Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 558
Offentligt
1624759_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 27. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 8. april 2016
kl. 10.00
vær. 2-133
Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Christina
Egelund (LA), Rasmus Jarlov (KF), Lars Aslan Rasmussen (S), Peter
Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF).
miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3459 (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016
Miljø- og fødevareministeren
fortalte, at dagsordenen til rådsmødet om landbrug og
fiskeri den 11. april var relativt kort, og at alle punkter var til orientering. Punkt 2 om klima
og landbrug havde formandskabet taget af dagsordenen igen. Dagen før havde formand-
skabet til gengæld tilføjet et nyt punkt 8 om finansielle instrumenter. Punkterne 5 til 7 var
til tidlig forelæggelse.
1. Markedssituationen for landbrugsvarer
Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3459
bilag 1 (samlenotat side 3)
EUU alm. del (15)
bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 490 (udvalgsmødereferat side 683, senest
behandlet i EUU 11/3-16)
Miljø- og fødevareministeren:
Det første punkt er markedssituationen for landbrugsva-
rer, hvor der vil være en status fra Kommissionen. På rådsmødet i marts blev der ikke
enighed om rådskonklusioner. Formandskabet konkluderede i stedet, at der var bred op-
bakning til en række punkter:
o
o
o
o
o
o
frivillig udbudsstyring i mælkesektoren,
fordobling af lofterne for offentlig oplagring af skummetmælkspulver og smør
til fast pris,
yderligere national statsstøtte til frivillig udbudsstyring samt lån og garantier,
privat oplagring af svinekød, når det passer med markedssituationen,
yderligere fokus på eksport, herunder markedsadgang, eksportkreditter og
salgsfremme, og
etablering af overvågning af markederne for oksekød og svinekød samt frem-
rykning af evalueringen af den såkaldte mælkepakke til efteråret 2016.
Kommissionen ville iværksætte tiltag på disse områder. Der var langt fra enighed blandt
medlemslandene om tiltagene, og der var flere ønsker om målrettet støtte og yderligere
752
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
udbudsstyring. På den anden side var flere medlemslande også skeptiske over for ud-
budsstyring. Formandskabets opsummering var balanceret, men hverken udbudsstyring
eller yderligere national statsstøtte er en god idé. Det er et tilbageskridt. Derimod er det
mere fornuftigt at se på øgede lofter for offentlig oplagring af skummetmælkspulver og
smør til fast pris samt privat oplagring af svinekød, hvis det bliver nødvendigt senere. Helt
grundlæggende er vores fokus dog på at øge EU’s eksport og adgang til tredjelandes
markeder. I morgen tager jeg også af sted på et eksportfremstød i Sydøstasien, hvor det
er et af hovedformålene.
På rådsmødet forventer jeg, at der vil være en gentagelse af medlemslandenes ønsker til
nye tiltag, og Kommissionen vil give en status over markedssituationen og de iværksatte
tiltag.
Rasmus Nordqvist
bad ministeren uddybe beskrivelsen af regeringens generelle hold-
ninger i samlenotatets punkt 1. Han fandt det modsigende, at regeringen både lægger
vægt på at fastholde
markedsorientering af EU’s landbrugspolitik og anerkender de mar-
kedsunderstøttende tiltag som værende en del heraf. Senere i samlenotatet står der
”endvidere støtter regeringen ikke udvidet adgang til statsstøtte.”
Formanden
var enig i, at man skulle lægge vægt på markedsorienteringen. Landbruget i
EU skulle i højere grad styres af udbud og efterspørgsel. Derfor ville hun gerne spørge til
interventionsopkøb. Ministeren havde nævnt forskellige former for privat og offentlig op-
lagring. Var de ikke enige om, at det var gammeldags markedsstyring, som man kender
fra EU for årtier tilbage? De måtte lige blive enige om, hvordan man definerer markeds-
understøttende tiltag.
Miljø- og fødevareministeren
bekræftede, hvad formanden sagde. Regeringen prøver
at undgå alt for mange andre instrumenter end dem, man kender til. Hvad statsstøtte an-
gik, var regeringen optaget af, at der kunne være privat oplæring, men ikke i, at man ud-
vider statsstøtteprogrammer rundt omkring.
Formanden
gentog, at regeringen ifølge samlenotatet lægger vægt på, at markedsorien-
tering af EU’s landbrugspolitik
fastholdes, og at den anerkender de markedsunderstøt-
tende tiltag som værende en del af det. På den baggrund støtter man en forhøjelse af
lofterne for interventionsopkøb. Men de var vel enige om, at interventionsopkøb ikke hav-
de noget med markedsorientering at gøre.
Miljø- og fødevareministeren
sagde, at interventionsopkøbet var til for at undgå ud-
budsregulering og lign. Man havde sendt det signal i Rådet, at det, der kan føre til gen-
indførelse af kvoter, er Danmark arg modstander af. Man havde i den grad hævet fanen.
Formanden
glædede sig over, at fanen var hævet. Så manglede den bare at være rød.
Miljø- og fødevareministeren
tilføjede, at den i så fald skulle have et hvidt kors i midten.
753
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
Udg.
2. Klima og landbrug
Udveksling af synspunkter
KOM (2014) 0015
Rådsmøde 3459
bilag 1 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (15)
bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)
Punktet var udgået.
Formanden
spurgte, hvorfor klimadelen var taget ud. Det var et vigtigt emne, ploven
skulle holdes i fugen.
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at man havde udskudt det 1 måned, fordi klima-
kommissæren ikke havde mulighed for at deltage.
754
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en
EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren
samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik
(omarbejdning)
Status
KOM (2015) 0294
Rådsmøde 3459
bilag 1 (samlenotat side 12)
EUU alm. del (15)
bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Under punkt 3 vil der være en status over forhandlinger-
ne om forslaget om fiskeridataindsamling. Forordningen er grundlæggende rammen for
støtte til indsamling af data på fiskeriområdet. Der sker en opdatering af forordningen om
reformen af fiskeripolitikken. Generelt støtter vi fra dansk side forslaget, og vi har lagt
vægt på at sikre en styrkelse af det regionale samarbejde om dataindsamling.
755
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af
fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske
foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr.
1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning
(EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr.
812/2004 og (EF) nr. 2187/2005
Præsentation
KOM (2016) 0134
Rådsmøde 3459
bilag 1 (samlenotat side 17)
EUU alm. del (15)
bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Under punkt 4 vil Kommissionen præsentere sit nye for-
slag om tekniske bestemmelser for fiskeri. Det omfatter bl.a. fastlæggelse af krav til red-
skaber og lukkede områder.
Forslaget skal tilpasse de tekniske bestemmelser til reformen af fiskeripolitikken. Der er i
dag mere end 30 forordninger med tekniske bestemmelser, som med forslaget bliver lagt
sammen i en overordet rammeforordning. Derefter skal der ske en regional udmøntning.
Der er mange spørgsmål, som bedst håndteres regionalt, så det giver god mening. Sær-
lig i Nordsøen har det tidligere været vanskeligt at blive enige om en ændring af de tekni-
ske bestemmelser. Det vil være et forslag, som det vil tage tid at forhandle på plads, så
det vender vi tilbage til.
Kenneth Kristensen Berth
henviste til høringssvaret fra Sportsdykkerforbundet, hvis
betragtninger han i høj grad delte. Han kunne ikke se, hvorfor EU skulle blande sig i det
og opfordrede derfor til at sætte spørgsmålstegn ved det.
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at regeringen vil have undersøgt, om forbuddet
mod anvendelsen af visse redskaber og bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
kan blive gjort gældende.
756
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
5. Partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri med Cookøerne
Tidlig forelæggelse
Rådsmøde 3459
bilag 1 (samlenotat side 22)EUU alm. del (15)
bilag 501
(internt) (kommenteret dagsorden
a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions
vegne og midlertidig anvendelse af en partnerskabsaftale om bæredygtigt
fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering og den
tilhørende gennemførelsesprotokol
KOM (2016) 0143
b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabsaftale om
bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering
og den tilhørende gennemførelsesprotokol
KOM (2016) 0146
c) Forslag til Rådets forordning om fordelingen af de fiskerimuligheder, der er
fastsat i gennemførelsesprotokollen til partnerskabsaftalen om bæredygtigt
fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering
KOM (2016) 0145
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 5 er en fiskeripartnerskabsaftale med Cookøerne i
det sydlige Stillehav. Det er en meget lille aftale. Fra dansk side holder vi os til den til-
gang, der var enighed om i Fødevareudvalget tilbage i 2011, hvor fokus var på bedre vi-
denskabelig rådgivning og kontrol, menneskerettigheder og åbenhed om udmøntningen
af aftalerne.
757
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
6. Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede
forhandlinger om en international aftale med henblik på at forebygge ureguleret
fiskeri på åbent hav i Det Centrale Nordlige Ishav
Tidlig forelæggelse
KOM (2016) 0135
Rådsmøde 3459
bilag 1 (samlenotat side 26)
EUU alm. del (15)
bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 6 drejer sig om at give Kommissionen mulighed for
at indlede forhandlinger om en aftale om det nordlige centrale Ishav (Arktis), så man und-
går ureguleret fiskeri uden et videnskabeligt grundlag. Det er selvfølgelig særlig vigtigt at
sikre de grønlandske og færøske interesser i denne sag. Fra dansk side kan det støttes,
at der indledes forhandlinger. På sigt kan der også blive tale om oprettelse af en regional
fiskeriforvaltningsorganisation for området, men det vil kræve en fornyet beslutning i Rå-
det at give mandat til at indlede drøftelser om dette.
758
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en
langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande
Tidlig forelæggelse
KOM (2012) 0498
Rådsmøde 3459
bilag 1 (samlenotat side 28)
EUU alm. del (15)
bilag 501 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (12)
bilag 164 (udvalgsmødereferat side 609 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 14/12-12)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 7 er planen for torsk i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat m.v. Tilbage i 2012 vedtog Rådet en tilpasning af dele af torskeplanen fra 2008.
Det skete med hjemmel i Traktatens artikel 43, stk. 3, hvor Rådet lovgiver uden Europa-
Parlamentet. EU-Domstolen underkendte i slutningen af 2015 Rådets vedtagelse fra
2012. EU-Domstolen afgjorde, at vedtagelsen skulle ske med hjemmel i traktatens artikel
43, stk. 2, hvor både Rådet og Europa-Parlamentet er lovgivere.
Der skal med udgangen af 2016 findes en midlertidig løsning, indtil der er vedtaget en ny
flerårig plan for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat m.v. Der bør hurtigst muligt ske en til-
pasning til reformen af fiskeripolitikken.
Den nuværende torskeplan fra 2008 harmonerer ikke med reformen, landingsforpligtigel-
sen eller princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte. Derfor bør planen fra 2008 ophæ-
ves helt eller som minimum hurtigt tilpasses, så havdagesystemet afskaffes og bereg-
ningsmetoden til fastlæggelse af fiskerimuligheder for torsk opdateres.
Det er også vigtigt, at Kommissionen meget snart fremlægger forslag til en ny flerårig for-
valtningsplan for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat m.v. Heldigvis er der i marts måned
opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en flerårig plan for Østersøen.
Det kan forhåbentlig bane vejen for fremskridt i planen for Nordsøen, Skagerrak og Kat-
tegat.
759
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
8. Finansielle instrumenter i forhold til landbrugspolitikken
Præsentation
Rådsmøde 3459
bilag 2 (supplerende samlenotat)
EUU alm. del (15)
bilag 490 (udvalgsmødereferat side 685, senest
behandlet i EUU 11/3-16)
Miljø- og fødevareministeren:
Formandskabet har tilføjet et nyt punkt 8 om finansielle
instrumenter i forhold til landbrugspolitikken. Det er en opfølgning på drøftelsen i marts,
hvor Kommissionen nu i april specifikt vil præsentere mulighederne under Den Europæi-
ske Fond for Strategiske Investeringer. Det er med fokus på større og langsigtede inve-
steringer for at fremme økonomisk vækst i EU. Der kan det også være relevant at se på
mulighederne for landbrugssektoren. Hovedlinjen fra dansk side er, at det bliver så mar-
kedsbaseret, effektivt og ubureaukratisk som muligt.
9. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
760
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
Punkt 2. Opfølgning på udvalgets mandatafgivning den 1. april 2016 ifm.
forordningsforslaget om den europæiske grænse- og kystvagt
KOM (2015) 0671
bilag 4 (notat i opfølgning af forhandlingsoplæg 1/4-16
om forslag om en europæisk grænse- og kystvagt)
EUU alm. del (15)
bilag 507 (foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde
1/4-16)
Formanden
havde sat opfølgningen på udlændinge- og integrationsministerens mandat-
indhentning på den foregående fredags møde på dagsordenen på grund af det forløb,
som hun også havde sendt en mail om. Ministeren bad på fredagens møde om mandat
på et forslag inden for Schengenområdet, nemlig forslaget om en fælleseuropæisk græn-
se- og kystvagt. Der blev på mødet spurgt, om mandatet alene handlede om Danmarks
holdning til forslaget, eller om det også omfattede, hvorvidt Danmark bagefter ville tilslutte
sig forslaget. Formanden havde på baggrund af ministerens svar konkluderet, at det ale-
ne handlede om holdningen til forslaget, og ministeren oplyste, at der de 6 efterfølgende
måneder kunne være en proces, hvor Danmark tog stilling til det.
Fredag eftermiddag blev formanden så oplyst om, at ministeren egentlig havde bedt om
mandat til begge dele. Ministeren havde tænkt sig at tilkendegive, at Danmark ville tilslut-
te sig forslaget på Coreper i onsdags. Formanden regnede derfor med at få en korrektion
fra ministeriet, som jo nu stod med et problem, fordi ministeren ikke havde fået det man-
dat, hun gerne ville have haft. Det var ikke Europaudvalgets problem. Da der efter 2 dage
ikke var kommet en korrektion, skrev formanden derfor en mail til udvalget om situationen
med et link til videooptagelsen af mødet. Udvalget skulle være helt klar over, hvad de tog
stilling til, og regeringen skulle være helt klar over udvalgets holdning.
Mandag modtog udvalget et præciserende notat fra ministeriet. Det grænsede i forman-
dens øjne til vildledning, fordi man i det ikke nævner, at der blev sagt noget forkert på
mødet. Det var det, der var problemet. Formanden mente ikke, man kunne komme og
præcisere sig ud af sagen, når der først er blevet konkluderet noget i Europaudvalget.
Derfor var der brug for at tage mandatgivningen op igen. Formandens opfattelse var, at
der ikke var flertal for et mandat, der omfatter at gennemføre forslaget i dansk ret. Ergo
skulle sagen tilbage i Europaudvalget. Formanden havde taget det op på mail, fordi det
hastede, men syntes, det var vigtigt, at alle var klar over sagens rette sammenhæng og
fik nikket til fremgangsmåden. Ministeren havde ikke givet besked om, hvad der var ble-
vet sagt på Coreper-mødet onsdag, så man vidste ikke, hvordan ministeren havde reage-
ret på formandens henvendelse. Hun foreslog, at man på baggrund af en drøftelse på
dagens møde skrev et brev til ministeren om, hvordan Europaudvalget så på sagen, hvad
udvalget mente, der var blevet givet mandat til, og at man forventede, at ministeren kom
tilbage og indhentede et nyt mandat.
Peter Hummelgaard Thomsen
var fuldstændig enig med formanden.
761
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
Formanden
sagde, at Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet havde givet udtryk
for deres opbakning på mail.
Holger K. Nielsen
havde ikke kunnet være til stede til mødet om fredagen, og derfor var
han ikke vendt tilbage på mailen. Han var enig i formandens udmelding.
Formanden
sagde, at det gjorde sagen endnu vanskeligere, at det var et spørgsmål om
Schengen. Det kunne have voldsomme konsekvenser, hvis Danmark ikke tilsluttede sig.
Derfor var det endnu vigtigere, at mandatet var fuldstændig præcist.
Jan E. Jørgensen
sagde, at han stadig var ny i udvalget, men så vidt han var oplyst,
havde ministeren fulgt den almindelige fremgangsmåde. Hun ville komme tilbage i udval-
get den 15. april, hvor man så kunne drøfte spørgsmålet med hende.
Formanden
bad ham uddybe, hvad han mente, der var almindelig praksis for Schen-
gensager.
Jan E. Jørgensen
gentog, at den fremgangsmåde, der var blevet fulgt, var den alminde-
lige.
Søren Søndergaard
sagde, at uafhængigt af hvilket parti man tilhører, er man nødt til at
kunne regne med de mandater, man giver. Ellers spilder udvalget sin tid. Der var ingen
tvivI i denne sag, for flere medlemmer havde spurgt om, hvad mandatet indebar, og det
blev præciseret. Ministeriet kunne indhente et nyt mandat til resten, når det passede dem,
men indtil videre måtte de holde sig til det mandat, der blev givet på mødet.
Når det var sagt, syntes Søren Søndergaard, at problemet var mere alvorligt. Sæt nu mi-
nisteren havde sagt det rigtige. Så havde man jo foruddiskonteret et helt område omkring
Schengen, uden at det skulle op igen, og altså taget stilling til et forslag, inden man ken-
der det endelige resultat. Det rejste et principielt spørgsmål om retsforbeholdet og om,
hvordan Europaudvalget behandler disse ting.
Formanden
foreslog, at man tog den konkrete sag først og den principielle diskussion
bagefter. Hun svarede Jan E. Jørgensen, at problemet var, at der var forskel på det, der
blev konkluderet på mødet, og det, som ministeren opfattede som sit mandat. På mødet
var der meget klart blevet konkluderet, at mandatet handlede om, hvad man mente om
indholdet i forslaget, men ikke om, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig. Formanden men-
te, ministeren kunne have fået mandat til begge dele, hvis hun havde bedt om det. Det er
det, der bliver sagt på mødet, der gælder. Derfor var formanden blevet en smule provoke-
ret, da hun bad ministeriet om en rettelse og en redegørelse for, hvad de havde tænkt
sig, og så i stedet fik ti linjer, hvor der står, at det skal præciseres, at ministerens forhand-
lingsoplæg indebærer noget andet end det, der er blevet konkluderet på europaudvalgs-
mødet. Det kan man ikke. Det var også stærkt problematisk, at der gik 3 dage, fra mini-
steriet vidste, at der var sket en fejl, til de vendte tilbage, i en sag, som der var så kort tid
til at handle i. Enhver kan begå fejl, og en minister kan nemt komme til at give et forkert
762
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
indtryk. Det er derfor, de har en hord af embedsmænd med sig til at gribe ind. Det var så
også en fejl, at ingen havde gjort det. Den tredje og vigtigste fejl var dog, at man ikke
havde korrigeret sin fejl, da man blev gjort opmærksom på den. Fredag eftermiddag var
alle klar over, at der var en uoverensstemmelse mellem det mandat, ministeren gerne
ville have haft, og det mandat, hun fik. Når man så prøver at præcisere sig ud af det,
mente hun, det var stærkt problematisk. Formanden ville gerne sende en beskrivelse af
sagsforløbet til ministeriet og få dem til at forklare, hvad der var blevet sagt på Coreper.
Jan E. Jørgensen
sagde, at man selvfølgelig skulle være fuldstændig skarp på, hvad
man konkluderer. Det, ministeren sagde i sin forelæggelse, var,
at ”regeringens forhand-
lingsoplæg går på, at man fra dansk side på Coreper den 6. april tilkendegiver, at Dan-
mark støtter initiativer, der bidrager
til at sikre integreret grænseforvaltning af EU’s ydre
grænser, at Danmark er positivt indstillet over for det seneste foreliggende hovedforslag
samt to underordnede forslag, som de foreligger på nuværende tidspunkt, og at Danmark
efter endelig vedtagelse af forslaget til en europæisk grænse- og kystvagt meddeler, at
man vil gennemføre forslaget i dansk ret.” Han huskede ikke præcis, hvordan ordene faldt
bagefter, men ud fra forelæggelsen var forhandlingsoplægget forholdsvis klart.
Christina Egelund
mente, der skulle være fuldstændig klarhed om, hvad de mandater,
udvalget afgiver, indebærer. Derfor måtte man tage det op med ministeren i udvalget
igen, hvis der var tvivl.
Zenia Stampe
var enig. Man behøvede ikke bruge for meget tid på at diskutere, hvis
skyld det var. Der kunne let opstå en smule magtkamp mellem ministerium og udvalg,
men her kunne man nøjes med at bede ministeren komme tilbage, fordi der har været
uklarhed om mandatet.
Formanden
mente ikke, det skulle blive til en magtkamp, men udvalget skal tage sin
mandatgivning meget alvorligt. Hun havde det skidt med at konkludere noget, der viser
sig ikke at være rigtigt. Og det kunne ikke løses ved en præcisering på ti linjer fra ministe-
riet. Hun var enig med Jan E. Jørgensen i, at forhandlingsoplægget var klart i forelæggel-
sen, men den efterfølgende diskussion, hvor der blev stillet forskellige spørgsmål, gav
anledning til tvivl om, hvad mandatet indebar. Formanden havde til sidst opsummeret, at
udvalget skulle tage stilling til, hvad de mente om forslaget, men ikke til, om Danmark
skulle tilslutte sig
det ville komme bagefter i en selvstændig proces. Ministeren fik ordet
umiddelbart bagefter og havde dermed mulighed for at sige til, hvis opsummeringen var
forkert. Det er som bekendt det talte ord og dermed den sidste opsummering, der gælder.
Udvalget kunne næppe have gjort mere for at få mandatet præciseret.
Søren Søndergaard
nævnte, at ministeren også havde sagt, at
”det
var fuldstændig kor-
rekt, at når det bliver vedtaget, tilkendegiver Danmark, at man påregner at tiltræde, men
så har man den 6-månedersperiode til endelig at beslutte sig for at tiltræde.” Det betød, at
udvalget ikke havde givet mandat til at tiltræde forslaget endnu. Regeringen burde bruge
sine kræfter bedre end at slås om en ren tilståelsessag som denne.
763
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 558: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/4-16
27. Europaudvalgsmøde 8/4-2016
Formanden
sagde, at fejl jo kan ske. Problemet er, når man ikke retter dem. Nu sad ud-
valget en uge efter og vidste ikke, hvordan ministeren opfattede sit mandat. Hun ville
skrive og få ministeren til at komme snarest muligt og drøfte sagen.
Søren Søndergaard
sagde, at man af hensyn til udvalgets troværdighed måtte fastholde
i brevet, at der ikke var givet mandat til den endelige tilslutning. Det er det talte ord, der
gælder, og uanset hvad ministeren startede med at sige, var der hverken ud fra ministe-
rens eller formandens konklusioner tvivl om, at der ikke er givet mandat til at tilslutte sig
forslaget. Det var ikke uklart. Der kunne være mange grunde til, at det var sket, og selv-
følgelig ville man finde man en løsning. Der var flertal for tilslutningen uanset hvad, men
man måtte insistere på, at mandatgivningen foregår i udvalget.
Jan E. Jørgensen
var enig i, at udvalgets konklusion gælder. Mandatgivningen var jo til
for, at regeringen ikke skulle komme i mindretal. Ud fra referatet var det rigtigt, hvad der
var blevet sagt. I den konkrete sag var problemet nok ikke så stort, for han troede ikke, at
flertallet ville ændre sig.
Formanden
ville skrive et brev til ministeren og understrege, hvad mandatet indebar, og
at de ti linjers efterfølgende præcisering ikke gik an. Den konkrete sag ville så blive drøf-
tet næste gang, hvor man også kunne få at vide, hvad regeringen havde handlet ud fra.
Formanden svarede Søren Søndergaard, at i sager, der er omfattet af danske forbehold,
sidder Danmark med til møderne, men det er de andre, der træffer beslutningerne. Dan-
mark kan så efterfølgende tilslutte sig forslaget eller lade være. Man har taleret og kan
tilslutte sig, mens de andre drøfter spørgsmålet, eller man kan bruge 6-
månedersperioden til at drøfte, om man vil det. Formanden foreslog, at man i første om-
gang skulle bede om et juridisk papir om proceduren. Hun mente, der var almindelig til-
slutning til, at Danmark skulle blive i Schengen, men derfor var det alligevel væsentligt at
få afklaret, hvornår man tilslutter sig. Argumentet for at tilslutte sig på forhånd kunne væ-
re, at Danmarks ord vejer tungere i mødelokalet, hvis man siger, man vil tilslutte sig, hvis
man får det, man vil have.
Søren Søndergaard
sagde, at det godt kunne indskrives i mandatet, at regeringen tilslut-
ter sig, hvis Danmark får, hvad man ønsker. Det var en god idé med et juridisk notat, der
afgrænser spørgsmålet.
Formanden
sagde, at formuleringen af mandaterne var vigtig. Der stod f.eks., at regerin-
gen lægger afgørende vægt på noget. Det betyder, at hvis ikke man får det med, vil man
stemme nej. Det var en mærkværdig formulering i en sag, hvor Danmark ikke har stem-
meret. Der var god grund til at få ridset op, hvordan tingene hænger sammen. I notatet
kunne hun tænke sig at få regeringens vurdering af forhandlingssituationen med og en
vurdering af, hvad dansk melding om tilslutning vil betyde i en hverdag. Formanden kon-
staterede, at der var opbakning til det.
Mødet sluttede kl. 11.13.
764