Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 833
Offentligt
1657906_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
19. august 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-549/14
Titel og kort sagsresumé
Finn Frogne
Sagen vedrører: Skal artikel 2 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv nr. 2004/18ÆF af 31. marts 2004
om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse
af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og
anlægskontrakter sammenholdt med EU-Domstolens
domme i sag C-4S4/06, Pressetext og sag C-91/08,
Wall AG fortolkes således, at en forligsaftale, der
indebærer indskrænkninger og ændringer af parternes
oprindeligt aftalte ydelser under en tidligere udbudt
kontrakt samt et gensidigt afkald på udøvelse af
misligholdelsesbeføjelser med henblik på at undgå en
efterfølgende retslig tvist, udgør en kontrakt, der i sig
selv er udbudspligtig, hvis det må lægges til grund, at
den oprindelige kontrakt er blevet nødlidende?
Chavez-Vilchez e.a.
Sagen vedrører: Skal artikel 20 TEUF fortolkes
således, at den er til hinder for, at en medlemsstat
fratager en tredjelandsstatsborger, som faktisk og
dagligt drager omsorg for sit mindreårige barn, der er
statsborger i en medlemsstat, ret til ophold i denne
medlemsstat? Har det for besvarelsen af dette
spørgsmål betydning, at den retlige, økonomiske
og/eller følelsesmæssige forsørgelse ikke i det hele
påhviler denne forælder, og at det desuden ikke er
udelukket, at den anden forælder, der er statsborger i
en medlemsstat, faktisk er i stand til at drage omsorg
for barnet. Skal forælderen/tredjelandsstatsborgeren i
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Moderniserings-
styrelsen
Processkridt
Dom
Dato
07.09.16
C-133/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
GA
08.09.16
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 833: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19.08.16
1657906_0002.png
dette tilfælde godtgøre, at den anden forælder ikke er
i stand til at drage omsorg for barnet, således at
barnet nødsages til at forlade Unionens område, hvis
retten til ophold fratages
forælderen/tredjelandsstatsborgeren?
C-471/15
Sjelle Autogenbrug
Kan dele fra udrangerede køretøjer, der af en
momsregistreret autogenbrugsvirksomhed udtages af
et køretøj med henblik på videresalg som reservedele,
under de i sagen foreliggende omstændigheder anses
som brugte genstande som omhandlet i artikel 311,
stk. 1, nr. 1, i Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
(momssystemdirektivet)?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Skatteministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Mundtlig
forhandling
08.09.16
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-182/15
Titel og kort sagsresumé
Petruhhin
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 18, stk. 1, og artikel 21,
stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde fortolkes således, at en borger i
enhver medlemsstat i Den Europæiske Union i
tilfælde af udlevering til en stat, der ikke er medlem af
Den Europæiske Union, i medfør af en aftale om
udlevering, som er indgået mellem en medlemsstat og
et tredjeland, skal sikres det samme
beskyttelsesniveau som det, der sikres en borger i den
omhandlede medlemsstat? 2) Skal retten i den
medlemsstat, som anmodningen om udlevering er
rettet til, under sådanne omstændigheder anvende de
betingelser for udlevering, somer fastsat i den
medlemsstat i Den Europæiske Union, i hvilken den
pågældende er borger, eller i den medlemsstat, hvor
den pågældende har sit sædvanlige opholdssted? 3) I
tilfælde af, at der skal ske udlevering, uden at det
særligebeskyttelsesniveau, som er fastsat for borgerne
i den stat, som anmodningen om udlevering er rettet
til, tages i betragtning, skal den medlemsstat,
somanmodningen om udlevering er rettet til, da
foretage en prøvelse af, om de garantier, som er
fastsat i artikel 19 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, nemlig at ingen må
udleveres til en stat, hvor derer en alvorlig risiko for
at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur
elleranden umenneskelig eller nedværdigende straf
eller behandling, er overholdt? Kan denne prøvelse
begrænses til at fastslå, at den stat, som har anmodet
om udlevering, er kontraherende part i konventionen
mod tortur, eller skal den faktiske situation
undersøges under hensyn til den vurdering af den
nævnte stat, som Europarådets organer har foretaget?
-
Skal artikel 56, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
Interessant
Justitsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
06.09.16
C-453/15
Erhvervsstyrelsen
GA
07.09.16
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 833: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19.08.16
1657906_0003.png
merværdiafgiftssystem fortolkes således, at den kvote,
som omhandles i artikel 3, litra a), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.
oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om
ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af
25.10.2003, s. 32 ff.), og som giver ret til i en nærmere
angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent,
udgør en »lignende rettighed« i henhold til denne
bestemmelse?
C-310/15
Deroo-Blanquart
1) Skal artikel 5 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at
tilgift bestående i, at en computer sælges udstyret med
præinstalleret software, udgør en vildledende urimelig
handelspraksis, når producenten af computeren
gennem sin forhandler har givet oplysninger om hvert
enkelt af de præinstallerede programmer, men ikke
angivet prisen for hvert enkelt program? 2) Skal
artikel 5 i direktiv 2005/29 fortolkes således, at tilgift
bestående i, at en computer sælges udstyret med
præinstalleret software, udgør en urimelig
handelspraksis, når producenten ikke giver
forbrugeren andet valg end at acceptere softwaren
eller lade salget blive ophævet? 3) Skal artikel 5 i
direktiv 2005/29 fortolkes således, at tilgift bestående
i, at en computer sælges udstyret med præinstalleret
software, udgør en urimelig handelspraksis [org. s. 7],
når forbrugeren ikke kan erhverve en computer, som
ikke er udstyret med software, hos den samme
producent?
ANODE
Sagen vedrører: »1. Skal en medlemsstats indgriben,
der består i at pålægge den oprindelige operatør at
tilbyde levering af naturgas til de endelige forbrugere
til de lovbestemte tariffer, men som ikke er til hinder
for, at den oprindelige leverandør og alternative
leverandører kan fremsætte konkurrerende tilbud til
priser, der er lavere end disse tariffer, anses for at
indebære, at prisniveauet for levering af naturgas til
de endelige forbrugere fastsættes uafhængigt af de frie
markedskræfter, og udgør en sådan indgriben efter
sin art en hindring for etableringen af et
konkurrencebaseret naturgasmarked som nævnt i
artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF? 2. Såfremt
spørgsmål 1 besvares bekræftende, på baggrund af
hvilke kriterier skal det da vurderes, om en sådan
indgriben fra statens side i forhold til prisen for
levering af naturgas til de endelige forbrugere er
forenelig med direktiv 2009/73/EF? Der spørges
navnlig om følgende: a) I hvilket omfang og under
hvilke betingelser giver traktatens artikel 106, stk. 2,
sammenholdt med artikel 3, stk. 2, i direktiv
2009/73/EF, medlemsstaterne mulighed for at
forfølge andre formål end at opretholde
Justitsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
07.09.16
C-121/15
Energistyrelsen
Dom
07.09.16
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 833: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19.08.16
1657906_0004.png
leveringsprisen på et rimeligt niveau, såsom
forsyningssikkerhed og territorial samhørighed, ved at
gribe ind i forhold til prisen for levering af naturgas til
de endelige forbrugere? b) Giver artikel 3, stk. 2, i
direktiv 2009/73/EF en medlemsstat mulighed for
under hensyn til bl.a. formålet om at sikre
forsyningssikkerheden og den territoriale
samhørighed at gribe ind i forhold til fastsættelsen af
prisen for levering af naturgas i medfør af princippet
om, at den oprindelige leverandørs omkostninger skal
dækkes fuldt ud, og kan de omkostninger, som
tarifferne skal dække, omfatte andre elementer end en
forholdsmæssig andel af de langsigtede
forsyningsomkostninger?«
C-113/14
Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-
Parlamentet og Rådet for Den Europæiske
Union
Påstande: Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013
om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter
og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og
(EF) nr. 1234/2007 (1) annulleres. Artikel 2 i Rådets
forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013
om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og
restitutioner i forbindelse med den fælles
markedsordning for landbrugsprodukter (2), som
henviser til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013,
annulleres. Det fastslås, at retsvirkningerne af de
nævnte bestemmelser opretholdes indtil
ikrafttrædelsen af bestemmelser vedtaget på et
korrekt retsgrundlag.
UDTALELSE 1/15
Spørgsmålet vedrører foreneligheden med traktaterne
af den påtænkte aftale mellem Den Europæiske
Union og Canada om overførsel og behandling af
passagerlisteoplysninger, og navnlig følgende
spørgsmål: Er den påtænkte aftale forenelig med
traktatens bestemmelser (artikel 16 i TEUF) og Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder (artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1), for
så vidt angår individets ret til beskyttelse af
personoplysninger? Er artikel 82, stk. 1, litra d), og
artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF den rette hjemmel
for Rådets retsakt om indgåelse af den påtænkte
aftale, eller skal denne retsakt have artikel 16 i TEUF
som retsgrundlag?
Vanderborght
1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders
urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre marked fortolkes således, at det er til hinder for
en national lov, der absolut og uden undtagelse
forbyder enhver reklame, uanset i hvilken form, for
mund- og tandpleje, således som det er tilfældet med
den belgiske lov af 15. april 1958 om reklame
vedrørende tandpleje? 2. Skal et reklameforbud for
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
07.09.16
A-1/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
08.09.16
C-339/15
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
08.09.16
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 833: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19.08.16
1657906_0005.png
mund- og tandpleje anses for en »bestemmelse
vedrørende produkters sundheds- og
sikkerhedsmæssige aspekter« som omhandlet i artikel
3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders
urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre marked? 3. Skal Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at
det er til hinder for [org. s. 17] en national
bestemmelse som artikel 8d i kongelig bekendtgørelse
af 1. juni 1934 om udøvelse af tandlægevirksomhed, i
hvilken det detaljeret er anført, hvilken grad af
beskedenhed der kræves af et skilt ved en tandlæges
praksis, som er rettet til offentligheden? 4. Skal
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF
af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk
handel, i det indre marked, fortolkes således, at det er
til hinder for en national lov, der absolut og uden
undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i hvilken
form, for mund- og tandpleje, og som også forbyder
reklame ad elektronisk vej (websted), således som det
er tilfældet med artikel 1 i den belgiske lov af 15. april
1958 om reklame vedrørende tandpleje? 5. Hvordan
skal man fortolke begrebet
»informationssamfundstjenester« som defineret i
artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF med
henvisning til artikel 1, nr. 2), i direktiv 98/34/EF
som ændret ved direktiv 98/48/EF)? 6. Skal artikel
49 og 56 TEUF fortolkes således, at de til hinder for
en national lovgivning som den i hovedsagen
omhandlede, der af hensyn til beskyttelse af den
offentlige sundhed indeholder et totalt forbud mod
reklame for tandpleje?
C-275/15
ITV Broadcasting e.a.
Spørgsmål 1: Tillader det citerede udtryk, at der
fortsat anvendes en national bestemmelse, hvor
omfanget af »kabel« er defineret i overensstemmelse
med national ret, eller fastsættes omfanget af denne
del af artikel 9 af en betydning af »kabel«, der er
defineret i EU-retten? Spørgsmål 2: Hvis »kabel« i
artikel 9 er defineret i EU-retten, hvad er betydningen
heraf? Følgende ønskes navnlig præciseret: a) Har
termen en teknologisk specifik betydning, som er
begrænset til traditionelle kabelnet, der drives af
udbydere af konventionelle kabeltjenester? b) Har
den alternativt en teknologisk neutral betydning, der
omfatter funktionelt tilsvarende tjenester, der
transmitteres via internettet? c) Omfatter den i hvert
af tilfældene transmission af mikrobølgeenergi
mellem faste jordbaserede punkter? Spørgsmål 3:
Finder det citerede udtryk anvendelse 1) på
bestemmelser, der kræver, at kabelnet retransmitterer
visse udsendelser, eller 2) på bestemmelser, der
tillader retransmission pr. kabel af udsendelser, a) når
retransmissionerne er samtidige og begrænset til
Kulturministeriet
Energistyrelsen
GA
08.09.16
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 833: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19.08.16
1657906_0006.png
områder, hvor udsendelserne blev foretaget med
henblik på modtagelse, og/eller b) hvor
retransmissionerne er af udsendelser på kanaler, der
er underlagt visse public service-forpligtelser?
Spørgsmål 4: Hvis omfanget af »kabel« i artikel 9 er
defineret i overensstemmelse med national ret, er den
nationale bestemmelse da underlagt EU’s
proportionalitetsprincip og princippet om en rimelig
balance mellem rettighedshaveres og kabelejeres
rettigheder og almenhedens interesse? Spørgsmål 5:
Er artikel 9 begrænset til de nationale bestemmelser,
der var gældende på den dato, hvor direktivet blev
vedtaget, den dato, det trådte i kraft, eller den sidste
dato for dets gennemførelse, eller finder den også
anvendelse på senere nationale bestemmelser, der
vedrører adgang til radio- og tvspredningstjenesters
kabel
C-225/15
Politanò
Sagen vedrører: Skal artikel 47 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004
fortolkes således, at den er til hinder for nationale
bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter
bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som
reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra)] g, i lov nr. 44 af
26.4.2012) om udstedelse af koncessioner [fastlægger,
at en deltager udelukkes på grund af manglende
opfyldelse af kravet] om økonomisk og finansiel
formåen, uden at give mulighed for at fremlægge
alternative dokumenter som fastsat i den
overnationale bestemmelse?
Borealis e.a.
Spørgsmål 1: Er det ved beregningen af den
tværsektorielle korrektionsfaktor for industrisektoren
foreneligt med kvotehandelsdirektivets artikel 10a,
stk. 1 og 4, at henføre samtlige emissioner ved
forbrænding af spildgasser med henblik på
elproduktion til auktionspuljen og ikke til
»industriloftet« [loftet for gratistildelning af
emissionskvoter, herefter »industriloftet«], på trods af,
at emissioner, der stammer fra spildgasser, er
berettigede til at få tildelt gratiskvoter i henhold til
kvotehandelsdirektivets artikel 10a, stk. 1?
GS Media
Sagen vedrører: 1.a) Foreligger der en »overføring til
almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i
direktiv 2001/29, når en anden person end
indehaveren af ophavsretten ved hjælp at et hyperlink
på et netsted, som denne anden person administrerer,
henviser til et netsted, som administreres af
tredjemand, og som er tilgængeligt for det normale
internetpublikum, oh hvor værket er stillet til
rådighed uden rettighedshaverens samtykke?
Iranian Offshore Engineering & Construction
mod Rådet (appel)
Påstande: Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling)
den 25. juni 2015 i sag T-95/14 annulleres. Der
Skatteministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
08.09.16
C-180/15
Energistyrelsen
Dom
08.09.16
C-160/15
Finanstilsynet
Dom
08.09.16
C-459/15 P
Udenrigsministeriet
Dom
08.09.16
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 833: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19.08.16
1657906_0007.png
træffes endelig afgørelse i sagen, således at
sagsøgeren, der nu er appellant, gives medhold i sine
under den verserende sag nedlagte påstande, dvs.
artikel 1 i afgørelse 2013/661/FUSP (1) af 15.
november 2013 og artikel 1 i
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 (2) af
15. november 2013, for så vidt som disse henviser til
eller kan berøre IOEC, annulleres, og IOEC’s navn
fjernes fra bilagene til de nævnte bestemmelser. Rådet
tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge
instanser.
C-45/15 P
Safa Nicu Sepahan Co. mod Rådet for Den
Europæiske Union (appel)
Påstande: 1. Den dom, som Retten afsagde den 25.
november 2014 i sag T-384/11, ophæves delvist, for
så vidt som Retten: herved undlod at fastslå den af
Safa Nicu Sepahan Co. lidte økonomiske skade og
tilkende erstatning herfor fastslog, at Safa Nicu
Sepahan Co. havde lidt ikke-økonomisk skade, men
kun tilkendte et vilkårligt lavt beløb på 50 000 EUR i
erstatning for denne skade.
Glencore Céréales France
1) Kan det af ordlyden af afgørelsen af 9. marts 2012 i
sag C-564/10, Bundesanstalt für Landwirtschaft und
Ernährung mod Pfeifer & Langen KG udledes, at
artikel 3 i forordning nr. 2988/95, hvorved der
fastsættes en fællesskabsretlig forældelsesordning,
finder anvendelse på foranstaltninger vedrørende
betaling af renter, der skyldes i henhold til artikel 52 i
forordning (EF) nr. 800/1999 og artikel 5a i
forordning (EF) nr. 770/96? 2) Skal kravet på renter
betragtes som en følge af en »vedvarende eller
gentagen« uregelmæssighed, der ophører på det
tidspunkt, hvor hovedfordringen betales, således at
forældelsesfristen for disse først regnes fra dette
tidspunkt? 3) Såfremt spørgsmål 2 besvares
benægtende, skal forældelsesfristen da regnes fra det
tidspunkt, hvor den uregelmæssighed, der
begrundede hovedfordringen, fandt sted, eller kan
den først regnes fra den dag, hvor støtten blev betalt
eller sikkerheden blev frigivet, svarende til det
tidspunkt, fra hvilket de nævnte renter beregnes? 4)
Må det antages, at enhver handling, hvorved
forældelsesfristen afbrydes for så vidt angår
hovedfordringen i relation til anvendelsen af
forældelsesreglerne i forordning nr. 2988/95,
ligeledes afbryder forældelsesfristen for så vidt angår
renterne, selv om disse ikke er nævnt i de handlinger,
der afbrød forældelsesfristen for hovedfordringen? 5)
Indtræder der forældelse, når den maksimale frist, der
fremgår af artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning
nr. 2988/95, er udløbet, såfremt betalingsorganet
inden for denne frist kræver den uberettiget udbetalte
støtte tilbagebetalt uden samtidig at kræve, at der
betales renter? 6) Kan den almindelige forældelsesfrist
på fem år, der i henhold til lov nr. 2008-561 af 17.
juni 2008 blev indført i national ret ved artikel 2224 i
Udenrigsministeriet
GA
08.09.16
C-584/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
08.09.16
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 833: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19.08.16
1657906_0008.png
code civil, for så vidt angår forældelse, der endnu ikke
er indtrådt på datoen for lovens ikrafttræden, træde i
stedet for forældelsesfristen på fire år i henhold til
forordning nr. 2988/95 ved anvendelse af
undtagelsen i forordningens artikel 3, stk. 3?
C-484/15
Zulfikarpašic
Derfor forelægges Den Europæiske Unions Domstol
spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i loven om
tvangsfuldbyrdelse for så vidt angår det europæiske
tvangsfuldbyrdelsesdokument er i overensstemmelse
med forordning (EF) nr. 805/2004, nærmere bestemt
– i sager om udstedelse af en fuldbyrdelsesordre på
baggrund af et bekræftet dokument i forbindelse med
en fuldbyrdelsessag – om begrebet »ret« i
Republikken Kroatien ligeledes omfatter notarer, om
notarerne kan udstede attester som et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for endelige og
eksigible fuldbyrdelsesordrer på baggrund af
bekræftede dokumenter, og disse attester udstedes,
såfremt de førnævnte ordrer er ubestridte, og, såfremt
dette spørgsmål besvares benægtende, om retterne
kan udstede attester som et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for fuldbyrdelsesordrer
på baggrund af et bekræftet dokument, der er
udfærdiget af en notar, når disse ordrer, ifølge deres
indhold, vedrører ubestridte krav, og, i så fald,
hvilken formular der skal anvendes.
E.ON Kraftwerke
1. Hvilke oplysninger er relevante oplysninger som
omhandlet i artikel 24, stk. 1, i afgørelse
2011/278/EU? Skal begrænsningen forstås kvalitativt
eller kvantitativt, og omfatter begrebet også
oplysninger om planlagte eller faktiske ændringer af et
anlægs kapacitet, aktivitetsniveau og drift, der ikke
direkte medfører en ophævelse eller tilpasning af
tildelingsbeslutningen i henhold til artikel 19-21 i
afgørelse 2011/278/EU og ikke forårsager en
indsendelsespligt i henhold til artikel 24, stk. 2, i
afgørelse 2011/278/EU? 2. Såfremt det første
spørgsmål skal besvares benægtende: Skal artikel 24,
stk. 1, i afgørelse 2011/278/EU da fortolkes således,
at den forbyder medlemsstaten også at afkræve
driftslederen sådanne oplysninger om planlagte eller
faktiske ændringer af et anlægs kapacitet,
aktivitetsniveau og drift, der ikke medfører en
ophævelse eller tilpasning af tildelingsbeslutningen i
henhold til artikel 19-21 i afgørelse 2011/278/EU?
Associazione Italia Nostra Onlus
Sagen vedrører: Skal artikel 3, stk. 3, i direktiv
2001/42/EF, for så vidt som denne bestemmelse
også omhandler det i artikel 3, stk. 2, litra b),
omhandlede tilfælde, i lyset af
miljøbeskyttelsesreglerne i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde og chartret om
grundlæggende rettigheder anses for at være gyldig,
for så vidt som denne bestemmelse fritager planer og
programmer, for hvilke det er besluttet, at der kræves
Justitsministeriet
GA
08.09.16
C-461/15
Energistyrelsen
Dom
08.09.16
C-444/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
08.09.16
8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 833: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19.08.16
1657906_0009.png
en vurdering af indvirkningen i medfør af artikel 6 og
7 i direktiv 92/43/EØF, fra en systematisk strategisk
miljøvurdering? Såfremt Domstolen fastslår, at den
nævnte bestemmelse er gyldig, skal artikel 3, stk. 2 og
3, i direktiv 2001/42/EF, læst i lyset af tiende
betragtning til samme direktiv, hvorefter »alle planer
og programmer, som skal vurderes i henhold til
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, kan
få væsentlig indvirkning på miljøet og […] som
hovedregel [bør] underkastes en systematisk
miljøvurdering«, da fortolkes således, at de er til
hinder for en national bestemmelse som den
omhandlede, der fastlægger definitionen af begrebet
»mindre områder på lokalt plan« i artikel 3, stk. 3, i
direktiv 2001/42/EF med henvisning til rent
kvantitative faktorer? Såfremt det foregående
spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 3, stk. 2
og 3, i direktiv 2001/42/EF, læst i lyset af tiende
betragtning til direktivet, hvorefter »alle planer og
programmer, som skal vurderes i henhold til Rådets
direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter, kan få væsentlig
indvirkning på miljøet og […] som hovedregel [bør]
underkastes en systematisk miljøvurdering«, da
fortolkes således, at de er til hinder for en national
bestemmelse som den omhandlede, hvorefter der
hvad angår alle projekter til såvel udvikling af nye
eller ekspanderende byområder med et areal på op til
40 hektar samt projekter om planlægning eller
udvikling af byområder i eksisterende byområder med
et areal på op til 10 hektar ikke automatisk og
obligatorisk skal gennemføres en strategisk
miljøvurdering, selv om det på grund af den
sandsynlige indvirkning på lokaliteterne allerede er
besluttet, at der kræves en vurdering af deres
indvirkning i medfør af artikel 6 og 7 i direktiv
92/43/EØF?
C-398/15
Manni
1) Skal princippet om, at personoplysninger ikke må
opbevares på en måde, der giver mulighed for at
identificere de registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de
behandles på et senere tidspunkt, som fastlagt i artikel
6, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 [om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger], der er gennemført ved lovdekret nr. 196
af 30. juni 2003, have forrang og dermed være til
hinder for det system med offentliggørelse, der er
gennemført ved virksomhedsregistret som fastlagt i
Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968
samt – i den nationale retsorden – i artikel 2188 i
codice civile og artikel 8 i lov nr. 580 af 29. december
1993, for så vidt som loven fastlægger, at enhver uden
tidsmæssig begrænsning kan få kendskab til
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
08.09.16
9
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 833: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19.08.16
1657906_0010.png
oplysningerne om de heri registrerede fysiske
personer? 2) Tillader artikel 3 i Rådets første direktiv
68/151/EØF af 9. marts 1968 [om samordning af de
garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i
traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til
beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som
tredjemands interesser, med det formål at gøre disse
garantier lige byrdefulde] da, at sådanne oplysninger –
uanset den ubegrænsede varighed og de
uspecificerede modtagere af oplysningerne i
virksomhedsregistret – ikke længere er genstand for
»offentliggørelse« i denne dobbelte betydning, men at
de derimod kun er tilgængelige i et begrænset tidsrum
eller for bestemte modtagere på baggrund af en
konkret vurdering foretaget af den registeransvarlige?
C-391/15
Marina del Mediterráneo e.a.
Skal artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i direktiv
89/665 fortolkes således, at de henset til princippet
om loyalt samarbejde og princippet om direktivers
effektive virkning er til hinder for en national
lovgivning som den, der udgøres af artikel 310, stk. 2,
i [org. s. 13] Ley 30/2007, de 30 de octubre, de
Contratos del Sector Público (nu artikel 40, stk. 2, i
RDLeg 3/2011, que aprueba el texto refundido de la
Ley de Contratos del Sector Público), for så vidt som
det følger af nævnte bestemmelse, at den
ordregivende myndigheds forberedende akter, som
f.eks. beslutningen om at tillade et bud fra en
tilbudsgiver, som foreholdes ikke at opfylde de
bestemmelser om bevis for teknisk og økonomisk
solvens, der er fastsat i national ret og i EU-retten,
ikke kan anfægtes under den særlige klageprocedure
inden for indgåelse af kontrakter?
National Roads Authority
Hvis et offentligretligt organ udøver en virksomhed,
såsom at give adgang til en vej mod betaling af en
vejafgift, og hvis der i medlemsstaten er private
organer, som opkræver vejafgifter på forskellige
betalingsveje i medfør af en aftale med den
pågældende offentlige myndighed i henhold til
nationale lovbestemmelser, skal artikel 13, andet led, i
Rådets direktiv 2006/112/EF da fortolkes således, at
det pågældende offentligretlige organ skal anses for at
konkurrere med de pågældende private
erhvervsdrivende, hvorfor det anses for at føre til
konkurrenceforvridning af en vis betydning, hvis det
offentligretlige organ behandles som en ikke-
afgiftspligtig person, uanset de forhold, at (a) der ikke
er og ikke kan være nogen aktuel konkurrence mellem
det offentligretlige organ og de pågældende private
erhvervsdrivende, og (b) der ikke er nogen beviser
for, at der er nogen realistisk mulighed for, at en
privat erhvervsdrivende kunne komme ind på
markedet for opførelse og drift af en betalingsvej, der
ville konkurrere med den af det offentligretlige organ
drevne betalingsvej? Hvis der ikke foreligger en
formodning, hvordan skal det da afgøres, om der er
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
08.09.16
C-344/15
Erhvervs- og
Vækstministeriet
GA
08.09.16
10
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 833: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19.08.16
1657906_0011.png
konkurrenceforvridning af en vis betydning [org. s.
11] i den i artikel 13, andet led, i Rådets direktiv
2006/112/EF omhandlede forstand?
T-830/14
Farahat v. Rådet
Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) nr.
2014/730/FUSP af 20. oktober 2014 (1) om
gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om
restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1105/2014 af 20.
oktober 2014 (2) om gennemførelse af forordning
(EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på
baggrund af situationen i Syrien annulleres, i det
omfang de finder anvendelse over for sagsøgeren.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerens
omkostninger.
Tri Ocean Energy mod Rådet
Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse
2014/678/FUSP af 26. september 2014 om
gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om
restriktive foranstaltninger over for Syrien og Rådets
forordning (EU) nr. 1013/2014 af 26. september
2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr.
36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund
af situationen i Syrien annulleres, i det omfang de
finder anvendelse over for sagsøgeren. Rådet tilpligtes
at betale sagsøgerens omkostninger.
Tri-Ocean Trading mod Rådet
Påstande: Såvel Rådets gennemførelsesafgørelse
2014/488/FUSP af 22. juli 2014 om gennemførelse
af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive
foranstaltninger over for Syrien som Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 793/2014 af 22.
juli 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr.
36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund
af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som de
omfatter sagsøgeren.
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
09.09.16
T-719/14
Udenrigsministeriet
Dom
09.09.16
T-709/14
Udenrigsministeriet
Dom
09.09.16
11