Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 655
Offentligt
1640533_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Koncern Jura
Ref. KIRST
Den 27. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 834 (MOF alm. del) stillet 4. maj 2016 efter
ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 834
”Vil ministeren oversende de reaktioner – forespørgsler, pilothenvendelser, åbningsskrivelser m.v. –
som ministeriet har modtaget fra EU i relation til overvejelser om landbrugspakkens overensstem-
melse med EU’s direktiver? Hvis ministeriet ikke har modtaget sådanne henvendelser på nuværende
tidspunkt, vil ministeren da oversende dem, så snart de foreligger? ”
Svar
Jeg lægger til grund, at der med ”reaktioner” menes retlige henvendelser fra EU Kommissionen –
pilotskrivelser og traktatkrænkelsessager - om Fødevare- og landbrugspakken.
Som det fremgik af samrådet den 11. maj 2016 om spørgsmål BH og BI, har Miljø- og Fødevaremini-
steriet modtaget en EU Pilotskrivelse om Fødevare- og landbrugspakken den 4. maj 2016. Som det
også fremgik af samrådet, vil jeg behandle det sagsforløb, som nu kommer med Kommissionen efter
den fastlagte praksis for denne type sager. Det betyder, at EU Pilotskrivelsen om Fødevare- og
landbrugspakken ikke oversendes til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet har på nuværende tidspunkt ikke modtaget en åbningsskrivelse, men
hvis det måtte ske, vil jeg oversende den til Miljø- og Fødevareudvalget i fortrolighed, så snart den
foreligger – dvs. inden for fire arbejdsdage. Det samme gælder, hvis Kommissionen ikke stiller sig
tilfreds med svaret på en eventuel åbningsskrivelse og sender en begrundet udtalelse.
Det er i overensstemmelse med den praksis for orientering af Miljø- og Fødevareudvalget, som Miljø-
og Fødevareministeriet følger i traktatkrænkelsessager.
Esben Lunde Larsen
/
Paolo Perotti
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk