Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
15. april 2016
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 3 alm. del stillet af udvalget den 7. august
2015 efter ønske fra Morten Bødskov (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over, hvilke lovforslag på
ministerens område – for den forrige regeringsperiode – der implemente-
rer EU-lovgivning, og herunder oplyse i hvilke af disse lovforslag, der
sker en overimplementering (dvs. hvor dansk lovgivning går videre end
påkrævet efter EU-lovgivningen). For så vidt angår de lovforslag, der
overimplementerer EU-lovgivningen, bedes for de enkelte lovforslags
vedkommende beskrevet, på hvilke områder og på hvilke måder, det en-
kelte lovforslag adskiller sig fra EU-lovgivningen.
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at vi ikke pålægger vores erhvervsliv unød-
vendige byrder. Det fremgår derfor af regeringsgrundlaget, at regeringen
vil gøre op med overimplementering af EU-regler. Danmark skal natur-
ligvis gennemføre EU-regler i overensstemmelse med de EU-retlige for-
pligtelser, men hvis Danmark indfører flere eller strengere krav end vores
nabolande, kan det give danske virksomheder dårligere vilkår end deres
udenlandske konkurrenter. Samtidig skal den rette balance mellem for-
skelligrettede hensyn sikres. Der kan således være gode grunde til at ind-
føre flere eller strengere krav nationalt, men det skal i givet fald ske med
åbne øje på baggrund af politisk stillingtagen.
Regeringen har derfor nedsat et EU-implementeringsudvalg, der har til
opgave at forebygge unødvendige omkostninger for erhvervslivet i for-
bindelse med implementering af ny EU-regulering. Udvalget har udarbej-
det fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning i
Danmark:
1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre
end minimumskravene i EU-reguleringen
2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale
konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byr-
defuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-
lande
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk