Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 656
Offentligt
1640536_0001.png
27. maj 2016
J.nr. 16-0556340
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 428 af 29. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jeppe Bruus (S).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 656: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 428 om at redegøre for, hvilke initiativer regeringen har igangsat for at styrke kampen mod skatteunddragelse, fra skatteministeren
1640536_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af samrådet om skattely, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål X-Å, bedes
ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen har igangsat for at styrke kampen
mod skatteunddragelse.
Svar
Skatteunddragelse gennem brug af skattely er et internationalt problem, som bedst be-
kæmpes internationalt. I disse år er der stor fremdrift i EU og OECD i forhold til be-
kæmpelse af international skatteunddragelse gennem brug af skattely, og det er her resul-
taterne skabes. Denne udvikling har skiftende danske regeringer støttet. Og det gør den
siddende regering selvfølgelig også.
Der er i OECD-regi opnået enighed om udveksling af oplysninger, når der anmodes her-
om, og når oplysningerne er relevante for den anmodende jurisdiktion. Danmark har på
grundlag heraf indgået aftaler med 45 lande og jurisdiktioner, som er finansielle centre, og
som derfor har kunnet bruges som skattely. Ikke alle aftalerne er dog trådt i kraft, da nog-
le stadig afventer, at de pågældende jurisdiktioner notificerer Danmark om, at aftalerne
kan træde i kraft.
Derudover er der i OECD-regi opnået enighed om en standard for automatisk udveksling
af oplysninger om finansielle oplysninger m.v. Automatisk udveksling er langt mere effek-
tiv end udveksling efter anmodning, da udveksling efter anmodning forudsætter, at den
jurisdiktion, der har brug for oplysningerne, skal have kendskab til, at der er noget at
anmode om. Dette behøver den pågældende modtager-jurisdiktion ikke at have ved au-
tomatisk udveksling. Standarden er gjort til en del af EU retten, og den er gennemført i
dansk ret. Mere end 100 jurisdiktioner har tilkendegivet, at de vil implementere standar-
den.
Som led i OECD-arbejdet står det såkaldte Global Forum on Transparency and Exchan-
ge for Tax Purposes for at sikre gennemførelsen af vedtagne standarder for gennemsig-
tighed og udveksling af oplysninger på skatteområdet. Gennem en grundig peer review-
proces holder Global Forum tilsyn med, at dets medlemslande fuldt ud gennemfører de
standarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, de har forpligtet sig til at
gennemføre. Det vil sige såvel udveksling af oplysninger efter anmodning og automatisk
udveksling. Med Global Forum lægges der således et vist internationalt pres på, for at
landene lever op til deres forpligtelser efter standarderne.
I EU-regi blev der i december 2015 vedtaget et ændringsdirektiv, der indfører regler om
udveksling af oplysninger om skatteafgørelser. Direktivet stiller krav om, at oplysninger
om skatteafgørelser obligatorisk og automatisk bliver gjort tilgængelige for alle medlems-
stater. Direktivet skal implementeres med ikrafttrædelse 1. januar 2017. Regeringen vil
fremsætte lovforslag herom i efteråret 2016.
OECD har udviklet en standard for land-for-land rapportering. Efter standarden skal
multinationale koncerner med en konsolideret årlig omsætning på 750 mio. EUR (ca. 5,6
Side 2 af 4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 656: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 428 om at redegøre for, hvilke initiativer regeringen har igangsat for at styrke kampen mod skatteunddragelse, fra skatteministeren
1640536_0003.png
mia. kr.) eller derover udarbejde land-for-land rapporter til skattemyndigheden i det land,
hvor koncernens ultimative modelselskab er hjemmehørende. Oplysningerne udveksles
herefter mellem de lande, som har tilsluttet sig standarden. Indtil videre har 39 jurisdikti-
oner – herunder Danmark – underskrevet en multilateral aftale, der gennemfører stan-
darden. Danmark har allerede implementeret standarden.
Kommissionen har i januar 2016 fremlagt en pakke med tiltag rettet mod skatteundgåelse
på selskabsskatteområdet. Pakken indeholder 4 elementer.
Et forslag til et skatteundgåelsesdirektiv med regler til imødegåelse af selskabsskatte-
undgåelse. Direktivforslaget indeholder en række elementer fra et OECD-projekt om
selskabsbeskatning.
Forslag om at et ændringsdirektiv, der indfører OECD’s standard for land-for-land-
rapportering i hele EU.
En meddelelse, der præsenterer tiltag for en mere koordineret EU-tilgang til tredjelan-
de på skatteområdet.
En henstilling vedrørende tiltag, der skal modvirke misbrug af EU-landenes dobbelt-
beskatningsoverenskomster med andre lande.
Regeringen støtter pakken, herunder de to direktivforslag.
Kommissionen fremsatte den 12. april 2016 et forslag til ændring af regnskabsdirektivet
vedrørende land-for-land rapportering. Regeringen ser overordnet positivt på forslaget,
idet kravet om offentliggørelse vil kunne medvirke til øget ansvarlighed i forhold til skat-
tebetaling blandt virksomhederne. Samtidig er regeringen optaget af, at forslaget ikke går
videre end nødvendigt, således at der ikke offentliggøres forretningsfølsomme oplysnin-
ger, og således at flertallet af virksomhederne, som betaler den skat, de skal, ikke pålægges
unødige byrder til skade for konkurrenceevnen.
Kommissionen har som reaktion på afsløringerne i Panama Papers fremhævet behovet
for en fælles ”sortliste” for skattely. Dette initiativ støtter regeringen.
Desuden har finansministrene i EU’s 5 største lande (Frankrig, Italien, Spanien, Storbri-
tannien og Tyskland) i samme anledning foreslået, at der skal indføres global udveksling
af registeroplysninger om reelle ejere. Også dette initiativ støtter regeringen.
Regeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt, og i
disse år er der stor fremdrift i EU og OECD, og det er der, resultaterne skal skabes.
Som opfølgning på en hasteforespørgsel i Folketinget om skattely og skatteunddragelse er
et bredt flertal enige om at indlede politiske drøftelser, når Finanstilsynets redegørelse om
bankernes rolle foreligger. Erhvervs- og vækstministeren har bedt Finanstilsynet om at gå
ind i sagen med fokus på den finansielle lovgivning – bl.a. for at bidrage til at få klarlagt
bankernes rolle. Der er også enighed om, at det nye Skattelovråd skal afdække omfanget
af skattely, og hvordan det kan begrænses. Endelig er der enighed om, hvor vigtigt det er
Side 3 af 4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 656: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 428 om at redegøre for, hvilke initiativer regeringen har igangsat for at styrke kampen mod skatteunddragelse, fra skatteministeren
1640536_0004.png
aktivt at støtte bestræbelserne i EU og OECD til at imødegå skattely og skatteunddragel-
se.
Jeg har noteret mig, at Socialdemokratiet har fremsat 17 forslag fordelt på 5 indsatsområ-
der med det formål at imødegå brugen af skattely. Det er glædeligt, og det vil jeg gerne
benytte lejligheden til at hilse velkommen. Overordnet set tager jeg konstruktivt imod
gode ideer til, hvordan vi i fællesskab kan begrænse og forhåbentligt eliminere skattely og
skatteunddragelse.
Det er vigtigt for mig, at eventuel yderligere lovgivning på området har en reel effekt, og
således ikke kun er symbollovgivning.
Side 4 af 4