EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 64: Notat om EU-Kommissionens høring om bygningsdirektivet

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 64
Offentligt

Orientering af Folketinget om den danske regerings høringssvar

vedrørende EU-Kommissionens høring om bygningsdirektivet

Til Folketingets orientering har den danske regering afgivet høringssvar til EU -

Kommissionens høring vedrørende evaluering af bygnin gsdirektivet.

Baggrund

Bygningsdirektivet fastlægger rammerne for bygningers energiforbrug og er et

vigtigt virkemiddel til opnåelse af EU´s vejledende energieffektiviseringsmål på

27 pct. i 2030. Direktivet implementeres i Danmark primært gennem

bygningsreglementets energikrav til bygninger og energimærkningsordningen

for bygninger.

Baggrunden for høringen er en igangværende revision af bygningsdirektivet,

som Kommissionen senest ultimo 2016 forventes at fremsætte forslag til

ændring af. Der forventes ikke en fuld revision af direktivet men snarere en

konsolidering af det eksisterende direktiv, som formentlig vil være rettet mod at

sikre foranstaltninger til bedre efterlevelse af direktivet, finansiering samt

understøttende foranstaltninger med henblik på indfrielse af

energieffektiviseringspotentialet for bygninger.

I høringssvaret lægges vægt på to væsentlige temaer for Danmark: 1)

Integration af vedvarende energi (VE) i bygninger og 2) Energieffektivisering af

eksisterende bygninger. Det er en grundlæggende dansk holdning, at disse

temaer skal adresseres på en omkostningseffektiv og samfundsøkonomisk

fornuftig måde.

Integration af VE i bygninger

Bygningsdirektivet indeholder bestemmelser, der muliggør indregning af VE

produceret på eller i nærheden af bygningen i bygningens samlede

energiramme. Bestemmelserne giver incitament til, at den enkelte bygningsejer

installerer individuelle VE-løsninger på bygningen, som f.eks. solceller.

Det er væsentligt for Danmark at sikre, at bygningers samspil med det samlede

energisystem foregår på en omkostningseffektiv og samfundsøkonomisk

fornuftig måde. I en dansk kontekst, hvor omstillingen til vedvarende energi i

den kollektive forsyning er nået meget langt, hvor der høstes fordele af VE

produceret i større skala, vurderes bygningsdirektivets bestemmelser om

indregning af VE i bygningers energiramme ikke hensigtsmæssige. Det skyldes,

at muligheden for indregning af lokalt produceret VE ikke vurderes at være

omkostningseffektiv ud fra en samfundsøkonomisk betragtning og derfor vil

stride mod princippet om at søge en omkostningseffektiv VE-udbygning.

I det danske høringssvar lægges derfor vægt på, at direktivet rummer

tilstrækkelig fleksibilitet til, at lande, der som Danmark allerede har en større

Ministeren

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 64: Notat om EU-Kommissionens høring om bygningsdirektivet

andel af VE i deres kollektive energiforsyning, ikke er forpligtede til at indregne

lokalt produceret VE i bygningens energiramme.

Energieffektivisering af eksisterende bygninger

Det andet centrale tema for en revision af direktivet er udfordringen i forhold til

energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Bygninger i kategorien

”eksisterende bygningsmasse” står for ca. 80 pct. af de europæiske bygningers

energiforbrug, og studier har vist et stort potentiale for at øge

energieffektiviteten i disse bygninger. Den danske regering lægger i sit

høringssvar vægt på at fremme fælles og omkostningseffektive EU-politikker og

virkemidler.

Det eksisterende direktiv indeholder allerede instrumenter, der har til formål at

øge energieffektiviteten i eksisterende bygninger, herunder udarbejdelse af

nationale planer for at øge antallet af ”næsten nulenergibygninger” (Nearly Zero

Energy Buildings) for eksisterende bygninger samt energimærkningsordningen

for bygninger.

I det danske høringssvar henvises til, at de eksistere nde instrumenter kan

justeres, herunder i lyset af de danske erfaringer på området. I den forbindelse

henvises til den danske implementering af energimærkningsordningen, hvor der

tilvejebringes anbefalinger og vejledning til bygningsejere gennem en offentl ig

webportal. Derudover fremhæves den danske model med krav til brug af

bygningskomponenter ved renoveringer af eksisterende bygninger, som svarer

til komponentkravene i nye bygninger samt Danmarks brug af frivillige

energiklasser for eksisterende bygninger.

Med hensyn til niveauet for næsten nulenergi i eksisterende bygninger

fremhæver Danmark i høringssvaret, at niveauet i Danmarks tilfælde vil være

yderst vanskeligt at opnå. Det skyldes, at definitionen for næsten

nulenergibygninger ifølge direktivet er identisk for nye og for eksisterende

bygninger, hvor den danske definition for nye bygninger er meget ambitiøs, og

det derfor vil være en betydelig økonomisk udfordring at nå dette niveau for

eksisterende bygninger.

For så vidt angår energieffektivitet i nye bygninger fremhæver Danmark den

danske reguleringsmodel for nye bygninger med fastsættelse af langsigtede mål

kombineret med tidlig indførelse af frivillige energiklasser, som er blevet positivt

modtaget, og som også dansk erhvervsliv bakker op om.