Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 838
Offentligt
1658671_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 10. juni
kl. 10.00
vær. 2-133
Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Jakob Ellemann-Jensen (V), Lars Aslan Rasmussen
(S), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL),
Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).
minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby, be-
skæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og social- og inden-
rigsminister Karin Ellemann.
Desuden deltog:
Punkt 10 på rådsmøde 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttel-
se) blev som forelagt først for lukkede døre af ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling lukket. Hun forelagde ligeledes punkterne 11 og 12 på vegne af sundheds- og æl-
dreministeren. Begge var til orientering. Beskæftigelsesministeren forelagde ud over egne
ressortpunkter dagsordenspunkt 1 på vegne af transport- og bygningsministerens og
dagsordenspunkt 7 på vegne af erhvervs- og vækstministeren. Social- og indenrigsmini-
steren forelagde punkterne 4 og 8. Miljø- og fødevareministeren ville forelægge punkt 13
på udvalgets møde den 15. juni.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
oplyste, at hun først havde overtaget
sundheds- og ældreministerens forelæggelse en halv time tidligere, og at hun derfor ikke
havde haft tid til at sætte sig godt ind i stoffet. Hun var dog sikker på, at sundheds- og
ældreministeren kunne besvare udvalgets eventuelle spørgsmål på skrift efterfølgende.
Beskæftigelsesministeren
sagde, at rådsmødedagsordenen denne gang indeholdt
punkter på ekstra ordinært mange forskellige ministerområder. Efter aftale med sekretari-
atet ville han også præsentere transportministerens og erhvervs- og vækstministerens
punkt. Ministeren henviste til samlenotatet, der som sædvanligt var sendt til udvalget og
vedrørte samtlige punkter på rådsmødedagsordenen.
Social- og indenrigsministeren
sagde, at hun ville forelægge punkt 4 og 8 til udvalgets
orientering. Punkt 5 var delt med beskæftigelsesministeren, og det ville udvalget få fore-
lagt af ham.
1104
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbe-
skyttelse) den 16.-17. juni 2016
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår
tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (tilgængelighedsdirektiv)
Fremskridtsrapport
KOM (2015) 0615
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 4 (revideret
samlenotat side 3)
KOM (2015) 0615 (2015-16)
bilag 3 (henvendelse af 8/6-16 fra Danske
Handicaporganisationer om EU's tilgængelighedsdirektiv)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren forelagde dette punkt på vegne af transport- og bygningsmini-
steren.
Beskæftigelsesministeren:
Kommissionens forslag blev fremsat i december 2015. For-
slaget skal behandles på EPSCO-rådsmødet som fremskridtsrapport.
Baggrunden for forslaget er todelt. For det første sigtes der mod at fremme vilkårene for
erhvervsdrivende, så de bedre kan drage fordel af det indre markeds potentiale. For det
andet skal forslaget støtte medlemsstaternes indsats for at leve op til deres forpligtelser i
medfør af FN’s konventionen
om rettigheder for personer med handicap i relation til til-
gængelighed.
Regeringen støtter intentionerne om at forbedre adgangen til produkter og tjenesteydel-
ser på det indre marked og målsætningen om at skabe bedre adgang til varer og tjene-
steydelser for personer med et handicap.
Det fremlagte forslag giver dog anledning til en række betænkeligheder. Regeringen læg-
ger betydelig vægt på, at forslagets nationale omkostninger minimeres mest muligt, og at
forslaget ikke pålægger erhvervslivet eller staten økonomiske byrder i form af krav til til-
gængelighed i forhold til den i dag forventede udvikling. Regeringen ønsker derudover at
undgå dobbeltregulering og vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at eventuelle
yderligere krav til virksomhederne forhandles i regi af den eksisterende sektorspecifikke
lovgivning frem for i dette direktiv. Forslaget lægger desuden som noget nyt op til at fast-
sætte EU-regler vedrørende tilgængelighed på byggeområdet, hvilket regeringen er skep-
tisk over for.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget i sin nuværende form vil have bety-
delige statsfinansielle konsekvenser samt pålægge erhvervslivet væsentlige byrder.
1105
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
Regeringen vil derfor følge forhandlingerne tæt, herunder særligt i forhold til vurderingen
af forslagets økonomiske konsekvenser. Det er vurderingen, at forhandlingerne kan blive
langvarige, og transportministeren vil få lejlighed til at drøfte forslaget mere i detaljer med
udvalget.
Rasmus Nordqvist
var klar over, at emnet lå uden for ministerens eget ressort, men
henviste til den hårde kritik, som Danske Handicaporganisationer havde fremsat af rege-
ringens måde at opgøre de økonomiske konsekvenser af forslaget på. Kritikken kunne
komme til at give et ændret billede af regeringens konklusioner og tanker i forhandlinger-
ne i Bruxelles. Det var i øvrigt godt, at EU med direktivet begyndte at tage skridt hen imod
at implementere
FN’s handicapkonvention
og leve op til de internationale konventioner.
Det ville selvfølgelig komme til at koste noget, men det ville også være med til at skabe et
bedre samfund og nye muligheder
også for erhvervslivet. Det kunne godt være, at der
skulle en skriftlig besvarelse til, men kunne ministeren sige noget om kritikken fra Danske
Handicaporganisationer?
Beskæftigelsesministeren
var i udgangspunktet enig. Hele tilgængelighedstemaet er
relevant, idet man kan udnytte det indre markeds muligheder og sørge for, at mennesker
med handicap får det bedst mulige liv. Der er ingen tvivl om, at en dygtig håndtering af
det økonomiske og etiske aspekt er væsentligt for et samfund, og det bakkede regeringen
op. Svaret på, hvorfor regeringen opgør de økonomiske konsekvenser, som de gør, måt-
te fremsendes på skrift. Ministeren tilføjede, at det kan være meget problematisk, hvis
man kommer ind i dobbeltreguleringssituation.
Formanden
fastslog, at regeringen i god tid før mødet havde besluttet, at beskæftigel-
sesministeren skulle forelægge i stedet for transport- og bygningsministeren. Hun mente
derfor, at ministeren med adskillige dages forberedelsestid burde være i stand til at uddy-
be, hvad regeringen mente om kritikken. Det var o.k. at få svaret skriftligt, men som ud-
gangspunkt skulle medlemmernes spørgsmål besvares på selve mødet.
Rasmus Nordqvist
syntes, at det var vigtigt at få regeringens præcise holdning til kritik-
ken fra Danske Handicaporganisationer.
Beskæftigelsesministeren
ville sørge for, at man i det skriftlige svar også ville forholde
sig til kritikken fra Danske Handicaporganisationer.
1106
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
2. Kommissionens forslag til revision af udstationeringsdirektivet
Fremskridtsrapport
Orientering ved Kommissionen (state of play)
KOM (2016) 0128
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 2 (samlenotat side
23)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 699 (foreløbigt referat af
Europaudvalgets møde 20/5-16)
Beskæftigelsesministeren:
Energi-, forsynings- og klimaministeren orienterede kort ud-
valget om sagen den 20. maj forud for konkurrenceevnerådsmødet den 25.-26. maj. Der
er stor interesse fra dansk side i denne sag. Det gælder både regeringen, de øvrige parti-
er i Folketinget og arbejdsmarkedets parter.
Regeringen har naturligvis noteret sig, at et flertal i Folketinget ikke mener, at forslaget er
i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og har derfor har sendt en begrundet udta-
lelse til EU-Kommissionen. Vi har også kunnet konstatere, at en række andre parlamen-
ter har gjort brug af samme mulighed, og at der samlet set er givet et såkaldt gult kort til
Kommissionens forslag. Vi afventer nu en formel reaktion fra Kommissionen, og indtil
videre har formandskabet sat forhandlinger om sagen helt i bero.
Forslaget om udstationeringsdirektivet er derfor også alene på dagsordenen som et sta-
tuspunkt. Det hollandske formandskab vil give en orientering om status over forhandlin-
gerne. Da der er sendt en begrundet udtalelse fra udvalget, antager jeg, at medlemmerne
er ganske godt bekendt med forslagets indhold. Jeg vil alligevel kort orientere om de væ-
sentligste elementer i forslaget.
Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at sikre lige konkurrencevilkår mellem
udstationerende virksomheder og lokale virksomheder i værtslandet. Det skal bl.a. ske
ved at indføre et princip om lige løn for samme arbejde på samme arbejdsplads. Derfor
foreslås det, at den nuværende henvisning i udstationeringsdirektivet til mindsteløn er-
stattes af en henvisning til aflønning.
Forslaget indeholder også krav om ligebehandling af udstationerede og nationale vikarer i
forhold til bl.a. løn. Samtidig foreslår Kommissionen at begrænse muligheden for nationalt
at regulere andre vilkår end løn for udstationerede vikarer. Desuden foreslår Kommissio-
nen en bestemmelse om, at udstationeringer, som varer mere end 2 år, skal omfattes af
alle beskyttelsesregler i værtslandet.
Forslaget blev fremsat den 8. marts. Vi er derfor meget tidligt i forhandlingsprocessen
med mange uafklarede spørgsmål, og som oplyst er processen i øjeblikket sat i bero på
grund af det gule kort.
1107
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
Jeg vil gerne allerede her understrege, at det fra regeringens side er helt afgørende, at
det nationale råderum for regulering af ansættelsesvilkår - herunder løn - ikke begrænses
af forslaget. Som i det gældende direktiv skal det derfor klart fremgå, at det er medlems-
staterne, som - i overensstemmelse med national lov og praksis - definerer og fastsætter
løn. Det ønske har jeg tidligere meget klart givet videre til kommissæren og til de andre
medlemsstater. Det er også afgørende, at medlemslandene fortsat kan vælge fuldt ud at
ligebehandle danske og udenlandske vikarer. Med den linje vurderer jeg, at regeringen
også har taget bestik af de bemærkninger, som var afsættet for Folketingets begrundede
udtalelse.
Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke medfører øget protektionisme, der kan
bremse vækst og beskæftigelse i EU, særlig når det gælder danske virksomheders leve-
ring af tjenesteydelser over grænserne.
På rådsmødet her den 16. juni vil formandskabet som nævnt give en orientering om sta-
tus over forhandlingerne. De østeuropæiske lande er imod forslaget. De begrunder det
med, at forslaget er protektionistisk og konkurrenceforvridende. En række vesteuropæi-
ske lande støtter forslaget og princippet om, at samme arbejde på samme sted skal af-
lønnes på samme måde.
Hvis Kommissionen vælger ikke at trække forslaget tilbage, må der forventes meget van-
skelige forhandlinger i socialarbejdsgruppen som følge af den meget store uenighed mel-
lem medlemslandene
ikke særlig om behovet for og hensigtsmæssigheden af selve
åbningen/revisionen af udstationeringsdirektivet. Hvis Kommissionen ikke trækker forsla-
get tilbage, vil regeringen i de videre forhandlinger arbejde meget målrettet for at sikre, at
vores nationale overenskomstsystemer og løndannelsesmekanismer fuldt ud respekte-
res.
1108
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
3. Kommissionens forslag til revision af direktiv om kræftfremkaldende stoffer
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0248
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 2 (samlenotat side
33)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren:
Det næste punkt på dagsordenen, jeg vil orientere udvalget
om, er forslaget til revision af direktivet om kræftfremkaldende stoffer. Jeg vil starte med
at sige, at der er et grund- og nærhedsnotat til brug for udvalgets orientering om sagen
under udarbejdelse. Sagen forelægges til orientering, da forslaget er fremsat den 13. maj,
og forhandlingerne ikke for alvor gået i gang. Der er alene en kort fremskridtsrapport på
dagsordenen.
Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne i hele Europa mod
erhvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Derud-
over er formålet at forøge effektiviteten af EU-lovgivningen og at skabe en større klarhed
og mere ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.
Med forslaget lægges op til at indføre 13 nye EU-grænseværdier. For Danmarks ved-
kommende lever den nuværende danske arbejdsmiljølovgivning alt overvejende op til
grænseværdierne i forslaget.
I lyset af omfanget af forslaget og eksisterende danske grænseværdier og regler forven-
tes forslaget ikke at få nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet i Danmark.
Regeringen har set frem til forslaget og hilser det velkomment
både til gavn for lønmod-
tagerne og for mere lige konkurrencevilkår for danske virksomheder. Jeg vil naturligvis
vende tilbage til udvalget om dette forslag, når vi er længere i processen.
Peter Hummelgaard Thomsen
nævnte, at man i Beskæftigelsesudvalget ved andre lej-
lighed havde haft glimrende diskussioner om flypartikler i lufthavne etc. Det var positivt, at
regeringen mener, at niveauet i EU som minimum bør være på niveau med de medlems-
stater, der har det højeste beskyttelsesniveau af arbejdstagerne
f.eks. Danmark. Det
hollandske formandskab havde givet tilsagn om, at forslaget burde omfatte 50 stoffer og
ikke bare de 13. Ville regeringen arbejde aktivt for det og for, at man i direktivet fastsætter
grænseværdier for eksempelvis dieseludstødning?
Beskæftigelsesministeren
svarede, at 13 muligt kræftkaldende stoffer var medtaget på
grænseværdilisten og i forslaget. Han kunne forstå, at Kommissionen havde meldt ud, at
forslaget ville blive suppleret med yderligere 12 stoffer og på sigt flere endnu. Det var en
god idé at tage skridtene med den hast, som der var lagt op til. Ministeren kunne ikke
1109
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
sige noget mere konkret nu, men havde noteret sig synspunktet og var opmærksom på
vurdere meningsfuldheden i afgrænsningen i de videre forhandlinger.
1110
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
4. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af
alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering
Fremskridtsrapport
KOM (2008) 0426
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 2 (samlenotat side
37)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 3434 - beskæftigelse m.v. (2015-16)
bilag 7 (skriftlig
forelæggelse vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7-8/12-15 - social og
indenrigsdelen)
Social- og indenrigsministeren:
Punkt 4 er det såkaldte antidiskriminationsdirektiv. For-
slaget har siden dets fremlæggelse i juli 2008 været behandlet under en lang række for-
mandskaber. Udvalget er blevet orienteret om sagen mange gange, senest i december
2015. Jeg kan oplyse, at der under det hollandske formandskab har været afholdt to mø-
der om sagen, og at der ikke er opnået nævneværdige fremskridt. Vi kan fortsat konstate-
re, at den krævede enstemmighed har meget lange udsigter.
Alle medlemsstaterne har således fortsat generelle undersøgelsesforbehold til forslaget,
da der stadig er uløste problemstillinger vedrørende direktivets rækkevidde, begrebsan-
vendelse og juridiske fortolkning.
Jeg vil gerne give udtryk for, at det er helt afgørende for Danmark, at der bliver fuld klar-
hed over forslagets juridiske og økonomiske aspekter, før videre skridt overvejes. På
rådsmødet behandles punktet som en fremskridtsrapport, og der forventes således ikke
nogen egentlig drøftelse på rådsmødet.
Rasmus Nordqvist
påpegede, at regeringens holdning til diskrimination i forhold til alder,
handicap etc. primært gik på, at man skal bruge de aktuelle lovgivningsredskaber, men
der var en række andre ting forslaget, der kunne være med til at forbedre dansk lovgiv-
ning på en række områder, specielt også hvad angår antidiskrimination i forhold til seksu-
el orientering, tro etc. uden for arbejdsmarkedet. Hvor langt var man fra at få en gennem-
gribende antidiskriminationslovning på og uden for arbejdsmarkedet? Når behandlingen
af forslaget havde taget så mange år, skyldtes det måske, man havde gjort sagen unødigt
kompleks ved at samle så masse forskellige elementer. Talte man om at splitte det op og
gå videre med delelementer af direktivet?
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, om man ikke havde overvejet, hvorvidt man havde
grebet det rigtigt an, når det havde taget 8 år at nå hertil. Havde man ikke tænkt på at
skrotte forslaget? Han forestillede sig, at ministeren havde andet at lave end at beskæfti-
ge sig med et direktiv om ligebehandling, så det gav ingen mening at skøjte rundt i noget,
der tilsyneladende ikke havde nogen gang på jorden.
1111
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
Formanden
spurgte, hvilken hjemmel der gjorde sig gældende, både hvad angik punkt 4
og 8. Skulle der være enighed?
Social- og indenrigsministeren
svarede, at man nok var nået dertil, hvor man måtte se i
øjnene, at forslaget spænder for vidt. Det var også tegn på det, at man kiggede tilbage på
noter og arbejde fra 2008. Den danske holdning var, at der allerede er en meget omfat-
tende og bred lovgivning, der beskytter forskellige grupper mod diskrimination, ligesom
der er flere initiativer rettet mod bekæmpelse af diskrimination. Fra dansk side havde man
også ratificeret flere menneskerettighedskonventioner, som også har specifikke bestem-
melser om forbud mod diskrimination. Ministeren bekræftede, at der skulle være en-
stemmighed og ville sende et skriftligt svar på, hvilken artikel der var tale om.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvordan man ville gribe det an fremadrettet, hvis man men-
te, at forslaget spændte for vidt. Hvilke elementer kunne man pille ud af forslaget og få
arbejdet igennem? Og hvad kunne man gemme til senere?
Social- og indenrigsministeren
svarede, at et tilgængelighedsdirektiv bliver langt mere
konkret og anvendeligt frem for det brede antidiskriminationsdirektiv. Det var på nuvæ-
rende tidspunkt svært at spore egentlige fremskridt, og for hende var det svært at se en
løsning på at få antidiskriminationsdirektivet gjort smallere, så der kunne blive fremdrift.
Rasmus Nordqvist
syntes, at det var værd at skubbe på fra dansk side og arbejde vide-
re med et direktiv om diskrimination både på og uden for arbejdsmarkedet. Ja, man er
langt i Europa, men det er ting, der stadig vil være godt at få nedfældet. Han henviste i
øvrigt til dialogen med ministeren for børn, undervisning og ligestilling under punkt 10.
Social- og indenrigsministeren
var ikke uenig, men det var også afgørende at finde den
rette form, så EU-Domstolen ikke går hen og bliver reel lovgiver. Det var en vigtig balan-
ce, og p.t. var juraen i direktivet for uklar. Det var nok det, man ville fokusere på i første
omgang, og så prise sig lykkelig over, at der var andre antidiskriminative initiativer fra
forskellige medlemslande.
Rasmus Nordqvist
var helt enig. Det handlede om at lave præcise tekster fra lovgivers
side. Han håbede, at man ville arbejde videre og ikke glemme den brede dagsorden for
antidiskrimination. Den var afgørende, specielt i den situation Europa stod i p.t.
1112
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
5. Europæisk Semester 2016: bidrag til Det Europæiske Råd 28.-29. juni 2016
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 2 (samlenotat side
80)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
a) Udkast til Rådets henstillinger vedrørende de nationale reformprogrammer
2016 og udkast til forklarende note
Vedtagelse
KOM (2016) 0321, KOM (2016) 0325
KOM (2016) 0325
samrådsspørgsmål A (samrådsspørgsmål om
regeringens holdning til Kommissionens udkast til landespecifikke
anbefalinger for Danmark)
b) Vurdering af Rådets landespecifikke henstillinger 2016 og implementeringen
af de landespecifikke henstillinger for 2015
Endossering
6.
Kompetencepakke (”Skills Package”)
Præsentation ved Kommissionen
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 2 (samlenotat side
82)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1113
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
7. Direktiv om gennemførelse af aftale om gennemførelse af ILO's 2007-
konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0235
Samlenotat vedrørende dette punkt eftersendes
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 5 (supplerende
samlenotat)
Beskæftigelsesministeren forelagde dette punkt på vegne af erhvervs- og vækstministe-
ren.
Beskæftigelsesministeren:
Arbejdsmarkedets parter på fiskeriområdet har i 2013 ind-
gået en aftale om gennemførelsen af en række af de krav, der følger af ILO’s konvention
nr. 188 fra 2007 om arbejdsforhold i fiskerisektoren.
På den baggrund har Kommissionen den 29. april 2016 fremlagt udkast til et direktiv om
gennemførelse af parternes aftale. Partsaftalen indgår som et bilag til direktivet. Det er
kun direktivudkastet og ikke selve partsaftalen, der er til forhandling. Aftalen indeholder i
lighed med ILO-konventionen bestemmelser om lægeundersøgelse, hviletid, krav om
skriftlig ansættelsesaftale m.v. Direktivudkastet gennemfører aftalen, og indeholder desu-
den bestemmelser, som giver medlemsstaterne mulighed for at indføre bedre vilkår end
dem, som fremgår af direktivet.
Forhandlingsforløbet har været meget kort, og forhandlingerne har været uproblematiske.
Dette skal ses i lyset af, at det jo en aftale, som arbejdsmarkedets parter selv har indgået.
Der er stort set opnået enighed på arbejdsgruppeniveau, og Rådet forelægges en frem-
skridtsrapport herom. Det må forventes, at det kommende slovakiske formandskab vil
kunne afslutte forhandlingerne forholdsvis hurtigt.
Direktivet forventes kun at give behov for mindre præciseringer i dansk lovgivning, da de
fleste bestemmelser allerede er opfyldt, og fra dansk side støtter vi naturligvis vedtagel-
sen.
1114
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
8. Rådskonklusioner om bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion
Vedtagelse
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 2 (samlenotat side
84)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
Social- og indenrigsministeren:
Det hollandske formandskab har taget initiativ til råds-
konklusionerne for at sætte fokus på, at der er behov for at gøre en indsats for at be-
kæmpe fattigdom og social eksklusion i EU. Selv om EU overordnet er ude af den øko-
nomiske krise, er der stadig noget at arbejde med på det sociale område. Som der står i
rådskonklusionerne: Gruppen af personer i risiko for fattigdom og social eksklusion er
steget med 4 millioner under den økonomiske krise. I rådskonklusionerne fremhæves det,
at der er behov for en såkaldt integreret tilgang med henblik på at bekæmpe fattigdom og
social eksklusion.
En integreret tilgang betyder, at den enkelte udsatte persons situation skal vurderes indi-
viduelt, og at der i anerkendelse af fattigdommens mange dimensioner skal sættes ind på
en række forskellige områder.
Det gælder eksempelvis i forhold til
o
beskæftigelse,
o
sundhed,
o
uddannelse,
o
adgang til social service og
o
boligområdet.
Jeg er glad for, at man har valgt netop den tilgang, fordi fattigdom ikke alene kan gøres til
et spørgsmål om økonomi. Der skal derimod ses bredere på problemstillingen, ligesom
der skal sættes ind på mange forskellige områder.
Regeringen støtter rådskonklusionerne.
Lars Aslan Rasmussen
fremhævede, at en gruppe som romabefolkningen i Østeuropa
er særlig ramt af social eksklusion og diskrimination. Er regeringen opmærksom på det,
når den taler med kolleger fra de andre lande?
Social- og indenrigsministeren
svarede, at arbejdet indeholdt en aftale om at se på
særligt udsatte grupper, herunder romaer.
1115
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
9.
Rådskonklusioner om ”En ny start på en styrket social dialog”
Vedtagelse
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 2 (samlenotat side
86)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren:
Jeg vil blot kort nævne, at regeringen støtter de rådskonklu-
sioner om en styrket social dialog, som skal vedtages. Konklusionen er helt på linje med
den danske tilgang til dialog og samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Endvidere
støttes forslaget til landespecifikke henstillinger. Som det var tilfældet i 2015, er der heller
ikke i år henstillinger til Danmark på beskæftigelsesområdet.
1116
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
L
10. Rådskonklusioner om ligestilling
Vedtagelse
SWD (2015) 0278
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 2 (samlenotat side
88)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 487 (udvalgsmødereferat, side 651, senest
behandlet i EUU 4/3-16)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
1117
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
11. Rådskonklusioner om bekæmpelse af antibiotikaresistens
Vedtagelse
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 1 (samlenotat side
2)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling forelagde punkt 11 på vegne af sundheds-
og ældreministeren.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling:
Udvikling af antibiotikaresistens er
en stor udfordring for vores sundhedssystem og kan have voldsomme konsekvenser for
den fremtidige behandling af infektioner. Da resistente bakterier også bliver bragt til
Danmark fra andre lande, er det er vigtigt med et styrket samarbejde i EU. Med
rådskonklusionerne foreslås det, at der etableres et nyt One Health netværk. EU-landene
skal bruge netværket til at drøfte resistensproblematikker og til at udveksle bedste
praksis. Medlemslandene skal udarbejde nationale handlingsplaner, som skal
præsenteres for netværket i 2017.
Rådskonklusionerne lægger også op til, at alle medlemslande
som en del af de nye
handlingsplaner
skal fastsætte mål for en reduktion af antibiotikaforbruget. Målene skal
bidrage til at bremse resistensudviklingen i EU. De specifikke reduktionsmål skal landene
selv fastsætte.
Jeg synes, at vi i Danmark kan være stolte af vores indsats på antibiotikaområdet. Vi har i
mange år gået forrest i EU i forhold til samarbejdet mellem sundheds- og
fødevaremyndighederne på antibiotikaområdet. Derfor har Danmark også støttet op om
de nye rådskonklusioner, som netop lægger vægt på One Health-samarbejdet. På den
baggrund mener regeringen, at vi fra dansk side kan tilslutte os rådskonklusionerne.
Ministeren for børn, ligestilling og undervisning
undskyldte, at hun ikke var inde i stof-
fet; hun havde overtaget sundhedsministerens forelæggelse en halv time forinden. Sund-
heds- og ældreministeren kunne formentlig svare skriftligt, hvis der var noget.
Søren Søndergaard
var klar over, at det ikke var ministerens ressort, men ville gerne
komme med en politisk melding. Det vigtigste punkt på dagsordenen var dette om antibio-
tikaresistens. Han henviste til et tilfælde i USA, hvor man hos en person havde opdaget
total antibiotikaresistens. Det vil sige, at man kan dø af en forkølelse, og han blev derfor
bekymret, når han læste i samlenotatet, at sagen i sig selv ikke har væsentlige statsfi-
nansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for
EU’s budget.
Ville
man undgå en fremtid med eksempler som fra USA, ville det i allerhøjeste grad få statsfi-
nansielle konsekvenser, og man skulle arbejde globalt via internationale organisationer
og lokalt. Den danske svineproduktion bidrog ikke ligefrem til nedbringelsen af brugen af
antibiotika. Han så frem til nogle initiativer fra den danske regering i EU, hvor man gør
opmærksom på, at der er store statsfinansielle konsekvenser. Det skønnede han nød-
1122
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
vendigt, hvis man ville tage problemet alvorligt. Meldingen kunne sendes videre til den
relevante minister.
Holger K. Nielsen
sagde, at patentrettigheder er et væsentligt emne inden for lægemid-
ler, og at der kunne være danske erhvervsinteresser i den henseende. Havde regeringen
støttet de lande, der går ind for mere gennemsigtighed på markedet for medicin?
Formanden
var enig i vigtigheden af antibiotikaresidens. Der var mange tiltag i Danmark,
men alene det, at Danmark har 20-25 millioner svin, resulterer i et kæmpe antibiotikafor-
brug. Man arbejdede på at få det reduceret, men hun ville gerne understrege, at One
Health-tilgangen på den animalske og humane side hang sammen. Antibiotikaresistens,
der sker ét sted, breder sig lynhurtigt også til mennesker. Andre lande måtte også til at se
på den animalske side. Når man talte om at finde alternativer, handlede det ikke om al-
ternativ medicin, men om alternative produktionsmetoder. WHO er stærkt optaget af em-
net antibiotikaresistens, fordi det er et verdensomspændende problem. Hospitaler i Dan-
mark
har haft store skilte hængende med teksten: ”Hvorfor har lægen ikke givet
dit barn
antibiotika i dag?”
et initiativ, der har bidraget til forståelsen hos bl.a. småbørnsforældre.
Det handler om kun at bruge antibiotika, når det er absolut nødvendigt, og det var vigtigt,
at sundhedsministeren ville fremhæve det. Det handler om muligheden for at behandle
sygdomme, og man skal ikke risikere at stå i en fremtidig situation, hvor man end ikke
kan behandle de mest banale.
Ministeren for børn, ligestilling og undervisning
ville sørge for, at beskeden gik videre
til sundhedsministeren. Alle er nok enige i, at man skal have et reduceret antibiotikafor-
brug, der kan håndteres. Antibiotika skal bruges der, hvor der behov for det i sygdomsbe-
kæmpelse, men skal ikke være med til at lede til resistens bredt set. Der var ingen tvivl
om, at man i Danmark havde haft fokus på det animalske område, mens det kneb i andre
lande. Siden 2010 havde der været en fælles antibiotikahandlingsplan med EU’s One
Health, og det lagde op til, at der skal tænkes mere tværsektorielt i EU end tidligere.
Danmark ville også præsentere sin handlingsplan i det nye One Health-netværk i slutnin-
gen af 2017. I Danmark var der igennem årene taget en række initiativer, fordi man er
bevidst om risikoen for, at opbygges der antibiotikaresistens, kan man i mindre omfang
bekæmpe sygdom. Man risikerer, at en betændt finger kan lede til dødsfald, og at børn
med forkølelse kan blive dødeligt syge. I finansloven 2014 blev der afsat 17 mio. kr. over
4 år til forebyggelse af de sygehuserhvervede infektioner, fordi man ved, at der også er et
konkret problem på det område. Omtrent halvdelen af pengene blev givet til projekter i
2014, og de resterende midler forventes brugt i slutningen af 2015. I finansloven 2016 er
der derudover afsat 7,5 mio. kr. over 4 år til forebyggelse af antibiotikaresistens på syge-
huse og i almen praksis. Det skyldtes, at man i de senere år havde oplevet problemer
knyttet til resistens på sygehuse. Det var vigtigt at være opmærksom på det i de enkelte
lande, og landene måtte arbejde systematisk med problemet.
Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at Danmark også har industriinteresser og støtter,
at der gennemføres en analyse, som skal kaste lys over, om der er behov for justeringer i
systemet. Fra dansk side har man fra starten sagt, at det altid vil være balancegang mel-
1123
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
lem gennemsigtighed og behovet for innovation, for der er ikke nogen, der har interesse i
at risikere at svække forskningen på området. Det skal være en balance, der er med til at
sikre løbende forskning på området, så man bliver klogere og får bedre lægemidler, men
samtidig også sikrer en åbenhed om det.
Holger K. Nielsen
forklarede, at hans spørgsmål skyldtes, at han havde hørt fra Bru-
xelles, at Danmark i Coreper havde forhandlet med afsæt i, at der skal være så lidt gen-
nemsigtighed som muligt, og at det havde undret andre lande. Var det korrekt?
Ministeren for børn, undervisning
sagde, at hun ikke kunne nikke genkendende til den
udlægning fra Holger K. Nielsen. Hvis der var behov for et skriftligt svar, kunne udvalget
sende et spørgsmål til sundhedsministeren.
1124
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
12. Rådskonklusioner om det europæiske lægemiddelsystem
Vedtagelse
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. (2016-17)
bilag 1 (samlenotat side
6)
EUU alm. del (2015-16)
bilag 690 (internt) (kommenteret dagsorden)
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling forelagde punkt 12 på vegne af sundheds-
og ældreministeren.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling:
Det andet sæt rådskonklusioner
omhandler det europæiske lægemiddelsystem bredt. Med rådskonklusionerne har
formandskabet ønsket at sætte fokus på lægemiddelområdet, navnlig med baggrund i at
udgifterne til lægemidler er steget betydeligt de senere år.
Konklusionerne lægger op til, at der foretages et 360-graderseftersyn af de forskellige
beføjelser, som indehavere af markedsføringstilladelser for lægemidler er tillagt gennem
lægemiddellovgivningen. Kommissionen får til opgave at kortlægge de forskellige
mekanismer, der skal medvirke til at udvikle og få godkendt lægemidler. Der skal i den
forbindelse også foretages en vurdering af positive og negative konsekvenser ved de
incitamenter i EU-lovgivningen, der har til formål at understøtte udvikling og
markedsføring af lægemidler.
Det er værd at bemærke, at den lægemiddellovgivning, der gælder i EU, spænder over
hele den cyklus, som et lægemiddel gennemlever. Formandskabet ønsker fortrinsvis at
se nærmere på den del af et lægemiddels livscyklus, der vedrører selve godkendelsen,
og navnlig de incitamenter, der er knyttet til markedsføringen af et lægemiddel.
Regeringen kan støtte, at Kommissionen får i opdrag at lave den omtalte analyse. Vi me-
ner, det er fornuftigt at undersøge hensigtsmæssigheden ved de beføjelser, der efter lov-
givningen tilkommer indehavere af en markedsføringstilladelse.
1125
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
Vi er selvfølgelig bevidste om, at lægemiddelområdet er meget komplekst, og at syste-
mets indbyggede mekanismer og incitamenter hviler på en delikat balance. Derfor ønsker
vi heller ikke, at analysen skal sigte mod at skabe gennemgribende ændringer, der risike-
rer at flytte balancen i lægemiddelsystemet i en uhensigtsmæssig retning.
Flere medlemsstater oplever udfordringer med tilgængelighed til lægemidler, og at det
generelt kan være vanskeligt at håndtere introduktionen af nye og meget dyre lægemidler
inden for sundhedsbudgetterne. Derfor er det fornuftigt at undersøge, om der er de rette
incitamenter og effekter i forhold til innovation, tilgængelighed og prissætning af
lægemidler, så vi sikrer, at ressourcerne inden for sundhedsvæsenet bruges med
omtanke, og at alle har adgang til behandling med nye innovative lægemidler.
På den baggrund mener regeringen, at vi fra dansk side kan tilslutte os
rådskonklusionerne.
1126
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 838: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/6-2016
37. Europaudvalgsmøde 10/6 2016
13. Rådskonklusioner om reformulering af fødevarer
Vedtagelse
Miljø- og fødevareministeren forelægger sagen på Europaudvalgets møde
den 15. juni 2016
Punktet ville blive forelagt af miljø- og fødevareministeren.
14. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
15. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 12.30
1127