Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 490
Offentligt
1616772_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 22. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 11. marts 2016
Kl. 10.00
vær. 2-133
Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Hans Andersen (V), Jens Joel (S), Peter
Hummelgaard Thomsen (S) og Søren Søndergaard (EL).
Udenrigsminister Kristian Jensen og miljø- og fødevareminister Es-
ben Lunde Larsen.
Desuden deltog:
Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under punkt 3, 4 og delvis under punkt 5.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016
Udenrigsministeren
forelagde de væsentligste punkter på rådsmødet om udenrigsanlig-
gender den 14. marts 2016 til orientering.
1. Rusland
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3457
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (134)
bilag 609 (fortroligt) (Udenrigsministeriets fortrolige
notat om Ukraine)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (141)
bilag 356 (udvalgsmødereferat side 504, senest
behandlet i EUU 16/1-15)
EUU alm. del (13)
bilag 610 (fortroligt) (skriftlig forelæggelse (FO) vedr.
yderligere sanktioner mod Rusland i lyset af situationen i Ukraine)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s tilgang til Rusland.
Det er første gang siden januar 2015, at forholdet til Rusland er på dagsordenen for et
udenrigsministermøde, men vi har hyppigt beskæftiget os mere indirekte med Rusland i
vores drøftelser af Ukraine, Syrien, Iran og andre internationale udfordringer.
Denne gang forventer jeg en bredere diskussion, som vil tage afsæt i EU’s to-spors
il-
gang til Rusland. På den ene side må vi fastholde presset på Rusland, på den anden side
må vi forsøge at påvirke Rusland gennem kritisk dialog. Det er mit klare indtryk, at det
fortsat er den fælles holdning blandt EU’s medlemsstater. Det ændrer naturligvis ikke på,
at der blandt 28 lande altid vil være forskellige opfattelser af, præcis hvor man skal lægge
balancen mellem pres og dialog.
I EU-kredsen er vi helt enige om,
at der ikke kan blive tale om ”business as usual”, førend
Rusland har leveret sit bidrag til fuld implementering af Minskaftalen. Desværre er der
666
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
ikke noget, der tilsiger en ændring i positiv retning. Blandt andet mangler Rusland og de
russiskstøttede separatister fortsat at levere på en holdbar våbenhvile, tilbagetrækning af
tunge våben og uhindret adgang for SMM-observatørerne.
Derfor besluttede EU-landene i går at videreføre de individuelle sanktioner mod individer
og juridiske personer, der underminerer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og
uafhængighed. Det drejer sig om forlængelse af indrejseforbud og fastfrysning af aktiver
for 146 personer og 37 entiteter frem til 15. september 2016.
Sanktionerne
både de personrettede og de økonomiske sanktioner
er et godt og smi-
digt disciplineringsinstrument. De er målrettede; de kan hurtigt op- og nedskaleres efter
behov; og så indebærer de langt større omkostninger for Rusland, end de gør for os selv.
For et år siden besluttede EU’s stats-
og regeringschefer
at sammenkoble EU’s sank-
tionspolitik med implementering af Minsk-aftalen. Det vil altså også være Minsk-aftalen,
som er udslagsgivende, når der skal tages stilling til videreførelse af de økonomiske
sanktioner, som udløber den 31. juli 2016.
Drøftelsen på mandag forventes imidlertid ikke at fokusere på Minsk-aftalen og sankti-
onspolitikken, men i højere grad på, hvordan vi i EU bedst ruster os til at have en fornuftig
og fælles tilgang til Rusland.
For mig at se handler det om, at vi tilstræber at efterleve nogle generelle principper i vo-
res tilgang til Rusland:
For det første bør vi styrke vores evne til at reagere på og modgå uønskede handlinger
og pres fra russisk side. Det gælder på alle områder: På energiområdet skal vi færdiggø-
re arbejdet med den fælles energiunion og mindske vores afhængighed. I forhold til pro-
paganda skal vi fortsætte med at imødegå myter og løgne, både gennem EU’s nyoprette-
de enhed for strategisk kommunikation og ved at styrke frie medier i det østlige nabo-
skabsområde. Samtidig skal vi fortsætte støtten til Ukraine og andre østlige partnerlande,
så også de gøres mere modstandsdygtige over for russisk pres for at opgive reformer i
europæisk retning.
For det andet skal vi sørge for, at vi ikke sender et forkert signal om, at vi er på vej tilbage
til business as usual. Det er vi ikke. Dels skal vi kommunikere skarpt og aktivt modgå et
russisk narrativ om, at EU og Rusland nærmest pr. automatik vil finde hinanden igen.
Dels skal vi alle udvise en vis tilbageholdenhed i vores bilaterale relationer med Rusland.
Det er vigtigt, at vi indretter vores kritiske dialog på en måde, så det ikke uden videre kan
udnyttes til russiske propagandaformål.
For det tredje bør vi konstant minde Rusland om, at Rusland har forpligtet sig til en lang
række internationale spilleregler. Det drejer sig eksempelvis om staters suveræne ret til
selvbestemmelse som fastlagt i OSCE Helsinki-slutakten fra 1975. Det drejer sig om de-
mokratiske friheds- og menneskerettigheder, bærende værdier for Europarådet, som
Rusland siden 1996 har været medlem af. Og det drejer sig om globale spilleregler for
667
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
frihandel, som defineret af WTO, hvor Rusland har været medlem siden 2012. På alle
områder lader Ruslands handlinger fortsat en del tilbage at ønske. Det er vigtigt, at vi i
EU
individuelt og kollektivt
minder Rusland om deres forpligtelser. Derfor rejste jeg
selv i mit korte møde med Lavrov i Genève i sidste uge problematikken omkring Ruslands
WTO-stridige stop for import af svinekød fra EU-lande, som stammer tilbage fra februar
2014.
Endelig
for det fjerde
skal vi i EU i endnu højere grad støtte de prodemokratiske og
vestlige strømninger, som trods alt også findes i Rusland. Det kan vi gøre ved at investe-
re mere i mellemfolkelige kontakter mellem EU og Rusland for derved at skabe mulighe-
der for almindelige russere til at opleve EU med egne øjne. Det kan blandt andet ske ved
at styrke akademisk samarbejde og gennem udvekslingsaftaler inden for uddannelses-,
videnskabs- og kulturområderne. Samtidig bør vi overveje, om der kan ydes mere EU-
støtte til civilsamfundsorganisationer i Rusland, som trues af en diskriminerende ngo-
lovgivning og andre begrænsninger på forsamlings- og ytringsfrihed.
Vores fælles analyse og forståelse af Rusland skal også skærpes. I dag ser vi nok ander-
ledes på Rusland og mulighederne for samarbejde end for tre år siden. Og business-as-
usual
forstået som tiden før Krimannekteringen og Ukrainekrisen
kommer nok aldrig
tilbage. Det ændrer ikke på, at vi skal forsøge at opbygge et nyt forhold til Rusland, både
nu, og især når den politiske løsning i Ukraine er fundet.
Formanden
spurgte, om ministeren forventede, at blokaden af svinekød
som var noget
af en økonomisk klemme for Danmark
ville fortsætte. Det var sådan, man kunne forven-
te at Rusland reagerer, men de er nu engang med i WTO.
Udenrigsministeren
svarede, at han havde nævnt bruddet på WTO-aftalen efter at have
nævnt Syrien, Ukraine, Arktis på et 20-minuttersmøde. Lavrov ikke var forberedt på, at
det blev nævnt, for det er den russiske handelsministers område, men han noterede sig
det. Hvis Rusland vil leve op til medlemskabet, må de stoppe blokaden.
668
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
2. Libyen
Politisk drøftelse/evt. politisk enighed
Rådsmøde 3457
bilag 1 (samlenotat side 5)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 54 (udvalgsmødereferat side 112, senest
behandlet i EUU 25/9-15)
Udenrigsministeren:
Der vil ligeledes være en drøftelse af den seneste udvikling i Liby-
en og status for implementeringen af den politiske aftale, der i december blev indgået
mellem de libyske parter. FN’s særlige repræsentant, Martin Kobler,
forventes at deltage.
Den politiske proces er særdeles skrøbelig. Etableringen af en libysk samlingsregering
udestår fortsat, idet parlamentet i Tobruk endnu ikke har godkendt samlingsregeringen.
Det internationale samfund med Martin Kobler i spidsen presser hårdt på for en officiel
godkendelse hurtigst muligt.
Det er sandsynligt, at der på mødet mandag opnås politisk enighed om, at EU skal stå
parat til at vedtage EU-sanktioner mod centrale libyske aktører, som aktivt har forsøgt at
obstruere forhandlingsprocessen. En sådan beslutning vil kunne formaliseres hurtigt ef-
terfølgende, såfremt de pågældende fortsat obstruerer.
Jeg forventer desuden en drøftelse af den forværrede sikkerhedssituation i landet og den
stigende trussel fra ISIL, der har formået at udnytte det politiske og sikkerhedsmæssige
tomrum i Libyen. Der vurderes at være op mod 5000 krigere i landet. Jeg forventer, at vi
vil drøfte, hvordan EU eventuelt kan bistå til at forbedre sikkerheden i Tripoli. Det er nem-
lig helt centralt, at samlingsregeringen
når den endelig kommer på plads
hurtigt kan
indsættes i Tripoli for at sikre sin legitimitet.
En bredt forankret politisk aftale samt en fungerende national samlingsregering vil skabe
grundlaget for, at det internationale samfund, herunder EU, kan medvirke til at genoprette
fred og stabilitet i Libyen. Det vil også være vigtigt for effektivt at kunne bekæmpe den
stigende terrortrussel og dæmme op for migrationsstrømmene mod Europa.
EU har stillet en støttepakke til Libyen på 100 mio. EUR i udsigt, når samlingsregeringen
er på plads. Støtten forventes bl.a. at gå til kapacitetsopbygning, levering af basale ydel-
ser, uddannelse, økonomisk udvikling og sikkerhedssektorreform.
Danmark bakker fuldt op om et stærkt EU-engagement i Libyen. Vi lægger vægt på, at de
konkrete indsatser identificeres i tæt dialog med libyerne selv samt med relevante inter-
nationale og regionale partnere.
669
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
3. Iran
Orientering/Politisk drøftelse
Rådsmøde 3457
bilag 1 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet ventes den høje repræsentant at redegøre for sit
kommende besøg til Iran. Det vil være starten på en egentlig EU-Iran-dialog i opfølgning
på atomaftalen.
Dialogen ventes især at fokusere på energi og det kommercielle samarbejde med Iran.
Derudover
hvilket vi har lagt vægt på fra dansk side
vil der også være en dialog om
immigration med to elementer, nemlig afghanske flygtninge i Iran og illegal migration til
EU. Jeg forventer også, at menneskerettigheder vil indgå i dialogen. I den forbindelse vil
der særlig blive lagt vægt på Irans høje antal henrettelser for narkotikaforbrydelser.
De kommercielle relationer vil også stå centrale i dialogen. Der er et gensidigt ønske om
styrkede økonomiske relationer og styrke dialogen inden for en lang række sektorer, her-
under energi og klima. Der er ingen tvivl om, at det iranske marked har et stort potentiale
også for danske virksomheder. Det blev bekræftet under mit besøg i Teheran i starten
af året, hvor jeg blev ledsaget af en større erhvervsdelegation. Her var fokus på fødeva-
rer, sundhed, energi, cleantech og den maritime sektor. Det er alle sektorer, hvor Dan-
mark har en særlig styrkeposition. Og vi prioriteter fra dansk side, at de pågældende sek-
torer får en central plads i den kommercielle dialog mellem EU og Iran.
Den overordnede regionale udvikling vil også blive drøftet i forbindelse med EU-Iran-
dialogen. Men som sagt mange gange tidligere må vi være realistiske og ikke naive. Iran
har store geopolitiske interesser i regionen, og de kan ikke forventes at ændre sig på kort
sigt.
Der er dog enkelte lyspunkter. Iranerne gik den 26. februar til stemmeurnerne for at væl-
ge et nyt parlament og nye repræsentanter til Eksperternes Råd. Det endelige resultat
forventes først ultimo april. Men foreløbig tyder det på, at den moderate fløj er blevet styr-
ket, og præsident Rouhani kan se frem til at få et mere samarbejdsvilligt parlament i den
kommende periode. Det skal dog understreges, at Irans udenrigspolitik primært styres af
de konservative kræfter, og der er derfor ikke udsigt til, at Irans adfærd i regionen står til
at ændre sig i den nærmeste fremtid.
Der vil være en mere grundig drøftelse af EU-Iran-dialogen på den anden side af Moghe-
rinis besøg, men hvis det udvikler sig til en reel drøftelse på mandag, vil jeg gentage, at vi
fra dansk side særligt ønsker at fremhæve menneskerettigheder og migration som en del
af den kommende EU-Iran-dialog.
670
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at Dansk Folkeparti og regeringen havde forskellige
opfattelser af aftalen med Iran, men nu, hvor den var indgået, må man få det bedste ud af
den. Tilbagetagelse af ulovlige migranter var ikke ministerens ressort, men han fremlagde
et punkt, der bl.a. handlede om det. Kenneth Kristensen Berth spurgte derfor om, hvor-
dan man kunne lave om på, at det er umuligt at tilbagesende udviste iranere, der ikke
selv vil, til Iran. Det gjaldt både afviste asylansøgere og udviste kriminelle, og Danmark
har en relativt stor gruppe udviste iranere, som Iran ikke vil tage imod
folk, der var dømt
for mord, narkokriminalitet og lignende. Ministeren kunne eventuelt sende spørgsmålet
videre til ressortministeren. Kan man genoptage sagerne, hvis der sker en udvikling?
Søren Søndergaard
bemærkede, at man ikke burde nævne valget i Iran uden at påpege,
at det ikke var et frit valg. Langt de fleste kandidater var forhindret i at opstille af nogle
mullaher, der bestemte, hvem der måtte stå på stemmesedlerne.
Regeringen fremhævede behovet for at få tilbagetagelse af afviste asylansøgere omfattet
af dialogen, og nævnte så også, at menneskerettighederne og Irans nationale rolle skal
indgå. Det forekom ham at være en lidt omvendt rækkefølge: Det er på grund af Irans
regionale rolle og problemer med menneskerettighederne, at man har iranske asylansø-
gere. Han savnede også en kritik af Irans opførsel i Irak. Det irakiske regime er under
tøflen for det iranske styre, og Iran gennemfører aktioner i Irak. Angrebene på Camp Li-
berty blev udført af folk, der talte farsi, og Irans rolle i den syriske konflikt er også proble-
matisk. Det burde man blive ved med at tage op i dialogen. Det var kun et spørgsmål om
tid, før man igen ser iranske angreb på forsvarsløse flygtninge i Irak. EU's historie på om-
rådet var ikke strålende. PMOI kom f.eks. på terrorlisten af hensyn til et engelsk oliesel-
skab og blev først fjernet, da en engelsk højesteretsdommer meddelte, at beslutningen
var pervers. EU måtte fjerne PMOI fra terrorlisten, fordi der ikke var grundlag for det.
Formanden
bad ministeren uddybe, hvilke spørgsmål om de afghanske flygtninge i Iran
man ville rejse.
Udenrigsministeren
gav Kenneth Kristensen Berth ret i, at hjemsendelse var udlændin-
geministerens ressort, men Udenrigsministeriet assisterer meget i spørgsmålet om hjem-
sendelse, herunder kontakten med andre lande om aftaler. Man har en hjemtagelsesafta-
le med Iran, men på den betingelse, at det skal være frivilligt, ellers udsteder Iran ingen
rejsedokumenter. For øjeblikket havde man i Danmark154 iranske statsborgere i udsen-
delsesprocedure. Det ville man bede EU tage op over for Iran, så man kunne lægge pres
på for at få fat i hjemtagelserne. Skulle det lykkedes, vil det omfatte alle iranske statsbor-
gere i udsendelsesposition.
Ministeren gav Søren Søndergaard ret i, at Iran i modsætning til andre lande ikke snyder
efter valget, men før ved at fjerne de kandidater, de ikke kan lide. Det var desværre ikke
enestående, også andre lande bruger husarrest og andet. Der er ikke frit valg i Iran, men
på trods af fejl og mangler tydede alle vurderinger på, at det nye parlament var mere re-
formorienteret end det tidligere.
671
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
Regeringen ville bede Den Fælles Udenrigstjeneste tage Irans pres på Irak op i dialogen,
men også Irans betydning for regionen generelt, herunder også Syrien og Yemen. Mini-
steren ville ikke forsvare alt, hvad EU tidligere har gjort, men EU har spillet en afgørende
rolle for at få en atomaftale med Iran.
Ministeren svarede formanden, at der var ca. to mio. afghanske flygtninge i Irak. Behand-
lingen af dem skulle sikres, og man ville tage de mange eksempler på dødsstraf for nar-
kotikakriminalitet, som nogle havde været involveret i, op.
Søren Søndergaard
opfordrede ministeren til at tage spørgsmålet om Camp Liberty op.
Danmark har gennem EU og FN været med til at presse folk til at lade sig evakuere fra
den meget sikrere Camp Ashraf til Camp Liberty, der er mere trang, og hvor folk bliver
myrdet.
Udenrigsministeren
ville nævne spørgsmålet. Han kendte ikke den forhistorie, Søren
Søndergaard nævnte.
4. Mellemøsten
Orientering/Politisk drøftelse
Rådsmøde 3457
bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 184 (udvalgsmødereferat side 175, senest
behandlet i EUU 13/11-15)
Ministeren nævnte ikke dette punkt.
672
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
5. Kommissionens forslag til forordning om et EU-system for selvcertificering af
due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal,
wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og
højrisikoområder
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet
KOM (2014) 0111, JOIN (2014) 0008
Rådsmøde 3457
bilag 1 (samlenotat side 12)
KOM (2014) 0111 - svar på spm. 1 om, hvor langt man er kommet i
forhandlingerne vedr. forordningen om et EU-system for selvcertificering af
due diligence-praksis, fra udenrigsministeren
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 254 (udvalgsmødereferat side 235, senest
behandlet i EUU 20/11-15)
Udenrigsministeren:
Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at orientere om en sag,
der ikke er på dagsordenen for det kommende rådsmøde, men som I tidligere har udvist
interesse for. Det drejer sig om forslaget til EU-forordning om konfliktmineraler.
Under mødet i Europaudvalget den 20. november sidste år orienterede jeg udvalget om
status i forhandlingerne om forordningen. Jeg lovede, at jeg ville vende tilbage til udval-
get, hvis forhandlingssituationen under trilogen med Kommissionen og Europa-
Parlamentet kunne se ud til at bevæge sig. Det er netop tilfældet nu. Inden det første
møde i trilogen, som fandt sted den 1. marts i år, fremlagde Kommissionen et kompromis-
forslag, der lægger op til en obligatorisk ordning for ansvarlig import til EU af konfliktmine-
raler
i modsætning til Kommissionens oprindelige forslag, der lagde op til en frivillig
ordning. Det gjorde Kommissionen, fordi dens læsning af Europa-Parlamentet var, at Par-
lamentet ville holde fast i sit forslag om en mere vidtgående obligatorisk ordning. Parla-
mentets forslag er, at ordningen skal være obligatorisk, og at den
ud over importører
skal omfatte eksempelvis producenter af halvfabrikata og færdigvarer indeholdende kon-
fliktmineraler. Formandskabets vurdering er, at der nu er risiko for, at forhandlingerne vil
bryde sammen, hvis Rådet og Parlamentet fortsat ikke viser tegn på vilje til at bevæge sig
på det næste møde i trilogen, der afholdes den 5. april.
Fra dansk side mener vi, at et sammenbrud vil være en uheldig udgang på arbejdet med
en EU-forordning, der startede tilbage i foråret 2014. Vi har brug for forordningen og den
integrerede tilgang til øget stabilitet og udvikling i konfliktområder, som den er en vigtig
del af. Fra europæisk side er vi nødt til at håndtere de problemer, som den uansvarlige
handel med konfliktmineraler skaber i en række konfliktområder i verden, selvfølgelig
især i De Store Søers Region. Derfor vil vi fra regeringens side være indstillet på at støtte
Kommissionens kompromisforslag om en obligatorisk ordning for EU-importører, hvis det
er nødvendigt for at undgå, at forhandlingerne bryder sammen. Det er endnu for tidligt at
sige, om et flertal blandt medlemsstaterne deler vores synspunkter.
673
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
Formanden
orienterede om, at der var blevet oversendt et svar fra ministeren om for-
handlingerne om konfliktmaterialer. Hun havde forstået det sådan, at Rådet er slapperne
og Parlamentet er strammerne i sagen
men hvor regnede ministeren med at det lande-
de? Hvad vil Parlamentet gå med til? De går benhårdt til spørgsmålene om obligatoriske
ordninger.
Udenrigsministeren
vidste ikke, hvor man ville lande. Han troede dog, det ville være
muligt finde en form for løsning, så man kunne komme videre. Om dem, der tidligere har
været fortalere for en frivillig ordning, vil være med til en obligatorisk ordning, vidste man
ikke. Men det er den vej, vi skal, hvis forhandlingerne ikke skal bryde sammen, og rege-
ringens ønske er at være med til at skabe momentum.
6. Modernisering af EU-Mexico-partnerskabsaftale
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet
Rådsmøde 3457
bilag 1 (samlenotat side 16)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
Ministeren nævnte ikke dette punkt.
7. Eventuelt
Ministeren nævnte ikke dette punkt.
8. Siden sidst
Ministeren nævnte ikke dette punkt.
674
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3458 (almindelige anliggender) den 15. marts 2016
Udenrigsministeren
sagde, at han, hvad rådsmødet vedrørende almindelige anliggen-
der angik, ville forelægge to sager af særlig interesse. Det ene var til forhandlingsoplæg.
Medlemmerne var velkomne til også at stille spørgsmål til andre punkter på dagordenen.
Udg.
1. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3458
bilag 2 (supplerende samlenotat)
Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16
bilag 2 (erklæring fra det
uformelle møde i DER 7/3-16)
Det Europæiske Råd 18-19/2-16
bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det
Europæiske Råd 18-19/2-16)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
Punktet var udgået.
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016
udkast til
konklusioner
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3458
bilag 3 (supplerende samlenotat)
Det Europæiske Råd 17-18/3-16
bilag 1 (fortroligt) (udkast til kommenteret
dagsorden vedr. møde i Det Europæiske Råd 17-18/3-16)
Det Europæiske Råd 17-18/3-16
bilag 2 (fortroligt) (udkast til konklusioner
vedr. møde i DER 17-18/3-16)
Udenrigsministeren:
På vores møde den 15. marts vil vi drøfte udkastet til Det Europæ-
iske Råds konklusioner for mødet den 17. - 18. marts.
Det er forventningen, at hovedemnet for mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. marts
vil være flygtninge- og migrationskrisen. Vi står fortsat over for en enorm udfordring i for-
hold til de store flygtninge- og migrationsstrømme. Der er dog grund til forsigtig optimis-
me, efter at man på EU-Tyrkiet-topmødet og det efterfølgende ekstraordinære og ufor-
melle DER den 7. marts blev enige om nogle overordnede rammer for håndteringen af de
udfordringer, vi står overfor.
Det fremgår af erklæringen fra mødet den 7. marts, at de irregulære migrationsstrømme
langs Vestbalkanruten nu er hørt op. Makedonien, Serbien, Kroatien og Slovenien har
meddelt, at de ikke længere vil tillade personer uden de rette papirer at krydse grænser-
ne. Dette lægger selvsagt et pres på Grækenland og Tyrkiet, der skal hindre de illegale
675
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
krydsninger over det Ægæiske Hav og slå ned på de menneskesmuglere, som opererer i
området. Dette pres skal bruges konstruktivt til at muliggøre aftalen med Tyrkiet.
Med en effektiv kontrol af Vestbalkanruten må fokus nu være på at sikre håndhævelsen
af Schengen- og Dublinreglerne. Vi kan ikke længere tillade en ukontrolleret transit af
flygtninge og migranter op igennem Europa.
De overordnede rammer for EU-Tyrkiet-aftalen indeholder bl.a. en fælles forståelse for, at
nye irregulære migranter, der ankommer til Grækenland fra Tyrkiet, skal returneres, at EU
for hver syrer, som Tyrkiet tilbagetager, skal genbosætte en anden syrer fra tyrkiske
flygtningelejre, at vi får styrket kontrollen ved den eksterne grænse, og at vi bidrager til at
sikre forholdene for flygtninge i Tyrkiet.
Det er godt, at man nu har fået skitseret delelementerne til en løsning, der kan stoppe
trafikken fra Tyrkiet til Grækenland. Regeringen finder vi det positivt, at der bl.a. lægges
op til at sætte effektivt ind over for menneskesmuglernes forretningsmodel. Nu vil for-
manden for Det Europæiske Råd Donald Tusk bruge dagene frem mod mødet i Det Eu-
ropæiske Råd den 17.-18. marts til at arbejde videre med de overordnede punkter med
henblik på, at der kan opnås enighed om de nærmere detaljer på det kommende møde.
På den baggrund forventes Det Europæiske Råd at fastsætte retningslinjerne for de
kommende måneders arbejde. Det må i den forbindelse forventes, at også Schengen-
samarbejdets fortsatte funktionalitet og Dublinforordningens fremtid vil blive bragt op.
Fokus i disse forhandlinger må forventes at være på
sikring af EU’s ydre grænser. Det er
bydende nødvendigt, at vi får styr på antallet af flygtninge og migranter, som kommer til
Europas grænser, og at situationen bringes under kontrol. For regeringen er denne pro-
blemstilling helt central, og Tyrkietaftalen er som sagt et vigtigt element i denne sammen-
hæng.
Fra regeringens side bakker vi op omkring fælles løsninger på migrationskrisen. Det er
positivt, at der med erklæringen er taget et godt skridt på vejen mod en holdbar løsning
på udfordringerne i samarbejde med Tyrkiet.
Desuden forventes det, at Det Europæiske Råd kort vil vedtage konklusioner om den
økonomiske situation inden for rammen af det europæiske semester. Det er forvent-
ningen, at man vil nå til enighed om de generelle økonomisk-politiske retningslinjer til
brug for medlemslandenes nationale reform- og konvergensprogrammer. Dette er en fast
del af semesteret, hvor DER også tidligere år har udstukket de økonomisk-politiske ret-
ningslinjer på forårstopmøderne. Der forventes endvidere konklusioner om arbejdet med
at styrke det indre marked.
Afhængigt af udviklingen vil Det Europæiske Råd også drøfte aktuelle udenrigspolitiske
emner. Der vil herudover kunne komme yderligere emner på dagsordenen.
676
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
Kenneth Kristensen Berth
foreslog, at man også på mødet diskuterede udmeldingen fra
den tyrkiske minister for europæiske anliggender om, at Tyrkiet mener, at der er sat en
grænse på 9.999 asylansøgere, som man vil tage tilbage til Tyrkiet. Når man tænker på,
hvor mange illegale emigranter, der kom til Europa i 2015, gjorde det tal ikke nogen for-
skel. EU måtte klargøre forudsætningerne for en aftale med Tyrkiet, for det var ret vidtgå-
ende at fritage tyrkere for visumforpligtelse i hele Europa.
Udenrigsministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at man var i gang med at finde
en løsning, og at der var forhandlinger i forskellige sammenhænge om, hvad aftalen præ-
cis indeholdt. Om eftermiddagen var der indkaldt til ekstraordinært Coreper-møde. Mini-
steren mente ikke, at EU har en interesse i at lave en aftale Tyrkiet, der er begrænset i
antal. Det vil betyde, at menneskesmuglernes forretningsmodel kan bestå
de skal bare
sørge for at have sendt nok flygtninge over. Ideen var at bryde den model. Fra dansk side
havde man lagt vægt på, at der er visse ufravigelige krav, som Tyrkiet skal efterleve, for
at opnå visumliberaliseringer. Tyrkiet må frem mod sommeren bevise, at de er i stand til
at det.
677
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
3. Det Europæiske Semester
synteserapport 2016
Præsentation/politisk drøftelse
Rådsmøde 3458
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning
Vedtagelse/Politisk drøftelse
KOM (2015) 0216
Rådsmøde 3458
bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del
bilag 475 (fortroligt) (positionspapir til brug for udarbejdelse
af Rådets ønsker til indholdet af en kommende interinstitutionel aftale)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 94 (udvalgsmødereferat side 11,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/10-15)
Rådsmøde 3401
bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige
anliggender 23/6-15)
EUU alm. del (141)
bilag 541 (udvalgsmødereferat side 817, behandlet i
EUU 17/4-15)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Samhørighedspolitik: investering i vækst og beskæftigelse
Orientering
Rådsmøde 3458
bilag 1 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
678
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
FO
6. Forslag til Rådets forordning om tilvejebringelse af nødhjælp inden for EU
Vedtagelse
KOM (2016) 0115
Rådsmøde 3458
bilag 2 (supplerende samlenotat)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
spørgsmål 55 (spørgsmål til udenrigsministeren om,
hvorvidt ministeren finder, at 300 mio. euro i bistand i 2016 er tilstrækkeligt til
at hjælpe landene langs Balkanruten med den massive udfordring med
flygtninge, som disse står over for)
Udenrigsministeren:
Sagen skal formelt vedtages på Rådet (almindelige anliggender)
forud for Det Europæiske Råd den 17.-18. marts. Der er tale om et helt nyt forslag frem-
sat af Kommissionen på opfordring af Det Europæiske Råd, som i konklusionerne fra sit
møde den 18.-19. februar tilkendegav, at den humanitære situation for migranter på
Vestbalkanruten kræver en omgående indsats. På den baggrund offentliggjorde Kommis-
sionen forslaget om tilvejebringelse af nødhjælp inden for EU onsdag den 2. marts.
Det står klart, at den øgede anvendelse af grænsekontrol på Vestbalkanruten fører til en
vis ophobning af migranter. Det har skabt behov for akut humanitær nødhjælp, som går
ud over kapaciteten i navnlig Grækenland. Forslaget skal ses i lys af, at der ikke i øjeblik-
ket eksisterer et instrument i EU-værktøjskassen, der kan yde humanitær nødhjælp til
EU-lande i en situation som den aktuelle.
FO
Forslaget omfatter i princippet muligheden for at give nødhjælp til alle medlemslande, men det
er klart, at instrumentet i den aktuelle situation reelt vil blive anvendt til hjælp til Grækenland.
Kommissionen foreslår, at instrumentet oprettes som et permanent tilgængeligt instrument.
I sin essens handler forslaget om at bringe eksisterende humanitære koncepter og part-
nerorganisationer i anvendelse, så hjælpen kan iværksættes hurtigst muligt. Kommissio-
nen foreslår, at der afsættes i alt 700 mio. euro i både forpligtelses- og betalingsbevillin-
ger i perioden 2016-2018, heraf 300 mio. euro i forpligtelsesbevillinger og 241 mio. euro i
betalingsbevillinger i 2016.
Lad mig i øvrigt bemærke, at den almindelige humanitære indsats i tredjelande ifølge
Kommissionen ikke påvirkes af forslaget. Som bekendt er der tværtimod tale om, at nær-
områdeindsatsen i disse uger tilføres supplerende midler. Jeg henviser her til finansmini-
sterens tidligere forelæggelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og det verserende be-
slutningsforslag herom.
Drøftelserne i Rådet har vist bred opbakning til forslaget og forståelse for sagens haste-
karakter. Regeringen støtter forslaget om tilvejebringelse af nødhjælp inden for EU som
et supplement til den helt nødvendige indsats, der i øvrigt pågår med at få kontrol med de
ydre grænser. Forslaget træder selvsagt ikke i stedet for denne indsats, men adresserer
et akut behov, som er opstået navnlig i Grækenland.
679
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
Idet jeg i øvrigt henviser til samlenotatet, beder jeg om udvalgets tilslutning til, at vi fra
dansk side støtter forordningens vedtagelse.
Kenneth Kristensen Berth
syntes, det var pudsigt, som diskursen havde ændret sig. Et
år tidligere mente man, at grænsekontrol bare var en fiks idé, som Dansk Folkeparti hav-
de fået. Nu så man, hvordan grænsekontrol var indført mange steder i Europa, og hvor-
dan det var lykkedes for Makedonien at lukke sine grænser til Grækenland hermetisk.
Grænsekontrol fungerer udmærket. Dansk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget, for-
di partiet var klar over, at der var et behov for at hjælpe grækerne økonomisk i den akutte
situation. Om det skulle ske med det nævnte beløb eller et andet, afhang af, om grænsen
til Makedonien forblev lukket.
Søren Søndergaard
påpegede, at det som bekendt er lettere at lukke en landegrænse
end en søgrænse. Han støttede forhandlingsoplægget, men ville gerne vide, hvor den
økonomiske hjælp til Grækenland blev rubriceret
i EU’s budget. Hvem skal
kontrollere, at
pengene bliver anvendt uden svindel og svig? Var det underlagt EU-Parlamentets bud-
getkontrol?
Peter Hummelgaard Thomsen
støttede forhandlingsoplægget. Han bemærkede, at man
i mange medlemslande havde set, hvordan den bistand og nødhjælp, der skulle gives til
nærområderne, også blev brugt inden for landegrænserne. Hvordan troede ministeren, at
det ville være et år frem i tiden? Ville puljen blive øget, og man ville se mere af den
slags? Og hvad mente ministerens kolleger om behovet for, at de enkelte lande øger
nærområdestøtten? Man burde understrege det behov på rådsmødet.
Formanden
nævnte, at flere EU-lande stikker snablen ned i EU-fælleskassen for at løfte
et nationalt problem. Hun kunne tage Frankrig, der ønsker at bruge landbrugsstøtten til at
brødføde den fattige del af befolkningen, som eksempel. Traditionelt set var det jo et na-
tionalt anliggende at tage sig af de humanitære problemer inden for egne grænser. Hav-
de man overvejet, hvordan man får rammet det ind, så man ikke sparer på de nationale
budgetter for at få EU til en betale en regning, som egentlig bør være national?
Formanden gengav en skriftlig indstilling fra Alternativet, der ikke var repræsenteret på
mødet. Partiet tilsluttede sig regeringens forhandlingsoplæg, men ville gerne problemati-
sere, at man ønsker at finde pengene inden for det nuværende budget, og at der dermed
ikke er tale om nytilførte midler. Alternativet mente også, at de afsatte beløb ikke kunne
stå mål med den kæmpe udfordring, som landene på Balkanruten stod med.
Udenrigsministeren
svarede Søren Søndergaard, at det var omprioriteringer inden for
budgetkategori 3, der handler om er sikkerhed og borgere. Som nævnt i samlenotatet
ville brugen af midlerne komme ind under almindelig EU-kontrol. Man flytter penge fra
andre områder af EU’s budget ind på nødhjælpsområdet for ikke at udhule det, der ellers
skulle bruges i nærområderne, altså Libyen, Jordan etc.
680
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
Ministeren henviste til, at rigtig mange lande havde deltaget i donorkonferencen i London
i februar, og at mange af dem havde lovet mere støtte. Så måtte man se, om løfterne og-
så blev til pengeoverførsler. Danmark havde gjort alt klart til at kunne levere på det, og
han håbede, at andre lande ville gøre det samme. Man har desværre ikke altid positiv
erfaring med, at de løfter, der gives på konferencer, bliver fulgt op af midler. Storbritanni-
en og Tyskland var blandt de lande, der var i gang med en stor indsats for at lægge pres
på landene for, at de leverer det lovede til Syriens nærområder.
Var man bekymret over beløbets størrelse, måtte man huske på, at pengene til nødhjæl-
pen komplementerer landenes egen indsats. Man vælger at bruge nødhjælpen på Græ-
kenland, fordi landet står i en ekstraordinær situation, hvor landets egne systemer ikke
kan klare presset. Det er en ekstra hjælp, og ideen er ikke, at de skal lægge egne støtte-
foranstaltninger til side og klare sig med EU-støtte. Han håbede, at det kunne være med
til at sikre ordnede forhold, indtil man finder løsning, der gør, at man har mere styr på,
hvor mange der kommer ind.
Formanden
ville gerne grave mere i spørgsmålet om, hvordan man sørger for, at natio-
nale problemer ikke bliver løst via fælleskassen. Og kunne ministeren præcisere, hvor
pengene bliver taget fra? Hun hørte ham sige, at de ikke blev taget fra hjælpen i nærom-
råderne, men at sige, at pengene kommer fra de store hovedområder, var ikke ligefrem
konkret.
Udenrigsministeren
sagde, at der indtil videre var en omprioritering inden for Asyl-, Mi-
grations- og Integrationsfonden for de 100 mio. euro ud af de 700 mio. euro, og der var
lagt op til, at resten skulle findes ved omprioriteringer senere på året. Men nej, det var
ikke så konkret. Selve finansieringsdelen af de 700 mio. euro hørte under finansministe-
rens ressort.
Ministeren ønskede ikke, at det blev starten på, at man flytter nationale problemer over
på den fælles kasse. Men så man på Grækenlands situation, skyldtes den også, at alle
europæiske lande igennem lang tid havde vendt det blinde øje til migration. Derfor har
alle landene et medansvar for, at strømmen af mennesker ved Vestbalkanruten er blevet
så markant, og de har dermed alle en forpligtelse til støtte Grækenland i den akutte situa-
tion. Ministeren var dog være særligt opmærksom på, at det ikke må betyde, at nationale
udfordringer bliver flyttet til fælleskassen.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet ingen partier havde ytret sig imod det.
7. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
681
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
8. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
682
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3456 (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2016
1. Markedssituationen for landbrugsvarer
Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3456
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 177 (udvalgsmødereferat side 133, senest
behandlet i EUU 6/11-15)
Miljø- og fødevareministeren:
Det første punkt er markedssituationen for landbrugsva-
rer, hvor der særlig i mælke- og svinekødssektoren fortsat er lave priser. Der er et stort
pres fra især Frankrig for yderligere markedstiltag. Grundlæggende er det vigtigt, at vi
holder fast i den fælles landbrugspolitik og det indre marked.
Jeg vil prøve at gå igennem nogle af de ideer, der er præsenteret. Når det kommer til ud-
budsstyring eller produktionskvoter, bør det efter min mening ikke genindføres. Det må
ikke gøres obligatorisk for medlemslandene. Det vil stride imod de sidste 20 års reformer
af landbrugspolitikken. Det samme gælder eksportrestitutioner, som også fjernes med
WTO-aftalen. Kommissionen har dog oplyst, at der teoretisk set kunne være mulighed for
at anvende det i enkelte sektorer frem til 2020.
Støtte til privat oplagring er et instrument, som har været i brug både for svinekød og
mælk. Det er en del af markedsordningen fra 2013. Det skal bruges forsigtigt, men det
kan være nødvendigt at anvende det midlertidigt. En forhøjelse af interventionsprisen vil
kunne lede til større lagre af smør og mælkepulver. Det kan dermed indebære en risiko
for et senere krav om genindførelse af mælkekvoter eller lignende obligatorisk udbudssty-
ring.
Der er andre medlemslande, som ønsker endnu en krisepakke med ekstra direkte støtte
til landmændene. Det hjælper ikke tilstrækkeligt, da det ender med at blive meget små
beløb til den enkelte landmand. Vi er også nødt til overordnet at forholde os til, at der er
et meget stramt budget i EU. Der er også den såkaldte krisereserve, som vi ikke mener
skal anvendes allerede nu. Derudover finansieres krisereserven også ved at tilbageholde
direkte støtte, som landmændene ellers får udbetalt.
Hovedprioriteten fra dansk side er, at vi både fra medlemslandenes og Kommissionens
side arbejder aktivt på markedsåbninger på tredjelandesmarkeder for her igennem at øge
efterspørgslen og landmændenes afregningspriser. Det tager tid, men nye afsætningsmu-
ligheder er helt afgørende, hvis dansk og europæisk landbrug skal komme igennem den
vanskelige markedssituation.
Samtidig skal vi sammen med Kommissionen fortsætte med at løse de konkrete forhin-
dringer for landbrugs- og fødevareeksporten, der desværre findes selv i de tilfælde, hvor
683
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
der er indgået handelsaftaler. Og jeg vil gentage, at Kommissionen bør arbejde langt me-
re aktivt på at finde en løsning på de russiske veterinære restriktioner.
Frankrig, Tyskland og en række andre medlemslande vil sandsynligvis presse på for, at
formandskabet eller Rådet konkluderer, at der skal iværksættes yderligere tiltag af Kom-
missionen. Punktet er ikke sat på dagsordenen til vedtagelse af rådskonklusioner. Ikke
desto mindre kan det ikke udelukkes, at formandskabet vil forsøge herpå. Der vil være
elementer, som vi ikke er begejstrede for. Det meste vil være tiltag, som kan iværksættes
af Kommissionen, som det skete i 2014 og 2015. Hvis det kræver forslag til Rådet, så vil
vi vende tilbage hertil. Vi vil arbejde for at undgå rådskonklusioner, men vi vil ikke gå
imod alene.
684
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
2. Finansielle instrumenter i forhold til landbrugspolitikken
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3456
bilag 1 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 2 er en drøftelse af finansielle instrumenter i for-
hold til landbrugs- og fødevaresektoren. Det er et eksempel på, at der kan være brug for
nytænkning i landbrugspolitikken. Derfor er det rigtig godt, at Kommissionen forsøger at
lancere nye finansielle instrumenter også uden for landbrugspolitikken. Det vigtige for os
er, at det bliver så markedsbaseret, effektivt og ubureaukratisk som muligt.
De finansielle instrumenter dækker over et bredt spektrum som lån, garantier, tilskud til
forsikringspræmier, futures m.m. En future er en aftale om køb og salg af et produkt til en
fastsat pris på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Det er også et område, som Kommissionens
taskforce for landbrugsmarkederne vil se på og eventuelt komme med anbefalinger om til
efteråret.
Set i lyset af de store prisfald kan drøftelsen også komme ind på forsikring til at afbøde
udsvingene. Det er jeg åben over for at drøfte, men det skal selvfølgelig holdes sammen
med de eksisterende støtteinstrumenter, hvor vi bruger et stort budget på direkte ind-
komststøtte til landmændene. Den amerikanske landbrugspolitik har anvendt forsikrings-
ordninger, hvilket nogle også mener bør indgå i overvejelserne om den fremtidige euro-
pæiske landbrugspolitik efter 2020.
685
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
3. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU)
2016/72, bl.a. for så vidt angår visse fiskerimuligheder for tobis
Politisk enighed
Rådsmøde 3456
bilag 1 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 3 handler om fiskeriet efter tobis i 2016. Vi har fra
dansk side bedt om at få punktet på dagsordenen for at være på den sikre side. Det er
meget vigtigt, at vi sikrer os, at forslaget bliver vedtaget, inden fiskesæsonen starter. Der-
for har vi ikke taget nogen chance. Desværre er den biologiske rådgivning ikke særlig
positiv i år. Det gælder også det vigtige forvaltningsområde 1
Doggerbanke.
Vi støtter, at fiskerimulighederne for tobis fastsættes i overensstemmelse med den biolo-
giske rådgivning. Vi arbejder også for, at der etableres et realtidsmoniteringsfiskeri i om-
råde 1 fra den 15. april til den 6. maj 2016, og at den endelige kvote for dette område
fastsættes ud fra resultaterne af dette fiskeri.
Jeg kan oplyse, at Kommissionen har imødekommet vores ønsker, så derfor vil forslaget
ikke komme på selve rådsmødet. Forslaget vil derimod blive vedtaget i en skriftlig proce-
dure. Det sikrer en hurtigere proces.
686
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
4. Rådets konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr.
11/2015: Forvalter Kommissionen EU’s fiskeripartnerskabsaftaler
hensigtsmæssigt?
Enighed om rådskonklusioner
Rådsmøde 3456
bilag 1 (samlenotat side 12)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 4 er rådskonklusioner om fiskeripartnerskabsafta-
ler baseret på en særberetning fra Revisionsretten. Fra dansk side har vi fokus på de
elementer, som vi generelt fremhæver i forhold til fiskeripartnerskabsaftaler, såsom bæ-
redygtighed og menneskerettigheder. Det falder fint i tråd med rådskonklusionerne om
fiskeripartnerskabsaftaler vedtaget under det danske EU formandskab i 2012.
687
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 490: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-16
22. Europaudvalgsmøde 11/3 2016
5. Rådets konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr.
13/2015: EU’s støtte til træproducerende lande under FLEGT handlingsplanen
Enighed om rådskonklusioner
Rådsmøde 3456
bilag 1 (samlenotat side 14)
EUU alm. del (15)
bilag 418 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 5 er rådskonklusioner i forhold til bæredygtig han-
del med tømmer - FLEGT baseret på en særberetning fra Revisionsretten. Grundlæg-
gende er FLEGT et forsøg på at sikre en mere bæredygtig handel med tømmer ved at
styrke tredjelandenes forvaltning og kontrol med skovhugst. Desværre er der ikke nået
store resultater endnu. Derfor ser vi frem til, at ordningen skal evalueres af Kommissio-
nen.
6. Eventuelt
7. Siden sidst
688