EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 697
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 31. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 13. maj 2016

kl. 11.30

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V),

Christina Egelund (LA), Kaare Dybvad (S), Peter Hummelgaard (S),

Søren Søndergaard (EL), Christian Poll (ALT), Zenia Stampe (RV) og

Holger K. Nielsen (SF).

miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, udlændinge-, integra-

tions- og boligminister Inger Støjberg og justitsminister Søren Pind.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3464 (landbrug og fiskeri) den 17. maj 2016

Miljø- og fødevareministeren

fremlagde alle punkter var til orientering.

1. Markedssituationen for landbrugsvarer



Orientering fra Kommissionen

Rådsmøde 3464

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 558 (udvalgsmødereferat side 752, senest

behandlet i EUU 8/4-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt er markedssituationen for landbrugsvarer,

hvor der vil være en status fra Kommissionen. Der forventes ikke at være meget nyt siden

rådsmøderne i marts og april. Desværre ser det ud til, at der fortsat er pres på mælkeprisen.

På svinekød er situationen mere stabil, og på vores hjemlige marked er der p.t. en lille

prisstigning.

På rådsmødet forventer jeg at der vil være en gentagelse af medlemslandenes ønsker til

yderligere tiltag, og Kommissionen vil give en status over markedssituationen og de iværk-

satte tiltag.

Christian Poll

spurgte, hvorfor man anvender EU’s krisepakke til husdyrsektoren så kvan-

titetsorienteret og ikke til produktionsformer, der har større fokus på kvalitet, bæredygtighed

og dyrevelfærd. Markedet er jo allerede mættet med konventionelt producerede fødevarer.

Miljø- og fødevareministeren

sagde om markedsordningen, at det var de velkendte in-

strumenter, der blev anvendt. Det havde man ikke i sinde at ændre.

893

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

2. Klima og landbrug



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0015

Rådsmøde 3464

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Rådsmøde 3464

–

bilag 2 (tillæg til samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 94 (udvalgsmødereferat side 49, behandlet i EUU

9/10-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 2 om klima og landbrug er en drøftelse af den frem-

tidige klimaregulering i forhold til landbrugssektoren, hvor Kommissionen regner med at

fremlægge et forslag til sommer. Regeringen støtter de vedtagne ambitiøse mål for klima-

og energipolitikken på EU-niveau.

Det er selvfølgeligt vigtigt, at målene nås på den mest omkostningseffektive måde. Derfor

så vi gerne, at der blev fastlagt EU-mål på landbrugsområdet i form af en fælles landsøjle,

der også omfatter f.eks. jordanvendelse og skov. Fordelene ved en fælles landsøjle på EU-

niveau ville være, at man kunne anvende fælles klimatiltag i landbrugssektoren. Det ville

også kunne knyttes til den fælles landbrugspolitik, hvor man har mulighed for EU-finansie-

rede ordninger.

Dansk landbrug har allerede gjort en stor indsats, og det er derfor vigtigt at sikre lige kon-

kurrencevilkår. Det er helt afgørende, at de lavthængende frugter plukkes i alle medlems-

stater. Mange af de gylle- og gødningspraksisser, som vi har anvendt i mange år i Dan-

mark, kunne med fordel udbredes til resten af EU. Det gælder bl.a.udbringnings- og opbe-

varingsteknikker. Men Kommissionens forslag kommer som sagt til sommer, så det er en

sag, som vi vender tilbage til.

Christian Poll

henviste til høringssvaret fra Økologisk Landsforening. Hvordan så regerin-

gen på pointen om, at hvis fødevareproduktionen ikke skal bidrage til klimaforandringerne,

skal andelen af husdyrproduktion reduceres til fordel for større vegetabilsk produktion? Det

ville i Danmark betyde store reduktioner i udledningen fra den ikkekvotebelagte sektor. Det

skulle man i gang med, og man kunne forvente krav i størrelsesordenen 40 pct. frem mod

2030.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at hvis alle EU-lande havde en så klimavenlig pro-

duktion som den danske, ville det være fantastisk. F.eks. var den danske kvægproduktion

og dyrehold i det hele taget i front, når det gjaldt lav klimabelastning.

Christian Poll

mente, at ministeren ikke havde forholdt sig til spørgsmålet. Ser man isole-

ret på husdyrproduktion, er den rimelig effektiv i Danmark. Men kunne man ændre på for-

delingen mellem vegetabilsk produktion og animalsk produktion

–

altså reducere den ani-

malske produktion og derved få et kæmpemæssigt klimafortrin?

894

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

Klima- og fødevareministeren

kunne godt høre, at han ikke havde fået svaret på spørgs-

målet i første omgang. Christian Polls tilgang ville betyde en reform af hele støtteordningen,

og det havde regeringen ingen ambition om at gå ind i nu. Det var vigtigt at huske på

eksistensen af millioner af arbejdspladser i hele EU, den stigende befolkning på verdens-

plan og den stigende efterspørgsel på højkvalitetsprodukter. Sidstnævnte leverede Dan-

mark med meget lav klimabelastning, og det ville man gerne kunne fortsætte med.

895

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

3. Dyrevelfærd, herunder resultaterne af eurobarometerundersøgelse om

europæernes holdning til dyrevelfærd og status for etableringen af EU

dyrevelfærdsplatform



Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3464

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 420 (udvalgsmødereferat side 514, senest

behandlet i EUU 12/2-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Under punkt 3 vil der være en drøftelse af dyrevelfærd med

fokus på en eurobarometerundersøgelse og status for dyrevelfærdsplatformen. Tyskland,

Holland, Sverige og Danmark foreslog på rådsmødet i februar, at der blev etableret en

såkaldt dyrevelfærdsplatform. Det blev relativt positivt modtaget af de andre ministre, og

derfor ser vi frem til at høre Kommissionen orientere om status over etablering af dyrevel-

færdsplatformen.

Christian Poll

spurgte, om ministeren var enig i, at en forbedring af dyrs forhold under

transport og indførsel af maksimal transporttid vil være blandt de vigtigste punkter i den

fælles EU-platform for dyrevelfærd. Hvordan passede stjernemærkningsordningen for svi-

nekød med platformen? Ville regeringen arbejde for flere eller færre krav i den fælleseuro-

pæiske dyrevelfærdsstrategi end de nuværende danske krav?

Den fungerende formand

havde noteret sig ministerens ord om, at der havde været en

relativt positiv modtagelse af dyrevelfærdsplatformen. Hvordan skulle det forstås? Ministe-

ren skulle ikke nødvendigvis nævne navne, for så skulle man lukke mødet. Læste man

samlenotatet, syntes han ikke, at regeringens ambitionsniveau inden for dyrevelfærd var

højt nok. Det virkede, som om det i høj grad skulle ses i sammenhæng med økonomi og

landbrugets forhold i øvrigt i stedet for at se det som noget positivt at kunne være med til

at fremme dyrevelfærden i Europa.

Miljø- og fødevareministeren

slog fast, at der var 11 timers transport, derefter pause og

så 11 timer igen. Ved stjernemærket var der lagt op til 8 timers transport. Han bekræftede

den fungerende formand i, at nogle lande har større ambitioner i forhold til dyrevelfærds-

platformen end andre. Regeringens syn på dyrevelfærd var isoleret set positivt, men man

måtte også være også klar over, at dagsordenen skulle løftes sammen med lande, der ikke

er optaget af emnet. Så man må finde en tilgang, hvor man også synliggør, at dyrevelfærd

understøtter prissætning, f.eks. i eksportøjemed. Det havde regeringen også lagt til grund

for det dyrevelfærdsmærke, som man netop havde lanceret med støtte fra de borgerlige

partier.

896

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

4. Forenkling af den fælles landbrugspolitik



Orientering fra Kommissionen

Rådsmøde 3464

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 177 (udvalgsmødereferat side 131, senest

behandlet i EUU 6/11-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Kommissionen har på en række mindre områder forsøgt

at forenkle landbrugspolitikken. Det har dog mest haft karakter af rettelser af fejl i gennem-

førelsesbestemmelser og retningslinjer. Kommissionen har gode intentioner om forenkling,

men det er begrænset med store tiltag.

Alle medlemsstater sendte tilbage i foråret 2015 forenklingsforslag til Kommissionen. Kom-

missionen har her i foråret 2016 haft en offentlig høring om greening af den direkte støtte,

hvor organisationer og borgere har kunnet fremsende forenklingsforslag. I den forbindelse

har jeg sendt et brev til landbrugskommissæren om regeringens forslag til forenkling. Ho-

vedfokus for de danske forenklingsforslag både i 2015 og 2016 har været at mindske krav

til administration, kontrol og sanktioner. Fra dansk side vil vi opfordre Kommissionen til at

være meget mere ambitiøs og også gerne se på selve basisforordningerne og ikke kun

gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer.

Eksempelvis bør man ændre reglerne for grønning, så fysisk kontrol af de grønne krav kan

gennemføres ved et enkelt kontrolbesøg på bedriften. Det vil være en lettelse for både

landmænd og administration. Et andet eksempel er i forhold til beregningen af støttereduk-

tioner i forhold til de grønne krav. Her har vi fra dansk side siden 2014 forsøgt at overbevise

Kommissionen om behovet for forenkling. Et tredje eksempel er bagatelgrænser, hvor det

er meningsløst at gå ned til 0,01 ha eller 100 m

i kontrollen af arealer. Kommissionens

forventes at komme tilbage med egentlige forslag på rådsmødet i juni.

Christian Poll

spurgte, om regeringen ville støtte et ønske fra Kommissionen om at øge

procentsatsen for krav om udlægning af omdriftsarealet til miljøfokusområder.

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at der ikke var planer om at ændre på MFO-kra-

vene, men at det ville blive diskuteret i 2017.

897

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

5. Tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2016



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0159

Rådsmøde 3464

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 5 er forslaget om såkaldt finansiel disciplin. Det dre-

jer sig om reduktionssatsen for den direkte støtte for kalenderåret 2016 til brug for finan-

siering af krisereserven. Forslaget følger aftalen om den flerårige finansielle ramme, så det

kan vi støtte.

6. Bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1006/2008



Tidlig forelæggelse

KOM (2015) 0636

Rådsmøde 3464

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (15)

–

bilag 420 (udvalgsmødereferat side 513, senest

behandlet i EUU 12/2-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punkt 6 er forslaget om eksternt fiskeri

–

altså f.eks. fiskeritilladelser for EU-fartøjer, der

fisker uden for EU-farvande, og tilsvarende tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande.

Danmark og andre medlemslande har haft stor fokus på, at der ikke bliver opstillet tunge

administrative procedurer, der generer fiskere og medlemslandenes administration. Norge

er f.eks. et tredjeland, og danske fartøjer, der fisker i norsk farvand, er dermed omfattet af

forslaget. Det gælder om, at fiskerne bliver behandlet ens, uanset om de fisker i EU-farvand

eller ikke-EU-farvand. Formandskabets kompromistekst er en forbedring, og vi regner med

at kunne støtte et kompromis.

7. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger.

8. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren:

Her vil jeg nævne, at der snart er ved at være enighed om

kontrolforordningen på fødevareområdet. Fra dansk side regner vi med at kunne støtte det

endelige kompromis.

898

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3465 (retlige og indre anliggender) den 20. maj 2016

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Migrationsstrømmene til Europa er fal-

det markant over de seneste uger. Det skyldes bl.a. lukningen af grænsen mellem Make-

donien og Grækenland og formentlig EU’s aftale med Tyrkiet fra den 18. marts.

Men det er

alt for tidligt at afblæse den europæiske migrations- og flygtningekrise. Det er også konklu-

sionen i Kommissionens seneste rapport om migrationssituationen. Vi skal endnu ikke på

nogen måde forvente, at tingene er løst.

RIA-mødet den 20. maj er det tredje ekstraordinære og det femte rådsmøde i alt i år. Som

jeg også sagde sidste gang, jeg var i Europaudvalget, skal vi diskutere en rådsmødedags-

orden med et temmelig ambitiøst sigte. Det kommer bl.a. til udtryk i formandskabets ambi-

tion om, at vi på mødet den 20. maj skal nå til politisk enighed om Kommissionens forslag

til at styrke og udvide mulighederne for at suspendere de visumfritagelsesaftaler, vi har

indgået og indgår med tredjelande. Det er efter min opfattelse et meget vigtigt tiltag fra

Kommissionens side. Hvis ikke tredjelandene lever op til de aftaler, vi har indgået, skal der

selvfølgelig være mulighed for hurtigt og effektivt at suspendere visumfritagelsen for at

sikre både håndteringen af migrationsstrømmene og Europas sikkerhed. Det vender jeg

tilbage til. Bortset fra et enkelt punkt på dagsordenen, der hører under Justitsministeriet, er

mødet reserveret det, vi kalder indenrigsdagsordenen. Endelig vil jeg til sidst orientere om

en sag ved EU-Domstolen.

1. Den Europæiske grænse- og kystvagt: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om Den Europæiske Grænse- og Kystvagt og om ophævelse

af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF

(førstebehandling)



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0671

Rådsmøde 3465

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2015) 0671

–

bilag 525 (brev fra udlændinge-, integrations- og

boligministeren om forhandlingsoplæg den 1/4-16 vedrørende forslag om en

europæisk grænse- og kystvagt)

KOM (2015) 0671

–

bilag 524 (brev til udlændinge-, integrations-, og

boligministeren fra Folketingets Europaudvalg vedr. opfølgning på

ministerens forelæggelse i Europaudvalget 1/4-16 2016 vedr. den

europæiske grænse- og kystvagt)

KOM (2015) 0671

–

bilag 4 (notat i opfølgning af forhandlingsoplæg 1/4-16

om forslag om en europæisk grænse- og kystvagt)

KOM (2015) 0671 - svar på spm. 1 om, hvorfor der ikke er tale om

suverænitetsafgivelse, når Rådet kan tvinge et medlemsland til at indføre

grænsekontrol ved hele eller dele af landets interne grænser, fra

udlændinge-, integrations- og boligministeren

899

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

EU-note (15)

–

E 21 (EU-note om fælles grænse- og kystvagtagentur)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 617 (udvalgsmødereferat side 807 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 19/4-16)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Det første punkt på dagsordenen er for-

slaget om en europæisk grænse- og kystvagt. Her skal jeg blot orientere om, at trilogfor-

handlingerne med Europa-Parlamentet er indledt. Europa-Parlamentet har fremlagt mange

forslag til ændringer til Kommissionens oprindelige forslag af 15. december. Mange af disse

forslag er der allerede taget hånd om i Rådet. Det er fortsat formandskabets plan, at den

europæiske grænse- og kystvagt skal vedtages endeligt i juni. På rådsmødet forventer jeg

at formandskabet vil orientere os om status på forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

900

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

2. Migration



Implementering af EU-Tyrkiet-erklæringen af 18. marts 2016

–

seneste udvikling

–

udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0231

Rådsmøde 3465

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 7 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd 17-18/3-16)

EUU alm. del - svar på spm. 40 om, hvorvidt græske kystbevogtningsfartøjer

og Frontex-fartøjer, der opsamler bådflygtninge i græsk farvand, ikke må

sejle disse til Tyrkiet, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del - svar på spm. 42, om hvorvidt danske

udlændingemyndigheder betragter Tyrkiet som et sikkert tredjeland og hvilke

kriterier der er afgørende for, om et land kan betragtes som sikkert

tredjeland, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del - svar på spm. 43 om, hvilke kriterier der er afgørende for, om

EU betragter et land som sikkert tredjeland

–

herunder landets grad af

tilslutning til og efterlevelse af FN’s flygtningekonvention fra 1951, fra

udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del - svar på spm. 48 om ministerens udtalelse på

Europaudvalgets møde 4/3-16 om, at Flygtningenævnet i hver enkelt

asylsag tager konkret stilling til, hvorvidt Tyrkiet er et sikkert tredjeland, fra

udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del - svar på spm. 49 om, hvorvidt Tyrkiet opfylder krav til et

sikkert tredjeland, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del - svar på spm. 50 om, hvorvidt Tyrkiet opfylder krav til et

sikkert tredjeland, jf. artikel 39, stk. 2, i direktiv om fælles procedure for

tildeling og fratagelse af international beskyttelse, fra udlændinge-,

integrations- og boligministeren

EUU alm. del - svar på spm. 51 om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at

Tyrkiet har ratificeret FN’s flygtningekonvention med geografisk forbehold,

fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

EUU alm. del - svar på spm. 52 om ministerens kommentarer til Human

Rights Watchs pressemeddelelse af 23/11-15

”Turkey: Syrians Pushed

Back

at the Border”, fra udlændinge-,

integrations- og boligministeren

EUU alm. del - svar på spm. 53 om ministerens kommentarer til Amnesty

Internationals rapport ”Europe’s Gatekeeper –

Unlawful Detention and

Deportation of Refugees from Turkey”, fra udlændinge-,

integrations- og

boligministeren

EUU alm. del - svar på spm. 70 om ministerens svar på B 107 - spm. 6, 7 og

21 i Finansudvalget om flygtningefaciliteten for Tyrkiet, fra udlændinge-,

integrations- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren

EUU alm. del - svar på spm. 71 om, hvorvidt Danmark har en

menneskeretlig forpligtelse til at sikre sig, at asylansøgere, som overdrages

fra danske myndigheder til Grækenland, ikke risikerer at blive videresendt til

menneskerettighedskrænkelser, f.eks. i Tyrkiet, fra udlændinge,-

integrations- og boligministeren

901

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Under andet punkt på dagsordenen

lægger formandskabet op til udveksling af synspunkter om EU-Tyrkiet-erklæringen af 18.

marts 2016. Det fremgår bl.a. af erklæringen, at alle nye irregulære migranter, som ankom-

mer fra Tyrkiet til de græske øer fra den 20. marts 2016, vil blive tilbageført til Tyrkiet. Det

fremgår endvidere, at EU for hver syrer, der tilbageføres til Tyrkiet, vil genbosætte en syrisk

flygtning, der opholder sig i Tyrkiet. Erklæringen indeholder ligeledes tekst om fremskyn-

delse af visumliberalisering for Tyrkiet samt mulighed for supplerende finansiering på 3

mia. euro til flygtninge i Tyrkiet, når de 3 mia. euro under EU-Tyrkiet-handlingsplanen er

distribueret.

Formandskabet har endnu ikke meddelt, hvilke emner man ønsker drøftet

–

derfor blot

enkelte foreløbige bemærkninger fra min side. For regeringen er det vigtigste, at vi alle

–

dvs. medlemsstaterne, Kommissionen, Den Europæiske Udenrigstjeneste og relevante

tredjelande

–

arbejder tæt sammen om at udmønte og håndhæve eksisterende lovgivning

og allerede indgåede aftaler, herunder navnlig med Tyrkiet. Sker det, er der håb om, at vi

kan bidrage til en stabilisering af den nuværende situation.

Kenneth Kristensen Berth

nævnte, at der ifølge samlenotatet var blevet konstateret 487

ulovlige grænsekrydsninger mellem Tyrkiet og Grækenland i perioden 27. april til 3. maj.

Hvor mange grænsekrydsninger havde der været fra 20. marts til 27. april, hvor aftalen

med Tyrkiet var gældende? Ministeren kunne eventuelt oversende svaret.

Kenneth Kristensen Berth bemærkede også, at der ikke var samtidighed mellem tilbages-

endelsen af syrere og genbosættelserne af syrere i EU. Ifølge regeringens materiale var

der sendt 14 syrere til Tyrkiet fra Europa, som ikke havde ønsket at søge asyl, mens 135

syrere fra Tyrkiet var blevet genbosat i Europa

–

næsten ti gange så mange som den anden

vej. Hvordan kunne det være? Han håbede ikke, det ville fortsætte sådan.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

ville oversende antallet af ulovlige græn-

sekrydsninger i den nævnte periode. Det var korrekt, at der ikke var samtidighed af tilba-

gesendelse og genbosættelse. Man havde været på forkant for at vise velvilje. Meningen

var dog, at der skulle være samtidighed.

Zenia Stampe

nævnte, at man bistår Grækenland med at registrere og tilbagesende flygt-

ninge. Danmark bidrager f.eks. med personel. Hvad gør man for at følge op på, om Tyrkiet

overholder sine forpligtelser over for de tilbagesendte flygtninge, bl.a. hvad angår levefor-

holdene? Følger man op på det i forbindelse med aftalen? Og bistår man med det?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede, at det er en del af aftalen, at

der skal være styr på tingene i Tyrkiet, og de får en klækkelig betaling fra EU. Hun var på

vej til Lesbos for at besøge de danske medarbejdere og se deres arbejdsforhold, som ikke

havde været nemme.

902

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

3. Visumpolitik



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0142, KOM (2016) 0236, KOM (2016) 0279, KOM (2016) 0277

Rådsmøde 3465

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Det tredje punkt på dagsordenen drejer

sig om visumpolitikken. Kommissionen har på baggrund af langstrakte forhandlinger med

Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine fremsat forslag om ændring af visumforordningen

med henblik på at gøre de fire lande visumfri. Forud for Kommissionens forslag har der

været ført visumfrihedsdialoger baseret på individuelle handlingsplaner, som fastlægger de

mange krav, de respektive lande skal leve op til for at opnå visumfrihed.

Inden jeg kommer til, hvordan regeringen stiller sig i forhold til Kommissionens forslag, vil

jeg også nævne et andet nyt forslag fra Kommissionen, der blev fremlagt i sidste uge. Der

er tale om en ændring af visumforordningen. Formålet er at styrke og udvide den såkaldte

suspensionsmekanisme. Helt konkret er det en mekanisme, der regulerer betingelserne

for, hvornår visumfrihed, der er tildelt et tredjeland, kan suspenderes.

Der er fra flere sider rejst kritik af den eksisterende suspensionsmekanisme, som vurderes

at være utilstrækkelig. Den eksisterende forordning giver mulighed for midlertidigt at su-

spendere et tredjeland, der har opnået visumfrihed, i tilfælde af en nødsituation, hvor der

vurderes, at der er behov for en hurtig reaktion for at løse vanskeligheder, som mindst en

medlemsstat står overfor.

Med Kommissionens forslag om ændring af suspensionsmekanismen foreslås det, at me-

kanismen styrkes og udvides. Mekanismen skal ikke længere kun kunne bringes i anven-

delse i nødsituationer, men mere generelt i tilfælde, hvor visumfrihed fører til betydelig stig-

ning i antallet af illegale immigranter, ubegrundede ansøgninger om asyl eller afviste an-

modninger om tilbagetagelse. Derudover foreslås det, at mekanismens anvendelsesom-

råde udvides til også at omfatte den situation, hvor tredjelandet ikke overholder en aftale

indgået med EU om at tilbagetage ikke kun egne, men også andre tredjelandsstatsborgere,

der har passeret gennem tredjelandet.

I betragtning af den aktuelle migrations- og flygtningesituation i Europa, men også i lyset

af de aktuelle dialoger med Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine er det efter regeringens

og alle andre medlemsstaters opfattelse væsentligt, at suspensionsmulighederne styrkes

og udvides. Det er forventningen, at drøftelserne på rådsmødet først og fremmest vil dreje

sig om suspensionsmekanismen. Formandskabet har netop meddelt, at man formentlig vil

lægge op til at opnå politisk enighed i Rådet om forslaget. Derimod lægges der fra formand-

skabets side alene op til en politisk drøftelse af Kommissionens forslag om at tildele fire

lande visumfrihed. Med andre ord vil der først på et senere rådsmøde blive taget stilling til,

hvorvidt der skal gives visumfrihed til de fire lande.

903

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

Det fremgår af Kommissionens fremskridtsrapporter for Ukraine og Georgien, at alle krav i

visumhandlingsplanen for disse lande er opfyldt. Tilsvarende har Kommissionen den 4. maj

2016 tilkendegivet, at Kosovo opfylder alle krav, da det er Kommissionens forståelse, at

Kosovo har ratificeret grænseaftalen med Montenegro og styrket sine resultater i bekæm-

pelsen af organiseret kriminalitet på tidspunktet for forslagets vedtagelse. Endelig fremgår

det af Kommissionens fremskridtsrapport for Tyrkiet, at Tyrkiet endnu ikke har opfyldt alle

kravene. Jeg vil gerne understrege, at regeringen alene støtter forslag om visumfrihed til

tredjelande, når de lever op til de ganske omfattende krav fra EU’s side.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte til fremskridtsrapporten for Tyrkiet. Det var løjerligt, at

Lars Løkke Rasmussen for halvanden måned siden havde fortalt udvalget, at det ville blive

meget vanskeligt for Tyrkiet at opfylde alle kravene. På det tidspunkt var måske en tredjedel

af kravene opfyldt. Nu var det kun 7 af de 72 krav, der manglede at blive opfyldt. Ud fra

fremskridtsrapporten havde han indtryk af, at man bare konkluderede, at tingene var op-

fyldt, uden at der er sikkerhed for det.

Det var positivt, at regeringen ikke ville støtte, at Tyrkiet får visumfrihed på nuværende

tidspunkt, men fordi visumliberalisering vedtages ved kvalificeret flertal, var det afgørende

at få en fornemmelse af, hvor alene Danmark står med sit synspunkt. Kunne ministeren

sige noget om de andre landes positioner

–

eventuelt for lukkede døre?

Ministeren havde sagt, at der ville blive taget stilling til visumliberalisering på et senere

tidspunkt. Forventede ministeren at det ville ske på mødet den 9.-10. juni?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede, at det ikke var syv helt ligegyl-

dige punkter, Tyrkiet ikke har kunnet opfylde. Det var f.eks. foranstaltninger for at forhindre

korruption; lovgivning på området beskyttelse for persondata svarende til EU-standarder;

operationel samarbejdsaftale med Europol; tilbud om effektivt juridisk samarbejde om kri-

minalsager til alle EU-medlemslande og en revidering af den tyrkiske terrorlovgivning og

retspraksis på området med henblik på at tilpasse den EU-standarder. Når man har så lang

en liste, vil der være nogle punkter, man hurtigt kan opfylde, og en tung ende. Tyrkiet skulle

opfylde alle punkter for at opnå visumfrihed.

På spørgsmålet om, hvordan andre lande stiller sig, svarede ministeren, at man ikke havde

haft diskussionen 1:1, men billedet var, så vidt hun havde hørt det, entydigt sådan, at Tyr-

kiet skulle opfylde kriterierne.

Kenneth Kristensen Berth

gentog spørgsmålet om, om det var på mødet den 9.-10. juni,

der skulle træffes afgørelse om visumfritagelsen.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

sagde, at det kunne det være, men man

kendte endnu ikke tidsplanen. Hun ville komme til udvalget, hvis det blev sådan.

904

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

4. Schengenområdets funktion



Opfølgning på meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæi-

ske Råd og Rådet: "Tilbage til Schengen - En køreplan"

–

fremskridtsrapport og

udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0120, KOM (2016) 0275

Rådsmøde 3465

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Som jeg har meddelt udvalget, var jeg

i sidste uge medunderskriver på et brev til Kommissionen, hvori Tyskland, Frankrig, Østrig,

Sverige og Danmark anbefalede Kommissionen at opfordre medlemsstaterne til at vedtage

en henstilling om, at den midlertidige grænsekontrol, der er etableret på en lang række

indre Schengengrænser, herunder på den dansk-tyske grænse, opretholdes, så længe der

fortsat er alvorlig usikkerhed om kontrollen med den ydre grænse, og så længe der fortsat

befinder sig et stort antal uregistrerede migranter i EU. Kommissionen svarede den 4. maj

ved netop at fremlægge et forslag med en henstilling til medlemsstaterne om at bibeholde

kontrollen på udvalgte indre grænser.

Jeg er glad for at kunne orientere udvalget om, at Rådet i går vedtog Kommissionens for-

slag. Det viser, at et stort flertal af de øvrige medlemsstater deler vores opfattelse af, at det

fortsat er nødvendigt at opretholde en midlertidig grænsekontrol ved udvalgte indre græn-

ser. Konsekvensen er, at Danmark såvel som Sverige, Tyskland, Østrig og Norge kan be-

holde den aktuelle kontrol ved de indre grænser indtil midten af november.

Udg.

5. (Evt.) Reform af det fælles europæiske asylsystem



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0271, KOM (2016) 0270, KOM (2016) 0272

Rådsmøde 3465

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punktet var udgået.

905

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

6. Eventuelt

a) Orientering om en verserende sag (sag C-115/15, NA) ved EU-Domstolen

EUU alm. del (141)

–

bilag 553 (notat om afgivelse af indlæg i EU-

Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Afslutningsvist skal jeg kort orientere

udvalget om en aktuel sag ved EU-Domstolen. Der er tale om den såkaldte N.A.-sag. Ud-

valget blev skriftligt orienteret om sagen i maj 2015. Sagen er forelagt af en britisk domstol,

som har stillet EU-Domstolen en række præjudicielle spørgsmål om ret til ophold for fami-

liemedlemmer til en unionsborger. Bl.a. rejses spørgsmålet, om en tredjelandsstatsborger

bevarer sin ret til ophold efter opholdsdirektivet, hvis tredjelandsstatsborgeren skilles fra

en unionsborger, der forinden er udrejst fra værtsmedlemsstaten.

Domstolen har til orientering behandlet et lignende spørgsmål i en dom fra 2015. I denne

dom fastslog Domstolen bl.a., at en tredjelandsstatsborger mister sin ret til ophold, når

unionsborgeren, som opholdsretten er afledt fra, forlader værtsmedlemsstatens område.

Generaladvokaten fremsatte sit forslag til orientering den 14. april 2016 til afgørelse i sa-

gen. Et sådant forslag til afgørelse er ikke bindende for EU-Domstolen.

Datoen for den endelige dom fra EU-Domstolen er endnu ikke fastlagt, men må forventes

afsagt i løbet af sommeren.

7. Siden sidst

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Afslutningsvis er der blot tilbage at sige,

at jeg allerede om et par uger eller tre vender tilbage til udvalget forud for det næste RIA-

møde den 9.-10. juni.

906

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

Punkt 3. Retsakter på området for retlige og indre anliggender, hvor regeringen vil

anmode Kommissionen om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag:

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde

(Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA,

2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA

–

Anmodning om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

KOM (2013) 0173

EUU alm. del (15)

–

bilag 597 (samlenotat side 3)

KOM (2013) 0173

–

bilag 14 (kopi af REU alm. del

–

svar på spm. 48, 51-54

om EIS)

KOM (2013) 0173

–

bilag 12 (kopi af REU alm. del

–

svar på spm. 620 om,

hvor mange personer der efterlyses via Europol og Interpol pga. udeblivelse

fra afsoning)

KOM (2013) 0173

–

bilag 11 (kopi af REU alm. del

–

svar på spm. 470 om

tidsperspektivet for opnåelse af en parallelaftale)

KOM (2013) 0173

–

bilag 10 (kopi af REU alm. del

–

svar på MFU spm. 168

om samarbejdet med Europol i Norge og Schweiz)

KOM (2013) 0173

–

bilag 6 (kopi af REU alm. del - svar på spm. 1336, om i

hvilket omfang Europol er involveret i bekæmpelse af menneskesmugling)

KOM (2013) 0173

–

bilag 5 (kopi af REU alm. del - svar på spm. 1337 om,

hvorvidt Europol i fremtiden forventes at spille en større rolle i bekæmpelse

af menneskesmugling)

KOM (2013) 0173

–

bilag 4 (Kopi af REU alm. del

–

svar på MFU spm. 1173

om, hvilke muligheder Danmark har for at være en del af Europol-

samarbejdet)

KOM (2013) 0173

–

bilag 2 (kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 280

konsekvenser som følge af det danske forbehold, når Europol-samarbejdet

overgår til overstatsligt samarbejde)

KOM (2013) 0173 - svar på spm. 8 om, hvor mange forbrydere der er fanget

og domfældt i Danmark i de seneste 3 år på grund af oplysninger fra

Europol, fra justitsministeren

KOM (2013) 0173 svar på spm. 6, om, hvordan regeringen forventer, at det

gældende retsgrundlag vedrørende Europol vil blive ophævet for Danmarks

vedkommende, fra justitsministeren

EUU KOM (2013) 0173 - svar på spm. 3 om redegørelse for

konsekvenserne, såfremt Danmark ikke længere kan deltage i Europol-

samarbejdet, fra justitsministeren

EUU KOM (2013) 0173 - svar på MFU spm. 2 om ministeren kan bekræfte,

at Danmark i en periode efter vedtagelse af forordningen vil ryge ud af

Europol-samarbejdet, selvom den danske regering ønsker at forhandle en

parallelaftale om deltagelse i Europol, fra justitsministeren

EUU alm. del- svar på spørgsmål 25 om Justitsministeriets kendskab til

tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale i forhold til Europol, fra

907

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

justitsministeren

EUU alm. del - svar på spm. 12 om, hvor lang tid det tager at få en

samarbejdsaftale med Europol, fra justitsministeren

EU-note (15)

–

E 15 (note af 9/12-15 om Folketingets behandling af

parallelaftalen)

EU-note (13)

–

E 11 (EU-note af 14/2-14 om debat om parlamentarisk

kontrol med Europol)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 281 (udvalgsmødereferat side 313, senest

behandlet i EUU 27/11-15)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske

Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)

–

Anmodning om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

KOM (2013) 0535

EUU alm. del (15)

–

bilag 597 (samlenotat side 18)

EU-note (15)

–

E 15 (note af 9/12-15 om Folketingets behandling af

parallelaftaler)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (141)

–

bilag 442 (udvalgsmødereferat, side 666, senest

behandlet i EUU 27/2-15, punktet ikke omtalt)

c) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2016/681 af 27. april 2016 om

anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske

og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (PNR)

–

Anmodning om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag

KOM (2011) 0032

EUU alm. del (15)

–

bilag 597 (samlenotat side 32)

L 29 - svar på spm. 9 om, hvordan et europæisk register over flypassagerer

(PNR) vil bidrage til terrorbekæmpelse og forebyggelse i Danmark fremover,

fra justitsministeren

L 29 - svar på spm. 10 om en parallelaftale vedrørende PNR vil være juridisk

mulig, fra justitsministeren (2015-16)

EU-note (15)

–

E 13 (EU-note af 23/11-15 om PNR)

EU-note (15)

–

E 15 (note af 9/12-15 om Folketingets behandling af

parallelaftaler)

EUU alm. del (15)

–

bilag 608 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 281 (udvalgsmødereferat side 309, senest

behandlet i EUU 27/11-15)

Justitsministeren:

I dag vil jeg forelægge spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal an-

mode Kommissionen om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag via parallelaftaler til

tre retsakter vedrørende bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet. Jeg fore-

lægger således spørgsmålet om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag til henholds-

vis Europol, Eurojust og PNR, der alle er omfattet af det danske retsforbehold. Alle tre

908

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

sager forelægges til forhandlingsoplæg.

Danskerne besluttede den 3. december 2015, at de ikke ønskede at omdanne retsforbe-

holdet til en tilvalgsordning. Regeringen har fuld respekt for den beslutning. Det er regerin-

gens klare opfattelse, at danskernes nej ikke skal forstås som et fravalg af dansk deltagelse

i et europæisk samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov grænseoverskridende

kriminalitet og terrorisme. Derfor har regeringen også påtaget sig den vigtige arbejdsop-

gave at forsøge at sikre, at Danmark kan vedblive at være en del af den europæiske indsats

mod grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.

Som bekendt tilkendegav statsministeren i januar 2016 på baggrund af drøftelser med Fol-

ketingets partier i et brev til Kommissionsformanden og formanden for det Europæiske Råd,

at Danmark ønsker at bevare den tættest mulige tilknytning til Europol, når den nye forord-

ning finder anvendelse for de øvrige medlemsstater. Desuden tilkendegav statsministeren

i brevet, at man fra dansk side tillige overvejer at bede om tilknytning til andre retsakter

vedrørende bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet.

Det nye retsgrundlag for Europol er nu på plads. Europa-Parlamentet vedtog Europol-for-

ordningen i denne uge, og vedtagelsen betyder, at Danmark står til at måtte forlade sam-

arbejdet i Europol, når den nye forordning finder anvendelse fra 1. maj 2017. Tiden er derfor

inde til at beslutte, om Danmark formelt skal anmode Kommissionen om en parallelaftale

om Europol samt parallelaftaler om andre centrale retsakter om bekæmpelse af grov græn-

seoverskridende kriminalitet og terrorisme. Det mener regeringen at vi bør gøre.

Grænseoverskridende kriminalitet er en stor udfordring for dansk politi og for anklagemyn-

digheden. Det er derfor vigtigt, at vi giver politi og anklagemyndighed de bedst mulige red-

skaber til at forebygge og bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Vi kan ikke

bekæmpe international kriminalitet alene, og det bør derfor sikres, at Danmark i videst mu-

ligt omfang fortsat kan deltage i det europæiske samarbejde om forebyggelse og bekæm-

pelse af grov grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at Danmark bør anmode Kommissionen

om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag via parallelaftaler til Europol-forordningen

og PNR-direktivet samt til Eurojust-forordningen, når denne vedtages. De tre retsakter er

centrale instrumenter i det europæiske samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskri-

dende kriminalitet og terrorisme. For regeringen er det meget vigtigt, at Danmark opnår

tilknytning til disse tre retsakter på mellemstatsligt grundlag.

Den nye Europol-forordning erstatter det eksisterende Europol, hvor Danmark i dag delta-

ger fuldt ud. Den nye forordning viderefører mange af de eksisterende regler for det euro-

pæiske politisamarbejde, men der er også nogle ændringer. Bl.a. styrkes Europol som knu-

depunkt for udveksling af informationer mellem politiet i EU-landene. Endvidere styrkes

den parlamentariske kontrol med Europol, og reglerne om databeskyttelse bliver opdateret.

Europol er i dag det helt centrale internationale omdrejningspunkt for bekæmpelse af grov

909

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

og organiseret grænseoverskridende kriminalitet, og Europol spiller i det daglige en afgø-

rende rolle i forhold til opklaring og bekæmpelse af kriminalitet begået i Danmark.

Regeringen finder, at Danmark fortsat bør deltage i det europæiske politisamarbejde. Mit første

forhandlingsoplæg vedrører, at Danmark anmoder Kommissionen om den tættest mulige til-

knytning til Europol. Regeringen vil, hvis der gives opbakning hertil på dagens møde, anmode

Kommissionen om dette.

Eurojust er anklagemyndighedens pendant til Europol, altså et samarbejde mellem de eu-

ropæiske anklagemyndigheder. Den nye Eurojust-forordning er endnu ikke vedtaget, men

når det sker, vil det betyde, at Danmark ikke længere kan deltage i samarbejdet, ligesom

det også er tilfældet med Europol. Eurojusts kerneopgave er at bistå de nationale myndig-

heder med at sikre et effektivt samarbejde og en tæt koordination på tværs af landegrænser

i forhold til efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet. Det drejer sig f.eks. om

organiseret grænseoverskridende menneskehandel, narkotikahandel og terrorisme.

Samarbejdet i Eurojust har central betydning for den danske anklagemyndigheds arbejde

med straffesager om grov grænseoverskridende kriminalitet. Danmark bør derfor fortsætte

i dette samarbejde. Som nævnt er Eurojust-forordningen endnu ikke vedtaget, og regerin-

gen vil først formelt kunne anmode om en parallelaftale, når retsgrundlaget for agenturet

er på plads.

Mit andet forhandlingsoplæg går på, at Danmark over for Kommissionen tilkendegiver, at man

fra dansk side ønsker tilknytning til Eurojust, når forordningen er vedtaget. Regeringen vil såle-

des i forbindelse med anmodning om de øvrige parallelaftaler, såfremt der gives opbakning

hertil på dagens møde, tilkendegive, at Danmark ligeledes ønsker tilknytning til Eurojust, når

denne er vedtaget.

Et europæisk PNR-system vil bidrage effektivt til bekæmpelsen af terrorisme og alvorlige

kriminalitet, da det giver mulighed for systematisk og målrettet anvendelse af PNR-oplys-

ninger

–

både nationalt og på tværs af grænserne i EU.

Det er en mulighed, som er efterspurgt af dansk politi, og det er derfor vigtigt for regeringen, at

Dan- mark anmoder om tilknytning til direktivet. Mit tredje forhandlingsoplæg går på, at Dan-

mark anmoder om tilknytning til PNR-direktivet.

Jeg kan i øvrigt henvise til det fremsendte samlenotat, hvor der er redegjort nærmere for

retsakterne og baggrunden for, at regeringen anmoder om forhandlingsoplæg om tilknyt-

ning til henholdsvis Europol, Eurojust og PNR.

For at opsummere søger jeg i dag opbakning til følgende tre forhandlingsoplæg

at Danmark anmoder Kommissionen om den tættest mulige tilknytning til Europol,

910

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

at Danmark over for Kommissionen tilkendegiver, at man ønsker tilknytning til Eu-

rojust, når forordningen er vedtaget, og

at Danmark anmoder Kommissionen om tilknytning til PNR-direktivet.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten hverken kunne støtte forhandlingsoplægget

om PNR eller Eurojust. Med hensyn til Europol havde han bemærket, at justitsministeren

ligesom statsministeren havde formuleret det sådan, at det handlede om at søge den tæt-

test mulige tilknytning. Det betød altså, at regeringen ville komme tilbage med det tættest

mulige

–

og ikke med beskeden om, at Danmark havde sagt nej, eller at forhandlingerne

var brudt sammen. Det kunne Enhedslisten godt give mandat til. Han gik ud fra, at ministe-

ren kunne bekræfte, at regeringen ville komme tilbage til Folketinget i henhold til Grundlo-

vens paragraf 19.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti ikke havde problemer med substansen,

som de også havde stået bag op til folkeafstemningen

–

dog med det krav, at PNR skulle

realbehandles i Folketinget. Det var altså ikke substansen, der var til diskussion, men kon-

sekvensen af folkeafstemningen. Det var en stor fejl, at nejsiden i modsætning til i 1992

overhovedet ikke have fremlagt nogen plan at operere ud fra. Nu stod man på herrens

mark, med hensyn til hvad man skulle gøre efter nejet. Folketinget må prøve sig frem, og

det syntes han ikke var særlig nemt. Vælgerne havde jo sagt nej til alle tre områder. Kan

man så bagefter komme og lave aftaler om det? Holger K. Nielsen syntes godt, det kunne

legitimeres at gå efter en parallelaftale om Europol, for det havde nejsiden sagt meget

tydeligt

–

men desværre ikke skriftligt

–

at den ville. At gå efter en parallelaftale på de to

andre områder mente han ikke kunne legitimeres, så de forhandlingsoplæg kunne Sociali-

stisk Folkeparti ikke støtte. Han understregede, at det intet havde med substansen at gøre

–

det handlede om, hvordan man skulle håndtere nejet. Hovedproblemet var, at nejsiden

havde været helt uansvarlig.

Zenia Stampe

sagde, at De Radikale støttede, at man søger tilknytning gennem en paral-

lelaftale på alle tre områder. Men man kunne ikke tage for givet, at det ville lykkes. Danmark

var derfor under et hårdt tidspres. Hvis Europol overgår til det overstatslige samarbejde 1.

maj 2017, og man skal nå at søge tilslutning inden, hvad var tidsplanen så? Hvis nu det

ikke lykkedes at få en parallelaftale inden for de næste par måneder, skulle man vel have

en folkeafstemning om en ny tilvalgsordning, hvis Danmark skulle være fuldgyldigt medlem.

Folkeafstemningen skal så lede frem til et lovforslag, der skal første-, anden- og tredjebe-

handles i Folketinget, hvorefter det skal meddeles til EU, at Danmark gerne vil med på de

vilkår. Hvis man regnede tilbage fra 1. maj 2017, havde man vel kun sommerferien og et

par måneder efter den til at forhandle parallelaftalen hjem. Så var det ærgerligt, at man

havde brugt 5 måneder på at blive enige om at bede om parallelaftalerne.

Justitsministeren

svarede Søren Søndergaard, at regeringen ville vende tilbage, når af-

talen var afklaret.

911

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

Han forstod godt Holger K. Nielsens betragtninger. Forskellen på parallelaftale og folkeaf-

stemning var dog, at der ikke blev afgivet suverænitet. Man kunne trække det tilbage igen,

fordi det var en aftale på mellemstatsligt grundlag. Aftalen var mindstemålet for, hvad der

var nødvendigt for, at politiet kan bekæmpe international kriminalitet, og det var det, et

flertal kunne finde sammen om. Spørgsmålet om nejsidens uansvarlighed ville han nødig

begive sig ud i nu. Situationen var besværlig, men regeringens opgave var at håndtere

den.

Ministeren svarede Zenia Stampe, at regeringens ambition var uforandret: at Danmark er

helt og fuldt med i Europol i maj 2017; hvad partierne fra nejsiden også ønskede. Hvis

Kommissionen ikke var til at hugge og stikke i, ville regeringen indkalde Folketingets partier

til en fornyet drøftelse. Tilkendegivelserne om, at man ønskede, at Danmark skulle være

helt og fuldt med i Europol, var utvetydige. På en lang række punkter ville det måske ikke

gå. Regeringen havde valgt en lidt blødere formulering, som Søren Søndergaard også

havde hæftet sig ved, men det ændrede ikke på, at tilkendegivelserne havde været meget

utvetydige. Regeringen bruger alle kræfter på at få en afklaring, men med den britiske af-

stemning, en Kommission under tidspres i alle mulige sammenhænge og de europæiske

ydre grænser under pres, var Danmark i en svær situation.

Christian Poll

sagde, at Alternativet i forhandlingerne med regeringen havde gjort klart, at

de var for Europol og Eurojust, men ikke PNR-registret. Rasmus Nordqvist havde udtrykt

ønske om at dele aftalen op i flere elementer. Alternativet var ærgerlige over den måde,

regeringen havde valgt at køre forløbet på, og kunne ikke støtte den samlede pakke, selv

om de så Europol- og Eurojustforhandlingerne som noget positivt.

Jan E. Jørgensen

sagde til Holger K. Nielsen, at nejsigere i 1992 var af en helt anden

støbning end dem, man må nøjes med i dag.

Han troede, Enhedslisten forsøgte at fange regeringen på det med det tættest mulige til-

knytning. Men man var vel enige om, at det ikke var en hvilken som helst løs tilknytning til

Europol, regeringen vil stille sig tilfreds med. Norge har f.eks. ingen som helst tilknytning til

Europol, de kan bare med en vis forsinkelse trække på en database.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokraterne også respekterede resulta-

tet af folkeafstemningen, men ærgrede sig over det blår, befolkningen fik stukket i øjnene

af dele af nejsiden, om hvor let det ville være at få parallelaftaler, og hvor bekymringsfrit,

man efter et nej ville være stillet. Han var enig med Holger K. Nielsen i, at dele af nejsiden

burde reflektere over det. Var det rigtig forstået, at Danmark risikerer at blive betragtet som

et tredjeland af Kommissionen efter afvisningen af tilvalgsordningen i december? Han syn-

tes, det var vigtigt, at folk forstod, hvor svært det egentlig er at opnå parallelaftaler. Det ville

stille en række af de udtalelser fra nejsiden op til afstemningen i relief. Socialdemokratiet

støttede de tre forhandlingsoplæg.

Søren Søndergaard

var helt enig i ministerens skelnen mellem overstatslig og mellem-

statslig aftale. Befolkningen fik desværre ikke mulighed for at stemme om mellemstatslige

912

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

aftaler, de fik kun tilbudt en overstatslig, og den sagde de klart nej til. Dermed er man tilbage

ved den situation, man var i før folkeafstemningen, hvor man i adskillige tilfælde har søgt

om mellemstatslige aftaler.

Der var ikke noget nyt i det, når man fremover skulle søge om mellemstatslig aftale på

retsområdet, forhandle den så godt som muligt og derefter stemme om den i folketinget.

Det var en fuldstændig almindelig procedure. Resultatet af den danske befolknings nej var,

at partierne frit kan vælge de parallelaftaler, de vil søge om, inklusive PNR. Sådan har man

gjort på andre områder.

Ministeren taler på egne vegne, når han siger, Danmark skal være fuldt og helt medlem af

Europol. Det havde Enhedslisten aldrig sagt. Det indbefatter jo stemmeretten i de styrende

organer, og det kunne man selvfølgelig ikke få i en organisation, man ikke er medlem af.

Man kan tilknyttes organisationen på mellemstatsligt niveau. Ingen havde sagt noget så

forvrøvlet, som at Danmark skulle være fuldt og helt medlem.

Jan E. Jørgensen havde forsøgt at skabe tvivl om Enhedslistens holdning. Enhedslisten

var meget tilfreds med regeringens udmelding om tættest mulig tilknytning. Regeringens

opgave var jo netop ikke at fremprovokere en folkeafstemning

–

det var måske drømmen,

men regeringens opgave var at få den bedst mulige aftale, og hvis den gik efter det, havde

den Enhedslistens opbakning.

Kenneth Kristensen Berth

syntes godt, man kunne mærke en lyst til at grave nogle grøf-

ter, som man ellers efter afstemningen havde forsøgt at dække til for at komme videre.

Derfor bad han ministeren bekræfte sin loyalitet over for den aftale, som et flertal af Folke-

tingets partier havde indgået om at afsøge muligheden for en parallelaftale inden for de tre

områder. Det var vel det grundlag, man arbejdede ud fra. Hvis Dansk Folkeparti kunne

hjælpe ved at sidde med ved bordet, gjorde de gerne det. Partiet støttede alle tre forhand-

lingsoplæg.

Justitsministeren

sagde, at Folketinget ville komme til at forholde sig til, om man er tilfreds

med det, regeringen får med hjem, uanset hvad. Og ja, der var grænser for, hvad en ac-

ceptabel aftale kan indebære. Det var helt centralt, at politiet er med i den operative del af

Europol, og at der er bedre adgang til data, end man ser i nogle af de andre lande, der er

tilknyttet Europol. F.eks. kræver det automatiske nummerpladegenkendelsessystem, at der

er direkte adgang til data, hvis det skal virke.

Ministeren svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at det var rigtigt, at Danmark stod i en

juridisk situation, som ingen EU-lande havde været i før, hvor man skal operere på tredje-

landsbasis for at opnå en parallelaftale. Det var i sig selv en juridisk komplikation, fordi den

indledende overvejelse fra Kommissionen var, at man havde tilvalgsordninger, og i deres

optik kunne det derfor ikke lade sig gøre. Regeringen vurderede dog, at det lå inden for det

juridisk mulige. Der var ingen grund til at betvivle, at regeringen gjorde alt, hvad der stod i

dens magt, for at sikre en aftale.

913

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

Ministeren rettede Søren Søndergaard: Danmark vender ikke bare tilbage til den oprinde-

lige retstilstand, for retstilstanden ville jo blive ændret i EU. Det var derfor, Danmark stod

til at ryge ud af Europol. Danmark står i en dybt alvorlig og vanskelig situation, fordi institu-

tionerne ville ændre karakter, og man ville ikke kunne være med uden en parallelaftale eller

en tilvalgsordning. Han havde aldrig sagt, at Enhedslisten havde brugt udtrykket fuldt og

helt

–

det var der andre på nejsiden, der gjorde.

Ministeren modtog med kyshånd den fungerende formands tilbud om at hjælpe. En stor

hjælp kunne f.eks. være, hvis Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messer-

schmidt medvirkede til at få Europa-Parlamentet til at forhåndsgodkende den danske pa-

rallelaftale.

Kenneth Kristensen Berth

kvitterede for opfordringen, som han ville give videre.

Zenia Stampe

var sikker på, at regeringen gjorde, hvad den kunne. Men debatten vidner

om, at nogle ikke ved, hvor alvorligt det er. Der er et tog, der kører lige om lidt, og alle

håber, Danmark kan få en fribillet. Hvis ikke man kan det, har man rigtig travlt, for Europol-

toget kører 1. maj, og hvis man ønsker et forstærket samarbejde, skal man meddele det 4

måneder inden, det vil sige den 31. december. Hvis det ikke lykkedes at få en parrallelaf-

tale, skulle man inden da have behandlet lovforslag og afholdt folkeafstemning og mødtes

blandt partierne for at finde ud af, hvad plan B var. Det vil sige, at man skal have en afklaring

i oktober og november, og gerne lidt før, fordi Folketinget er endnu mere langmodigt end

EU-systemet, når det handler om europapolitik. Det havde i hvert fald taget 5 måneder at

nå hertil. Hvornår var skæringsdatoen for indkaldelse af partierne, hvis ikke man kan være

sikker på, at man får en parallelaftale?

Søren Søndergaard

sagde, at før den 3. december var retstilstanden den, at hvis Danmark

ville være med i overstatslige aftaler på retsområdet, skulle man søge en parallelaftale. Og

sådan var retstilstanden stadig. Der var ingen ændringer sket. Nogle områder af EU-poli-

tikken var ganske rigtig gået fra at være mellemstatslige til at være overstatslige, og det

ville selvfølgelig få en betydning. Men Danmarks mulighed for at søge parallelaftaler var

den samme.

Christina Egelund

sagde, at Liberal Alliance støttede, at regeringen søger om parallelaf-

taler på de tre områder. Ministeren havde sagt, at Kommissionen er optaget af den britiske

afstemning, presset på de ydre grænser og alt muligt andet. Der blev tegnet et billede af,

at Danmark skabte en byrde for Kommissionen med sin anmodning. Men var det en uri-

melig forventning at have til

EU’s politiske ledelse, at den er i stand til at håndtere mere

end et problem ad gangen?

Jan E. Jørgensen

havde set på, hvad der var blevet sagt i valgkampen om fuldt og helt

medlemskab. På Dansk Folkepartis hjemmeside stod der f.eks.:

”…

påstanden er, at hvis

ikke vi fjerner retsforbeholdet, så er vi ikke fuldt og helt med i Europol. Det er ganske enkelt

en skræmmekampagne”.

I BT stod der efter valget, at Dansk Folkeparti stadig troede på

fuldgyldigt medlemskab af Europol. På Wikipedia

stod der om valgkampen, at ”nejsigerne

914

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

hævdede imidlertid, at folkeafstemningen ikke var et spørgsmål om dansk deltagelse i Eu-

ropol. Danmark kan efter den tolkning fortsætte i politisamarbejdet. Med andre ord var fol-

keafstemningen ikke et spørgsmål om ja eller nej til dansk deltagelse i politisamarbejdet i

Europol”.

Her var tolkningen af valgkampen altså, at Danmark kunne være fuldt og helt

medlem af Europol via en parallelaftale. Det var det, regeringen prøvede på, og det var

dejligt, at Dansk Folkeparti i modsætning til Enhedslisten var med i aftalen. Venstre havde

hele tiden sagt, at det ikke var så nemt.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkepartis indstilling var den samme, som

den hele tiden havde været, nemlig at afstemningen ikke handlede om Europol. Danmark

har til enhver tid mulighed for at tilslutte sig medlemskab af Europol, hvis det er det, dan-

skerne vil, uanset om det blev et ja eller et nej, fordi protokollen i Lissabontraktaten ikke

slettes efter en dansk folkeafstemning.

Kenneth Kristensen Berth undrede sig over, at Zenia Stampe talte om en plan B. Ugen før

havde han læst, at udenrigsministeren ikke havde nogen plan B. Det havde han heller ikke

selv

–

havde justitsministeren det?

Justitsministeren

havde ikke en plan B liggende i skuffen. Alle hans kræfter blev brugt på

det forhandlingsmandat, han ville få med fra Europaudvalget. Ministeren svarede Zenia

Stampe, at man godt kunne regne baglæns. Hvornår regeringen agter at gøre det, vil ske

ud fra en samlet vurdering af situationen. Det kunne han endnu ikke sige noget om. Mini-

steren forstod Christina Egelunds spørgsmål som en morsom polemik, men diskussionen

var mere kompleks end som så. Han opfattede ikke anmodningen som en byrde, men

konstaterede, at juridisk komplekse spørgsmål i en mere kompleks europæisk virkelighed,

end man lige så for sig for et par år siden, gav nogle udfordringer. Det kunne han roligt

sige, og det havde han også sagt i valgkampen. Når de samme mennesker har forskellige

arbejdsopgaver, må de prioritere.

Kenneth Kristensen Berth

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt der var en plan B, han ikke

havde kendskab til.

Justitsministeren

sagde, at der ikke var nogen plan B, som Kenneth Kristensen Berth

ikke havde kendskab til.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), idet ingen

partier havde ytret sig imod det.

Den fungerende formand konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske

Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), idet alene Enhedslisten og Socia-

listisk Folkeparti havde ytret sig imod det.

915

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 697: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/5-16

31. Europaudvalgsmøde 13/5 2016

Den fungerende formand konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg om Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2016/681 af 27. april 2016 om

anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet (PNR), idet alene Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti

og Alternativet havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl.13.07

916