Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 632
Offentligt
1634945_0001.png
Notat
Modtagere:
SU-forligskreds
Kopi:
UFU, EUU
Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
Opsummering
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU er steget siden L.N.-
dommen, men ligger i 2015 fortsat inden for det i SU-reformen forudsatte skøn
på ca. 5.500 helårsstøttemodtagere.
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtog SU i december måned, er fra
2014 til 2015 steget med omkring 1.500 studerende. Det er samme stigning
som fra 2013 til 2014.
Fra samtlige medlemsstater og EØS-lande er antallet af studerende, der mod-
tager SU som vandrende arbejdstagere steget fra 2014 til 2015. Med en stig-
ning på 315 er antallet af studerende fra Rumænien, der modtager SU som
vandrende arbejdstagere i løbet af året, steget mest. Derefter følger Slovenien,
Ungarn og Tyskland med en stigning på mere end 200 studerende pr. land fra
2014 til 2015. SU-modtagere fra Den Tjekkiske Republik og Norge står for de
største procentvise stigninger.
På baggrund af den skærpede administration og kontrol udtages de studeren-
de, som ikke lever op til kriterierne for status som vandrende arbejdstagere, til
nærmere sagsbehandling. Gruppen, der udtages til nærmere kontrol udgør
fortsat ca. 4 pct. af antallet af stipendiemodtagerne hver måned (knap 200
personer ved de seneste månedlige kontrolkørsler).
13. maj 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale Forhold
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
16/008220-32
SU til vandrende arbejdstagere
Som følge af EU-domstolens afgørelse i sag C-46/12 L.N. af 21. februar 2013 er
praksis ændret således, at EU/EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det
hovedformål at studere, har ret til SU, hvis de samtidigt har status som vandrende
arbejdstagere. Det betyder, at EU/EØS-borgere, der er indrejst med det formål at
gennemgå en uddannelse og har arbejde ved siden af studierne, har adgang til SU
på samme vilkår som danske statsborgere. Som udgangspunkt skal den studerende
have beskæftigelse i mindst 10-12 timer ugentligt.
Den ændrede praksis har, som tidligere anslået, betydet en stigning i antallet af
EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Antallet er i
Side
1/11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 632: Orienterende notat om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
1634945_0002.png
2015 - opgjort på månedsbasis - øget fra ca. 3.900 i slutningen af 2014 til knap
5.500 i slutningen af 2015,
jf. tabel 1.
Tabel 1 viser, hvor mange vandrende arbejdstagere, der modtog SU i de enkelte
måneder og skal ikke forveksles med helårsstøtteværk.
Af tabel 1 fremgår det, at antallet af støttemodtagere udvikler sig fra måned til må-
ned, særligt i forbindelse med studiestart og afslutning af studieforløb.
Tabel 1
SU-modtagere i måneden fra januar 2013 til marts 2016 godkendt efter reglerne for EU-
arbejdstagere under uddannelse
2013
2014
2015
2016
1)
---------------------- Antal -------------------------
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
546
590
653
820
1.037
1.166
1.145
1.299
1.879
2.151
2.409
2.495
2.460
2.585
2.764
2.913
3.028
3.132
2.767
2.841
3.451
3.700
3.904
3.902
3.595
3.697
3.970
4.212
4.467
4.611
4.117
4.175
4.847
5.139
5.509
5.446
5.688
5.633
5.621
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
1) Foreløbige oplysninger. Særligt marts måned forventes at stige i den endelige opgørelse, bl.a. fordi en række ansøg-
ninger om SU kræver ekstra administrativ opfølgning.
Anm.: Oplysningerne for 2016 er baseret på SU-registrene opdateret til og med marts, trukket 13. april 2016.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Som det fremgår af
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegen-
nemførelse,
blev der indarbejdet et skøn for merudgifterne til SU efter C-46/12
L.N. på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb svarende til ca. 390 mio. kr. i bevilling
på finansloven (403 mio. kr. i 2016-PL). Dette svarer til en stigning på ca. 5.500
helårsstøttemodtagere
1
fra niveauet i 2012.
De samlede udgifter til SU til vandrende arbejdstagere, der var i beskæftigelse un-
der deres uddannelse, udgjorde i alt 321 mio. kr. i 2015 før tilbageløb af skatter og
afgifter. I 2014 var det tilsvarende tal 224 mio. kr., i 2013: 97 mio. kr. og i 2012: 19
mio. kr. Dermed er der sket en stigning på 302 mio. kr. før tilbageløb af skatter og
afgifter i forhold til udgangsåret 2012 i SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere.
Udgiften er inden for det forudsatte skøn på 403 mio. kr., jf. tabel 2.
Helårsstøttemodtagere er det samme som støtteårsværk, der svarer til 12 måneders SU til
én eller flere SU-modtagere.
1
Side
2/11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 632: Orienterende notat om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
1634945_0003.png
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er tilsvarende steget, og
samlet set er antallet på 4.484 helårsstøttemodtagere i 2015 ligeledes inden for det
forudsatte skøn på 5.500 helårsstøttemodtagere.
Tabel 2
SU tildelt til EU/ EØS-borgere i støtteårene 2008-2015 samt heraf godkendt efter reglerne for EU-
arbejdstagere
2008
SU-modtagere
EU/EØS-borgere
1)
Heraf
Ligestillet efter reglerne for
EU-arbejdstagere under udd.
Tildelt stipendium
SU-ligestillede EU/EØS-borgere
1)
Heraf
Ligestillet efter reglerne for
EU-arbejdstagere under udd.
33321
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
----------------------------- antal personer, der har modtaget SU --------------------
5.098
5.780
6.626
7.391
8.357
11.419
14.906
17.975
130
202
279
340
441
2.902
5.369
7.653
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
--------------------------------- mio. kr. ---------------------------------
202
236
285
321
376
482
661
799
5
8
11
14
19
97
224
321
Støtteårsværk
2)
SU-ligestillede EU/EØS-borgere
1)
Heraf
Ligestillet efter reglerne for
EU-arbejdstagere under udd.
77
3.411
---------------------------------- antal ----------------------------------
3.821
4.458
4.939
5.614
7.103
9.511
11.393
120
165
204
263
1.345
3.121
4.484
1) Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013 og Schweiz. 2) Et støtteårsværk svarer til 12 måneders støtte for én
eller flere SU-modtagere.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Opgørelserne vedrørende SU-modtagere, udgifterne til SU-stipendier samt udvik-
lingen fordelt på ligestillingsårsager fremgår nedenfor,
jf. tabel 3.
Side
3/11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 632: Orienterende notat om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
1634945_0004.png
Tabel 3
SU tildelt til EU/ EØS-borgere i støtteårene 2008-2015 fordelt på baggrunden for tildeling af SU
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
--------------------------------- mio. kr. ---------------------------------
Tildelt stipendium til EU/EØS-
borgere
1)
Ligestillingsårsag
Danske regler for SU til udenlandske
statsborgere i SU-bekendtgørelsens
§ 8
2)
Under 20 år ved indrejsen m. foræl-
dre
Sydslesviger
5 års fast ophold
Ægteskab med dansker
30 timer/uge i 2 år
Integrationslov
Islændinge bosat før 1946
202
238
287
321
374
484
661
799
23
22
10
8
4
2
0
41
33
18
11
6
2
0
75
43
28
14
10
3
0
99
51
35
14
13
3
0
122
60
39
16
15
4
0
139
66
38
18
15
4
0
153
70
37
19
15
4
-
158
70
34
18
13
3
-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
EU-rettens bestemmelser om støtte
til EU/EØS-borgere i SU-
bekendtgørelsens § 2-7
3)
EU arbejdstager under uddannelse
4)
EU 5 års ophold
EU ægtefælle
EU barn m.fl. (direkte efterkommer),
bosat i DK
EU kontinuitet
EU barn m.fl. (direkte efterkommer),
ikke bosat i DK
EU forælder m.fl. (slægtning i opsti-
gende linje)
EU omskoling
5
18
4
1
2
0
0
0
9
27
6
2
4
1
0
1
13
35
9
2
4
1
1
1
14
45
11
3
4
1
1
1
18
63
14
4
3
1
1
0
94
79
15
4
3
1
1
0
220
111
17
4
3
1
0
0
319
147
20
7
2
1
0
0
Gl. ligestillingsårsager
5)
103
77
48
26
14
7
7
7
1) Inklusiv Schweiz, der via aftaler med EU også er omfattet af EU-retten vedr. studiestøtte, samt Kroatien, der blev
medlem af EU i 2013.
2) Tidligere SU-bekendtgørelsens § 66, som med bekendtgørelsesændringen i juni 2014 blev til § 9, og ved den seneste
bekendtgørelsesændring i december 2015 til § 8.
3) Tidligere SU-bekendtgørelsens § 67, som med bekendtgørelsesændringen i juni 2014 blev til §§ 2-8, og ved den
seneste bekendtgørelsesændring i december 2015til §§ 2-7.
4) Styrelsens praksis ændrede sig efter EU-Domstolens afgørelse i L.N.-sagen (C-46/12), hvorefter arbejdstagere, der var
indrejst med det formål at studere nu kunne opnå støtte som vandrende arbejdstager. Tal frem til 2012 er derfor ikke
helt sammenlignelige med tal efter 2013, da persongruppen er udvidet.
5) Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU’s opholdsdirektiv samtidig blev implemente-
ret i SU-loven.
Anm.: For modtagere, der er blevet tildelt støtte efter flere årsager, er støtten i en måned kategoriseret efter den sidste
årsagsangivelse inden denne måned.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Side
4/11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 632: Orienterende notat om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
1634945_0005.png
Det fremgår af tabel 3, at den største stigning i udgifter til SU-modtagere fra
EU/EØS-landene er EU-arbejdstagere under uddannelse. Der har også været en
stigning i antallet af EU/EØS-borgere, der har haft sammenhængende ophold i
Danmark i 5 år.
Tabel 4 viser udviklingen i støttemodtagere fordelt på medlemsstaterne, samt EØS-
landene. Der har været en stigning i antallet af SU-modtagere fra samtlige lande fra
2014-2015. Den største udvikling i antallet af vandrende arbejdstagere ses blandt
borgere fra Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Tyskland. Ser man derimod på den
procentvise stigning, er udviklingen mest markant blandt borgere fra den Tjekkiske
Republik, Norge og Slovenien.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
5/11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 632: Orienterende notat om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
1634945_0006.png
Tabel 4
SU tildelt til EU/ EØS-borgere i 2011-2015 godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere fordelt
efter statsborgerskab
2011
2012
2013
2014
2015
Stigning
2014-2015
EU- og EØS-lande
samt Schweiz
Bulgarien
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Island
Italien
Letland
Litauen
Nederlandene
Norge
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiske Republik
Tyskland
Ungarn
Øvrige EU- og EØS-
lande samt
Schweiz
1)
Andre lan-
de/ukendt
2)
Total
340
11
9
6
9
4
29
11
12
20
3
11
27
10
33
3
16
31
44
-
33
11
7
-------------------------------- antal -----------------------------
26
8
7
10
3
27
18
26
37
4
9
39
13
58
5
17
36
46
1
28
12
11
271
94
14
22
53
100
64
230
482
20
23
228
28
526
106
81
83
99
23
146
168
41
479
175
30
59
123
142
140
353
698
41
52
404
58
998
245
165
125
178
76
327
386
103
593
210
36
78
185
198
249
438
760
67
120
585
91
1.313
509
276
186
253
192
532
599
166
Pct.
24
20
20
32
50
39
78
24
9
63
131
45
57
32
108
67
49
42
153
63
55
61
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
12
441
2.902
5.369
17
7.653
55
43
1) Øvrige EU- og EØS-lande omfatter Belgien, Liechtenstein, Kroatien, Irland, Schweiz, Slovenien, Malta, Cypern og Østrig
2) Personer med dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er EU/EØS statsborgerskab, men hvor det er tredjelands
statsborgerskabet, der er registreret i cpr-registeret.
Anm: Ved dobbelt statsborgerskab indgår kun det ene statsborgerskab i registrene
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Side
6/11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 632: Orienterende notat om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
1634945_0007.png
SU-modtagere fra EU/EØS-lande fordelt på institutionstyper i 2015
Af tabel 5 fremgår EU/EØS-arbejdstagere optaget på en videregående uddannelse
fordelt efter institutionstype. Til tabellen kan det bemærkes, at erhvervsakademi-
erne og universiteterne har det største antal EU/EØS-arbejdstagere på henholdsvis
2.965 og 3.540 støttemodtagere.
Tabel 5
EU/EØS-arbejdstagere fordelt på uddannelsesinstitutioner
Maritime
Uddannelses-
institutioner
Antal EU/EØS-
arbejdstagere
Fordelingen af EU/EØS-
arbejdstagere på uddan-
nelsesinstitutioner
0
0%
Erhvervs-
akademier
2.965
38 %
Professions-
højskoler
1.310
17 %
Kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner
75
1%
Universiteter
I alt
3.540
45 %
7.893
100 %
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Det fremgår endvidere af tabel 6, at vandrende arbejdstageres andel af det samlede
antal SU-modtagere på erhvervsakademierne udgør 8 pct., hvorimod det på de
resterende institutionstyper udgør mellem 0 og 2 pct.
Tabel 6
SU-modtagere fordelt på Danmark, EU/EØS-lande, herunder EU/EØS-arbejdstagere, og øvrige
lande
EU/EØS
arbejds-
tagere
Øvrige EU/EØS-
EU/EØS- borgere
borgere
i alt
ØVrige
lande
Andel
Andel
EU/EØS-
EU/EØS-
arbejds-
borgere
tagere
0%
8%
2%
2%
2%
3%
1%
12 %
4%
6%
4%
5%
Institutioner
Danmark
I alt
Maritime uddannelsesinstituti-
oner
Erhvervsakademier
Professionshøjskoler
Kunstneriske uddannelsesinsti-
tutioner
Universiteter
I alt
4.063
30.012
77.153
2.938
166.130
280.660
0
2.965
1.310
75
3.540
7.893
32
1.097
1.736
105
4.081
7.055
32
4.062
3.046
180
7.621
14.948
37
1.228
2.041
22
3.212
6.541
4.132
35.302
82.240
3.140
176.963
302.149
Anm. kun institutioner under UFM’s ressort. Det er institutionstyper og ikke uddannelsesniveauer. De
maritime uddannelsesinstitutioner er inkl. ungdomsuddannelser.
Anm. Det skal bemærkes, at tallene repræsentere samtlige støttemodtagere, der har modtaget SU i 2015.
Støttemodtagerene kan derfor have modtaget SU imellem 1 og 12 måneder i 2015.
Skærpet kontrol og administration
EU/EØS-borgere, der opnår ret til SU på grundlag af deres arbejdstagerstatus, skal
opretholde denne status under uddannelsesforløbet for fortsat at have ret til SU.
Beskæftigelsen må ikke have karakter af marginalt supplement, og der skal være en
vis stabilitet i beskæftigelsen. Som udgangspunkt skal en studerende have beskæf-
tigelse i mindst 10-12 timer ugentligt.
Som aftalt i SU-forligskredsen i
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for
studiegennemførelse,
blev en skærpet administrativ praksis indført efter LN-
Side
7/11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 632: Orienterende notat om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
1634945_0008.png
dommen som værn mod misbrug, hvor der på baggrund af data fra e-
indkomstregisteret foretages en løbende automatiseret kontrol af beskæftigelsen.
Alle stipendiemodtagere kontrolleres hver måned, og der udtages ca. 4 pct. til
nærmere kontrol. Dette svarede til knap 200 personer ved de seneste månedlige
kontroller. Størstedelen af de vandrende arbejdstagere, der udtages til nærmere
kontrol, får et krav om tilbagebetaling af SU på grund af manglende status som
arbejdstager efter EU-retten. Det kan herved konstateres, at den digitale løbende
kontrol fungerer efter hensigten.
Antallet af arbejdstagere er steget løbende og det samme er antallet, der udtages til
nærmere kontrol. Der pågår fortsat et arbejde med at behandle de stigende mæng-
der af sager, hvorfor tallene over de rejste krav fra især 2015 fortsat er foreløbige.
Erfaringsgrundlaget samt datamængden er endnu sparsom og tabel 5 skal læses i
dette lys.
Fra maj 2014 til medio februar 2016 er der rejst 1.623 krav ved kontrollen overfor i
alt 1.549 EU-arbejdstagere, der er blevet tildelt SU. Samlet er der tilbagekrævet ca.
48 mio. kr. i stipendium og 3 mio. kr. i lån baseret på registrene pr. februar 2016.
Tabel 7 viser antallet af rejste krav fordelt over perioden.
Tabel 7
Krav til EU-arbejdstagere rejst maj 2014- medio februar 2016 ved kontrol af arbejdsomfang.
Krav fremsat
Maj-dec 2014
2015
Til medio feb 2016
Total
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
----------------------------------- antal -----------------------------------
Krav
406
1.089
128
1.623
Anm.: Tabellen anvender en anden definition af krav end tabel 5 i afrapporteringen fra 25. marts 2015. En nærmere
analyse af kravene viste, at én afgørelse kunne resultere i flere krav, hvis afgørelsen vedrørte flere støtteår. Af tabel 5
fremgår antallet af afgørelser om krav opgjort for det støtteår, hvor afgørelsen er truffet. Det bemærkes, at tabellen kun
viser de krav, der er registreret digitalt.
Side
8/11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 632: Orienterende notat om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
1634945_0009.png
Udbud af engelsksprogede uddannelser og optagemønstre
Igennem en årrække har en internationalisering af uddannelsessystemet været en
central del af uddannelsespolitikken. Det gælder i forhold til at få danske elever og
studerende til at tage dele af – eller hele – uddannelser i udlandet, og det gælder i
forhold til at få udenlandske statsborgere til at tage en uddannelse i Danmark.
Internationaliseringen har været særlig markant inden for EU og understøtter
overførsel af viden mv. En række undersøgelser dokumenterer bl.a., at internatio-
nale studerende, der vælger at tage en hel uddannelse i Danmark, bidrager til det
danske samfund, idet en relativ stor andel af dem efterfølgende overgår til det dan-
ske arbejdsmarked.
Udtræk fra uddannelsesregisteret viser andelen af engelsksprogede uddannelses-
udbud, jf. tabel 8. Uddannelsesregisteret indeholder endnu ikke muligheden for at
lave tidsserier, men det forventes, at det vil blive muligt fremadrettet.
Tabel 8
Udbud af engelsksprogede uddannelser ultimo 2015
Institutionstype
Universitet
Engelsksprogede
udbud
Samlet
antal
udbud
Andel engelsk-
sprogede udbud
(Pct.)
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelor
Bachelor
Kandidat
I alt
Professionshøjskole
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbachelor
Professionsbacheloruddannelse (overbyg-
ningsuddannelse)
I alt
Erhvervsakademi
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbachelor
Professionsbacheloruddannelse (overbyg-
ningsuddannelse)
I alt
51
5
37
93
188
19
87
294
27
26
43
32
11
18
14
43
33
174
27
234
33
10
52
18
0
5
31
248
284
1
69
390
564
1.024
0
7
8
44
28
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kunstneriske udd.
4
14
29
Maritime uddan-
nelser
0
13
0
Øvrige
0
3
0
I alt
Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet
424
1.582
27
Side
9/11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 632: Orienterende notat om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
1634945_0010.png
Nye engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007
Udviklingen i nye, godkendte universitetsuddannelser, herunder nye uddannelser
på engelsk kan følges siden 2007, hvor uddannelsesakkreditering blev indført.
Denne udvikling i bruttotilgangen er vist i
tabel 9.
Tabel 9
Nye uddannelser på universitets, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, her-
under engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007/2013
2007
Bachelor
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Kandidat
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Professionsbacheloruddannelser
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Erhvervsakademiuddannelser
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
I alt alle uddannelser
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
36
17
47
22
11
50
25
11
44
23
6
26
28
17
61
24
13
54
46
16
35
12
5
42
15
11
73
231
107
46
11
0
0
4
1
25
2
0
0
17
1
6
8
0
0
4
2
50
2
1
50
14
3
21
27
15
56
14
10
71
13
9
69
11
6
55
22
15
68
19
13
68
19
12
63
3
1
33
10
9
90
138
90
59
9
2
22
8
1
13
12
2
17
12
0
0
6
2
33
5
0
0
8
4
50
1
1
100
1
1
100
62
13
21
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Total
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet
Anm.: Engelsksprogede uddannelser blev ikke selvstændigt akkrediteret på erhvervsakademi- og professionsbachelor-
uddannelserne før 2013.
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er indtil 1. juli 2013 blevet
akkrediteret efter andre regler end universiteterne, og engelsksprogede uddannel-
sesudbud er således ikke tidligere blevet selvstændigt akkrediteret på dette område,
hvorfor der ikke findes en samlet opgørelse over udviklingen i akkrediteringen af
nye engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra før
2013.
Udviklingen i udbuddet vurderes ikke at være påvirket af C-46/12 L.N. fra februar
2013.
Side
10/11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 632: Orienterende notat om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
1634945_0011.png
Optag på engelsksprogede uddannelser
Det er endnu ikke muligt at koble uddannelsesregisterets oversigt over uddannel-
sesudbud med antal af studerende på uddannelserne. I stedet vises på baggrund af
et udtræk fra den koordinerede tilmelding, udviklingen i antallet af optagne på
engelsksprogede uddannelser set i forhold til det samlede optag siden 2009. At den
koordinerede tilmelding anvendes som datakilde betyder, at optaget på blandt an-
det kandidatuddannelserne ikke kan opgøres. Nedenstående oversigt inkluderer
både danske og udenlandske studerende.
Tabel 10
Optag på engelsksprogede uddannelser, 2009-2015
Ændring 2014-
2015
Engelsksprogede uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
I alt
Alle uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
I alt
Andel optagne på engelskspro-
gede uddannelser (Pct.)
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
Alle uddannelser
20 %
4%
10 %
9%
20 %
4%
10 %
10 %
20 %
4%
10 %
9%
19 %
4%
12 %
10 %
21 %
5%
12 %
11 %
22 %
5%
12 %
11 %
23 %
5%
12 %
11 %
2009
1.503
694
2.125
4.322
2.009
7.347
17.686
20.942
45.975
2010
1.644
810
2.477
4.931
2.010
8.146
20.017
23.709
51.872
2011
1.574
780
2.567
4.921
2.011
7.965
20.029
24.522
52.516
2012
1.886
937
3.300
6.123
2.012
9.860
22.787
27.957
60.604
2013
2.245
1.089
3.466
6.800
2.013
10.753
23.678
29.310
63.741
2014
2.624
1.182
3.548
7.354
2.014
11.691
23.303
29.367
64.361
2015
2.653
1.222
3.393
7.268
2.015
11.498
24.525
29.258
65.281
-193
1.222
-109
920
-2 %
5%
0%
1%
Antal
29
40
-155
-86
Pct.
1%
3%
-4 %
-1 %
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kilde: UFM’s datavarehus på basis af data fra Den Koordinerede Tilmelding
Anm.: Pga. af brug af en anden opgørelsesmetode afviger data fra tidligere år fra tidligere opgørelser.
Side
11/11