Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 494
Offentligt
1616911_0001.png
Kemi og Fødevarekvalitet
J.nr. 2015-29-35-00151
Den 1. april 2016
MFVM 061
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring og berigtigelse af forordning 10/2011 om plastmaterialer
og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer og optag af en række specifikke stoffer på
positivlisten over stoffer som må anvendes i fødevarekontaktmaterialer af plast. Forslaget vurderes
ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget
vurderes generelt at hæve beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til
afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 13. april
2016. Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om ændring og berigtigelse af Kommissionens forordning (EU) nr.
10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 5 stk.1, artikel 11 stk. 3 og artikel 12 stk. 6 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og
genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig
med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF) den 13. april 2016.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 494: Notat om komitésag om plastmaterialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer
1616911_0002.png
Formål og indhold
Forslaget vedrører ni nye stoffer, der optages på positivlisten (bilag I) over stoffer, der må anvendes i
fødevarekontaktmaterialer (FKM) af plast (Tabel 1).
Tabel 1.
Nye stoffer der optages på positivlisten
Navn
12-amino dodecansyre polymer med ethen, 2,5-furandion, α-hydro-ω-
hydroxypoly (oxy-1,2-ethandiyl) og 1-propen
furan-2,5-dicarboxylic acid
1,7-octadiene
Perfluoro{acetic acid, 2-[(5-methoxy-1,3-dioxolan-4-yl)oxy]},
ammonium salt
Zinc oxide, nanoparticles, coated with [3-(methacryloxy)propyl]
trimethoxysilane (FCM No 788)
ethylene glycol dipalmitate
zinc oxide, nanoparticles, uncoated
N,N'-bis(2,2,6,6-tetramethyl-4-piperidinyl)
isophthalamide
2,4,8,10-tetraoxaspiro[5.5]undecane-3,9-diethanol,β3,β3,β9,β9-
tetramethyl- ('SPG')
fatty acids, C16–18 saturated, esters with dipentaerythritol
FKM nr.
871
1031
1034
1045
1046
1048
1050
1051
1052
1053
Forslaget vedrører ændringer til fem stoffer, der allerede er optaget på positivlisten (Tabel 2).
Tabel 2.
Ændringer til eksisterende stoffer på positivlisten
Navn
FKM nr.
Ændring
Silicone dioxide, silanated
87
Specifikation af partikelstørrelse, når stoffet
anvendes i partikelform
Perfluoromethyl perfluorovinyl
391
Anvendelsen specificeret
ether
Mixture of (35-45 % w/w) 1,6-
641
Muligheden for at måle restindholdet af dette stof i
diamino-2,2,4-trimethylhexane
materialet er fjernet.
and (55-65 % w/w)1,6-diamino-
2,4,4-trimethylhexane
Bis(methylbenzylidene)sorbitol
752
Rettelse af stoffets kemiske CAS numre
9,9-bis(methoxymethyl)fluorene
779
Muligheden for at måle restindholdet af dette stof i
materialet er fjernet.
Phosphorous acid, mixed 2,4-
974
Den specifikke migrationsgrænse for stoffets
bis(1,1-dimethylpropyl)phenyl
hydrolyseprodukt er øget fra 0,05-1 mg/kg
and 4-(1,1-dimethylpropyl)phenyl
fødevare
triesters
Forslaget indfører en specifik migrationsgrænse for aluminium på 1 mg/kg fødevarer og sænker den
eksisterende specifikke migrationsgrænse for zink fra 25 til 5 mg/kg fødevare.
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 494: Notat om komitésag om plastmaterialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer
Derudover indeholder forslaget tekstuelle ændringer, særligt i forhold til uklarheder og fejl i
beskrivelsen af testbetingelserne. De væsentligste ændringer er:
Den generelle migrationsgrænse på 60 mg/kg for stoffer, der ikke er fastsat en specifik
migrationsgrænse for, bortfalder
Temperaturangivelserne i testbetingelserne ændres. Den maksimale temperatur ændres fra 175 C
til 225 C.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Fødevarekontaktmaterialer er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1935/2004 om
materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
I medfør af forordningen er der vedtaget specifikke regler for fremstilling af fødevarekontaktmaterialer
af plast i Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til
kontakt med fødevarer.
Konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
for EU´s budget. Forslaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes medfører forslaget ingen administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Forslaget vurderes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet de
foreslåede ændringer øger sikkerheden ved anvendelsen af plast til fødevarekontakt. Alle forslagets
ændringer omkring aluminium, zink, nye og eksisterende stoffer på positivlisten er baseret på
risikovurderinger af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
DTU Fødevareinstituttet anbefaler, at man ved bage/stege produkter tester op til 250 C, hvor det er
relevant. I de nye testbetingelser er den højeste testtemperatur hævet fra 175 til 225 C.
Fødevarestyrelsen bemærker, at det eksisterende plastmateriale, maksimalt kan tåle anvendes op til
220 C, og dermed er den forslåede testtemperatur tilstrækkelig. Hvis der i fremtiden opfindes
plastmaterialer, der kan tåle højere temperaturer, vil det blive nødvenligt at hæve testbetingelserne
tilsvarende.
DTU Fødevareinstituttet har udtrykt bekymring for, at forslaget lægger op til en ophævelse af den
generelle migrationsgrænse på 60 mg/kg for stoffer, der ikke er fastsat en anden specifik
migrationsgrænse for. DTU Fødevareinstituttet mener generelt, at der ikke bør være stoffer på
positivlisten uden en migrationsgrænse. Hertil bemærker Fødevarestyrelsen, at de fleste stoffer vil
indgå i den totale migrationsgrænse, som også er 60 mg/kg (maksimal grænse for summen af alle
stoffer, der migrerer til fødevarer).
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 494: Notat om komitésag om plastmaterialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer
1616911_0004.png
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning mener, at det er problematisk, at emballage tillades at afgive
belastende stoffer og at der bør arbejdes på at afskaffe store mængder af emballage af plastik.
De Samvirkende købmænd mener, at det er vigtigt, at det bliver muligt at pakkede varer og produceret
emballage/indpakningsmateriale kan markedsføres/anvendes indtil lagrene er opbrugt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet i Kommissionens arbejdsgruppe for Fødevarekontaktmaterialer, hvor
ophævelsen af den generelle migrationsgrænse for de enkelte stoffer blandt andet er blevet diskuteret.
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at anvendelse af stoffer i plastmaterialer og genstande bestemt
til kontakt med fødevarer bør bygge på et solidt videnskabeligt grundlag, og de må ikke udgøre en
risiko for menneskers sundhed. DTU Fødevareinstituttet er enige i EFSA’s vurderinger og dermed de
foreslåede ændringer af stoffer på positivlisten samt ændringerne for aluminium og zink.
Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at Kommissionen skal bede EFSA om at udføre en
vurdering af, om der er behov for fastsættelse af specifikke migrationsgrænser for konkrete stoffer,
som ikke på nuværende tidspunkt bliver målt i test af den totale migration.
Regeringen lægger vægt på, at rammeforordningen for fødevarekontaktmaterialer fastsætter, at ingen
stoffer må migrere fra fødevarekontaktmaterialer i mængder, der er skadelige for menneskers
sundhed. Dette gælder fortsat, også selvom den generelle migrationsgrænse ophæves.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4