Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 660
Offentligt
1640893_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
onsdag den 4. maj 2016
kl. 8.00
vær. 2-133
Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Lars Aslan Rasmussen (S), Peter
Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).
udenrigsminister Kristian Jensen, energi-, forsynings- og klimaminister
Lars Chr. Lilleholt, kultur- og kirkeminister Bertel Haarder og justitsmi-
nister Søren Pind.
Desuden deltog:
Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under punkt 3.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3462 (udenrigsanliggender
udvikling) den 12. maj 2016
1. Revision af den europæiske konsensus om udviklingspolitik og opfølgning på
2030-dagsordenen
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3462
bilag 3 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 128 (internt) (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 3462
bilag 4 (udvalgsmødereferat, side 76, 2030-dagsordenen
forelagt EUU 23/10-15)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (henvendelse af 2/5-16 fra Globalt Fokus og
92-gruppen vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/5-16)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet vil der være en indledende drøftelse af forventnin-
gerne til den forestående revision af EU's udviklingspolitiske strategi, den europæiske kon-
sensus, som Kommissionen forventes at sætte i gang til sommer.
Den nye europæiske konsensus er et af tre centrale dokumenter, der er under forberedelse
og skal bidrage til EU's opfølgning på 2030-dagsordenen. De to andre er EU's globale
strategi og Kommissionens initiativ: ”Næste skridt mod en bæredygtig europæisk fremtid”.
Det nye dokument vil med afsæt i 2030-verdensmålene tage højde for stadigt mere kom-
plekse, globale udfordringer. Her forventes især sammenhængen mellem udvikling, skrø-
belighed og sikkerhed at blive central, ligesom også migrationsdagsordenen må forventes
at få en fremtrædende plads i dokumentet.
Fra dansk side vil vi kigge på en styrket sammentænkning af de kortsigtede, livreddende,
humanitære indsatser og de mere strategiske og langsigtede udviklingsmæssige indsatser.
Regeringen ser gerne, at EU som verdens største donor går forrest i den sammenhæng,
831
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
herunder at EU's finansiering bliver langt mere fleksibel og lettere at omdirigere i tilfælde
af uforudsete kriser eller ændrede prioriteter.
Vi vil derudover i den kommende proces arbejde hårdt for, at EU's medlemslande genfor-
pligter sig til målet om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand
herunder 0,2 pct. til de
mindst udviklede lande.
Vi forventer bred opbakning fra medlemsstaterne til revisionen af den europæiske konsen-
sus og ser frem til en åben og inkluderende proces.
Kommissionen forventes at præsentere den nye europæiske konsensus i slutningen af
2016. Dokumentet vil derefter skulle forhandles med medlemsstaterne, Europa-Parlamen-
tet og Den Fælles Udenrigstjeneste.
2. Handel og udvikling
den private sektors rolle i implementeringen af 2030-
dagsordenen for bæredygtig udvikling
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3462
bilag 3 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet forventes en drøftelse af den private sektors rolle i
implementeringen af 2030-dagsordenen. Det forventes, at Rådet vedtager konklusioner.
Formålet er at sætte fokus på vigtigheden af at mobilisere erhvervslivet og private investo-
rer. Rådet vil i den forbindelse tage udgangspunkt i, hvordan EU siden 2012 har arbejdet
med handel, vækst og beskæftigelse.
Dette fokus bakker vi fra dansk side fuldt ud op om. En systematisk EU-indsats for at
fremme bæredygtighed i den private sektor og ikke mindst i globale værdikæder er af cen-
tral betydning for EU’s og
medlemslandenes bidrag til implementeringen af 2030- dagsor-
denen.
832
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
3. Migration og udvikling
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
KOM (2016) 0234
Rådsmøde 3462
bilag 3 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 128 (udvalgsmødereferat, side 74, senest behandlet
i EUU 23/10-15)
Udenrigsministeren:
Rådet ventes at drøfte opfølgning på Vallettatopmødet i november
2015 med fokus på udviklingsaspekterne. Topmødet styrkede EU's dialog og partnerskab
med de afrikanske lande om migrationsdagsordenen, ligesom der på mødet blev etableret
en EU-migrationstrustfond, der skal yde støtte til gennemførelsen af Valletta-handlingspla-
nen.
Danmark har bidraget med 45 mio. kr. til fonden. Der er allerede godkendt en lang række
projekter på den brede migrationsdagsorden til en samlet værdi af mere end 4,5 mia. kr. i
forhold til Sahellandene og landene på Afrikas Horn. En række projekter i Nordafrika er
under forberedelse.
Som et væsentligt led i opfølgningen på topmødet er der ligeledes gennemført højniveau-
dialoger om migration med en række afrikanske lande. Derudover forventes Kommissionen
på mødet at præsentere sin nye meddelelse af den 26. april om tvungen fordrivelse og
udvikling.
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner. I meddelelsen lægger Kommissionen op til en
forbedret tilgang til at adressere kriser med tvungen fordrivelse. Målet er at skabe mere
langvarige og bæredygtige løsninger særlig i krisernes nærområder.
Regeringen ser positivt på meddelelsen, som ligger i tråd med danske prioriteter. Fra dansk
side har vi længe været en stærk fortaler for mere langsigtede, helheds- og løsningsorien-
terede indsatser i humanitære kriser. Kommissionens meddelelse er samtidig et godt ind-
spil til de kommende større internationale møder på området, bl.a. det humanitære ver-
denstopmøde den 23.-24. maj i Istanbul og højniveaumødet om større migrant- og flygtnin-
gestrømme, der finder sted i New York til september.
Formanden
bakkede op om presset på de andre lande for at nå op på 0,7 pct. af BNI i
udviklingsbistand. Hun pointerede, at
de 4,5 mia. kr. i EU’s trustfond
var et stort beløb, men
i forhold til den samlede ramme for dansk udviklingsbistand var det ikke mange penge.
Hvad var forventningen for 2016? Udvalget var netop hjemvendt fra et besøg på hotspot
på Sicilien og Lampedusa, og det var svært at give en tværpolitisk tilbagemelding på det.
Det stod klart, at det er meget svært at begrænse flygtningestrømmen, og at det er nød-
vendigt med en udvikling i flygtningenes hjemlande, så de kan se en fremtid der. Det ville
kræve en stor indsats og mange penge. Hun tilføjede, at udvalget skulle besøge Albanien
og Kosovo i ugen efter.
833
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Kenneth Kristensen Berth
gav formanden ret i, at det var svært at drage en tværpolitisk
konklusion på udvalgets rejse. Han understregede, at der både var push- og pullfaktorer
forbundet med migration. Ministeren var vist klar over, at Dansk Folkeparti var optaget af,
at pullfaktorerne begrænses mest muligt
bare så han ikke troede, at han på udenrigsmi-
nistermøder skulle fortælle, at Danmarks indstilling til migrationsudfordringen havde foran-
dret sig, og at man nu bare accepterede den verserende tilstand.
Udenrigsministeren
forklarede, at man havde godkendt projekter for 4,5 mia. kr. Trust-
fonden udgjorde en blanding af EU-fællesmidler og midler fra forskellige lande. Han ville
sørge for at få tilvejebragt et notat om trustfondens opbygning. Danmark ønskede, at flest
mulige lande ville bidrage direkte. Flere og flere udviklingsprojekter er strikket sådan sam-
men, at man generer penge fra offentlige kasser og gearer op med penge fra privatfinan-
siering for at få størst muligt udstrækning. Ministeren var enig i, at pushfaktorer såsom
ustabilitet og mangel på arbejde og fødevarer gør, at folk føler sig skubbet ud af deres land,
og at man skal stoppe migrationsstrømmen ved en sikre udvikling i landene. I årets finans-
lov var der afsat en pulje til tværgående migrationsprojekter, som skal bekæmpe årsagerne
til migration. Planen ville blive udmøntet i løbet af 2016. Ministeren henviste til en ny ud-
redningsrapport, ifølge hvilken der vil være 400 millioner afrikanere mere i løbet af de kom-
mende 5-10 år. Alle har en interesse i, at de bliver i deres lokalområder og ikke starter
migrationsstrømme uanset hvortil, men det kræver, at de kan se en fremtid der.
4. Fælles programmering
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3462
bilag 3 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Det humanitære verdenstopmøde den 23.-24. maj 2016
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
KOM (2015) 0419
Rådsmøde 3462
bilag 3 (samlenotat side 11)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 128 (udvalgsmødereferat, side 72, senest behandlet
i EUU 23/10-15)
Udenrigsministeren:
Rådet ventes at drøfte status over forberedelsen af det humanitære
verdenstopmøde.
Rådet ventes desuden at vedtage rådskonklusioner om EU’s og med-
lemsstaternes støtte til topmødet.
Det internationale humanitære system er under massivt pres på grund af stigende huma-
nitære behov. Der er bred enighed i EU-kredsen og i det internationale samfund om beho-
vet for nye løsninger. Topmødet er en historisk chance for at reformere og effektivisere det
humanitære system.
834
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Rådskonklusionerne ventes at bygge på 2030-dagsordenen og princippet om ikke at lade
de mest udsatte tilbage. Der ventes at blive fokus på styrket konfliktforebyggelse, håndhæ-
velse af den humanitære folkeret, en øget indsats i langvarige fordrivelseskriser, en bedre
kobling mellem humanitære og udviklingsindsatser samt nye tilgange til finansiering.
EU og dets medlemsstater støtter som verdens største humanitære donor aktivt op om
topmødet. Danmarks hovedspor på topmødet vil være håndteringen af flygtningekriserne
og en styrket kobling af humanitære indsatser og udviklingssamarbejde. Vi deler fra dansk
side opfattelsen i EU-kredsen af, at det er her, hovedopgaven ligger.
Formanden
spurgte, om ministeren deltog på danske vegne.
Udenrigsministeren
svarede, at han havde prioriteret at deltage i mødet, som han anså
for at være en af årets vigtigste begivenheder. Det lå samtidig med udenrigsministermødet
i Bruxelles, men der havde ikke været villighed til at flytte det. Danmark skulle være med til
at udvikle samtænkningsprincipper og se på, hvordan man kan sikre en bedre håndtering
af den humanitære situation.
835
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
6. Afghanistan
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3462
bilag 5 (supplerende samlenotat)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet forventes vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende
Afghanistan og en uformel drøftelse med deltagelse af den afghanske finansminister om
forberedelsen af ministerkonferencen i Bruxelles til oktober. 2016 er et særdeles vigtigt år
for Afghanistan. Landet står i en overgangsfase på vej til øget ansvar for egen sikkerhed
og udvikling. NATO-topmødet i Warszawa i juli, ministerkonferencen i Bruxelles og EU-
Afghanistan-højniveaumødet om migration i oktober er vigtige milepæle for det internatio-
nale partnerskab med Afghanistan.
Hovedformålet med rådskonklusionerne er at få Afghanistans samlingsregering til at levere
betydelige resultater og iværksætte en række helt nødvendige reformer inden ministermø-
det i Bruxelles. Fra EU's side lægges især vægt på, at Afghanistan fremlægger nationale
prioriteringsplaner inden for nøgleområder som levering af basale serviceydelser, kvinders
rettigheder og infrastrukturudvikling.
Danmark bakker op om EU's indsats for en tidlig og klar dialog med den afghanske sam-
lingsregering. Vi skal sikre, at der bygges ansvarligt videre på de store investeringer, vi har
lavet i Afghanistan.
Lars Aslan Rasmussen
ville gerne vide mere om situationen i Afghanistan, hvor regerin-
gen var meget presset af Taleban.
Udenrigsministeren
svarede, at det godt kunne gå bedre i Afghanistan. Regeringen i lan-
det havde udvist vilje til at tage hånd om eget land og til at gå ind i fredsforhandlinger med
tidligere fjender i Taleban. Men et lederskifte i Taleban var kommet på tværs, og der var
interne stridigheder. I starten af 2016 skulle landet have overtaget ansvaret for egen sik-
kerhed, men det havde ikke været en succes i alle områder, så der var nu en international
erkendelse af, at landet endnu ikke var klar til at stå på egne ben. Derfor var der stadig
styrker til stede for at bakke op om regeringen, og man var klar til en langsigtet forpligtelse
til uddannelse og træning af sikkerhedsstyrker. Det anså ministeren som afklaret. På top-
mødet i Warszawa og på EU-topmødet ville man lægge vægt på en fortsat forpligtelse til
at hjælpe Afghanistan. Pakistan var
langt om længe ville nogen mene
begyndt at presse
Taleban på den pakistanske side af grænsen. Det betød, at Taleban rykkede ind i Afgha-
nistan i stedet, Talebans mere tydelige tilstedeværelse var til skade for sikkerhedssituatio-
nen i landet.
836
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
7. Eventuelt
Udenrigsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Siden sidst
Udenrigsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
837
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender
handel) den 13. maj 2016
Udenrigsministeren
forelagde punkterne på rådsmødet for udenrigsanliggender
handel
den 13. maj 2016 til orientering. Han ville holde forelæggelsen kort, da de allerede havde
haft mulighed for at drøfte flere af sagerne under den årlige handelspolitiske orientering 3
uger tidligere. Dagsordenspunkt 4 forelagde han til orientering på vegne af erhvervs- og
vækstministeren.
1.
WTO: Forhandlingssituationen efter MC10 i Nairobi og EU’s prioriteter
fremadrettet
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3463
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 294 (udvalgsmødereferat side 379, senest
behandlet i EUU 11/12-15)
EUU alm. del (2007-082)
bilag 321 (udvalgsmødereferat side 1096 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 13/6-08)
Udenrigsministeren:
Der er nu gået nogle måneder siden WTO’s vellykkede ministerkon-
ference i Nairobi. Som jeg nævnte ved den handelspolitiske orientering, viste MC10, at de
multilaterale institutioner kan levere resultater på trods af mange forskellige interesser og
modsatrettede synpunkter.
Der er dog fortsat uklart, i hvilken retning WTO bevæger sig efter Nairobi
frem mod den
næste ministerkonference ultimo 2017. Fra dansk side presser vi på for, at EU fortsat skal
fremme et stærkt multilateralt handelssystem og påtage sig lederskab i WTO. Det indebæ-
rer, at EU fremmer fornyelse
både i substansen og i forhold til, hvordan man griber for-
handlingerne an. Det er mit indtryk, at der i EU-kredsen er bred opbakning til den linje, og
det er bl.a. det, vi skal drøfte på rådsmødet.
WTO-medlemskredsen ser dog fortsat meget forskelligt på Doharundens fortsættelse. For
EU står det klart, at den altomfattende forhandlingstilgang, som Doharunden repræsente-
rede, ikke har vist sig leveringsdygtig. Nairobi indgyder heldigvis håb om en mere positiv
dagsorden de kommende år.
Det betyder for det første, at WTO forhåbentlig bliver i stand til at forny sig. Det er vigtigt,
at man multilateralt forholder sig til presserende globale handelspolitiske udfordringer som
eksempelvis e-handel og den stadig tættere sammenhæng mellem handel og investerin-
ger.
Det betyder ikke, at hele Dohadagsordenen skal skrottes. Relevante, individuelle Doha-
emner som f.eks. markedsforvridende subsidier
herunder landbrugsstøtte
eller tvær-
gående handelsregler bør så vidt muligt fortsat forhandles multilateralt. Det skal EU arbejde
for.
For det andet bliver det vigtigt frem mod den næste ministerkonference, MC11, at identifi-
cere de rette måder at gå til forhandlingerne på. Jeg mener, der ligger et stort potentiale i
838
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
de plurilaterale forhandlinger
altså forhandlinger, hvor et bredt udsnit af interesserede
WTO-medlemmer går sammen om at forhandle om et emne.
Det har vist sig at være en tilgang, der kan skabe resultater. Et godt eksempel er udvidelsen
af informationsteknologiaftalen fra sidste år eller de igangværende forhandlinger om libe-
ralisering af handel med miljøvenlige varer, som Danmark har arbejdet aktivt for. Fra både
dansk og europæisk side udforsker vi områder, hvor nye plurilaterale sektorinitiativer kunne
give mening.
Endelig ser jeg det som helt afgørende, at WTO fortsat skaber resultater til gavn for de
mindst udviklede lande. Handel er nu engang bærende for vækst og udvikling. Derfor skal
vores multilaterale handelspolitik også understøtte og forstærke vores udviklingsindsatser.
Samlet set har multilateral handelspolitik fået ny luft de senere år efter mange års stilstand.
Som det var tilfældet ved de to seneste ministerkonferencer i Bali og Nairobi, tror jeg, at
WTO’s medlemslande sammen kan tage mere afgrænsede, men vigtige skridt i den rigtige
retning. Alt taget i betragtning tillader jeg mig derfor at være forsigtig optimist på WTO’s
vegne.
Kenneth Kristensen Berth
anerkendte, at man i disse forhandlinger måtte anvende det
forhåndenværende søms princip, selv om han syntes, Doharundens udgangspunkt var
godt og ambitiøst. Han spurgte til, hvilke lande der trak i bremsen. Det ville være til gavn
for Danmark og for verdensøkonomien i det hele taget, hvis det lykkedes.
Formanden
bemærkede, at det ikke var særlig tit, man oplevede ordene WTO, doharunde
og optimist blive brugt i samme sammenhæng.
Udenrigsministeren
sagde, at optimismen skulle ses på baggrund af nogle meget lave
forventninger. Man havde ikke forventet at indgå aftaler på nogen af de fire forhandlings-
spor, men fik så en aftale på to et halvt af dem. Udfordringen ville fremover blive at få WTO
til at erkende, at alt eller intet-metoden simpelthen ikke fungerer med den måde, WTO er
bygget op på i dag. Derfor støtter man forhandlingerne om miljøvenlige varer i det plurila-
terale spor, ligesom den kæmpestore it-aftale også forhandles plurilateralt, hvor alle WTO-
medlemslande har mulighed for at tilslutte sig undervejs.
839
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
2. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP)
Politisk drøftelse
KOM (2013) 0136
Rådsmøde 3463
bilag 1 (samlenotat side 5)
KOM (2013) 0136
bilag 19 (kopi af ERU alm. del - svar på
spm. 11 om kommentar til materialet fra 92-gruppen/TTIP-netværkets
foretræde for udvalget den 17/9-15 om TTIP-aftalen, fra udenrigsministeren)
KOM (2013) 0136
bilag 18 (orienterende notat vedrørende
Kommissionens nye forslag til TTIP-investeringskapitel)
KOM (2013) 0136
bilag 3 (forhandlingsdirektiver for en
EU-USA-frihandelsaftale.)
KOM (2013) 0136 - svar på spm. 26 om beskrivelse af den fremtidige proces
ift. godkendelse af det samlede, færdige TTIP-forhandlingsresultat, fra
udenrigsministeren
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 254 (udvalgsmødereferat side 232, senest forelagt
EUU 20/11-15)
EUU alm. del (12)
bilag 395 (udvalgsmødereferat side 1123, FO,
forhandlingsoplæg forelagt 8/5-13)
Udenrigsministeren:
Der vil på rådsmødet også være en statusdrøftelse af TTIP-forhand-
lingerne med USA. Jeg forventer, at handelskommissæren vil redegøre for fremdriften i
forhandlingerne og for de fremadrettede perspektiver.
Den 13. forhandlingsrunde er netop blevet afholdt i New York, og der har generelt været
god fremgang i forhandlingerne i 2016. Der har bl.a. været fokus på offentlige indkøb og
reguleringsmæssigt samarbejde, som begge er vigtige områder for EU. Herudover har EU
og USA også taget hul på de indledende drøftelser om investeringsbeskyttelse og bære-
dygtig udvikling. EU fremsatte på begge disse områder ambitiøse tekstforslag i løbet af
efteråret 2015.
Som vi tidligere har drøftet her i udvalget, er det fortsat ambitionen, at der skal indgås en
politisk aftale om TTIP i år. Det er klart, at det er et meget ambitiøst mål, og at 2016 er et
politisk vanskeligt år for USA. Men begge parter arbejder hårdt på at sikre fremdrift på
teknisk og politisk niveau. Både EU og USA har en klar økonomisk og politisk interesse i
en aftale.
Rasmus Nordqvist
syntes, det lød på ministeren, som om alt gik strålende, men der var
mere og mere kritik af TTIP-aftalen i Europa. Aftenen før havde den franske præsident
været ude med voldsomme udmeldinger om Frankrigs holdning til forhandlingerne. Green-
peace var kommet frem med et læk fra TTIP-forhandlingerne om mandagen, hvilket affødte
en alvorlig kritik. Han bad ministeren forholde sig til kritikken og ikke bare male billedet
lyserødt.
840
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Søren Søndergaard
spurgte til den videre proces i frihandelsforhandlingerne. Ville Eu-
ropa-Parlamentets og de nationale parlamenters godkendelse foregå samtidigt, eller skulle
de nationale parlamenters godkendelse afvente Europa-Parlamentets? Hvor længe efter
forestiller man sig i så fald, at det skal ske? Han bad ministeren bekræfte, at både CETA
og TTIP skal godkendes i Folketinget. Søren Søndergaard tvivlede dog på, at TTIP ville
blive til noget, når det efter tolv runder ikke var lykkedes at få USA til at anerkende forsig-
tighedsprincippet.
Kenneth Kristensen Berth
mente, at TTIP ville være til gavn for Danmark, men om det
ville være til gavn for hele verden, var han ikke sikker på. I modsætning til Søren Sønder-
gaard syntes han, det ville være trist, hvis man ikke nåede længere med TTIP. Man havde
lige nu to præsidentkandidater i USA, der mildt sagt ikke havde udtalt sig pænt om TTIP.
Dansk Folkeparti støttede frihandelsaftalen, men han var i tvivl om, hvorvidt ministerens
optimisme var karakteristisk for det faktiske billede. Han ville gerne vide, hvor forhandlin-
gerne stod.
Peter Hummelgaard Thomsen
spurgte, hvad ministerens kommentarer var til de læk, der
var kommet, og den kritik af aftalen, de havde medført. Socialdemokratiet gik principielt ind
for en frihandelsaftale med USA, hvis ikke det forringer arbejdstagerrettigheder, miljøstan-
darder osv. Men noget af det, Greenpeace havde fremhævet, var, at der kan stilles spørgs-
mål ved miljø- og kemistandarderne og ved forsigtighedsprincippet. Der var også tegn på,
at amerikanske virksomheder vil få ret til at blive inddraget i høringsprocessen ved EU-
lovgivning. Det ville udvide det i forvejen meget store lobbycirkus i Bruxelles med en masse
amerikanske firmaer.
Udenrigsministeren
sagde, han var den fødte optimist. Det kunne måske virke for optimi-
stisk, men det var ikke et spørgsmål om at lave kold fusionsenergi eller løse cirklens kva-
dratur. Det var bare politik. Hollande havde kritiseret aftalen, men kunne man ikke også
forestille sig noget lignende i forhandlinger i Folketinget? Han beklagede, hvis han tog illu-
sioner fra grønne folketingsmedlemmer som Holger K. Nielsen og Søren Søndergaard,
men der kunne forekomme forskellige spil undervejs i forhandlingerne.
Der var mange fordele for forbrugere i USA og Europa, ved at de internationale standarder
bliver fastsat i en handelsaftale som TTIP, frem for at det er TPP-aftalen mellem USA og
Asien eller andre handelsaftaler, der bliver standardsættende. Der var også økonomiske
fordele for to store handelsblokke med behov for økonomisk vækst. Ministeren var optimist,
på trods af at det så svært ud. 2016 var et mega svært politisk år i USA. Det var lykkedes
at give indtryk af, at frihandelsaftalen mellem USA og Canada har betydet tab af arbejds-
pladser, selv om statistikkerne viser, at det er omvendt i begge lande. I USA havde antallet
af jobs længe været stigende. I Danmark har det indre marked alene skabt 500.000 job.
Danmark er blevet rigere og rigere i de sidste 25 år. Han ville ikke gentage en tidligere
finansministers misforståede udtalelse, men den danske formueopbygning var altså blevet
større de sidste 25 år.
841
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Om de nævnte læk fra TTIP-forhandlingerne sagde ministeren, at forhandlingerne var for-
trolige ligesom Folketingets forhandlinger. De dokumenter, der lå på bordet, blev i forhand-
lingskredsen, så man ikke viser forhandlingspartnerne, hvilke kort man har på hånden.
Danmark havde som flere andre lande oprettet et såkaldt læserum i Udenrigsministeriet,
hvor udvalgets medlemmer kunne komme over og læse forhandlingsdokumenterne. Det
havde været der siden marts, og ham bekendt havde der indtil videre ikke været nogen
politikere på besøg, kun embedsmænd fra centraladministrationen.
Ministeren understregede, at de europæiske beskyttelsesstandarder ikke bliver svækket af
TTIP. Det var den afgørende forudsætning for aftalen i de mandater, landene havde givet.
Det havde Cecilia Malmström også sagt. Både EU og USA har høje beskyttelsesstandar-
der, og det var forudsætningen for at forhandle om reguleringsmæssigt samarbejde. De
lækkede forhandlingstekster var foreløbige og stadig til drøftelse. Dele af teksterne var sat
ind af den amerikanske regering og ville ikke kunne accepteres med det mandat, EU havde
givet Cecilia Malmström at forhandle ud fra. Dele af det, EU havde sat ind, ville sikkert også
være uacceptabelt for den amerikanske regering. Et lækket dokument svarer til at se gen-
nem et nøglehul ind i et rum under ombygning. Der lå endnu ikke en færdigforhandlet aftale.
Men det lå til gengæld fast, at forsigtighedsprincippet gælder, selv om de enkelte tekster
ikke nævner det. Det er traktatfæstet EU-politik, der ikke er til forhandling. Forhandlingerne
var svære, men ikke umulige. Det afhang af politisk vilje på begge sider af Atlanten.
Holger K. Nielsen
var enig i ministerens betragtninger om frihandel, men bad ham med-
give, at frihandel ikke nødvendigvis er det samme som deregulering.
Rasmus Nordqvist
syntes ikke, ministeren forholdt sig til kritikken af TTIP-forhandlin-
gerne. Han var dog glad for, at der ikke kunne blive nogen frihandelsaftale uden forsigtig-
hedsprincippet.
Søren Søndergaard
efterlyste en politisk tilkendegivelse. Havde ministeren funderet over
det faktum, at amerikanerne efter tolv forhandlingsrunder og et papir på 248 sider stadig
ikke havde accepteret forsigtighedsprincippet. Hvis der ingen uenighed er om det, havde
der vel ikke været noget i vejen for at skrive det ind i dokumentet. Hvad er uenighederne
og mulighederne for at overkomme dem?
Udenrigsministeren
bekræftede Holger K. Nielsen i, at frihandel ikke er lig deregulering.
Det kan også være forhøjelse af standarder. Det var et spørgsmål om at lave fælles spille-
regler for virksomhederne, sænke toldbarriererne og fastlægge ensartede standarder på et
højt niveau. Det var det, der var tanken, da Europaudvalget gav mandat til TTIP-forhand-
lingerne.
Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at det var glimrende, at mange engagerede sig i
diskussionen. Han var ikke overrasket over, at nogle var bekymrede. Det havde der også
været historisk i form af ATTAC-bevægelsen, der levede og døde omkring årtusindskiftet,
og Occupy Wall Street-bevægelsen, der levede og døde for nylig. Sagen var, at verdens
842
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
lande havde oplevet økonomisk fremgang, faldende fattigdom og forbedrede levestandar-
der ved at vælge frihandel frem for protektionisme. De lande, der har åbnet sig mest for
handel med andre, er som helhed blevet mere velstående, og de fattigste lande er blevet
mere velstående. Det er entydigt det, historien viser. Ministeren havde ikke kunnet finde
nogle eksempler på et land, der har åbnet og deltaget mere i verdensøkonomien, og som
samtidig var blevet fattigere. Vietnam, som EU har en frihandelsaftale med, havde eksem-
pelvis været ødelagt af et forfærdeligt kommunistisk styre, men havde nu integreret sig
mere og mere i verdenshandelen. Der var stadig masser af udfordringer, men der er sket
et kæmpe løft i landets økonomi og fattigdomsbekæmpelse. Frihandel er til gavn. Det vig-
tige i handelsaftalerne er, at de skal indebære et højere beskyttelsesniveau. Det havde
været kendetegnende undervejs.
Ministeren gentog, at forsigtighedsprincippet var traktatfastsat og ikke kunne ændres i no-
gen forhandling med en tredjepart. Selv om det ikke stod i aftalen, var det hans klare op-
fattelse, at USA havde accepteret det som en forudsætning. Man kunne ikke tvinge USA
til at have et tilsvarende forsigtighedsprincip for deres egne virksomheder, men de accep-
terer, at EU har det. Det var blevet udvidet fra at gælde miljøområdet til også at gælde
forbrugerbeskyttelse.
På spørgsmålet om, hvorfor man ikke var kommet længere efter 12 forhandlingsrunder,
svarede han, at man var kommet langt. Frihandelsaftalen mellem USA og en række asia-
tiske lande, TTP, havde taget syv år at få færdiggjort. TTIP-forhandlingerne havde nu varet
i tre år, og man havde en ambition om at blive færdig i indeværende år. I betragtning af
omfanget af det regelkompleks, aftalen skulle dække over, var fremgangen meget tilfreds-
stillende. Ministeren var dog stadig utålmodig og bekymret for, hvad der ville ske efter præ-
sidentvalget i oktober, og han havde også gerne set større indrømmelser fra amerikansk
side. Men han troede, at begge sider havde ting, de holdt tilbage og ville lægge på bordet
i de sidste afgørende forhandlingsrunder, hvilket ikke ville være en helt ukendt strategi for
udvalgets medlemmer.
Rasmus Nordqvist
præciserede, at kritikken ikke var en kritik af frihandel generelt. Den
handlede specifikt om TTIP-aftalen og det, de forskellige læk havde vist. Aftalen kunne få
nogle meget alvorlige konsekvenser for samfundet, og derfor forholdt folk sig kritisk. Det
burde ministeren forholde sig til i stedet for at affeje kritikken med, at folk er imod frihandel.
Folk var dybt bekymrede for konsekvenserne. Med hensyn til præsident Hollandes kritik,
som ministeren kaldte taktisk, findes der jo også politiske udmeldinger, som man faktisk
mener. Der var også tidligere kommet kritik fra nogle af hans ministre.
Udenrigsministeren
sagde, at han havde beskæftiget sig med frihandel i de 18 år, han
havde siddet i Folketinget. Der er altid organisationer, der siger, de er for frihandel, men
har en grund til ikke at gå ind for den specifikke aftale. Der var reelle spørgsmål omkring
TTIP, men dem havde regeringen forholdt sig til. Det var en enormt åben diskussion. Han
havde deltaget i møder, høringer, konferencer, dialogfora om TTIP og diskuteret aftalen
med Forbrugerrådet og en lang række enkeltpersoner. Et af kritikpunkterne var, at forsig-
tighedsprincippet ikke var sikret. Men det var traktatfæstet og dermed ikke til diskussion.
843
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Der talte man forbi hinanden. Regeringen havde forsøgt at forholde sig til alle konkrete
kritikpunkter, og nogle af dem havde man taget til sig, f.eks. kritikken af investeringsbeskyt-
telsesaftalen, som var et af de første kritikpunkter. Herefter trak Rådet og Kommissionen i
arbejdstøjet og lavede en ny model, som på trods af, at den ikke lever op til alles forvent-
ninger og forhåbninger, er anerkendt som markant bedre end den tidligere. Den åbne og
kritiske proces, hvor organisationer og enkeltpersoner havde spurgt, om man nu var sikker
på, det ville blive de højeste standarder, havde været til gavn for forløbet og for det resultat,
han gik ud fra, at man ville nå frem til. Det tidligere Europaudvalg havde lagt barren for
beskyttelsesstandarder meget højt i mandatet fra 2013. Derfor troede han, man ville få en
aftale, der var positiv for verdensøkonomien, forbrugerne i Europa og USA og for fremtidige
frihandelsaftaler.
844
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
3. EU/Canada-frihandelsaftale (CETA)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3463
bilag 1 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (13)
bilag 471 (udvalgsmødereferat side 886, senest
behandlet i EUU 2/5-14)
Udenrigsministeren:
Det næste punkt på mødet er en kort drøftelse af status for frihan-
delsaftalen mellem EU og Canada
også kendt som CETA. Her forventes Kommissionen
primært at redegøre for de næste skridt i processen, efter at aftalen nu næsten er klar til at
blive underskrevet og anvendt på midlertidig basis. Kommissionen forventes også at rede-
gøre for de ændringer af investeringskapitlet, som er en konsekvens af den nye model for
investeringsbeskyttelse, som man har foreslået USA i forbindelse med TTIP-forhandlin-
gerne.
Som det er blevet sagt her ved mange lejligheder, er aftalen rigtigt god for Danmark og
danske virksomheder, og jeg håber derfor også, at aftalen kan anvendes midlertidigt sna-
rest muligt, forhåbentlig i slutningen af 2016 eller tidligt næste år.
Rasmus Nordqvist
spurgte til den foreløbige anvendelse. Ville det ikke med så gennem-
gribende en aftale være på sin plads at følge demokratiets spilleregler og lade Europa-
Parlamentet og de nationale parlamenter godkende aftalen, inden den træder i kraft?
Hvilke konsekvenser kunne det få at gå i gang med den, hvis den bliver afvist i nogle af
medlemslandene eller i Europa-Parlamentet?
Rasmus Nordqvist spurgte også til investorbeskyttelseskapitlet, som var blevet ændret lidt
i retning af
EU’s oplæg
til TTIP-forhandlingerne. Det var dog ikke blevet fuldstændig imple-
menteret i det nye forslag, så vidt han vidste. Han spurgte, hvor ændringerne var henne,
og hvorfor man ikke havde kunnet gå hele vejen. Når nu kommissæren havde sagt, at
TTIP-modellen var fremtidens investorbeskyttelse, var det ærgerligt, at den var ikke er med
i så stor en aftale som CETA.
Søren Søndergaard
spurgte til den videre proces i frihandelsforhandlingerne. Ville Eu-
ropa-Parlamentets og de nationale parlamenters godkendelse foregå samtidigt, eller skulle
de nationale parlamenters godkendelse afvente Europa-Parlamentets? Hvor længe efter
forestiller man sig i så fald, at det skal ske? Han bad ministeren bekræfte, at både CETA
og TTIP skal godkendes i Folketinget.
Søren Søndergaard troede ikke, TTIP ville blive til noget, og derfor var CETA desto mere
afgørende. Kunne ministeren bekræfte, at amerikanske virksomheder kan oprette skuffe-
selskaber i Canada uden nogen form for aktivitet og via dem opnå det samme, som man
kunne opnå med TTIP?
Udenrigsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at når en aftale skal indgås, starter man
med at give et mandat på landenes vegne til den europæiske forhandler, der forhandler
845
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
aftalen. Når der bliver lavet en aftale, og den er blevet gennemgået juridisk, sætter man
den i kraft, fordi den ligger inden for det mandat, der er givet. Det er vilkårene med Ukraines
frihandelsaftale, og der er nu en udfordring med den hollandske godkendelse af den. For
at få den gavnlige virkning af frihandelsaftalerne sætter man det midlertidigt i gang, og
derefter sikrer man, at der er en godkendelsesprocedure.
Udenrigsministeren svarede Søren Søndergaard, at han klart forventede, at der ville være
en godkendelsesprocedure af CETA i Danmark, ligesom de andre lande også skal god-
kende aftalen.
Med hensyn til investeringsbeskyttelse var det kort sagt sådan, at CETA indeholder den
fulde model af det, EU har foreslået i TTIP-forhandlingerne, bortset fra en formalisering af
det, man kalder domstolen. Derudover var det de samme principper og tanker, der lå bag-
ved. Ministeren troede, at når TTIP-aftalen falder på plads, vil der også komme en tilsva-
rende domstolsmodel i CETA.
Den videre proces var som ved andre firhandelsaftaler: Europa-Parlamentet og de natio-
nale parlamenter skal vedtage dem. Om det skulle ske samtidig, eller om landene afventer
Europa-Parlamentet, var han ikke sikker på. Han gik ud fra, at man vil gøre, som man
plejer.
Ministeren afkræftede, at et amerikansk selskab kan lave et skuffeselskab i Canada uden
nogen aktiviteter i landet og derefter via CETA føre investeringsbeskyttelsessag mod en
europæisk regering. Det var en af nyskabelserne i CETA. Hvis en amerikansk virksomhed
vælger at placere en virksomhed i Canada på grund af CETA-aftalen, viser det bare, hvil-
ken interesse der er i at komme ind under et frihandelsregime.
Rasmus Nordqvist
sagde, at forløbet med frihandelsaftalen med Ukraine og den efterføl-
gende folkeafstemning i Holland viste, at man ikke bare kan gå ud fra, at det hele kører.
Man er nødt til at se på, hvordan afstemningen i Holland vil påvirke aftalen. Det ville være
rettidig omhu af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter at godkende aftalen, in-
den den træder i kraft. Han opfordrede regeringen til at foreslå at få alle formaliteterne i
orden, inden aftalen træder i kraft. Hvis det løber så glat igennem, som ministeren troede,
det ville, var der ingen problemer i det.
Måske var formaliseringen af Domstolen ikke så lille en detalje endda. Ifølge Cecilia Malm-
ström udgjorde den netop den store revolutionerende forskel fra tidligere tiders investorbe-
skyttelsesaftaler. Det undrede Rasmus Nordqvist, at man laver en aftale, der ikke lever
hundrede procent op til det,
man fra EU’s side
har kaldt fremtidens løsning på investorbe-
skyttelse. Havde man talt om, at det skulle træde i kraft når eller hvis, der kommer en TTIP-
aftale?
Søren Søndergaard
spurgte, om EU-Domstolen var taget i ed med hensyn til investorbe-
skyttelse og domstolen. Over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde EU-
Domstolen meget klart sagt, at der ikke eksisterer nogen domstol over EU-Domstolen. Ville
846
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
afgørelserne kunne ankes til EU-Domstolen, eller er man sikker på, at den bare vil accep-
tere det? Søren Søndergaard bad om to små papirer fra regeringen om godkendelsesfor-
løbet
om det er en samtidig proces, eller hvad der evt. kommer først
og om, hvordan
man udelukker muligheden for at amerikanske virksomheder opretter skuffeselskaber i Ca-
nada.
Udenrigsministeren
svarede, at den midlertidige anvendelsesdel gjaldt den del, der var
EU-kompetence, den nationale del træder først i kraft, når medlemslandene har ratificeret.
Rådet skal godkende at den midlertidige ikrafttrædelse bliver anvendt, ligesom tredjelande
her Canada
skal gøre det. Og så var der en politisk aftale med Europa-Parlamentet
om, at de vil godkende, at den midlertidige anvendelse træder i kraft. De nationale stater,
der havde givet mandatet til forhandlingerne, skulle godkende aftalen, inden den midlerti-
dige ikrafttrædelse bliver permanent.
På spørgsmålet om, hvorfor CETA og tvistbilæggelsessystemet var blevet mindre omfat-
tende, end hvad man har foreslået i TTIP-forhandlingerne, svarede ministeren, at han ikke
havde siddet med i forhandlingerne, men han kunne se, at i forhold til den oprindelige aftale
med Canada, havde det bevæget sig meget i retning af det, EU havde præsenteret i for-
bindelse med TTIP. Selv om man ikke havde fået alle ønsker opfyldt, var det nuværende
klart at foretrække frem for ingenting.
Formanden
spurgte til de to papirer, Søren Søndergaard efterlyste om godkendelses-for-
løbet og om amerikanske skuffeselskaber.
Udenrigsministeren
bekræftede, at der ville blive udfærdiget to notater.
Formanden
opsummerede, at ministeren havde givet tilsagn om notater om godkendel-
sesforløbet for CETA og om amerikanske skuffeselskaber i Canada.
847
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
4. Handelsrelaterede aspekter af Kommissionens meddelelse:
”Stål –
bevaring af
holdbare jobs og vækst i Europa”
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0155
Rådsmøde 3463
bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 543 (fortroligt) (fortroligt notat om komitésag om
forudgående registrering af import af visse produkter af jern og stål)
Punktet blev forelagt på vegne på vegne af erhvervs- og vækstministeren.
Udenrigsministeren:
Sagen er en udløber af de mange drøftelser af situationen i den
europæiske stålsektor, som er pågået siden efteråret, herunder på et ekstraordinært kon-
kurrenceevnerådsmøde den 9. november 2015. Erhvervs- og vækstministeren forelagde
dengang rådsmødedagsordenen for Europaudvalget.
På handelsministerrådsmødet skal vi denne gang drøfte de handelsrelaterede aspekter af
Kommissionens nylige meddelelse om bevaring af holdbare jobs og vækst i den europæi-
ske stålsektor. Der skal ikke træffes konkrete beslutninger på mødet.
Jeg forventer, at Kommissionen og en række medlemslande vil bruge krisen i stålindustrien
til at lægge pres på de handelsliberale medlemslande for at få dem til at acceptere de
i
regeringens optik
vidtgående stramninger, der lægges op til. Desuden forventer jeg, at
drøftelserne især vil omhandle udfordringerne i det handelspolitiske forhold til Kina, herun-
der den kinesiske overskudskapacitet af stål.
Den europæiske stålsektor er udsat for et stort og akut pres som følge af et fald i den
globale efterspørgsel på stål, kombineret med en stigning i den globale produktionskapa-
citet, især i Kina. I den situation er der behov for en tilpasning af produktionskapaciteten.
Kommissionen og en række medlemsstater benytter imidlertid lejligheden til at forsøge at
introducere en række protektionistiske tiltag som f.eks. øget brug af antidumpingtold på
import af stål. Kommissionen påpeger selv, at EU allerede har indført antidumpingtold på
37 stålprodukter, og at flere sager er på vej. I tillæg til det ønsker Kommissionen at ændre
EU’s antidumpingregler
således, at tolden kan indføres hurtigere og med brug af markant
højere toldsatser.
Stålindindustrien i Europa skal selvsagt have en reel beskyttelse mod unfair handelspraksis
fra andre lande. Men i regeringens optik må det ikke udvikle sig til en overbeskyttelse på
bekostning af de mange danske og europæiske virksomheder, der er afhængige af at
kunne importere billige stålvarer til videreforarbejdning
eksempelvis til vindmøller, moto-
rer eller biler. I sidste ende er det de europæiske virksomheder, der befinder sig i senere
led af værdikæden, der må betale prisen for den høje beskyttelse af eksempelvis stålsek-
toren i Europa.
848
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Det er i øvrigt mit klare indtryk, at regeringens holdning bakkes bredt op af det danske
erhvervsliv.
5. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
849
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3469 (transport, telekommunikation og energi - teledelen)
den 26. maj 2016
Energi, -forsynings- og klimaministeren
sagde, at der var to sager på dagsordenen for
rådsmødet for telekommunikation den 26. maj: forslaget om UHF-frekvensbåndet, som han
ville forelægge til forhandlingsoplæg,
og den kommende revision af EU’s centrale
regelsæt
på teleområdet, som var til orientering. Ministeren henviste til det fremsendte samlenotat.
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om
anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU
Generel indstilling
KOM (2016) 0043
Rådsmøde 3469
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
Energi,-forsynings- og klimaministeren:
Den første sag handler om frekvensområdet.
Det er forventningen, at Rådet på rådsmødet vil vedtage en generel indstilling om Kommis-
sionens forslag om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU
det såkaldte UHF-
frekvensbånd.
Frekvenser kender ingen grænser. Der kan derfor være behov for at koordinere brugen af
frekvenser på EU-plan
både for at undgå forstyrrelser, men også for at håndtere den
stigende efterspørgsel efter mobilt bredbånd af høj kvalitet.
UHF-båndet anvendes i dag til jordbaseret digitalt tv og til trådløse mikrofoner. Kommissi-
onen ønsker imidlertid med sit forslag at dele UHF-båndet op i en øvre del og en nedre del.
Formålet hermed er todelt. For det første vil det sikre, at flere frekvenser frigives til mobilt
bredbånd. Hermed skabes gode rammer for udviklingen af mobilt bredbånd, og vejen for
5G kan banes. For det andet vil det sikre, at der stadig er frekvenser til rådighed til fortsat
brug af antenne-tv.
For så vidt angår den øvre del af UHF-frekvensbåndet, lægges der i forslaget op til en
harmonisering af anvendelsen af frekvenserne. Dette er vigtigt i relation til at tilvejebringe
de fornødne ekstra frekvenser til mobilt bredbånd i EU. Det er godt i forhold til at sikre en
bedre dækning og for at håndtere den store efterspørgsel efter mobildata.
Med forslaget fastsættes der tidsfrister for, hvornår medlemsstaterne skal have omlagt den
øvre del af frekvensbåndet til mobilt bredbånd.
Danmark har allerede truffet beslutning om at anvende den øvre del af UHF-båndet til mo-
bilt bredbånd fra april 2020. Forslaget vil derfor understøtte den danske beslutning
og
samtidig være med til at sikre en harmoniseret tilgang til frekvensbåndet på EU-niveau.
850
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Regeringen arbejder derfor for, at den øvre del af UHF-båndet kan anvendes til mobilt
bredbånd efter udgangen af juni 2020
netop med henblik på at sikre en ensartet tilgang i
EU allerede fra dette tidspunkt.
Forslaget tilskynder desuden medlemsstaterne til at bruge den øvre del af frekvensbåndet
til at sikre en høj kvalitet i mobildækningen, når der udstedes tilladelser til mobilselska-
berne.
Det er dog fortsat op til medlemsstaterne, om de vil fastsætte dækningskrav, og i givet fald
hvilke dækningskrav de vil benytte. Vi beslutter med andre ord selv, hvordan disse frekven-
ser bedst muligt kan bidrage til at skabe endnu bedre bredbåndsdækning i Danmark.
Regeringen er derfor også tilfreds med denne del af forslaget. Og regeringen vil i de videre
forhandlinger lægge vægt på, at forslaget ikke begrænser medlemsstaternes mulighed for
i kommende frekvensauktioner at fastsætte egne dækningskrav i de tilladelser, der gives i
forhold til anvendelsen af den øvre del af frekvensbåndet.
For så vidt angår det andet formål, fastlægger forslaget de overordnede rammer for den
fremtidige anvendelse af den nedre del af UHF-frekvensbåndet - det vil sige 470-694 MHz.
Denne del skal som udgangspunkt anvendes til antenne-tv.
Regeringen lægger vægt på, at det også fremover vil være muligt at anvende denne del af
UHF-båndet til antenne-tv. Det vil være med til at sikre, at der ikke skabes usikkerhed om-
kring de frekvenser, der skal anvendes til antenne-tv i tiden efter 2020. Det er vigtigt for
såvel de seere, som er afhængige af antenne-tv, som udbyderne af antenne-tv.
Når det er sagt, er det også hensigtsmæssigt at sikre en vis fleksibilitet i det tilfælde, at der
ikke er en efterspørgsel på at bruge frekvenserne til antenne-tv. Hvis efterspørgslen ikke
er til stede, skal vi derfor kunne vælge at anvende de relevante frekvenser til mobilt bred-
bånd, når der er behov for det.
Søren Søndergaard
spurgte, hvordan det skulle forstås, at der var tale om andre elektro-
niske kommunikationstjenester end broadcast, som der stod i samlenotatet. Det var afgø-
rende for Enhedslistens stillingtagen til forhandlingsoplægget, at ministeren kunne garan-
tere, at det ikke var indeholdt i mandatet, at der skulle åbnes op for mere symmetri. Man
må fastholde den asymmetri, som nogle af de store selskaber gerne vil af med. Den havde
været begrundet med, at tidligere monopoler var blevet overtaget af store selskaber, og
det gav forpligtelser til f.eks. TDC.
Energi- forsynings- og klimaministeren
sagde, at det ikke ville blive rørt ved
TDC’s for-
pligtelser, og at han ikke forventede nogle ændringer. Søren Søndergaard ville få et skrift-
ligt svar på sit spørgsmål om andre elektroniske kommunikationstjenester.
Søren Søndergaard
takkede for tilsagnet om det skriftlige svar. Når det kom til forhand-
lingsoplægget, fandt han det til gengæld ikke tilfredsstillende, at ministeren bare sagde, at
851
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
han ikke forventede nogle ændringer. Han ville høre ministeren sige, at han lægger afgø-
rende vægt på, at der under ingen omstændigheder kommer til at gå ud over asymmetrien.
Der var behov for klare linjer.
Energi- forsynings- og klimaministeren
sagde, at asymmetri/symmetri ikke var en del af
det, han skulle have mandat til. Han foreslog, at ministeriet sendte et uddybende svar.
Søren Søndergaard
bad ministeren bekræfte, at det betød, at hvis spørgsmålet om sym-
metri blev bragt ind i forhandlingerne, ville det føre til, at ministeren skulle søge et nyt man-
dat i udvalget.
Energi- forsynings- og klimaministeren
bekræftede, at det spørgsmål ikke lå inden for
mandatet. Kom det op, ville han vende tilbage til EUU.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet ingen havde ytret sig imod det.
852
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
2. Revision af det centrale EU-regelsæt for elektroniske
kommunikationsnet og
–tjenester
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3469
bilag 1 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
Energi,-forsynings- og klimaministeren:
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til
politisk drøftelse.
Jeg forelagde denne sag skriftligt og til orientering forud for telerådsmødet i december sid-
ste år. Der er ikke meget nyt at berette. Vi afventer stadig Kommissionens forslag, som
forventes at blive fremsat inden udgangen af i år. I mellemtiden har vi løbende haft drøftel-
ser med Kommissionen om sagen.
Regeringen finder fortsat, at målet for telereguleringen bør være at understøtte udrulning
af højhastighedsbredbånd i hele Europa samt at fremme lave priser og innovative tjenester
til forbrugerne og virksomhederne. Effektiv konkurrence og stabile og forudsigelige ram-
mevilkår for telebranchen er væsentlige forudsætninger for at nå dette mål.
Jeg vil vende tilbage til sagen, når Kommissionens forslag foreligger.
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
853
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
FO
Punkt 4. Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysnin-
ger vedrørende mellemstatslige aftaler og ikkebindende instrumenter mellem medlems-
staterne og tredjelande på energiområdet
Generel indstilling
KOM (2016) 0053
KOM (2016) 0053
bilag 2 (samlenotat)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Jeg vil i dag forelægge en sag for udvalget til
forhandlingsoplæg. Det drejer sig om Kommissionens forslag til en revideret afgørelse om
mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet, også kaldet IGA-afgørelsen.
Det hollandske formandskab lægger op til, at der skal vedtages en generel indstilling om
forslaget på energirådsmødet den 6. juni 2016.
Forhandlingerne i denne sag blev først påbegyndt i februar, men er gået hurtigere end
forventet. Det er grunden til, at jeg i dag forelægger sagen tidligere end normalt
og tidli-
gere end de øvrige sager på energirådsdagsordenen. Jeg kan i øvrigt henvise til det frem-
sendte samlenotat. Kommissionen fremlagde forslaget til en revision af den eksisterende
IGA-afgørelse den 16. februar 2016 som led i den såkaldte vinterpakke. Mellemstatslige
aftaler på energiområdet anvendes ofte som den politiske og juridiske ramme for indgåelse
af mere detaljerede, kommercielle kontrakter om f.eks. leverancer af gas eller infrastruk-
turprojekter.
Revisionen af IGA-afgørelsen har to primære målsætninger. For det første skal den sikre,
at de mellemstatslige aftaler er forenelige med EU-reglerne, hvilket er centralt for et vel-
fungerende indre energimarked og en høj forsyningssikkerhed i EU. For det andet skal
gennemsigtigheden af de mellemstatslige aftaler styrkes for at øge omkostningseffektivite-
ten ved EU’s energiforsyning og solidariteten mellem medlemslandene.
IGA-afgørelsen skal i høj grad ses som et forsøg på at styrke medlemslandes forhandlings-
position over for tredjelande. Behovet herfor kan bl.a. ses i forhold til brugen af såkaldte
destinationsbestemmelser, som forbyder en gaskøber at videresælge ikke-udnyttede over-
skydende gasmængder til andre. Det er i klar modstrid
med EU’s indre markedsregler.
Kommissionen vurderer, at den nuværende IGA-afgørelse ikke har styrket efterlevelsen af
EU-reglerne, når det gælder medlemslandenes mellemstatslige aftaler med tredjelande.
Kommissionens opgørelse viser, at omkring en tredjedel af de mellemstatslige aftaler, der
er anmeldt efter indgåelse, indeholder bestemmelser, der er uforenelige med EU-reglerne.
Til dato er ingen af disse aftaler dog blevet ændret.
Derfor har Kommissionen nu foreslået en revision af IGA-afgørelsen. Det vigtigste nye ele-
ment heri er indførelse af en obligatorisk forudgående kontrol af medlemsstaternes mel-
lemstatslige aftaler med tredjelande. Det indebærer,
at EU’s medlemslande –
forud for ind-
gåelse af aftaler med tredjelande
skal fremsende udkast til aftale til Kommissionen, med
henblik på at Kommissionen kan foretage en forudgående vurdering af aftaleudkastets
forenelighed med EU-regler. Kommissionens vurdering er alene af rådgivende karakter, og
854
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
ændrer dermed ikke på medlemsstaternes muligheder for at indgå mellemstatslige aftaler.
Kommercielle aftaler er ikke omfattet af forslaget.
Regeringen støtter Kommissionens forslag, idet den lægger vægt på, at der etableres en
mekanisme med forudgående kontrol af Kommissionen, som kan sikre en højere grad af
overholdelse af EU-regler i mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet.
Regeringen lægger dog også vægt på, at IGA-afgørelsen ikke bør have væsentlige admi-
nistrative eller økonomiske omkostninger, ligesom den bør afspejle en balance mellem på
den ene side overholdelse af EU-regler og transparens og på den anden side medlems-
landenes manøvrerum og beskyttelse af fortrolige oplysninger.
Jeg kan desuden tilføje, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt har nogen mellemstats-
lige aftaler eller ikkebindende instrumenter på energiområdet. Skulle Danmark indlede for-
handlinger om sådanne, anser regeringen det for hensigtsmæssigt at inddrage Kommissi-
onen tidligt i processen med henblik på at sikre overholdelse af EU-regler.
Formanden
sagde, at Liberal Alliance på forhånd havde oplyst, at de ikke kunne støtte
forhandlingsoplægget.
Kenneth Kristensen Berth
syntes, det var en mystisk sag. Kommissionen blander sig i
noget, der er medlemslandenes egen kompetence, og derfor kunne Dansk Folkeparti ikke
støtte forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
var blevet lidt mystificeret af ministerens forelæggelse. Der var nogle
positive elementer som f.eks. åbenhed. Men det var negativt, at Kommissionen kunne
blande sig i enkeltstaters mellemstatslige aftaler. Kommissionen er ikke en domstol. Ifølge
ministeren havde det ingen afgørende betydning, at Kommissionen skulle se en mellem-
statslig aftale på forhånd. Men var der tale om en forhåndsgodkendelse eller en forhånds-
orientering? Fred være med det, hvis det var en forhåndsorientering, men en forhåndsgod-
kendelse var en anden sag.
Jan E. Jørgensen
spurgte til proceduren i udvalget
bliver det betragtet som en støtte til
forhandlingsoplægget, hvis et parti er fraværende?
Formanden
bekræftede, at hvis et parti ikke ytrer sig imod et forhandlingsoplæg, bliver det
betragtet som en støtte. Derfor skal man give besked på forhånd, hvis man er imod et
forhandlingsoplæg og ikke kan være til mødet.
Jan E. Jørgensen
sagde, at Det Konservative Folkeparti og Venstre var for forhandlings-
oplægget.
Formanden
sagde, at Det Konservative Folkeparti allerede havde givet besked.
855
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Holger K. Nielsen
fandt sagen mærkværdig. Handlede det om storpolitik? Energi er jo
udenrigs- og sikkerhedspolitik
var man bange for, at nogen laver aftaler, der er imod den
generelle udenrigspolitiske linje med f.eks. Rusland?
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvilke to lejre der var tale om. Hvem støtter det, hvem støtter
det ikke og hvorfor? Hvor stod Europa-Parlamentet? Forslaget var ganske fornuftigt, men
også nyt, og derfor ville han gerne kende positionerne.
Energiministeren
svarede Søren Søndergaard, at det først og fremmest handlede om
åbenhed om de aftaler, der eventuelt kunne være. Kommissionen vurderede ikke, det ville
have en bindende effekt, da der alene var tale om rådgivning. Men det var klart, at hvis
man underskriver en aftale, der er i strid med gældende EU-regler, risikerer man, at Kom-
missionen efterfølgende anlægger en traktatkrænkelsessag. Sådan er det allerede.
Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at det også handlede om udenrigspolitik. Forslaget
var en konsekvens af, at nogle har lavet aftaler med Rusland, og derfor var der opstået en
diskussion om, hvilke konsekvenser det kan have. EU har en fælles stærk energipolitik og
en lang række aftaler, man skal leve op til. Her har man ikke bare fælles mål, man er også
i gang med at koordinere energipolitikken. Senest er man gået i gang med at etablere et
samarbejde om el mellem landene, hvor man hjælper hinanden i kritiske situationer med
overførsel af energi og med at sikre et frit indre marked for el. Derfor er det oplagt, at der
er nogle spilleregler.
Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at han ikke måtte oplyse, hvilke lande der befandt
sig i hvilken lejr.
Formanden
gentog spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en forhåndsgodkendelse
eller forhåndsorientering.
Energiministeren
svarede, at det var en forhåndsvurdering.
Søren Søndergaard
sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.
Peter Hummelgaard Thomsen
sagde, at Socialdemokratiet støttede forhandlingsoplæg-
get.
Holger K. Nielsen
sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.
Rasmus Nordqvist
sagde, at Alternativet også støttede forhandlingsoplægget, men at det
var vigtigt på et punkt som dette at forstå de forskellige landes positioner for at få en bedre
forståelse for forhandlingerne. Han foreslog, at mødet blev lukket, så ministeren bedre
kunne give de oplysninger.
Formanden
spurgte, om ministeren kunne svare på Rasmus Nordqvists spørgsmål, hvis
mødet blev lukket.
856
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Energiministeren
svarede, at det kunne han. Men der var måske andre sager, hvor det
var mere oplagt.
Rasmus
Nordqvist syntes, det var vigtigt at få en fornemmelse af landenes positioner, fordi
energipolitikken også handlede om udenrigspolitik. Det var et afgørende punkt for EU-sam-
arbejdet og ikke bare en lille sag.
Mødet blev lukket.
Mødet blev åbnet.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance havde ytret sig imod det.
857
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
FO
Punkt 5. Forslag om sikring af grænseoverskridende mobile onlineindholds-
tjenester i det indre marked
KOM (2015) 0627
KOM (2015) 0627
bilag 6 (samlenotat)
KOM (2015) 0627
bilag 7 (henvendelse af 2/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk)
KOM (2015) 0627
bilag 5 (politisk udtalelse fra EUU og KUU
til Kommissionen)
EUU alm. del (15)
bilag 322 (kopi af KUU alm. del - svar på spm.
80 om markedet selv kan løse problemet med brug af onlinetjenester,
fra kulturministeren)
EUU alm. del (15)
bilag 321 (kopi af KUU alm. del - svar på spm.
79 om, hvilke konsekvenser forslaget om brug af onlineindholdstjene-
ster har for finansieringen af dansk film, fra kulturministeren)
KOM (2015) 0626
bilag 2 (kopi af KUU alm. del - bilag 68:
regeringens positionspapir om det digitale indre marked i EU)
KOM (2015) 0627
bilag 2 (faktaark om brug af online tjenester
på tværs af grænser)
EU-note (15)
E 24 (note af 13/1-16 om brug af onlineindholdstjenester
på tværs af grænser)
EU-note (15)
E 5 (note af 4/11-15 om reform af ophavsretten)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
Kulturministeren:
Jeg har et punkt til forhandlingsoplæg om forordningsforslaget om sik-
ring af portabilitet, altså om man kan medbringe såkaldte mobile onlinetjenester. Sagen er
på dagsordenen på konkurrenceevnerådsmødet den 26. maj, men det er endnu uvist, om
formandskabet vil søge en generel indstilling eller komme med en såkaldt fremskridtsrap-
port.
Forslaget giver mulighed for, at forbrugere kan tage deres film-, bog- eller musiktjenester
med sig, når de rejser udenlands, men det vedrører kun midlertidige ophold i udlandet. Det
kan f.eks. være ferier eller forretningsrejser. En børnefamilie, der kører til Sydfrankrig i
sommerferien, vil således i henhold til forslaget kunne vise film på bagsædet af bilen, uden
at risikere at skærmen går i sort, når de passerer Flensborg.
Indholdsudbyderne får samtidig lettere ved at tilbyde portabilitet over grænserne, da der
kun skal indhentes rettigheder i ét land
nemlig der, hvor forbrugeren bor. Tænk på, hvis
man skulle indhente rettigheder i alle de lande, man kommer forbi. Det betyder f.eks., at
TV 2 ikke skal ud og indhente rettigheder i alle 28 medlemslande, men kan nøjes med at
få samtykke til at vise sine programmer i Danmark, så danskere, der tager på ferie eller på
forretningsrejse, kan blive ved med at se det, de har betalt for.
Forslaget berører også rettighedshaverne
altså ikke brugere, men dem der leverer det,
som brugerne gerne vil kunne tage med sig og se. Disse rettighedshavere må selvfølgelig
tåle en vis indskrænkning i deres aftalefrihed, men da forslaget kun gælder midlertidige
ophold i udlandet, er skaden til at overse. Rettighedshaverne sikres mod misbrug ved, at
indholdsudbyderne skal tjekke, at deres abonnenter rent faktisk bor i Danmark. Udbydere
kan altså ikke sælge til alle mulige, der ikke bor i Danmark. Rettighedshaverne kan endvi-
dere indgå aftaler med indholdsudbyderne om, hvordan dette tjek skal ske
altså, hvordan
858
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
man tjekker om folk, der har betalt for en tjeneste, bor i Danmark. På den måde sikres det,
at forslaget ikke går længere end til at løse den aktuelle problemstilling om at sikre danske
forbrugere mulighed for at få adgang til deres danske tjenester under midlertidige ophold i
andre lande.
Forslaget forhindrer ikke rettighedshaverne i at varetage deres interesser, når de genfor-
handler kontrakter med indholdsudbyderne. De står dem frit for at sige, når kontrakten skal
genforhandles, at brugerne skal betale for det ekstra gode, de får.
Det mandat, som jeg vil forelægge, er baseret på principperne i regeringens positionspapir
på ophavsretsområdet, der blev udarbejdet allerede i november 2015. Det er også i tråd
med den vedtagelsestekst om EU´s planer for det digitale indre marked på ophavsretsom-
rådet, som et enigt Folketing tiltrådte i marts i år. Jeg tror, det var en forespørgsel, der
endte i en vedtagelse
vist nok enstemmig. Forhandlingsoplægget er som følger:
Regeringen vil for det første arbejde for at sikre, at forbrugere i EU kan tage lovligt
indkøbte onlinetjenester med sig, når de tager midlertidigt ophold i en anden med-
lemsstat.
Regeringen vil for det andet arbejde for, at en sådan løsning er balanceret i forhold
til rettighedshavernes, tjenesteudbydernes og forbrugernes interesser.
For det tredje vil regeringen arbejde for, at der et tilstrækkeligt manøvrerum for de
involverede parter til at aftale sig frem til velfungerende og grænseoverskridende
løsninger inden for rammerne af det foreliggende forordningsforslag.
For det fjerde vil regeringen arbejde for, at forslaget afgrænses til at gælde midler-
tidige ophold i andre medlemsstater, som jeg har understreget.
For det femte vil regeringen arbejde for, at der indføres passende krav til indholds-
udbydernes verifikation af deres abonnenter. De skal ikke være er unødigt byrde-
fulde, og at der skal gives et vist manøvrerum for rettighedshaverne og indholds-
udbyderne til at indgå aftaler om denne verifikation.
Regeringen vil for det sjette arbejde for, at rettighedshavere og indholdsudbydere
får rimelig tid til at indrette sig på reglerne i forslaget.
Det er udkastet til mandat, som jeg beder udvalget om at tiltræde. Mandatet lægger f.eks.
op til, at der ikke gribes urimeligt ind i parternes aftalefrihed. Mandatet lægger også op til,
forslaget ikke i praksis går videre end det formål, jeg har nævnt, nemlig at sikre forbruger-
nes grænseoverskridende adgang ved midlertidige ophold i udlandet. Det er vigtigt at sige,
for jeg tror, at alle partier i Folketinget står meget fast på licensmodellen, der er afgørende
for produktionen af nye film. Det er vigtigt, at det er midlertidigt brug af tjenester. Det kan
859
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
bl.a. ske ved en tilstrækkelig afgrænsning af begreberne bopælsmedlemsstat og midlerti-
digt ophold. Det kan også ske ved at sikre, at der stilles passende krav til, at indholdsud-
byderne har styr på, hvem deres abonnenter er.
Mandatet tager også hensyn til, at forordningsforslaget griber ind i eksisterende kontrakter,
og at der kan være behov for genforhandling af disse kontrakter og udvikling af it-verifika-
tionssystemer. Disse forhold bør tages i betragtning, når det skal fastlægges, hvor længe
der skal gå, fra forordningsforslaget er vedtaget, til det træder i kraft.
Formanden
påpegede, at sagen havde været udvalgt til nærhedstjek. Kulturudvalget
havde lavet en politisk udtalelse, som Europaudvalget havde godkendt den 5. april, og den
var sendt til Kommissionen. Hun citerede:
”Kulturudvalget
og Europaudvalget støtter inten-
tionen i forslaget om at gøre det muligt for borgere at bruge deres lovlige, indkøbte online-
indholdstjenester, når de opholder sig i et andet medlemsland. Udvalgene lægger vægt på
at finde afbalancerede løsninger på problemet ved brug af indkøbte onlinetjenester under
midlertidige ophold i andre lande. Udvalgene finder, at der inden for lovforslagets rammer
vil være tilstrækkelig fleksibilitet til, at rettighedshavere, forbrugere og tjenesteudbydere
kan aftale sig frem til grænseoverskridende løsninger. Endelig finder udvalgene, at visse
aspekter af forslaget skal tydeliggøres.” Var det mandat, ministeren bad om, i overens-
stemmelse med udvalgenes holdning?
Kulturministeren
bekræftede dette. Udvalgenes begrundede udtalelse havde jo udgjort
en drejebog, ligesom det var tilfældet med folketingsudtalelsen fra marts.
Formanden
konkluderede, at der var overensstemmelse mellem regeringens positionspa-
pir og udtalelsen fra Europaudvalget og Kulturudvalget.
Søren Søndergaard
mente
at have hørt ministeren bruge vendingen ”lægge
afgørende
vægt på”.
Ville
det sige, at man ikke kunne forestille sig et resultat, der ikke til fulde levede
op til den danske holdning i sagen?
Rasmus Nordqvist
sagde, at man burde præcisere, hvordan man definerer et midlertidigt
ophold. Man burde også tage implementeringstiden op. Havde regeringen en idé om, hvad
de andre lande mener er en fornuftig implementeringstid, hvis forslaget gennemføres?
Kulturministeren
uddybede, at han havde forelagt de rammer, man ville forhandle inden
for. Man måtte overveje, om der var brug for mere elastik, end man fra dansk side kunne
ønske sig
f.eks. i forhold til de forhold, Rasmus Nordqvist havde nævnt
når man tog fat
i alle de andre elementer. Ministeren mente, at vendingen
”lægge
afgørende vægt
på” var
blevet brugt i folketingsvedtagelsen om licensmodellen af hensyn til danske film. Men det
virkede ikke klogt at være ufleksibel og sige, at man ville lægge afgørende vægt på en
gennemførelse af alle de danske synspunkter. Rettighedshaverne var også klar over, at
der skulle være fleksibilitet. De var ikke vilde med forslaget, men det var ministerens for-
nemmelse, at de kunne leve med det.
860
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Formanden
takkede for ministerens svar om, at det var licensdelen, der var lagt afgørende
vægt på. Hun konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet ingen partier havde ytret sig imod det.
861
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
FO
Punkt 6. Forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrol
med erhvervelse og besiddelse af skydevåben (våbendirektivet)
Tidlig forelæggelse
KOM (2015) 0750
KOM (2015) 0750
bilag 5 (samlenotat)
KOM (2015) 0750
spørgsmål 1 (spm. om opfølgning på
ministerens forelæggelse i EUU 4/3-16)
KOM (2015) 0750
bilag 3 (kopi af REU alm. del - svar på
spm. 140 om redegørelse for regeringens holdning til
Kommissionens forslag til ændring af våbendirektiv)
KOM (2015) 0750
bilag 1 (henvendelse af 3/12-15 fra
Danmarks Jægerforbund om revision af våbendirektivet)
EUU alm. del (15)
bilag 569 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 487 (udvalgsmødereferat, side 636,
senest behandlet i EUU 4/3-16)
Justitsministeren:
I dag har jeg kun en enkelt sag at forelægge. Det er forslaget til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om er-
hvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet). Det er en tidlig forelæggelse af sagen
til forhandlingsoplæg.
Kommissionen fremsatte i november sidste år forslaget, som ikke er omfattet af retsforbe-
holdet. Det overordnede formål med forslaget er at højne sikkerheden omkring skydevåben
i EU.
Kommissionens oprindelige forslag rejste en række tvivls- og afgrænsningsspørgsmål. Re-
geringens opfattelse har været, at Kommissionens oprindelige forslag ikke skabte den rette
balance mellem indsatsen mod terror og organiseret kriminalitet og hensynet til jægeres
og sportsskytters mulighed for at udøve deres fritidsaktiviteter. En række medlemsstater
delte denne opfattelse af Kommissionens oprindelige forslag. Forslaget er derfor i forhand-
lingerne i rådsregi ændret på en række væsentlige punkter. I den forbindelse vil jeg gerne
sige, at forslaget i sin nuværende udformning efter regeringens opfattelse helt overordnet
er blevet bedre end det oprindelige forslag, som Kommissionen fremsatte tilbage i novem-
ber. Jeg kan i den forbindelse henvise til det fremsendte samlenotat, hvor der er redegjort
nærmere for forslaget.
Det er formandskabets hensigt at opnå enighed om en generel indstilling om forslaget på
rådsmødet for retlige og indre anliggender den 9.-10. juni 2016. Dette anser jeg for at være
en realistisk målsætning. Jeg forelægger derfor sagen i dag med henblik på forhandlings-
oplæg.
862
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
FO
Det leder mig frem til at redegøre for den linje regeringen lægger op til skal følges i de videre
forhandlinger. Regeringen vil overordnet set arbejde for, at det reviderede våbendirektiv tilgo-
deser hensynet mellem på den ene side bekæmpelse af terror og organiseret kriminalitet og
på den anden side muligheden for fremadrettet brug af skydevåben til helt legitime formål, her-
under jagt og sportsskydning. I forhold til de vigtigste spørgsmål, som forslaget efter regerin-
gens opfattelse har rejst, lægger regeringen op til følgende linje:
Kommissionen lagde op til krav om obligatoriske lægeundersøgelser som en betingelse for
udstedelse af våbentilladelser.
For regeringen er det afgørende, at der ikke fastsættes krav om obligatoriske lægeunder-
søgelser som en betingelse for udstedelse af våbentilladelser. Efter regeringens opfattelse
indebærer det ikke et øget beskyttelsesniveau, men blot en øget administrativ byrde, som
ikke bibringer reel merværdi. Det er derimod vigtigere, at der føres en løbende kontrol med,
at betingelserne for udstedelse af våbentilladelsen er opfyldt.
Kommissionen lagde også op til et forbud mod privatpersoners salg af skydevåben via
fjernkommunikationsteknik, herunder f.eks. internettet.
Det er vigtigt, at der føres kontrol med handel med skydevåben, også på internettet. Fra
dansk side vil vi lægge vægt på, at der føres kontrol med, at våben ikke overdrages til
personer, som ikke har den fornødne tilladelse til at besidde våbnet. Men det er også vigtigt,
at vi ikke skaber et stort og bureaukratisk system, som for det første er svært at realisere i
praksis og for det andet er omkostningsfuldt.
Regeringen vil derfor arbejde for, at der overlades medlemsstaterne fleksibilitet i forhold til
indretningen af denne kontrol. Det væsentligste er, at der føres den fornødne kontrol
ikke
hvordan den føres.
I det oprindelige forslag var der lagt op til, at unge under 18 år ikke kunne erhverve sig og
besidde våben. Regeringen vil lægge stor vægt på, at adgangen til mindreåriges adgang
til at erhverve og besidde skydevåben
som hidtil
er underlagt kontrol. Den nærmere
indretning af disse regler bør efter vores opfattelse i vidt omfang reguleres nationalt. Der
bør efter regeringens opfattelse fortsat være en mulighed for, at mindreårige under nær-
mere fastsatte betingelser kan besidde og anvende skydevåben til f.eks. jagt.
I Kommissions forslag var der også lagt op til, at samtlige halvautomatiske våben skulle
forbydes til civilt brug. Regeringen støtter, at visse særligt farlige halvautomatiske våben
forbydes. Fra regeringens side vil vi dog prioritere meget højt og i videst muligt omfang
arbejde for, at afgrænsningen af de halvautomatiske skydevåben, som forbydes, sker på
baggrund af våbenets farlighed og ikke våbenets udseende.
En omkategorisering af de halvautomatiske skydevåben, som fremadrettet foreslås for-
budt, skal ske på baggrund af tekniske specifikationer, som reelt er udtryk for de pågæl-
dende våbens farlighed.
863
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Endelig vil jeg fremhæve, at forslaget lægger op til en øget informationsudveksling mellem
medlemsstaterne med henblik på at sikre bedre sporbarhed i forhold til skydevåben. Vi er
fra dansk side enige i, at det er vigtigt, at der sker den fornødne udveksling af information,
så vi kan finde ud af, hvor et givet våben befinder sig. Fra dansk side vil vi arbejde for, at
der skabes den rette balance mellem den reelle merværdi forbundet med indretningen af
et system til øget informationsudveksling og de administrative omkostninger samt eventu-
elle udfordringer med implementeringen af et sådant system.
Som jeg nævnte indledningsvis, er det foreliggende kompromisforslag helt overordnet ble-
vet bedre end det oprindelige forslag fra Kommissionen. I løbet af de afsluttende forhand-
linger frem mod og på rådsmødet i juni, vil vi fra dansk side følge den linje, som jeg lige har
redegjort for. Da sagen jo efter al sandsynlighed vil være på rådsmødedagsordenen i juni,
vil udvalget ved den lejlighed igen høre om sagen.
Formanden
sagde, at Det Konservative Folkeparti forud for mødet havde oplyst, at de ikke
kunne støtte forhandlingsoplægget.
Kenneth Kristensen Berth
syntes, det var et vanskeligt område. Der var både spørgsmå-
let om, hvorvidt EU burde lovgive på et område, og så var der selve indholdet, som han i
dette tilfælde havde nogle spørgsmål til. Når man i Danmark deaktiverer våben, kan de
aldrig anvendes som våben igen, men det er ikke nødvendigvis samme måde, man gør det
på i andre EU-lande. Så vidt han vidste, indgik der deaktiverede våben i terrorangrebet i
Paris. Et af høringssvarene påpeger, at legetøjsvåben i et vist omfang kan blive omfattet
af forslaget. Det var ikke hensigtsmæssigt. Derudover var der spørgsmålet om jagt og
sportsskydning. Ministerens tilgang var ikke tilstrækkelig, idet han ikke lagde afgørende
vægt på at de anbefalinger, nogle af høringssvarene kommer med, ville blive imødekom-
met.
Søren Søndergaard
bad ministeren bekræfte, at det, uanset om forslaget blev vedtaget,
ville være muligt at indføre en strammere dansk våbenlovgivning, hvis der skulle være po-
litisk opbakning til det.
Holger K. Nielsen
forstod det som en opstramning af våbenloven, og det gik Socialistisk
Folkeparti altid ind for, så de støttede forhandlingsoplægget.
Justitsministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at hvis våben skal godkendes som
deaktiverede, skal de saves igennem på langs. Det virker. Det var morsomt, hvad man
hørte om som justitsminister. F.eks. sidder der en, der hedder Våben-Palle, ude hos poli-
tiet. Han har alle tænkelige våben, som han går og skyder af. Nogen påstår, han engang
har pløkket hul i loftet derude. Man ser næsten Olsen-banden for sig.
Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at det var en stramning, og inviterede ham med ud
til Våben-Palle. I det oprindelige forslag var der vedtaget en bestemmelse, som kunne
864
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
medføre, at legetøjsvåben blev omfattet, men det havde aldrig været intentionen, bare en
risiko. Den bestemmelse var taget ud.
Ministeren forstod ikke Kenneth Kristensen Berths bemærkning om, at man ikke skulle
have fulgt anbefalingerne, for han havde arbejdet hårdt for at få forslaget drøftet med jæ-
gere og sportsskytter. Han mindede om, at de høringssvar, han havde set, relaterede sig
til det oprindelige forslag. Det nuværende skulle være tilpasset, så de nævnte grupper nu
var tilfredse.
Ministeren bekræftede, at det var et minimumsdirektiv, så der var ingenting i vejen for at
stramme yderligere. Hvis Enhedslisten f.eks. fik magt, som de havde agt, ville det kun være
de revolutionære, der har ret til at bære våben i fremtiden.
Formanden
takkede ministeren for at dele anekdoter med udvalget.
Justitsministeren
svarede, at det gør man kun til lukkede udvalgsmøder.
Formanden
mindede om, at det ikke var sådan et, ministeren sad til.
Justitsministeren
sagde
”oh
my God”.
Formanden
sagde, at mødet godt kunne blive lukket en anden gang, hvis ministeren havde
mere at fortælle.
Jan E. Jørgensen
sagde, at man måtte finde en balance i våbenlovgivningen, jf. knivloven.
Det var ærgerligt, at Det Konservative Folkeparti ikke var med om bord. Dansk Folkeparti
havde også nogle kvababbelser, som han egentlig godt kunne forstå. Men som ministeren
sagde, var det det oprindelige forslag, det handlede om. Bekymringerne var et langt stykke
hen ad vejen blevet imødekommet. Kunne ministeren ikke uddybe, hvilke bekymringer der
var blevet imødekommet hvordan, så man også kunne få Dansk Folkeparti med i et balan-
ceret forslag, der forhindrer terroristerne i at få fat i våben, men sikrer folk kontrolleret ad-
gang til våben til fredelige formål.
Peter Hummelgaard Thomsen
sagde, at Socialdemokratiet kunne støtte forhandlingsop-
lægget.
Justitsministeren
sagde, at hans generelle opfattelse var, at de rejste kritikpunkter var
blevet imødekommet. Han kunne godt oversende et notat med de helt specifikke kritik-
punkter, men både jægerne og sportsskytterne var tilfredse med det foreliggende forslag.
Kenneth Kristensen Berth
ville gerne se et notat om forbedringerne. Dansk Folkeparti
ville for en sikkerheds skyld undlade at støtte forhandlingsoplægget, men var opmærk-
somme på, at der var sket forbedringer.
Rasmus Nordqvist
sagde, at Alternativet kunne støtte forhandlingsoplægget.
865
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 660: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16
30. Europaudvalgsmøde 4/5 2016
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti havde ytret sig imod det.
Mødet sluttede kl. 11.43
866