Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 754
Offentligt
1650570_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den
XXX
[…](2016) XXX
draft
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
Interimsrapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer
DA
DA
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Interimsrapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer
1.
Indledning
Den 29. april 2015 iværksatte Kommissionen en sektorundersøgelse af den økonomiske støtte,
som EU-medlemsstaterne yder til elproducenter og -forbrugere for at garantere
forsyningssikkerheden
(kapacitetsmekanismer).
Den
er
bekymret
for,
om
kapacitetsmekanismerne uretmæssigt favoriserer bestemte producenter eller teknologier, og
om de kan skabe hindringer for den grænseoverskridende handel med elektricitet.
1
For at få be- eller afkræftet disse bekymringer har Kommissionen i det forløbne år indsamlet
en stor mængde oplysninger om de eksisterende og planlagte kapacitetsmekanismer i 11
medlemsstater. Den har undersøgt, hvorfor medlemsstaterne anvender kapacitetsmekanismer,
hvordan de er udformet, og hvilken indvirkning de har på konkurrencen og samhandelen på
det indre elmarked.
Kommissionen vil med udgangspunkt i de indsamlede oplysninger vurdere, hvorvidt
kapacitetsmekanismerne opfylder EU's statsstøtteregler.
2
Undersøgelsen vil bidrage til Kommissionens strategi for energiunionen, navnlig ved at give
input til udarbejdelsen af et lovgivningsforslag om udformningen af elektricitetsmarkedet i
EU. Den 18. marts 2016 mindede Det Europæiske Råd om betydningen af et fuldt fungerende
og sammenkoblet energimarked
3
. Den lære, vi kan drage af sektorundersøgelsen, skal støtte
udviklingen af mere regionalt orienterede tilgange til forsyningssikkerhed, for når der
anvendes kapacitetsmekanismer, er det nødvendigt, at de i stigende grad åbnes op for
grænseoverskridende deltagelse.
Denne
interimsrapport
og
det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene
beskriver de første resultater og Kommissionens foreløbige konklusioner af
undersøgelsen.
Kommissionen opfordrer EU's medlemsstater, interessenterne i elsektoren og offentligheden
til at
indsende kommentarer
til interimsrapporten og arbejdsdokumentet inden for de næste
12 uger.
1
2
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-4891_da.htm.
Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1).
3
Det Europæiske Råds konklusioner, 17.-18. marts 2016,
http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-
releases/2016/03/18-european-council-conclusions/.
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0003.png
Kommissionen vil offentliggøre en endelig rapport om sektorundersøgelsen senere på året.
2.
Kommissionens politik vedrørende udformningen af elmarkedet
Europas elektricitetssektor gennemgår lige nu en hidtil uset overgangsperiode.
Liberaliserings- og dekarboniseringspolitikker har medført grundlæggende ændringer i den
måde, elektricitet produceres, handles og forbruges på i EU. Vedvarende energikilder er
vokset hurtigt. 26 % af EU's elektricitet produceres på basis af vedvarende energikilder, og 10
% af EU's samlede elektricitet stammer i dag fra forskellige vedvarende energikilder (som
vind- og solenergi).
4
Den øgede brug af vedvarende energi har sammen med det generelle fald i efterspørgslen og
de faldende priser på fossilt brændsel reduceret rentabiliteten af konventionel elproduktion og
mindsket incitamentet til at holde de eksisterende kraftværker kørende eller investere i nye. I
mange medlemsstater har denne udvikling vakt øget bekymring for forsyningssikkerheden.
Medlemsstaterne er bekymrede for, at elmarkedet måske ikke afgiver de investeringssignaler,
der er nødvendige for at sikre et elproduktionsmix, der til enhver tid kan dække
efterspørgslen.
Nogle medlemsstater har reageret ved at træffe foranstaltninger til støtte for investeringer i
den yderligere kapacitet, som de finder nødvendig for at sikre en acceptabel
forsyningssikkerhed. Disse kapacitetsmekanismer belønner leverandørerne af eksisterende
og/eller ny kapacitet for at stille den til rådighed.
Hvis man indfører kapacitetsmekanismer for tidligt uden først at have foretaget en grundig
problemanalyse eller indfører dem på en ukoordineret måde og uden hensyntagen til det
bidrag, ressourcer fra andre lande kan yde, er der risiko for, at de vil fordreje den
grænseoverskridende elektricitetshandel og konkurrencen. Der kan f.eks. være tale om, at de
kun belønner nye investeringer i visse produktionstyper eller udelukker reaktioner på
efterspørgselssiden. Eller at de tilskynder til investeringer inden for landets egne grænser,
hvor det ville være mere effektivt at styrke sammenkoblingslinjerne og importere elektricitet,
når der er behov for det.
Kommissionen har udtrykt sin bekymring over elforsyningssikkerheden inden for rammerne
af energiunionen
5
og har bebudet lovgivningsforslag om elmarkedets udformning og
elforsyningssikkerheden. Et sådant lovgivningsforslag skal opstille en række acceptable
risikoniveauer for forsyningsafbrydelser samt fastlægge en objektiv vurdering af
forsyningssikkerheden i medlemsstaterne, der skal være faktabaseret og omfatte hele EU. For
at høre, hvordan de forskellige interessenter ser på disse tanker, har Kommissionen iværksat
4
5
Europa-Kommissionen, "Statusrapport om vedvarende energi", 15. juni 2015, COM(2015) 293.
Meddelelse fra Kommissionen, "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende
klimapolitik", 25.2.2015, COM(2015) 80.
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0004.png
to offentlige høringer.
6
Sektorundersøgelsen om kapacitetsmekanismer indgår i dette bredere
initiativ.
3.
Sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer
Kommissionen kan foretage undersøgelser af bestemte sektorer, hvis den har mistanke om, at
konkurrencen påvirkes af private virksomheders eller offentlige myndigheders handlinger.
Denne sektorundersøgelse er den første nogensinde på statsstøtteområdet.
7
Kommissionen iværksatte undersøgelsen på grund af bekymring for, at de eksisterende eller
planlagte støtteordninger for elkapacitet risikerer at fordreje konkurrencen og underminere det
indre energimarked.
De oplysninger, der er indsamlet i sektorundersøgelsen, skal give Kommissionen en bedre
forståelse af:
•
•
hvorvidt og i hvilket omfang det er nødvendigt, at medlemsstaterne yder statsstøtte for at
sikre elforsyningssikkerheden
hvilke typer kapacitetsmekanismer der er bedst egnede til at sikre
elforsyningssikkerheden, og under hvilke betingelser kapacitetsmekanismerne risikerer at
fordreje konkurrencen mellem kapacitetsudbyderne
8
og den grænseoverskridende handel
hvordan kapacitetsmekanismerne kan supplere det indre energimarked i stedet for at
underminere dets funktion
hvilket samspil der er mellem kapacitetsmekanismer til fremme af forsyningssikkerheden
og målet om en dekarbonisering af energisystemet
hvordan det kan sikres, at statsstøttereglerne overholdes i forbindelse med
medlemsstaternes udformning og gennemførelse af kapacitetsmekanismer.
•
•
•
Til dette formål har Kommissionen i første omgang undersøgt baggrunden for indførelse af
kapacitetsmekanismer og deres udformning. Den har set på en række eksisterende
mekanismer samt en række mekanismer, som medlemsstaterne planlægger at indføre. Den har
sat mekanismerne ind i en bredere markedssammenhæng med særligt fokus på den stigende
andel af vedvarende energi.
Kommissionen fremlægger i denne interimsrapport de første resultater og sine foreløbige
konklusioner af de indsamlede oplysninger. Den opfordrer til at indsende kommentarer til
6
COM(2015) 340 final
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/DG%20ENER_ConsultationPaperSoSelectricity14July.pdf.
7
Siden procedureforordningen blev revideret i 2013, har Kommissionen kunnet foretage sektorundersøgelser, hvis
statsstøtteforanstaltninger kan fordreje konkurrencen i flere medlemsstater, eller hvis eksisterende statsstøtteforanstaltninger
ikke længere er forenelige med det indre marked for energi.
8
F.eks. mellem elproducenter og udbydere af efterspørgselsregulering.
4
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0005.png
resultaterne og konklusionerne og vil bruge dem som grundlag for en endelig rapport, der skal
offentliggøres senere på året.
Denne interimsrapport indeholder ikke nogen vurdering af, hvorvidt de eksisterende eller
planlagte kapacitetsmekanismer i medlemsstaterne overholder EU's statsstøtteregler. De
nærmere regler for vurdering af kapacitetsmekanismer findes i retningslinjerne for statsstøtte
til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Kommissionen har allerede anvendt disse regler på
kapacitetsmekanismer anmeldt af Det Forenede Kongerige og Frankrig.
9
Ligesom den gjorde
det i disse sager, vil Kommissionen vurdere kapacitetsmekanismernes forenelighed med
statsstøttereglerne i konkrete statsstøttesager.
4.
Tilgangen
Undersøgelsen omfatter 11 medlemsstater: Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Italien,
Kroatien, Polen, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland. Kommissionen udvalgte disse
medlemsstater ud fra tre betragtninger: i) eksistensen af en kapacitetsmekanisme eller planer
om at indføre en mekanisme, ii) behovet for at inddrage forskellige modeller af
kapacitetsmekanismer, der eksisterer eller er planlagt i EU, og iii) den eksisterende eller
planlagte kapacitetsmekanismes sandsynlige indvirkning på konkurrencen og den
grænseoverskridende samhandel.
Som forberedelse til denne interimsrapport sendte Kommissionen detaljerede spørgeskemaer
ud til over 200 offentlige instanser, energitilsynsmyndigheder, netværksoperatører og
markedsdeltagere, der er aktive på markedet i de 11 medlemsstater, undersøgelsen omfattede.
Den modtog 124 svar.
9
Kommissionens afgørelse om det britiske kapacitetsmarked: C(2014) 5083 final af 23.7.2014 i sag SA.35980 (2014/N-2) –
Det Forenede Kongerige – Reform af elmarkedet – Kapacitetsmarkedet. Den offentlige version af afgørelsen (på engelsk)
findes på:
http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/253240/253240_1579271_165_2.pdf.
Kommissionen indledte den
13. november 2015 formelle undersøgelser af den franske landsdækkende kapacitetsmekanisme (SA.39621) og udbuddet af
et gasfyret kraftværk i Bretagne (SA.40454). Se:
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-6077_en.htm.
Med hensyn til den
landsdækkende kapacitetsmekanisme kan de offentlige versioner af afgørelserne (på fransk) findes på:
http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/261326/261326_1711140_20_2.pdf
, og for udbuddet af et gasfyret kraftværk
i Bretagne på:
http://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases/261325/261325_1711139_35_3.pdf.
5
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0006.png
Figur 1: Oversigt over svar pr. medlemsstat
Frankrig
7
9
15
11
4
15
Polen
Spanien
Belgien
Tyskland
Irland
12
15
Italien
Sverige
12
12
Danmark
12
Portugal
Kroatien
Kilde: Europa-Kommissionen
Kommissionen afholdt også tre workshops med medlemsstaterne om spørgsmål vedrørende
kapacitetsmekanismerne, f.eks. om vurdering af produktionens tilstrækkelighed,
kapacitetsmekanismernes udformning og adgangen til grænseoverskridende deltagelse i
dem.
10
Der blev afholdt bilaterale møder med europæiske organisationer og
sammenslutninger,
herunder
Agenturet
for
Samarbejde
mellem
Energireguleringsmyndigheder
(ACER),
det
europæiske
net
af
elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E), Det Internationale Energiagentur
(IEA) og sammenslutninger af elproducenter, forbrugere, lageroperatører og udbydere af
efterspørgselsregulering. Endvidere har Kommissionen også gjort brug af offentligt
tilgængelige informationskilder samt faglitteratur og publikationer om emnet.
5.
Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
Det ledsagende arbejdsdokument indeholder en nærmere redegørelse for resultaterne af
undersøgelsen af medlemsstaternes praksis med hensyn til at vurdere, vedtage og anvende en
kapacitetsmekanisme. Der drages en række foreløbige konklusioner ud fra disse oplysninger.
De første to kapitler i arbejdsdokumentet beskriver omfanget af arbejdet og baggrunden for, at
spørgsmålet om kapacitetsmekanismer er opstået. Kapitel 2 indeholder en oversigt over status
på det europæiske elmarked med fokus på de 11 medlemsstater i undersøgelsen. Det forklares,
hvorfor mange medlemsstater er bekymrede for, om deres elsystem kan blive ved med til
enhver tid at dække efterspørgslen og derfor har indført eller overvejer at indføre
kapacitetsmekanismer. Derefter vurderes det, hvad der driver investeringer i
10
http://ec.europa.eu/competition/sectors/energy/state_aid_to_secure_electricity_supply_en.html.
6
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0007.png
produktionskapacitet,
og
de
markeds-
og
lovgivningssvigt,
der
påvirker
investeringsbeslutningerne på elmarkedet, beskrives. Kapitlet identificerer også en række
markeds- og lovgivningsreformer, der kan bidrage til at forbedre det indre elmarkeds funktion
og dermed reducere eller fjerne behovet for kapacitetsmekanismer. Endelig anerkendes det, at
der stadig er marked- og lovgivningssvigt, der kan vare ved langt ud i fremtiden.
De efterfølgende kapitler undersøger, hvorvidt kapacitetsmekanismerne kan gøre op med
disse resterende markeds- og lovgivningssvigt. I kapitel 3 inddeles kapacitetsmekanismerne i
forskellige typer, og kapacitetsmekanismerne i sektorundersøgelsen kategoriseres med
udgangspunkt i denne klassifikation. Kapitel 4 forklarer, hvordan medlemsstaterne vurderer
produktionens tilstrækkelighed
11
samt pålidelighedsstandarders
12
rolle i den vurdering. I
kapitel 5 redegøres der for udformningen af kapacitetsmekanismerne i undersøgelsen med
fokus på bl.a.: hvem kan deltage i ordningen, hvordan foregår udvælgelsen, og hvad er
deltagernes rettigheder og forpligtelser. På grundlag af disse oplysninger drages der i kapitel 6
foreløbige konklusioner om den enkelte type kapacitetsmekanismes egnethed til at sikre
elforsyningssikkerheden samt dens indvirkning på markedet.
6.
De første resultater og foreløbige konklusioner
6.1.
Hvorfor opstår der bekymringer vedrørende produktionens tilstrækkelighed?
Kapacitetsmekanismer er ikke en ny opfindelse. I årene mellem 1990 og 2001 havde man på
elmarkedet i England og Wales en kapacitetsbetaling som et tillæg til elprisen. Irland, Italien
og Spanien har i mange år foretaget kapacitetsbetalinger til elproducenter, og i Sverige har der
eksisteret strategiske reserver siden 2003. Ikke desto mindre er en lang række nye ordninger
blevet planlagt og indført i de senere år som følge af den stigende interesse i
kapacitetsmekanismer.
Årsagerne til medlemsstaternes fornyede interesse i kapacitetsmekanismer er udviklingen i
elsektoren. Som det beskrives i kapitel 2 i arbejdsdokumentet, er produktionskapaciteten i EU
steget i de seneste år. Denne stigning skyldes primært væksten i elproduktionen fra
vedvarende energikilder. Samtidig er efterspørgslen efter elektricitet faldet. Dette fald skyldes
dels den økonomiske krise i EU siden 2008 og dels de energibesparelser, der er opnået
gennem energieffektiviseringsforanstaltninger.
Den stigende produktionskapacitet og faldende efterspørgsel har ført til voksende kløfter
mellem spidsbelastningsperioderne og produktionskapaciteten, hvilket er tegn på
overkapacitet. Dette har så medført faldende engrospriser på elektricitet siden 2011. I
11
"Produktionens tilstrækkelighed" betyder produceret kapacitet på et niveau, der vurderes at være tilstrækkeligt
til at opfylde efterspørgselsniveauerne i medlemsstaten i en given periode (under anvendelse af en konventionel
statistisk indikator).
12
"Pålidelighedsstandard" betyder i forbindelse med sektorundersøgelsen et niveau af
produktionstilstrækkelighed, der vurderes at være acceptabelt og kan danne grundlag for indgreb.
7
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0008.png
Tyskland ligger engrospriserne for year ahead-leverancer eksempelvis i øjeblikket på det
laveste niveau i 14 år.
For nye vedvarende energikilder er produktionskapaciteten normalt forbundet med lavere
driftsomkostninger end konventionelle kul- eller gasfyrede kraftværker. Derfor producerer de
konventionelle kraftværker ikke så ofte, som de gjorde før, især ikke på markeder med en høj
andel af vedvarende energi. De vedvarende energikilders fluktuerende karakter skaber en
usikkerhed om, hvor hyppigt der vil opstå prishop, der kan gøre det lettere at få tjent
omkostningerne ved investering i konventionel teknologi ind. Figur 2 viser en klar
sammenhæng mellem andelen af vedvarende energi på markedet, og i hvilket omfang der
anvendes fossile brændstoffer: jo mere vedvarende energi, jo færre driftstimer har
konventionelle kraftværker.
Figur 2: Vedvarende energikilders indvirkning på udnyttelsesgraden i konventionelle
kraftværker
Stigning i andelen af
vedvarende energikilders del
af produktionen 2000-13
30%
25%
20%
15%
PT
ES
IE
IT
EU28
FR
BE
PL
DE
SW
R² = 0,5313
HR
DK
10%
5%
0%
-40%
-20%
0%
20%
40%
Fald i brugen af brændstoffer 2000-13
Kilde: Europa-Kommissionen baseret på Eurostat-data
Den aktuelle situation på EU's elmarked er kendetegnet ved en høj grad af
forsyningssikkerhed, også i forhold til andre dele af verden, men mange medlemsstater er
bekymrede for, at denne udvikling vil påvirke tilstrækkeligheden af deres elektricitetsmix i
fremtiden. Mange urentable kraftværker har planer om at standse produktionen eller lukke.
Dette problem har i de senere år især rejst sig for kraftværker med fleksibel gasfyring, som
generelt er blevet dyrere at drive i forhold til kraftværker med mindre fleksibelt brunkul eller
kul. Endvidere har nogle medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige, Polen og
Kroatien, mange aldrende kulfyrede kraftværker, hvoraf de fleste forventes at blive lukket i de
kommende år. Tendensen i retning af øget produktion på basis af vedvarende energi udgør en
økonomisk udfordring for mange etablerede energiselskaber, hvis forretningsmodel er baseret
på kraftværker, der fyrer med fossile brændsler. Vi ønsker en omstilling til en mere
vedvarende energiproduktion, men det udgør en udfordring for forsyningssikkerheden, hvis
det resulterer i lukninger af fleksible kraftværker eller manglende incitamenter til at investere
8
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
i disse kraftværker, som der stadigvæk er behov for som back-up for den fluktuerende
produktion af vedvarende vind- og solenergi.
Der er også uoverensstemmelse mellem placeringen af nye anlæg til vedvarende energi og
forbrugscentrene. Et eksempel herpå er Tyskland, hvor størstedelen af den vedvarende energi
produceres i nord, mens mange af de konventionelle kraftværker og atomkraftværker, der kan
lukke på kort eller mellemlang sigt, befinder sig i syd, hvor mange af de store forbrugscentre
er placeret. Udviklingen af nettet holder ikke trit med disse skiftende udbuds-
/efterspørgselsmønstre. Endnu vigtigere er det, at elpriserne ikke sender de rigtige signaler til
at få matchet lokalt udbud og lokal efterspørgsel, fordi Tyskland sammen med Østrig og
Luxembourg udgør ét samlet budområde, hvilket betyder, at prisen på elektricitet på
engrosmarkedet er den samme i hele området.
Engrosmarkederne for elektricitet ("energy-only"-markedet) bør kunne sende de prissignaler,
der er nødvendige for at udløse de nødvendige investeringer, forudsat at engrospriserne giver
mulighed for at tjene de faste omkostninger ind. Denne markedsmodels evne til også at gøre
det i praksis er i dag kommet i søgelyset, fordi elmarkederne i dag er præget af usikkerhed og
desuden kendetegnet ved en række markeds- og lovgivningssvigt, der påvirker prissignalerne
på engrosmarkedet. Disse omfatter: lave prislofter (der kan være et middel til at forhindre
misbrug af markedsstyrke, men også kan lægge hindringer i vejen for, at knaphed og
forbrugernes opfattelse af pålidelighed bliver afspejlet i elpriserne), VE-støtteordninger, der
fordrejer prissignalerne, uforudsigelige knaphedsperioder, mangelen på korttidsmarkeder, der
giver mulighed for bred deltagelse, og begrænset aktiv deltagelse fra udbydere af
efterspørgselsregulering.
I denne situation vil medlemsstaterne måske vælge at indføre kapacitetsmekanismer i stedet
for at tage fat om problemerne med markedets udformning. Det er afgørende, at
medlemsstaterne forbedrer deres markeders funktion i videst mulige udstrækning og tager
hånd om de underliggende årsager, der udløste deres bekymringer vedrørende produktionens
tilstrækkelighed. Det vil sandsynligvis kræve, at medlemsstaterne sikrer passende prissignaler
– især i perioder med knaphed - eftersom det er priserne, der skaber incitament til
efterspørgselsregulering, fleksibel produktionskapacitet samt import og eksport på det indre
elmarked.
Der resterer imidlertid nogle markeds- og lovgivningssvigt, der er svære at tackle, eller som
det tager lang tid at rette ordentligt op på. F.eks. kræver efterspørgselssidens medvirken, at
forbrugerne har det rette udstyr (dvs. intelligente elmålere), information i realtid og
kontrakter, der sætter dem i stand til at reagere på prisstigninger samt tilpasse deres elforbrug
dertil. Desuden er det umuligt at udvikle likvide og konkurrencedygtige korttidsmarkeder,
som kan bidrage til forsyningssikkerheden, fra den ene dag til den anden i hele EU. Endelig
kan det tage mange år at opbygge de transmissionslinjer, der er nødvendige for at fjerne
netbegrænsninger.
9
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0010.png
Derfor har mange medlemsstater indført eller planlægger at indføre kapacitetsmekanismer.
Disse mekanismer ændrer elmarkederne fundamentalt, fordi elproducenterne og andre
kapacitetsudbydere ikke længere kun bliver betalt for den elektricitet, de har produceret, men
også for den kapacitet, de stiller til rådighed.
Kapacitetsmekanismer kan forårsage en række konkurrenceproblemer. Der findes et
kludetæppe af mekanismer i EU, som risikerer at påvirke den grænseoverskridende handel og
fordreje investeringssignalerne til fordel for lande med mere "generøse"
kapacitetsmekanismer. Teoretisk udregnede mål for produktionens tilstrækkelighed kan
betyde, at der købes for megen kapacitet, medmindre der tages fuldt ud hensyn til muligheden
for import. Kapacitetsmekanismer kan styrke en markedsposition, hvis de f.eks. ikke giver
nye eller alternative udbydere mulighed for at komme ind på markedet. Det er også
sandsynligt, at kapacitetsmekanismer kan føre til overkompensation af kapacitetsudbydere –
hvilket ofte kommer de etablerede udbydere til gode – hvis de er udformet dårligt og ikke er
konkurrenceorienterede. Alle disse problemstillinger kan undergrave det indre energimarkeds
funktion og øge energiomkostningerne for forbrugerne.
6.2.
Kapacitetsmekanismerne i de 11 medlemsstater
Medlemsstaterne i undersøgelsen anvender en lang række forskellige kapacitetsmekanismer. I
det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene inddeles de i seks
kategorier: i) udbud på ny kapacitet, ii) strategiske reserver, iii) målrettede
kapacitetsbetalinger, iv) centrale indkøb, v) decentrale forpligtelser og vi) kapacitetsbetalinger
for hele markedet.
13
Disse typer kapacitetsmekanismer kan grupperes i to brede kategorier:
målrettede mekanismer, hvor der kun give betaling til udvalgte kategorier af
kapacitetsudbydere, og mekanismer for hele markedet, hvortil alle kategorier af
kapacitetsudbydere i princippet har adgang. Inden for disse to kategorier kan der skelne
mellem mængdebaserede og prisbaserede mekanismer.
13
Se kapitel 3.1 i arbejdsdokumentet, der indeholder en nærmere beskrivelse af klassifikationen.
10
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0011.png
Figur 2: Klassifikation af kapacitetsmekanismer
Kilde: Europa-Kommissionen
Der blev i undersøgelsen identificeret i alt 28 eksisterende eller planlagte
kapacitetsmekanismer i de 11 medlemsstater (se Tabel 1). Den mest almindelige
kapacitetsmekanisme er en strategisk reserve. Strategiske reserver omfatter kraftværker og
anden kapacitet, der ikke deltager på engrosmarkedet, men som holdes uden for markedet
alene for at kunne bruges af netværksoperatøren i nødsituationer.
De såkaldte "afbrydelighedsordninger", hvor netværksoperatøren kan bede industrikunder om
at reducere deres efterspørgsel i perioder med knaphed, er omfattet af denne definition, fordi
de også giver kapacitet, som kun aktiveres på netværksoperatørens anmodning. Der findes
strategiske reserver i otte medlemsstater, hvor Tyskland og Polen har både en
afbrydelighedsordning og en anden form for strategisk reserve. Spanien har i øjeblikket det
højeste antal kapacitetsmekanismer (fire).
11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0012.png
Tabel 1: Kapacitetsmekanismer i sektorundersøgelsen
Udbud på ny
kapacitet
Strategisk reserve
Målrettet kapacitetsbetaling
Belgien**
Frankrig
Irland**
Belgien
Danmark**
Tyskland***
Polen
Sverige
Tyskland (afbrydelighed)
Irland (afbrydelighed)
Italien (afbrydelighed)***
Polen (afbrydelighed)
Portugal (afbrydelighed)
Spanien (afbrydelighed)
Italien
Polen
Portugal ***
Spanien***
Centrale indkøb
Irland*
Italien*
Decentral forpligtelse
Frankrig*
Kapacitetsbetaling for hele markedet
Irland
* Planlagt mekanisme (eller ved at blive gennemført)
** Tidligere mekanisme (eller aldrig gennemført))
*** Flere kapacitetsmekanismer af samme type
Kilde: Europa-Kommissionen baseret på svarene på sektorundersøgelsen
6.3.
Vurderinger af produktionens tilstrækkelighed og pålidelighedsstandarder
Sektorundersøgelsen har vist, at et klart flertal af offentlige myndigheder forudser problemer
med pålideligheden i fremtiden, selv om sådanne problemer kun forekommer meget sjældent i
dag.
For at vurdere, om disse problemstillinger kræver en kapacitetsmekanisme, må
medlemsstaterne først foretage en vurdering af tilstrækkeligheden. Undersøgelsen viser, at
medlemsstaternes vurderinger bliver mere og mere sofistikerede, men metoderne er sjældent
sammenlignelige fra det ene land til det andet. Der er f. eks. betydelige forskelle mellem
metoderne, ikke blot når det drejer sig om, hvorvidt produktion fra andre lande inddrages,
men også med hensyn til scenarierne og de underliggende antagelser. Det øger det nationale
fokus i de fleste mekanismer og giver ikke et overordnet billede af tilstrækkeligheden, som
kan vise, om der muligvis er behov for (fælles) foranstaltninger på EU-plan eller regionalt
plan.
For at bestemme det ønskede niveau af forsyningssikkerhed kan medlemsstaterne opstille
"pålidelighedsstandarder", hvor de kan afveje fordelene ved pålidelighed i forhold til
omkostningerne ved at opnå den. Af undersøgelsen fremgik imidlertid, at der er store
forskelle på de forskellige landes praksis med hensyn til pålidelighedsstandarder. Det er ikke
alle medlemsstater, der opstiller standarder, og uden en sådan standard er der ikke noget
12
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0013.png
objektivt benchmark til at måle, hvorvidt der er behov for en kapacitetsmekanisme. De
foreløbige resultater tyder endvidere på, at selv der, hvor der er opstillet
pålidelighedsstandarder, er de sjældent baseret på forbrugernes reelle vilje til at acceptere
strømafbrydelser (value
of lost load,
VOLL). Der er heller ikke meget, der peger i retning af,
at de medlemsstater, der har en kapacitetsmekanisme, sikrer, at der er en sammenhæng
mellem den mængde kapacitet, de har behov for, og det ønskede niveau af pålidelighed, som
det kommer til udtryk i deres pålidelighedsstandard.
Mangelen på fælles metoder til at bestemme produktionens tilstrækkelighed og
pålidelighedsstandarder betyder, at det er vanskeligt at vurdere nødvendigheden af de
eksisterende og planlagte kapacitetsmekanismer, ligesom det gør grænseoverskridende
koordinering vanskeligt, fordi medlemsstaterne har forskellige opfattelser af det reelle
problem. Det gør det svært at vurdere muligheden for, at sammenkoblingslinjer kan opfylde
det identificerede kapacitetsbehov. Desuden tages der heller ikke altid tilstrækkeligt hensyn til
bidraget fra vedvarende energikilder og efterspørgselssidens reaktion på situationen.
Der synes derfor at være gode argumenter for mere ensartede metoder til at bestemme
produktionens tilstrækkelighed og opstille pålidelighedsstandarder. Det vil sandsynligvis
komme til at indgå som en vigtig del af Kommissionens kommende initiativ om
udformningen af markedet
14
. Efterhånden som de regionale og europæiske metoder bliver
mere modne og pålidelige, bør de også i stigende grad bruges som grundlag for at vurdere
behovet for at indføre kapacitetsmekanismer, især i forhold til EU's statsstøtteregler.
6.4.
Kapacitetsmekanismernes udformning
Når medlemsstaterne har vurderet deres produktions tilstrækkelighed og konkluderet, at der er
behov for at støtte produktionskapaciteten, har de forskellige muligheder for at udforme en
passende kapacitetsmekanisme, der kan løse det pågældende problem. Arbejdsdokumentet
opdeler de vigtigste af disse muligheder i tre kategorier:
a)
Kriterier for deltagelse:
Hvem kan deltage i kapacitetsmekanismen? Er mekanismen åben
for
forskellige
typer
kapacitetsudbydere,
ny
kapacitet,
udbydere
af
efterspørgselsregulering, udbydere af oplagring af el og/eller kapacitetsudbydere i andre
medlemsstater?
b)
Tildeling:
Hvordan fungerer processen for udvælgelse af de kapacitetsudbydere, der skal
støttes, og hvordan fastlægges niveauet for kapacitetsbetalingen?
c)
Produktudformning:
Hvad kræves der af de kapacitetsudbydere, der modtager støtte under
mekanismen, og hvad sker der, hvis de ikke opfylder deres forpligtelser?
14
KOM(2015) 340.
13
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
6.4.1. Kriterier for deltagelse
Veludformede kriterier er vigtige for at sikre en optimal udvælgelse af kapacitetsudbydere, så
det pågældende forsyningssikkerhedsproblem kan løses. De foreløbige resultater tyder
imidlertid på, at de fleste af de eksisterende kapacitetsmekanismer kun er åbne for et
begrænset antal kapacitetsudbydere. I nogle tilfælde udelukkes visse kapacitetsudbydere
udtrykkeligt fra at deltage, eller gruppen af potentielle deltagere er udtrykkeligt begrænset til
bestemte udbydere. I andre tilfælde opstiller medlemsstaterne krav, som har samme effekt og
dermed implicit begrænser typen eller antallet af kapacitetsudbydere, der kan deltage.
Eksempler herpå er størrelseskrav, miljøstandarder, krav til teknisk ydeevne, rådighedskrav
(skalering), gennemførelsestid, (perioden fra tildeling af kapacitetskontrakten til starten af
rådighedsforpligtelsen) samt løbetiden for de kontrakter, der tilbydes kapacitetsudbydere. I en
lang række kapacitetsmekanismer er gennemførelsestiden mindre end et år, hvilket gør det
vanskeligt for kapacitetsudbyderne at udvikle kapacitetstilbud, der kræver længere
planlægnings- og gennemførelsestid, f. eks. til at bygge nye kraftværker. Kort
gennemførelsestid vil ofte implicit udelukke ny produktionskapacitet og, i mindre grad, nye
udbydere af efterspørgselsregulering.
Sektorundersøgelsen så konkret på betingelserne for deltagelse for forskellige typer
produktionsteknologier, udbydere af efterspørgselsregulering, udbydere af oplagring og ny og
eksisterende kapacitet. Det geografiske aspekt af rådighedskravene blev også undersøgt.
Langt størstedelen af de eksisterende og planlagte kapacitetsmekanismer udelukker visse
produktionsteknologier. Næsten alle medlemsstater støtter efterspørgselsregulering ved hjælp
af en eller anden form for kapacitetsbetaling, men det sker ikke altid i lige konkurrence med
andre kapacitetsudbydere.
Med hensyn til inddragelse af ny og eksisterende kapacitet har sektorundersøgelsen vist, at
medlemsstaterne ofte fokuserer enten udelukkende på at tiltrække ny kapacitet eller på at
undgå lukning af eksisterende kapacitet, og ikke på begge dele. Kapacitetsmekanismerne i
undersøgelsen er generelt åbne for kapacitet, uanset hvor i medlemsstaten den er lokaliseret,
selv om der ofte gælder særlige regler for øer.
Sektorundersøgelsen har vist, at selektive mekanismer kan føre til udvikling af yderligere
mekanismer for at kompensere de kapacitetskilder, der oprindeligt blev udeladt. Et godt
eksempel
på
denne
"sneboldeffekt"
er
det
fragmenterede
landskab
af
kapacitetsbetalingsmekanismer i Spanien. De spanske kraftværker begyndte i 1997 at
modtage målrettet kapacitetsbetaling. Dette var imidlertid ikke nok til at løse problemerne
med produktionens tilstrækkelighed, for i 2007 blev ordningen suppleret af en
afbrydelighedsordning og senere i 2010 af en fortrinsordning for indenlandske kilder (kul).
Undersøgelsen har også vist, at kapacitetsmekanismer, der er for selektive, indebærer en
risiko for at overkompensere deltagerne, fordi konkurrencepresset er mindre, når
tildelingsprocessen kun er rettet mod begrænsede deltagere. Kapacitetsudbyderne har derfor et
incitament til at byde en højere pris end den, der er nødvendig for at kunne finansiere den
14
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
kapacitet, de skal stille til rådighed. Dette illustreres af resultaterne af den britiske
kapacitetsauktion, som viser, at det ville have resulteret i en højere kapacitetspris, hvis nogen
af de deltagelsesberettigede typer kapacitetsudbydere var blevet udelukket.
Samtidig har sektorundersøgelsen vist en stigende tendens i retning af mekanismer, der er
åbne for en bredere gruppe af potentielle kapacitetsudbydere. For eksempel indførte Det
Forenede Kongerige i 2014 en ordning med centrale indkøb for hele markedet, og i 2015
foreslog Frankrig en decentral kapacitetsmekanisme for hele markedet. Deltagelse af
forskellige kapacitetsudbydere vil med større sandsynlighed forhindre overkompensation og
fordrejninger mellem forskellige kapacitetsudbydere i en medlemsstat og i den
grænseoverskridende handel.
6.4.2. Grænseoverskridende deltagelse i kapacitetsmekanismer
Undersøgelsen viste, at selv om nogle lande tager højde for det bidrag, import fra andre lande
kan yde til deres sikkerhed i stresssituationer, giver meget få af de 11 medlemsstater i
undersøgelsen kapacitetsudbydere i andre medlemsstater (udenlandsk kapacitet) adgang til at
deltage i deres kapacitetsmekanismer. Denne situation er imidlertid ved at ændre sig, idet der i
et stigende antal medlemsstater er overvejelser i gang om at tillade sådan deltagelse. Det
Forenede
Kongerige
tillod
f.eks.
sammenkoblingslinjer
(grænseoverskridende
transmissionslinjer) at deltage i kapacitetsauktionen i 2015, og Frankrig og Irland er i færd
med at udarbejde planer, der vil tillade grænseoverskridende deltagelse i deres mekanismer.
Inddragelsen af grænseoverskridende kapacitet stemmer også helt overens med målet for
energiunionen om et fuldt fungerende og sammenkoblet energimarked.
Det er afgørende at inddrage import i forbindelse med kapacitetsmekanismer, fordi det
forhindrer høje omkostninger forbundet med at købe for meget kapacitet, hvilket ville ske,
hvis hver enkelt medlemsstat brugte en kapacitetsmekanisme til at sikre selvforsyning. At lade
udenlandsk kapacitet deltage i en kapacitetsmekanisme fjerner også de forstyrrelser i
investeringssignalerne, som kommer lande med mere generøse kapacitetsmekanismer og de
etablerede operatører til gode. Det skaber også incitamenter til fortsatte investeringer i
sammenkobling.
Det er en teknisk udfordring at lade udenlandsk kapacitet deltage i kapacitetsmekanismer. I
juni 2015 trådte en arbejdsgruppe med repræsentanter for medlemsstaterne sammen for at
drøfte spørgsmålet om grænseoverskridende deltagelse i kapacitetsmekanismer. Udfaldet af
disse drøftelser er beskrevet i bilag 2 til det arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene, der ledsager rapporten om sektorundersøgelsen, i form af et diskussionsoplæg.
Det materiale, der fremlægges i dette bilag, er ikke udtryk for Kommissionens officielle
holdning og er ikke resultater af sektorundersøgelsen, men Kommissionen modtager gerne
kommentarer til indholdet i forbindelse med den offentlige høring.
15
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
6.4.3. Tildelingsprocessen
Hvis tildelingsprocessen er veludformet, er det den mest omkostningseffektive mulighed
blandt de kapacitetsudbydere, der opfylder kriterierne for deltagelse, der bliver valgt, til en
kapacitetspris, der forhindrer overkompensation. Undersøgelsen har vist, at der findes mange
forskellige tildelingsmetoder. Først og fremmest kan der sondres mellem administrative og
konkurrencebaserede tildelingsprocesser. I en administrativ tildelingsproces udvælges alle
kapacitetsudbydere, der opfylder kriterierne, uden konkurrence, og kapacitetsbetalingen
fastsættes på forhånd af medlemsstatens myndigheder eller forhandles bilateralt mellem
medlemsstaten og kapacitetsudbyderen. I en konkurrencebaseret proces deltager
kapacitetsudbydere, der opfylder kriterierne, derimod i en budprocedure, og
kapacitetsbetalingen
fremkommer
ved
denne
procedure.
Administrative
og
konkurrencebaserede processer er lige udbredte i de 11 medlemsstater i undersøgelsen, men
konkurrencebaserede budprocedurer er i stigende grad blevet anvendt i de mekanismer, der er
blevet indført i de senere år. Det Forenede Kongerige har afholdt kapacitetsauktioner siden
2014. Frankrig er i gang med at skabe et marked for handel med kapacitetscertifikater. Irland
og Italien bruger i stadigt mindre grad den administrative tildelingsproces og planlægger at
tildele kapacitetsprodukter gennem auktioner.
Sektorundersøgelsen har vist, at det ikke er sandsynligt, at administrative tildelingsprocesser
afdækker den reelle kapacitetsværdi, hvorfor de sandsynligvis ikke er omkostningseffektive. I
Spanien er prisen på en afbrydelig tjeneste næsten halveret efter indførelsen af en
konkurrencebaseret auktion. Konkurrencebaserede tildelingsprocesser er omvendt i princippet
bedre til at afdække den reelle kapacitetsværdi, men erfaringen viser, at dette kun gælder, hvis
udformningen af tildelingsprocessen og markedsstrukturen muliggør reel konkurrence. Det er
også usandsynligt, at en tildelingsproces, som ikke afdækker den reelle kapacitetsværdi,
sender de rigtige investeringssignaler. Hvis kapacitetsbetalingen er for høj, fastholder
kapacitetsmekanismen unødvendig kapacitet på markedet eller bringer ny kapacitet på
markedet i situationer med overkapacitet. Hvis betalingen på den anden side er for lav, vil de
eksisterende anlæg forlade markedet, eller der vil ikke blive investeret i ny kapacitet.
Udformningen af en tildelingsproces i en kapacitetsmekanisme kan også påvirke
konkurrencen på elektricitetsmarkedet. Undersøgelsen viste f.eks., at på koncentrerede
markeder kan kapacitetsmekanismer, der er decentrale (dvs. hvor de enkelte leverandører er
ansvarlige for at vurdere og indkøbe den nødvendige kapacitet), såsom den mekanisme, der er
ved at blive udviklet i Frankrig, fungere som en hindring for adgang til markedet. Det skyldes,
at nye markedsaktører ikke har så let ved at vurdere deres fremtidige kapacitetsbehov som
etablerede virksomheder, der har et stort og stabilt kundegrundlag.
6.4.4. Kapacitetsproduktet
Alle kapacitetsmekanismer omfatter visse forpligtelser, som kapacitetsudbydere skal opfylde
for at modtage betaling. Disse spænder fra en relativt basal forpligtelse til at bygge og drive et
kraftværk, over forpligtelser knyttet til opfyldelsen af instrukser fra netværksoperatøren (f.eks.
16
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
at starte med at producere elektricitet), til mere komplekse forpligtelser (f.eks.
pålidelighedskrav om tilbagebetalinger, når en referencepris ligger over en strikepris).
Der er også mange forskellige svar på spørgsmålet om, hvad der skal ske, hvis
kapacitetsudbydere ikke opfylder deres forpligtelser (sanktioner). Nogle mekanismer
udelukker blot kapacitetsudbydere fra at modtage fremtidige betalinger, men de fleste kræver,
at de skal betale tilbage eller betale en bod.
Undersøgelsen viste, at hvis der er begrænsede forpligtelser, og sanktionerne for manglende
opfyldelse er små, har kraftværkerne ikke tilstrækkeligt incitament til at være pålidelige.
Undersøgelsen viste også et spændingsfelt mellem en effektiv sanktionsordning i en
kapacitetsmekanisme og uønskede indvirkninger på markedets funktion. De politiske
beslutningstagere kunne overveje sanktioner i kapacitetsmekanismer som erstatning for
knaphedspriser. Begge afgiver signaler om at øge produktionen eller reducere efterspørgslen i
knaphedssituationer. Det er imidlertid kun elpriserne – og ikke sanktionerne i en
kapacitetsmekanisme - der afgiver signal om at importere i det indre marked. Derfor bør
medlemsstaterne sikre, at elprissignalerne ikke erstattes af kapacitetsmekanismer.
Undersøgelsen viste også, at mekanismer med efterspørgselsregulering omfatter andre
forpligtelser for udbyderne heraf end for elværkerne. Det kan være berettiget at have
forskellige forpligtelser og sanktioner for produktion og efterspørgselsregulering, i hvert fald
på kort sigt, for at fremme efterspørgselsstyringen.
6.5.
Foreløbige konklusioner angående vurderingen af de forskellige typer
kapacitetsmekanismer
På grundlag af det ovenstående drager Kommissionen følgende foreløbige konklusioner om,
hvorvidt kapacitetsmekanismerne kan sikre forsyningssikkerheden, og hvilken indvirkning de
har på EU's indre energimarkeds funktion.
En harmoniseret og mere gennemsigtig tilgang til at fastlægge produktionens
tilstrækkelighed og opstille pålidelighedsstandarder ville bidrage til at skabe et mere
objektivt billede af behovet for forskellige grader af intervention og fremme
sammenligneligheden mellem landene.
De seks forskellige typer kapacitetsmekanismer (se klassificeringen ovenfor) er ikke lige
egnede til at løse kapacitetsproblemerne. Det optimale valg afhænger af arten af det
pågældende tilstrækkelighedsproblem (hele markedet eller lokalt, langsigtet eller
midlertidigt) samt strukturen af medlemsstatens elmarked (koncentrationsgrad).
Ud af de seks typer kapacitetsmekanismer risikerer to (prisbaserede mekanismer, der
omfatter kapacitetsbetalinger for hele markedet eller målrettede kapacitetsbetalinger) at
overkompensere kapacitetsudbyderne, fordi de er baseret på administrativ prisfastsættelse
og ikke-konkurrencebaserede tildelingsprocedurer.
Der er mindre risiko for overkompensation ved de resterende fire typer
kapacitetsmekanismer, som muligvis kan løse konkrete problemer med produktionens
17
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
1650570_0018.png
tilstrækkelighed. Valget af den bedst egnede model afhænger af det problem, der skal
løses.
Udbud på ny kapacitet og strategiske reserver kan være hensigtsmæssige løsninger på
et midlertidigt kapacitetsproblem. Et udbud skaber nye investeringer, mens en
strategisk reserve normalt bruges til at forhindre, at eksisterende anlæg lukker. Ingen
af disse to modeller løser de underliggende markedssvigt, men de kan begge lukke et
kapacitetshul, indtil der gennemføres markedsreformer, så elmarkedet kan give
tilstrækkelige investeringsincitamenter, eller indtil der indføres en mere
hensigtsmæssig og langsigtet kapacitetsmekanisme. Disse modeller bør derfor
ledsages af en troværdig plan for fremtiden.
Mekanismer omfattende centrale indkøb og decentrale forpligtelser kan være
hensigtsmæssige løsninger på et mere langsigtet og mere generelt problem omkring
produktionens tilstrækkelighed, afhængigt af graden af konkurrence på det
underliggende marked. Disse to typer kapacitetsmekanismer kan bedre tiltrække ny
kapacitet og give mulighed for direkte konkurrence mellem produktion og
efterspørgselsregulering, hvilket skaber øget konkurrence om kapacitetsbetalingen og
afdækker den reelle økonomiske værdi af kapaciteten.
Kapacitetsmekanismer må i alle tilfælde være omhyggeligt udformet med særligt fokus på
at skabe gennemsigtige og åbne regler for deltagelse og et kapacitetsprodukt, der ikke
underminerer elmarkedets funktion. Navnlig bør elpriserne fortsat afgive de rette signaler
i knaphedssituationer, så der importeres elektricitet fra andre medlemsstater på de rigtige
tidspunkter.
Disse foreløbige konklusioner fokuserer primært på forskellige kapacitetsmekanismers evne
til at løse problemer med elforsyningssikkerhed på den mest omkostningseffektive og mindst
markedsfordrejende måde. Kapacitetsmekanismer kan imidlertid også påvirke
produktionsmixet og derfor interagere med de politikker, der tager sigte på at fremme
dekarbonisering. Som det hedder i retningslinjerne for statsstøtte til energi og
miljøbeskyttelse
15
, bør kapacitetsmekanismer udformes på en sådan måde, at der tages hensyn
til disse indvirkninger for at bidrage til den overordnede sammenhæng i EU's energipolitik på
elmarkederne.
Jf. punkt 233 (e) i energi- og miljøstøtteretningslinjerne: "Foranstaltningen skal […] give producenter, der
anvender kulstoffattige teknologier, forrang i tilfælde af, at de tekniske og økonomiske parametre er de samme
hos flere producenter", og punkt 220: "Støtte til tilstrækkelig produktion kan være i modstrid med målsætningen
om at udfase miljøskadelige subsidier, herunder med hensyn til fossile brændstoffer. Medlemsstaterne skal
derfor primært overveje alternative metoder til at opnå tilstrækkelig produktion, som ikke har en negativ
indvirkning på målsætningen om at udfase miljøskadelige eller økonomisk skadelige subsidier, blandt andet ved
at fremme styringen af efterspørgslen og øge kapaciteten på samkøringslinjerne."
15
18
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 754: Notat og høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens foreløbige sektorundersøgelse af el-kapacitetsmekanismer
I forbindelse med den offentlige høring vil Kommissionen gerne have kommentarer til disse
foreløbige konklusioner. Den vil drage mere indgående konklusioner i sin endelige rapport,
som vil give medlemsstaterne og markedsdeltagerne mere information om, hvordan den
fremover vil anvende EU's statsstøtteregler i sin vurdering af kapacitetsmekanismer.
7.
De næste skridt
Kommissionen fremlægger i denne interimsrapport og det ledsagende arbejdsdokument de
første resultater og sine foreløbige konklusioner af sektorundersøgelsen af
kapacitetsmekanismer med henblik på høring af sektoren og medlemsstaterne. Den vil i de
kommende måneder samarbejde aktivt med de berørte parter med henblik på at fremlægge sin
endelige rapport senere på året. Kommissionen vil bruge den endelige rapport til at vurdere de
kapacitetsmekanismer, der anmeldes efter statsstøttereglerne, samt til at udarbejde
lovgivningsforslag om en ændring af udformningen af elmarkedet.
19