Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 605
Offentligt
1630432_0001.png
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis)
1
En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente
udledning af CO
2
til atmosfæren, og dermed bidrage til, at temperaturstigningen holdes under 2
grader celsius, samt at afhjælpe den nuværende afhængighed af fossile brændsler.
Brugen af bæredygtig biomasse til at fortrænge fossile brændsler er et vigtigt værktøj i denne
sammenhæng, da afbrænding af fossile brændsler medfører en permanent udledning af CO
2
til
atmosfæren, mens bæredygtig biomasse udelukkende bidrager med en midlertidig udledning,
hvilket minimerer effekten på klimaet.
For at sikre, at en markant CO
2
besparelse opnås, er det vigtigt, at kun biomassefraktioner, der
har en positiv klimaeffekt i forhold til 2 graders målsætningen, anvendes.
Som en del af energiaftalen fra 2012, er der udarbejdet en analyse af anvendelsen af bioenergi
i Danmark. Analysen har kortlagt, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bære-
dygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen konkludere-
de, at omstillingen på kraftvarmeværkerne med træpiller og træflis er godt for klimaet, når der
anvendes bæredygtig biomasse.
Der eksisterer i denne sammenhæng ikke national lovgivning, der fastlægger kravene til bære-
dygtigt biomasse, men Dansk Fjernvarme og Dansk Energi ønsker med denne aftale, at fast-
lægge brancheinitierede frivillige rammer for bæredygtigt biomasse, og derigennem understøtte
markante og vedvarende CO
2
reduktioner i forhold til fossile brændsler.
Rammeaften er med til at understøtte, at anvendelse af fast biomasse (flis og træpiller) til ener-
giproduktion i Danmark opfylder rammerne for bæredygtighed i forhold til miljø, arbejdsmiljø og
klima, hvor det er kraftvarmeproducenten, der selv er ansvarlig og gennem tredje part doku-
menterer og opfylder kravene til bæredygtighed.
Nedenstående punkter definerer rammerne for de kriterier, branchen er enige om skal være
opfyldt for, at biomasse efter denne aftale er bæredygtig.
Omfattede værker
Kravene for bæredygtigt biomasse, som defineret i denne aftale, omfatter alle el- og varmepro-
ducerende værker, som anvender biomasse. For at sikre, at der ikke bliver pålagt uforholdsvis
høje omkostninger på mindre værker, er det kun værker med en indfyret effekt på mere end 20
MW
2
, der er omfattet af dokumentationskravene.
1
Aftalen for sikring af bæredygtig biomasse omfatter udelukkende træflis (sønderdelt træ) og træpiller (sammenpres-
sede træspåner og savsmuld)
2
El- og/eller varmeproducerende produktionsenheder på 20 MW indfyret effekt eller derover. Tærskelværdierne
ovenfor refererer generelt til produktionskapacitet eller produktionsomfang. Hvis flere aktiviteter, der henhører under
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020
1630432_0002.png
Tidsrammen for aftalen
Dokumentationskravene træder i kraft 1/8 2016 (således med effekt for indkøbet til fyringssæ-
sonen 2016-2017)
3
. De omfattede kraftvarmeværker forpligtiger sig til, på årsbasis, at dokumen-
tere, at følgende andel (målt i vægt) træpiller og træflis, opfylder kravene:
2016:
40 %
2017:
60 %
2018:
75 %
2019:
Fuldt indfaset
4
Derudover forpligter Dansk Energi og Dansk Fjernvarme sig til løbende at holde aftalen ajour
med en eventuel vedtagelse af fælles bæredygtighedskrav i EU eller globalt, samt at evaluere
brancheaftalen i 2018. Denne evaluering skal bl.a. indeholde en drøftelse, af om kravet til de 20
MW skal udfases eller nedsættes, således at flere værker omfattes af aftalens dokumentations-
krav.
Krav til bæredygtigt biomasse
De følgende punkter beskriver i hovedtræk de krav og kriterier, branchen vil sikre og dokumen-
tere opfyldt, for at biomasseanvendelsen kan betragtes som værende bæredygtig. Kravene ta-
ger sit afsæt i den for nuværende mest ambitiøse lovgivning på området, som er den engelske
lovgivning for biomasse bæredygtighed -
Timber Standard for Heat & Electricity: Woodfuel used under the Renewable Heat Incentive and
Renewables Obligation
Derudover afspejler aftalen indholdet af Miljøministeriets
Vejledning om sikring af bæredygtigt
træ ved offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser
samt
Forest Europe’s kriterier for bæredyg-
tig skovdrift.
Aftalen er suppleret med kriterier for CO2 besparelse sammenlignet med fossile
alternativer, der skal sikre, at den anvendte biomasse bidrager til en positiv klimaeffekt i relation
til at holde temperaturstigningen på under 2 grader.
1) Legalitet
Legalitet af skovforvaltning og anvendelse sikres gennem:
skovning fra lovligt udpegede områder
betaling af alle relevante skatter og afgifter relateret til skovsektoren
skovning overholder gældende miljø- og skovlovgivning
skovning respekterer oprindelige folks hævdvunde og civile rettigheder
overholdelse af handels- og toldlovgivning relateret til skovsektoren
samme kategori, udføres i den samme produktionsenhed, lægges kapaciteten af sådanne aktiviteter sammen. Ved
beregning af en produktionsenheds samlede nominelle indfyrede termiske effekt med henblik på at afgøre, hvorvidt
den er omfattet af dokumentationskravene i aftalen, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle
produktionsenhedens tekniske anlæg, der forbrænder træpiller og/eller træflis. Geografisk spredte produktionsenhe-
der, der har fælles selskabstilhørsforhold (samme ejer), regnes som én produktionsenhed, og opgørelsen af den
indfyrede effekt er summen af de enkelte produktionsenheders indfyrede effekt.
3
Det betyder, at den årlige rapportering i 2016 vil omfatte 40 pct. af de træpiller og træflis, som er indkøbt fra
1.8.2016-31.12.2016. Fra 2017 er det indkøb fra 1.1.2017-31.12.2017 osv.
4
Aftalen skal i 2019 være fuldt indfaset. Det betyder, at 90 pct. af anvendte træpiller og træflis er dokumenteret bæ-
redygtigt efter aftalens krav. De sidste 10 pct. skal efterleve aftalens krav, men kun dokumentere at legalitetskravet
(punkt 1) er opfyldt.
Årsagen til at 100 pct. af brændslets bæredygtighed ikke fuldt ud kan dokumenteres er eksempelvis nye eller små
leverandører, som har vanskeligheder med (ressourcer til) at indarbejde de dokumentationsprocesser, der skal til for
at bevise alle aftalens krav. Derudover kan det være biomasse fra stormfald eller lignende. Det vil i forbindelse med
evalueringen af aftalen i 2018 blive vurderet om kravet om 90 pct. dokumentation kan strammes yderligere.
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020
1630432_0003.png
2) Beskyttelse af skovenes økosystemer
Forvaltning af skov skal sikre bevarelse af økosystemets fundamentale betingelser gennem:
vurdering af den miljømæssige (eksempelvis vand, jord) påvirkning ved udtag af træma-
teriale
konsekvensvurdering af forvaltningens betydning for økosystem og biodiversitet
planlægning, der minimerer negativ påvirkning af økosystem og biodiversitet, herunder
påvirkninger fra gødning, pesticider og bortskaffelse af affald
3) Skovenes produktivitet og evne til at bidrage til den globale kulstofcyklus skal opret-
holdes
Forvaltning af skov skal sikre minimal negativ påvirkning af skovens produktivitet og kulstofbin-
ding gennem:
fastholdelse af skovens evne til at producere træ til fremtidige generationer
afbalancering af hugst og tilvækstrater
etablering af system til måling af skovens produktivitet
uddannelse og træning af producenter og underleverandører
undlade anvendelse af træ fra skove, som ikke genplantes/forynges
undlade konvertering af land væk fra skovstatus
undlade konvertering af skove med højt kulstofindhold
5
4) Skovene skal være sunde og velfungerende
Forvaltning af skov skal sikre sunde og velfungerende skove gennem:
fastholdelse eller øge skovens sundhed og vitalitet
forvaltning af naturlige processer, herunder skovbrande, skadedyr og sygdomme
beskyttelse mod bl.a. ulovlig hugst og minedrift
5) Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder
Forvaltning af skov skal sikre beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige
områder gennem:
identifikation af særligt udsatte områder eller områder, der er særligt bevaringsværdige
beskyttelse af udpegede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til
de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder
Områder kan have en særlig værdi, hvis fx de beskytter mod jord-erosion, beskytter vandres-
sourcer, har høj biodiversitet, samt indeholder særlige landskabsmæssige værdier og/eller sær-
ligt værdifulde dyre- eller plantearter.
6) Sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres
Forvaltning af skov skal sikre respekt for sociale og arbejdsrelaterede rettigheder gennem:
identifikation, dokumentation og respekt for oprindelige folk, med traditionel eller juridisk
brugsret til skoven
etablering af klagemekanismer, hvis sådanne ikke allerede findes, der kan regulere
uoverensstemmelser i forbindelse med identificerede brugsrettigheder samt arbejdsmiljø
medarbejdere skal have ret til at organisere sig, og det er ikke tilladt at anvende børne-
arbejde, tvunget arbejde og diskrimination
arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres, så de ansattes sundhed og sikkerhed til-
godeses
5
Skov med højt kulstofindhold er i denne sammenhæng skove som vokser i vådområder og på udrænet tørvejord.
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020
1630432_0004.png
7) Grænseværdier for CO
2
udledning fra biomasseværdikæden
Der anvendes kun biomasse, hvor udledningen af CO
2
fra den pågældende biomasseværdikæ-
de ikke overstiger de til enhver tid, som følge af denne aftale, gældende grænseværdier.
Grænseværdierne skal sikre en markant CO
2
-reduktion i forhold til referencen.
Der findes ikke en dansk model til at udregne faktiske CO
2
-udledninger fra værdikæden og ab-
solutte værdier fra biomasse kan ikke bestemmes på nuværende tidspunkt. Der igangsættes
derfor et arbejde, der har til formål at fastlægge absolutte grænseværdier og beregningsmeto-
de. Beregningsmodellen vil på branchens initiativ udarbejdes af uafhængig aktør på baggrund
af eksisterende anerkendte metoder, der tilpasses danske forhold, herunder kraftvarme- og
varmeproduktion. Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 1. kvartal 2015, og vil tage sit
afsæt i følgende kriterier:
Reduktionsprocent med reference til EU's nuværende gældende vejledning kombineret
med den mest ambitiøse af egnede europæiske standarder. Europas p.t. mest ambitiøse
standard er fra UK, jf. nedenstående tabel.
Reduktion set i forhold til reference angivet af EU (fossil fuel comparator).
Inddragelse af hele værdikæden både for biomasse og fossil reference. Værdikæden
antages at omfatte: Drift der kan henføres specifikt til produktionen af brændslet (inkl.
beplantning, vedligehold og skovning), forarbejdning af brændslet, transport til slutkunde
(energiproducent) samt udnyttelsesgrad på kraftværk.
2015
70 pct.
2020
72 pct.
2025
75 pct.
EU reduktionsanbefaling
(2015)
UK reduktionskrav
(2020/2025)
Absolut grænse (elektrici-
1
tet)
Absolut grænse (varme)
Absolutgrænse (kraftvar-
me)*
1
201 kg/MWh
86 kg/MWh
100 kg/MWh
187 kg/MWh
81 kg/MWh
94 kg/MWh
167 kg/MWh
72 kg/MWh
84 kg/MWh
EU fossil fuel comparator: 670 kg/MWh (elektricitet), 335 kg/MWh (kraftvarme)*, 288 kg/MWh (varme). Alle baseret
på energioutput.
Kilde: Commission staff working document: State of play on the sustainability of solid and gaseous biomass used for
electricity, heating and cooling in the EU (*eget estimat baseret på en samlet kraftvarmeeffektivitet på 85 pct.).
8) Yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, indi-
rect landuse change (ILUC) og indirect wooduse change (IWUC)
Ud over biomasseværdikæden kan anvendelse af biomasse til energi have indirekte betydning
for den globale kulstofbalance. Energistyrelsen offentliggjorde i maj 2014 en analyse af biomas-
seanvendelsen til energi i Danmark: ”Analyse
af bioenergi i Danmark”.
Analysen fremhæver en
række biomassetyper, hvor anvendelsen til energi vil have varierende effekt på kulstofbalancen,
og derfor den klimagevinst, der opnås ved at anvende biomassen til at fortrænge fossile
brændsler.
Baseret på analysens konklusioner vil branchen, for at sikre en klimahensigtsmæssig kulstofba-
lance, udover tiltagene i ovenstående 7 punkter, tilstræbe ikke at anvende biomasse:
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020
1630432_0005.png
hvortil der regionalt findes aktuel alternativ efterspørgsel til højværdig produktion (herun-
der til produktion af tømmer)
der kommer fra træer, der er dyrket på frugtbar jord, som uhensigtsmæssigt er omlagt
fra landbrug til skov
der er skyld i afskovning i den pågældende region
der negativt påvirker kvantiteten og kvaliteten af skovens ressourcer på mellemlangt og
langt sigt
Hvis der udvikles standardiserede metoder til at dokumentere fastholdelse af skoven kulstofla-
ger, IWUC- og ILUC-effekter skal branchen godkende disse metoder før de kan indarbejdes i
brancheaftalen som dokumentationskrav.
Opfyldelse af krav
Biomassens bæredygtighed skal dokumenteres gennem årlig rapportering om opfyldelse af
kravene. Rapporten skal enten udarbejdes eller verificeres af 3. part
6
. For uddybning se bilag 1.
Offentliggørelse af opfyldelse af krav
Den årlige rapportering gøres tilgængelig på branchens medlemmers hjemmesider. Dansk
Energi og Dansk Fjernvarme vil på deres respektive hjemmesider derudover linke til de årlige
rapporteringer.
6
Omkostningerne forbundet med den årlige rapportering af brancheaftalen afholdes af det respektive sel-
skab/kraftvarmeværk i henhold til brændselsfordeling for el og varme eller anden aftalt fordelingsnøgle i varmeafta-
lerne.
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020
1630432_0006.png
Bilag 1 Opfyldelse af krav
Hensigten med en frivillig brancheaftale er at tilskynde branchens medlemmer og brancher til en
bestemt adfærd (at købe bæredygtig biomasse), men også at give medlemmerne frihed til selv
at vælge hvilke midler, der skal til for at opfylde aftalens krav vedr. bæredygtighed. Det er i den
sammenhæng essentielt, at de virkemidler, som branchens medlemmer beslutter at anvende,
også er tilstrækkelige garanter for at dokumentere, at træpiller og træflis er bæredygtigt.
Krav 1-6 Bæredygtig skovdrift
For dokumentation af kravene 1-6 kan certificeringssystemet udarbejdet af Sustainable Bio-
mass Partnership anvendes. Certificeringssystemet Sustainable Biomass Partnership er en
certificering for produktion og indkøb af træpiller og træflis. Certificeringsordningen er resultatet
af et samarbejde mellem en række energiselskaber herunder DONG Energy, Vattenfall og
E.ON. Derudover kan certificeringsordninger, som er udbredte globalt og som er anerkendt som
dokumentation for bæredygtighed af Naturstyrelsen, anvendes. P.t. er kun FSC og PEFC aner-
kendt. FSC og PEFC sætter standarder for skovdrift, sporing og mærkning, som gør at træ, der
sælges sporbarhedscertificeret til slutbruger fra en af disse ordninger, vil kunne anses for at
opfylde krav 1-6.
Aftalens krav 1-6 kan også efterleves ved anden passende form for dokumentation end certifi-
cering. Passende og fyldestgørende dokumentation for, at en skov forvaltes i overensstemmel-
se med brancheaftalens bæredygtighedskriterier vil i så fald skulle auditeres årligt af uafhængig
3. part. Regler omkring 3. part er beskrevet under afsnittet 3. part verificering. Anden form for
dokumentation (end certificering) er også påkrævet for tidligere certificeret træ, der, inden det
når frem til slutbrugeren (kraftvarmeværket), er passeret gennem et eller flere ikke certificerede
led. Dokumentationen kan i så fald begrænses til at omfatte sporingen fra det sidste gyldige
certificeringsled til levering af de af kontrakten omfattede træpiller eller træflis.
Krav 7 Udledning af CO2 i værdikæden
Kravene til CO
2
udledning i værdikæden opgøres både som en absolut grænse og en procent-
vis i forhold til en fossil reference. Kravene sikrer en markant CO
2
-reduktion i forhold til referen-
cen
7
. Ved fastlæggelse af grænseværdierne i brancheaftalen vil der blive skelet til EU's anbefa-
linger og den strammeste regulering på området, som pt. er UK. Værdierne er således på ni-
veau med anbefalingerne fra EU Kommissionen om fast biomasse fra den 28. juli 2014 ”State of
play on the sustainability” og ”Solid and gaseous biomass used for electricity, heating and coo-
ling in the EU”.
Udledningen beregnes som et årligt gennemsnit på leveret biomasse ved anvendelse af bereg-
ningsmodellen samt indfasningsstien. I den årlige rapportering skal det fremgå, hvorledes den
anvendte biomasse (træflis, træpiller) leverer absolutte CO
2
reduktioner samt hvordan biomas-
sen præsterer i forhold til en fossil reference angivet af EU (fossil fuel comparator). Kravene til
udledning strammes frem mod 2020 i takt med, at den forventede import af træpiller og træflis
stiger.
Værdikæden antages at omfatte: Drift der kan henføres specifikt til produktionen af brændslet
(inkl. beplantning, vedligehold og skovning), forarbejdning af brændslet, transport til slutkunde
(energiproducent) samt udnyttelsesgrad på kraftværk.
7
EU fossil fuel comparator: 670 kg/MWh (elektricitet), 335 kg/MWh (kraftvarme)*, 288 kg/MWh (varme). Alle baseret
på energioutput. (*eget estimat baseret på en samlet kraftvarmeeffektivitet på 85 pct.).
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 605: Notat samt høringssvar om EU’s bioenergipolitik efter 2020
1630432_0007.png
Krav 8 Opfyldelse af krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager,
ILUC og IWUC
Der findes ikke i dag samme metoder for opgørelse af de yderligere krav, som der gør for punkt
1-7. Branchen vil derfor, i samarbejde med myndigheder og andre centrale aktører, arbejde på
at udvikle metoder til at dokumentere og formulere nærmere kriterier for de 3 punkter under
overskriften
yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, ILUC
og IWUC.
3. part verificering
Opfyldelse af kravene 1-7 skal dokumenteres gennem årlig rapportering. Rapporten skal enten
udarbejdes eller verificeres af uafhængig 3. part. som enten er akkrediteret til at foretage FSC
eller PEFC skovcertificering, SBP certificering eller af en organisation, som af EU er godkendt
som EUTR monitoreringsorganisation
8
. Rapporten skal være tilgængelig på de omfattede vær-
kers/selskabers hjemmesider og er således frit tilgængelig for offentligheden. Rapporten er ikke
underlagt kontrol fra myndighedernes side.
8
http://ec.europa.eu/environment/forests/timber_regulation.htm
7