EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 617
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 19. april

kl. 10.00

vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Hans Kristian Skibby (DF), Jan E.

Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S) og Søren

Søndergaard (EL).

udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016

Formanden

bød ministeren velkommen. Mandatet til det kommende rådsmøde havde

som bekendt været på dagsordenen flere gange. Den 1. april blev der givet et mandat til

ministeren, der alene handlede om den danske holdning til forslaget om grænse- og kyst-

vagt. Efterfølgende havde udvalget drøftet mandatet med ministeriet, og det viste sig, at

det mandat, udvalget havde givet, ikke helt var, hvad ministeren ønskede. Det havde man

korresponderet om, og derfor var ministeren nu tilbage for at indhente det mandat, hun

ønskede sig, som handlede om, hvordan Danmark skal agere efter forslagets vedtagelse.

Principperne i mandatafgivningen var et selvstændigt punkt på dagsordenen. Nu handle-

de det om den konkrete sag.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Sommetider kan det være en fordel at mødes

lidt oftere end sædvanligt. Det her er en af de gange. Som formanden sagde, var der i

forbindelse med mødet den 1. april opstået lidt tvivl om, hvad udvalget havde givet op-

bakning til. Derfor håber jeg også, at vi i dag kan få klarhed over det, og at jeg kan drage

til næste RIA-rådsmøde med Europaudvalgets opbakning til forslaget om grænse- og

kystvagt. Det vender jeg tilbage til om lidt.

RIA-mødet den 21. april er det andet ekstraordinære og det fjerde rådsmøde i alt i år. Det

er et ambitiøst formandskab, men dagsordenen er også vigtig. Det tror jeg, vi alle sam-

men er enige om, ligegyldigt hvilket politisk ståsted vi har. Hyppigheden af møder lægger

pres på Kommissionen, som har vanskeligt ved at få fremlagt sine rapporter, meddelelser

og forslag til retsakter i rimelig tid forud for rådsmøderne. Det vanskeliggør vores forbere-

delse, og det vanskeliggør Europaudvalgets arbejde. Det hele bunder i, at vi ofte venter

på at få de ting, vi skal have til forberedelse til rådsmøderne, fra Kommissionen.

Bortset fra et enkelt punkt på dagsordenen, der hører under Justitsministeriet, er mødet

reserveret det, vi kalder indenrigsdagsordenen. Jeg kan også nævne, at det hollandske

formandskab har annonceret en frokost med den tyrkiske indenrigsminister. Temaet for

frokostdrøftelsen har vi stadig til gode, ligesom vi endnu ikke ved, om den tyrkiske inden-

rigsminister tager imod invitationen til at deltage. Det afspejler også, hvor presset tiden er

op til rådsmøderne.

807

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

1. Den europæiske grænse- og kystvagt: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse

af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF

(førstebehandling)

–

Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0671

Rådsmøde 3461

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2015) 0671

–

svar på spm. 1 om, hvorfor der ikke er tale om

suverænitetsafgivelse, når Rådet kan tvinge et medlemsland til at indføre

grænsekontrol ved alle eller dele af landets interne grænser, fra

udlændinge,- integrations- og boligministeren

KOM (2015) 0671

–

bilag 525 (brev fra udlændinge-, integrations- og

boligministeren om forhandlingsoplæg den 1/4-16 vedrørende forslag om en

europæisk grænse- og kystvagt)

KOM (2015) 0671

–

bilag 524 (brev til udlændinge-, integrations-,

og boligministeren fra Folketingets Europaudvalg vedr. opfølgning på

ministerens forelæggelse i Europaudvalget 1/4-16 2016 om den europæiske

grænse- og kystvagt)

EUU alm. del (15)

–

bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om

Schengenreglerne)

KOM (2015) 0671

–

bilag 4 (notat i opfølgning af forhandlingsoplæg 1/4-16

om forslag om en europæisk grænse- og kystvagt)

EU-note (2015-16)

–

E 21 (EU-note om Fælles Grænse- og kystvagtagentur)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 507 (foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde

1/4-16)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Nu vil jeg gerne vende tilbage til forslaget om

en europæisk grænse- og kystvagt og spørgsmålet om forhandlingsoplæg. Der opstod

som sagt lidt usikkerhed om, hvad vi var blevet enige om på sidste møde. Det er selvføl-

gelig en misforståelse, som jeg gerne vil beklage. Derfor forelægger jeg nu sagen med

henblik på at indhente mandat.

På mødet i Coreper den 6. april var der enkelte lande, der tog ordet for at præcisere en-

kelte elementer i forslaget, hvorefter formandskabet konstaterede, at der var enighed om

den konsoliderede tekst, og at man nu ville indlede forhandlingerne med Europa-

Parlamentet.

Danmark var ikke omfattet af formandskabets konklusion, da forslaget er omfattet af rets-

forbeholdet, og den danske ambassadør i Coreper tog derfor ikke ordet på mødet. Der

blev med andre ord ikke udtrykt danske synspunkter om dansk tilslutning og den senere

gennemførelse af forslaget i dansk ret, når forslaget er endeligt vedtaget. Jeg håber selv-

følgelig, at de positive udmeldinger om forslaget fra et flertal af udvalgets medlemmer på

sidste møde stadig står ved magt, og at jeg i dag kan få opbakning til på RIA-rådsmødet

808

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

på torsdag at orientere om, at Danmark efter endelig vedtagelse af forslaget formelt med-

deler, at vi vil gennemføre forslaget i dansk ret.

Første punkt på vores RIA-dagsorden er netop forslaget om en europæisk grænse- og

kystvagt. Jeg regner med, at formandskabet vil orientere om den opnåede politiske enig-

hed i Coreper den 6. april og herefter orientere om det videre forløb, herunder ikke mindst

forhandlingerne med Parlamentet.

Regeringen er som bekendt positivt indstillet over for forslaget, som det foreligger i for-

mandskabets konsoliderede tekst, og som nu skal danne grundlag for forhandlingerne.

Det er ganske enkelt helt afgørende, at der sker en styrkelse af forvaltningen af de ydre

grænser

–

både i forhold til sikkerheden i EU og i forhold til håndtering af migrations-

strømmene. Det er fortsat regeringens opfattelse, at forslaget bør vedtages og gennemfø-

res hurtigst muligt.

Mit forhandlingsoplæg går ud på følgende:

- at Danmark støtter initiativer, der bidrager til at sikre en integreret grænseforvaltning af

EU’s ydre grænser,

- at Danmark er positivt indstillet over for det senest foreliggende hovedforslag samt de to

underordnede forslag, som de foreligger på nuværende tidspunkt, og

- at Danmark efter endelig vedtagelse af forslaget til en europæisk grænse- og kystvagt

meddeler, at Danmark vil gennemføre forslaget i dansk ret.

Regeringen forelægger Schengensager til forhandlingsoplæg i Europaudvalget, umiddel-

bart før Rådet fastlægger sin holdning forud for Rådets forhandling med Europa-

Parlamentet. Det svarer til tidspunktet for forhandlingsoplæg i alle andre EU-sager. Ti-

mingen skyldes, at der på dette tidspunkt er klarhed over forhandlingssituationen i Rådet,

og at Danmark her har den bedste mulighed for at udøve indflydelse på Rådets position

umiddelbart forud for forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Regeringen søger derfor

i dag opbakning til, at Danmark på RIA-mødet på torsdag kan tilkendegive, at Danmark

støtter forslaget, og at man efter vedtagelsen vil meddele, at Danmark vil gennemføre

retsakten i dansk ret.

Formanden

havde håbet, ministeren var kommet med en lidt bedre redegørelse for det

uheldige forløb. Det, hun hørte ministeren sige, var, at der havde været tvivl om mandat-

afgivelsen, og det billede kunne formanden ikke genkende. Der var blevet afgivet et fuld-

stændig klart mandat, som handlede om den danske holdning til forslaget og ikke om,

hvorvidt det skulle gennemføres i dansk ret. Den konklusion blev draget på mødet, og der

havde ikke været nogen tvivl. At det efterfølgende viste sig, at det ikke var det mandat,

ministeren gerne ville have haft, havde intet at gøre med den konklusion, der blev draget

på mødet. Det havde man også diskuteret i udvalget. Formanden havde forsøgt at få en

berigtigelse, så udvalget hurtigt kunne drøfte det. Det tog nogle dage, og hun syntes, det

809

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

var problematisk, at det var så langsommeligt, og at der så bare kom en såkaldt præcise-

ring på kun ti linjer. Man kan ikke præcisere et mandat, efter det er afgivet i Europaudval-

get. Det er ordlyden fra mandatafgivningen, der gælder, og den kan ikke præciseres med

tilbagevirkende kraft, den er, som den er. Den slags notat, ministeren havde oversendt på

ti linjer, var, om ikke vildledende, så i hvert fald heller ikke en dækkende beskrivelse af

situationen.

Formanden gjorde det helt klart for udvalget, at ministeren nu bad om et yderligere man-

dat på den samme sag, der var blevet afgivet mandat i 1. april. Dette mandat handlede

om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig forslaget eller ej.

Søren Søndergaard

sagde, at han havde meldt ud om det indholdsmæssige på et tidli-

gere møde. Han var overrasket over ministerens formulering om, at det var på grund af

retsforbeholdet, at Danmark ikke tog ordet på Coreper-mødet. Danmark kunne vel godt

tage ordet på Coreper-mødet, uanset om man er omfattet af retsforbeholdet. Var grunden

til at lade være ikke, at man ikke havde et mandat?

Hans Christian Skibby

kvitterede på Dansk Folkepartis vegne for ministerens redegø-

relse for forslaget og de centrale elementer i forhandlingsoplægget. Man afgav allerede

den 1. april et mandat, og her kunne Dansk Folkeparti ikke tilslutte sig. Herefter opstod så

denne uklarhed om mandatets indhold. Det var godt, det var kommet på plads. Dansk

Folkeparti kunne ikke støtte mandatet.

Jan E. Jørgensen

sagde, at det for et nyt medlem i udvalget var rart at få mandatet præ-

ciseret. Venstre støttede det.

Udlændinge- og integrationsministeren

sagde, at hverken Dansk Folkepartis eller

Venstres holdning kom bag på hende. Hun svarede Søren Søndergaard, at grunden til, at

Danmark ikke havde taget ordet, også var, at der ikke var lagt op til nogen drøftelse, og at

kun få tog ordet for at præcisere enkelte elementer. Derfor kunne formandskabet hurtigt

konstatere, at der var enighed om teksten, og at man derfor kunne indlede forhandlinger-

ne med Europa-Parlamentet.

Søren Søndergaard

syntes ikke, ministerens udtalelse var lysende klar. Han bad mini-

steren bekræfte, at retsforbeholdet ikke forhindrer Danmark i at tage ordet på et Coreper-

møde. Det kan Danmark sagtens, så når man ikke gjorde det, skyldtes det ikke retsforbe-

holdet.

Udlændinge- og integrationsministeren

bekræftede dette.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at Socialdemokratiet støttede forhandlings-

oplægget. Han gentog sit spørgsmål fra de tidligere møder om, hvordan briterne forholder

sig til diskussionen. Det var også interessant i en dansk kontekst.

810

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at briterne jo stod uden for Schen-

gen, og derfor var det ikke relevant for dem. Hun mente ikke, de havde taget ordet under

mødet.

Formanden

understregede, at man havde haft samme ordveksling den 1. april. Netop

fordi Storbritannien ikke var med i Schengen, var det interessant for Danmark at vide,

hvad de mente om forslaget, fordi spørgsmålet var, om det skulle gennemføres i dansk

ret eller ej. Hun undrede sig over, at ministeren ikke havde prøvet at få svar på spørgs-

målet siden den 1. april.

Udlændinge- og integrationsministeren

havde ikke deltaget i drøftelserne. Hun mente,

at Storbritannien støttede forslaget. Det mente hun også at have sagt den 1. april. Måske

ville briterne sige noget på det kommende møde, de plejede at deltage meget aktivt.

Formanden

sagde, at Europaudvalget ikke havde bedt ministeren forudsige, hvad Stor-

britannien eventuelt vil sige, men om at give en status. Hun konkluderede, at der ikke var

flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten

ytrede sig imod det. Alternativet havde tilkendegivet deres opbakning til forhandlingsop-

lægget skriftligt.

811

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

2. It-systemer for sikkerhed og grænser

Rådsmøde 3461

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (12)

–

bilag 274 (udvalgsmødereferat, side 827, Smarts

Borders pakke forelagt EUU 22/2-13)

Kommissionens meddelelse ”Bedre og mere intelligente

informationssystemer med henblik på grænseforvaltning og sikkerhed"

–

Politisk drøftelse

KOM (2016) 0205

b. Intelligente grænser-pakken:

–

Politisk drøftelse

I. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et

ind- og udrejsesystem (EES) til registrering af ind- og udrejseoplysninger

om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions

medlemsstaters ydre grænser, samt afslag på indrejse og fastsættelse af

betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på

retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF) 767/2008 og forordning

(EU) 1077/2011

KOM (2016) 0194

II. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

399/2016 (Schengengrænsekodeks), hvad angår anvendelse af ind- og

udrejsesystemet

KOM (2016) 0196

Udlændinge- og integrationsministeren:

Næste punkt på RIA-dagsordenen ligger på

sin vis i fin forlængelse af netop forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt. Det dre-

jer sig om, at Kommissionen i begyndelsen af 2013 præsenterede en række forslag til

retsakter med henblik på at etablere det, der er blevet kendt som smart borders. Sagen

var på udvalgets møde forud for RIA-rådsmødet 7.-8. marts 2013.

Efter en første gennemgang af de oprindelige forslag blev det besluttet at gennemføre

både en forundersøgelse og et pilotprojekt på EU-niveau for at vurdere behov og mulige

tekniske løsninger. Resultatet af disse meget tekniske vurderinger blev fremlagt i efteråret

sidste år. Og på den baggrund har Kommissionen nu for få dage siden præsenteret en

helt ny smart borders-pakke, som både består af en meddelelse og konkrete forslag til

retsakter.

Inden jeg gennemgår nogle af de centrale elementer i forslagene, vil jeg gerne under-

strege, at ministeriet stadig er ved at nærlæse Kommissionens nye forslag. Det er et me-

get omfattende og også meget teknisk kompliceret forslag, som i øvrigt involverer en lang

812

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

række danske myndigheder

–

ud over mit eget departement

–

bl.a. også en lang række

kontorer i Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Udlændingestyrelsen,

Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen. Jeg

kan også garantere, at vi derfor vil vende tilbage til udvalget senere for at lægge op til en

drøftelse af forslagene. I øvrigt vil der naturligvis blive udarbejdet grund- og nærhedsnotat

om pakken, ligeså snart forslagene foreligger på dansk.

På rådsmødet på torsdag lægger formandskabet op til en første indledende politisk drøf-

telse. Inden jeg redegør for regeringens helt foreløbige holdning vil jeg kort skitsere nogle

af de centrale elementer i forslagene. Det overordnede formål med smart borders-pakken

er at forbedre kvaliteten og effektiviteten af grænsekontrollen. Det vil ske ved at udvikle

nye, effektive redskaber til håndtering af de stigende strømme af rejsende uden nødven-

digvis at øge antallet af grænsevagter. Der lægges derfor op til bl.a. at indføre selvbetje-

ningssystemer og elektronisk grænsekontrol. Og den elektroniske grænsekontrol vil bi-

drage til, at mobiliteten mellem Schengenområdet og tredjelande fremmes. Herudover vil

forslaget bidrage til at bekæmpe terrorisme og anden alvorlig kriminalitet.

Helt foreløbigt vil jeg mene at de tre vigtigste elementer i forslaget er disse:

1) Grænsevagter og andre relevante myndigheder får adgang til præcise informa-

tioner om tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejse.

2) Det bliver lettere for myndighederne at fastslå, om en tredjelandsstatsborger

overholder reglerne for lovligt ophold inden for Schengenområdet. Og det bliver

samtidig lettere for den rejsende at gennemskue, hvor længe den pågældende

kan opholde sig lovligt i Schengen, fordi den rejsende også får adgang til oplys-

ningerne elektronisk.

3) Retshåndhævende myndigheder får et vigtigt nyt og supplerende redskab til at

efterforske og bekæmpe terrorisme og anden alvorlig kriminalitet. I forhold til det

vil jeg gerne understrege, at der lægges op til klare kriterier for, hvornår ind- og

udrejsesystemet må anvendes med henblik på retshåndhævelse.

Til sidst skal jeg nævne, at smart borders-pakken er omfattet af retsforbeholdet, men og-

så, at der for hovedparten af forslagenes vedkommende er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne. Det betyder som bekendt, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af

forslagene, men har mulighed for at tilslutte sig på mellemstatsligt grundlag ved at med-

dele, at man ønsker at gennemføre forslagene i dansk ret. Derudover skal jeg gøre op-

mærksom på, at forslagene, som de er præsenteret af Kommissionen, har et bredere

hjemmelsgrundlag end de oprindelige forslag fra 2013. Det betyder, at dele af forslaget

om et ind- og udrejsesystem er fremsat med hjemmel i traktatens bestemmelser om poli-

tisamarbejde, som Danmark ikke deltager i på grund af retsforbeholdet. Hele hjemmels-

spørgsmålet vil naturligvis blive beskrevet i grund- og nærhedsnotatet, bl.a. med bidrag

fra Justitsministeriet.

813

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

Regeringen vil i første omgang arbejde for at få klarlagt spørgsmålet om hjemmelsgrund-

laget, så der skabes mulighed for, at Danmark fuldt ud kan deltage i det vigtige samar-

bejde, som smart borders-pakken lægger op til. Jeg vil også gerne nævne, at der er tale

om et forslag, som vil have økonomiske konsekvenser for Danmark. Derfor vil regeringen

arbejde for, at omkostningerne minimeres, og at der sikres sammenhæng mellem forsla-

gets merværdi og omkostningsniveauet.

814

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

3. Migration: Opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17.-18.

marts 2016 og kommende tiltag

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0166

Rådsmøde 3461

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 7 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd 17-18/3-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 487 (udvalgsmødereferat, side 646, senest

behandlet i EUU 4/3-16)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Under tredje punkt på dagsordenen lægger

formandskabet op til udveksling af synspunkter som opfølgning på mødet i Det Europæi-

ske Råd den 17.-18. marts og fremtidige tiltag.

Formandskabet har endnu ikke meddelt, hvilke spørgsmål man ønsker drøftet. Derfor blot

enkelte foreløbige bemærkninger fra min side.

For regeringen er det vigtigste, at vi alle

–

dvs. medlemsstaterne, Kommissionen, Den

Europæiske Udenrigstjeneste og relevante tredjelande

–

arbejder tæt sammen om at

udmønte og håndhæve eksisterende lovgivning og indgåede aftaler, herunder navnlig

med Tyrkiet. Sker det, er der håb om, at vi kan bidrage til en stabilisering af den nuvæ-

rende situation.

815

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

4. (Evt.) Reform af det fælles europæiske asylsystem: Kommissionens

meddelelse "Reform af det fælles europæiske asylsystem og fremme af lovlige

migrationsveje"

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0197

Rådsmøde 3461

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det fjerde punkt på RIA-dagsordenen drejer

sig om overvejelser om en reform af det europæiske asylsystem og spørgsmålet om lov-

lige migrationsveje til EU. Her skal jeg måske sige, at der endnu ikke er truffet endelig

beslutning om, hvorvidt sagen rent faktisk kommer på rådsmødet.

For få dage siden vedtog Kommissionen en meddelelse om netop det fælles europæiske

asylsystem og lovlige migrationsveje til EU. Det helt centrale spørgsmål er, om og hvor-

dan det eksisterende Dublinsamarbejde skal forbedres og/eller udvikle sig i de kommen-

de år. Som bekendt har der, siden migrationskrisen for alvor tog til hen over sommeren

sidste år, i både RIA-rådet og i Det Europæiske Råd været en drøftelse af, hvorvidt det

nuværende Dublin-system fungerer optimalt, og hvorvidt det er retfærdigt. Den diskussion

førte i efteråret sidste år til, at RIA-rådet vedtog de såkaldte midlertidige omfordelingsord-

ninger omfattende 160.000 asylansøgere fra særlig Grækenland og Italien samt meget

langstrakte og

–

indtil videre

–

desværre resultatløse forhandlinger om en permanent om-

fordelingsordning til brug i krisesituationer.

Kort fortalt gør Kommissionen sig overvejelser om tre modeller.

Den første model drejer sig om mindre justeringer af det nuværende Dublinsystem kom-

bineret med en permanent omfordelingsordning, der kan bringes i anvendelse i krisesi-

tuationer.

Den anden model vil være en komplet omkalfatring af det Dublinsystem, vi kender i dag,

hvor det er det første EU-land, som en asylansøger rejser ind i, der er ansvarligt for at

behandle ansøgningen. I den nye model vil næsten alle migranter, der rejser ind i EU og

søger asyl, blive omfordelt efter en fordelingsnøgle.

Modellen præsenteres i to varianter. Den første variant består i, at alle skal omfordeles

bortset fra enkelte kategorier af asylansøgere på baggrund af en fordelingsnøgle.

Den anden variant består i, at asylansøgere får lov til at få behandlet deres asylansøg-

ning i det land, hvor den er indleveret, indtil det pågældende lands fastsatte andel af

asylansøgere i det pågældende år er nået. Herefter vil efterfølgende asylansøgere blive

omfordelt til andre EU-lande, der endnu ikke har modtaget et antal asylansøgere, der

svarer til deres andel.

816

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

For det tredje præsenterer Kommissionen en langsigtet model, hvor al asylsagsbehand-

ling gøres til et overstatsligt anliggende. Her vil der være tale om etablering af en euro-

pæisk udlændingestyrelse med kontorer i alle medlemslandene og ét centralt europæisk

flygtningenævn.

Herudover vil jeg blot nævne et enkelt andet vigtigt forslag indeholdt i Kommissionens

meddelelse.

Det drejer sig om, at Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) skal have en mere aktiv

rolle i forhold til at kunne hjælpe medlemsstater med at sikre en korrekt udmøntning af

Dublinforordningen. Der er faktisk tale om et forslag, der minder om det forslag, som

Kommissionen har fremsat i forhold til Frontex og det agenturs mulighed for løbende at

overvåge, hvorvidt medlemsstaterne har styr på forvaltningen af de ydre grænser. Her vil

der være tale om at overvåge medlemsstaternes håndhævelse af Dublinforordningen

med mulighed for at yde hurtig hjælp, hvis det kniber. Den samlede meddelelse vil i de

kommende uger danne grundlag for drøftelser mellem medlemsstaterne. Herefter vil

Kommissionen formentlig i maj og juli præsentere forskellige forslag til nye retsakter.

Jeg er ærlig talt ikke begejstret for ideerne i Kommissionens meddelelse om en reform af

Dublinsystemet. Det er min opfattelse, at hvis alle medlemslandene i EU havde levet op

til kravene i de eksisterende Dublin- og Eurodac-forordninger, havde vi stået et andet

sted i dag. Det var ikke Dublinsystemet, der sidste år førte til en overbelastning af de ydre

grænselande som Grækenland og Italien. Det var manglende implementering af Dublin-

forordningen, der førte til overbelastning af navnlig EU-lande i det vestlige og nordlige

Europa. Jeg havde hellere set, at Kommissionen havde lagt op til justeringer af det nuvæ-

rende Dublinsystem, der ville kunne sikre en bedre implementering.

Nu må vi se, hvad reaktionen bliver i de andre medlemslande. Regeringens holdning er i

hvert fald klar. Vi arbejder for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks delta-

gelse i Dublinsystemet uden at blive omfattet af en tvungen omfordelingsordning, så

asylpolitikken fortsat fastlægges i Danmark. Det siger sig selv, at vi i fællesskab vil få lej-

lighed til at vende tilbage til disse spørgsmål, når vi kender Kommissionens forslag til

retsakter.

Formanden

mindede ministeren om, at mødet blev afholdt samtidig med alle partiernes

gruppemøde, foranlediget af at ministeren havde brug for et mandat. Udvalget havde ud-

vist meget stor fleksibilitet. Der skulle stemmes kl 13, hun opfordrede derfor ministeren til

at overveje, hvordan hun disponerede sin tid. Hvis alle spørgsmål ikke var besvaret kl.

12.50, måtte mødet genoptages efter afstemningen.

817

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 617: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/4-16

29. Europaudvalgsmøde

5. Databaser: Systematisk tilførsel af data og konsistent anvendelse af

Europæiske og internationale databaser

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3461

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det sidste punkt på dagsordenen handler

overordnet om brugen af databaser i relation til terrorbekæmpelse. Det har formandska-

bet lagt op til en drøftelse af.

Efter de forfærdelige terrorangreb i Bruxelles i marts blev der afholdt et ekstraordinært

uformelt ministermøde den 24. marts 2016, hvor justitsministeren deltog. Mødet blev bl.a.

afholdt for at udvise solidaritet med Belgien, for at drøfte status for indsatsen mod terror

og for at sikre hurtig gennemførelse og implementering af lovgivningsmæssige initiativer

på terrorbekæmpelsesområdet. Der blev vedtaget en erklæring på mødet, som afspejlede

dette. Erklæringen drejede sig bl.a. om systematisk brug af data og en konsistent anven-

delse af europæiske og internationale databaser af relevans for terrorbekæmpelse.

Fra dansk side bakker vi fuldt op om erklæringen af 24. marts, ligesom vi fra dansk side

er positive over for det videre arbejde med at følge op på erklæringen. Jeg forventer, at vi

fra dansk side kan tage drøftelserne om opfølgningen på erklæringen til efterretning.

6. Eventuelt

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg forventer på nuværende tidspunkt, at det

næste RIA-rådsmøde finder sted den 20. maj.

7. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10.52.

818