Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Sagsnr.: 2015-29-22-01053/10212
Den 9. november 2015
MFVM 448
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om godkendelse til markedsføring af
genetisk modificeret soja FG72 og produkter heraf til fødevare- og foderbrug
under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om gene-
tisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret (GM) soja
FG72 i henhold til GMO-forordningen (komitesag). Godkendelsen vil gælde fødevare- og
foderanvendelser samt import og forarbejdning. Godkendelsen vedrører ikke dyrkning i
EU. Soja FG72 har fået indsat et gen for proteinet 2mEPSPS, som gør planten tolerant
over for ukrudtsmidler baseret på glyphosat, og et gen for proteinet HPPD W336, der gør
planten tolerant over for ukrudtsmidler baseret på isoxaflutol. Planten indeholder ikke
antibiotikaresistensgener. Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler
sikkerheden af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke, hvorvidt der er en nytte-
virkning heraf. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at sojaen
er lige så sikker som tilsvarende konventionelle ikke-genmodificerede sojaer med hensyn
til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte
anvendelser. De rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Nationalt
Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er enige i denne vurdering. En vedta-
gelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen konstaterer således, at der ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at mod-
sætte sig en godkendelse og kan støtte forslaget. Forslagets forventes at komme til af-
stemning på møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 18.
november 2015.
Baggrund
Kommissionen har den 4. november 2015 fremsat forslag om tilladelse til markedsføring
af genetisk modificeret soja FG72 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og foder-
stoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19. Beslutningen
træffes på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som forelægges Den Stående Komité
for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (Stående Komité) efter undersøgelsesproceduren.