Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1561894_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
30. oktober 2015
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-115/14
Titel og kort sagsresumé
RegioPost
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56, stk. 1, i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde
sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16.
december 1996 om udstationering af arbejdstagere
som led i udveksling af tjenesteydelser fortolkes
således, at denne bestemmelse er til hinder for en
ufravigelig national bestemmelse, der pålægger
ordregivende myndigheder kun at give kontrakter til
virksomheder, såfremt disse selv og deres
underentreprenører [org. s. 3] ved tilbudsgivningen
skriftligt har forpligtet sig til at betale de af deres
ansatte, der deltager i udførelsen af ordren, en
statsligt fastsat mindsteløn, der kun gælder for
offentlige, men ikke for private kontrakter, når der
ikke findes en generel lovpligtig mindsteløn og ej
heller en almindeligt gældende overenskomst, der er
bindende for de potentielle ordremodtagere og
eventuelle underentreprenører? 2) Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-retten
vedrørende offentlige kontrakter, herunder artikel 26
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og
anlægskontrakter fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse som § 3, stk. 1, tredje
punktum, i delstatsloven vedrørende sikring af
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Beskæftigelsesminister
iet
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Processkridt
Dom
Dato
17.11.15
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-2015
1561894_0002.png
overholdelse af kollektive overenskomster og
mindsteløn i forbindelse med offentlige kontrakter,
hvori det ufravigeligt kræves, at et bud udelukkes,
såfremt en økonomisk aktør ikke allerede ved
tilbudsgivningen i en særskilt erklæring forpligter sig
til at udvise en adfærd, som den pågældende i tilfælde
af en ordretildeling også uden afgivelse af denne
erklæring ville være kontraktligt forpligtet til at
udvise?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-219/14
Titel og kort sagsresumé
Greenfield
Sagen vedrører: (i) Skal »pro rata temporisprincippet«,
som er fastsat i § 4, stk. 2, i rammeaftalen, fortolkes
således, at det kræver, at en national bestemmelse
(såsom Regulations 13, 13A og 14 i Working Time
Regulations) skal have den virkning, at i tilfælde, hvor
der sker en udvidelse af en ansats arbejdstid, skal
antallet af allerede optjente feriedage tilpasses
forholdsmæssigt til den nye arbejdstid, med det
resultat, at den arbejdstager, som udvider sin
arbejdstid, får sin ret til optjent betalt ferie
genberegnet under hensyn til den udvidede
arbejdstid? (ii) Skal enten § 4, stk. 2, i rammeaftalen
eller artikel 7 i arbejds-tidsdirektivet fortolkes således,
at de er til hinder for, at en national bestemmelse
(såsom Regulations 13, 13A og 14 i Working Time
Regulations) har den virkning, at antallet af allerede
optjente feriedage - i tilfælde, hvor der sker en
udvidelse af en ansats arbejdstid - skal tilpasses
forholdsmæssigt til den nye arbejdstid, med det
resultat, at den arbejdstager, som udvider sin
arbejdstid, får sin ret til optjent betalt ferie
genberegnet under hensyn til den ændrede arbejdstid?
(iii) Såfremt spørgsmål (i) og/eller (ii) besvares
bekræftende, skal genberegningen da kun ske for den
del af ferieåret, hvor medarbejderen havde udvidet sin
arbejdstid eller for en anden periode? (iv) I
forbindelse med beregningen af en arbejdstagers
ferieperiode, skal § 4, stk. 2, i rammeaftalen eller
artikel 7 i arbejdstidsdirektivet da fortolkes således, at
de kræver, at en bestemmelse i national ret (som
Regulations 13, 13A og 14 i Working Time
Regulations) har den virkning, at der lægges en anden
fremgangsmåde til grund for beregningen af en ansats
godtgørelse i stedet for årlig betalt ferie ved
ansættelsesophør end for beregning af en ansats
resterende ret til årlig betalt ferie, når den pågældende
forbliver ansat? (v) Såfremt spørgsmål (iv) besvares
bekræftende, hvad er da forskellen på den
fremgangsmåde, der skal følges?
Pujante Rivera
Interessant
Udenrigsministeriet
Beskæftigelsesminister
iet
Processkridt
Dom
Dato
11.11.15
C-422/14
Beskæftigelsesminister
Dom
11.11.15
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-2015
1561894_0003.png
Sagen vedrører: 1. Såfremt midlertidigt ansatte, hvis
ansættelseskontrakter er blevet opsagt med den
begrundelse, at de er midlertidige, skal anses for ikke
at være omfattet af anvendelsesområdet for og
beskyttelsen i medfør af direktiv 98/59 om kollektive
afskedigelser i henhold til dettes artikel 1, stk. 2, litra
a), (præjudicielt spørgsmål i sag C-607/13, der
verserer for Domstolen), er det da i
overensstemmelse med direktivets formål, at de
midlertidigt ansatte derimod medregnes med henblik
på at bestemme, hvor mange ansatte der »normalt«
arbejder i virksomheden, og med henblik på at
beregne den numeriske tærskel for kollektive
afskedigelser (10 % eller 30 ansatte), der er fastsat i
direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i)? 2. Tilladelsen
til at »sidestille« »opsigelser« med »afskedigelser«, som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), andet afsnit, i
direktiv 98/59, er betinget af, »at antallet af
afskedigelser udgør mindst fem«. Skal dette fortolkes
således, at denne betingelse henviser til de
»afskedigelser«, som arbejdsgiveren tidligere har
foretaget i henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, litra
a), og ikke til minimumsantallet af »sidestillede
afskedigelser«, der skal foreligge, for at den nævnte
sidestilling kan finde sted? 3. Omfatter begrebet
»opsigelser af arbejdskontrakter, som foretages af en
arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan
tilregnes arbejdstageren selv«, som defineret i artikel
1, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 98/59, opsigelse af
kontrakten efter aftale mellem arbejdsgiveren og
arbejdstageren, som, selv om den sker på
arbejdstagerens initiativ, er et resultat af en
forudgående ændring af ansættelsesvilkårene, som
arbejdsgiveren har foretaget på grund af problemer i
virksomheden, og hvor arbejdstageren sluttelig
modtager et beløb svarende til en godtgørelse for
uberettiget afskedigelse?
C-505/14
Klausner Holz Niedersachsen
Kræver EU-retten, navnlig artikel 107 TEUF og 108
TEUF (henholdsvis artikel 87 EF og 88 EF) og
effektivitetsprincippet, at der i en civilretlig tvist om
gennemførelse af en civilretlig kontrakt, der yder
støtte, ses bort fra en retskraftig, civilretlig
anerkendelsesdom, der er afsagt i samme sag, hvilken
dom bekræfter, at den civilretlige kontrakt fortsat
består, uden at der herved er taget stilling til
bestemmelserne om støtte, hvis gennemførelsen af
kontrakten efter national ret ikke kan afværges på
anden måde?
Kommissionen mod Malta
Påstande: Det fastslås, at Republikken Malta har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 46b i
Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni
1971 om anvendelse af de sociale sikrings-ordninger
på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der
flytter inden for Fællesskabet (1), som ændret og
konsolideret ved forordning nr. 118/97 af 2.
iet
Miljøstyrelsen
Dom
11.11.15
C-12/14
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
GA
12.11.15
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-2015
1561894_0004.png
december 1996 (2) og artikel 54 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger (3), idet den har nedsat
maltesiske alderspensioner med beløbet for en
tjenestemandspension i Det Forenede Kongerige i
henhold til The Principal Civil Service Pension
Scheme, The National Health Service Pension
Scheme eller Armed Forces Pension Scheme 1975
med hensyn til The Royal Air Force Republikken
Malta tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Forenede
sager C-
191/14 og
C-192/14
Borealis Polyolefine m.fl.
Sagen vedrører: 1) Er afgørelse 2013/448/EU
ugyldig, og strider den mod artikel 10a, stk. 5, i
direktiv 2003/87/EF, i det omfang den fra
beregningsgrundlaget i henhold til artikel 10a, stk. 5,
litra a) og b), udelukker emissioner i forbindelse med
affaldsgasser, der produceres af anlæg, som henhører
under bilag I til direktiv 2003/87/EF, eller med
varme, der udnyttes af anlæg, som henhører under
bilag I til direktiv 2003/87/EF og stammer fra
kraftvarmeanlæg, som kan opnå en gratistildeling i
henhold til artikel 10a, stk. 1, og 10a, stk. 4, i direktiv
2003/87/EF og afgørelse 2011/278/EU? 2) Er
afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod
artikel 3e og 3u i direktiv 2003/87/EF i sig selv
og/eller sammenholdt med artikel 10a, stk. 5, i
direktiv 2003/87/EF, i det omfang den bestemmer,
at CO2-emissioner i forbindelse med affaldsgasser –
som produceres af anlæg, der henhører under bilag I
til direktiv 2003/87/EF – eller med varme, der
udnyttes i anlæg, som henhører under bilag I til
direktiv 2003/87/EF og er erhvervet af
kraftvarmeanlæg, er emissioner fra
»elektricitetsgeneratorer«? 3) Er afgørelse
2013/448/EU ugyldig og strider den mod formålene
med direktiv 2003/87/EF, i det omfang den skaber
en asymmetri, idet emissioner i forbindelse med
afbrænding af affaldsgasser og med varme, som er
produceret ved kraftvarmeproduktion, er udelukket
fra beregningsgrundlaget i artikel 10a, stk. 5, litra a)
og b), mens der i henhold til artikel 10a, stk. 1, og
10a, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF og i henhold til
afgørelse 2011/278/EU tilkommer dem en
gratistildeling? 4) Er afgørelse 2011/278/EU ugyldig
og strider den mod artikel 290 TEUF og artikel 10a,
stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, i det omfang dens
artikel 15, stk. 3, ændrer artikel 10a, stk. 5, litra a) og
b), i direktiv 2003/87/EF således, at den erstatter
henvisningen til »anlæg, der ikke er omfattet af stk. 3«
med en henvisning til »anlæg, som ikke er
elektricitetsgeneratorer«? 5) Er afgørelse
2013/448/EU ugyldig og strider den mod artikel 23,
stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, i det omfang denne
afgørelse ikke blev truffet på grundlag af
forskriftsproceduren med kontrol, som er fastsat i
artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF og artikel
12 i forordning nr. 182/2011/EU? 6) Skal artikel 17 i
Energistyrelsen
Erhvervsstyrelsen
GA
12.11.15
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-2015
1561894_0005.png
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder forstås således, den udelukker
tilbageholdelse af gratistildelinger baseret på en
uretmæssig beregning af en tværsektoriel
korrektionsfaktor? 7) Skal artikel 10a, stk. 5, i direktiv
2003/87/EF i sig selv og/eller sammenholdt med
artikel 15, stk. 3, i afgørelse 2011/278/EU forstås
således, at den udelukker anvendelsen af en national
lovbestemmelse, som fastsætter anvendelsen af en
uretmæssigt beregnet ensartet tværsektoriel
korrektionsfaktor, således som den er fastlagt i artikel
4 i afgørelse 2013/448/EU og i [org. s. 3] bilag II til
denne, på gratistildelinger i en medlemsstat? 8) Er
afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod
artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, i det
omfang den kun omfatter emissioner fra anlæg, der
indgik i fællesskabsordningen fra 2008, således at den
udelukker de emissioner, der er forbundet med
aktiviteter, som indgik i fællesskabsordningen fra
2008 (i det ændrede bilag I til direktiv 2003/87/EF),
hvis disse aktiviteter fandt sted i anlæg, som allerede
indgik i fællesskabsordningen før 2008? 9) Er
afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod
artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, i det
omfang den kun omfatter emissioner fra anlæg, der
indgik i fællesskabsordningen fra 2013, således at den
udelukker de emissioner, der er forbundet med
aktiviteter, som indgik i fællesskabsordningen fra
2013 (i det ændrede bilag I til direktiv 2003/87/EF),
hvis disse aktiviteter fandt sted i anlæg, som allerede
indgik ifællesskabsordningen før 2013?
C-198/14
Visnapuu
Sagen vedrører: 1) Skal lovligheden af den finske
ordning vedrørende afgiften på drikkevareemballage,
hvorefter denne afgift opkræves, såfremt emballagenn
ikke er omfattet af et retursystem, undersøges på
grundlag af artikel 110 TEUF i stedet for på grundlag
af artikel 34 TEUF? Det pågældende retursystem skal
være et pantsystem, ved hvilket den, som emballerer
eller indfører drikkevarerne, alene eller på den måde,
der er fastsat i affaldsloven eller den tilsvarende for
provinsen Åland gældende lovgivning, sørger for
genbrug eller genanvendelse af drikkevareemballagen
på en sådan måde, at emballagen enten genbruges
eller genanvendes som råmateriale. 2) Såfremt det
første spørgsmål besvares bekræftende: Er den
nævnte ordning i overensstemmelse med artikel 1,
stk. 1, artikel 7 og artikel 15 i direktiv 94/62/EF, også
henset til artikel 110 TEUF? 3) Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende: Er den nævnte
ordning i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1,
artikel 7 og artikel 15 i direktiv 94/62/EF, også
henset til artikel 34 TEUF? 4) Såfremt det tredje
spørgsmål besvares benægtende: Skal den finske
ordning for drikkevareem-ballage anses for tilladt i
medfør af artikel 36 TEUF? 5) Kan kravet om, at
den, som anvender alkoholholdige drikkevarer i
kommer-cielt øjemed eller for udøvelsen af anden
Miljøstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Dom
12.11.15
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-2015
1561894_0006.png
erhvervsmæssig virksom-hed, skal have en særlig
detailhandelstilladelse for at indføre alkoholholdige
drikkevarer – når en finsk køber via internettet eller
på anden måde pr. postordre af en sælger, der driver
virksomhed i en anden medlemsstat, har købt
alkoholholdige drikkevarer, som sælgeren indfører til
Finland – anses for at vedrøre et monopol eller for en
del af et monopols funktion, således at
bestemmelserne i artikel 34 TEUF ikke er til hinder
herfor, men at kravet i stedet skal vurderes i lyset af
artikel 37 TEUF? 6) Såfremt det femte spørgsmål
besvares bekræftende: Er kravet om tilladelse
foreneligt med betingelserne for statslige
handelsmonopoler i henhold til artikel 37 TEUF? 7)
Såfremt det femte spørgsmål besvares benægtende og
artikel 34 TEUF finder anvendelse på det
foreliggende tilfælde: Er den finske ordning, hvorefter
indførslen af alkoholholdige drikkevarer til eget brug
– når disse drikkevarer bestilles fra udlandet via
internettet eller på anden måde pr. postordre – kun er
tilladt, såfremt ordregiveren selv eller en af sælgeren
uafhængig tredjemand har indført de alkoholholdige
drikkevarer, og hvorefter der i modsat fald kræves
tilladelse til importen i henhold til alkoholloven, en
kvantitativ restriktion eller foranstaltning med
tilsvarende virkning, som er i strid med artikel 34? 8)
Såfremt det syvende spørgsmål besvares bekræftende:
Kan ordningen anses for begrundet og
forholdsmæssig med henvisning til beskyttelsen af
menneskers liv og sundhed?
Forenede
sager C-
389/14, C-
391/14, C-
392/14 og
C-393/14
Esso Italiana m.fl.
Sagen vedrører: 1) Er Kommissionens afgørelse
2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig, fordi der
ved beregningen af de gratistildelte kvoter ikke er
blevet taget hensyn til andelen af emissioner med
forbindelse til forbrænding af affaldsgasser – eller
gasser fra stålproduktionsprocesser – eller emissioner
med forbindelse til varme produceret ved
kraftvarmeproduktion, hvilket udgør en tilsidesættelse
af artikel 290 TEUF og artikel 10a, stk. 1, 4 og 5, i
direktiv 2003/87/EF og dermed en overskridelse af
begrænsningerne i bemyndigelsen i henhold til
direktivet, hvilket således er i strid med formålene
med direktivet (fremme anvendelsen af mere
energieffektive teknologier og bidrage til den
økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen)?
2) Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5.
september 2013 ugyldig i lyset af artikel 6 TEU, idet
den er i strid med artikel 1 i tillægsprotokollen til den
europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder (EMRK) samt konventionens
artikel 17, fordi den uretmæssigt har medført en
tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af de
sagsøgende selskabers berettigede forventning om at
opretholde godet bestående i den kvotemængde, som
foreløbigt blev tildelt dem, og hvortil de havde ret på
grundlag af direktivets bestemmelser, og således
Energistyrelsen
GA
12.11.15
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-2015
1561894_0007.png
bevirket en berøvelse af det nævnte godes
økonomiske nytteværdi? 3) Er Kommissionens
afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig
for så vidt angår den del, der fastlægger den
tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, at
afgørelsen er i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og
artikel 41 i Nicechartret, fordi den mangler en
passende begrundelse? 4) Er Kommissionens
afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig
for så vidt angår den del, der fastlægger den
tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, dels at
afgørelsen er i strid med artikel 10a, stk. 5, i direktiv
2003/87/EF og det i artikel 5, stk. 4, TEU fastlagte
proportionalitetsprincip, dels at afgørelsen er
behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn,
fordi der ved beregningen af den maksimale
gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant
med henblik på fastlæggelsen af den ensartede
tværsektorielle korrektionsfaktor) ikke er blevet taget
hensyn til konsekvenserne af de fortolkningsmæssige
ændringer vedrørende begrebet »forbrændingsanlæg«,
der er indtrådt mellem den første (2005-2007) og den
anden fase (2008-2012) for gennemførelse af direktiv
2003/87/EF? 5) Er Kommissionens afgørelse
2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så
vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle
korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af
artikel 10a, stk. 5, og 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF
samt er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt
skøn henset til, at beregningen af den maksimale
gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant
med henblik på fastlæggelsen af den ensartede
tværsektorielle korrektionsfaktor) er blevet
gennemført på grundlag af data fra medlemsstaterne,
der indbyrdes ikke er overensstemmende, fordi de er
baseret på afvigende fortolkninger af artikel 9a, stk. 2,
i direktiv 2003/87/EF? 6) Er Kommissionens
afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013
afslutningsvis ugyldig for så vidt angår den del, der
fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet
den udgør en tilsidesættelse af reglerne om den i
artikel 10a, stk. 1, og 23, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF
omhandlede procedure?
C-483/14
KA Finanz
1. Skal artikel 1, stk. 2, litra e), i konventionen om,
hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige
forpligtelser af 1980 (herefter: »Rom-konventionen«)
fortolkes således, at undtagelsen af området
»selskabsret« omfatter a. omdannelser såsom fusioner
og spaltninger og b. bestemmelsen om
kreditorbeskyttelse i artikel 15 i Rådets tredje direktiv
78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i
traktatens artikel 54, stk. 3, 2. Er resultatet det
samme, såfremt artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om
fusioner af aktieselskaber finder anvendelse? 3.
Dersom første og andet spørgsmål besvares
bekræftende, spørges: Fører undtagelsen af området i
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
GA
12.11.15
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-2015
1561894_0008.png
henhold til Rom I-forordningens artikel 1, stk. 2, litra
d) – som efterfølgende bestemmelse til Rom-
konventionens artikel 1, stk. 2, litra e) – til samme
resultat, eller skal denne fortolkes anderledes? I givet
fald hvordan? 4. Kan der af den primære EU-ret,
såsom etableringsfriheden i henhold til artikel 49
TEUF, tjenesteydelsesfriheden i henhold til artikel 56
TEUF eller de frie kapital- og betalingsbevægelser i
henhold til artikel 63 TEUF udledes regler for
lovvalget for behandling af fusioner, navnlig om det
er den nationale ret i staten for det overtagende
selskab eller den nationale ret for det selskab, der
overtages, der finder anvendelse? 5. Dersom fjerde
spørgsmål besvares benægtende, spørges: Kan der af
den afledte EU-ret, såsom Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om
grænseoverskridende fusioner af selskaber med
begrænset ansvar eller Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om
fusioner af aktieselskaber, eller Rådets sjette direktiv
82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af
traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af
aktieselskaber, udledes principper for den
lovvalgsretlige behandling, navnlig om det er den
nationale ret i staten for [org. s. 4] det overtagende
selskab eller den nationale ret for det selskab, der
overtages, som finder anvendelse, eller kan der i
henhold til nationale lovvalgsregler frit afgøres,
hvilken materiel national ret der tages udgangspunkt
i? 6. Skal artikel 15 i Rådets tredje direktiv
78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i
traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af
aktieselskaber fortolkes således, at emittenten over
for indehavere af andre værdipapirer end aktier,
hvortil der er knyttet særrettigheder, navnlig i
forbindelse med efterstillede obligationer, er
berettiget til at afslutte retsforholdet og lade
rettighedshaverne udgå af formuefællesskabet i
tilfælde af en grænseoverskridende fusion? 7. Er
resultater det samme, såfremt artikel 15 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5.
april 2011 om fusioner af aktieselskaber finder
anvendelse? B. Sagen vedrørende sagsøgtes
revisionsanke udsættes, indtil den præjudicielle
afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol
[udelades] foreligger.
T-255/13
Italien mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse K(2013) 981 af
26. februar 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering
af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt
for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den
Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) annulleres for så vidt den
indeholder finansielle korrektioner vedrørende
undersøgelserne AC/2005/44, XC/2007/0107 og
XC/2007/030 (finansiel korrektion vedrørende
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
12.11.15
8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/10-2015
1561894_0009.png
overensstemmelsen for ansøgningsårene 2005-2006-
2007 for et beløb på 48 095 235,86 EUR),
undersøgelserne FV/2007/315 og FV/2007/355
(finansiel korrektion vedrørende forarbejdning af
citrusfrugter i regnskabsårene 2005-2006 og 2007 for
et beløb på 17 913 976,32 EUR) og vedrørende
undersøgelserne FA/2008/64, FA/2008/103,
FA/2009/064 og FA/2009/104 (finansiel korrektion
vedrørende indrømmelseskriterierne for
regnskabsårene 2007-2008-2009 for et beløb på 6 354
112,39 EUR). Europa-Kommissionen tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Forenede
sager T-
424/14 og
T-425/14
ClientEarth mod Kommissionen
Påstande: Sagsøgtes afgørelse om afslag på
sagsøgerens begæring om aktindsigt i dokumenter i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om
aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og
Kommissionens dokumenter, som meddelt
sagsøgeren i skrivelse af 3. april 2014 med referencen
SG.B.4/LR/rc — sg.dsg2.b.4(2014) 1028887
annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsøgerens omkostninger i henhold til artikel 87 i
Rettens procesreglement, herunder enhver
intervenients sagsomkostninger.
Wrocław - Miasto na prawach powiatu
Sagen vedrører: 1. Er det i lyset af artikel 25 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31.
marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,
offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige
bygge- og anlægskontrakter [udelades] tilladt, at en
ordregivende myndighed i udbudsbetingelserne
bestemmer, at den økonomiske aktør, der tildeles
kontrakten, skal udføre mindst 25% af de af
kontrakten omfattede arbejder med egne midler? 2.
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Bevirker anvendelsen af det i spørgsmål 1 beskrevne
krav inden for rammerne af en procedure til indgåelse
af en offentlig kontrakt en sådan tilsidesættelse af
EU-retlige forskrifter, at der skal foretages en
finansiel korrektion i henhold til artikel 98 i Rådets
forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om
generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og
Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning
(EF) nr. 1260/1999?
Udenrigsministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
13.11.15
C-406/14
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
17.11.15
9