Fødevarestyrelsen / Kemi og Fødevarekvalitet
Jr. nr.: 2016-6363
Den 8. juni 2016
MFVM 087
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne cymoxanil,
phosphan og phosphider og summen af natrium-5-nitroguaiacolat, natrium-o-
nitrophenolat og natrium-p-nitrophenolat i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II og
III til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for fem aktivstoffer i en række
afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse. Forslaget vedrører ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund af en revurdering af stofferne cymoxanil, phosphan og
phosphider og summen af natrium-5-nitroguaiacolat, natrium-o-nitrophenolat og natrium-p-
nitrophenolat. Revurderingerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier der sættes op,
maksimalgrænseværdier, der sættes ned, nye maksimalgrænseværdier sættes og detektionsgrænser,
der justeres. Der er gennemført risikovurderinger for de anførte stoffer af den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable. DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget, og
vurderer, at der ikke vil være sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer
vedrørende maksimalgrænseværdier. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af
eventuelle kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. En
vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde et uændret beskyttelsesniveau i
Danmark. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder den 16 – 17. juni 2016. Regeringen kan støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens
holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde
Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller
på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF
(herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, og artikel 49, stk.2 i
pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og