Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 54
Offentligt
1559679_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 25. september 2015
kl. 8.15
vær. 2-133
Mette Gjerskov (S), formand, Claus Kvist Hansen (DF), Jacob
Ellemann-Jensen (V), Marcus Knuth (V), Christina Egelund (LA),
Kaare Dybvad (S), Karin Gaardsted (S), Peter Hummelgaard
Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Christian Poll (ALT) og
Rasmus Helveg Petersen (RV).
udenrigsminister Kristian Jensen og erhvervs- og vækst-
minister Troels Lund Poulsen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Lempelse af restriktive foranstaltninger mod Iran som følge af atomaftalen
og restriktive foranstaltninger over for fire navngivne personer i Burundi
Vedtagelse
EUU alm. del (20142)
bilag 166 (samlenotat side 2)
1. Lempelse af restriktive foranstaltninger mod Iran
Udenrigsministeren:
Som bekendt blev aftalen om Irans atomprogram indgået den 14.
juli 2015. Udenrigsrepræsentant Federica Mogherini har sammen med udenrigsministre-
ne fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland spillet en helt central rolle i forhandlingsforlø-
bet. EU har desuden gennem sanktionerne spillet en væsentlig rolle ved at lægge et
stærkt pres på Iran.
På rådsmødet i juli hilste EU-landene aftalen velkommen, og der var enighed om, at EU
ville bakke op om aftalen ved bl.a. at lempe de sanktioner, som oprindelig blev vedtaget
for at lægge pres på Iran
selvsagt under forudsætning af Irans efterlevelse af sine for-
pligtelser i medfør af atomaftalen. Nu er EU ved at gøre klar til at vedtage disse lempelser
gennem en forordning og en rådsbeslutning. EU har afventet processen i den amerikan-
ske kongres, der blev afsluttet den 17. september 2015. Obamaadministrationen er også i
gang med at forberede og implementere den amerikanske lovgivning om lempelserne i
sanktionerne mod Iran. Sanktionslempelserne forventes tidligst at blive effektueret primo
2016, da man afventer IAEA’s verificering af den iranske implementering.
For EU betyder indgåelsen af aftalen, at der er behov for at tilpasse en række af de re-
striktive foranstaltninger, som blev indført med henblik på at understøtte de internationale
bestræbelser på at imødegå det iranske atomprogram. Det er alene de sanktioner, der er
indført som følge af Irans atomprogram, som vil blive lempet. Sanktioner, der er indført
som følge af Irans menneskerettighedskrænkelser og terrorisme, forbliver gældende.
112
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15
5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015
Indførelsen af sanktioner mod Iran er sket ad flere omgange og blev i 2010 og 2012 fore-
lagt Europaudvalget. Det er disse sanktioner, som nu ophæves. De suspenderede sank-
tioner vedrører bl.a. bankaktiviteter, forsikring, shipping, finansiel støtte til handel med
Iran, importrestriktioner på olie og gas fra Iran samt indefrysning og indrejseforbud for en
række personer og selskaber.
Såfremt Iran fremadrettet ikke overholder sin del af aftalen, er der i atomaftalen indbygget
en såkaldt snap-back-mekanisme, som skal sikre, at Iran vil blive underlagt sanktioner på
det niveau, som var gældende inden de planlagte lempelser.
Der forventes enighed om rådsbeslutningen og forordningen. Regeringen støtter forsla-
get, der er en naturlig forlængelse af den historiske atomaftale med Iran. Det vil både
mindske risikoen for et atomvåbenkapløb i Mellemøsten og åbne det iranske marked for
danske og europæiske virksomheder.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at Dansk Folkeparti som bekendt var meget skeptisk
over for aftalen med Iran. At en aftale er historisk, betyder ikke nødvendigvis noget posi-
tivt. John Kerry risikerer at stå som det 21. århundredes Neville Chamberlain. Selv om DF
mener, at man skal være tilbageholdende med sanktioner, og at det er tvivlsomt, om de
hjælper, var der i dette tilfælde ikke grund til at hæve sanktionerne. Man havde ikke kun-
net tro på det iranske præstestyre før, og der var ingen grund til at tro, man kan det nu.
Man kan ikke stole på de holdninger, der kommer fra præsidenten og politikerne, når det
er Vogternes Råd, der svinger taktstokken.
Søren Søndergaard
bad ministeren bekræfte, at aftalen ikke bygger på tillid til Irans sty-
re, men på et kontrolregime. Det var afgørende for Enhedslistens opbakning. Han bad
ministeren vægte de to typer sanktioner
dem, der omfatter atomaftalen, og dem, der
omfatter menneskerettighederne
over for hinanden. Han bad også ministeren give
menneskerettighedssituationen et par ord med på vejen. Antallet af henrettelser er større
end nogensinde, og der havde lige været generalstrejke i de kurdiske områder med en
hårdhændet undertrykkelse fra Irans side.
Rasmus Helveg Petersen
bakkede op om, at man har indledt forhandlinger med Iran.
Det var for ham at se fornuftigt at give Iran udsigt til at opnå fordele ved at indgå i en dia-
log. Man har altid diskuteret, i hvor høj grad sanktioner virker, også i de sidste ti eller tyve
år, hvor man engang i mellem har opgivet de langsomtvirkende sanktionsinstrumenter til
fordel for forskellige former for krigsførelse. I hvor høj grad vurderede ministeren at sank-
tionerne havde drevet iranerne til forhandlingsbordet?
Peter Hummelgaard Thomsen
bakkede også op om aftalen. Det var glædeligt og fornuf-
tigt, at man tror på, at dialog kan være med til at skabe en holdbar løsning. Det har været
fremme i specielt amerikanske medier, om aftalen kunne være et skridt på vejen til, at
iranerne sammen med russerne og amerikanerne får en fredelig løsning i Syrien
eller
om ikke andet: får parterne der til forhandlingsbordet. Hvad er udenrigsministerens syn
på det, er det et element i aftalen?
113
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15
5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015
Formanden
ville bare gerne sige hurra for, at verden for første gang i mands minde har
kunnet forhandle sig til en aftale om atomnedrustning eller i hvert fald forebyggelse. Det
var næsten mere, end hun havde turdet tro og håbe på.
Udenrigsministeren
svarede, at der denne sommer havde været tre fantastiske dage i
rap. Den ene dag blev der lavet en aftale med Iran om kontrol af deres atomvåbenpro-
gram. Den næste dag blev der indgået en rammeaftale om en fredsproces i Libyen mel-
lem Tripoli og Tabuk, og den tredje dag blev der i Addis Ababa underskrevet en erklæring
om finansiering af udvikling i fremtiden. Det er alt sammen eksempler på, at diplomati
hvor opslidende, langsomt og frustrerende det end er
rent faktisk kan virke.
Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth og Søren Søndergaard, at aftalen byggede
på kontrol. Selv om EU og USA begynder at få lovgivningen om ophævelsen af sanktio-
nerne på plads, bliver de ikke ophævet, før IAEA har kontrolleret, at atomanlæggene
bygges om og modificeres sådan, at de kun kan bruges til fredelig udnyttelse af atom-
energi.
Til Kenneth Kristensen Berths sammenligning sagde ministeren, at Chamberlain bøjede
sig for højrenationalismen i en situation, hvor de var stærke, og han var svag. Iranaftalen
byggede omvendt på en situation, hvor Iran er svag, fordi de økonomiske sanktioner har
fået dem i knæ. Deres samfund har været præget af, at det ikke har været muligt at mo-
dernisere og udbygge en lang række vitale faciliteter, bl.a. på grund af sanktionerne.
Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at han vurderede, at sanktionerne på atomsi-
den har været økonomisk tungere end dem på menneskerettighedssiden. Det havde de
nok den samme holdning til, men det havde vist sig at være nemmere at få opbakning til
tunge økonomiske sanktioner, når det drejer sig om ens egen sikkerhed, end når det
handler om menneskerettigheder i Iran. Selv om man nu ser en opblødning, er menne-
skerettighedssituationen i Iran stadig stærkt utilfredsstillende. Ytringsfriheden undertryk-
kes, ligesom politiske modstandere, forskellige religioner og seksuelle orienteringer. Der
er en klar sortering i, hvem der har lov at stille op til forskellige valg. Selv om man lemper
atomsanktionerne, fortsætter man med menneskerettighedssanktionerne og en kritisk
dialog. Den danske indstilling til Iran er fortsat, at man siger, hvad man mener, også selv
om det ikke falder i god jord. Ministeren troede, det var sanktionerne, der havde fået Iran
til forhandlingsbordet. Det er et prestigemæssigt nederlag for Iran, at de ikke får lov at
udvikle atomvåben. Det har de ønsket sig for at styrke deres rolle som regional stormagt,
men det bliver nu forhindret, ikke fordi vi stoler på dem, men fordi vi har mulighed for at
kontrollere dem. Internt i Iran er der
præcis som i USA
også hardlinere, der synes, det
er for stor en indrømmelse.
Ministeren svarede Peder Hummelgaard Thomsen, at der med hensyn til Irans fremtidige
opførsel både er optimister og pessimister. Optimister mener det er starten på en helt ny
regional rolle for Iran, som nu vil begynde at åbne op, søge løsninger på problemerne
med Assad og bremse sekterisk vold - en transformation af det iranske samfund, simpelt-
114
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15
5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015
hen. Pessimisterne mener, at Iran var nødt til at gå med på aftalen, fordi det iranske sam-
fund ikke kunne holde til de økonomiske sanktioner. Ministeren befandt sig tættere på
pessimisterne end på optimisterne. Han troede ikke på, at det iranske præstestyre vil ind-
fri optimisternes forventninger, og som Kenneth Kristensen Berth havde sagt, var det
præstestyret og ikke det pseudodemokratisk valgte parlament, som havde det sidste ord.
Ministeren håbede dog på at blive positivt overrasket. Hvis det iranske samfund åbner
mere op og tager imod flere impulser udefra, vil befolkningen måske også søge i en mere
vestlig retning, og landet vil indtage en mere ansvarlig og løsningsorienteret rolle i regio-
nen. Men det ville han se, før han troede det.
Kenneth Kristensen Berth
påpegede, at enhver form for kontrol kræver et vist mål af
tillid. Den afvæbningsproces, man havde forsøgt i Irak, havde mødt en vis modstand mod
at anvise, hvor de kemiske våben var. Det ville være naivt at tro, det samme ikke ville ske
i Iran. Man vidste endnu ikke, hvordan Iran tolker aftalen. Kenneth Kristensen Berth var
enig med minsiteren i, at Iran har indgået aftalen mere af nød end af lyst, og spørgsmålet
var så, hvordan man efterfølgende vælger at fortolke det. Han delte i øvrigt ikke uden-
rigsministerens historiske analyse af, at Chamberlain stod over for et højrenationalistisk
Tyskland. Chamberlain stod over for et Tyskland med en ambition om global overmagt,
hvad der efter Kenneth Kristensen Berths mening hverken var et nationalt eller nationali-
stisk projekt.
Formanden
henstillede til, at længere historiske analyser af, hvad der skete i Europa i
1930’erne,
blev gemt til en anden dag.
Søren Søndergaard
takkede for bekræftelsen af, at der er tale om et kontrolregime. Hvis
der kommer til at være lige så få atomvåben i Iran, som der var masseødelæggelsesvå-
ben i Irak, ville det jo være godt. Det var beklageligt, at det er sværere at samle opbak-
ning til sanktioner eller effektive foranstaltninger, når det er menneskerettigheder, der
bliver krænket, end når det er andre trusler. Hvis det var korrekt forstået, at opretholdel-
sen af atomaftalen ikke vil blive brugt som argument mod at kritisere menneskeret-
tighedskrænkelser, bakkede Enhedslisten op om ministerens indstilling.
Udenrigsministeren
sagde, at produktion af atomvåben kræver nogle ting, man ikke lige
kan smutte i Bauhaus og købe. Det tager tid at bygge anlæggene om og at udvikle pluto-
nium til militær brug. IAEA har mulighed for at undersøge, om de nødvendige ændringer
af atomanlægget sker, og ministeren havde tillid til, at de dygtige mennesker kunne se,
om Iran samarbejder, hvilket Saddam Hussein som bekendt ikke gjorde. Hvis Iran sam-
arbejder, begynder man at ophæve sanktionerne primo 2016. Ti år vil det tage, før man
har ophævet de sidste sanktioner mod Iran. Undervejs har man rig mulighed for at kon-
trollere og stoppe processen, hvis Iran ikke samarbejder.
Ministeren sagde til Søren Søndergaard, at han ville undlade at tale om de historiske
kendsgerninger bag den daværende regerings beslutning om at gå i krig mod Saddam
Hussein. Han kunne ikke garantere, at man aldrig vil se en dansk regering undlade at
115
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15
5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015
kritisere menneskerettighedskrænkelser– men den nuværende regering ville i hvert fald
altid kritisere den slags.
2. Restriktive foranstaltninger over for fire navngivne personer i Burundi
Udenrigsministeren:
Endelig vil jeg kort orientere om, at Rådet for Konkurrenceevne på
sit møde den 1. oktober 2015 vil vedtage restriktive foranstaltninger over for fire navngiv-
ne personer tæt på Burundis præsident. Vedtagelsen sker, fordi de fire personer har
medvirket til at underminere demokratiet og forhindre en politisk løsning på den alvorlige
konflikt i Burundi. De navngivne personer har således medvirket til alvorlige menneskeret-
tighedskrænkelser som vold og undertrykkelse af befolkningen. Sanktionerne omfatter
indefrysning af aktiver og indrejseforbud og transit i EU for de fire personer.
Formanden
syntes, det lød fornuftigt og positivt. Men masser af steder i verden er der
menneskerettighedskrænkelser, uden at EU foretager sig noget. Var det et nyt skridt i
EU’s udenrigspolitik? Hun ville gerne have haft navnene i samlenotatet, så man kunne slå
dem op og se, hvad de var for nogen
Udenrigsministeren
svarede, at det drejede sig om en vicegeneraldirektør i det nationa-
le politi, kabinetchefen i præsidentens administration, en officer i den nationale efterret-
ningstjeneste og en tidligere general. Navnene ville han gerne sende over.
Som formanden sagde, skrider EU ikke til sanktioner mod navngivne personer, hver gang
der er et problem et sted i verden. Men Burundi var egentlig på vej til en transition, hvor
præsidenten havde været opstillet og valgt to perioder og derfor i henhold til forfatningen
ikke kunne stille op igen. I april 2015 meldte han så ud, at han i strid med forfatningen
ville stille op en tredje gang. På rådsmødet 22. juni og senere hen havde man udtrykt al-
vorlig bekymring over antallet af ofre og menneskerettighedskrænkelsessager, siden kri-
sen startede i april måned. Man vedtog i Rådet, at man om nødvendigt vil gennemføre
restriktioner over for de personer, der har medvirket til vold og undertrykkelse og begået
alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Mæglingsbestræbelserne havde ikke
båret frugt, og derfor indstillede man nu til at sætte restriktionerne i værk.
Formanden
takkede udenrigsministeren for hans forelæggelse og afbrød mødet frem til
kl. 10.
116
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15
5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3410 (konkurrenceevne
indre markeds- og industridelen)
den 1. oktober 2015
Erhvervs- og vækstministeren
orienterede udvalget om sagerne på rådsmødet for kon-
kurrenceevne den 1. oktober 2015. Det var en kort dagsorden med kun to sager på, som
begge blev forelagt udvalget til orientering.
1. Konkurrenceevnetjek: økonomisk udvikling og integration af konkurrence-
evnen på tværs af alle politikområder
Præsentation fra Kommissionen og formandskabet - Udveksling af
synspunkter
Rådsmøde 3410
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20142)
bilag 170 (kommenteret dagsorden side 2)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den første sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøftel-
se af EU’s økonomiske udvikling, og hvordan konkurrenceevnen i EU kan styrkes på tværs
af alle politikområder. Det er en ny form for dagsordenspunkt, som formandskabet kalder et
konkurrenceevnetjek. Temaet bliver ikke oplyst på forhånd, så i dag kan jeg ikke redegøre
for drøftelsen i detaljer.
Jeg vil lægge vægt på de overordnede principper, som er bærende for Danmarks politik over
for EU og det indre marked, nemlig et stærkt fokus på at skabe vækst og arbejdspladser,
effektiv
regulering, fri og fair konkurrence, videreudvikling af EU’s handelsaftaler og et
fortsat fokus på strukturreformer, der kan sikre konkurrenceevnen i EU.
2. Bedre regulering
Udveksling af synspunkter
KOM (2015) 0216, KOM (2015) 0215
Rådsmøde 3410
bilag 1 (samlenotat side 5)
KOM (2015) 0215
bilag 2 (henvendelse af 2/9-15 fra
Forbrugerrådet)
EU-note (20141)
E 29 (EU-note af 3/6 om forslag til bedre
lovgivning i EU)
EUU alm. del (20141)
bilag 170 (kommenteret dagsorden side
2)
Erhvervs- og vækstministeren:
Det leder mig videre til den anden sag, jeg vil nævne
til orientering, som er en drøftelse af den europæiske indsats for bedre regulering og
koblingen til det indre marked. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til politisk drøf-
telse.
117
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15
5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015
Drøftelsen er en opfølgning på Kommissionens pakke om bedre regulering, som blev
fremlagt den 6. maj 2015. Udvalget blev på det tidspunkt orienteret om sagen. Kom-
missionens pakke rummer en række nye initiativer, der skal styrke indsatsen for bedre
regulering. Det drejer sig om, at der etableres en regelforenklingsplatform med det
danske Virksomhedsforum for enklere regler som forbillede. Pakken rummer også nye
retningslinjer for konsekvensanalyser, høringer og evalueringer. Desuden giver den
årlige resultattavle en status på Kommissionens regelforenklingsindsats, kaldet REFIT.
Regeringen støtter Kommissionens indsats for bedre regulering og hilser den nye pak-
ke velkommen. Det er afgørende at gøre op med alle unødvendige byrder og bureau-
krati i EU-reguleringen.
Formandskabet lægger op til at drøfte, hvordan bedre regulering kan styrke det indre
marked. Jeg kan fuldt ud støtte den hensigt, for der er stadig for mange barrierer i det in-
dre marked. Bedre regulering handler om at lovgive enkelt og effektivt, så vi styrker væk-
sten uden at skabe unødvendige byrder. Det er også grunden til, at regeringen vil gøre op
med overimplementering af EU-regler. Vi skal leve op til vores forpligtelser, men vi skal
ikke gøre det sværere for danske virksomheder at konkurrere i EU. Der er i det hele taget
behov for, at alle medlemslande
også Danmark
kaster et kritisk blik på alle de nationa-
le særregler, så vi kan få det indre marked til at fungere bedre. Det kan vi også bruge
Kommissionens REFIT-program til.
Regeringen ser gerne, at Kommissionen gør endnu mere for at forenkle EU-
reguleringen. Under drøftelsen på rådsmødet vil vi derfor fra dansk side opfordre
Kommissionen til at sætte konkrete målsætninger for europæisk regelforenkling, på
samme måde, som vi har en national målsætning for reduktion af byrder for erhvervsli-
vet. Kommissionen skal i større omfang sætte tal på resultaterne af indsatsen, så det
bliver nemmere at følge udviklingen i Kommissionens årlige resultattavle. Regeringen
mener desuden, at al europæisk lovgivning skal gøres digitaliseringsklar, så lovgivnin-
gen understøtter og fremmer den digitale udvikling. Det kan både understøtte nye for-
retningsmuligheder og spare virksomhederne for tid og besvær.
Formanden
spurgte om Virksomhedsforum for enklere regler
som hun selv havde
haft gavn af som minister
primært har fokus på forenkling. Hun nævnte, at Forbruger-
rådet Tænk havde henvendt sig til udvalget og ministeren med en bekymring om, at
der var mere fokus på virksomhederne end på forbrugerne.
Erhvervs- og vækstministeren
svarede, at det, han nævnte i sin forelæggelse for den
danske dels vedkommende, var noget, den foregående regering havde taget initiativ til.
Han ville gerne kvittere for, at det havde medvirket til en stærk og fokuseret indsats i
Erhvervs- og Vækstministeriet. Timmermanns havde nu taget afsæt i den danske ind-
sats. Ministerens forgænger havde sendt et brev til Timmermanns med en række for-
slag fra virksomhedsforum. Derfor var ministeren glad for, at der er blevet taget godt
imod de byrdelettelser. Han havde også noteret sig, at Tænk er interesseret i Virksom-
hedsforums arbejde, og at Kommissionens REFIT-platform var inspireret heraf. Hvis
der var behov for yderligere uddybninger, kunne han svare skriftligt.
118
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/9-15
5. Europaudvalgsmøde 25/09 2015
Christian Poll
sagde, at en af Alternativets mærkesager netop var bedre og smartere
regulering og mindre bureaukrati. Samtidig fokuserede partiet på det sociale og miljø-
mæssige, og de kunne godt være lidt bekymrede for hvordan man i REFIT-
programmet vil tage højde for disse aspekter.
Erhvervs- og vækstministeren
svarede, at regeringen lægger op til, at de administra-
tive lettelser ikke skal sænke det generelle beskyttelsesniveau. Det gælder også ar-
bejdsmiljøbeskyttelse. Det var ikke enten-eller, men både-og. Ministeren roste den tid-
ligere regerings regelforenklingsinitiativer, der ikke havde haft som formål at sænke
nogen beskyttelsesniveauer. Hvordan det udfoldes på europæisk niveau, kunne han
ikke i detaljer redegøre for nu. Men REFIT og Timmermanns arbejde var inspireret af
den danske indsats, og derfor troede ministeren, at Danmark fortsat ville have en tyde-
lig stemme her.
3. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger under dette punkt.
4. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger under dette punkt.
119