Det lød,

som om regeringen næsten allerede havde taget stilling, men Folketinget skulle jo også

inddrages, og der skulle være mulighed for en bred diskussion også uden for Folketinget.

1172

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Det var ikke en mindre vidtgående beslutning at træffe end tilslutningen til finanspagten.

Finn Sørensen efterlyste en cirkadato for dansk stillingtagen eller en mere konkret oplist-

ning af, hvad der skulle undersøges. Ville regeringen sætte tid nok af fra udmelding til

tilslutning til, at man kunne få en debat i den danske befolkning?

Finansministeren

svarede Finn Sørensen, at det, der skulle afklares, var, hvordan den

fælles indskydergarantiordning bliver, risikoreduktion, og hvilke lån det offentlige skal give

i sidste instans. Det var afgørende, hvordan håndteres det i praksis med den danske re-

alkredit. Han kunne ikke give en dato for regeringens stillingtagen, men Finn Sørensen

kunne da bare gå i gang med debatten om bankunionen.

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslisten havde debatteret bankunionen, lige fra ideen blev

til. Det var regeringen, der havde holdt sig uden for debatten ved at sige, de ikke kunne

tage stilling. Men nu ved man lidt mere om, hvilke punkter der skal afklares. Man vil

åbenbart godt være med i den bankunion, der er bare nogle ting, der skal på plads. Re-

geringen skyldte befolkningen en klar melding.

Den fungerende formand

syntes, at det lød, som om regeringen havde taget stilling til

bankunionen, selv om den fedtede med det. Det ville være befordrende, at den kom ud af

musehullet og tilkendegav sin stilling.

Finansministeren

sagde, at alle de samlenotater, som regeringen havde afleveret, om

bankunionen, handlede om de udestående spørgsmål. Hvis man læste dem, ville man få

et godt overblik over de udestående emner, og han syntes selv, at han redegjorde for det

på Europaudvalgets møder. Der var intet skjult.

1173

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

4. Prospektforordning



Generel indstilling

KOM (2015) 0583

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

EU-note (15)

–

E 27 (EU-note af 22/1-16

om forslag om revision af EU’s

prospektdirektiv)

KOM (2015) 0583

–

bilag 2 (faktaark: Nye EU-regler for prospekter skal lette

byrder for

SMV’er)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionen har stillet forslag om en forordning, der skal regulere

prospekter. Et prospekt er det informationsmateriale, en virksomhed offentliggør, når den

udsteder værdipapirer til optagelse på en børs eller andre former for offentlige udbud.

Prospektet skal give investorerne det bedst mulige beslutningsgrundlag for investeringer i

værdipapirerne. Forordningen skal erstatte eksisterende EU-regler i det gældende pro-

spektdirektiv.

Forslaget skal gøre det lettere for virksomheder at udarbejde prospekter, samtidig med at

investorerne fortsat sikres adgang til relevant information. Lettelserne gælder især for

andre former for offentlige udbud end optagelse på børser, hvor prospektkravene gene-

relt vil være uændrede.

De enkelte lande gives mulighed for at undtage udstedelser op til 10 mio. euro (75 mio.

kr.) fra pligten til at udarbejde et prospekt. Landene kan vælge at pålægge nationale pro-

spektkrav til udstedelser under denne grænse. Det gør det muligt at lette prospektbyrden,

samtidig med at man kan tilpasse prospektkravene til nationale præferencer.

Små og mellemstore virksomheder får forsimplet deres prospektkrav og vil derfor have

lettere ved at udarbejde prospekter uden brug af rådgivere. De nærmere lettelser skal

vedtages gennem delegerede retsakter senere.

Hyppige udstedere af værdipapirer vil få bedre mulighed for at udarbejde ét enkelt årligt

prospekt eller dele af prospektet i stedet for et helt nyt prospekt hver gang, de udsteder

værdipapirer.

Virksomheder, der allerede er børsnoterede, vil også kunne udstede nye værdipapirer på

børsen eller andre former for offentlige udbud med lettere krav til deres prospekter. Det

skal afspejle, at børsnoterede virksomheder allerede løbende oplyser markedet om for-

hold, der kan supplere og træde i stedet for informationerne i et prospekt. De nærmere

lettelser skal også her vedtages senere gennem delegerede retsakter.

Ud over byrdelettelser skal prospekterne også gøres mere tilgængelige. Prospekt-

resumeerne må således højst fylde seks A4-sider, og de skal være skrevet på et letfor-

1174

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

ståeligt sprog. Desuden skal prospektets information om risici være mere målrettet og

operationel for investorerne end i dag.

Der skal også oprettes et offentligt centralt register over alle godkendte prospekter i EU-

landene. Det kan give investorer et bedre overblik over investeringsmuligheder i værdi-

papirer på tværs af EU-landene. Det kan potentielt også øge opmærksomheden om dan-

ske værdipapirer.

Forordningen vil efter vedtagelse gælde direkte, og der vil være behov for at tilpasse

dansk lovgivning ved at fjerne de eksisterende regler. Desuden skal enkelte forhold knyt-

tet til forordningen implementeres i dansk lov, herunder udpegning af Finanstilsynet som

kompetent tilsynsmyndighed og fastlæggelse af den nationale grænse for prospektpligt.

Regeringen støtter kompromisforslaget, der vil indebære administrative lettelser for

virksomhederne og gøre det nemmere for virksomhederne at finansiere sig på kapitalmarke-

derne i EU.

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget. De var

ikke tilhængere af at lempe udformningen af prospekter, der må gerne være skrappe

krav. Det er investorernes beslutningsgrundlag, så det skal være gennemarbejdet, ellers

øger man risikoen for dårlige investeringer, og det kan gå ud over arbejdspladser.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det var fornuftigt at se på, hvordan man kunne gøre det

lettere for små virksomheder. Men man taler om en harmonisering af sanktioner, hvis

man ikke lever op til forordningen. Betyder det, at man vil lempe de sanktioner, der er?

Finansministeren

svarede, at man kunne fastholde de sanktioner, man har i den danske

straffelov. Man behøver altså ikke slække på den danske lovgivning.

Rasmus Nordqvist

sagde, at harmonisering plejede at betyde ensretning. Han ville ger-

ne være sikker på, man ikke skulle lempe sanktionerne i Danmark.

Finansministeren

svarede, at harmonisering i denne sammenhæng betød, at alle lande

skulle straffe for overtrædelse af reglerne i prospektdirektivet.

Rasmus Nordqvist

sagde, at Alternativet godt kunne støtte forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand

sagde, at Dansk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Han konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg om pro-

spektforordningen, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1175

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Udg.

5. Forordning om pengemarkedsforeninger



Generel indstilling

KOM (2013) 0615

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punktet var udgået.

6. Implementering af bankunionen



Status

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 58)

EU-note (15)

–

E 16 (EU-note af 10/12-15 om fælles EU-

indskydergarantiordning for bankkunder)

KOM (2015) 0586

–

bilag 1 (faktaark om fælles europæisk

indskydergarantiordning)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 487 (udvalgsmødereferat side 628, behandlet i

EUU 4/3-16)

Finansministeren:

Vi skal desuden igen gøre status for implementering af allerede aftal-

te tiltag i bankunionen. Jeg har ingen bemærkninger til denne sag.

7. Bekæmpelse af terrorfinansiering



Status

KOM (2016) 0050

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 61)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 379 (udvalgsmødereferat side 476, senest

behandlet i EUU 11/2-16)

Rådsmøde 3435

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde Økofin 8/12-

15)

EUU alm. del (13)

–

bilag 118 (hvidvaskningsdirektivet forelagt EUU til

forhandlingsoplæg 8/11-13, side 189 FO)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

1176

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

8. Omvendt betalingspligt for moms



Præsentation af Kommissionen

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 64)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 337 (udvalgsmødereferat side 436, senest

behandlet i EUU 14/1-16)

Finansministeren:

Vi skal drøfte mulige midlertidige undtagelser fra det generelle

momssystem. Nogle lande vil gerne i højere grad kunne bruge såkaldt omvendt beta-

lingspligt for moms, som vi drøftede på Økofin den 15. januar.

Omvendt betalingspligt for moms indebærer kort sagt, at momsen på leverancer mellem

virksomheder indbetales af den købende virksomhed i stedet for

–

som normalt

–

den

sælgende virksomhed. I dag anvendes omvendt betalingspligt for moms på grænseover-

skridende handler mellem virksomheder. Især Tjekkiet vil gerne igangsætte et pilotprojekt

med mulighed for generelt at anvende omvendt betalingspligt på indenlandske varer og

tjenester i Tjekkiet som indsats mod forskellige former for momssvig. Kommissionen me-

ner dog ikke, at omvendt betalingspligt er den bedste løsning. Der er ikke fremsat et kon-

kret lovgivningsmæssigt forslag på nuværende tidspunkt. EU-landene har tidligere drøftet

sagen og var delt i spørgsmålet. Relativt mange lande syntes villige til at give Tjekkiet og

evt. andre lande lov til at gennemføre et sådant pilotprojekt. Men der er også en del skep-

tiske lande. Regeringen vil kunne acceptere, at andre EU-lande får øget mulighed for at

indføre indenlandsk omvendt betalingspligt for moms som et midlertidigt pilotprojekt.

Bekæmpelse af momssvig er højt prioriteret både herhjemme og i EU. På sidste møde

drøftede Økofin Kommissionens handlingsplan på momsområdet og blev enige om kon-

klusioner med vægt på fælles tiltag mod momssvig, herunder styrket administrativt sam-

arbejde og informationsudveksling. Dette vil der under alle omstændigheder blive arbej-

det videre med.

Finn Sørensen

fandt det positivt, at regeringen støttede projektet med omvendt moms.

Det burde kunne bruges til at bekæmpe momssvindel. Ville regeringen gå længere ad

den vej?

Holger K. Nielsen

spurgte, om Kommissionen havde kompetence til at være imod Tjek-

kiets pilotprojekt. Der var ikke noget grænseoverskridende i det, og et land måtte vel have

lov til at lave den slags projekter. Det var helt okay, at regeringen støttede Tjekkiet i det.

Finansministeren

sagde, at flere havde beskæftiget sig med omvendt betalingspligt for

moms. Der var et fælles regelsæt om moms i EU, og der var en række undtagelser, hvor

man kunne indføre en omvendt betalingspligt. Danmark har den selv, når det handler om

mobiltelefoner, og det var noget af det, diskussionen drejede sig om i Tjekkiet. De er

nemme at flytte over grænserne. Danmark støtter, at Tjekkiet får et pilotprojekt.

1177

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Udg.

9. Adfærdskodeks vedr. erhvervsbeskatning



Godkendelse

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 70)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3399

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 19/6-

15, ingen bemærkninger til punktet)

Punktet var udgået, men ministeren svarede på spørgsmål fra udvalget.

Rasmus Nordqvist

nævnte, at Parlamentet og Kommissionen har været ude at reagere

ret hurtigt på dette område, og man fornemmede, at Rådet var lidt langsommere. Blandt

andet havde Jeppe Kofoed et indlæg i Altinget, hvor han gennemgik Parlamentets ønsker

om en gennemsigtig og hurtig proces. Nu lagde man op til, at listerne over skattely bliver

uigennemsigtige, og man havde udskudt tidshorisonten fra 2016, som Parlamentet fore-

slog, til 2017.

Finansministeren

sagde, at regeringen støttede en hurtig og gennemsigtig liste og øn-

skede sig, at der skete mere, men det var stadig et fremskridt.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvorfor Rådet havde valgt at lægge sortlisten over skattely

over til adfærdskodeksgruppen. Det var jo netop ikke gennemsigtigt, møderne her var

ikke offentligt tilgængelige. Hvorfor havde man ikke valgt at gøre det i samarbejde med

Parlamentet eller Kommissionen? Især på dette område var det uheldigt, at det foregik

bag lukkede døre.

Finansministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at arbejdet var lagt i adfærdskodeksgrup-

pen, fordi der sad nogle eksperter, som kulegravede det. Det betød ikke, at beslutnings-

processen ikke ville være åben. Det ville den være, fordi Rådet skulle vedtage regelsæt-

tet til sin tid.

Udg.

10. Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner samt rapport om

skatteemner under Konkurrenceevnepagten



Godkendelse

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 74)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punktet var udgået.

1178

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

11. Implementering af stabilitets- og vækstpagten



Udkast til rådsbeslutning

KOM (2016) 0321, KOM (2016) 0297, KOM (2016) 0296, KOM (2016) 0295

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 79)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 69 (udvalgsmødereferat side 159, behandlet i EUU

2/10-15)

Finansministeren:

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådet om ophævelse af EDP-

henstillinger samt rapporter om lande med gæld over 60 pct. af BNP. En henstilling kan

ifølge reglerne ophæves, hvis det observerede underskud er bragt under 3 pct. af BNP og

det skønnes at forblive herunder. De endelige opgørelser for 2015 viser, at Irland, Slove-

nien og Cypern alle lever op til betingelserne. Der lægges derfor op til, at deres henstillin-

ger ophæves.

Belgien og Italien har en gæld betydeligt over grænsen på 60 pct. af BNP og skal derfor

gennemføre finanspolitiske tilpasninger ifølge gældsreglen. De to lande har ikke gennem-

ført tilstrækkelige tilpasninger, men Kommissionen peger på en række formildende om-

stændigheder, herunder ugunstig økonomisk udvikling og udsigt til, at de to lande efterle-

ver deres mellemfristede mål (dvs. MTO-reglerne), samt forpligtelser til reformer. Finlands

gæld overskred grænsen på 60 pct. af BNP i 2015, men Kommissionen peger også her

på formildende omstændigheder.

Kommissionen finder, at Belgien, Italien og Finland ud fra en samlet vurdering ikke skal

tildeles henstillinger. Italien vurderes dog igen til efteråret, når der foreligger et konkret

budget for 2017. Regeringen støtter forslagene til ophævelse af henstillinger og håndte-

ringen af Finland og accepterer håndteringen af Belgien og Italien (selv om vi principielt

finder, at de to lande bør gøre mere for at nedbringe deres meget høje gældskvoter).

Kommissionen lægger også op til at forlænge fristerne for Portugals og Spaniens henstil-

linger med 1 år ift. deres nuværende frist i henholdsvis 2015 og 2016. Kommissionen har

dog

–

noget usædvanligt

–

ikke fremlagt konkrete forslag om forlængelserne, men vender

tilbage til sagerne i juli.

1179

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Udg.

12. Revisionsrettens rapport om implementering af proceduren for uforholds-

mæssigt store underskud



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 86)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punktet var udgået.

13. Forberedelse af DER: landeanbefalinger mv.



Godkendelse

KOM (2016) 0321-0348

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 91)

KOM (2016) 0095

–

bilag 3 (Danmarks konvergensprogram 2016)

KOM (2016) 0095

–

bilag 4 (Danmarks nationale reformprogram 2016)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Økofin skal også på det kommende møde opnå enighed om udtalel-

ser om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogram-

mer samt landeanbefalinger for 2016. Sagen går herefter videre til Det Europæiske Råd

den 28.-29. juni 2016. Her vil jeg henvise til det fælles samråd i Europaudvalget og Fi-

nansudvalget, vi lige har haft.

1180

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

14. Forberedelse af DER: Nationale konkurrenceevneråd



Godkendelse

KOM (2015) 0601

Rådsmøde 3475

–

bilag 2 (revideret samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 177 (udvalgsmødereferat side 111, senest

behandlet i EUU 6/11-15)

Rådsmøde 3403

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 14/7-

15, ØMU-rapport)

Finansministeren:

Økofin vil formentlig enes om en anbefaling om etablering af nationa-

le produktivitets- og konkurrenceevneråd. Kommissionen fremlagde sit forslag i oktober

2015 som et led i udviklingen af ØMU’en. Formandskabet har herefter justeret i forslaget

efter tekniske drøftelser med landene.

Anbefalingen indebærer, at landene skal udpege nationale råd til at analysere udfordrin-

ger med hensyn til produktivitet og konkurrenceevne. Det skal fremme relevante struktur-

reformer på nationalt niveau. Anbefalingens artikel 3 understreger eksplicit, at national

praksis og nationale institutioner på lønområdet skal respekteres. Anbefalingen siger og-

så, at den ikke påvirker retten til at forhandle og indgå kollektive aftaler samt at strejke.

Sagt på godt dansk: Rådene skal ikke blande sig i overenskomstforhold. EU får ingen

formel rolle i forhold til rådene og deres opgaver, men skal understøtte, at rådene kan

mødes og dele viden og analyser. Anbefalingen er rettet til eurolandene, men opfordrer

ikkeeurolandene til at oprette lignende råd. Landene vil have stor frihed til at indrette rå-

dene og f.eks. give opgaven til eksisterende institutioner. Rådene skal dog være uaf-

hængige af offentlige myndigheder, og der må ikke være politisk indblanding i rådenes

arbejde.

Regeringen støtter generelt forslaget, da rådene kan bidrag til at fremme viden om

produktivitetsudfordringerne og gennemførelsen af strukturreformer i EU. Vi ser det som en

vigtig prioritering, at EU-samarbejdet kan bidrage til at fremme de reformer på nationalt plan,

som kan skabe stærk og holdbar vækst og beskæftigelse i EU og Danmark.

Regeringen er tilfreds med, at initiativet er åbent og frivilligt for ikkeeurolande. Ikke-

eurolande, der vælger at følge op på anbefalingen, vil kunne deltage på lige fod med eu-

rolandene i alle dele af samarbejdet mellem rådene. Det er selvfølgelig en vigtig pointe

for Danmark. Der er tale om et godt initiativ for EU, de andre EU-lande og Danmark. Re-

geringens indstilling er derfor, at Danmark også selv skal deltage i initiativet og etablere

et sådant råd. Jeg håber, at der er opbakning til den indstilling her i udvalget. Et dansk

råd kan ses som en form for permanent Produktivitetskommission. Det vil bidrage til mere

systematisk analyse og fokus på produktivitet og gode måder at håndtere udfordringerne

på. Det fælles initiativ giver en god ramme for at lære af hinandens ideer og erfaringer.

Danmark er ikke europamestre i produktivitet, og vi kan også lære noget af andre landes

1181

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

udfordringer, erfaringer og løsninger. Vi bestemmer selv den konkrete indretning af et

dansk råd og vil tage stilling til dette på et senere tidspunkt.

Alle taler meget om, at EU skal koncentrere sig om det, der er vigtigt. Hvis vi vil have hø-

jere vækst og velstand

–

og det er en topprioritet for regeringen

–

så er produktivitet no-

get af det vigtigste. Så dette EU-tiltag ligger lige midt i den rigtige dagsorden. Der er ikke

tale om nyt EU-bureaukrati eller nye beføjelser til EU, men om et relevant nationalt værk-

tøj, hvor vi samtidig kan lære noget af hinanden. Det er som nævnt gjort helt klart, at tilta-

get ikke ændrer på landenes arbejdsmarkedsmodeller. Det er lige så afgørende for andre

lande som for Danmark.

Jeg ville derfor have svært ved at se, hvorfor Danmark ikke skulle deltage fuldt og helt i

dette initiativ. Det har jo længe været dansk politik under skiftende regeringer, at EU-

samarbejdet er for alle lande, og at nye initiativer skal være åbne for både euro- og ikke-

eurolande. Derfor bør vi også være med, når de konkrete initiativer er fornuftige, som det

er tilfældet her. Vi har jo også tidligere valgt at deltage i åbne tiltag ud fra samme logik,

f.eks. finanspagten i 2012.

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslisten ikke støttede forhandlingsoplægget. Partiet mente

slet ikke, at EU burde blande sig i, hvilke instanser man opretter i de enkelte lande til at

følge den økonomiske udvikling og komme med anbefalinger. I Danmark har man Det

Økonomiske Råd og lejlighedsvise kommissioner, der arbejder med særlige problemstil-

linger. Når ministeren ligefrem sagde, det kunne være dejligt med en permanent produk-

tivitetskommission, var der slet ingen tvivl. Produktivitetskommissionen skrev bare tykke

rapporter om manglende produktivitet i den offentlige sektor uden at være i stand til at

definere begrebet. Der var ikke brug for mere af den slags.

Rasmus Nordqvist

spurgte til sammensætningen af produktivitets- og konkurrenceevne-

rådene. I første omgang var det kun eurolandene, det gjaldt, men Danmark kunne tilslutte

sig, og han syntes, det var fornuftigt med en erfaringsudveksling mellem landene. Men

det skal være mere end bare en produktivitetskommission, de skulle også se på innovati-

onsevnen, som er afgørende for konkurrence og udvikling. Det kræver en bred sammen-

sætning at få alle de parametre med, der skal til for at gavne konkurrenceevnen.

Jan E. Jørgensen

glædede sig over, at man ikke længere er imod konkurrence og pro-

duktivitet på den yderste venstrefløj, men bare imod at have et råd, der beskæftiger sig

med det. Var det korrekt forstået, at man ikke behøvede at oprette et nyt råd, men kunne

tildele opgaven til et allerede eksisterende uafhængigt råd? Ville man kunne sammenlig-

ne tiltag på tværs af landegrænserne for at sikre øget konkurrence og produktivitet?

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokraterne overordnet var positive,

men hvilken rolle skulle arbejdsmarkedets parter have i rådet? Han havde modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening, FTF og LO, der understregede, at man allerede

havde råd, der mindede om det her, og hvis man skulle gå videre, ville de gerne have en

rolle.

1182

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Holger K. Nielsen

spurgte, om der var andre ikkeeurolande, der ville deltage i konkur-

renceevnerådet.

Finansministeren

sagde, at de foreslåede regler ville give en meget stor frihed til de en-

kelte lande, og tanken var, at man skulle kunne lære af hinanden. Regeringen havde ikke

taget stilling til den endelige udformning af det, men det kunne være nærliggende at bede

det økonomiske råd overveje, om det var en opgave for dem. Det afgørende er, at det

skal være uafhængigt af regeringerne. Man måtte diskutere, hvordan det kunne gøres

ubureaukratisk

–

bare en tanke om, hvordan det kunne gribes an.

Ministeren svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at især DA

og LO’s fælles statistikud-

valg gerne ville høres, men regeringen havde ikke taget stilling til det endnu. For ham var

det afgørende, at det blev ubureaukratisk og ikke en ny stor institution.

Holger K. Nielsen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt der var andre ikkeeurolande, der

agtede at blive medlem af produktivitets- og konkurrenceevnerådet.

Finansministeren

sagde, at Sverige og Storbritannien havde udtalt sig positivt om kon-

kurrenceevnerådet, men ingen af de to lande har taget stilling.

Rasmus Nordqvist

var skuffet over Konkurrenceevnerådet. Man kunne have udvekslet

alle mulige erfaringer, men det var blevet alment accepteret, at det bare var en produktivi-

tetskommission. Hvis man skulle leve op til det, der var formuleret som baggrund, så

skulle det være meget bredere end det, Det Økonomiske Råd kan. Man skulle se bredt

på, hvordan man konkurrerer i Europa, hvordan man styrker sin position. Han støttede

forhandlingsoplægget, men syntes, det var nogle ærgerlige ambitioner.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede regeringens forhandlingsop-

læg.

Den fungerende formand

sagde, at Dansk Folkeparti ikke støttede regeringens forhand-

lingsoplæg om Konkurrenceevnerådet, som efter partiets mening lå uden for det, EU bur-

de beskæftige sig med.

Den fungerende formand konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg om konkurrenceevneråd, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde

ytret sig imod det.

1183

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

15. Forberedelse af DER: Fælles euroområderepræsentation i IMF



Drøftelse

KOM (2015) 0602, KOM (2015) 0603

Rådsmøde 3475

–

bilag 1 (samlenotat side 116)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 177 (udvalgsmødereferat side 111, senest

behandlet i EUU 6/11-15)

Rådsmøde 3403

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde Økofin 14/7-

15, ØMU-rapport)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

1184

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

16. Forberedelse af DER: øvrige emner



Drøftelse

KOM (2016) 0359

Rådsmøde 3475

–

bilag 3 (revideret samlenotat)

EU-note (15)

–

E 52 (EU-note om status for Junckers investeringsplan)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Økofin ventes også at drøfte andre emner som led i forberedelsen af

DER den 28.-29. juni. Økofin ventes også at drøfte Kommissionens forslag til fælles re-

præsentation af euroområdet i IMF. Drøftelserne forventes at blive svære, da eurolande-

ne ikke er enige om, hvornår forslaget bør gennemføres, og under hvilke betingelser. En

beslutning må umiddelbart forventes at have lange udsigter.

Regeringen støtter ikke forslagets ambition. Fælles eurolanderepræsentation i IMF vil

svække europæisk indflydelse i IMF, også eurolandenes indflydelse. Det vil også konkret

have negative konsekvenser for vores egen velfungerende nordisk-baltiske IMF-

valgkreds med euro- og ikkeeurolande, som ikke vil kunne videreføres med forslaget.

Spørgsmålet er dog i sidste ende op til eurolandene selv, men det er ikke forbudt at give

dem gode råd.

Økofin ventes også at drøfte et bidrag fra EIB til håndtering af flygtningekrisen, som blev

drøftet på DER i marts. EIB’s bidrag drøftes fortsat. Der er endnu uklart, hvad der vil kun-

ne opnås enighed om. Regeringen lægger generelt vægt på, at bidraget i videst mulige

omfang kan realiseres

inden for EIB’s nuværende mandat og ressourcer.

Økofin ventes

også at drøfte økonomiske aspekter af den seneste meddelelse fra Kommissionen om

migration.

Økofin vil muligvis også drøfte status for den europæiske investeringsfond (EFSI). Kom-

missionen har senest fremlagt en række anbefalinger. Det gælder bl.a. en anbefaling om

forlængelse af EFSI’s levetid, som i udgangspunktet er begrænset. Regeringen finder

dog, at det er for tidligt at tage stilling hertil, og at der er behov for kritisk at analysere og

diskutere anbefalingerne, da de kan have betydelige budgetkonsekvenser.

1185

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

17. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

18. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

1186

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3477 (udenrigsanliggender) den 20. juni 2016

Punkt 1 var lukket.

Udenrigsministeren

startede med en orientering om sanktioner mod ISIL og al-Qaeda.

Af fortrolighedshensyn havde han bedt om, at orienteringen sker bag lukkede døre.

1. Sanktioner mod ISIL og al-Qaeda



Vedtagelse

Rådsmøde 3477

–

bilag 1 (fortroligt) (samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punktet blev behandlet for lukkede døre

1187

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

2. Mellemøsten



Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3477

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 184 (udvalgsmødereferat side 175, senest

behandlet i EUU 13/11-15)

Nikolaj Villumsen

bad ministeren uddybe sit syn på det franske initiativ. Hvad troede

man, der ville komme ud af det, og hvad ville der ske, hvis ikke initiativet lykkes? Vil EU-

lande gå ud selvstændigt og anerkende Palæstina som stat? Overvejede regeringen i så

fald at slutte sig til den kreds af lande?

Udenrigsministeren

svarede, at det var det første møde i dette format i den mellemøst-

lige fredsproces. Der ville komme et opfølgningsmøde til efteråret. Frankrig har valgt en

lidt flydende deltagerkreds, så flere lande får et ejerskab, uden at mødekredsen bliver alt

for stor. Først og fremmest troede han på, at der skulle en økonomisk genopretning af

Palæstina til, så de kunne få deres egne indtægter. En genopbygning af civilsamfundet

og en institutionsopbygning, så institutionerne bliver mere troværdige og afspejler befolk-

ningens ønsker, var også nødvendig. Man skulle også tage nogle tillidsskabende skridt.

Det skulle ikke være ovenfra og ned. Næste brik blev Mellemøstkvartettens rapport, der

skulle gøre status for fredsprocessen i en kort og balanceret form. At anerkende Palæsti-

na i større grad havde været den tidligere franske udenrigsministers position, men det var

ikke den nuværendes. Det ville også skabe en skæv incitamentsstruktur i forhandlinger

mellem to parter, der begge skal gøre noget, at man tager man et skridt, som den ene

part meget gerne vil have, hvis ikke der sker fremskridt. Derfor var det ikke en aktuel dis-

kussion for øjeblikket, om man skulle anerkende Palæstina.

Rasmus Nordqvist

sagde, at den ene part, som man ikke ville stille noget i udsigt, havde

valgt at sige ok til en ret hård tekst, hvor Østjerusalem f.eks. er skrevet ud. Palæstina var

den eneste part, der var positiv over for processen. I alle officielle udtalelser sagde Israel,

at de ikke ville have noget med den at gøre. Ved at tilgodese den part, der går ind i det,

kunne man presse den part, der ikke gør.

Nikolaj Villumsen

sagde, at problemet var, at den israelske premierminister Netanyahu,

til forskel fra sin palæstinensiske kollega, ikke bakkede op om det franske initiativ til en

fredsproces. Man kunne derfor lægge et pres på den part, der ikke ønskede at forhandle.

Den fungerende formand

spurgte, hvordan det gik med anerkendelsen af Kurdistan og

Tibet. Man var åbenbart meget optaget af at anerkende Palæstina, som heller ikke er et

land. Hvordan er menneskerettighedssituationen i de palæstinensiske selvstyreområder,

og hvornår var her sidst valg? Havde den nuværende regering et folkeligt mandat bag

sig? Hvordan gik det sidste valg?

1191

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Udenrigsministeren

sagde, at der var en bekymring for, om det franske initiativ kommer

til at køre ved siden af det, Mellemøstkvartetten laver. Derfor var der uenighed om, hvad

man skal lægge vægt på, og her havde Israel valgt at holde fat i Mellemøstkvartetten. Det

var positivt, at Frankrig lavede et initiativ til at få flest mulige lande til at engagere sig. Han

ville ikke være med til at garantere anerkendelse af Palæstina, hvis ikke der kom resulta-

ter af forhandlingerne, for så var der ikke det rigtige incitament til at diskutere tingene

igennem.

Rasmus Nordqvist

ville ønske, den fungerende formand havde været til stede i salen,

da der blev diskuteret Palæstina, så han kunne være blevet klogere på mulighederne for

afholdelse af valg.

Nikolaj Villumsen

gik ud fra, at den danske regering betragter den palæstinensiske re-

gering som repræsentant for palæstinenserne.

Udenrigsministeren

svarede, at regeringen anerkendte Abbas som palæstinensisk præ-

sident. Folketingets formand havde for nylig været på rejse i området og mødtes med

repræsentanter for selvstyret. Men det er ti år siden, der var valg.

Der var ikke udsigt til anerkendelse af Tibet, og han havde ikke hørt nogen udtrykke øn-

ske om at få anerkendt Kurdistan som en selvstændig stat. Det var korrekt, at der er kur-

disk selvstyre i det nordlige Irak.

1192

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

3. Mali og Sahel



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3477

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (12)

–

bilag 432 (udvalgsmødereferat side 1257, senest

behandlet i EUU 24/5-13)

Udenrigsministeren:

Mali og Sahelregionen er et godt eksempel på, hvordan vi fra

dansk side arbejder gennem EU for at fremme danske udenrigspolitiske interesser. Dan-

mark har taget initiativ til, at udenrigsministrene på rådsmødet den 20. juni skal drøfte den

aktuelle situation i Mali og Sahelregionen. Konkret vil drøftelsen fokusere på, hvordan vi

fra EU’s side kan styrke Mali og Sahelregionens evne til at håndtere udfordringerne med

ustabilitet, fattigdom, irregulær migration og voldelig ekstremisme, som Mali og Sahel er

blevet ramt af. Det er udfordringer, som står højt på EU's og Danmarks dagsorden.

Rådet vil for det første drøfte status for implementeringen af fredsaftalen i Mali et år efter

dens underskrivelse. Fredsprocessen er inde i en skrøbelig fase, og forholdet mellem

parterne er anstrengt. Som jeg understregede i forbindelse med mit besøg i Mali i februar

og mit efterfølgende møde med den maliske udenrigsminister i København, skrider im-

plementeringen af fredsaftalen bekymrende langsomt fremad. Der har dog så sent som i

den forløbne uge været et møde, hvor fredsprocessen blev genbekræftet, hvorved der

kom mere proces i implementeringen af fredsprocessen.

Jeg vil arbejde for, at vi på rådsmødet bliver enige om, at der hurtigst muligt må skabes

konkrete og synlige resultater for befolkningen i det nordlige Mali. Der er også behov for,

at vi i EU-kredsen drøfter, hvordan det internationale samfund bedre kan holde alle freds-

processens mange parter fast på deres forpligtigelser. Derudover vil vi fra dansk side

lægge vægt på, at EU styrker samtænkningen mellem sin politiske og udviklingsmæssige

indsats i Mali og omsætter sin rolle som den største donor til øget politisk indflydelse.

For det andet vil der på rådsmødet være en drøftelse af udviklingen i Sahelregionen, bl.a.

på baggrund af mødet

den 17. juni i år mellem EU’s udenrigsrepræsentant,

Mogherini, og

udenrigsministrene i den regionale organisation G5 Sahel (Mali, Burkina Faso, Niger,

Mauretanien og Tchad). I erkendelse af at mange af de udfordringer, Sahelregionen står

overfor, er regionale, forventer jeg, at der vil være

bred opbakning til EU’s indsats for at

bidrage til et styrket regionalt samarbejde.

Fra dansk side er vi optaget af at adressere regionale udfordringer som radikalisering og

migration i Sahelregionen gennem en bredspektret indsats. Vi støtter et styrket samar-

bejde med udvalgte Sahellande,

og vi støtter EU’s indsatser for imødegåelse af migration

i regionen. EU’s ”country compacts” med udvalgte lande, herunder Mali og Niger, vil

fremadrettet være afgørende for at sikre et skræddersyet fælles EU-engagement og

komplementaritet mellem indsatser, der skal sikre effektiv håndtering af migration. Dette

belyses nærmere i Kommissionens meddelelse om migration, som vil blive forelagt i for-

1193

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

bindelse med den efterfølgende fremlæggelse af Det Generelle Råd, og som der vil være

mulighed for kort at drøfte under eventuelt på Udenrigsrådet.

4. FYROM/Makedonien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3477

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

1194

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

5. Arktis



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

JOIN (2016) 0021

Rådsmøde 3477

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (13)

–

bilag 501 (udvalgsmødereferat side 920, senest

behandlet i EUU 8/5-14)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventes desuden en drøftelse af Arktis og i den

forbindelse vedtagelse af rådskonklusioner. Udgangspunktet for drøftelsen er den fælles

meddelelse om en integreret EU-politik i Arktis, som Kommissionen og

EU’s udenrigsre-

præsentant præsenterede den 27. april 2016.

Arktis er præget af et konstruktivt samarbejde mellem de arktiske stater, som bidrager til,

at Arktis fastholdes som en lavspændingsregion. Kongeriget Danmark har på denne bag-

grund løbende forsøgt

at præge EU’s arktiske tænkning.

Vi tog blandt andet initiativ til en

konference om EU’s engagement i Arktis

her i København

–

et arrangement, som også

bidrog til formuleringen af EU’s nye globale strategi. På rigsfællesskabets vegne har vi

koordineret konkrete indspil til EU-institutionerne, og vi har udarbejdet et fælles positions-

papir sammen med de øvrige arktiske stater i EU til den arktiske tænkning.

Samlet set er det i høj grad lykkedes kongeriget Danmark at fremme vores synspunkter.

Kommissionens og Udenrigsrepræsentantens meddelelse anerkender, at der allerede er

et godt og konstruktivt internationalt samarbejde i Arktis, og at EU skal støtte op om dette

ved konstruktivt at bidrage til løsningen af en række af de arktiske udfordringer. Konkret

vil EU arbejde for 1) at støtte forskning, 2) at bidrage til bæredygtig udvikling og 3) at ud-

bygge sin konstruktive dialog i forhold til de arktiske stater, oprindelige folk og andre part-

nere.

Det fremhæves særlig, at EU vil samarbejde med arktiske oprindelige folk og lokale be-

folkninger for at sikre, at deres holdninger og rettigheder fremmes og respekteres. Sikring

heraf har været en særlig prioritet for Danmark.

Regeringen hilser på denne baggrund meddelelsen velkommen. Med afsæt i meddelel-

sen vil regeringen arbejde for, at EU bidrager konstruktivt til samarbejdet i Arktis på de

områder, hvor EU kan tilføre merværdi, herunder miljø og klima, forskning og infrastruk-

tur, inklusive telekommunikation og satellitter.

Det er i kongerigets

interesse at præge udformningen og gennemførelsen af EU’s politik-

ker vedrørende Arktis, ligesom de dele af kongeriget, som ikke er en del af EU, har inte-

resse i at deltage i relevante EU-programmer i ønskelig og mulig udstrækning.

1195

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Regeringen støtter udbyggede samarbejdsrelationerne mellem Færøerne, Grønland og

EU. Kongeriget arbejder for, at EU sikres en relevant plads i Arktis, blandt andet som ob-

servatør i Arktisk Råd.

Vi har arbejdet for, at rådskonklusionerne reflekterer balancen mellem samarbejdet om

miljøet og den bæredygtige udvikling af regionen. Den sidste del bliver nogle gange

glemt, og vi har en interesse i at få fremhævet de lokale befolkninger og oprindelige folks

ret til bæredygtig udvikling af regionen. Den sidste del bliver nogle gange glemt, og vi har

en interesse i det.

Rasmus Nordqvist spurgte, om

man også havde haft en dialog med det grønlandske

landsstyre om rådskonklusionerne. Hvor tæt var samarbejdet?

Udenrigsministeren

svarede, at de havde fået en lang række input fra Grønland til den

arktiske strategi. I al beskedenhed havde de sat markante fingeraftryk. Rådskonklusio-

nerne var endnu ikke færdigforhandlede, så det var svært at sige, om Grønland ville blive

tilfreds. Der var en tæt dialog. Når han i en anden anledning skulle på besøg i Grønland

sidst på ugen, ville man også drøfte det.

1196

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

6. Myanmar



Rådskonklusioner

JOIN (2016) 0024

Rådsmøde 3477

–

bilag 2 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det var godt, at regeringen ville lægge vægt på at nævne

maltrakteringen af muslimske mindretal, men hvad forventer man, og hvad vil man gøre?

Situationen var ret prekær: På den ene side er man enormt positiv over for den nye

regering med Aung San Suu Kyi, og på den anden side ser man en ekstrem forfølgelse af

rohingaerne, som også fører til flygtningestrømme, fordi de slagtes på bestialsk vis.

Udenrigsministeren

svarede, at der var en diskussion om, hvorvidt man fortsat skal

nævne rohingaerne direkte i teksten. Det mener Danmark at man skal. Den nyvalgte re-

gering i Myanmar er modstander af det. Nogle lande overvejer at imødekomme den

holdning. Ministeren mente det var vigtigt at fortsætte kampen for, at rohingaerne får ret-

ten til at definere sig selv som folk. Det var et FN-vedtaget princip, at mindretal skal have

lov at definere sig som sådan.

Rasmus Nordqvist

fandt det positivt, at ministeren mener, det skal være en del af tek-

sten. Hvis ikke man lægger et pres, fortsætter den forfærdelige situation med klare men-

neskerettighedskrænkelser. En masse mennesker bliver jaget på flugt, og Australien vil

ikke tage imod dem.

Udenrigsministeren

sagde, at dansk udviklingsbistand til Myanmar var inkluderende og

arbejdede med at forbedre rohingaernes vilkår. Myanmars regering havde den 31. maj i

år etableret en særlig regeringskomité for stabilitet og udvikling, hvor Aung San Suu Kyi

stod i spidsen. Det havde regeringen tænkt sig at støtte op om, for det var det første reel-

le forsøg på at finde en løsning.

1197

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

7. Underskrivelse af EPA-aftale med AVS-lande i det østlige Afrika



Rådsbeslutning

KOM (2016) 0063, KOM (2016) 0064

Rådsmøde 3477

–

bilag 2 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (12)

–

bilag 129 (udvalgsmødereferat FO side 367,

forhandlingsoplæg forelagt 23/11-12)

EUU alm. del (072)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat FO side 358,

forhandlingsoplæg forelagt 7/2-08)

Udenrigsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det var nogle kontroversielle aftaler, der har været længe

undervejs. Man kunne frygte, at kravet om, at landene skal åbne deres markeder for

industriprodukter fra EU, vil smadre deres spirende industrier. Hvad forventer man, at der

vil ske for industrierne i de omfattede lande, når tolden bliver aftrappet? Og hvilke

følsomme varer skal spares for toldnedsættelse?

Udenrigsministeren

svarede, at det var en aftaleform, man også havde set tidligere,

hvor landene selv kan udpege særlig følsomme sektorer. Det var svært at sige, hvad

Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda mener er følsomt. Han mente, der var

rigelig dokumentation for, at når man åbner markeder

–

især når man gør det gradvis

som her over 15 år

–

skaber det vækst, bedre investeringsklima og flere arbejdspladser.

En lang række af de lande, der åbnede deres markeder omkring årtusindskiftet, har

oplevet større velstand og flere arbejdspladser. Regeringen ønsker at bruge muligheden

til at få flest mulige lande til at arbejde sammen med EU.

Nikolaj Villumsen

sagde, at man kunne håbe, at de fattige afrikanske lande ville klare

sig lige så godt som Kina, men det var der ikke meget der tydede på, da der ikke var tale

om særlig udviklede industrier. De kunne blive løbet over ende af EU’s

virksomheder.

Hvad byggede ministeren sin optimisme på? Hvad forventede man det ville få af konse-

kvenser for industrierne? Og hvilke områder undtager man for toldnedsættelser?

Udenrigsministeren

svarede, at man ikke skulle blive enige om, hvilke sektorer der var

særlig følsomme. Det var op til landene selv. Hvis den kenyanske gazellevirksomhed

Soul Rebels f.eks. udvidede sig til at blive Afrikas største skoproducent og fik afgørende

betydning for Kenyas økonomi, kunne Kenya sige, at den sektor skal beskyttes. EU hav-

de fraskrevet sig retten til nogensinde at gøre noget tilsvarende på landbrugsområdet,

herunder at bruge fødevarer som krisehjælp. Hvordan andre lande ville bruge deres sær-

lige beskyttelsesmuligheder, kunne han ikke sige noget om.

1198

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

EU’s

globale strategi



Præsentation på et kommende møde

Rådsmøde 3477

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 337 (udvalgsmødereferat side 448, senest

behandlet i EUU 14/1-16)

Udenrigsministeren:

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at nævne, at Udenrigsre-

præsentanten forud for Det Europæiske Råd den 28-29. juni 2016 forventes at præsente-

re sit bud på en strategi for EU’s fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik.

Udfordringerne tårner sig op omkring Europa og flere af dem

–

eksempelvis terror og eks-

tremisme samt migration

–

har en direkte effekt på europæiske borgere. Det er nødven-

digt, at vi i EU står sammen om at finde løsninger, så ingen lades i stikken, og alle bærer

deres

del af indsatsen. EU’s instrumenter skal spille

optimalt sammen på den mest effek-

tive måde, så vi udnytter ressourcerne. Kort sagt: Udfordringerne kalder på et stærkt, fæl-

les europæisk svar. Det skal den globale strategi bidrage til.

Forud for fremlæggelsen af strategien har der været en lang, åben proces med mulighed

for at spille ind i tænkningen. Udenrigsrepræsentanten har indhentet bidrag fra medlems-

landene, borgere, civilsamfund og tænketanke. Som nævnt tidligere afholdt vi fra dansk

side en

konference om EU’s engagement i Arktis i januar. Vi har også leveret konkrete

bidrag om forholdet til EU’s østlige partnere og EU’s engagement i Mali og Sahel.

I de løbende drøftelser om strategien har vi lagt vægt på, at EU’s fælles udenrigs-

og sik-

kerhedspolitik

støtter op om FN’s 2030-dagsorden

og implementeringen af verdensmåle-

ne. Vi har peget på, at der særlig skal være fokus på nærområderne. Og så har vi fra

dansk side lagt stor vægt på at få samspillet

–

og samtænkningen

– af EU’s mange ind-

satser og instrumenter styrket som en del af strategiprocessen.

En række lande har talt for en styrkelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og

jeg forventer derfor, at strategien vil pege i den retning. Hvis strategien senere udmøntes

i konkrete initiativer på det forsvarspolitiske område, vil Danmark på grund af forsvarsfor-

beholdet formentlig skulle stå uden for.

En ting, som vi dog har peget på inden for området, er behovet for at styrke samarbejdet

mellem EU og NATO. De udfordringer, vi står over for i dag, bliver stadig mere komplek-

se. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at vi sikrer, at EU og NATO koordinerer deres

indsatser bedre og arbejder endnu tættere sammen i det daglige.

Jeg ser frem til at modtage udenrigsrepræsentantens bud på en strategi. Senere skal vi

så drøfte strategien, og hvordan vi fremadrettet kan styrke den fælles udenrigs- og sik-

kerhedspolitik til vores allesammens bedste.

1199

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan ministeren så samspillet mellem Taksøerapporten,

den globale strategi og udenrigsministerens udviklingspolitiske udspil, der skulle

fremlægges på Bornholm. Det var rigtig mange tanker. Hvordan ville ministeren finde en

samklang mellem alle de her meget store og vigtige papirer? Angående FN’s 2030-mål

håbede han, at ministeren ville presse på for klimadagsordenen, især oven på sidste års

klimatopmøde. Det var vigtigt, at EU havde høje ambitioner, for det var EU, der skulle

drive det fremad.

Den fungerende formand

nævnte, at EU’s udenrigsrepræsentant,

Federica Mogherini,

havde gjort sig til talsmand for, at der skal være plads til politisk islam i Europa. Det troe-

de han at mange var uenige med hende i. Nu var hun sat i spidsen for at udarbejde en

strategi med fokus på antiradikalisering. Her var det væsentligt at vide, hvad der ligger i

begrebet politisk islam. Det Muslimske Broderskab var blandt den politiske islams frem-

meste fortalere, og de argumenterer for at slå jøder ihjel. Skulle der også være plads til

dem?

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at den globale strategi, Taksøerappor-

ten, regeringens udviklingspolitiske strategi og den udenrigs- og sikkerhedspolitiske stra-

tegi var mange tandhjul, der skulle ramme ind i hinanden. Når EU laver en global strategi,

skulle den også rumme mange andre lande og deres prioriteter. Derfor troede han, at den

danske udviklingspolitiske og den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi ville være me-

re klar end EU’s globale strategi. Sådan som danske input var blevet taget imod, ville det

komme til at pege i samme retning, nemlig i retning af, at der skal gøres en indsats for at

fremme FN’s 17 verdensmål.

Det krævede internationalt samarbejde at håndtere sikker-

hedsmæssige udfordringer og udnytte handelsmæssige og miljømæssige muligheder.

Med hensyn til klimadagsordenen var det i Danmarks interesse. Ministeren ville ikke løfte

sløret for den udviklingspolitiske strategi, han ville præsentere på folkemødet på Born-

holm den følgende lørdag, men han mente nok, at man ville blive beroliget, hvis man var

nervøs for, om klimaet ville blive husket.

Den fungerende formand

spurgte om, hvad man vil sige om antiradikalisering i forbin-

delse med EU’s globale strategi og politisk Islam.

Udenrigsministeren

svarede, at det var svært præcis at vide, hvad der ville stå i strate-

gien, som endnu ikke var offentliggjort, så han ville nøjes med at sige, hvad han selv

mente: Det var vigtigt at fortsætte med at bekæmpe radikalisering og politisk islamisme.

Konsekvenserne ser man for øjeblikket. De har ingen respekt for mindretal eller egen

befolkning. Men der var nogle nuancer. F.eks. var der i Tunesien et muslimsk parti, der

vandt et parlamentsvalg, men respekterede de demokratiske spilleregler, da de tabte det

næste. Partier må gerne tilkendegive, hvilken religion de bygger på. Det væsentlige er, at

man holder fast i de politiske spilleregler, og det har man set at en række af de islamisti-

ske partier ikke gjorde.

Rasmus Nordqvist

håbede, at regeringen som noget helt nyt ville gøre ham glad på kli-

maets vegne.

1200

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

9. Georgien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3477

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren:

På dagsordenen for rådsmødet er også spørgsmålet om EU-

Georgien-forholdet, foranlediget af drøftelser i RIA-rådsregi om tildelingen af visumfrihed

til Georgien. Visumspørgsmålet blev senest behandlet i Europaudvalget den 3. juni forud

for RIA-rådsmødet den 9.-10. juni, hvor visumfrihed til Georgien, Ukraine, Kosovo og Tyr-

kiet var på dagsorden.

Drøftelsen på rådsmødet ventes at vedrøre de udenrigspolitiske aspekter af sagen, her-

under forholdet mellem EU og Georgien. Georgien indgår i EU’s Østlige Partnerskab,

er blandt de partnerlande, der er længst fremme i gennemførelsen af reformer. I 2012

blev visumliberaliseringsdialogen indledt med Georgien. Flere medlemslande har udtrykt

bekymring for, om tildelingen af visumfrihed til Georgien risikerer at trække i langdrag,

selv om Georgien ifølge EU-Kommissionen opfylder samtlige kriterier herfor.

Fra dansk side støtter vi tildeling af visumfrihed til Georgien. Men den migrationssituation,

som EU i øjeblikket befinder sig i, gør, at vi også fra dansk side finder det nødvendigt at

sammenkoble beslutningen med den endelige vedtagelse og ikrafttrædelse af ændringen

af suspensionsmekanismen. Jeg skal ikke gå ind i den tekniske side af sagen, der henhø-

rer under integrationsministeren. Men jeg vil gerne nævne, at vi fra dansk side arbejder

for en hurtig vedtagelse af den reviderede suspensionsmekanisme. Vi finder fra dansk

side, at visumfrihed til Georgien bør fremmes og ikke forsinkes unødigt.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der i forbindelse med frokosten vil være en drøftelse af

Mellemøsten i lyset af det franske initiativ om fredsprocessen.

10. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

1201

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

11. Siden sidst: åbning af frihandelsforhandlinger med Indonesien

Udenrigsministeren:

Rådet forventes snart at give grønt lys for, at Kommissionen åbner

forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale.

Forhandlingerne finder sted på grundlag af forhandlingsdirektiverne for ASEAN fra 2007,

der blev udvidet til også at omfatte investeringsbeskyttelse i 2013. I overensstemmelse

med Kommissionens ”Trade for All”-strategi

er det hensigten også at inddrage antikorrup-

tion i forhandlingerne.

Siden 2009 har EU indledt forhandlinger med en række individuelle ASEAN-lande. Aftaler

med Singapore og Vietnam er færdigforhandlede. Og forhandlinger med Filippinerne er

netop gået i gang. Nu kommer så Indonesien. Indonesien er en vigtig økonomi i ASEAN.

Derfor ser jeg også gode muligheder for dansk erhvervsliv i en sådan frihandelsaftaleafta-

le.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det netop var investeringsdelen, ISDS-mekanismen, som er

kontroversiel i TTIP-aftalen. Han gik ud fra, at det var en lignende aftale her. Hvordan

havde processen været i Folketinget

–

havde man fået mandat til at inddrage en

investeringsdel i aftalen?

Udenrigsministeren

bekræftede, at der ville komme en investeringsdel ind i aftalen med

Indonesien. Man går fra den gamle ISDS-model til Investment Court System, som man

også havde foreslået i forbindelse med TTIP. Hvis man mente, det var et fremskridt at gå

fra ISDS til ICS, burde man heppe på, at TTIP snart bliver færdigforhandlet. Det ville

knæsætte princippet om ICS som måden at afgøre investeringstvister mellem lande.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen og Kommissionen og Rådet kun gik ind for

ICS, hvis det kommer igennem i TTIP. Han havde forstået på kommissær Cecilia Malm-

ström, at det ikke bare handlede om TTIP, men om al frihandel og investorbeskyttelse.

Hvorfor prøvede man ikke at få det implementeret i de aftaler, man havde i forvejen? Den

var ikke oppe at vende i forbindelse med CETA eller nu med Indonesien? Hvis Kommis-

særen mente, at den model var fremtiden, hvorfor ventede man så med at bruge den?

Nikolaj Villumsen

var på ingen måde tilhænger af ICS. Som mange andre i Europa men-

te han, det var gammel vin på nye flasker. I samlenotatet stod der ikke noget om Indone-

sien

–

var der indhentet mandat til investeringsdelen, eller ville ministeren komme tilbage

til Europaudvalget efter det?

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at ICS ikke kun er noget, hvis det

kommer med i TTIP-aftalen, men hvis det kommer med der, så knæsætter man ICS som

tvistbilæggelsesordning, og han mente, det var et bedre system. Der er en anden vægt

bag TTIP, fordi det er en aftale mellem verdens to største handelsblokke. Det ville gøre

det meget nemmere at få ICS gennemført i andre aftaler. Men man venter ikke bare på

1202

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

TTIP. I CETA-aftalen med Canada drøfter man også, om ikke ISDS skal erstattes af ICS,

og der bliver også lagt et ICS-modul ind. Men andre lande er skeptiske, indtil USA er gået

med til det.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at ICS ikke var på dagsordenen, fordi Indonesien

ikke var på dagsordenen. Han nævnte det bare under orienteringen, fordi man regner

med at påbegynde det. Den daværende regering forelagde i 2007 de oprindelige forhand-

lingsdirektiver om frihandelsforhandlinger med ASEAN, og i 2013 blev den daværende

regering involveret, da man udvidede direktiverne til også at omfatte investeringsbeskyt-

telse. Det blev også forelagt til orientering. Regeringen ville komme tilbage, hvis der skete

noget, der krævede et mere omfattende mandat.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var positivt med en orientering om Indonesien. Han var

dog forundret over, at man kan indføre en investeringsdel i en aftale, uden at det bliver

set som en stor ændring af den. Der blev givet mandat i 2007, men det blev ikke fornyet i

2013, da man lavede en investeringsbeskyttelsesmekanisme. Ville regeringen komme

tilbage og bede om endeligt mandat, før man siger ja til aftalen? ICS-modellen er blevet

fremlagt fra Kommissionen, som om den var indlysende fantastisk. Da man talte om den i

efteråret i forbindelse med CETA, havde man sagt, man ville lukke aftalen. Hvor langt var

man med det nu? Hvorfor var de andre lande skeptiske over for ICS?

Udenrigsministeren

sagde, at med hensyn til Canada var der blevet lavet en udskiftning

fra ISDS til ICS. Han var ikke sikker på, at han og Nikolaj Villumsen var uenige. TTIP er

en god anledning til at slå ICS fast som måden at lave investeringsbeskyttelse på, fordi

mange lande skæver til disse forhandlinger, som derfor sætter en standard. Man burde

gribe den mulighed for at sætte standarder for frihandelsaftaler.

Ministeren korrigerede sig selv: Der blev ikke givet mandat i 2007, forhandlingsdirektiver-

ne blev forelagt til orientering. I 2013, da direktiverne blev udvidet til også at handle om

investeringsbeskyttelse, blev det også forelagt til orientering. Den almindelige procedure

var blevet fulgt.

1203

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3478 (almindelige anliggender) den 24. juni 2016

Udenrigsministeren

ville alene gennemgå et punkt, som er af særlig interesse vedrø-

rende forberedelse af Det Europæiske Råd i juni. De øvrige punkter på dagsordenen

kunne man selvfølgelig drøfte, hvis udvalget ønskede det.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2016 (udkast til

konklusioner)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3478 - alm. anl. (2016-17)

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Det Europæiske Råd 28-29/6-16 (2016-17)

–

bilag 2 (udkast til retningslinjer

for konklusioner)

Det Europæiske Råd 28-29/6-16 (2016-17)

–

bilag 1 (Rådssekretariatets

udkast til kommenteret dagsorden for møde i Det Europæiske Råd 28.-29.

juni 2016)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

På vores møde den 24. juni forventer jeg at der vil være en første

drøftelse af udkastet til konklusioner. Udkastet foreligger endnu ikke, men det står dog

allerede nu klart, at der er lagt op til en meget bred dagsorden for topmødet.

Topmødet finder sted i Luxembourg kort tid efter den britiske folkeafstemning den 23.

juni. Jeg risikerer at stå i den situation, at der ikke er et endeligt resultat af afstemningen,

når jeg stiger på flyveren. Så vi bliver nødt til at agere med stor fingerspidsfornemmelse.

Men under alle omstændigheder ventes den britiske premierminister at orientere om ud-

faldet, og det kan ikke udelukkes, at sagen vil komme til at dominere drøftelserne.

Herudover forventes flygtninge- og migrationskrisen endnu engang at blive et hoved-

punkt. Om end antallet af flygtninge, der krydser grænserne til Europa, er faldet markant

siden lukningen af Vestbalkanruten og indgåelsen af EU-Tyrkiet-aftalen, er vi ikke kom-

met i mål endnu.

Fokus for drøftelsen ventes denne gang særlig at være på implementeringen af EU-

Tyrkiet-aftalen, situationen i det centrale Middelhav og de eksterne aspekter af migration.

I den forbindelse ventes Det Europæiske Råd at drøfte rammerne for et tættere samar-

bejde med tredjelande med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse af 7. juni.

Det forventes, at Det Europæiske Råd vil tilslutte sig, at der arbejdes målrettet på at indgå

samarbejdsaftaler med en række oprindelses- og transitlande, som gør migration til en

topprioritet i samarbejdet. Det ventes, at der bl.a. bliver lagt vægt på, at medlemsstater

med særlig udviklede bilaterale forhold til tredjelande involveres aktivt, og at der sikres

passende koordination af processen, hvilket er i overensstemmelse med de danske tan-

ker om til etablering af

”shared interest groups”

for særligt berørte lande. Aftalerne skal

skabe hurtige resultater med henblik på at undgå irregulær migration og sikre tilbagesen-

1204

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

delse af irregulære migranter gennem skabelse af effektive incitamenter

–

både positive

og negative

–

for de relevante lande.

Endvidere forventes Det Europæiske Råd at vedtage konklusioner om job, vækst og in-

vesteringer. Der er umiddelbart lagt op til konklusioner, der først og fremmest fokuserer

på, hvordan vi kan uddybe det indre marked, det digitale indre marked og kapitalmar-

kedsunionen. Det synes jeg er positivt.

Herudover forventes det, at der bliver vedtaget konklusioner om videreudviklingen af den

økonomiske og monetære union, evaluering af den Europæiske Fond for Strategiske In-

vesteringer (EFSI) og om arbejdet med en styrket indsats mod skatteunddragelse. Ende-

lig ventes Det Europæiske Råd at tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger og dermed

afslutte det europæiske semester for 2016.

Hertil,

Eksterne relationer er også sat på dagsordenen for Det Europæiske Råds møde. Her for-

ventes særligt en drøftelse af EU-NATO-samarbejdet i lyset af det kommende NATO-

topmøde i Warszawa den 8.

–

9. juli 2016. Endvidere forventes udenrigsrepræsentanten

at præsentere sit bud på en ny strategi for EU’s udenrigs-

og sikkerhedspolitik. Afhængigt

af udviklingen de kommende uger vil der endvidere kunne blive drøftet andre udenrigspo-

litiske forhold.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvilke lande man ville samarbejde om at forhindre migration

med?

Rasmus Nordqvist

spurgte til Donald Tusks udmelding om genindhentning af mandat på

TTIP. Ville det komme op på DER, eller var det bare pressestunt?

Udenrigsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at der ikke var truffet beslutninger om

indgåelse af partnerskab om migration endnu. Kommissionen foreslår i sin meddelelse

samarbejde med Niger, Nigeria, Senegal, Mali og Etiopien. Endvidere var der et samar-

bejde med Tunesien og Libyen, man håbede at intensivere. Det var ikke en udtømmende

liste. De danske prioriteter ville f.eks. være Afghanistan og Iran. Det kom an på, hvor man

oplever illegal migration fra. Og det afhænger af, om man lever op til flygtningekriterierne

og er individuelt personligt forfulgt eller flygtet pga. krig og konflikt i sit land. Dem, man

taler om, var blevet vurderet og havde ikke legalt ophold i Danmark. Der var vedtaget en

overordnet linje blandt verdens lande om, at man skal hjemtage sine egne borgere. Det

bliver bare ikke gennemført, derfor må man presse på for det.

Det kunne ikke afvises, at Juncker ville nævne TTIP. Han vidste ikke, hvad Donald Tusk

skulle have sagt, for det var ikke ham, der forhandlede. Det var en vigtig fase, og Kom-

missionen ville nok benytte lejligheden til at gøre status for forhandlingerne. Man havde

klart sagt, at man støttede dem ud fra det mandat, der var givet til en bred og ambitiøs

aftale, der sikrer forbrugerrettigheder og miljøstandarder, og hvis den kunne leve op til det

mandat, forventede han, at der ville blive indgået en aftale i år.

1205

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Rasmus Nordqvist

beklagede, at han havde sagt det forkerte navn, det var selvfølgelig

Juncker. Han var heller ikke i tvivl om regeringens position, det var bare en interessant

udtalelse, fordi Juncker åbenbart var usikker på, om EU-landene støttede mandatet.

Udenrigsministeren

vurderede klart, at der var bred opbakning bag TTIP-

forhandlingerne. På nogle punkter var dele af Parlamentet og befolkningen bekymrede

for, om aftalen ville leve op til mandatet, det ville han ikke fornægte. Han gentog, at det

mandat, der var givet fra dansk side, gik på en frihandelsaftale, der lever op til forbruger-

beskyttelse, høje miljøstandarder, sikrer at borgerne frit og trygt kan købe på tværs af

Atlanten, og kan give et økonomisk boost og måske mest af alt sætte en standard for fri-

handelsaftaler, hvor landene fortsat har ret til at regulere på egne markeder.

1206

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

2. Det europæiske semester 2016



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0325

Rådsmøde 3478 - alm. anl. (2016-17)

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2016) 0325 (2016-17)

–

samrådsspørgsmål A

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Lovgivningsmæssig programmering forud for Kommissionens præsentation af

hensigtserklæringen



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0216

Rådsmøde 3478 - alm. anl. (2016-17)

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Transparens og åbenhed



Udveksling af synspunkter

KOM (2015) 0216

Rådsmøde 3478 - alm. anl. (2016-17)

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Udg.

5. Bedre regulering/konsekvensanalyser i Rådet



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0216

Rådsmøde 3478 - alm. anl. (2016-17)

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punktet var udgået.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1207

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Punkt 6. Schengenteknikaliteten og mandater i Europaudvalget (EU-konsulentens

note)

EU-note (15)

–

E 45 (EU-note af 14/4-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 616 (fortroligt) (side 819, senest behandlet i EUU

19/4-16)

Punktet blev behandlet for lukkede døre

1208

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3479 (landbrug og fiskeri) den 27.-28. juni 2016

Miljø- og fødevareministeren

fremlagde alle punkterne til orientering.

1. Markedssituationen for landbrugsvarer



Orientering fra Kommissionen

Rådsmøde 3479

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 697 (udvalgsmødereferat side 893, senest

behandlet i EUU 13/5-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt er markedssituationen for landbrugsva-

rer, hvor der vil være en status fra Kommissionen. Desværre ser det ud til, at der fortsat

er pres på mælkeprisen. På svinekød har der derimod været stigende priser i de sidste

uger.

Forventningen er, at der på rådsmødet vil være et stort pres fra mange medlemslande for

yderligere markedstiltag for mælk. Det er en meget svær markedssituation, men det vigti-

ge er, at vi ikke vender tilbage til mælkekvoterne, som blev afskaffet i 2015. Der er allere-

de givet mulighed for frivillig udbudsstyring. Det er svært at se markedstiltag for mælk,

som med et slag kan forbedre markedssituationen væsentligt. Intervention og privat op-

lagring er kun et midlertidigt sikkerhedsnet, som allerede er aktiveret. I forhold til interven-

tion af skummetmælkspulver har Kommissionen foreslået igen at øge den mængde, der

kan opkøbes til fast pris. Det kan vi støtte. Det har mest symbolsk værdi.

Grundlæggende er vi nødt til at satse på det lange seje træk med fokus på bedre efter-

spørgsel i og åbninger på tredjelandes markeder, fokus på nye kvalitetsprodukter samt

udvikling.

1210

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

2. Forenkling af den fælles landbrugspolitik



Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3479

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 697 (udvalgsmødereferat side 897, senest

behandlet i EUU 13/5-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Kommissionen på rådsmødet forventes at præsentere en

række forslag til forenkling af grønning. Det sker som ændringer af de eksisterende gen-

nemførelsesbestemmelser. Det er på basis af medlemsstaternes bidrag tilbage fra for-

året 2015 og en offentlig høring her i foråret 2016. Hovedfokus for de danske forenklings-

forslag har været at mindske krav til administration, kontrol og sanktioner. Fra dansk side

vil vi opfordre Kommissionen til at være meget mere ambitiøse og også gerne se på selve

basisforordningerne og ikke kun gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer.

1211

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

3. Fødevareforsyningskæden

–

task force for landbrugsmarkederne



Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3479

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 3 drejer sig om Kommissionens task force for

landbrugsmarkederne. Task forcen blev nedsat i starten af året. Formålet er at få afdæk-

ket problemer på landbrugsmarkederne og pege på eventuelle tiltag til afhjælpning af

problemerne. Der forventes at blive fremlagt en rapport fra task forcen i efteråret. Fra

dansk side lægger vi vægt på, at det indre marked respekteres, samt at der tages hensyn

til allerede eksisterende strukturer, herunder særlig andelsvirksomheder.

1212

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

4. Bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1006/2008



Generel indstilling

KOM (2015) 0636

Rådsmøde 3479

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 697 (udvalgsmødereferat side 898, senest

behandlet i EUU 13/5-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 4 er forslaget om eksternt fiskeri, som blev forelagt

i maj, så der vil jeg henvise til samlenotatet.

1213

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

5. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende

høring om fiskerimulighederne for 2017 under den fælles fiskeripolitik



Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3479

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3397

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde landbrug og

fiskeri 16/6-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 5 er den såkaldte politikerklæring om fiskerimulig-

hederne for 2017. Regeringen er positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for

vedtagelsen af fiskerimuligheder, herunder målsætningen om at nå maksimalt bæredyg-

tigt udbytte (MSY-mål) i overensstemmelse med grundforordningen.

Fiskerimulighederne skal tilpasses, når en ny forvaltningsmodel med udsmidsforbuddet

indføres. Vi vil fra dansk side arbejde for, at Rådet i en overgangsperiode kan fastsætte

en fuld kvotetilskrivning, der passer til fiskerimønsteret, indtil den videnskabelige rådgiv-

ning er på plads.

Christian Poll

spurgte, hvad årsagen var, til at Kommissionen forventes at foreslå, at

man kun i tilfælde, hvor opnåelse af MSY-niveau i 2017 vil have alvorlige konsekvenser

for den sociale og økonomiske bæredygtighed, kan opnåelse af niveauet blive udskudt til

senere år. Burde man ikke indføre det så hurtigt som muligt?

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at MSY skal indfases gradvist, jævnfør den

oprindelige aftale.

1214

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

6. Implementeringsplan for at fremme tilgængeligheden af lavrisiko

plantebeskyttelsesmidler samt accelerere implementeringen af integreret

plantebeskyttelse (IPM) i EU’s medlemsstater



Præsentation

Rådsmøde 3479

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3479

–

bilag 2 (notat om høringssvar vedr. rådsmøde landbrug

og fiskeri 26-27/6-16 - pkt. 6)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 6 er en ekspertrapport om lavrisiko plantebeskyt-

telsesmidler og integreret plantebeskyttelse. Vi støtter fokus på emnet, der kan være til

fordel for både landmænd og miljø.

1215

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

7. Rådskonklusioner om bekæmpelse af fødevaretab og madspild



Vedtagelse

Rådsmøde 3479

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 7 er rådskonklusioner om fødevaretab og

madspild. Det er igen et emne, hvor det er godt med yderligere tiltag af hensyn til klima,

miljø, ressourcer og af økonomiske årsager. Der er både brug for fælles målemetoder og

definitioner, men også behov for, at Kommissionen overvejer konkrete forslag i hele fø-

devarekæden for at mindske madspild. Det kan for eksempel være at se på anvendelsen

af datomærkning samt mulighederne for at uddele fødevarer til socialt udsatte. Der er

mange gode danske eksempler. Det er emne, som favner meget bredt med afsæt i både

cirkulær økonomi og FN’s bæredygtighedsmål.

Christian Poll

bad ministeren

primærproduktion handlede om.

uddybe,

hvad

værdisætning

biomasse

Den fungerende formand

spurgte til datotyranniet: Flere og flere produkter skal have en

bedst før-dato. Hvilke varegrupper vil blive undtaget fra de bestemmelser? Der må være

en grænse. Man risikerer at købe gamle fødevarer i butikkerne, hvis ikke man kan se,

hvornår de er produceret.

Miljø- og fødevareministeren

ville vende tilbage med et skriftligt svar til Christian Poll.

Til den fungerende formand sagde han, at der var en balance mellem fødevaresikkerhed

og madspild. Der ville fortsat være datomærkning. Regeringen havde et ønske om at

lempe på nogle områder for at kunne bruge produkter i den cirkulære økonomi.

Kommissionen havde haft nogle holdninger, regeringen ikke var enig i. Noget af den

nuværende lovgivning hindrer, at man kan bruge varer i Danmark. Men der var ingen tvivl

om, at de danske regler ville forhindre, at danske forbrugere kommer til at spise for

gammel mad.

1216

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion

og mærkning af økologiske produkter



Status fra formandskabet

KOM (2014) 0180

Rådsmøde 3479

–

bilag 1 (samlenotat side 31)

EU-note (13)

–

E 20 (EU-note af 2/4-14 om forslag til nye regler for økologisk

produktion)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3397 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 2 (skriftlig

forelæggelse af rådsmøde landbrug og fiskeri 16/6-16)

EUU alm. del (142)

–

bilag 27 (udvalgsmødereferat side 882 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 8/5-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 8 er nu kun en status for forhandlingerne om øko-

logiforslaget. Formandskabet har presset meget på for at finde et kompromis i forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet og Kommissionen. Men det kan ikke nås inden 1. juli.

Med hensyn til spørgsmålet om særlige grænseværdier for pesticidrester i økologiske

fødevarer har der heldigvis både i Rådet og Europa-Parlamentet været opbakning til at

afvise Kommissionens forslag. Kommissionen presser dog fortsat på for at få indført en

form for grænseværdier.

Med hensyn til kontrol af økologisk produktion ser det ud til, at kompromisteksten ligger

sådan, at vi i Danmark kan opretholde den årlige fysiske kontrol, men at det kun bliver

obligatorisk minimum hver 30. måned. Derudover er det vigtigt, at der ikke indføres en

særlig økologikontrol i detailleddet.

Med hensyn til import er der sket en lille forbedring i forhandlingerne, så der gives en be-

grænset mulighed for dispensation fra kravet om fuld overholdelse af EU’s økologiregler.

Alt i alt bevæger forhandlingerne sig i den rigtige retning, men det er fortsat ikke et godt

kompromis. Vi vil være konstruktivt med i forhandlingerne, og det er vigtigt, at vi modar-

bejder de særlige grænseværdier, som vil være meget problematiske. Der er også mange

andre mere tekniske emner i forhandlingerne, hvor vores overordnede tilgang er, at det

ikke skal gøres sværere at være økolog i Danmark.

Christian Poll

bad ministeren sige, hvordan økologikontrollen ville blive øget.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at tanken ikke var at øge økologikontrollen.

1217

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Udg.

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for

at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og

foderstoffer på deres område



Udveksling af synspunkter

KOM (2015) 0177

Rådsmøde 3479

–

bilag 1 (samlenotat side 47)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3402

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde landbrug og

fiskeri 13/7-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 9 om forslaget om GMO fødevarer og

foder kom ikke på dagsordenen.

1218

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

10.

Rådskonklusioner om evalueringer relateret til EU’s handlingsplan om god

regeringsførelse, samfundsforvaltning og handel på skovbrugsområdet

(FLEGT-handlingsplanen) og dertil knyttede forordninger



Vedtagelse

Rådsmøde 3479

–

bilag 1 (samlenotat side 54)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 490 (udvalgsmødereferat side 688,

Revisionsrettens særberetning senest behandlet i EUU 11/3-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 10 er rådskonklusioner om evalueringer relateret til

EU’s handlingsplan fra 2003 om god regeringsførelse, samfundsforvaltning og handel på

skovbrugsområdet (FLEGT). Det ligger i forlængelse af de rådskonklusioner, som blev

forelagt tilbage i marts om Revisionsrettens særberetning. Formålet med rådskonklusio-

nerne er at give Kommissionen retning på, hvordan medlemsstaterne ønsker at følge op

på en netop

gennemført evaluering af EU’s tømmerforordning og en større evaluering af

den samlede FLEGT-handlingsplan.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1219

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 16.-17. juni 2016: Rådskonklusioner om reformulering af

fødevarer



Vedtagelse

Forelæggelse ved miljø- og fødevareministeren

Rådsmøde 3474

–

bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Jeg har også et enkelt punkt på rådsmødet den 16. - 17.

juni, og det er rådskonklusioner om reformulering af fødevarer. Punktet forelægges til

orientering.

Reformulering af fødevarer drejer sig om gradvis at reducere indholdet af salt, fedt og

sukker for at give fødevarer en bedre ernæringsprofil. Rådskonklusionerne har til hensigt

at sikre fremdrift i arbejdet med reformulering af fødevarer. Så produkternes sammen-

sætning, med afsæt i frivillige aftaler og involvering af alle parter, gradvis ændres i en

sundere retning. Fra dansk side kan vi støtte udkastet.

1220

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3476 (miljø) den 20. juni 2016

Miljø- og fødevareministeren

gennemgik miljødelen af rådsmødet den 20. juni 2016,

hvor der var tre punkter til orientering. Derudover forelagde han forordningen for kviksølv

til forhandlingsoplæg.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

gennemgik de to klimasager på dagsordenen

for miljørådsmødet den 20. juni 2016. De omhandlede henholdsvis kvotehandelsdirektivet

og ratifikationen af Parisaftalen. Begge sager forelægges til orientering. Jeg kan i øvrigt

henvise til det fremsendte samlenotat

1. Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende

stoffer



Status

KOM (2013) 0920

Rådsmøde 3476

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 294 (udvalgsmødereferat side 353, senest

behandlet i EUU 11/12-15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 281 (udvalgsmødereferat side 291 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 27/11-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt på dagsordenen for miljørådsmødet er

NEC-direktivet om luftforurening, hvor formandskabet vil orientere Rådet om status for

forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Christian Poll

spurgte, hvordan det kunne være en begrundelse for, at metan ikke er med i

NEC-direktivet, at man ikke i øjeblikket havde virkemidler til at gøre det? Det skal jo netop

udvikles ved indførelsen af regulering på området.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at der lå en regning i milliardklassen årligt, hvis det

skulle blive tilfældet, og det havde Danmark ingen interesse i.

1221

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

2. Handlingsplan for cirkulær økonomi



Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2015) 0614

Rådsmøde 3476

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

KOM (2015) 0614

–

bilag 6 (kopi af MOF alm. del - svar på spm. 424 om en

redegørelse for sammenhængen mellem bioøkonomi og en ændring af

gødningsdirektivet)

KOM (2015) 0614

–

bilag 5 (kopi af MOF alm. del - svar på spm. 344 om

kommentar til henvendelse af 7/1-16 fra Dansk Affaldsforening)

KOM (2015) 0614

–

bilag 4 (kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423 om

oversendelse af et notat om Kommissionens tanker omkring ”green claims”)

KOM (2015) 0614

–

bilag 3 (kopi af MOF alm. del - bilag 192 vedr.

dokumenter ifm. Dansk Affaldsforenings foretræde i Miljø og

Fødevareudvalget 21/1-16)

KOM (2015) 0614

–

bilag 1 (kopi af MOF alm. del - bilag 153 vedr.

pressemeddelelse fra Plastindustrien: Ny cirkulær økonomiplan sætter

udfordrende mål for genanvendelse af plast)

EU-note (15)

–

E 17 (EU-note af 10/12-15 om pakken om cirkulær økonomi)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 461 (udvalgsmødereferat side 579, senest

behandlet i EUU 26/2-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Det andet punkt på dagsordenen er Kommissionens

handlingsplan for cirkulær økonomi, hvor der skal vedtages rådskonklusioner. I december

sidste år fremlagde Kommissionen sin cirkulær økonomi-pakke, som består af to elemen-

ter. Det ene element er en lovgivningspakke med forslag til revision og opstramning af

seks affaldsdirektiver. Det andet element er Kommissionens handlingsplan for cirkulær

økonomi. Det er denne handlingsplan, som vi skal vedtage rådskonklusioner om på

rådsmødet.

Handlingsplanen indeholder en lang række kommende initiativer, som Kommissionen vil

tage frem mod 2020 for at fremme cirkulær økonomi i EU. Initiativerne knytter sig til hele

cirklen i den cirkulære økonomi, dvs. design, produktion, forbrug, affald og sekundære

råmaterialer. Samtidig indeholder handlingsplanen også initiativer på en række prioritere-

de områder.

Rådskonklusionerne reflekterer i høj grad danske prioriteter. For det første støtter et sam-

let Råd op om handlingsplanen, og medlemsstaterne vil arbejde for dens implementering.

For det andet understreger Rådet behovet for en mere effektiv og smart ressource- og

affaldshåndtering, hvor affaldshierarkiet efterleves. Jeg vil derudover gerne fremhæve fire

konkrete områder, hvor rådskonklusionerne i høj grad indeholder danske prioriteter.

1222

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

For det første behovet for en sammenhængende og effektiv produktpolitik, som under-

støtter en cirkulær økonomi

–

herunder ikke mindst behovet for at anvende eco-

designdirektivet til formålet.

For det andet skal den cirkulære økonomi tage højde for skadelige kemikalier.

For det tredje skal der i 2017 udvikles en EU strategi for plastik, som omfatter marint af-

fald, ecodesign og mikroplast.

Og for det fjerde skal Kommissionen revidere sin strategi for bio-økonomi

Regeringen kan således støtte rådskonklusionerne. Og jeg synes der er grund til at glæ-

de sig over, at vi med handlingsplanen og rådskonklusionerne nu får sat retning for EU’s

arbejde med cirkulær økonomi frem mod 2020.

Christian Poll

spurgte, hvordan man ville indarbejde cirkulær økonomi i REACH-

samarbejdet? Og skal cirkulær økonomi kun være til gavn for de nuværende danske arbejds-

pladser, eller var regeringen indstillet på at omstille erhvervslivet til cirkulær økonomi, sådan

at nogle funktioner skal omlægges?

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at REACH ville blive revideret i 2017. Regeringen

mente, at cirkulær økonomi kan være med til at omstille dansk erhvervsliv løbende, akkurat

som det har gjort igennem mange år. Derfor er Danmark også førende inden for miljøteknolo-

gi, affaldssortering, spildevand og lignede.

1223

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

3. Ulovlig handel med vilde dyr og planter



Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2016) 0087

Rådsmøde 3476

–

bilag 1 (samlenotat side 37)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Det tredje og sidste punkt på rådsmødedagsordenen er

vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende ulovlig handel med vilde dyr og planter.

Ulovlig handel med vilde dyr og planter er på verdensplan blandt de mest profitable orga-

niserede kriminelle aktiviteter. Det er ikke blot en naturmæssig katastrofe, men også en

anselig økonomisk- og sikkerhedsmæssig udfordring.

Kommissionen fremlagde i starten af året en handlingsplan for en styrket indsats på om-

rådet. Og formandskabet lægger nu op til, at vi på Rådsmødet vedtager konklusioner om

handlingsplanen.

Handlingsplanen og rådskonklusionerne fokuserer på tre helt centrale områder:

Først og fremmest er det vigtigt, at forhindre organiseret ulovlig handel

med vilde dyr og planter, og få adresseret årsagerne.

Vi skal dernæst sørge for at implementere og håndhæve den eksisterende

lovgivning, så vi kan adressere problemet mere effektivt.

Og endeligt skal vi styrke det globale samarbejde mellem oprindelses-, af-

tager- og transitlande.

Regeringen kan støtte handlingsplanen og rådskonklusionerne.

Den fungerende formand

nævnte, at nogle medlemslande ønskede, at det stadig skulle

være muligt at eksportere lovligt tilvejebragt elfenben. Hvordan tilvejebringer man elfen-

ben lovligt? Og hvad var retsvirkningen af den konklusion, der ville blive truffet? Binder

den også de lande, der gerne vil eksportere lovligt elfenben? Det var vigtigt at stoppe

handelen fuldstændigt.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at det forventes, at der vil blive effektueret et

forbud mod eksport af hele elefantstødtænder eller dele af elefantstødtænder, som er

indført til medlemslandene før 1977. Reeksport af stødtænder, som importeret som jagt-

trofæer efter 1977 er allerede forbudt. Danmark har hidtil tilladt eksport af denne type el-

fenben, hvis formål har været af privat karakter. Der forventes også en begrænsning in-

ternt i EU af handel med råt og forarbejdet elfenben. Elfenben, der er forarbejdet før

1947, forventes dog stadig at kunne handles internt i EU.

1224

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

4. Forordning om kviksølv (Minamatakonventionen)



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0039

Rådsmøde 3476

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Afslutningsvist ønsker jeg at forelægge forordningen om

kviksølv til forhandlingsoplæg.

Kommissionen har fremsendt forslag til en ny forordning om kviksølv. Forslaget er en del

Kommissionens samlede pakke til ratificering og gennemførelse af FN’s Minamatakon-

vention om kviksølv, som blev vedtaget i oktober 2013.

Kviksølv er en farlig miljøgift. Det kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og

miljø, og Danmark var derfor et af de lande, der pressede på i forhandlingerne af Mina-

matakonventionen. Vi har siden fulgt op i EU for at få en hurtig implementering og ratifice-

ringen. Det er derfor også godt, at Kommissionen nu har fremlagt et forslag til implemen-

tering, og at vi er nået så langt i forhandlingerne, at jeg vil bede om et forhandlingsoplæg.

Det er min forventning, at vi kan nå til enighed i rådet inden for de nærmeste par måne-

der.

Kommissionens forslag omfatter regulering af kviksølv i hele stoffets livscyklus. Det vil

sige fra udvinding og anvendelse, til emissioner og affaldsbehandling. Det omfatter såle-

des regulering af import af kviksølv, eksport af kviksølvholdige produkter, brug af kviksølv

i visse fremstillingsprocesser, brug af kviksølv i nye produkter og processer, anvendelsen

i små guldminer, tandfyldningsamalgam samt håndteringen af kviksølvaffald.

Regeringen støtter Kommissionens forslag og støtter en ambitiøs EU-implementering af

konventionens bestemmelser. I Danmark har vi generelt et skærpet regelsæt på området.

Overordnet gælder det derfor om at få EU op på vores beskyttelsesniveau. Og det flugter

fint med Kommissionens forslag. I forhandlingerne lægger vi særlig vægt på, at forslaget

udelukkende fremsættes med hjemmel i Traktatens miljøartikel. Vi lægger desuden sær-

lig vægt på, at der bliver indført en ambitiøs tilgang i forhold til regulering af amalgam i

tandfyldninger, og på at kviksølv udelukkende må opbevares i stabiliseret form. Endeligt

arbejder vi for, at rapporteringsforpligtelsen ikke medfører ekstra administrative byrder.

Den fungerende formand

sagde, at Liberal Alliance på forhånd havde sagt, at de ikke kunne

støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslisten som udgangspunkt var positivt indstillet over for for-

handlingsoplægget. Kunne Danmark stille endnu skrappere krav, end der er lagt op til? Hvilke

former for mindre justeringer handlede de delegerede retsakter om?

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at Danmark fortsat kan have særregler. Regeringen

støttede beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, hvis der var tale om ikkesubstanti-

elle ændringer. Forslaget giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på

1225

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

to områder, og regeringen var imod det et ene, der vedrørte fastsættelse af kriterier for midler-

tidig oplagring af kviksølv og kviksølvsforbindelser. Her mente regeringen, at der i stedet bur-

de anvendes en gennemførelsesretsakt. Den anden delegerede retsakt vedrørte ændringen

af forordningens bilag 1-4, som blandt andet indeholder lister over kviksølvsforbindelser og -

blandinger samt produkter tilsat kviksølv, som er omfattet import- og eksportforbud. Her var

tale om mindre ikkevæsentlige ændringer, så det er Danmark positiv over for.

Den fungerende formand

sagde, at Dansk Folkeparti støttede regeringens forhandlingsop-

læg.

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslisten støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Christian Poll

sagde, at Alternativet støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokraterne støttede forhandlingsoplæg-

get.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet alene Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

1226

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

5. Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner, ”kvotehandelsdirektivet”



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0337

Rådsmøde 3476

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2015) 0337 - svar på spm. 1 om udviklingen i CO2-kvoteprisen i

perioden 2005-2015, fra energi-, -forsynings-, og klimaministeren

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 94 (udvalgsmødereferat side 54, senest behandlet

i EUU 9/10-15)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Den første sag handler om Kommissionens

revision af kvotehandelsdirektivet. Sagen er alene sat på dagsordenen for rådsmødet til

politisk drøftelse. Det vil være klimaministrenes anden mulighed for at drøfte forslaget,

efter at Kommissionen præsenterede det den 15. juli 2015. Den sidste drøftelse foregik i

oktober 2015.

Revisionsforslaget er en del af udmøntningen af DER’s aftale fra oktober 2014 om en

ramme for EU’s klima-

og energipolitik frem mod 2030. Et af de centrale elementer i

2030-rammen

er det bindende mål om, at EU’s interne

drivhusgasudledninger skal redu-

ceres med mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990. Dette mål skal fordeles ud på hen-

holdsvis de kvotebelagte sektorer og de ikkekvotebelagte sektorer. For de kvotebelagte

sektorer betyder det specifikt, at udledningerne skal reduceres med 43 procent i 2030 i

forhold til 2005. Revisionsforslaget har derfor til hensigt at implementere dette redukti-

onsmål samt de principper for reduktionsindsatsen, som DER vedtog i 2014. Forslaget vil

dermed hjælpe til, at EU leverer en samlet indsats i forhold til FN’s klimamål.

Kommissionens forslag reviderer direktivet på tre overordnede områder:



Det udmønter reduktionsmålet på 43 procent i de omfattede sektorer med en øget

årlig reduktion af den samlede kvotemængde.

Det justerer rammerne for gratistildeling af kvoter af hensyn til risikoen for udflytning

af produktion og udledninger til tredjelande

–

den såkaldte CO

-lækage. Samtidig

med, at der opretholdes et incitament til at investere i lavemissionsteknologier.

Endelig etablerer det finansieringsmekanismer rettet mod innovation og modernise-

ring af energisektorerne og industrien i lande med investeringsbehov.



Forhandlingerne i Bruxelles har primært haft fokus på en teknisk gennemgang af Kom-

missionens forslag med henblik på at sikre en fælles forståelse af bestemmelserne. Det

er forventningen, at det kommende slovakiske formandskab efter sommerferien vil forsø-

ge at øge tempoet i forhandlingerne.

1227

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

Regeringen er stadig i gang med at analysere detaljerne i Kommissionens forslag med

henblik på at foretage en nærmere vurdering af konsekvenserne. Det er ligeledes vigtigt,

at revisionen af kvotehandelsdirektivet ses som en del af den samlede 2030-ramme, før

en endelig detaljeret position kan fastlægges. Regeringen arbejder dog overordnet for at

fastholde og forbedre kvotehandelssystemet som det centrale instrument til at drive en

markedsbaseret, omkostningseffektiv og teknologineutral drivhusgasreduktion i EU. Re-

geringen er positiv over for den overordnede balance i Kommissionens forslag, der vurde-

res at være i overensstemmelse med DER’s aftale fra 2014.

Jeg vil løbende holde udvalget orienteret om fremdrift i forhandlingerne, ligesom vi selv-

sagt vil have lejlighed til at drøfte en endelig dansk position til Kommissionens forslag, når

tiden er til det.

1228

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

6. Erklæring om ratifikation af Parisaftalen



Vedtagelse af erklæring

KOM (2016) 0062, KOM (2016) 0110

Rådsmøde 3476

–

bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 707 (internt) (kommenteret dagsorden)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Den anden klimasag på dagsordenen om-

handler ratifikationen af Parisprotokollen. Det hollandske formandskab lægger op til, at

Rådet på miljørådsmødet skal vedtage en erklæring om EU’s

ratifikation af Parisaftalen.

Klima- og energikommissæren forventes desuden at give en kort præsentation af Kom-

missionens forslag om EU’s ratifikation af Parisaftalen, der blev fremsat den 10. juni.

Formålet med erklæringen er at bekræfte EU’s stærke

politiske støtte til den historiske

Parisaftale. Parisaftalen træder i kraft, når mindst 55 parter, dækkende mindst 55 procent

af de globale udledninger, har ratificeret Parisaftalen. Det er vigtigt at sikre, at EU er med

fra starten. Det vil sende et politisk signal samt give EU som part større indflydelse på

aftalens udmøntning. Baggrunden for erklæringen er således et ønske om at sende et

klart signal til omverdenen om, at EU står bag Parisaftalen, som vi har kæmpet så hårdt

for, og at vi vil ratificere den, så snart det er muligt. I erklæringen understreges det, at EU

og medlemsstaterne hurtigst muligt bør ratificere Parisaftalen, og det bekræftes, at Rådet

regelmæssigt vil gøre status over medlemsstaternes fremskridt i deres nationale ratifika-

tionsprocesser. Ligeledes fastslår erklæringen, at medlemsstaterne vil prioritere vedta-

gelse af den lovgivning, der skal implementere EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen.

Fra regeringens side bakker vi fuldt ud op om Parisaftalen. Regeringen vil arbejde for en

ambitiøs global implementering af aftalen. Vi skal være med til at sikre, at alle leverer,

hvad de har lovet og vi skal selv vise, at vi holder, hvad vi har lovet. Derfor kan regerin-

gen bakke op om vedtagelsen af en erklæring, der slår fast, at EU vil ratificere Parisafta-

len så hurtigt som muligt. Regeringen har hele tiden meldt ud, at Danmark vil ratificere

Parisaftalen hurtigst muligt. Den 12. maj i år annoncerede jeg, at regeringen snarest mu-

ligt i næste folketingssamling vil fremsætte beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af

Parisaftalen. Det bliver derfor under ingen omstændigheder Danmark, der forsinker EU’s

samlede ratifikation.

Jeg vil på rådsmødet opfordre andre medlemsstater til også at gennemføre deres natio-

nale ratifikationsprocesser hurtigt. Og jeg håber, at erklæringen kan være med til at pres-

se på for, at EU og dets medlemsstater ratificerer Parisaftalen hurtigst muligt.

1229

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 842: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-2016

38. Europaudvalgsmøde 15/6 2016

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.05.

1230