Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 722
Offentligt
1646291_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. juni 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 857 (MOF alm. del) stillet 12. maj 2016 efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 857
”Hvad er ministerens vurdering af Bremerhafen-dommen? Er Danmark i konflikt med
vandrammedirektivet, hvis et delvandopland eller kystvandopland falder en tilstandsklasse?”
Svar
Det følger af vandrammedirektivets (direktiv 2000/60) artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), at:
”Medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge
forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder [..]”.
Af EU-Domstolens afgørelse i sag C-461/13, Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland V
(Bremerhafen-dommen), præmis 69 og 70, fremgår:
[…]
der foreligger en »forringelse af tilstanden« for et overfladevandområde som omhandlet i artikel
4, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 2000/60, når tilstanden for mindst et af kvalitetselementerne som
omhandlet i direktivets bilag V forringes med en klasse, selv om denne forringelse ikke fører til, at
hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som
omhandlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette
element imidlertid en »forringelse af tilstanden« for et overfladevandområde i den forstand, hvori
dette udtryk er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i).
[…]forringelse af tilstanden« af et overfladevandområde i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv
2000/60 skal fortolkes således, at der foreligger en forringelse, når mindst et af
kvalitetselementerne som omhandlet i dette direktivs bilag V falder et niveau, selv om denne
forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende
kvalitetselement som omhandlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver
forringelse af dette element imidlertid en »forringelse af tilstanden« for et overfladevandområde i
den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i).
Bremerhafen-dommen fastslår således, at det er i strid med forpligtelsen til at forebygge forringelse af
tilstanden for alle overfladevandområder, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), når
tilstanden for mindst et af kvalitetselementerne forringes med en klasse, selv om denne forringelse
ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at et fald inden for den aktuelle økologiske
tilstandsklasse bedømt ud fra hvert af de relevante kvalitetselementer for den pågældende kategori og
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 722: Kopi af svar på MOF alm. del - spm. 857 om ministerens vurdering af Bremerhafen-dommen m.v., fra miljø- og fødevareministeren
type af overfladevand som følge af en øget menneskelig påvirkning ikke i sig selv vil være i strid med
vandrammedirektivet, medmindre det pågældende kvalitetselement befinder sig i den laveste klasse
(”dårlig”).
Esben Lunde Larsen
/
Ida Agnete Balslev
2