EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 839
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

26. august 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-549/14

Titel og kort sagsresumé

Finn Frogne

Sagen vedrører: Skal artikel 2 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv nr. 2004/18ÆF af 31. marts 2004

om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse

af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter sammenholdt med EU-Domstolens

domme i sag C-4S4/06, Pressetext og sag C-91/08,

Wall AG fortolkes således, at en forligsaftale, der

indebærer indskrænkninger og ændringer af parternes

oprindeligt aftalte ydelser under en tidligere udbudt

kontrakt samt et gensidigt afkald på udøvelse af

misligholdelsesbeføjelser med henblik på at undgå en

efterfølgende retslig tvist, udgør en kontrakt, der i sig

selv er udbudspligtig, hvis det må lægges til grund, at

den oprindelige kontrakt er blevet nødlidende?

Chavez-Vilchez e.a.

Sagen vedrører: Skal artikel 20 TEUF fortolkes

således, at den er til hinder for, at en medlemsstat

fratager en tredjelandsstatsborger, som faktisk og

dagligt drager omsorg for sit mindreårige barn, der er

statsborger i en medlemsstat, ret til ophold i denne

medlemsstat? Har det for besvarelsen af dette

spørgsmål betydning, at den retlige, økonomiske

og/eller følelsesmæssige forsørgelse ikke i det hele

påhviler denne forælder, og at det desuden ikke er

udelukket, at den anden forælder, der er statsborger i

en medlemsstat, faktisk er i stand til at drage omsorg

for barnet. Skal forælderen/tredjelandsstatsborgeren i

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Moderniserings-

styrelsen

Processkridt

Dom

Dato

07.09.16

C-133/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

08.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

dette tilfælde godtgøre, at den anden forælder ikke er

i stand til at drage omsorg for barnet, således at

barnet nødsages til at forlade Unionens område, hvis

retten til ophold fratages

forælderen/tredjelandsstatsborgeren?

C-471/15

Sjelle Autogenbrug

Kan dele fra udrangerede køretøjer, der af en

momsregistreret autogenbrugsvirksomhed udtages af

et køretøj med henblik på videresalg som reservedele,

under de i sagen foreliggende omstændigheder anses

som brugte genstande som omhandlet i artikel 311,

stk. 1, nr. 1, i Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

(momssystemdirektivet)?

UDTALELSE 2/15

Har Den Europæiske Union den fornødne

kompetence til på egen hånd at undertegne og indgå

frihandelsaftalen med Singapore? Og for så vidt angår

nærværende sag mere præcist udtrykt: – Hvilke

bestemmelser i aftalen hører under EU's

enekompetence? – Hvilke bestemmelser i aftalen

hører under EU's delte kompetence? – Findes der

nogen bestemmelse i aftalen, som hører under

medlemsstaternes enekompetence?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Mundtlig

forhandling

08.09.16

A-2/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Søfartsstyrelsen

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Mundtlig

forhandling

12.09.16 –

13.09.16

C-304/14

Sagen vedrører: (1) Er EU-retten og særligt artikel 20

TEUF til hinder for, at en medlemsstat udviser et

tredjelands statsborger, der er forælder og

hovedforsørger t+il et barn, der er statsborger i

medlemsstaten (og følgelig en unionsborger), fra sit

område til et tredjeland, når dette ville fratage barnet,

der er unionsborger, den effektive nydelse af

kerneindholdet i hans eller hendes rettigheder som

unionsborger? (2) Såfremt svaret på spørgsmål (1) er

»nej«, under hvilke omstændigheder ville en sådan

udvisning da være tilladt i medfør af EU-retten? (3)

Såfremt svaret på spørgsmål (1) er »nej«, i hvilken

grad, om nogen, giver artikel 27 og 28 i direktiv

2004/38/EF (opholdsdirektivet) svaret på spørgsmål

(2)?

Rendón Marín

Sagen vedrører: Er nationale bestemmelser, hvorefter

muligheden for at udstede en opholdstilladelse til en

forælder til en mindreårig unionsborger, som er

afhængig af denne, fordi vedkommende er tidligere

straffet i det land, hvori ansøgningen indgives,

udelukkes, selv om dette indebærer, at den

mindreårige tvinges til at forlade Unionens område,

fordi han er nødsaget til at følge med sin forælder,

foreneligt med artikel 20 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, fortolket i

henhold til [Domstolens] dom af 19. oktober 2004

(sag C-200/02) og af 8. marts 2011 (sag C-34/09), når

en national lovgivning udelukker muligheden?

Dom

13.09.16

C-165/14

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Dom

13.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

C-562/14 P

Sverige mod Kommissionen (appel)

Appel af sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

15.09.16

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-182/15

Titel og kort sagsresumé

Petruhhin

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 18, stk. 1, og artikel 21,

stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde fortolkes således, at en borger i

enhver medlemsstat i Den Europæiske Union i

tilfælde af udlevering til en stat, der ikke er medlem af

Den Europæiske Union, i medfør af en aftale om

udlevering, som er indgået mellem en medlemsstat og

et tredjeland, skal sikres det samme

beskyttelsesniveau som det, der sikres en borger i den

omhandlede medlemsstat? 2) Skal retten i den

medlemsstat, som anmodningen om udlevering er

rettet til, under sådanne omstændigheder anvende de

betingelser for udlevering, somer fastsat i den

medlemsstat i Den Europæiske Union, i hvilken den

pågældende er borger, eller i den medlemsstat, hvor

den pågældende har sit sædvanlige opholdssted? 3) I

tilfælde af, at der skal ske udlevering, uden at det

særligebeskyttelsesniveau, som er fastsat for borgerne

i den stat, som anmodningen om udlevering er rettet

til, tages i betragtning, skal den medlemsstat,

somanmodningen om udlevering er rettet til, da

foretage en prøvelse af, om de garantier, som er

fastsat i artikel 19 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, nemlig at ingen må

udleveres til en stat, hvor derer en alvorlig risiko for

at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur

elleranden umenneskelig eller nedværdigende straf

eller behandling, er overholdt? Kan denne prøvelse

begrænses til at fastslå, at den stat, som har anmodet

om udlevering, er kontraherende part i konventionen

mod tortur, eller skal den faktiske situation

undersøges under hensyn til den vurdering af den

nævnte stat, som Europarådets organer har foretaget?

Skal artikel 56, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem fortolkes således, at den kvote,

som omhandles i artikel 3, litra a), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.

oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter

for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om

ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af

25.10.2003, s. 32 ff.), og som giver ret til i en nærmere

angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent,

udgør en »lignende rettighed« i henhold til denne

bestemmelse?

Interessant

Justitsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

06.09.16

C-453/15

Erhvervsstyrelsen

07.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

C-310/15

Deroo-Blanquart

1) Skal artikel 5 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om

virksomheders urimelige handelspraksis over for

forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at

tilgift bestående i, at en computer sælges udstyret med

præinstalleret software, udgør en vildledende urimelig

handelspraksis, når producenten af computeren

gennem sin forhandler har givet oplysninger om hvert

enkelt af de præinstallerede programmer, men ikke

angivet prisen for hvert enkelt program? 2) Skal

artikel 5 i direktiv 2005/29 fortolkes således, at tilgift

bestående i, at en computer sælges udstyret med

præinstalleret software, udgør en urimelig

handelspraksis, når producenten ikke giver

forbrugeren andet valg end at acceptere softwaren

eller lade salget blive ophævet? 3) Skal artikel 5 i

direktiv 2005/29 fortolkes således, at tilgift bestående

i, at en computer sælges udstyret med præinstalleret

software, udgør en urimelig handelspraksis [org. s. 7],

når forbrugeren ikke kan erhverve en computer, som

ikke er udstyret med software, hos den samme

producent?

ANODE

Sagen vedrører: »1. Skal en medlemsstats indgriben,

der består i at pålægge den oprindelige operatør at

tilbyde levering af naturgas til de endelige forbrugere

til de lovbestemte tariffer, men som ikke er til hinder

for, at den oprindelige leverandør og alternative

leverandører kan fremsætte konkurrerende tilbud til

priser, der er lavere end disse tariffer, anses for at

indebære, at prisniveauet for levering af naturgas til

de endelige forbrugere fastsættes uafhængigt af de frie

markedskræfter, og udgør en sådan indgriben efter

sin art en hindring for etableringen af et

konkurrencebaseret naturgasmarked som nævnt i

artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF? 2. Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, på baggrund af

hvilke kriterier skal det da vurderes, om en sådan

indgriben fra statens side i forhold til prisen for

levering af naturgas til de endelige forbrugere er

forenelig med direktiv 2009/73/EF? Der spørges

navnlig om følgende: a) I hvilket omfang og under

hvilke betingelser giver traktatens artikel 106, stk. 2,

sammenholdt med artikel 3, stk. 2, i direktiv

2009/73/EF, medlemsstaterne mulighed for at

forfølge andre formål end at opretholde

leveringsprisen på et rimeligt niveau, såsom

forsyningssikkerhed og territorial samhørighed, ved at

gribe ind i forhold til prisen for levering af naturgas til

de endelige forbrugere? b) Giver artikel 3, stk. 2, i

direktiv 2009/73/EF en medlemsstat mulighed for

under hensyn til bl.a. formålet om at sikre

forsyningssikkerheden og den territoriale

samhørighed at gribe ind i forhold til fastsættelsen af

prisen for levering af naturgas i medfør af princippet

om, at den oprindelige leverandørs omkostninger skal

dækkes fuldt ud, og kan de omkostninger, som

Justitsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

07.09.16

C-121/15

Energistyrelsen

Dom

07.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

tarifferne skal dække, omfatte andre elementer end en

forholdsmæssig andel af de langsigtede

forsyningsomkostninger?«

C-113/14

Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-

Parlamentet og Rådet for Den Europæiske

Union

Påstande: Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter

og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.

922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og

(EF) nr. 1234/2007 (1) annulleres. Artikel 2 i Rådets

forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013

om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og

restitutioner i forbindelse med den fælles

markedsordning for landbrugsprodukter (2), som

henviser til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013,

annulleres. Det fastslås, at retsvirkningerne af de

nævnte bestemmelser opretholdes indtil

ikrafttrædelsen af bestemmelser vedtaget på et

korrekt retsgrundlag.

UDTALELSE 3/15

Har Den Europæiske Union enekompetence til at

indgå Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til

offentliggjorte værker for personer, der er blinde,

synshæmmede eller på anden måde

læsehandicappede?

UDTALELSE 1/15

Spørgsmålet vedrører foreneligheden med traktaterne

af den påtænkte aftale mellem Den Europæiske

Union og Canada om overførsel og behandling af

passagerlisteoplysninger, og navnlig følgende

spørgsmål: Er den påtænkte aftale forenelig med

traktatens bestemmelser (artikel 16 i TEUF) og Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1), for

så vidt angår individets ret til beskyttelse af

personoplysninger? Er artikel 82, stk. 1, litra d), og

artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF den rette hjemmel

for Rådets retsakt om indgåelse af den påtænkte

aftale, eller skal denne retsakt have artikel 16 i TEUF

som retsgrundlag?

Vanderborght

1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders

urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det

indre marked fortolkes således, at det er til hinder for

en national lov, der absolut og uden undtagelse

forbyder enhver reklame, uanset i hvilken form, for

mund- og tandpleje, således som det er tilfældet med

den belgiske lov af 15. april 1958 om reklame

vedrørende tandpleje? 2. Skal et reklameforbud for

mund- og tandpleje anses for en »bestemmelse

vedrørende produkters sundheds- og

sikkerhedsmæssige aspekter« som omhandlet i artikel

3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

07.09.16

A-3/15

Udenrigsministeriet

Kulturministeriet

Miljøstyrelsen

08.09.16

A-1/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

08.09.16

C-339/15

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

08.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders

urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det

indre marked? 3. Skal Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om

virksomheders urimelige handelspraksis over for

forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at

det er til hinder for [org. s. 17] en national

bestemmelse som artikel 8d i kongelig bekendtgørelse

af 1. juni 1934 om udøvelse af tandlægevirksomhed, i

hvilken det detaljeret er anført, hvilken grad af

beskedenhed der kræves af et skilt ved en tandlæges

praksis, som er rettet til offentligheden? 4. Skal

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF

af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk

handel, i det indre marked, fortolkes således, at det er

til hinder for en national lov, der absolut og uden

undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i hvilken

form, for mund- og tandpleje, og som også forbyder

reklame ad elektronisk vej (websted), således som det

er tilfældet med artikel 1 i den belgiske lov af 15. april

1958 om reklame vedrørende tandpleje? 5. Hvordan

skal man fortolke begrebet

»informationssamfundstjenester« som defineret i

artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF med

henvisning til artikel 1, nr. 2), i direktiv 98/34/EF

som ændret ved direktiv 98/48/EF)? 6. Skal artikel

49 og 56 TEUF fortolkes således, at de til hinder for

en national lovgivning som den i hovedsagen

omhandlede, der af hensyn til beskyttelse af den

offentlige sundhed indeholder et totalt forbud mod

reklame for tandpleje?

C-275/15

ITV Broadcasting e.a.

Spørgsmål 1: Tillader det citerede udtryk, at der

fortsat anvendes en national bestemmelse, hvor

omfanget af »kabel« er defineret i overensstemmelse

med national ret, eller fastsættes omfanget af denne

del af artikel 9 af en betydning af »kabel«, der er

defineret i EU-retten? Spørgsmål 2: Hvis »kabel« i

artikel 9 er defineret i EU-retten, hvad er betydningen

heraf? Følgende ønskes navnlig præciseret: a) Har

termen en teknologisk specifik betydning, som er

begrænset til traditionelle kabelnet, der drives af

udbydere af konventionelle kabeltjenester? b) Har

den alternativt en teknologisk neutral betydning, der

omfatter funktionelt tilsvarende tjenester, der

transmitteres via internettet? c) Omfatter den i hvert

af tilfældene transmission af mikrobølgeenergi

mellem faste jordbaserede punkter? Spørgsmål 3:

Finder det citerede udtryk anvendelse 1) på

bestemmelser, der kræver, at kabelnet retransmitterer

visse udsendelser, eller 2) på bestemmelser, der

tillader retransmission pr. kabel af udsendelser, a) når

retransmissionerne er samtidige og begrænset til

områder, hvor udsendelserne blev foretaget med

henblik på modtagelse, og/eller b) hvor

retransmissionerne er af udsendelser på kanaler, der

er underlagt visse public service-forpligtelser?

Kulturministeriet

Energistyrelsen

08.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

Spørgsmål 4: Hvis omfanget af »kabel« i artikel 9 er

defineret i overensstemmelse med national ret, er den

nationale bestemmelse da underlagt EU’s

proportionalitetsprincip og princippet om en rimelig

balance mellem rettighedshaveres og kabelejeres

rettigheder og almenhedens interesse? Spørgsmål 5:

Er artikel 9 begrænset til de nationale bestemmelser,

der var gældende på den dato, hvor direktivet blev

vedtaget, den dato, det trådte i kraft, eller den sidste

dato for dets gennemførelse, eller finder den også

anvendelse på senere nationale bestemmelser, der

vedrører adgang til radio- og tvspredningstjenesters

kabel

C-225/15

Politanò

Sagen vedrører: Skal artikel 47 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004

fortolkes således, at den er til hinder for nationale

bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter

bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som

reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra)] g, i lov nr. 44 af

26.4.2012) om udstedelse af koncessioner [fastlægger,

at en deltager udelukkes på grund af manglende

opfyldelse af kravet] om økonomisk og finansiel

formåen, uden at give mulighed for at fremlægge

alternative dokumenter som fastsat i den

overnationale bestemmelse?

Borealis e.a.

Spørgsmål 1: Er det ved beregningen af den

tværsektorielle korrektionsfaktor for industrisektoren

foreneligt med kvotehandelsdirektivets artikel 10a,

stk. 1 og 4, at henføre samtlige emissioner ved

forbrænding af spildgasser med henblik på

elproduktion til auktionspuljen og ikke til

»industriloftet« [loftet for gratistildelning af

emissionskvoter, herefter »industriloftet«], på trods af,

at emissioner, der stammer fra spildgasser, er

berettigede til at få tildelt gratiskvoter i henhold til

kvotehandelsdirektivets artikel 10a, stk. 1?

GS Media

Sagen vedrører: 1.a) Foreligger der en »overføring til

almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i

direktiv 2001/29, når en anden person end

indehaveren af ophavsretten ved hjælp at et hyperlink

på et netsted, som denne anden person administrerer,

henviser til et netsted, som administreres af

tredjemand, og som er tilgængeligt for det normale

internetpublikum, oh hvor værket er stillet til

rådighed uden rettighedshaverens samtykke?

Iranian Offshore Engineering & Construction

mod Rådet (appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling)

den 25. juni 2015 i sag T-95/14 annulleres. Der

træffes endelig afgørelse i sagen, således at

sagsøgeren, der nu er appellant, gives medhold i sine

under den verserende sag nedlagte påstande, dvs.

artikel 1 i afgørelse 2013/661/FUSP (1) af 15.

Skatteministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

08.09.16

C-180/15

Energistyrelsen

Dom

08.09.16

C-160/15

Finanstilsynet

Dom

08.09.16

C-459/15 P

Udenrigsministeriet

Dom

08.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

november 2013 og artikel 1 i

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 (2) af

15. november 2013, for så vidt som disse henviser til

eller kan berøre IOEC, annulleres, og IOEC’s navn

fjernes fra bilagene til de nævnte bestemmelser. Rådet

tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge

instanser.

C-45/15 P

Safa Nicu Sepahan Co. mod Rådet for Den

Europæiske Union (appel)

Påstande: 1. Den dom, som Retten afsagde den 25.

november 2014 i sag T-384/11, ophæves delvist, for

så vidt som Retten: herved undlod at fastslå den af

Safa Nicu Sepahan Co. lidte økonomiske skade og

tilkende erstatning herfor fastslog, at Safa Nicu

Sepahan Co. havde lidt ikke-økonomisk skade, men

kun tilkendte et vilkårligt lavt beløb på 50 000 EUR i

erstatning for denne skade.

Glencore Céréales France

1) Kan det af ordlyden af afgørelsen af 9. marts 2012 i

sag C-564/10, Bundesanstalt für Landwirtschaft und

Ernährung mod Pfeifer & Langen KG udledes, at

artikel 3 i forordning nr. 2988/95, hvorved der

fastsættes en fællesskabsretlig forældelsesordning,

finder anvendelse på foranstaltninger vedrørende

betaling af renter, der skyldes i henhold til artikel 52 i

forordning (EF) nr. 800/1999 og artikel 5a i

forordning (EF) nr. 770/96? 2) Skal kravet på renter

betragtes som en følge af en »vedvarende eller

gentagen« uregelmæssighed, der ophører på det

tidspunkt, hvor hovedfordringen betales, således at

forældelsesfristen for disse først regnes fra dette

tidspunkt? 3) Såfremt spørgsmål 2 besvares

benægtende, skal forældelsesfristen da regnes fra det

tidspunkt, hvor den uregelmæssighed, der

begrundede hovedfordringen, fandt sted, eller kan

den først regnes fra den dag, hvor støtten blev betalt

eller sikkerheden blev frigivet, svarende til det

tidspunkt, fra hvilket de nævnte renter beregnes? 4)

Må det antages, at enhver handling, hvorved

forældelsesfristen afbrydes for så vidt angår

hovedfordringen i relation til anvendelsen af

forældelsesreglerne i forordning nr. 2988/95,

ligeledes afbryder forældelsesfristen for så vidt angår

renterne, selv om disse ikke er nævnt i de handlinger,

der afbrød forældelsesfristen for hovedfordringen? 5)

Indtræder der forældelse, når den maksimale frist, der

fremgår af artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning

nr. 2988/95, er udløbet, såfremt betalingsorganet

inden for denne frist kræver den uberettiget udbetalte

støtte tilbagebetalt uden samtidig at kræve, at der

betales renter? 6) Kan den almindelige forældelsesfrist

på fem år, der i henhold til lov nr. 2008-561 af 17.

juni 2008 blev indført i national ret ved artikel 2224 i

code civil, for så vidt angår forældelse, der endnu ikke

er indtrådt på datoen for lovens ikrafttræden, træde i

stedet for forældelsesfristen på fire år i henhold til

forordning nr. 2988/95 ved anvendelse af

Udenrigsministeriet

08.09.16

C-584/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

08.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

undtagelsen i forordningens artikel 3, stk. 3?

C-484/15

Zulfikarpašic

Derfor forelægges Den Europæiske Unions Domstol

spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i loven om

tvangsfuldbyrdelse for så vidt angår det europæiske

tvangsfuldbyrdelsesdokument er i overensstemmelse

med forordning (EF) nr. 805/2004, nærmere bestemt

– i sager om udstedelse af en fuldbyrdelsesordre på

baggrund af et bekræftet dokument i forbindelse med

en fuldbyrdelsessag – om begrebet »ret« i

Republikken Kroatien ligeledes omfatter notarer, om

notarerne kan udstede attester som et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for endelige og

eksigible fuldbyrdelsesordrer på baggrund af

bekræftede dokumenter, og disse attester udstedes,

såfremt de førnævnte ordrer er ubestridte, og, såfremt

dette spørgsmål besvares benægtende, om retterne

kan udstede attester som et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for fuldbyrdelsesordrer

på baggrund af et bekræftet dokument, der er

udfærdiget af en notar, når disse ordrer, ifølge deres

indhold, vedrører ubestridte krav, og, i så fald,

hvilken formular der skal anvendes.

E.ON Kraftwerke

1. Hvilke oplysninger er relevante oplysninger som

omhandlet i artikel 24, stk. 1, i afgørelse

2011/278/EU? Skal begrænsningen forstås kvalitativt

eller kvantitativt, og omfatter begrebet også

oplysninger om planlagte eller faktiske ændringer af et

anlægs kapacitet, aktivitetsniveau og drift, der ikke

direkte medfører en ophævelse eller tilpasning af

tildelingsbeslutningen i henhold til artikel 19-21 i

afgørelse 2011/278/EU og ikke forårsager en

indsendelsespligt i henhold til artikel 24, stk. 2, i

afgørelse 2011/278/EU? 2. Såfremt det første

spørgsmål skal besvares benægtende: Skal artikel 24,

stk. 1, i afgørelse 2011/278/EU da fortolkes således,

at den forbyder medlemsstaten også at afkræve

driftslederen sådanne oplysninger om planlagte eller

faktiske ændringer af et anlægs kapacitet,

aktivitetsniveau og drift, der ikke medfører en

ophævelse eller tilpasning af tildelingsbeslutningen i

henhold til artikel 19-21 i afgørelse 2011/278/EU?

Associazione Italia Nostra Onlus

Sagen vedrører: Skal artikel 3, stk. 3, i direktiv

2001/42/EF, for så vidt som denne bestemmelse

også omhandler det i artikel 3, stk. 2, litra b),

omhandlede tilfælde, i lyset af

miljøbeskyttelsesreglerne i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde og chartret om

grundlæggende rettigheder anses for at være gyldig,

for så vidt som denne bestemmelse fritager planer og

programmer, for hvilke det er besluttet, at der kræves

en vurdering af indvirkningen i medfør af artikel 6 og

7 i direktiv 92/43/EØF, fra en systematisk strategisk

Justitsministeriet

08.09.16

C-461/15

Energistyrelsen

Dom

08.09.16

C-444/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

08.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

miljøvurdering? Såfremt Domstolen fastslår, at den

nævnte bestemmelse er gyldig, skal artikel 3, stk. 2 og

3, i direktiv 2001/42/EF, læst i lyset af tiende

betragtning til samme direktiv, hvorefter »alle planer

og programmer, som skal vurderes i henhold til

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, kan

få væsentlig indvirkning på miljøet og […] som

hovedregel [bør] underkastes en systematisk

miljøvurdering«, da fortolkes således, at de er til

hinder for en national bestemmelse som den

omhandlede, der fastlægger definitionen af begrebet

»mindre områder på lokalt plan« i artikel 3, stk. 3, i

direktiv 2001/42/EF med henvisning til rent

kvantitative faktorer? Såfremt det foregående

spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 3, stk. 2

og 3, i direktiv 2001/42/EF, læst i lyset af tiende

betragtning til direktivet, hvorefter »alle planer og

programmer, som skal vurderes i henhold til Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, kan få væsentlig

indvirkning på miljøet og […] som hovedregel [bør]

underkastes en systematisk miljøvurdering«, da

fortolkes således, at de er til hinder for en national

bestemmelse som den omhandlede, hvorefter der

hvad angår alle projekter til såvel udvikling af nye

eller ekspanderende byområder med et areal på op til

40 hektar samt projekter om planlægning eller

udvikling af byområder i eksisterende byområder med

et areal på op til 10 hektar ikke automatisk og

obligatorisk skal gennemføres en strategisk

miljøvurdering, selv om det på grund af den

sandsynlige indvirkning på lokaliteterne allerede er

besluttet, at der kræves en vurdering af deres

indvirkning i medfør af artikel 6 og 7 i direktiv

92/43/EØF?

C-398/15

Manni

1) Skal princippet om, at personoplysninger ikke må

opbevares på en måde, der giver mulighed for at

identificere de registrerede i et længere tidsrum end

det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil

de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de

behandles på et senere tidspunkt, som fastlagt i artikel

6, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 [om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger], der er gennemført ved lovdekret nr. 196

af 30. juni 2003, have forrang og dermed være til

hinder for det system med offentliggørelse, der er

gennemført ved virksomhedsregistret som fastlagt i

Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968

samt – i den nationale retsorden – i artikel 2188 i

codice civile og artikel 8 i lov nr. 580 af 29. december

1993, for så vidt som loven fastlægger, at enhver uden

tidsmæssig begrænsning kan få kendskab til

oplysningerne om de heri registrerede fysiske

personer? 2) Tillader artikel 3 i Rådets første direktiv

Miljø- og

Fødevareministeriet

08.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

68/151/EØF af 9. marts 1968 [om samordning af de

garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i

traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til

beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som

tredjemands interesser, med det formål at gøre disse

garantier lige byrdefulde] da, at sådanne oplysninger –

uanset den ubegrænsede varighed og de

uspecificerede modtagere af oplysningerne i

virksomhedsregistret – ikke længere er genstand for

»offentliggørelse« i denne dobbelte betydning, men at

de derimod kun er tilgængelige i et begrænset tidsrum

eller for bestemte modtagere på baggrund af en

konkret vurdering foretaget af den registeransvarlige?

C-391/15

Marina del Mediterráneo e.a.

Skal artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i direktiv

89/665 fortolkes således, at de henset til princippet

om loyalt samarbejde og princippet om direktivers

effektive virkning er til hinder for en national

lovgivning som den, der udgøres af artikel 310, stk. 2,

i [org. s. 13] Ley 30/2007, de 30 de octubre, de

Contratos del Sector Público (nu artikel 40, stk. 2, i

RDLeg 3/2011, que aprueba el texto refundido de la

Ley de Contratos del Sector Público), for så vidt som

det følger af nævnte bestemmelse, at den

ordregivende myndigheds forberedende akter, som

f.eks. beslutningen om at tillade et bud fra en

tilbudsgiver, som foreholdes ikke at opfylde de

bestemmelser om bevis for teknisk og økonomisk

solvens, der er fastsat i national ret og i EU-retten,

ikke kan anfægtes under den særlige klageprocedure

inden for indgåelse af kontrakter?

National Roads Authority

Hvis et offentligretligt organ udøver en virksomhed,

såsom at give adgang til en vej mod betaling af en

vejafgift, og hvis der i medlemsstaten er private

organer, som opkræver vejafgifter på forskellige

betalingsveje i medfør af en aftale med den

pågældende offentlige myndighed i henhold til

nationale lovbestemmelser, skal artikel 13, andet led, i

Rådets direktiv 2006/112/EF da fortolkes således, at

det pågældende offentligretlige organ skal anses for at

konkurrere med de pågældende private

erhvervsdrivende, hvorfor det anses for at føre til

konkurrenceforvridning af en vis betydning, hvis det

offentligretlige organ behandles som en ikke-

afgiftspligtig person, uanset de forhold, at (a) der ikke

er og ikke kan være nogen aktuel konkurrence mellem

det offentligretlige organ og de pågældende private

erhvervsdrivende, og (b) der ikke er nogen beviser

for, at der er nogen realistisk mulighed for, at en

privat erhvervsdrivende kunne komme ind på

markedet for opførelse og drift af en betalingsvej, der

ville konkurrere med den af det offentligretlige organ

drevne betalingsvej? Hvis der ikke foreligger en

formodning, hvordan skal det da afgøres, om der er

konkurrenceforvridning af en vis betydning [org. s.

11] i den i artikel 13, andet led, i Rådets direktiv

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

08.09.16

C-344/15

Erhvervs- og

Vækstministeriet

08.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

2006/112/EF omhandlede forstand?

T-830/14

Farahat v. Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) nr.

2014/730/FUSP af 20. oktober 2014 (1) om

gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1105/2014 af 20.

oktober 2014 (2) om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på

baggrund af situationen i Syrien annulleres, i det

omfang de finder anvendelse over for sagsøgeren.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerens

omkostninger.

Tri Ocean Energy mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse

2014/678/FUSP af 26. september 2014 om

gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets

forordning (EU) nr. 1013/2014 af 26. september

2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr.

36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund

af situationen i Syrien annulleres, i det omfang de

finder anvendelse over for sagsøgeren. Rådet tilpligtes

at betale sagsøgerens omkostninger.

Tri-Ocean Trading mod Rådet

Påstande: Såvel Rådets gennemførelsesafgørelse

2014/488/FUSP af 22. juli 2014 om gennemførelse

af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Syrien som Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 793/2014 af 22.

juli 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr.

36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund

af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som de

omfatter sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Pérez López

del Personal Estatutario de los Servicios de Salud (lov

nr. 55/2003 af 16. december 2003 om

rammevedtægten for vedtægtsmæssigt ansatte i

sundhedstjenesterne) i strid med rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som blev

indgået den 18. marts 1999 mellem EFS, UNICE og

CEEP, og som er indeholdt i bilaget til Rådets

direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, og dermed

uanvendelig, fordi den tilskynder til misbrug

hidrørende fra flere på hinanden følgende

udnævnelser som hjælpepersonale, idet:

a) denne bestemmelse hverken fastsætter en maksimal

samlet varighed af flere på hinanden følgende

udnævnelser som hjælpepersonale eller et maksimalt

antal gange, som sådanne udnævnelser kan fornyes

b) bestemmelsen giver forvaltningen frie beføjelser til

at beslutte, om der skal oprettes strukturelle stillinger,

når der foretages mere end to udnævnelser med

hensyn til leveringen af de samme tjenesteydelser i en

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

09.09.16

T-719/14

Udenrigsministeriet

Dom

09.09.16

T-709/14

Udenrigsministeriet

Dom

09.09.16

C-16/15

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

14.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

samlet periode på mindst 12 måneder inden for to år

c) bestemmelsen gør det muligt at foretage

udnævnelser af hjælpepersonale, uden at der stilles

krav om, at der i forbindelse hermed skal angives de

konkrete objektive omstændigheder af midlertidig,

konjunkturbestemt eller ekstraordinær art, som

begrunder sådanne udnævnelser?

T-207/15

National Iranian Tanker Company mod Rådet

for Den Europæiske Union

Anmodningen vedrører: ”Application for partial

annulment of Council Decision (CFSP) 2015/236 of

12 February 2015 amending Decision

2010/413/CFSP concerning restrictive measures

against Iran (OJ 2015 L 39, p. 18), and of Council

Implementing Regulation (EU) 2015/230 of 12

February 2015 implementing Regulation (EU) No

267/2012 concerning restrictive measures against

Iran (OJ 2015 L 39, p. 3).”

De Diego Porras

1. Skal erstatning for ophøret af en tidsbegrænset

ansættelse betragtes som værende omfattet af de

ansættelsesvilkår, der henvises til i paragraf 4, stk. 1, i

rammeaftalen, der er indgået af EFS, UNICE og

CEEP? 2. Hvis denne erstatning betragtes som

værende omfattet af ansættelsesvilkårene, skal

arbejdstagere, som har en ansættelseskontrakt, der er

indgået direkte mellem den pågældende og en

arbejdsgiver, eller som indgår i et ansættelsesforhold,

etableret direkte mellem den pågældende og en

arbejdsgiver, når tidspunktet for

ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets

udløb er fastlagt ud fra objektive kriterier, såsom en

bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave eller

indtrædelsen af en bestemt begivenhed, ved

kontraktens udløb da modtage den samme erstatning

som en sammenlignelig fastansat med en

tidsubegrænset ansættelseskontrakt, hvis ophøret af

kontrakten er begrundet i objektive forhold? 3.

Såfremt arbejdstagere med et tidsbegrænset

ansættelsesforhold har ret til at modtage den samme

erstatning som en tidsubegrænset fastansat, hvis

ophøret af kontrakten er begrundet i

objektiveforhold, skal artikel 49, stk. 1, litra c), i

statutten for arbejdstagere da anse for at være en

korrekt gennemførelse af Rådets direktiv

1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af

EFS, UNICE og CEEP, eller er denne bestemmelse

diskriminerende og i strid med dette direktiv, idet den

er i undergraver med formålet hermed og den

effektive virkning heraf? 4. Såfremt der ikke foreligger

objektive forhold, som kan begrunde, at vikaransatte

fratages retten til at modtage erstatning for ophøret af

et tidsbegrænset ansættelsesforhold, er den sondring,

som statutten for arbejdstagere foretager mellem

ansættelsesvilkårene for disse arbejdstagere og

vilkårene for både fastansatte og de øvrige

Erhvervsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Dom

14.09.16

C-596/14

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

14.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

arbejdstagere med en tidsbegrænset ansættelse, da

diskriminerende?

C-574/14

PGE

1. Skal artikel 107 [TEUF], sammenholdt med artikel

4, stk. 3, [TEU] og artikel 4, stk. 2, i Kommissionens

beslutning af 25. september 2007, fortolkes således, at

den nationale ret, hvis Europa-Kommissionen har

kvalificeret en statsstøtte som værende forenelig med

det indre marked, ikke har kompetence til at

undersøge, om de nationale bestemmelser, der er

blevet anset for tilladt statsstøtte, er i

overensstemmelse med antagelserne i meddelelsen

om analysemetoden for statsstøtte i forbindelse med

strandede omkostninger (herefter »metoden til

analyse af strandede omkostninger«)?

2. Skal artikel 107 [TEUF], sammenholdt med artikel

4, stk. 3, [TEU] og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-

Kommissionens beslutning af 25. september 2007, set

i lyset af punkt 3.3 og 4.2 i metoden til analyse af

strandede omkostninger fortolkes således, at den

årlige korrektion af de strandede omkostninger

vedrørende producenter, der indgår i en koncern, i

forbindelse med gennemførelsen af et statsligt

støtteprogram, som Europa-Kommissionen har anset

for foreneligt med det indre marked, baseres på den

antagelse, at det alene er producentens tilhørsforhold

til koncernen i henhold til angivelserne i bilagene til

den af Europa-Kommissionen vurderede retsakt, der

er afgørende, eller skal det i hvert enkelt år, hvori der

foretages en korrektion af de strandede

omkostninger, undersøges, om støttemodtageren i

henhold til det statslige støtteprogram, der er

forbundet med de strandede omkostninger, i denne

periode rent faktisk tilhører den samme koncern som

de øvrige producenter, der er omfattet af

støtteprogrammet?

Ucar m.fl.

1. Skal artikel 7, stk. 1, første led, i afgørelse nr. 1/80

fortolkes således, at betingelserne heri også er opfyldt,

når [org. s. 2] det i en periode, der lå inden den

periode på tre år, hvor et familiemedlem havde lovlig

bopæl hos den tyrkiske arbejdstager, som havde

tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, forholdt sig

således, at den hovedberettigede, efter at det

pågældende familiemedlem havde fået tilladelse til at

flytte sammen med ham, havde forladt det lovlige

arbejdsmarked i medlemsstaten?

2. Skal artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 fortolkes

således, at en forlængelse af en opholdstilladelse

udgør en tilladelse til at flytte sammen med en tyrkisk

arbejdstager, der har tilknytning til det lovlige

arbejdsmarked, når det pågældende familiemedlem

siden sin tilflytning, der var givet tilladelse til i denne

bestemmelse, uafbrudt har boet sammen med den

tyrkiske arbejdstager, men sidstnævnte person i

mellemtiden havde forladt arbejdsmarkedet og først

havde tilknytning til arbejdsmarkedet igen på det

Energistyrelsen

Dom

15.09.16

Forenede

sager C-

508/15 og

C-509/15

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

15.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

tidspunkt, hvor opholdstilladelsen blev forlænget?

C-484/14

Mc Fadden

Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 12, stk. 1 og

3, artikel 14, stk. 1, litra b), artikel 15, stk. 1, og af

artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige

aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig

elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om

elektronisk handel«)

Star Storage m.fl.

Sagen vedrører: 1. Skal bestemmelserne i artikel 1,

stk. 1, tredje afsnit, og stk. 3, i direktiv 89/665 […],

som ændret ved direktiv 2007/66 […], fortolkes

således, at de er til hinder for bestemmelser, som gør

adgangen til klageprocedurerne vedrørende de

ordregivende myndigheders afgørelser betinget af

pligten til forudgående at stille en »opfyldelsesgaranti«

som den, der er fastsat i artikel 2711 og 2712 i [OUG

(regeringens hastedekret)] nr. 34/2006? 2. Skal

bestemmelserne i artikel 1, stk. 1- 3, i Rådets direktiv

89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning

af love og administrative bestemmelser vedrørende

anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med

indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og

anlægskontrakter og artikel 1, stk. 1-3, i Rådets

direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om

samordning af love og administrative bestemmelser

vedrørende anvendelse af EF-reglerne for

fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand-

og energiforsyning samt transport og

telekommunikation, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11.

december 2007 om ændring af Rådets direktiv

89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår

forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i

forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter

fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelser,

som gør adgangen til klageprocedurerne vedrørende

de ordregivende myndigheders afgørelser betinget af

pligten til forudgående at stille en »opfyldelsesgaranti«

som den, der er fastsat i artikel 271a og 271b i

regeringens hastedekret nr. 34/2006?

BAWAG

1) Skal artikel 41, stk. 1, sammenholdt med artikel 36,

stk. 1, i direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i

det indre marked 2 (betalingstjenestedirektivet)

fortolkes således, at en oplysning (i elektronisk form),

der sendes fra banken til kundens e-mail-postkasse

inden for rammerne af online-banking (e-banking),

hvorved kunden efter at have logget på e-banking-

webstedet kan få adgang til denne oplysning ved at

klikke på den, meddeles kunden på et varigt medium?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Skal betalingstjenestedirektivets artikel 41, stk. 1,

sammenholdt med artikel 36, stk. 1, fortolkes således,

Forbrugerombuds-

manden

Dom

15.09.16

Forenede

sager C-

439/14 og

C-488/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

15.09.16

C-375/15

Finansministeriet

Finanstilsynet

15.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

at det i et sådant tilfælde forholder sig således, a) at

oplysningen fra banken ganske vist stilles til rådighed

på et varigt medium, men ikke meddeles kunden, idet

den blot gøres tilgængelig for kunden, eller b) at der i

det hele taget blot er tale om, at oplysningen gøres

tilgængelig uden anvendelse af et varigt medium?

C-219/15

Schmitt

Er formålet og intentionen med direktivet, at det

organ, der er bemyndiget til at foretage audit af

kvalitetssystemet, konstruktionsafprøvning og

overvågning af medicinsk udstyr i klasse III, skal

gribe ind med henblik på at beskytte alle potentielle

patienter og derfor kan hæfte direkte og ubegrænset

over for de berørte patienter i tilfælde af culpøs

pligtforsømmelse? Følger det af de nævnte numre i

bilag II til direktiv 93/42/EØF, at det organ, der er

bemyndiget til at foretage audit af kvalitetssystemet,

konstruktionsafprøvning og overvågning, ved

medicinsk udstyr i [org. s. 3] klasse III har en generel

pligt til at undersøge produktet eller i hvert fald en

undersøgelsespligt, når der konkret er grund til at

foretage en sådan? Følger det af de nævnte numre i

bilag II til direktiv 93/42/EØF, at det organ, der er

bemyndiget til at foretage audit af kvalitetssystemet,

konstruktionsafprøvning og kontrol, ved medicinsk

udstyr i klasse III har en generel pligt til at gennemse

fabrikantens forretningsdokumenter og/eller

gennemføre uanmeldte besøg, eller i hvert fald en

pligt til at gøre dette, når der konkret er grund til det?

Hansestadt Lübeck mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Søgsmålet i

første instans afvises. Subsidiært: Det fastslås, at

søgsmålet i første instans er uden genstand.

Subsidiært: Det fastslås, at den del af det fjerde

anbringende, som vedrører en tilsidesættelse af artikel

107, stk. 1, TEUF, i lyset af selektivitetskriteriet, er

ubegrundet, og sagen hjemvises til Retten med

hensyn til de andre dele af det fjerde anbringende og

det første til tredje og det femte anbringende.

Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens

omkostninger i forbindelse med sagen i første instans

og appelsagen, subsidiært udsættes afgørelsen

vedrørende omkostningerne i første instans og

appelsagen i tilfælde af hjemvisning til Retten.

Phillip Morris mod Kommissionen

Påstande: Annullationssøgsmålet antages til

realitetsbehandling. Afgørelse Ares (2014) 3188066

truffet den 29. september 2014 af Kommissionen,

annulleres, for så vidt som den giver sagsøgeren

afslag på fuld aktindsigt i de ansøgte dokumenter, dog

bortset fra indsigt i de deri indeholdte redigerede

personoplysninger.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Sundhedsstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

15.09.16

C-524/14 P

Erhvervs- og

Vækstministeriet

15.09.16

T-800/14

Udenrigsministeriet

Dom

15.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

T-796/14

Phillip Morris mod Kommissionen

Påstande: Annullationssøgsmålet antages til

realitetsbehandling. Afgørelse Ares (2014) 3142109

truffet den 24. september 2014 af Europa-

Kommissionen, annulleres, for så vidt som den giver

sagsøgeren afslag på fuld aktindsigt i de ansøgte

dokumenter, bortset fra indsigt i de deri indeholdte

redigerede personoplysninger.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Herbert Smith Freehills mod Kommissionen

Afgørelse GESTDEM 2014/2070 truffet af Den

Europæiske Kommission den 24. september 2014

annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

omkostningerne i nærværende sag.

K Chimica mod ECHA

Påstande: ECHA’s afgørelse nr. (2013) 3665 af 15.

oktober 2013 annulleres, og K Chimica tildeles SMV-

status. De nedsatte afgifter for SMV’er finder

anvendelse. Faktura nr. 10029302 på 9 300 EUR, der

udgør den skyldige difference i forhold til den fulde

afgiftssats, der er anvendt på K Chimica, annulleres.

De administrative sanktioner på 19 900 EUR, der er

pålagt af ECHA ved faktura nr. 10043954,

annullereres.

Crosfield italia mod ECHA

Påstande: Afgørelse nr. SME 2013 4672 af 28. maj

2014 truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur

(ECHA) og meddelt sagsøgeren den 9. juni 2014

annulleres og erklæres derfor ugyldig og/eller for at

være uden nogen retsvirkning, således at enhver følge

af denne afgørelse bortfalder, herunder annullation af

de fakturaer, der er udstedt med henblik på

opkrævning af forhøjede afgifter og de gebyrer, der

angiveligt skyldes

La Ferla mod Kommissionen og ECHA

Påstande: De anførte anfægtede retsakter annulleres i

deres helhed eller i det omfang, det findes rimeligt og

i overensstemmelse med sagsøgerens interesser.

Følgelig tilpligtes ECHA at tilbagebetale de beløb,

som er blevet opkrævet hos sagsøgeren med urette,

med tillæg af lovbestemte renter og kompensation for

værdiforringelse fra den dato, hvor Leone La Ferla

SpA’s indbetalinger blev krediteret ECHA, og indtil

betaling sker. Kumulativt eller alternativt tilpligtes

ECHA at erstatte det af Leone La Ferla Spa lidte tab,

svarende til de ovennævnte beløb, som er blevet

opkrævet hos sagsøgeren med urette, med tillæg af

lovbestemte renter og kompensation for

værdiforringelse fra den dato, hvor Leone La Ferla

SpA’s indbetalinger blev krediteret ECHA, og indtil

betaling sker. ECHA og Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Dom

15.09.16

T-755/14

Udenrigsministeriet

Dom

15.09.16

T-675/13

Miljøstyrelsen

Dom

15.09.16

T-587/14

Miljøstyrelsen

Dom

15.09.16

T-392/13

Miljøstyrelsen

Dom

15.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

T-386/14

Fih Holding and Fih Erhversbank mod

Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 11. marts 2014

K(2014) 1280 endelig, om statsstøtte SA.34445

(2012/c), som Danmarkn har ydet for tilførslen af

aktiver knyttet til fast ejendom fra FIH til FSC,

annulleres, og Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Philip Morris mod Kommissionen

Påstande: Annullationssøgsmålet antages til

realitetsbehandling. Kommissionens afgørelse Ares

(2014) 3694540 af 6. november 2014 annulleres, for

så vidt som sagsøgeren heri gives afslag på fuld

aktindsigt i de ansøgte dokumenter, dog bortset fra

aktindsigt i de deri indeholdte redigerede

personoplysninger.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Yanukovych mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5.

marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for

visse personer, enheder og organer på baggrund af

situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26), som ændret

ved Rådets afgørelse 2014/216/FUSP af 14. april

2014 (EUT L 111, s. 91), og Rådets forordning (EU)

nr. 208/2014 af 5. marts 2014 (EUT L 66, s. 1) om

restriktive foranstaltninger over for visse personer,

enheder og organer på baggrund af situationen i

Ukraine, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr.

381/2014 af 14. april 2014 (EUT L 111, s. 33),

annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Unions tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Yanukovych mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5.

marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for

visse personer, enheder og organer på baggrund af

situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26), som ændret

ved Rådets afgørelse 2014/216/FUSP af 14. april

2014 (EUT L 111, s. 91), og Rådets forordning (EU)

nr. 208/2014 af 5. marts 2014 (EUT L 66, s. 1) om

restriktive foranstaltninger over for visse personer,

enheder og organer på baggrund af situationen i

Ukraine, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr.

381/2014 af 14. april 2014 (EUT L 111, s. 33),

annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Klyuyev mod Rådet

Påstande: For så vidt som de vedrører sagsøgeren

annulleres følgende retsakter: Rådets afgørelse

2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og

organer på baggrund af situationen i UkraineRådets

forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Finanstilsynet

Dom

15.09.16

T-18/15

Udenrigsministeriet

Dom

15.09.16

T-346/14

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.09.16

T-348/14

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.09.16

T-340/14

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.09.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 839: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 26/8-16

restriktive foranstaltninger over for visse personer,

enheder og organer på baggrund af situationen i

Ukraine. Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

T-139/14

PT Wilmar Bioenergi Indonesia og PT Wilmar

Nabati Indonesia mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

1194/2013 af 19. november 2013 om indførelse af en

endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af

den midlertidige told på importen af biodiesel med

oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT L 315, s.

2) annulleres, for så vidt som der herved pålægges

sagsøgerne en antidumpingtold.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Bunge Argentina mod Rådet m.fl.

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

1194/2013 af 19. november 2013 om indførelse af en

endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af

den midlertidige told på importen af biodiesel med

oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT L 315, s.

2) annulleres, for så vidt som den vedrører

sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

PT Musim Mas mod Rådet

Påstande: Artikel 1 og 2 i Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013 af 19.

november 2013 om indførelse af en endelig

antidumpingtold og endelig opkrævning af den

midlertidige told på importen af biodiesel med

oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT 2013 L

315, s. 2) annulleres, for så vidt som den vedrører

sagsøgeren, og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.09.16

Forenede

sager T-

111/14-T-

119/14

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.09.16

T-80/14

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.09.16