EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 493: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/3-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 493
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 23. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 16. marts

kl. 14.17

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jakob Elleman-

Jensen (V), Christina Egelund (LA), Anne Paulin (S), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 7. marts

2016 samt forelæggelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016

Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16

–

bilag 1 (hyrdebrev

fra formanden for DER forud for det uformelle møde i Det

Europæiske Råd 7/3-16)

Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16

–

bilag 2 (erklæring

fra det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 7. marts 2016)

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden vedr. møde i Det Europæiske Råd 17-

18/3-16)

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 3 (revideret udkast til

konklusioner vedr. møde i Det Europæiske Råd 17-18/3-16)

Statsministeren:

Jeg vil både afrapportere fra mødet den 7. marts 2016 og forelægge

det møde, der skal finde sted i morgen og i overmorgen. EU-topmøderne ligger tæt i den-

ne tid, og de handler alle om flygtningekrisen. Derfor er jeg glad for at få mulighed for at

tage det hele i en portion.

Den 7. marts var der møde mellem

EU’s stats-

og regeringschefer og et topmøde med

Tyrkiet ved premierminister

Ahmet Davutoğlu.

Emnet for begge møder var håndteringen

af flygtningekrisen og særlig, hvordan samarbejdet mellem EU og Tyrkiet på området kan

styrkes. Mødernes forløb var meget præget af, at Tyrkiet umiddelbart før

–

faktisk natten

op til mødet

–

lagde en række nye forslag på bordet, der kan munde ud i en aftale med

mere perspektiv, men måske også øge kompleksiteten. Det betød, at topmødet trak mere

ud end forudset. I sidste ende blev der opnået enighed om at arbejde videre på grundlag

af de principper, som de tyrkiske forslag indeholder.

Tyrkiet tilbød en omfattende fremadrettet tilbagetagelse af flygtninge fra Grækenland

–

mod tilsagn fra EU om genbosættelse af syrere fra Tyrkiet, om fremskyndelse af den alle-

rede aftalte visumliberalisering, om åbning af kapitler i udvidelsesforhandlingerne og mod

698

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 493: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/3-16

23. Europaudvalgsmøde 16/3 2016

yderligere økonomisk støtte til projekter til gavn for flygtninge i Tyrkiet. Formanden for Det

Europæiske Råd, Donald Tusk, fik i opdrag at gå videre med forslagene og arbejde med

på detaljerne i samarbejde med Tyrkiet inden det møde, der finder sted torsdag og fredag

i denne uge. Det vil jeg sige mere om, når jeg om lidt kommer ind på det DER-møde, der

skal finde sted i morgen og i overmorgen, men først vil jeg kort orientere om de øvrige

resultater på sidste uges møde mellem stats- og regeringscheferne.

Først og fremmest kunne vi på topmødet konstatere, at strømmene langs Vestbalkanru-

ten er hørt op. Det skyldes som bekendt, at en række lande fra Østrig i nord ned mod

Grækenland i syd i overensstemmelse med konklusionerne fra DER-mødet den 18.-19.

februar er gået væk fra politikken med at vinke migranter igennem. Det er udtryk for noget

helt centralt, for lukningen af Vestbalkanruten har bremset strømmen op mod Central- og

Nordeuropa og dermed også mod Danmark, hvor vi p.t. ser så lave indrejsetal, at man

skal meget langt tilbage for at se noget tilsvarende. Det er i sig selv ikke en langsigtet

løsning på problemerne. De eksisterer fortsat, og jeg sidder heller ikke her og siger, at

presset på Danmark er forsvundet, men jeg glæder mig over, at der nu er et meget lavt

antal asylansøgninger, fordi Vestbalkanruten er lukket af. Ud over denne umiddelbart po-

sitive effekt er der nu også en tendens til, at Grækenland synes at være mere indstillet på

at efterleve sit ansvar for at gennemføre effektiv grænsekontrol og registrere migranter og

flygtninge.

Det ansvar vil vi gerne hjælpe Grækenland med at løfte. Frontex og Det Europæiske

Asylstøttekontor er i færd med at anmode medlemslandene om at bidrage med mere ek-

spertbistand. Danmark stiller allerede i dag eksperter til rådighed for Frontex og EASO

fuldt ud på linje med vores umiddelbare budgetmæssige forpligtelser, men vi er parate til

at stille flere eksperter til rådighed. Det er i vores egen interesse. Det er klart, at den styr-

kede grænsekontrol langs Balkanruten har ført til en ophobning på grænsen til Makedo-

nien, og derfor er der også et behov for humanitær bistand til Grækenland, og på opdrag

af stats- og regeringscheferne vedtog Rådet i går at etablere en nødhjælpsmekanisme,

som kan yde støtte på op til 700 mio. euro i de kommende 3 år. Det er ikke nogen hem-

melighed, at der har været uenighed mellem medlemsstaterne om rækkefølgen af de

skridt, der skal tages, for at bremse tilstrømningen. Derfor var det meget nyttigt, at Kom-

missionen kort før mødet fremlagde en samlet køreplan for, hvordan vi kommer tilbage til

ordnede forhold i Schengenområdet. Det afgørende er, at vi sikrer den fulde respekt for

Schengen- og Dublinreglerne samt kontrollen med de ydre grænser. Vi var enige om at

støtte køreplanen, som altså udgør en ambition om at nå et bestemt mål på et bestemt

tidspunkt, men der er ikke nogen sikkerhed for, at det sker. Målsætningen er, at den mid-

lertidige kontrol ved de indre grænser kan ophæves inden årets udgang, men det hviler

selvfølgelig på en stribe forudsætninger og på, at alle dele af køreplanen bliver opfyldt, og

at man først og fremmest genvinder kontrollen ved de eksterne grænser. Det er forud-

sætningen for, at de indre kan fjernes, og for, at vi igen kan have fri trafik. Det var, hvad

jeg ville fremhæve fra mødet den 7. marts. Og nu til det mere fremadrettede.

Mødet i Det Europæiske Råd her torsdag og fredag vil igen være helt domineret af flygt-

ningekrisen. Det er forventningen, at der i forbindelse med mødet vil blive arrangeret et

699

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 493: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/3-16

23. Europaudvalgsmøde 16/3 2016

nyt topmøde med Tyrkiet. Siden det sidste møde har formanden for Det Europæiske Råd,

Donald Tusk, og Kommissionen arbejdet intensivt med den tyrkiske side for at lave en

aftale. Det arbejde pågår stadig, og derfor er det ikke muligt i dag at give en præcis prog-

nose for det endelige udkomme. Det mandat, der fremgår af stats- og regeringschefernes

erklæring, slår meget klart fast, at arbejdet skal respektere europæisk og international ret,

og at det ikke indebærer nye forpligtelser for medlemslandene, for så vidt angår omforde-

ling og genbosætning. I henhold til de seneste forslag, som altså nu testes, erklærer Tyr-

kiet sig parat til at tage migranter og flygtninge tilbage fra Grækenland i stort omfang.

Tilbuddet går på, at Tyrkiet skal tilbagetage irregulære migranter, som sejler til de græske

øer, og at EU skal genbosætte en syrer fra lejre i Tyrkiet, hver gang Tyrkiet tager en sy-

rer, der har krydset Det Ægæiske Hav irregulært, tilbage. Perspektivet i aftalen er selvføl-

gelig, at den kan give en reel mulighed for at bryde menneskesmuglernes forretningsmo-

del. Det vil, kombineret med, at Balkanruten nu er lukket, fjerne tilskyndelsen til at sætte

sig i en gummibåd til de græske øer, hvis man alligevel bliver returneret til Tyrkiet. Så vil

det ikke længere være de personer, der kan betale for overfarten, der kommer forrest i

køen

–

tværtimod vil de komme bagerst i køen

–

mens de personer, der har det største

behov, rykkes frem i køen. Det kan få en reel betydning, men det er klart, at der er en

række både juridiske og praktiske spørgsmål, som skal afklares, før det kan iværksættes.

Man skal selvfølgelig også være klar over, at selv om, man får brudt den model over det

Ægæiske Hav, vil der fortsat være et pres, og der vil opstå andre ruter. Det er dermed

ikke den endelige løsning, men det kan være et væsentligt bidrag. Tyrkiets modkrav går

bl.a. på et ønske om yderligere finansiering, når de første 3 mia. euro er blevet brugt på

syriske flygtninge i Tyrkiet. Det synes jeg er ret forståeligt. Det handler ikke om at øge

bevillingsniveauet, men om at have sikkerhed for, at der i forlængelse af de aftalte bevil-

linger bliver tilført flere penge på et senere tidspunkt, i erkendelse af at der også, når vi

ser 2 år frem, vil være massive udfordringer i Tyrkiet med håndtering af flygtninge. Som

sagt synes jeg, at det kun er rimeligt at aflaste Tyrkiet, hvis Tyrkiet lever op til sine forplig-

telser dvs. begrænser flygtningestrømmen til Europa og bærer større byrder på sine

skuldre. Det er en bedre og økonomisk mere effektiv løsning for os.

Derudover ønsker Tyrkiet, at datoen for aftalen om visumliberalisering fremskyndes med

4 måneder fra oktober 2016 til juni 2016. Der altså et ønske om at sætte mere fart på

planerne om visumliberalisering, men det forudsætter selvfølgelig, at Tyrkiet lever op til

de enkelte kriterier. Det bliver ikke nødvendigvis let, for der udestår stadig en del, der skal

indfries. Jeg mener, at der er 72 konkrete kriterier, og det er vel omkring halvdelen, der

p.t. er sat hak ved. Der er altså meget arbejde, der skal gøres, hvis man allerede til som-

mer skal være i mål. Jeg synes, det er oplagt at prøve at understøtte Tyrkiet i det arbejde,

men det er også klart, at vi ikke kan rokke på de betingelser, som vi tidligere har fastlagt.

Kan man hakke alle 72 kriterier af tidligere, end man troede, er det godt, men kan man

ikke det, gælder kriterierne stadig.

Endelig ønsker Tyrkiet en åbning af nye kapitler i tiltrædelsesforhandlingerne. Vi støtter

en åbning af særlig kapitel 23 og 24, der fokuserer på demokrati og fundamentale ret-

tigheder. Får man åbnet de to kapitler, skaber man en ramme for at drøfte de vanskelige

700

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 493: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/3-16

23. Europaudvalgsmøde 16/3 2016

spørgsmål om fundamentale rettigheder, herunder ikke mindst pressefrihed, som der i

den grad er brug for at drøfte åbent og kritisk med Tyrkiet. Nogle af disse kapitler er i dag

blokeret af Cypern af helt særlige omstændigheder, og man kan vist sige, at de cyprioti-

ske bekymringer møder en vis forståelse i EU-kredsen. Derfor skal der i givet fald findes

en løsning, som også Cypern kan se sig selv i, hvis der skal åbnes nye kapitler. Alt i alt er

det altså ikke uden udfordringer, men det rokker ikke ved, at det vil være positivt, hvis vi

kan nå frem til en ny aftale med Tyrkiet i denne uge. Erfaringerne viser, at det ikke er

nemt, og selv hvis man får en aftale i hus, vil der være brug for at holde et vågent øje

med, om Tyrkiet opfylder sine forpligtelser. Dertil kommer, at får man lukket den nævnte

rute, vil der opstå nye ruter andre steder, og derfor vil indsatsen med at bremse tilstrøm-

ningen under alle omstændigheder kræve, at vi sætter bredt ind.

Det forventes derudover, at DER vil vedtage konklusioner om den økonomiske situation

inden for rammerne af det europæiske semester. Det er forventningen, at man vil nå til

enighed om de generelle økonomisk-politiske retningslinjer til brug for medlemslandenes

nationale reformer og konvergensprogrammer. Det er en fast del af semesteret, at DER

udstikker de økonomisk-politiske retningslinjer på forårstopmøderne, så det vil vi også

gøre her på torsdag og fredag.

Nikolaj Villumsen

henviste til, at et samlet Folketing dagen før havde vedtaget en klar

kritik af de voldsomme krænkelser af menneskerettigheder, der finder sted i Tyrkiet

–

bl.a.

fængsling af journalister og lukning af medier. Ville statsministeren sætte handling bag

ordene og rejse kritik af Tyrkiet på det kommende topmøde?

Den fungerende formand

kunne baseret på udtalelser fra den tyrkiske minister for euro-

pæiske anliggender, Volkan Bozkir, og forlydender fra Bruxelles ikke se for sig, at kontu-

rerne af en aftale kunne blive fastlagt på det kommende topmøde. Dertil kom, at statsmi-

nisteren virkede mere vævende end sidst, han havde omtalt aftalen i udvalget. Mente

han, at aftalen kunne blive til virkelighed nu, eller var der lagt nye spilleregler? Her tænkte

den fungerende formand på den tyrkiske ministers udtalelser til Reuters om, at Tyrkiet

maksimalt vil tilbagetage 9.999 asylansøgere.

Statsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at vedtagelsen i Folketinget var helt på linje

med den politik, som regeringen havde ført, og den linje ville den følge den fremover

–

særlig grad nu, hvor Folketinget havde udtrykt sig. Bekymringerne var allerede formidlet

til Tyrkiet, idet man havde haft et møde med den tyrkiske premierminister, hvor de sene-

ste begivenheder med avislukninger var blevet skrapt kritiseret. Regeringen ville blive ved

med at fremsætte kritik, hver gang der opstod en lejlighed. Det var forventningen, at der i

forbindelse med rådsmødet ville være et topmøde med Tyrkiet, og det kunne være en

lejlighed.

Statsministeren sagde til den fungerede formand, at han ikke selv kunne bedømme, om

han havde udtalt sig vævende om aftalen med Tyrkiet, men at faktum var, at den aftale,

der nu var på bordet, var mere ambitiøs end den, som han havde omtalt på det sidste

møde i udvalget. Forud for DER-mødet gik aftalen med Tyrkiet mere i retning af en sorte-

701

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 493: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/3-16

23. Europaudvalgsmøde 16/3 2016

ringsmekanisme, så de mennesker, der ikke har noget beskyttelseskrav i henhold til kon-

ventionerne, kunne returneres til Tyrkiet, mens dem, der havde et beskyttelsesbehov,

skulle blive. Det i sig selv ville have været et betydeligt skridt. Men perspektivet i det, der

efterfølgende kom på bordet, og som han således ikke havde udtalt sig om på det sene-

ste møde i udvalget, var mere vidtgående: at alle, der krydser Det Ægæiske Hav, returne-

res til Tyrkiet, og har nogle af dem et beskyttelseskrav, skal det indfries i Tyrkiet. Som en

modydelse for, at Tyrkiet påtager sig den opgave i forhold til en given syrisk flygtning,

skal EU være indstillet på at tage en anden syrisk flygtning. Det var en meget mere vidt-

gående aftale, fordi al logik peger på, at der så ikke er nogen, der vil krydse Det Ægæiske

Hav. En gensidig forventning til den foreslåede model er, at det antal, der skal omfordeles

ud fra 1:1-mekanismen, bliver meget lavt. Der vil ikke være det samme incitament for at

betale 1000 euro, risikere sit liv og sætte sig i en gummibåd til Grækenland, hvis resulta-

tet er en returbillet til Tyrkiet og sikkerhed for, at vejen til Europa er afskåret. Så kan man

glæde sig over, at man har hjulpet en anden medborger til Europa, men det vil kræve en

høj grad af altruisme. Forventningen var, at det nye system først skulle køres ind, og indtil

det er bevist, at vejen er lukket, vil der sikkert være nogen, der prøver lykken.

Statsministeren mente, at Tyrkiet havde behov for at kunne sige til sin befolkning, at hvis

man laver en aftale om at hjemtage folk, der egentlig er rejst ud, må man gøre noget, så

nettoforpligtelsen ikke øges. Deraf 1:1-mekanismen, men forventningen var altså, at det

ville blive et lavt antal mennesker. Om et sådant nyt system ville virke, afhang af en ræk-

ke elementer, der endnu ikke var endeligt afklaret. Det kom an på, om man kunne lave en

aftale med en balance mellem krav og modkrav. Det var en udfordring, men statsministe-

ren mente, at det ville være godt at få den på plads. Den ville ikke få krisen til at forsvin-

de, men ville være et bidrag til at få situationen under kontrol. Han tog derfor til Bruxelles

med et håb om, at det kunne lykkes. Det krævede, at Tyrkiet også var indstillet på at ind-

gå aftaler på de punkter, hvor EU var nødt til at stå fast. F.eks. kunne de krav, det blev

stillet for at opnå visumliberalisering ikke ændres. Ville Tyrkiet prøve at skyde til måls tid-

ligere end beregnet, var det fint. Det krævede også en løsning på den cypriotiske bloke-

ring af genåbningen af kapitler. Aftalen var altså ikke i hus, men han håbede, at det ville

komme til at ske.

Rasmus Nordqvist

udbad sig statsministerens vurdering af realismen i en sådan aftale.

Selv var han i tvivl om, hvorvidt det ville lykkes at skræmme folk fra at tage rejsen til Eu-

ropa, men lykkedes det, var det et meget stort antal, Tyrkiet skulle håndtere. Sidst Tyrkiet

prøvede at bevise, at de kunne undgå at sende flygtninge videre til Europa, blev grænsen

til Syrien lukket, samtidig med at der blev bombet i Aleppo. Var det realistisk at forestille

sig, at Tyrkiet

–

selv med en økonomisk håndsrækning

–

på en forsvarlig måde kan hånd-

tere at tage imod 2 millioner mennesker, der har behov for beskyttelse? Tanken om at

ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel var fin, men lukkede man grænsen til

Syrien og lod mennesker være fanget i en borgerkrig, var man ikke kommet så langt i den

medmenneskelige håndtering af krisen. Tyrkiet har ikke tilsluttet sig alle flygtningekonven-

tioner, og det er kun flygtninge fra Europa, der kan opnå flygtningestatus. Hvor lang tid

ville en midlertidig beskyttelse af flygtninge primært fra Syrien så holde?

702

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 493: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/3-16

23. Europaudvalgsmøde 16/3 2016

Statsministeren

pointerede, at Tyrkiet allerede havde påtaget sig et stort ansvar. Der var

allerede mere end 2 millioner flygtninge i landet, og med den økonomiske støtte på 3 mia.

euro var EU med til at sikre, at Tyrkiet kunne løfte opgaven på en måde, som også de

tyrkiske borgere kan se sig selv i. Man skal passe på med ikke at bedømme andre landes

udfordringer anderledes end egne udfordringer. Det ville være lettest for Europa, hvis alle

flygtninge blev i Tyrkiet, men i Tyrkiet forholdt man sig selvfølgelig også til, hvad man kan

håndtere, og hvilke andre udgifter der så skulle skæres i.

Statsministeren understregede, at det er i dansk og i europæisk interesse at støtte Tyrkiet

i at løfte opgaven. For de 3 mia. euro, som den allerede indgåede aftale indeholder, skul-

le Tyrkiet give flygtningene adgang til arbejde, uddannelse og sundhed. Der var altså sat

gang i et konkret arbejde med at få nogle projekter sat i søen, der kan skabe de præmis-

ser. Hele EU-Tyrkiet-diskussionen var ikke bare en basarhandel, som han havde hørt det

omtalt som, for det var helt legitimt af Tyrkiet at sige, at hvis de skal acceptere at holde

flygtningene inden for landets grænser, skal de have en håndsrækning. Mange havde

påpeget, at det er bedre at hjælpe i nærområderne, end at folk kommer til Tyrkiet, men

når Tyrkiet så er nærområde, er der pludselig en masse forbehold. Pengene rækker læn-

gere i Tyrkiet end i et dansk asylcenter. Det betød ikke, at han mente, at det ville være

lige så attraktivt at være flygtning i Tyrkiet som at være i Danmark, men det kunne heller

ikke være målestokken, for så kunne man lige så godt slå dørene op og sige, at alle bare

kan komme til Danmark. Man måtte lave et system, der gjorde det acceptabelt målt på

humanitære standarder for flygtninge at leve i Tyrkiet. Kunne man ikke nå dertil, hvor

Grækenland kan sende flygtninge retur til Tyrkiet som et sikkert tredjeland, kunne aftalen

ikke gennemføres. Man skulle selvfølgelig også arbejde med de grundlæggende om-

stændigheder for krisen såsom situationen i Syrien. Får man ikke løst dem, vil der være

et kontinuerligt flygtningepres, og alle lande

–

inklusive Tyrkiet

–

har en grænse for, hvor

mange de kan tage imod. Det var derfor værd at glæde sig over, at der var kommet lidt

gang i fredsforhandlingerne.

Rasmus Nordqvist

bad statsministeren om at medvirke til, at Tyrkiet bliver opfordret til at

tilslutte sig konventionerne og give en egentlig flygtningestatus og ikke bare midlertidig

beskyttelse til dem, der ankommer til landet.

Den fungerende formand

vidste godt, hvad statsministeren hentydede til, når han talte

om basarhandel. For Dansk Folkeparti handlede det dog ikke så meget om penge til Tyr-

kiet

–

var det kun det, kunne man nok finde en mindelig løsning

–

men om visumliberali-

sering og åbning af nye kapitler i tiltrædelsesforhandlingerne med EU. Det var forunder-

ligt, at Tyrkiet kunne få åbnet nye kapitler, når der ikke skete fremskridt inden for menne-

skerettigheder i landet

–

snarere tværtimod.

Statsministeren

sagde, at hans kommentar angående basarhandel ikke var rettet mod

Dansk Folkeparti, han havde bare hørt den anvendt i debatten. Det var positivt, at der var

opbakning til at hjælpe nærområdet Tyrkiet økonomisk med at løfte opgaven. Han var

uenig i, at åbningen af nye kapitler ikke var en god idé. EU og Tyrkiet havde i forvejen en

aftale om at nå dertil på et tidspunkt, og det ville skabe en ramme for en nødvendig dis-

703

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 493: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/3-16

23. Europaudvalgsmøde 16/3 2016

kussion med Tyrkiet om retsstaten, pressefrihed etc. Han ville bedre kunne forstå skep-

sissen, hvis der var tale om at lukke et kapitel, men her fik man mulighed for en åben dis-

kussion med Tyrkiet om de nødvendige forudsætninger for at drømme europæisk. Det

var mange kræfter i Tyrkiet, der kæmpede i demokratiets tjeneste, og det ville også være

i deres interesse.

Til Rasmus Nordqvist sagde statsministeren, at det afgørende er, om Tyrkiet de facto er i

stand til at give mennesker, der har et beskyttelsesgrundlag, beskyttelse. Man havde og-

så ændret dansk lovgivning inden for det seneste år til halvandet, så nogle flygtninge kun

får midlertidig beskyttelse. Der er dermed forskellige retlige grundlag for at opholde sig i

Danmark. Hvis man kan sikre beskyttelse, kan man statuere Tyrkiet som et sikkert tredje-

land

–

det var altså ikke et spørgsmål om, hvilke konventioner Tyrkiet har skrevet under

på.

Mødet sluttede kl. 14.58

704