Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen/ Departementet
Sagsnr.: 2015-29-22-01055 / 102011
Den 9. november 2015
MFVM 447
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om godkendelse til markedsføring af
genetisk modificeret soja MON 87708 x MON 89788 og produkter heraf til føde-
vare- og foderbrug under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret (GM) soja
MON 87708 x MON 89788 i henhold til GMO-forordningen (komitesag). Godkendelsen vil
gælde fødevare- og foderanvendelser samt import og forarbejdning. Godkendelsen ved-
rører ikke dyrkning i EU. Soja MON 87708 x MON 89788 er tolerant over for ukrudtsmid-
ler baseret på dicamba og glyphosat. Planten indeholder ikke antibiotikaresistensgener.
Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden af de produk-
ter, der ønskes markedsført, og ikke, hvorvidt der er en nyttevirkning heraf. Den Euro-
pæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at sojaen er lige så sikker som til-
svarende konventionelle ikke-genmodificerede sojaer med hensyn til potentielle effekter
på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De rådgi-
vende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Nationalt Center for Miljø og
Energi ved Aarhus Universitet er enige i denne vurdering. En vedtagelse af forslaget vur-
deres ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen konstaterer
således, at der ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse
og kan støtte forslaget. Forslagets forventes at komme til afstemning på møde i Den Stå-
ende Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 18. november 2015.
Baggrund
Kommissionen har den 4. november 2015 fremsat forslag om tilladelse til markedsføring
af genetisk modificeret soja MON 87708 x MON 89788 efter reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om gen-
modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19. Beslutningen
træffes på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som forelægges Den Stående Komité
for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (Stående Komité) efter undersøgelsesproceduren.
Hvis komitéen afgiver en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, vedtager Kom-
missionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge et æn-