EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 648
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

27. maj 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-327/15

Titel og kort sagsresumé

TDC

l. Er direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om

forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse

med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(herefter "forsyningspligtdirektivet"), herunder artikel

32, til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler

om, at en virksomhed ikke har krav på særskilt

dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningeme

ved varetagelse af en supplerende obligatorisk

tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, i

det omfang virksomhedens overskud på andre

tjenester, der er omfattet af virksomhedens

forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstiger

underskuddet forbundet med varetagelsen af den

supplerende obligatoriske tjeneste? 2. Er

forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en

medlemsstat fastsætter regler om, at virksomheder

kun har krav på dækning fra medlemsstaten af

nettoomkostningerne ved varetagelse af supplerende

obligatoriske tjenester, der ikke er omfattet af

direktivets kapitel II, hvis nettoomkostningerne

udgør en urimelig byrde for virksomhederne? 3.

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan

medlemsstaten da bestemme, at der ikke foreligger en

urimelig byrde ved varetagelse af en supplerende

obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af

direktivets kapitel II, hvis virksomheden samlet set

har opnået overskud ved varetagelsen af alle de

tjenester, hvor virksomheden er pålagt

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

01.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

forsyningspligt, herunder ved levering af de tjenester

som virksomheden også ville have leveret uden

pålægget om forsyningspligt? 4. Er

forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en

medlemsstat fastsætter regler om, at en udpeget

virksomheds nettoomkostninger ved varetagelsen af

forsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II

beregnes som forskellen mellem samtlige indtægter

og samtlige omkostninger, der er forbundet med

levering af den pågældende ydelse, herunder de

indtægter og omkostninger virksomheden også ville

have haft uden at være pålagt forsyningspligt? 5. Hvis

de nationale regler, der er tale om, jf. spørgsmål 1-4,

anvendes på en supplerende obligatorisk tjeneste, der

pålægges udført ikke alene i Danmark, men både i

Danmark og i Grønland, der i henhold til TEUF's

bilag II er et oversøisk land eller territorium, gælder

svarene på spørgsmål 1-4 da også for den del af

pålægget, der angår Grønland, når pålægget meddeles

af danske myndigheder til en virksomhed, der er

etableret i Danmark, og virksomheden ikke i øvrigt

har aktiviteter i Grønland? 6. Hvilken betydning har

artikel 107, stk. I, og 108, stk. 3, TEUF, samt

Kommissionens afgørelse af 20. december 20 110m

anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2,

TEUF, på statsstøtte i form af kompensation for

offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har

laet overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse'' for besvarelsen af spørgsmål l-

S? 7. Hvilken betydning har princippet om mindst

mulig konkurrenceforvridning i blandt andet

forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3,

stk. 2, og præamblens betragtning 4, 18, 23 og 26

samt ibilag IV, del B, for besvarelsen af spørgsmål l-

S? 8. Såfremt bestemmelser i forsyningspligtdirektivet

er til hinder for nationale ordninger som nævnt i

spørgsmål 1, 2 og 4, har disse bestemmelser eller

hindringer da direkte virkning? 9. Hvilke nærmere

omstændigheder skal indgå i vurderingen af, om en

national ansøgningsfrist som den i punkt 3.17

beskrevne, såvel som dens anvendelse, er i

overensstemmelse med loyalitets-, ækvivalens- og

effektivitetsprincipperne i EU-retten?

C-238/15

Bragança Linares Verruga m.fl.

Er den betingelse, som pålægges studerende, der ikke

har bopæl i Storhertugdømmet Luxembourg ved

artikel 2a i loi du 22 juin 2000 concernant l’aide

financière de l’État pour études supérieures (lov af

22.6.2000 om økonomisk støtte fra staten til

videregående uddannelse), som blev indføjet ved lov

af 19. juli 2013, nemlig at være barn af en arbejdstager

eller selvstændig erhvervsdrivende, som har haft

lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i Luxembourg i en uafbrudt

periode på mindst fem år på det tidspunkt, hvor den

studerende ansøger om økonomisk støtte til

videregående studier, idet der ikke tages hensyn til

andre tilknytningskriterier, begrundet i de

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Uddannelses- og

forskningsministeriet

Styrelsen for

Videregående

Uddannelser

02.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

uddannelses- og budgetpolitiske hensyn, som den

luxembourgske stat har anført, og er den henholdsvis

adækvat og forholdsmæssig i betragtning af det

tilsigtede formål, nemlig at søge at øge antallet af

bosiddende personer, der afslutter en videregående

uddannelse, samtidig med at søge at sikre, at de

pågældende, efter at have benyttet sig af muligheden i

den omhandlede støtteordning for at få finansieret

deres studier, som i givet fald er gennemført i

udlandet, vender tilbage til Luxembourg for at stille

den viden, de på denne måde har erhvervet, til

rådighed for udviklingen af denne medlemsstats

økonomi?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-72/15

Titel og kort sagsresumé

Rosneft

1) Har Domstolen særligt henset til artikel 19, stk. 1,

TEU, artikel 24 TEU, artikel 40 TEU, artikel 47 [i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder] og artikel 275, stk. 2, TEUF kompetence

til at træffe en præjudiciel afgørelse i henhold til

artikel 267 TEUF om gyldigheden af artikel l, stk. 2,

litra b)-d), artikel 1, stk. 3, artikel 4, artikel 4a og

artikel 7 i samt bilag III til afgørelsen?

Reha Training

1. Skal vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt der

er tale om en overføring til almenheden som

omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29

og/eller en kommunikation til offentligheden som

omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115, altid

ske efter de samme kriterier, nemlig • at en bruger

med fuldt kendskab til konsekvenserne af sine

handlinger medvirker til at give tredjepersoner adgang

til det beskyttede værk, hvilket de i modsat fald ikke

ville have haft adgang til

• at »almenheden«/»offentligheden« angiver et

ubestemt antal potentielle modtagere og desuden

indebærer et betydeligt antal personer, idet den

ubestemte karakter foreligger, når der er tale om

»alle«, dvs. ikke medlemmer af en privat gruppe, og at

det med et »betydeligt antal personer« angives, at

antallet skal ligge over en vis minimumsgrænse,

hvorfor en flerhed af personer, som er for lille eller

endog ubetydelig, ikke opfylder kriteriet, idet det i

denne forbindelse ikke kun er relevant at vide, hvor

mange personer der har sideløbende adgang til det

samme værk, men ligeledes hvor mange personer der

Interessant

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Energistyrelsen

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Processkridt

Dato

31.05.16

C-117/15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

31.05.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

C-157/15

har adgang til værket efter hinanden

• at der er tale om et nyt publikum, til hvilket værket

overføres/kommunikeres, dvs. et publikum, som

ophavsmanden til værket ikke har taget i betragtning,

da han godkendte dets anvendelse i form af

overføring til almenheden/kommunikation til

offentligheden, medmindre den efterfølgende

overføring/kommunikation sker under anvendelse af

en specifik teknisk fremgangsmåde, der er forskellig

fra den oprindelige overføring/kommunikation, og

• at det ikke er uden relevans, om den pågældende

udnyttelse sker med vinding for øje, samt om denne

almenhed/offentlighed er modtagelig for brugerens

overføring/kommunikation og ikke blot er »fanget«

ved et tilfælde, hvorved dette ikke er en ufravigelig

betingelse for, at der foreligger en overføring til

almenheden/kommunikation til offentligheden?

Achbita

Sagen vedrører: Skal artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets

direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes

således, at et forbud mod som muslim at bære

hovedtørklæde på arbejdspladsen ikke er direkte

forskelsbehandling, når det efter den hos

arbejdsgiveren gældende regel er alle arbejdstagere

forbudt at bære synlige kendetegn på politiske,

filosofiske eller religiøse symboler på arbejdspladsen?

Montis Design

1. Skal ophævelsen af artikel 21, stk. 3, i Benelux-

mønsterloven (den gamle) pr. 1. december 2003 i

medfør af protokollen af 20. juni 2012 om ændring af

Benelux-landenes fælles mønsterlov fortolkes således

– også under hensyntagen til nødvendigheden af en

fortolkning i overensstemmelse med

beskyttelsestidsdirektivet – at ophavsretten til et

brugskunstværk, som ophørte før den 1. december

2003, idet der ikke rettidigt blev afgivet en

bevaringserklæring, er ophørt for bestandigt, eller er

den blevet genoplivet på et givet tidspunkt?

Lounani

1) Skal artikel 12, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv

2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af

minimumsstandarder for anerkendelse af

tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge

eller som personer, der af anden grund behøver

international beskyttelse, og indholdet af en sådan

beskyttelse fortolkes således, at anvendelsen af den i

denne bestemmelse foreskrevne

udelukkelsesbestemmelse nødvendigvis er betinget af,

at asylansøgeren er blevet dømt for en af de

terrorhandlinger, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i

Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni

2002 om bekæmpelse af terrorisme, der er

gennemført i Belgien ved lov af 19. december 2003

om terrorhandlinger?

Beskæftigelsesminister

iet

31.05.16

C-169/15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

31.05.16

C-573/14

Udenrigsministeriet

31.05.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

C-241/15

Bob-Dogi

1) Skal udtrykket »om der foreligger en […]

arrestordre« ved anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra

c), i rammeafgørelse [2002/584/RIA] fortolkes

således, at det vedrører en – intern – national

arrestordre udstedt i henhold til den udstedende

medlemsstats strafferetsplejeregler og således ikke en

europæisk arrestordre? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, kan den

omstændighed, at der ikke foreligger en – intern –

national arrestordre da udgøre en implicit grund til at

afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre?

Republikken Ungarn mod Kommissionen

Påstande: Artikel 45, stk. 8, i Kommissionens

delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts

2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler

for direkte betalinger til landbrugere under den fælles

landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af

bilag X til nævnte forordning annulleres, for så vidt

som den indeholder følgende udtryk: »ved at de fra

den liste, der er udarbejdet i henhold til artikel 4, stk.

2, litra c), i forordning (EU) nr. 1307/2013 udvælger

de økologisk set bedst egnede træarter, og udelukker

dermed træarter, som entydigt ikke er naturligt

hjemmehørende«. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

The National Iranian Gas Company mod Rådet

(appel)

Påstande: Dom afsagt af Den Europæiske Unions

Rets Første Afdeling i sagen T-9/13, som blev

meddelt appellanten den 5. maj 2015, hvorved Retten

frifandt Rådet for annullationssøgsmålet anlagt af

selskabet The National Iranian Gas Company i

nævnte sag, og pålagde selskabet samtlige

sagsomkostninger, annulleres. Appellantens påstande

i sagen i første instans tages til følge. Rådet tilpligtes

at betale sagens omkostninger i begge instanser.

Pizzo e.a.

1) Skal artikel 47 og 48 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om

samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af

offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge og

anlægskontrakter fortolkes således, at de er til hinder

for nationale bestemmelser, såsom de ovenfor

beskrevne italienske bestemmelser, som tillader delvis

udnyttelse af andre enheders kapacitet, på de ovenfor

nævnte betingelser, i tjenesteydelsessektoren? 2) Er de

EU-retlige principper, og navnlig princippet om

beskyttelse af den berettigede forventning,

retssikkerhedsprincippet og

proportionalitetsprincippet, til hinder for en

bestemmelse i en medlemsstats lovgivning, hvorefter

en virksomhed kan udelukkes fra en offentlig

udbudsprocedure, såfremt virksomheden ikke har

Justitsministeriet

Dom

01.06.16

T-662/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

01.06.16

C-359/15

Udenrigsministeriet

Dom

02.06.16

C-27/15

Justitsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

02.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

forstået, at den har en pligt, hvis manglende

opfyldelse sanktioneres med udelukkelse – idet denne

pligt ikke udtrykkeligt er fastlagt i

udbudsdokumenterne – til at betale et beløb med

henblik på at deltage i den omhandlede

udbudsprocedure på trods af, at denne pligt ikke klart

kan udledes af ordlyden af den gældende lov i

medlemsstaten, men alligevel kan udledes ved to

retlige løsningsmodeller, der består i først at foretage

en udvidende fortolkning af bestemte bestemmelser i

medlemsstatens positive ret og dernæst – i

overensstemmelse med resultatet af denne udvidende

fortolkning – automatisk at indsætte de præceptive

bestemmelser i udbudsdokumenterne?

C-76/15

Vervloet e.a.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 2 og 3 i Europa-

Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj

1994 om indskudsgarantiordninger, i påkommende

tilfælde læst i sammenhæng med artikel 20 og 21 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder og det almindelige lighedsprincip,

fortolkes således, at: a) disse bestemmelser forpligter

medlemsstaterne til at garantere andele i godkendte

kooperative selskaber, der er aktive i finanssektoren,

på samme måde som indskud? b) disse bestemmelser

er til hinder for, at en medlemsstat pålægger den

institution, der delvist står for garantien af de i

direktivet omhandlede indskud, også med et beløb på

indtil 100 000 EUR at garantere for værdien af andele

i et godkendt kooperativt selskab, der er aktivt i

finanssektoren, som tilhører andelshavere, der er

fysiske personer? 2. Er Europa-Kommissionens

afgørelse af 3. juli 2014 »om statsstøtte SA.33927

(12/C) (ex 11/NN) ydet af Belgien – Garantiordning

til beskyttelse af individuelle andelshavere i finansielle

kooperativer« forenelig med artikel 107 og 296 i

traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, for så vidt som den kvalificerer den

garantiordning, der er genstand for afgørelsen, som

ny statsstøtte? 3. Såfremt det andet spørgsmål

besvares benægtende, skal artikel 107 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde da fortolkes

således, at en ordning med statsgaranti til

andelshavere, der er fysiske personer, i godkendte

kooperative selskaber, der er aktive i finanssektoren

som omhandlet i artikel 36/24, stk. 1, første

punktum, nr. 3, i wet van 22 februari 1998 tot

vaststelling van het organiek statuut van de Nationale

Bank van België (lov af 22.2.1998 om fastsættelse af

statutten for den belgiske nationalbank), udgør ny

statsstøtte, der havde skullet anmeldes til Europa-

Kommissionen? 4. Såfremt det andet spørgsmål

besvares bekræftende, er den nævnte afgørelse fra

Europa-Kommissionen da forenelig med artikel 108,

stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, såfremt den fortolkes således, at det

heri lægges til grund, at den i sagen omhandlede

statsstøtte blev gennemført før den 3. marts 2011

Finanstilsynet

02.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

eller den 1. april 2011 eller på en af disse datoer, eller

omvendt, såfremt den fortolkes således, at det heri

lægges til grund, at den i sagen omhandlede statsstøtte

blev gennemført på en senere dato? 5. Skal artikel

108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde fortolkes således, at det er en

medlemsstat forbudt at vedtage en sådan

foranstaltning som omhandlet i artikel 36/24, stk. 1,

nr. 3, i lov af 22. februar 1998 om fastsættelse af

statutten for den belgiske nationalbank, såfremt

foranstaltningen gennemfører statsstøtte eller udgør

statsstøtte, der allerede er gennemført, og denne

statsstøtte endnu ikke er anmeldt til Europa-

Kommissionen? 6. Skal artikel 108, stk. 3, i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes

således, at det uden forudgående underretning af

Europa-Kommissionen er en medlemsstat forbudt at

vedtage en sådan foranstaltning som omhandlet i

artikel 36/24, stk. 1, nr. 3, i loven af 22. februar 1998

om fastsættelse af statutten for den belgiske

nationalbank, såfremt foranstaltningen udgør

statsstøtte, der endnu ikke er gennemført?

C-119/15

Biuro podrózy Partner

1. Kan anvendelse af vilkår i almindelige

forretningsbetingelser, som indholdsmæssigt svarer til

vilkår, som er erklæret ulovlige i en retskraftig dom,

og som er optaget i registret over ulovlige vilkår i

almindelige forretningsbetingelser, i lyset af artikel 6,

stk. 1, og artikel 7 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.

april 1993 om urimelige kontraktvilkår i

forbrugeraftaler (EUT L 95, s. 29), sammenholdt med

artikel 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål

med påstand om forbud på området beskyttelse af

forbrugernes interesser (EUT L 110, s. 30), for så vidt

angår en erhvervsdrivende, som ikke var part i den

sag, der endte med optagelsen i registret over ulovlige

vilkår i almindelige forretningsbetingelser, anses for

en ulovlig handling, som i lyset af national ret udgør

en praksis, der skader forbrugernes kollektive

interesser, og som derfor berettiger til idømmelse af

en bøde i en national forvaltningssag?

Verein für Konsumenteninformation

1 Skal spørgsmålet om, hvilken lov der finder

anvendelse på et søgsmål med påstand om forbud

som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål

med påstand om forbud på området beskyttelse af

forbrugernes interesser, afgøres på grundlag af artikel

4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF)

864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for

forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-

forordningen), når søgsmålet er rettet mod ulovlige

kontraktvilkår, der anvendes af en virksomhed med

hjemsted i en medlemsstat, der i forbindelse med

elektronisk handel indgår kontrakter med forbrugere

med bopæl i andre medlemsstater, herunder i

Justitsministeriet

02.06.16

C-191/15

Justitsministeriet

02.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

domstolslandet?

Forenede

sager C-

226/14 og

C-228/14

Eurogate

1) Er det i strid med bestemmelserne i direktiv

77/388/EØF at opkræve importmoms af goder, der

er blevet genudført som ikke-fællesskabsvare, men

for hvilke der som følge af en misligholdelse af en

forpligtelse i henhold til toldkodeksens artikel 204 - i

det foreliggende tilfælde: ikkerettidig opfyldelse af

forpligtelsen til at bogføre fraførslen af varerne fra

toldoplaget i det til dette formål foreskrevne

lagerregnskab senest på tidspunktet for fraførslen - er

opstået en toldskyld?

Falk Pharma

1) Er der ikke længere tale om en offentlig kontrakt i

som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv

2004/18/EF, hvis ordregivende myndigheder

gennemfører en autoriseringsprocedure, hvorved de

tildeler kontrakten uden at udvælge en eller flere

økonomiske aktører (»open-house-model«)? 2)

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares således, at

udvælgelse af en eller flere økonomiske aktører er et

kriterium for en offentlig kontrakt, stilles følgende

spørgsmål: Skal kriteriet udvælgelse af økonomiske

aktører i henhold til artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv

2004/18/EF og set i lyset af artikel 2 i direktiv

2004/18/EF fortolkes således, at ordregivende

myndigheder kun må undlade at udvælge en eller flere

aktører ved en autoriseringsprocedure, såfremt

følgende betingelser er opfyldt: – gennemførelsen af

autoriseringsproceduren offentliggøres i hele Europa

– der fastlægges klare regler om kontraktindgåelse og

-tiltrædelse

– kontraktvilkårene fastlægges på forhånd på en

sådan måde, at ingen økonomisk aktør kan øve

indflydelse på indholdet af kontrakten

– økonomiske aktører indrømmes ret til at tiltræde

kontrakten når som helst, og

– kontraktindgåelser bekendtgøres i hele Europa?

TMD

1. Skal momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra d),

fortolkes således, at levering af blod fra mennesker

også omfatter levering af blodplasma, som er

udvundet af blod fra mennesker? 2. Hvis første

spørgsmål besvares bekræftende: Gælder dette også

for blodplasma, som ikke er beregnet direkte til

behandlingsformål, men udelukkende til fremstilling

af lægemidler? 3. Hvis andet spørgsmål besvares

benægtende: Beror klassifikationen som blod alene på

den valgte formålsbestemmelse eller også på den

abstrakt mulige anvendelse af blodplasmaet?

HX mod Rådet

Påstande: Sagen i sin helhed fremmes til

realitetsbehandling, og der gives dom efter påstanden,

Udenrigsministeriet

Dom

02.06.16

C-410/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

02.06.16

C-412/15

SKAT

02.06.16

T-723/14

Udenrigsministeriet

Konkurrence- og

Dom

02.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

ligesom alle deri anførte anbringender anses for

velbegrundede og tages til følge. Sagen påkendes efter

den fremskyndede procedure. Rådets afgørelse

2013/255/FUSP af 31. maj 2013 og

gennemførelsesafgørelse 2014/488/FUSP af 22. juli

2014 annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved er

opført på listen, der er indeholdt i bilaget til nævnte

afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Syrien. Rådets forordning

(EF) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 og Rådets

gennemførelsesforordning (EF) nr. 793/2014 af 22.

juli 2014 annulleres, for så vidt som sagsøgeren

herved er opført på listen, der er indeholdt i bilag II

til nævnte forordning (EF) nr. 36/2012 om restriktive

foranstaltninger over for Syrien. Rådet tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

C-233/14

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

Forbrugerstyrelsen

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18

TEUF (sammenholdt med artikel 20 TEUF og 21

TEUF) og artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/38/EF (1) om unionsborgeres

og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område, idet

den mulighed for, at studerende, der studerer i

Nederlandene, kan få billetprisnedsættelser ved

benyttelse af offentlige transportmidler, af Kongeriget

Nederlandene er blevet forbeholdt nederlandske

studerende, som er indskrevet på en privat eller

offentlig læreanstalt i Nederlandene, og studerende

fra andre medlemsstater, der er erhvervsaktive i

Nederlandene eller dér har erhvervet ret til

tidsubegrænset ophold. Kongeriget Nederlandene

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Forenede

sager C-

14/15 og C-

116/15

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Den foreliggende sag forenes med den sag, der er

registreret med sagsnummer C-14/15 med henblik på

retsforhandlingernes skriftlige og mundtlige del og på

dommen. Rådets afgørelse 2014/911/EU af 4.

december 2014 om elektronisk udveksling med

Letland af fingeraftryksdata (1) annulleres. Rådet for

Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

UDTALELSE 3/15

Har Den Europæiske Union enekompetence til at

indgå Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til

offentliggjorte værker for personer, der er blinde,

synshæmmede eller på anden måde

læsehandicappede?

Ghezelbash

Sagen vedrører: 1) Hvad er rækkevidden af artikel 27 i

forordning nr. 604/2013 alene eller i forbindelse med

19. betragtning til forordning nr. 604/2013? Har en

asylansøger – i en situation som den foreliggende,

hvor udlændingen først efter en Dublin-anmodning

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Dom

02.06.16

Udenrigsministeriet

07.06.16

A-3/15

Udenrigsministeriet

Kulturministeriet

Miljøstyrelsen

Mundtlig

forhandling

07.06.16

C-63/15

Justitsministeriet

Dom

07.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

er blevet fremsat og accepteret, bliver konfronteret

med denne anmodning, og udlændingen efter

anmodningen om overtagelse er blevet

imødekommet, fremlægger beviser, der kan føre til

den konklusion, at det ikke er den anmodede

medlemsstat men den anmodende medlemsstat, der

er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, og

den anmodende medlemsstat derefter hverken

undersøger disse dokumenter eller forelægger dem

for den anmodede medlemsstat – da på grundlag af

den nævnte artikel ret til et (effektivt) retsmiddel mod

anvendelsen af kriterierne til afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig, som omhandlet i kapitel

III i forordning nr. 604/2013?

C-430/15

Tolley

1. Er det med henblik på forordning nr. 1408/71

korrekt at klassificere plejedelen i Det Forenede

Kongeriges underholdsydelse til handicappede som

en invaliditetsydelse frem for en kontantydelse ved

sygdom? 2. i) Ophører en person, der ikke længere er

berettiget til Det Forenede Kongeriges

underholdsydelse til handicappede som følge af

lovgivningen i Det Forenede Kongerige, fordi den

pågældende person er flyttet til en anden medlemsstat

for at bosætte sig der, og som før denne flytning helt

er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse,

men fortsat er forsikret mod alderdom under Det

Forenede Kongeriges sociale sikringsordning, med at

være omfattet af Det Forenede Kongeriges

lovgivning med henblik på artikel 13, stk. 2, litra f), i

forordning nr. 1408/71? ii) Er en sådan person under

alle omstændigheder fortsat omfattet af Det Forenede

Kongeriges lovgivning på baggrund af punkt 19, litra

c), i Det Forenede Kongeriges bilag VI til

forordningen? iii) Såfremt den pågældende er ophørt

med at være omfattet af Det Forenede Kongeriges

lovgivning som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra f),

er Det Forenede Kongerige så forpligtet til eller har

det blot mulighed for i medfør af punkt 20 i bilag VI

at lade bestemmelserne i afdeling III, kapitel 1 til

forordningen finde anvendelse på hende? 3. i) Finder

den vide definition af arbejdstager i [sag C-543/03,

Dodl og Oberhollenzer] anvendelse med henblik på

forordningens artikel 19 - 22, når en person helt er

ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse før

den pågældende flyttede til en anden medlemsstat,

uanset den sondring, der er anlagt i afdeling II, kapitel

1, mellem på [org. s. 14] den ene side arbejdstagere og

selvstændige erhvervsdrivende og på den anden siden

arbejdsløse personer? (ii) Såfremt denne definition

finder anvendelse, er en sådan person da berettiget til

at overføre ydelsen i henhold til artikel 19 eller artikel

22? Tager artikel 22, stk. 1, litra b), sigte på at

forebygge, at en sagsøgers ret til plejedelen af DLA

ophæves ved, at der i national ret stilles krav om

bopæl ved flytning til en anden medlemsstats

område?

Udenrigsministeriet

Social- og

Indenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Styrelsen for

Arbejdsmarked og

Rekruttering

Mundtlig

forhandling

08.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

C-164/15 P

Aer Lingus Ltd. mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten (Niende Afdeling)

den 5. februar 2015 i sag T-473/12, Aer Lingus mod

Kommissionen, ophæves, for så vidt som

Kommissionens afgørelse 2013/199/EU af 25. juli

2012 om statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN)

Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af

Irland (1) derved blev annulleret, i det omfang

afgørelsen pålagde tilbagesøgning af støtten fra

støttemodtagerne med et beløb, som i 70. betragtning

til afgørelsen blev fastsat til 8 EUR pr. passager.

Påstanden om annullation af Kommissionens

afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om

statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) —

Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af

Irland tages ikke til følge. Sagsøgeren i første instans

tilpligtes at betale sagens omkostninger. Subsidiært:

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

Afgørelsen om sagens omkostninger i første instans

og under appelsagen udsættes.

Home Credit Slovakia

Sagen vedrører: 1) Skal begreberne »papir« og »andet

varigt medium« i artikel 10, stk. 1, [sammenholdt med

artikel 3, litra m),] i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF (EFT L 133 af 22.5.2008, s. 66;

herefter »direktiv 2008/48/EF«) fortolkes således, at

de omfatter – ikke blot teksten (den fysiske »hard

copy«) af det af aftaleparterne underskrevne

dokument, som skal omfatte de elementer

(oplysninger), som kræves efter artikel 10, stk. 2, litra

a)-v), i direktivet, men også ethvert andet dokument,

hvortil denne tekst henviser, og som i henhold til

national lovgivning udgør en integreret del af aftalen

(eksempelvis et dokument med »generelle

kontraktvilkår«, »kreditvilkår«, en »liste over

udgifterne«, en »afdragsplan« udarbejdet af

kreditgiveren), selv om dette dokument i sig selv ikke

opfylder kravet om »skriftlig form« i henhold til

national lovgivning (eksempelvis fordi det ikke er

underskrevet af aftaleparterne)?

Nutrivet

Sagen vedrører: 1. Skal en overførsel af affald anses

for foretaget »på en måde, der ikke klart er

specificeret i dokumentet i bilag VII« som omhandlet

i artikel 2, nr. 35), litra g), nr. iii), i forordning (EF) nr.

1013/2006, når den person, der står for overførslen,

udfylder rubrikkerne vedrørende

importøren/modtageren, anlægget til nyttiggørelse og

de berørte lande/stater, jf. henholdsvis rubrik 2

(»Importør/modtager«), 7 (»Anlæg til nyttiggørelse«)

og 11 (»Berørte lande«) i dokumentet i den nævnte

forordnings bilag VII, således at oplysningerne ikke

stemmer overens indbyrdes, selv om oplysningerne

vedrørende disse rubrikker tydeligt fremgår af det

Udenrigsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

08.06.16

C-42/15

Justitsministeriet

Finanstilsynet

Forbrugerombudsman

den

09.06.16

C-69/15

Miljøstyrelsen

Dom

09.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

internationale fragtbrev og af andre tilgængelige

dokumenter? 2. Såfremt det første spørgsmål

besvares bekræftende, kan det da betragtes som

forholdsmæssigt at idømme en bøde herfor på et

beløb, som svarer til den bøde, der pålægges en aktør,

som misligholder sin forpligtelse til at udfylde

dokumentet i bilag VII til forordning (EF) nr.

1013/2006? 3. Er det for at kunne erklære, at en

overførsel af affald er ulovlig som omhandlet i artikel

2, nr. 35), litra g), nr. iii), i forordning (EF) nr.

1013/2006, påkrævet, at den, der udfylder

dokumentet i den nævnte forordnings bilag VII,

bevidst vildleder myndigheden? 4. Er det relevant for

at kunne erklære, at en overførsel af affald, som

foretages »på en måde, der ikke klart er specificeret i

dokumentet i bilag VII« som omhandlet i artikel 2, nr.

35), litra g), nr. iii), i forordning (EF) nr. 1013/2006,

er ulovlig, at de oplysninger, som ikke er klart

specificeret, er relevante i forhold til miljøbeskyttelse?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvilke

oplysninger i dokumentet i forordningens bilag VII

skal da betragtes som relevante i forhold til

miljøbeskyttelse? 5. Skal en overførsel af affald anses

for foretaget »på en måde, der ikke klart er

specificeret i dokumentet i bilag VII« som omhandlet

i artikel 2, nr. 35), litra g), nr. iii), i forordning (EF) nr.

1013/2006, såfremt myndigheden ikke følger den i

forordningens artikel 24 fastlagte procedure, ikke

inddrager de berørte myndigheder og ikke kræver

tilbagetagelse af det ulovligt overførte affald? 6.

Hvordan skal begrebet jurisdiktion som omhandlet i

artikel 18, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr.

1013/2006 fortolkes og behandles? 7. Hvordan skal

formuleringen i bilag IC, del IV, punkt 15, i

forordning (EF) nr. 1013/2006, ifølge hvilken en

forhandler eller mægler skal være under

bestemmelseslandets jurisdiktion for at kunne

optræde som modtager, fortolkes?

C-158/15

Elektriciteits Produktiemaatschappij Zuid-

Nederland

Sagen vedrører:

1) Omfattes en situation som den foreliggende, hvor

kul oplagres i et kuldepot, hvor der sker emissioner af

CO2 på grund af selvantænding, hvor depotets

centrum befinder sig ca. 800 meter fra randen af det

kulfyrede kraftværk, hvor begge grunde er adskilt fra

hinanden ved en offentlig vej, og hvor kullene fra

lagerpladsen føres til kraftværket via et transportbånd,

der løber hen over vejen, af begrebet »anlæg« som

omhandlet i artikel 3, litra e), i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober

2003om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring

af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275)?

AGET Iraklis

1) Er en national retsforskrift som artikel 5, stk. 3, i

lov nr. 1387/1983, hvorefter gennemførelsen af

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

Dom

09.06.16

C-201/15

Beskæftigelsesminister

iet

Styrelsen for

09.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

kollektive afskedigelser i en virksomhed er betinget af

en godkendelse fra en administrativ myndighed, som

meddeles på grundlag af kriterier vedrørende a)

forholdene på arbejdsmarkedet, b) virksomhedens

situation og c) hensynet til den nationale økonomi, i

overensstemmelse med særligt bestemmelserne i

direktiv 98/59/EF og mere generelt med artikel 49

TEUF og 63 TEUF? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende, er en national retsforskrift med

det anførte indhold da i overensstemmelse med

særligt bestemmelserne i direktiv 98/59/EF og mere

generelt med artikel 49 TEUF og 63 TEUF, når der

foreligger vægtige samfundsmæssige hensyn, såsom

en alvorlig økonomisk krise og særdeles høj

arbejdsløshed?

C-212/15

Enefi

Sagen vedrører: Spørgsmål 1: Skal artikel 4, stk. 1 og

stk. 2, litra f) og k), i Rådets forordning (EF) nr.

1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs fortolkes

således, at insolvensbehandlingens virkninger, som

reguleres af lovgivningen i den medlemsstat, hvor

insolvensbehandlingen er indledt, kan omfatte

fortabelse af rettigheden for en kreditor, som ikke har

deltaget i insolvensbehandlingen, til at gøre sin

fordring gældende i en anden medlemsstat eller

udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen angående denne

fordring i den pågældende medlemsstat? Spørgsmål 2:

Er det relevant, at den fordring, som gøres gældende

ved tvangsfuldbyrdelse i en anden medlemsstat end

den, hvor behandlingen er indledt, er en

skattefordring?

Eurospeed

Sagen vedrører: I. Er den omstændighed, at

medlemsstaten ifalder erstatningspligten på grund af

en tilsidesættelse af EU-retten, til hinder for, at

reglerne om dette ansvar, i forbindelse med

bedømmelsen af et erstatningssøgsmål anlagt på dette

grundlag, anvendes mod det organ i medlemsstaten,

som reelt har begået den pågældende tilsidesættelse?

II. Såfremt det første spørgsmål besvares

benægtende, er artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr.

561/2006 da til hinder for, at medlemsstaten vedtager

nationale bestemmelser, hvorefter der, i tilfælde af

tilsidesættelse af forpligtelserne fastsat i den nævnte

forordning, kan pålægges føreren af det køretøj, som

reelt har begået den pågældende tilsidesættelse,

sanktioner foruden eller i stedet for

transportvirksomheden? III. Såfremt det andet

spørgsmål besvares bekræftende, kan en national rets

afgørelse i en forvaltningsretssag, som ikke lægger

artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 561/2006, men i

stedet de nationale bestemmelser, som er i strid med

denne bestemmelse, til grund, da anses for åbenbart

at tilsidesætte EU-retten?

Planes Bresco

Sagerne vedrører: 1. Skal artikel 29 i Rådets

forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003

Arbejdsmarked og

Rekruttering

Justitsministeriet

09.06.16

C-287/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

09.06.16

Forenede

sager C-

333/15 og

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

09.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

C-334/15

om fastlæggelse af fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om

fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere,

for så vidt som bestemmelsen udelukker betaling i

henhold til støtteordningerne til de modtagere, »om

hvem det konstateres, at de kunstigt har skabt

betingelser for modtagelse af sådanne betalinger for

at få en fordel i strid med den pågældende

støtteordnings mål«, fortolkes således, at

medlemsstaterne ikke må indføre generelle

bestemmelser, som reducerer antallet af

»støtteberettigede hektar« (af permanente græsarealer)

under henvisning til generelle tilfælde, hvor det

formodes, at støttemodtageren kunstigt har skabt

betingelser for modtagelse af betalingen? 2. Skal en

generel bestemmelse af denne art (såsom artikel 13 i

bekendtgørelse af 24.1.2007 fra Departamento de

Agricultura y Alimentación de la Comunidad

Autónoma de [org. s. 3] Aragón), hvorefter de

støtteberettigede permanentegræsarealer på bedrifter,

for hvilke der er beregnet et foderareal med henblik

på tildeling af enkeltbetalingsrettigheder, begrænses til

»et maksimalt areal, som ikke kan overstige det

gennemsnitlige foderareal, som der blev taget i

betragtning i forbindelse med tildelingen af

enkeltbetalingsrettigheder«, fordi angivelsen af

permanente græsarealer ud over dette areal formodes

at være kunstig, anses for at være i strid med artikel

43 og 44 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af

29. september 2003, når det af disse bestemmelser

fremgår, dels at »en landbruger [modtager] en

betalingsrettighed pr. hektar«, og dels at

»støtteberettiget hektar« ubetinget defineres som

»ethvert landbrugsareal på bedriften, der er udlagt

som agerjord og permanente græsarealer, undtagen

arealer med permanente afgrøder eller skov, eller som

anvendes til ikke-landbrugsaktiviteter«? 3. Kan

betalingen i henhold til bestemmelsen i den nævnte

europæiske forordnings artikel 29 alene bortfalde,

hvis det konkret og i forbindelse med en specifik

landbruger konstateres, at denne kunstigt har skabt

betingelserne for modtagelse af betalingerne for at få

en fordel i strid med den pågældende støtteordnings

mål? 4. María del Pilar Planes Crespos repræsentant

har i sit skriftlige indlæg givet udtryk for, at der bør

forelægges et præjudicielt spørgsmål, da »begreberne

støtteberettigede hektar samt betalingsbegrænsning i

artikel 29 i forordning (EF)

EGEDA e. a.

Sagen vedrører: 1) Er en ordning om rimelig

kompensation for privatkopiering, hvis

beregningsgrundlag er den faktisk forvoldte skade, og

hvis udgifter afholdes af statsbudgettet, uden at det

derved er muligt at sikre, at omkostningerne ved

denne kompensation bæres af brugerne af

privatkopiering, i overensstemmelse med artikel 5,

stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29? 2) Hvis

ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, er det

Kulturministeriet

Dom

09.06.16

C-470/14

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

da i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), i

direktiv 2001/29, at det samlede beløb, der er afsat på

statsbudgettet til rimelig kompensation for

privatkopiering, selv om det beregnes på baggrund af

den faktisk forvoldte skade, skal fastsættes inden for

budgetrammerne for hvert finansår?

C-481/14

Hansson

Sagen vedrører: 1) Skal der ved fastsættelsen af en

»rimelig godtgørelse«, som den krænkende part i

henhold til artikel 94, stk. 1, litra a), [i Rådets

forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om

EFsortsbeskyttelse (herefter »forordning nr.

2100/94«)] skal betale til indehaveren af en ret til EF-

sortsbeskyttelse, fordi den krænkende part foretager

de i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94

omhandlede handlinger uden at være berettiget hertil,

med udgangspunkt i den sædvanlige afgift, der på

samme område opkræves for en licens på almindelige

markedsvilkår for de handlinger, der er anført i artikel

13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, altid yderligere

beregnes et bestemt »krænkelsestillæg« som et fast

beløb? Fremgår dette af artikel 13, stk. 1, andet

punktum, i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af

intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter »direktiv

2004/48/EF«)]? På grund af spørgsmålenes størrelse,

henvises der til den præjudicielle

forelæggelseskendelse for at se dem i sin helhed

Growth Energy and Renewable Fuels

Association mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

157/2013 af 18. februar 2013 om indførelse af en

endelig antidumpingtold på importen af bioethanol

med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L

49 af 22.2.2013, s. 10) annulleres, for så vidt som den

vedrører sagsøgerne og deres medlemmer.

Rådet tilpligtes at betale de af sagsøgerne afholdt

omkostninger i sagen.

Marquis Energy mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

157/2013 af 18. februar 2013 om indførelse af en

endelig antidumpingtold på importen af bioethanol

med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L

49 af 22.2.2013, s. 10) annulleres, for så vidt som den

vedrører sagsøgeren. Rådet tilpligtes at betale

sagsøgerens omkostninger i sagen.

Depesme et Kerrou

1. Med henblik på korrekt opfyldelse af kravet om, at

der ikke udøves forskelsbehandling henset til

bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie

bevægelighed inden for Unionen, sammenholdt med

artikel 45, stk. 2, TEUF, i forbindelse med

vurderingen af den reelle grad af tilknytning, som en

studerende, der ansøger om økonomiske støtte til

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

09.06.16

T-276/13

Erhvervsstyrelsen

Dom

09.06.16

T-277/13

Erhvervsstyrelsen

Dom

09.06.16

C-401/15-

403/15

Udenrigsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

09.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

videregående studier, har til samfundet og

arbejdsmarkedet i Luxembourg, som er den

medlemsstat, hvor engrænsearbejder har haft lønnet

beskæftigelse eller udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed under de betingelser, der er

fastsat i artikel 2a i loi du 22 juin 2000 concernant

l’aide financière de l’État pour études supérieures (lov

af22.6.2000 om økonomisk støtte fra staten til

videregående studier), der blevtilføjet ved lov af 19.

juli 2013 som en direkte konsekvens af EU-

Domstolens dom af 20. juni 2013 (sag C-20/12), skal

betingelsen om, at denne studerende er »barn« af

denne grænsearbejder, da forstås således, at den

studerende skal være »direkte efterkommer af første

grad, hvis slægtskab med den pågældende er retligt

fastslået«, idet der lægges vægt på det fastslåede

slægtskabsforhold mellem den studerende og

grænsearbejderen, som antages at ligge til grund for

den nævnte tilknytning, eller skal der da lægges vægt

på den omstændighed, at grænsearbejderen »fortsat

forsørger den studerende«, selv om der ikke

nødvendigvis foreligger et retligt slægtskabsforhold

mellem grænsearbejderen og den studerende, og at

der bl.a. foreligger et tilstrækkeligt samlivsforhold

mellem grænsearbejderen og en af den studerendes

forældre, hvis slægtskab til den studerende er retligt

fastslået? 2. I sidstnævnte tilfælde: Skal

grænsearbejderens i teorien frivillige bidrag, såfremt

dette bidrag ikke står alene, men supplerer bidraget

fra den eller de forældre, der har et retligt

slægtskabsforhold til den studerende og derfor i

princippet har forsørgerpligt over for denne, opfylde

visse kriterier om dets beskaffenhed?

C-308/14

Europa-Kommissionen mod Det Forenede

Kongerige Storbritannien

Påstande: Det fastlås at Det Forenede Kongerige som

følge af kravet om, at en ansøger om børnetillæg

(Child Benefit) eller børnefradrag (Child tax Credit)

skal have ret til at opholde sig i Det Forenede

Kongerige, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til forordning (EF) nr. 883/2004. Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets afgørelse 2014/198/FUSP af 10.

marts 2014 om undertegnelse og indgåelse af en aftale

mellem Den Europæiske Union og Den Forenede

Republik Tanzania om betingelserne for overførsel af

mistænkte pirater og tilknyttede, beslaglagte

genstande fra den EU-ledede flådestyrke til Den

Forenede Republik Tanzania annulleres. Virkningerne

af Rådets afgørelse 2014/198/FUSP af 10. marts

2014 opretholdes, indtil en ny afgørelse er vedtaget.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Beskæftigelsesminister

iet

Udenrigsministeriet

Dom

14.06.16

C-263/14

Udenrigsministeriet

Dom

14.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

C-231/15

Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej et

Petrotel

Skal artikel 4, stk. 1, første og tredje punktum, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF

af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(rammedirektivet) (EFT… [udelades] 2002, L 108, s.

33, med ændringer) fortolkes således, at hvis en

netudbyder anfægter en afgørelse fra den nationale

tilsynsmyndighed om afregningssatser for

opkaldsterminering i den pågældende udbyders net

(MTR-afgørelse), og i tilslutning hertil anfægter en

efterfølgende afgørelse fra den nationale

tilsynsmyndighed om ændring af en kontrakt mellem

MTR-afgørelsens adressat og en anden virksomhed,

hvorved der foretages en tilpasning af satserne for

afregning af opkaldsterminering i det net, som MTR-

afgørelsens adressat udbyder, til de i MTR-afgørelsen

fastlagte satser (gennemførelsesafgørelsen), kan den

nationale domstol, der har fastslået, at MTR-

afgørelsen [org. s. 2] blev annulleret, henset til artikel

4, stk. 1, fjerde punktum, i direktiv 2002/21/EF og

de interesser, der gør sig gældende hos den

virksomhed, der drager fordel af

gennemførelsesafgørelsen, og som følger af

princippet on beskyttelse af de berettigede

forventninger og retssikkerhed, ikke annullere

gennemførelsesafgørelsen; eller skal artikel 4, stk. 1,

første og tredje punktum, i direktiv 2002/21/EF,

sammenholdt med artikel 47 i chartret om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den

nationale domstol kan annullere

gennemførelsesafgørelsen fra den nationale

tilsynsmyndighed og følgelig lade de pligter, der

fremgår af gennemførelsesafgørelsen, bortfalde for

perioden indtil retsafgørelsen, såfremt den nationale

domstol antager, at dette er nødvendigt for at sikre en

effektiv retsbeskyttelse af den virksomhed, der har

anfægtet den nationale tilsynsmyndigheds afgørelse,

som havde til formål at gennemføre pligterne i

henhold til den MTR-afgørelse, der senere blev

annulleret?

CAFA:

Sagen vedrører: (1) Finder artikel 15 i forordning

2201/2003 anvendelse på plejesager indledt af en

lokal myndighed i en medlemsstat, når det vil

nødvendiggøre, at et andet organ indleder særskilte

retsforhandlinger i medfør af en anden lovgivning og

muligvis, hvis ikke sandsynligvis, vedrørende andre

faktiske omstændigheder, hvis retten i en anden

medlemsstat påtager sig kompetencen? (2) Hvis dette

er tilfældet, i hvilket omfang, om overhovedet, bør en

ret tage hensyn til den sandsynlige indvirkning, som

en anmodning i henhold til artikel 15 vil have på de

pågældende personers ret til fri bevægelighed, hvis

den tages til følge? (3) Hvis »barnets bedste« i artikel

15, stk. 1, i forordning 2201/2003 kun henviser til

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Erhvervsstyrelsen

14.06.16

C-428/15

Social- og

Indenrigsministeriet

16.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

afgørelsen af værneting, hvilke faktorer kan en ret da

tage hensyn til i denne forbindelse, som ikke allerede

er blevet taget i betragtning ved afgørelsen af, om en

anden ret er »bedre egnet«? (4) Kan en ret med

henblik på artikel 15 i forordning 2201/2003 tage

hensyn til materiel ret, processuelle bestemmelser

eller retspraksis fra retterne i den relevante

medlemsstat? (5) I hvilket omfang bør en national ret

ved en prøvelse i henhold til artikel 15 i forordning

2201/2003 tage hensyn til de specifikke

omstændigheder i sagen, herunder moderens ønske

om at flytte til et sted, hvor de sociale myndigheder i

hendes hjemland ikke kan nå hende, for derefter at

føde sit barn i en anden jurisdiktion med et socialt

forsorgssystem, som hun anser for at være mere

gunstigt? (6) Præcis hvilke forhold skal en national ret

tage hensyn til ved afgørelsen af, hvilken ret der er

bedst egnet til at behandle sagen?

C-351/14

Rodríguez Sanchez

1. Er et ansættelsesforhold mellem en »socio-

trabajador« (arbejdstagende andelshaver) og et

»cooperativa de trabajo asociado«

(arbejdsandelsselskab), som det, der er reguleret i

artikel 80 i (den spanske) Ley 27/99 om

andelsselskaber og artikel 89 i Ley 8/2003 om

andelsselskaber i regionen Valencia, omfattet af

anvendelsesområdet for direktiv 2010/18 om »Den

reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov«,

hvilken aftale er defineret i denne rammeaftales § 1,

stk. 2, og kan dette forhold, selv om det i de nationale

retsregler og retspraksis betegnes som

»selskabsmæssigt«, anses for at være et

»ansættelsesforhold« som omfattet af EU-retten?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

ønskes subsidiært følgende oplyst: 2. Skal § 8, stk. 2, i

»Den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov« (direktiv 2010/18), nærmere bestemt

den bestemmelse, hvorefter »[g]ennemførelsen af

bestemmelserne i denne aftale [ikke] udgør en gyldig

begrundelse for at sænke det generelle niveau for

beskyttelse af arbejdstagerne på det område, der

dækkes af denne aftale«, fortolkes således, at hvis

medlemsstaten ikke udtrykkeligt har gennemført

direktiv 2010/18, kan det beskyttelsesområde, som

medlemsstaten selv definerede, da den gennemførte

det tidligere direktiv 96/34, ikke indskrænkes? Kun

såfremt et af disse to spørgsmål besvares

bekræftende, og såfremt direktiv 2010/18 kan anses

for at finde anvendelse på et associeret

ansættelsesforhold som sagsøgerens, forelægges af de

grunde, der anføres nedenfor, følgende øvrige

spørgsmål: 3. Skal § 6 i »Den reviderede rammeaftale

vedrørende forældreorlov«, der er knyttet til direktiv

2010/18, fortolkes således, at der er en forpligtelse til,

at den nationale gennemførelsesregel eller -

overenskomst omfatter og tydeliggør arbejdsgivernes

forpligtelse til at »overveje« og »besvare«

arbejdstagernes anmodninger om »ændrede

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

16.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

arbejdstider og/eller -mønstre«, når de vender tilbage

fra forældreorlov, under hensyntagen til både

arbejdsgiveres og arbejdstageres behov, og at

gennemførelseskravet ikke kan anses for at være

opfyldt ved en national retsforskrift eller

selskabsmæssig forskrift, der betinger den faktiske

gennemførelse af denne rettighed af, om

arbejdsgiveren udelukkende på grundlag af eget skøn

vælger at efterkomme de nævnte anmodninger? 4.-

Har § 6 i »Den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov« i lyset af artikel 3 i direktiv [2010/18]

og de »afsluttende bestemmelser« i rammeaftalens § 8,

i tilfælde af manglende gennemførelse direkte

horisontal virkning, henset til at der er tale om en

fællesskabsretlig minimumsbestemmelse?

C-291/15

EURO 2004, Hungary Kft.

Skal artikel 181a i Kommissionens forordning (EØF)

nr. 2454/93 af 2. juli 1993 fortolkes således, at den er

til hinder for en medlemsstats praksis, hvorefter

toldværdien fastsættes efter »transaktionsværdien af

lignende varer«, når det skønnes, at den anførte

transaktionsværdi sammenlignet med de statistisk

gennemsnitlige købspriser, der gælder ved import af

lignende varer, er urimeligt lav og dermed urealistisk,

til trods for, at toldmyndigheden ikke afviser eller på

anden måde rejser tvivl om fakturaens eller

overførselsdokumentets ægthed, der er fremlagt som

bevis for den pris, der faktisk er betalt for de

importerede varer, og uden at importøren fremlægger

yderligere beviser for at godtgøre

transaktionsværdien?

D'Oultremont e.a.

Indebærer artikel 2, litra a), og artikel 3, stk. 2, litra a),

i direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte

planers og programmers indvirkning på miljøet, at en

lovgivning i form af en anordning, som indeholder

forskellige bestemmelser om opstilling af vindmøller,

herunder vedrørende sikkerhed, kontrol, reetablering

og sikkerhedsstillelse, samt regler for støj, som er

fastlagt i forhold til planzoner, bestemmelser

gældende for indrømmelse af administrative

tilladelser, der giver bygherren ret til at opstille og

drive anlæg, som ubetinget underkastes en

miljøvurdering i henhold til national ret, skal

kvalificeres som »en plan eller et program« i de

nævnte bestemmelsers forstand?

Mateusiak

Skal artikel 18, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF

af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1 ff., med

senere ændringer) fortolkes således, at den

afgiftspligtige persons materielle anlægsaktiver – hvis

den afgiftspligtige person har fradraget momsen ved

erhvervelsen – efter udløbet af den i direktivets artikel

187 fastsatte reguleringsperiode ved hans ophør med

virksomheden ikke skal pålægges afgift og ikke skal

Skatteministeriet

Dom

16.06.16

C-290/15

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

16.06.16

C-229/15

Skat

Dom

16.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

medtages i likvidationsopgørelsen, hvis den

lovbestemte reguleringsperiode for erhvervelsen, som

fastsættes ud fra den forventede levetid i den

afgiftspligtige persons virksomhed, er udløbet, eller

således, at de materielle anlægsaktiver ved den

afgiftspligtige persons ophør med den økonomiske

virksomhed skal pålægges afgift uanset

reguleringsperioden?

C-225/15

Politanò

Sagen vedrører: Skal artikel 47 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004

fortolkes således, at den er til hinder for nationale

bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter

bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som

reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra)] g, i lov nr. 44 af

26.4.2012) om udstedelse af koncessioner [fastlægger,

at en deltager udelukkes på grund af manglende

opfyldelse af kravet] om økonomisk og finansiel

formåen, uden at give mulighed for at fremlægge

alternative dokumenter som fastsat i den

overnationale bestemmelse?

Saint Louis Sucre

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 15, stk. 2 og stk. 8, i

Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni

2001 (1), anvendt i lyset af 9. og 11. betragtning til

forordningen og af dommene Zuckerfabrik Jülich I

og II, samt af fællesskabsrettens almindelige

principper om forbud mod uberettiget berigelse,

proportionalitetsprincippet og friheden til at oprette

og drive egen virksomhed, fortolkes således, at en

sukkerproducent har ret til at få tilbagebetalt

produktionsafgifter, der er betalt for kvotesukker,

som stadig var oplagret den 30. juni 2006, når

ordningen for produktionsafgifter ikke blev

videreført efter denne dato ved Rådets forordning nr.

318/2006 af 20. februar 2006 (2)? 2) a) Såfremt det

forudgående præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, skal størrelsen af de afgifter, der skal

tilbagebetales til producenterne, kun støttes på den

sukkermængde, der blev oplagret den 30. juni 2006?

b) Såfremt det forudgående præjudicielle spørgsmål

besvares afkræftende, skal den sukkermængde, der

skal anvendes som grundlag for tilbagebetaling af

afgifter, støttes på fællesskabssukkerlagrene mellem

den 1. juli 2001 og den 30. juni 2006? 3) Kan

beregningen af den afgift, der skal tilbagebetales,

gyldigt foretages ved multiplikation af det sukkerlager,

der lægges til grund ved besvarelsen af det andet

præjudicielle spørgsmål, med et vejet gennemsnit af

»gennemsnitlige tab«, der fastslås i løbet af den fælles

markedsordning for sukker 2001/2006, eller skal den

beregnes på en anden måde og hvorledes? 4) Såfremt

de forudgående spørgsmål besvares bekræftende, er

Kommissionens forordning (EF) nr. 164/2007 af 19.

februar 2007 om fastsættelse for produktionsåret

2005/06 af produktionsafgifterne i sukkersektoren (3)

gyldig?

Skatteministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

16.06.16

C-96/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. maj 2016

C-12/15

Universal Music International Holding

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 5, nr. 3), i forordning

(EF) nr. 44/2001 fortolkes således, at »det sted, hvor

skadetilføjelsen er foregået« kan anses for at være det

sted i en medlemsstat, hvor skaden er indtrådt, når

skaden udelukkende består i et formuetab, der er en

direkte følge af en ansvarspådragende handling uden

for kontrakt, der er foretaget [org. s. 26] i en anden

medlemsstat? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares

bekræftende: (a). På grundlag af hvilket kriterium eller

ud fra hvilke synspunkter skal de nationale retter ved

deres bedømmelse af, om de er kompetente i henhold

til artikel 5, nr. 3), forordning (EF) nr. 44/2001,

afgøre, om der i det foreliggende tilfælde er tale om et

formuetab, der er en følge af en ansvarspådragende

handling uden for kontrakt (»initialt formuetab« eller

»direkte formuetab«), eller om et formuetab, der er en

»følge« af en andetsteds indtrådt førsteskade

henholdsvis en skade, der flyder af en andetsteds

indtrådt skade (»følgeskade« eller »afledt formuetab«)?

(b). På grundlag af hvilket kriterium eller ud fra hvilke

synspunkter, skal en national ret ved sin bedømmelse

af, om den er kompetent i henhold til artikel 5, nr. 3),

i forordning (EF) nr. 44/2001, afgøre, på hvilket sted

formuetabet – det være sig et direkte eller et afledt

formuetab – i det foreliggende tilfælde er indtrådt

eller må anses for at være indtrådt? 3. Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal forordning

(EF) nr. 44/2001 da fortolkes således, at en national

ret, som skal afgøre, om den [org. s. 27] i det

foreliggende tilfælde er kompetent i henhold til

forordningen, ved sin bedømmelse er forpligtet til at

gå ud fra de i denne sammenhæng relevante

anbringender fra sagsøgeren, henholdsvis appellanten,

eller skal den også tage hensyn til, hvad de indstævnte

har anført for at bestride disse anbringender?

Justitsministeriet

Dom

16.06.16