EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 487
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 21. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 4. marts 2016.

Kl. 10.00

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jakob Ellemann-

Jensen (V), Christina Egelund (LA), Peter Hummelgaard Thomsen

(S), Anne Paulin (S), Søren Søndergaard (EL), Christian Poll (ALT)

og Emrah Tuncer (RV).

Finansminister Claus Hjort Frederiksen, udlændinge-, integrations-

og boligminister Inger Støjberg, justitsminister Søren Pind og be-

skæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016

Finansministeren

forelagde alle sagerne til orientering. Han havde ingen bemærkninger

til sagerne om G20-møderne og adfærdskodeksgruppen. Sagerne om stabilitets- og

vækstpagten og makroøkonomiske ubalancer var taget af Økofins dagsorden.

1. Direktiv om land for land-rapportering på beskatningsområdet (DAC4)



Politisk aftale

KOM (2016) 0025

Rådsmøde 3454

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 3)

KOM (2016) 0025

–

bilag 2 (revideret grund- og nærhedsnotat inkl.

høringssvar)

EU-note (15)

–

E 28 (EU-note af 29/1-16 om Kommissionens nye

skattepakke og aktuelle EU-sager)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 379 (udvalgsmødereferat side 472, senest

behandlet i EUU 11/2-16)

Finansministeren:

På det kommende Økofin sigtes der efter politisk enighed om forsla-

get om land for land-rapportering om selskabsskattebetalinger. Forslaget er en del af

Kommissionens tiltag mod skatteundgåelse og bygger på OECD-standarder på området.

Forslaget vil medføre, at større multinationale koncerner hvert år skal indsende en land

for land-rapport til skattemyndighederne i deres hjemland. Rapporten skal bl.a. indeholde

oplysninger om den samlede omsætning, overskud før skat og betalt selskabsskat opdelt

på de lande, hvor koncernen er aktiv. Kravet gælder multinationale koncerner med en

625

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

konsolideret årlig omsætning over ca. 5,6 mia. kr. Forslaget indeholder desuden krav om,

at EU-landene automatisk og obligatorisk udveksler land for land-oplysningerne. Myndig-

hederne skal kunne give sanktioner til koncerner, der ikke overholder rapporteringskrave-

ne. Forslaget stiller ikke krav om offentliggørelse af oplysningerne, men Kommissionen

ventes at komme med et forslag om offentliggørelse af selskabsoplysninger, som også vil

kunne vedrøre disse skatteoplysninger. Forslaget skal understøtte myndighedernes ind-

sats mod skatteundgåelse. Forslaget sigter mod at skabe en ensartet implementering af

OECD’s standard i hele EU. OECD’s standard om land for land-rapportering

er allerede

indført i dansk ret med virkning fra indkomståret 2016. Direktivet ventes ikke at give be-

hov for at ændre kravene i de danske regler.

Regeringen støtter forslaget. Det vil være en fordel for både for virksomheder og myndig-

heder, at reglerne gennemføres ensartet og i alle lande, uden at det forhindrer de enkelte

lande i at stille skrappere rapporteringskrav. Det forventes, at der kan opnås enighed om

forslaget.

Christian Poll

beklagede, at høringssvarene først var kommet meget sent dagen før. Det

gjorde det svært at bruge dem konstruktivt. Grænsen for, hvornår et multinationalt sel-

skab skal land for land-rapportere, forekom ham at være utrolig høj. En indtægt på 750

mio. euro udelukker omkring 85-90 pct. af verdens multinationale selskaber. Mente rege-

ringen, at denne grænse bør sættes ned? Da Folketinget behandlede L46 om indførelse

af land for land-rapportering, stillede Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet

et ændringsforslag om, at loven skulle omfatte alle virksomheder, der defineres som store

i årsregnskabsloven. Hvad var den europæiske pendant til den definition?

Christian Poll ville også gerne vide, hvor stort et problem det var, at datterselskaber skal

indhente oplysninger fra moderselskaber uden for EU. Det var kun store multinationale

selskaber, man bad om det.

Christian Poll bad ministeren uddybe de forskellige landes positioner i forhold til offentlig

land for land-rapportering. Det kunne være godt at kende dem i april, når konsekvensana-

lysen kom.

Finansministeren

sagde, at grænsen på de 5,6 mia. kr. var et udtryk for en balance mel-

lem den nytte, man skulle have ud af det, og det bureaukrati, det indebar for mindre sel-

skaber. Status var, at man gennemfører OECD-direktivet og har haft fokus på de større

virksomheder. Regeringen fandt, at balancen var i orden og tog hensyn til de administra-

tive byrder. Man ville vende tilbage til grænsen på de 5,6 mia. kr., når OECD-standarden

skulle evalueres i 2020. Det var et EU-minimumsdirektiv, så man kunne godt indføre

strammere regler.

På spørgsmålene om, hvorvidt regeringen mente, at flere multinationale selskaber skulle

omfattes af land for land-rapporteringen, og om rapporteringerne skulle være offentligt

tilgængelige, henviste han til de svar, der var blevet givet i Skatteudvalget på spørgsmål

223 stillet af Jesper Petersen og Jeppe Bruus.

626

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

Ministeren svarede, at der var nogle praktiske vanskeligheder, hvis et datterselskab, der

opererer i EU, men har et hovedselskab uden for EU, som ikke er omfattet af de her reg-

ler. Det kunne være svært for amerikanske selskaber at finde oplysningerne. Muligheden

for at pålægge datterselskaberne at indberette oplysninger fra hele koncernen, forudsæt-

ter at man kan få dem fra moderselskaberne. Nogle lande vil gerne opgive kravet, men

man forventer et kompromis, hvor såkaldte stedfortrædende datterselskaber bare pålæg-

ges at indberette de oplysninger, det har været muligt at indhente fra moderselskabet.

Uanset udfaldet vil de danske regler fortsat kunne omfatte det oprindelige strammere op-

lysningskrav til sådan nogle datterselskaber.

Ministeren måtte være Christian Poll svar skyldig, hvad landenes positioner angik.

627

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

2. Status for det styrkede banksamarbejde (bankunionen)



Drøftelse

KOM (2015) 0587, KOM (2015) 0586

Rådsmøde 3454

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 9)

KOM (2015) 0586

–

bilag 1 (faktaark om fælles europæisk

indskydergarantiordning)

EU-note (15)

–

E 16 (EU-note af 10/12-15 om fælles EU-

indskydergarantiordning for bankkunder)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3435

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde Økofin 8/12-

15)

Pkt. 2 og 3 blev behandlet under et.

3. Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) m.v.



Status

Rådsmøde 3454

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 20)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 379 (udvalgsmødereferat, side 475, senest

behandlet i EUU 11/2-16)

Finansministeren:

Økofin vil igen blive orienteret om status for allerede aftalte tiltag af

betydning for bankunionen. Det gælder national gennemførelse af EU-28-direktiver om

krisehåndtering af banker og regler for nationale indskydergarantier. Det gælder også

status for den fælles afviklingsfond, herunder overførsel af sektorens bidrag og national

brofinansiering til fonden.

Der vil denne gang også blive orienteret om forhandlingerne om tiltagene for at færdiggø-

re bankunionen. Det drejer sig om forslaget om en fælles indskydergaranti (EDIS) og mu-

lige tiltag til yderligere at reducere risici for bankkriser, som vi drøftede her i udvalget før

Økofin den 8. december.

Selv om overskriften er bankunionen, vil nogle af tiltagene gælde for alle EU-lande. Vi

deltager i beslutningerne og vil være omfattet af disse tiltag, uanset at der ikke er taget

stilling til eventuel dansk deltagelse i bankunionen. Tiltagene omfatter f.eks. EU-28-

implementering af anbefalinger fra Baselkomiteen, herunder et muligt gearingskrav

–

dvs.

krav til kapital i forhold til ikkerisikovægtede aktiver

–

som supplement til de normale kapi-

talkrav.

Kravene kan styrke finansiel stabilitet og økonomisk aktivitet i det omfang de adresserer

risici, som ikke er tilstrækkeligt håndteret. Det er formål, som vi støtter, så længe det giver

merværdi i forhold til de mange allerede gennemførte tiltag. Der er dog en risiko for, at

nogle af de nye tiltag

–

særlig dem fra Basel

–

kan give problemer for dansk realkredit,

628

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

hvis ikke tiltagene indrettes hensigtsmæssigt. Regeringen vil selvfølgelig løbende arbejde

hårdt for at sikre dette hensyn.

Der er tale om vanskelige forhandlinger, da der er delte meninger om den fælles indsky-

dergaranti og de andre tiltag. Der ventes derfor ikke en substansdiskussion før senere,

når forhandlingerne er mere fremskredne.

629

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

4. Fremtiden for adfærdskodeksgruppen (erhvervsbeskatning)



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3454

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 24)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3435

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde Økofin 8/12-

15)

Finansministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Christian Poll

spurgte, om regeringen støttede forslaget om at skabe offentlig adgang til

gruppens arbejde, f.eks. via en hjemmeside. Regeringen skrev, at der endnu ikke var

opnået enighed om gruppens struktur. Hvori bestod uenigheden?

Finansministeren

svarede, at Økofin forventedes at vedtage rådskonklusioner om det

fremadrettede arbejde i adfærdskodeksgruppen. Kodekset er en politisk aftale om, at EU-

lande ikke må have skadelige særordninger for diskriminerende selskabsbeskatning,

f.eks. lavere skat på udenlandske end på indenlandske selskaber for at tiltrække uden-

landske selskaber. Der var enighed om, at hovedopgaven fortsat skulle være at overvå-

ge, at landene ikke indfører nye ordninger i strid med kodekset, og at landene ruller eksi-

sterende skadelige ordninger tilbage. Rådskonklusionerne omhandler bl.a. forslag til ju-

stering af den overordnede organisering og arbejdsform, herunder smidiggørelse af dele

af beslutningsprocessen om bedømmelser af skadelige særordninger. Desuden lægges

der op til at øge gennemsigtigheden af gruppens arbejde. Det foreslås bl.a., at Økofin-

drøftelser af sager knyttet til kodekset i visse tilfælde skal være offentlige. Det skal dog

ikke vanskeliggøre gruppens arbejde, heller ikke i tilfælde, hvor fortrolighed kan under-

støtte arbejdet. Regeringen kunne støtte de ventede rådskonklusioner, herunder øget

fokus på gruppens indsats mod skadelige selskabsskatteordninger. Økofin ville vende

tilbage til diskussionen.

Der var opnået enighed om gruppens struktur blandt medlemslandene.

630

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

5. Kommissionens holdbarhedsrapport



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3454

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 28)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (142)

–

bilag 27 (udvalgsmødereferat side 902,

Aldringsrapporten 2015 behandlet i EUU 8/5-15)

EUU alm. del (12)

–

bilag 239 (udvalgsmødereferat side 752, 2012-udgaven

af holdbarhedsrapporten behandlet i EUU 8/2-13)

Finansministeren:

Vi skal vedtage rådskonklusioner om Kommissionens holdbarheds-

rapport. Rapporten vurderer holdbarheden af de enkelte EU-landes offentlige finanser og

størrelsen af de tilpasninger, som vil være nødvendige for at sikre finanspolitisk holdbar-

hed i lyset af de demografiske ændringer.

Rapporten viser, at holdbarheden generelt er blevet forbedret i landene siden seneste

analyse fra 2012. Det gælder både på kort, mellemlangt og langt sigt. Det ændrer dog

ikke på, at en række lande fortsat har betydelige udfordringer, som de skal gøre noget

ved. Moderate holdbarhedsrisici udelukker således ikke konsolideringsbehov.

Rådskonklusionerne lægger vægt på det fortsatte behov for reformer på pensionsområ-

det samt ældrepleje- og sundhedsområdet. Mange lande har f.eks. fortsat brug for refor-

mer, der forlænger arbejdslivet, f.eks. ved at levetidsregulere pensionsalderen. Derud-

over skal der større fokus på de voksende sundhedsudgifter, så pengene bruges bedst

muligt, samtidig med at der fortsat sikres universel adgang til sundheds- og plejeydelser.

Regeringen støtter konklusionerne. Danmark vurderes i rapportens analyser

at have ”lave

holdbarhedsrisici”. Kommissionen skønner dog, at det vil kræve en strukturel stramning

på 1,2 pct. af BNP at sikre den langsigtede holdbarhed. Regeringen vurderer derimod, at

de danske offentlige finanser er holdbare på sigt. Forskellen skyldes dels den valgte ana-

lyseperiode,

dels forskelle mellem Danmarks og EU’s metode for at beregne struktursal-

doen, som indgår i holdbarhedsanalyserne. På mellemlangt sigt har Danmark ifølge rap-

porten derimod finanspolitisk råderum. Det skyldes, at vurderingen ikke tager højde for de

såkaldte hængekøjeår med store underskud i perioden 2030-60. Der er således ikke

plads til varige lempelser, men derimod behov for reformer og konsolidering for at løse

hængekøjeproblemet.

631

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

6. Opfølgning på G20-møde den 25.-27. februar 2016 og forberedelse af IMF- og

G20-møder den 14.-17. april 2016



Præsentation fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3454

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 38)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 379 (senest behandlet i EUU 11/2-16, punktet blev

ikke omtalt)

Finansministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Europæisk semester: landerapporter og implementering af de landespecifikke

anbefalinger



Drøftelse

KOM (2015) 0690, SWD (2016) 0074

Rådsmøde 3454

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 41)

KOM (2015) 0690

–

bilag 1 (regeringens notat om det europæiske semester

og den årlige vækstundersøgelse 2016)

EU-note (15)

–

E 14 (note af 4/12-15 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens

årlige

vækstundersøgelse

rapport

varslingsmekanismen)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 337 (udvalgsmødereferat side 434,

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2016 og varslingsrapport forelagt

EUU 14/1-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 293 (fortroligt) (udvalgsmødereferat side 386,

samråd om Kommissionens vækstanalyse i EUU 11/12-15))

Finansministeren:

Kommissionen offentliggjorde i sidste uge sine rapporter med vurde-

ringer af hvert enkelt EU-land. Økofin ventes på den baggrund at drøfte, hvordan det går

med implementering af landespecifikke anbefalinger fra 2015. Der vil nok også være fo-

kus på udfordringer med fremme af investeringer.

Når det gælder status på landeanbefalingerne generelt, er billedet relativt broget. I de

fleste tilfælde er landene i gang med at følge op på deres udfordringer, og der er relativt

få tilfælde, hvor landene enten har sikret fuld gennemførelse eller slet ikke har fulgt op på

en anbefaling.

Generelt har der været størst fremskridt med hensyn til at få ryddet op i den finansielle

sektor og få gennemført reformer af arbejdsmarkederne og på uddannelsesområdet. Der

har også været nogle fremskridt med at modernisere den offentlige administration og for-

bedre erhvervslivets rammevilkår på forskellige områder. Der har til gengæld været færre

fremskridt med hensyn til at styrke incitamenterne til at arbejde via lavere skat på arbejde

632

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

og især manglende fremskridt med hensyn til at sikre øget konkurrence og fleksibilitet på

produktmarkederne.

Det er generelt de lande, der har været hårdest ramt af krisen og har store økonomiske

ubalancer, der har været meste aktive med at følge op på anbefalingerne. Når det gælder

fremme af investeringer, synes de mest udbredte udfordringer at handle om rammevilkår

for erhvervslivet, herunder sektorspecifik regulering samt byrdefulde administrative krav

og andre forhold knyttet til offentlig administration m.v. Det er samtidig på disse områder,

hvor der i mange tilfælde fortsat er behov for at følge op på sidste års anbefalinger.

Udg.

8. Implementering af stabilitets- og vækstpagten



Rådshenstilling

Rådsmøde 3454

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 44)

EUU alm. del (15)

–

bilag 69 (udvalgsmødereferat side 159, senest

behandlet i EUU 2/10-15)

Punktet var udgået.

Udg.

9. Makroubalanceproceduren: rådshenstillinger



Rådshenstilling

Rådsmøde 3454

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 47)

EUU alm. del (15)

–

bilag 337 (udvalgsmødereferat side 434, konklusioner

om varslingsrapport forelagt EUU 14/1-16)

Rådsmøde 3435

–

bilag 4 (skriftligt forelæggelse af rådsmøde Økofin 8/12-

15, Kommissionens varslingsrapport 2016)

EUU alm. del (15)

–

bilag 293 (fortroligt) (udvalgsmødereferat side 386,

samråd om Kommissionens vækstanalyse i EUU 11/12-15)

Punktet var udgået.

633

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

10. Makrofinansiel assistance til Tunesien 2016-2017



Forslag fra Kommissionen

KOM (2016) 0067

Rådsmøde 3454

–

bilag 2 (revideret samlenotat side 50)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionen har foreslået, at EU yder såkaldt makrofinansiel assi-

stance (MFA) til Tunesien i form af et lån på 500 mio. euro for 2016 og 2017. Sagen er

ikke på dagsordenen, men ventes vedtaget på et snarligt rådsmøde (formentlig uden

drøftelse), når de tekniske forhandlinger er slut.

MFA er et kriseinstrument i EU’s samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk

og økonomisk tæt på EU. MFA skal lette betalingsbalancevanskeligheder for modtager-

landet. EU yder i forvejen MFA til Tunesien på 300 mio. euro. Et nyt MFA-lån er begrun-

det i landets svære situation. Blandt andet terrorhandlingerne i 2015 er gået ud over tu-

ristindustrien og har påvirket økonomisk vækst, offentlige finanser og betalingsbalancen

negativt. MFA-lånet vil blive ydet i tæt samarbejde med IMF, der yder et parallelt lån til

Tunesien. MFA-lånet er betinget af overholdelsen af et tilpasningsprogram, herunder

strukturreformer, der understøtter vækst og beskæftigelse og bidrager til sunde offentlige

finanser. Lånet er også betinget af respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincip-

per. Kommissionen vil i låneperioden løbende kontrollere og evaluere overholdelsen af

betingelserne.

Regeringen støtter forslaget. Det er vigtigt at hjælpe Tunesien med at komme på fode

igen. Vi lægger vægt på, at programbetingelserne gennemføres som aftalt for at sikre en

holdbar udvikling. Det er desuden vigtigt, at låneudgifterne, som der er lagt op til, afhol-

des inden for

EU’s eksisterende budgetrammer.

Det forventes, at der kan opnås enighed

om forslaget. Lånet skal herefter forhandles med Europa-Parlamentet, som er medlovgi-

ver i sagen.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

634

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016

Under punkt 2 (rådsmøde 3455, retlige og indre anliggender) forelagde justitsministeren

punkterne 1-5 og 7, mens udlændinge-, integrations- og boligministeren forelagde punkt

8 og 10. Punkt 6 og 9 var udgået.

Justitsministeren

sagde, at han ville koncentrere sig om nogle udvalgte sager. Alle

punkterne blev forelagt til orientering. Derudover ville han orientere om det såkaldte EU-

USA-privatlivsskjold (EU-US Privacy Shield), som skulle erstatte den såkaldte Safe Har-

bor-ordning, idet man forventede, at Kommissionen vil orientere om dette i forbindelse

med rådsmødet.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

sagde, at der på indenrigsdelen af

rådsmødet var to sager på dagsordenen. Der var oprindelig lagt op til fire, men formand-

skabet havde besluttet at tage to punkter af dagsordenen: visumpolitik, hvor man ikke var

nået langt nok i forhandlingerne, og EU’s asylpolitik,

hvor formandskabet formentlig hav-

de valgt at overlade den indledende drøftelse til stats- og regeringscheferne. Derfor kom

Kommissionens meddelelse om det fremtidige asylsystem også først efter rådsmødet.

Efter gennemgangen ville ministeren kort orientere udvalget om to sager ved EU-

Domstolen. Ministeren tilføjede, at der ville være en frokostdrøftelse om migration, men

temaet for drøftelsen var endnu ikke kendt.

Ministeren ønskede at lægge ud med en tilbagemelding fra sidste rådsmøde, for så vidt

angik det punkt, som hun havde haft en længere drøftelse med udvalget om på sidste

uges møde

–

nemlig ændringen af Schengengrænsekodekset.

Som bekendt drejede forslaget sig om indførelse af systematisk kontrol af alle personer,

der krydser Schengenområdets ydre grænse

–

både ved indrejse og udrejse. Hidtil er

systematisk kontrol alene blevet anvendt ved tredjelandsstatsborgeres indrejse, og der

ville altså være tale om en markant ændring med henblik på styrkelse af den indre sik-

kerhed.

Ministeren takkede udvalget for den store opbakning til regeringens forhandlingsoplæg

og var glad for at kunne rapportere, at der var blevet opnået politisk enighed om for-

mandskabets kompromisforslag. Det var det, som var blevet drøftet i udvalget. Sø- og

landegrænser kan undtages for den systematiske kontrol, hvis den afstedkommer ufor-

holdsmæssig påvirkning af trafikstrømmen, og efter en risikovurdering. For så vidt angik

luftgrænserne, havde man fundet et kompromisforslag med en overgangsperiode på 6

måneder. Forslaget skulle drøftes i Europa-Parlamentet.

635

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

1. Forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (91/477/EF) om

kontrol med erhvervelse og besiddelse af skydevåben (skydevåbendirektivet)



Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0750

Rådsmøde 3455

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2015) 0750

–

bilag 1 (henvendelse af 3/12-15 fra Danmarks

Jægerforbud m.fl.)

KOM (2015) 0750

–

bilag 3 (kopi af REU alm. del

–

svar på spm. 140 om en

redegørelse for regerings holdning til Kommissionens forslag om ændring af

EU’s våbendirektiv)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Punkt 1 på dagsordenen er forslag til revision af skydevåbendirekti-

vet. Jeg nævner sagen til orientering, idet den foreløbig er sat på dagsordenen til status-

orientering og drøftelse af en række udvalgte emner. Forslaget blev fremsat den 18. no-

vember 2015 og er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det overordnede formål med forsla-

get er at højne sikkerheden omkring skydevåben i EU. Kommissionen har som baggrund

for forslaget bl.a. anført, at et af de bærende formål med direktivforslaget er bekæmpelse

af ulovlig handel med skydevåben.

Direktivforslaget har været under forhandling i rådsregi siden slutningen af december

2015. På baggrund af de indledende drøftelser af forslaget fremlagde formandskabet al-

lerede den 2. februar 2016 et revideret forslag. Det reviderede forslag forsøger navnlig at

afhjælpe en række af de afgrænsningsspørgsmål, som Kommissionens oprindelige for-

slag rejste

–

herunder blandt andet, hvilke halvautomatiske skydevåben der fremadrettet

skal forbydes. Endvidere tager det reviderede forslag højde for, at der under særlige om-

stændigheder kan være behov for at give medlemsstaterne mulighed for at give blandt

andre erhvervsdrivende tilladelse til at erhverve og besidde fuldautomatiske skydevåben.

Forslaget

–

som det ligger på bordet nu

–

rejser dog fortsat en række tvivls- og afgræns-

ningsspørgsmål, herunder om definitionen af kopier af skydevåben. Den nuværende defi-

nition kan umiddelbart medføre, at eksempelvis legetøjsvåben risikerer at blive omfattet

af direktivet. Visse af de foreslåede bestemmelser giver endvidere anledning til nærmere

overvejelser, herunder kravet om obligatorisk lægeundersøgelse

–

inklusive psykologisk

undersøgelse

–

forud for udstedelse af våbentilladelse og restriktionerne vedrørende køb

og salg af våben via fjernkommunikationsteknik.

Fra dansk side er man overordnet positiv over for EU’s indsats for at nedbringe den ulov-

lige handel med skydevåben i EU og støtter en effektiv kontrol med skydevåben. Det er

dog afgørende, at reguleringen af bl.a. erhvervelse og besiddelse af skydevåben skaber

den rette balance mellem hensynet til sikkerhed omkring skydevåben og fortsat mulighed

for legitim brug af skydevåben. Fra dansk side er det også helt centralt, at tvivls- og af-

grænsningsspørgsmål i til det samlede forslag bliver afklaret.

636

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

Formandskabet har sat sagen på den foreløbige dagsorden for rådsmødet i juni med

henblik på generel indstilling. Det er min hensigt at forelægge sagen for Europaudvalget

med henblik på indhentelse af forhandlingsmandat i god tid forud for dette rådsmøde.

Regeringen forventes at kunne tage formandskabets statusorientering og drøftelserne om

det foreliggende forslag til efterretning.

Jakob Ellemann-Jensen

opfordrede til at sikre en balance i skydevåbensdirektivet. En

del jægere havde udtrykt bekymring, og netop jægerne er

–

i modsætning til andre grup-

per, ingen nævnt, ingen glemt

–

kendt for at passe ordentligt på deres våben. Der var

ingen grund til at gøre livet unødigt besværligt for danske jægere og sportsskytter.

Kenneth Kristensen Berth

var enig i, at idrætsskytter og jægere fortsat skulle kunne

udøve deres idrætsgrene. Han bad ministeren uddybe, hvad han havde sagt om lege-

tøjsvåben. Det ville være en besynderlig ting at regulere.

Justitsministeren

svarede, at han havde været meget opmærksom på jægernes situati-

on og var i tæt dialog med Jægerforbundet. Der ville formentlig komme en fælles udtalel-

se inden mødet, og der var altså styr på den situation. Forhandlingerne havde netop sig-

tet på at forhindre at genere folk unødigt.

Spørgsmålet om legetøjsvåben manglede stadig at blive afklaret. Han måtte skuffe, hvis

man forventede at kunne gå ud og fortælle, at EU vil forbyde legetøjsvåben. Der var bare

en udtalelse

med formuleringen ”noget, der fremtræder farligt”,

som man jo blev nødt til at

præcisere.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at forbud mod legetøj ellers lød som en ny lakridspi-

besag.

637

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

2. Terrorbekæmpelse

a) Opfølgning på gennemførelsen af rådskonklusionerne af 20. november 2015

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3455

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 252 (udvalgsmødereferat side 207, senest

behandlet i EUU 18/11-15)

Konferencen ”Countering Terrorism Travel” (CTT)

–

Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3455

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Konferencen ”Countering Violent Extremism” (CVE)

–

Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3455

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler

om levering af digitalt indhold



Status

KOM (2015) 0634

Rådsmøde 3455

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

EU-note (15)

–

E 34 (EU-note af 22/2-16 om forbrugerrettigheder ved

nethandel og digitale produkter)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Pkt. 3 og 4 blev behandlet under et.

638

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler

om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer



Status

KOM (2015) 0635

Rådsmøde 3455

–

bilag 1 (samlenotat side 38)

EU-note (15)

–

E 34 (EU-note af 22/2-16 om forbrugerrettigheder ved

nethandel og digitale produkter)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Forslagene på dagsordenens punkt 3 og 4 udspringer begge af

Kommissionens strategi for det digitale indre marked, og jeg vil her nævne dem under et.

Punkterne omhandler et forslag til direktiv om forbrugeraftaler om levering af digitalt ind-

hold og et forslag til direktiv om forbrugeraftaler om onlinesalg og andre former for fjern-

salg. Forslagene blev fremsat den 9. december 2015 og er ikke omfattet af retsforbehold-

et. Det overordnede formål med forslagene er at harmonisere medlemsstaternes regler

om levering af digitalt indhold og fjernsalg af varer i forbrugerforhold. Jeg nævner sagerne

til orientering, idet forhandlingerne om forslagene endnu er på et tidligt stadie, og der fort-

sat er en række juridiske og tekniske spørgsmål i relation til forslagene, der skal afklares

nærmere. Forslagene er foreløbigt sat på dagsordenen for rådsmødet til statusoriente-

ring.

Formandskabet forventes på rådsmødet at fremlægge en fremskridtsrapport om de indle-

dende drøftelser af forslagene på arbejdsgruppeniveau. Endvidere forventes formand-

skabet at orientere om, at man først vil behandle forslaget om levering af digitalt indhold

og vente med forslaget om fjernsalg af varer til senere, dog således at der sikres en

sammenhæng mellem de to direktivforslag. Fra dansk side er man overordnet positivt

indstillet over for forslagene. Det er dog centralt, at spørgsmål vedrørende bl.a. anven-

delsesområdet for hvert af direktivforslagene og andre afgrænsningsspørgsmål bliver

afklaret. Regeringen forventes at kunne tage formandskabets statusorientering til efter-

retning.

639

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

5. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

(EPPO)



Orienterende debat

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3455

–

bilag 1 (samlenotat side 53)

KOM (2013) 0534

–

bilag 3 (Det

hollandske Repræsentanternes Hus’

positionspapir om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534

–

bilag 2 (korrespondance af 14/3-14 og 2/4-14 mellem

det britiske Overhus og Kommissionen om Kommissionens håndtering af det

gule kort)

KOM (2013) 0534

–

bilag 1 (brev af 12/11-13 fra Kommissionen om

begrundede udtalelser om oprettelse af en europæiske anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534 - svar på spørgsmål 1 om regeringens holdning til

Kommissionens beslutning om ignorere det gule kort fra en række nationale

parlamenter vedr. forslag om en europæisk anklageyndighed fra

justitsministeren

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 281 (udvalgsmødereferat side 308, senest

behandlet i EUU 27/11-15

–

ingen omtale)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Udg.

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse

af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser



Politisk drøftelse/ Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0363

Rådsmøde 3455

–

bilag 1 (samlenotat side 68)

Punktet var udgået.

640

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

7. Forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af

terrorisme og erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA om

bekæmpelse af terrorisme



Generel indstilling

KOM (2015) 0625

Rådsmøde 3455

–

bilag 1 (samlenotat side 84)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 7 omhandler et forslag til direktiv om bekæm-

pelse af terrorisme. Sagen er foreløbig sat på dagsordenen til RIA-rådsmødet den 10.-11.

marts 2016 til generel indstilling. Forslaget, der blev fremsat den 2. december sidste år,

er omfattet af retsforbeholdet.

Formålet med forslaget er at fastlægge minimumsregler vedrørende terrorhandlinger og

terroraktiviteter ved at videreføre forpligtelserne i rammeafgørelsen fra 2002 om bekæm-

pelse af terrorisme, at implementere relevante internationale standarder og at indføre

enkelte nye kriminaliseringsforpligtelser.

Af nye kriminaliseringsforpligtelser indeholder forslaget bestemmelser om glorificering af

terror, om modtagelse af oplæring i terror, om udlandsrejser ud af EU med det formål at

gennemføre eller bidrage til gennemførelse af en terrorhandling eller terrortræning, om

tilrettelæggelse eller formidling af sådanne rejser og om finansiering af handlinger med

forbindelse til terrorisme.

Forslaget indeholder herudover en forpligtelse til at sikre, at der er effektive efterforsk-

ningsmidler som dem, der anvendes ved organiseret kriminalitet eller andre former for

alvorlig kriminalitet. Endelig fastsætter forslaget visse forpligtelser i forhold til ofre for ter-

rorisme, f.eks. krisehjælp og psykologbistand. Forpligtelserne i forhold til terrorofre bliver

et supplement

til de forpligtelser, der følger af EU’s offerdirektiv.

Danmark vil

–

også hvis forslaget vedtages

–

fortsat være bundet af rammeafgørelsen

om bekæmpelse af terrorisme. Forhandlingerne af direktivforslaget

–

der har været priori-

teret af formandskabet

–

har fundet sted i januar og februar 2016. Forhandlingerne har

vist, at der er opbakning fra alle medlemsstater til yderligere initiativer til bekæmpelse af

terrorisme, herunder særligt i forhold til bekæmpelse af udenlandske krigere. Fra dansk

side er man af samme grund overordnet positivt indstillet over for forslaget.

641

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

8. Den Europæiske Grænse- og Kystvagt: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse

af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning

2005/267/EF

(førstebehandling)



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0671

Rådsmøde 3455

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd den 17.-18. december 2015)

EUU alm. del (15)

–

bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om

Schengenreglerne)

EU-note (15)

–

E 21 (EU-note af 22/12-15 om fælles grænse- og

kystvagtagentur)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 404 (foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde

23/2-16)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Jeg gav en længere redegørelse for

forslagets centrale elementer forud for sidste rådsmøde. På rådsmødet lægges op til, at

formandskabet orienterer om, hvor langt man er nået i forhandlingerne om forslaget.

Der gøres til stadighed fremskridt i forhandlingerne. Og det er ikke utænkeligt, at forslaget

–

som Det Europæiske Råd ved flere lejligheder har opfordret til

–

kan blive endeligt ved-

taget under det hollandske formandskab. Det betyder så også, at jeg på nuværende tids-

punkt forventer, at regeringen vil drøfte et forhandlingsoplæg med udvalget i forbindelse

med rådsmødeforelæggelsen i april.

Der synes at være tre tendenser i de aktuelle forhandlinger. For det første arbejdes der

for, at Rådet får større indflydelse på beslutninger såsom iværksættelse af hurtige indsat-

ser på de ydre grænser. For det andet vil medlemsstaterne rolle i forhold til de såkaldte

sårbarhedsvurderinger være mere direkte. For det tredje vil det formentlig blive sådan, at

det vil være agenturets bestyrelse - og ikke den administrerende direktør

–

der skal træffe

afgørelse om, hvilke foranstaltninger en medlemsstat skal træffe som følge af en sårbar-

hedsvurdering.

Derudover pågår der netop nu drøftelser af, hvilke sanktionsmuligheder der skal gælde,

hvis en medlemsstat ikke retter sig efter de pålæg, som måtte blive medlemsstaten på-

lagt. Der er endnu ikke klarhed på dette punkt, men jeg vil selvfølgelig holde udvalget

orienteret, som drøftelserne skrider frem.

Endelig synes der at være enighed om, at der skal være mere klarhed, for så vidt angår

de bidrag i form af personel og udstyr, som medlemsstaterne skal stille til rådighed for

642

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

agenturet. Det vil jeg også holde udvalget orienteret om

–

også fordi det kan have visse

statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen er fortsat positivt indstillet over for forslaget, da det efter vores opfattelse går i

den rigtige retning. Og den rigtige retning er som bekendt efter vores mening, at der vil

blive tale om en styrkelse af forvaltningen af de ydre grænser

–

både i forhold til sikker-

heden i EU og til håndteringen af migrationsstrømmene.

Den fungerende formand

påpegede den sene oversendelse af samlenotatet fra ministe-

riet.

Udlændinge- integrations- og boligministeren

beklagede, at materialet var kommet

sent og ville tilstræbe sig på, at det kom i bedre tid næste gang.

Kenneth Kristensen Berth

nævnte, at der var lagt op til, at Kommissionen ved en gen-

nemførelsesretsakt kan beslutte at træffe foranstaltninger over for en medlemsstat og

pålægge den at efterkomme den retsakt, som havde med dagsordenspunkt 8 at gøre.

Var det rigtigt forstået? Det måtte siges at være en ret vidtgående kommissionskompe-

tence, som Dansk Folkeparti ikke var overvældende begejstret for.

Søren Søndergaard

ville gerne høre regeringens holdning til, hvorvidt skibe fra grænse-

og kystbevogtningen, der tager flygtninge op, skal sejle dem tilbage til Tyrkiet eller til EU.

Opfattede regeringen i øvrigt Tyrkiet som et sikkert tredjeland?

Udlændinge- integrations- og boligministeren

beroligede Kenneth Kristensen Berth

med, at det var blevet besluttet, at det er Rådet, der kan træffe afgørelsen med kvalifice-

ret flertal. Det trak i Dansk Folkepartis retning.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at der var en række uafklarede forhold om man-

datet til den flådestyrke, der ville blive sat ind, herunder håndteringen af nødstedte til søs

og tilbageførsel til Tyrkiet. Selve operationen fokuserer på overvågning og på indsamling

af informationer til brug for den græske og den tyrkiske kystvagt og på sigt også det eu-

ropæiske grænseagentur. Der kan også opstå situationer, hvor danske skibe skal opsam-

le nødstedte personer, og hvor der skal tages stilling til, hvor man kan føre dem til en sik-

ker havn. Danmark skal selvfølgelig i overensstemmelse med internationale forpligtelser

sikre, at en tilbageførsel af nødstedte sker til en sikker havn. Det var afgørende

–

også for

søfolkene

–

med en hurtig afklaring.

Ministeren mente, at hun havde diskuteret Tyrkiet som et sikkert tredjeland i udvalget før.

Det var let at svare på, for det er Flygtningenævnet, der vurderer, hvorvidt Tyrkiet er et

sikkert tredjeland.

643

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

Kenneth Kristensen Berth

henviste til forsvarsministerens klare svar i forhold til Absa-

lons deltagelse i NATO-missionen i Det Ægæiske Hav, nemlig at det lå inden for manda-

tet, at personer, der bliver samlet op et sted uden for den tyrkiske kyst, skal returneres til

den tyrkiske kyst. Derfor bør et EU-fartøj, der redder folk, have samme mulighed for at

sende dem retur til Tyrkiet. Ellers kunne han godt forestille sig, at nogle vil begynde at

padle, hvis de får øje på et NATO-fartøj frem for et EU-fartøj. Var ministeren enig i det?

Den bilaterale aftale mellem Grækenland og Tyrkiet om tilbagetagelse af flygtninge syn-

tes ikke at virke. Forsøgte man at få den aftale for at bistå Grækenland i landets udfor-

dringer?

Søren Søndergaard

bad ministeren udarbejde et notat om, hvad der præcis vil ske i de

forskellige situationer, når de forskellige typer missioner samler flygtninge op på havet,

f.eks. i området mellem Grækenland og Tyrkiet. Han vidste, at de tyske ministre diskute-

rede det indbyrdes. Det var interessant, ikke alene fordi samtlige folketingspartier var

medforslagsstillere på en historisk skrap kritik af Tyrkiet, men det hang også sammen

med ministerens svar om, at det var op til Flygtningenævnet at afgøre, om Tyrkiet er et

sikkert tredjeland. Hans viden om asyl var muligvis rusten, men ham bekendt er der en

sammenhæng mellem vurderingen af, om et land et sikkert, og hvilke rettigheder flygtnin-

ge har til at få behandlet deres asylsager i Danmark. At dømme ud fra, at EU valgte at

tilbageholde den kritiske rapport om Tyrkiet til efter det tyrkiske præsidentvalg, var ten-

densen i EU åbenbart, at Tyrkiet er et sikkert land. Men det er jo afgørende for flygtnin-

genes sagsbehandling

–

om man opfatter landet som et sted, hvor man rutinemæssigt

banker folk og stjæler deres penge, eller om man ser det som et land, hvor folk kan få

arbejde og mulighed for at leve et liv uanset religion og politiske overbevisning. Hvis mini-

steren ikke kunne svare med det samme, ville han gerne modtage et notat som svar.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

kunne ikke uddybe svaret om opsam-

ling på skibe, men henviste til forsvarsministeren. Til Søren Søndergaard sagde hun, at

han da måtte være betrygget ved, at det ikke er en politisk beslutning, hvilke lande der er

sikre tredjeland, men at det et uafhængigt nævn, der afgør det.

Søren Søndergaard

gav ministeren ret i, at det er trygt, at det ikke bliver afgjort i en poli-

tisk studehandel, om et land er sikkert, men det undrede ham, at Flygtningenævnet tager

stilling i hver enkelt tilfælde. Hvor flygtninge kommer fra, betyder noget for asylsagsbe-

handlingen. Han gik ud fra, at kommer der asylansøgere fra Sverige, foretager man ikke

en vurdering af, om Sverige er et sikkert tredjeland

–

uanset hvem er der ingen individuel

vurdering. Er man tvunget til at lave en individuel vurdering, har det en betydning for, om

man en bloc kan sende folk samlet tilbage til et land. Han ville gerne have det uddybet

skriftligt.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

bekræftede, at der bliver taget stilling i

hver sag, når det drejer sig om sikre tredjelande, men at det er også klart, at Flygtninge-

nævnet i sit arbejde har en form for praksis. Hun foreslog Søren Søndergaard at stille et

skriftligt spørgsmål. Der var dog stadig en række uafklarede forhold, men det var også

vigtigt for regeringen at få en hurtig afklaring.

644

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

Søren Søndergaard

ville stille det skriftlige spørgsmål, men undrede sig fortsat over, at

Kenneth Kristensen Berth havde fået at vide, at flygtningene skal sendes tilbage til Tyrkiet

en bloc, mens ministeren samtidig sagde, at det kræver individuel behandling at afgøre,

om Tyrkiet er et sikkert tredjeland. Han forstod ikke logikken, men håbede at få det afkla-

ret skriftligt.

Udg.

9. Visumpolitik

a) Visumkodeks: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

EU-kodeks for visa (Visumkodeks) (omarbejdning) (førstebehandling)

–

Fremskridtsrapport/(evt.) generel indstilling

KOM (2014) 0164

b) Rundrejsevisum: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

indførelse af et rundrejsevisum og om ændring af konventionen om

gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 562/2006 og (EF)

nr. 767/2008 (førstebehandling)*

–

Fremskridtsrapport/(evt.) generel indstilling

KOM (2014) 0163

Punktet var udgået.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad var grunden til, at punkt 9 var udgået. Skyldtes det

uenighed? Og hvad bestod den i så fald i?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

var ikke klar over, hvorfor punktet var

taget af.

645

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

10. Migration

a) Status over situationen og opfølgning på gennemførelsen af de trufne

foranstaltninger

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3455

–

bilag 3 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 404 (foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde

23/2-16)

b) Kommende tiltag

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3455

–

bilag 3 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 404 (foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde

23/2-16)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Som bekendt vil der umiddelbart forud

for rådsmødet i næste uge blive afholdt et EU-Tyrkiet-topmøde efterfulgt af et møde

blandt stats- og regeringscheferne.

Det er min forventning, at vi på rådsmødet vil følge op på de to møder, herunder særlig

EU-Tyrkiet-handlingsplanen, og på, hvordan vi kan fremme gennemførelsen af planen

bedst muligt nu, hvor EU har besluttet at stille 3 mia. euro til rådighed. Derudover er det

forventningen, at der vil være en drøftelse af situationen på Vestbalkan

–

ikke mindst set i

lyset af det for årstiden stadig alt for store indrejsetal til Grækenland. Det er min forvent-

ning, at den drøftelse også vil dreje sig om de tiltag, landene på Vestbalkan og Østrig har

iværksat, herunder situationen ved den græsk-makedonske grænse.

For regeringen er det vigtigt, at EU er klar til at bistå Grækenland, herunder med humani-

tær assistance, hvis situationen skulle vise sig at kræve dette.

Men det er også vigtigt for regeringen, at alle EU-lande begynder at overholde Schengen-

grænsekodekset. Her er det særlig vigtigt, at landene i denne del af Europa ophører med

–

om man så må sige

–

at vinke migranter igennem, der ikke søger asyl. Med andre ord:

Det er helt afgørende at få taget hånd om de sekundære bevægelser, der i alt for lang tid

har haft frit løb op gennem Europa.

Det betyder ikke, at landene nordpå fraskriver sig ansvar for håndteringen af migrations-

strømmene. Det betyder, at der er akut behov for, at vi alle overholder Schengen- og

Dublinreglerne, og at vi alle bidrager til, at bl.a. Grækenland får gjort alle de planlagte

hotspot fuldt operationelle, så den allerede planlagte omfordeling kan gennemføres.

646

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

Sammenfattende er det regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations-

og flygtningesituation kræver, at vi alle har fokus på udmøntning af eksisterende lovgiv-

ning og aftaler, der kan føre til en markant reduktion i migrationspresset på EU.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Østrig havde fastsat en kvote på 80 flygtninge,

som man ville tage ind. Det var sympatisk, men knap så sympatisk, at Østrig daglig vil

lade 3.200 personer rejse igennem landet og videre nordpå. Hvordan havde ministeren

tænkt sig at adressere det spørgsmål? Kunne hun i øvrigt bekræfte, at der fortsat var et

problem med at få hotspot fyldt op, fordi flygtninge ikke ønsker at søge asyl i Grækenland

og i Italien? Mente ministeren, at det havde noget at gøre med, at asylansøgerne stadig

selv vil bestemme, hvilket land de havner i, og at f.eks. Rumænien og Slovakiet ikke er

blandt dem? Det kunne man kalde asylshopping: at man tager til det land, man synes

bedst om.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

sagde, at Østrig var blevet gjort op-

mærksom på af Kommissionen, at kvoten på 80 flygtninge strider imod reglerne. Hun

kunne dog godt forstå, at Østrig valgte at trække i håndbremsen, selv om det uden tvivl

var i strid med reglerne. Situationen var uhåndterbar, og man sendte et signal om, at der

ikke bare var fri adgang til EU.

Kenneth Kristensen Berth

gentog sit spørgsmål om hotspot. Hvordan havde ministeren

forestillet sig hotspot som en del af løsningen, når man ikke kan få flygtninge til at søge

asyl i Italien og i Grækenland? Hvordan kunne man anspore dem til at søge der?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

holdt fast i, at hotspot var en del af løs-

ningen

–

de fungerede bare ikke godt nok endnu. Kun 300 personer var blevet omfordelt

fra Grækenland og yderligere 300 fra Italien. Det var for dårligt, men hun mente, at det

var afgørende at få hotspottene til at køre, fordi det vil betyde, at man kan få gang i om-

fordelingen og få styr på, hvad der skal ske med flygtningene. Ministeren havde selv set,

hvordan flygtninge kom ind til den sicilianske kyst og fik taget fingeraftryk, men efter 72

timer var en del af dem forsvundet.

Udg.

11. Fremtiden for EU's asylsystem



Udveksling af synspunkter

Punktet var udgået.

647

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

12. Eventuelt

Justitsministeren:

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at det forventes, at Kommissionen i

forbindelse med rådsmødet vil orientere om det såkaldte EU-USA-privatlivsskjold (EU-US

Privacy Shield), som skal erstatte den såkaldte Safe Harbor-ordning. Kommissionen fast-

slog ved en beslutning fra juli 2000, at virksomheder i USA, der har tilsluttet sig Safe Har-

bor-ordningen, kunne anses for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Det betød, at

personoplysninger uden videre kunne overføres fra EU til disse virksomheder i USA. Som

udvalget tidligere er orienteret om, blev Safe Harbor-ordningen erklæret ugyldig af EU-

Domstolen i oktober 2015. Kommissionen har gennem længere tid arbejdet på en mo-

dernisering af Safe Harbor-ordningen og har i lyset af dommen intensiveret arbejdet med

at skabe et nyt og sikkert grundlag for overførsel af personoplysninger fra EU til USA.

Den 2. februar 2016 annoncerede Kommissionen, at man havde opnået enighed med

USA om en ny ordning. På rådsmødet forventes Kommissionen at orientere nærmere om

indholdet af denne nye ordning og om den fremadrettede proces. Det forventes, at rege-

ringen vil kunne tage orienteringen til efterretning.

648

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

13. Siden sidst

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Den sidste sag, jeg vil orientere om, er

to verserende sager (sag C-165/14, Rendón Marín, og sag C-304/14, CS), der behandles

samlet af EU-Domstolen. Udvalget blev skriftligt orienteret om sagerne i juni 2015.

Sagerne er forelagt af henholdsvis en spansk og en britisk domstol, som har stillet EU-

Domstolen præjudicielle spørgsmål om bl.a. fortolkningen af unionsborgerskabet i artikel

20 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

I den ene sag blev tredjelandsstatsborgeren meddelt afslag på opholdstilladelse under

henvisning til en bestemmelse i den spanske udlændingelovgivning, hvorefter udstedel-

sen af en midlertidig opholdstilladelse til en udlænding forudsætter, at udlændingen ikke

tidligere er straffet. I den anden sag blev tredjelandsstatsborgeren udvist af Storbritannien

som følge af en dom på 12 måneders fængsel.

Sagerne rejser spørgsmålet om, hvorvidt en tredjelandsstatsborger kan aflede en op-

holdsret af sit unionsborgerbarn, eller om medlemsstaterne under visse omstændigheder

kan udvise tredjelandsstatsborgeren, selv om det måtte have som konsekvens, at uni-

onsborgerbarnet også må forlade unionen.

Den danske regering har i et mundtligt indlæg gjort gældende, at en tredjelandsstatsbor-

ger ikke kan aflede en absolut opholdsret fra sit unionsborgerbarn. En absolut opholdsret

betyder, at man ikke vil kunne udvise tredjelandsstatsborgeren uanset varigheden af

dennes ophold i Danmark eller kriminalitetens grovhed.

Generaladvokaten fremsatte til orientering den 4. februar 2016 sit forslag til afgørelse i

sagen. Forslaget til afgørelsen synes at støtte den danske forståelse. Et forslag fra gene-

raladvokaten er dog ikke bindende for EU-Domstolen. Datoen for den endelige dom fra

EU-Domstolen er endnu ikke fastlagt, men må forventes i løbet af foråret eller forsomme-

ren 2016.

Kenneth Kristensen Berth Sagen

var spændt på at følge sagen, for det kan få drastiske

konsekvenser for Danmark, hvis man skal til at efterleve noget, som i bedste fald kan be-

skrives som det rene galimatias.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

var enig i, at det kunne få vidtrækken-

de konsekvenser, hvis det trak i en anden retning end den, der var forventet, og som re-

geringen selv plæderede for. Man kan forestille sig, at en mand med tredjelandsstatsbor-

gerskab gifter sig med en dansk kvinde og får fælles bopæl og barn i Danmark. Barnet

bliver dansk statsborger, så hvis manden slår kvinden ihjel og bliver dømt for manddrab,

vil han herefter blive eneforsørger og i princippet få ophold i Danmark. Det stred selvføl-

gelig imod regeringens holdning, og den ville gøre, hvad den kunne, for at undgå den

slags situationer.

649

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse) den 7. marts 2016

Beskæftigelsesministeren

orienterede om, at han efter aftale med sekretariatet ville

præsentere hele dagsordenen for mandagens møde i Rådet for Social- og Beskæftigel-

sespolitik i Bruxelles. Det betød, at han også ville forelægge punktet om det europæiske

semester på vegne af social- og indenrigsministeren, da ministrene havde fælles ressort

på det område. Punktet om ligestilling ville han foreligge på vegne af ministeren for børn,

undervisning og ligestilling. Ministeren henviste i øvrigt til samlenotatet.

1. Europæisk Semester 2016: Bidrag til Det Europæiske Råd den 17. - 18. marts

2016



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3453

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Forelæggelsen om det europæiske semester findes under punkt C.

a) Implementering af landespecifikke henstillinger fra 2015

–

Præsentation ved Kommissionen - udveksling af synspunkter

b) Europæisk Semester 2016 landerapporter

–

Præsentation ved Kommissionen

KOM (2015) 0690, SWD (2016) 0074

650

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

c) Prioriteter for handling inden for beskæftigelses- og socialpolitikker: politisk

guidance i 2016

KOM (2015) 0700

Udkast til rådskonklusioner om den årlige vækstredegørelse 2016 og den

fælles beskæftigelsesrapport: politisk vejledning om beskæftigelses- og

socialpolitik

KOM (2015) 0690

–

bilag 1 (notat om det europæiske semester og den

årlige vækstundersøgelse 2016)

EUU alm. del (15)

–

bilag 199 (præsentation vedr. det europæiske semester

og det nationale semester)

EU-note (15)

–

E 14 (EU-note af 4/12-15 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens

årlige

vækstundersøgelse

rapport

varslingsmekanismen)

EUU alm. del (15)

–

bilag 293 (fortroligt) (udvalgsmødereferat side 386,

samråd vedr. Kommissionens vækstanalyse for 2016)

II Udkast til den fælles beskæftigelsesrapport

–

Vedtagelse

KOM (2015) 0700

Beskæftigelsesministeren:

Som det er kutyme for forårsrådsmødet er dagsordenen i

høj grad præget af det europæiske semester. Som udvalget ved, er semesteret en årlig

cyklus. På rådsmødet i december præsenterede Kommissionen således den årlige

vækstredegørelse og udkast til den fælles beskæftigelsesrapport.

De to rapporter udgør som altid starten på det europæiske semester. Vi er nu nået til at

skulle vedtage både selve beskæftigelsesrapporten og rådskonklusioner om vækstrede-

gørelsen og beskæftigelsesrapporten. Rådskonklusionerne fremhæver overordnet, at den

beskæftigelsesmæssige og sociale situation er i langsom bedring, men at der er store

forskelle landene imellem.

Antallet af arbejdsløse er faldet og udgjorde i december sidste år næsten 22 millioner

personer i sammenligning med 24 millioner i december 2014. Selv om det er glædeligt, at

der er sket et fald, er det bekymrende, at halvdelen af disse personer er langtidsledige,

hvilket er uacceptabelt mange. Hertil kommer, at også ungdomsarbejdsløsheden fortsat

er meget høj, da den samlet set lå omkring 20 pct. og helt oppe over 40 pct. i visse med-

lemslande.

651

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

Budskaberne i rådskonklusionerne er på denne baggrund derfor først og fremmest



at landene fortsat skal arbejde for at sikre velfungerende og inkluderende ar-

bejdsmarkeder og have fokus på jobskabelse og styrkede incitamenter til at ar-

bejde,

at vi skal bevare fokus på at implementere ungegarantien og den nye rådshenstil-

ling om bekæmpelse af langtidsledighed (som vi vedtog i december),

at flygtningekrisens betydning for den beskæftigelsesmæssige og sociale situati-

on må tages særskilt i betragtning,

og endelig at landene skal blive ved med at investere i uddannelse og sikre, at

arbejdsstyrkens kompetencer matcher arbejdsmarkedets behov.



Det er budskaber, der flugter fuldt ud med regeringens linje, og som vi kan bakke op om

som et vigtigt fælles fokus for landenes nationale indsats.

Under punktet om semesteret er der også et punkt om, hvordan medlemsstaterne har

levet op til de landespecifikke henstillinger, de modtog sidste år. Danmark modtog ikke

nogen henstilling på beskæftigelsesområdet sidste år.

2. Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for beskæftigelsespolitikken i

medlemsstaterne



Generel indstilling

KOM (2016) 0071

Rådsmøde 3453

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Et andet punkt på dagsordenen, som også omhandler det

europæiske semester, er Kommissionens forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for

medlemslandenes beskæftigelsespolitikker. Kommissionen har i år foreslået at videreføre

de retningslinjer, der blev vedtaget i 2015, fordi de overordnede mål og prioriteter fortsat

er gældende. Det støtter vi fra dansk side.

652

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

3. Ny start for social dialog

Rådsmøde 3453

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

a) Status

b) Det sociale trepartstopmøde

–

Præsentation ved formandskabet og Kommissionen

4. Debatoplæg fra det nederlandske formandskab: på vej mod en dagsorden for

nye færdigheder i Europa (Towards a New Skills Agenda for Europe)



Politisk debat

Rådsmøde 3453

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Formandskabet ønsker en politisk debat forud for Kommis-

sionens varslede meddelelse i løbet af foråret, der har fokus på nye færdigheder i Europa

– eller på engelsk ”Towards a New Skills Agenda for Europe”.

Formandskabet har i sit oplæg til vores drøftelse bl.a. fokus på, hvordan man kan under-

støtte



bedre kompetenceudvikling,



bedre udnyttelse af færdigheder,



livslang læring og



opkvalificering af arbejdskraften.

Der er tale om områder, der er national kompetence, men hvor det giver god mening at

dele synspunkter om, hvor de største udfordringer for vores fremtidige arbejdsmarkeder

–

og hvordan vi bedst kan sikre det fremtidige match mellem de kvalifikationer, ar-

bejdsstyrken har, og dem, som virksomhederne efterspørger. Det er en dagsorden, der

optager mig meget, og jeg bidrager gerne til at pege på områder, hvor vi med fordel kan

give og få ideer til at håndtere udfordringerne.

Blandt de emner, der fremhæves, er f.eks., at investering i kompetenceudvikling ikke må

stoppe, efter at man har gennemført en ordinær uddannelse. Målet er at opnå bedre be-

skæftigelsesegnethed og mobilitet af arbejdskraften. Det skal opnås ved at opkvalificere

arbejdskraften løbende. Oplægget har særligt fokus på ufaglærte og flygtninge og på,

hvordan disse grupper skal have ekstra støtte for at udvikle deres kvalifikationer og blive

integreret på arbejdsmarkedet. Endvidere understreges vigtigheden af et bredt samarbej-

653

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

de mellem uddannelsesinstitutioner, jobcentre og kommuner, virksomheder og arbejds-

markedets parter.

Fokusområderne er helt i tråd med regeringens prioriteter. Det er jeg glad for, så det vil

jeg støtte i drøftelserne på rådsmødet.

5. Investering i unges beskæftigelse: Implementering af ungegarantien



Vedtagelse af EMCO nøglebudskaber om den fremadrettede proces

KOM (2012) 0729

Rådsmøde 3453

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (13)

–

bilag 208 (udvalgsmødereferat side 413, senest

behandlet i EUU 6/12-13 - ungegarantien)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Arbejdsmobilitetspakken



Præsentation fra Kommissionen

Rådsmøde 3453

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Punktet er sat på som præsentation eller orientering ved

Kommissionen, og regeringen vil tage orienteringen til efterretning. Da pakken har stor

politisk interesse, vil jeg dog alligevel sige et par yderligere ord her.

Pakken har været ventet nogen tid, og de helt centrale elementer i den er et forslag til

ændring af forordning 883 om social sikring for vandrende arbejdstagere og et forslag til

revision af udstationeringsdirektivet.

På grund af forhandlingerne om Storbritanniens stilling er tidligere datoer for pakken ble-

vet skudt. Seneste forlydender er, at Kommissionen vil dele pakken op, så forslag til æn-

dring af udstationeringsdirektivet skal drøftes af Kommissionen på tirsdag den 8. marts,

mens forslaget til ændring af forordning 883 skal afvente afstemningen i Storbritannien til

juni.

Fra dansk side er vi som bekendt meget tilfredse med udfaldet af Det Europæiske Råd,

som statsministeren redegjorde for her i udvalget i går. Jeg ser frem til at høre fra Kom-

missær Thyssen, hvad Kommissionen har besluttet med hensyn til timing og fremgangs-

måde, så vi også fremadrettet kan være bedst muligt placeret til at varetage danske inte-

resser. Når de konkrete forslag foreligger, skal vi tage stilling til indholdet efter den sæd-

vanlige procedure.

654

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

Da såvel ændringer til udstationeringsdirektivet som til forordning 883 er på listen over

udvalgets prioriterede sager, skal udvalget have et grund- og nærhedsnotat om forslage-

ne senest 3 uger efter, at forslaget foreligger på dansk. Det er jeg fuldt ud opmærksom

på. Nu afventer jeg i første omgang kommissærens orientering på mandag.

655

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

7. Ligestilling



Rådskonklusioner til vedtagelse

Rådsmøde 3453

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (15)

–

bilag 403 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg skal herefter på vegne af ministeren for børn, undervis-

ning og ligestilling forelægge dette punkt til udvalgets orientering. Ligestillingsministeren

er på tjenesterejse i Tyskland og er derfor forhindret i at være til stede her i dag.

Punktet vedrører vedtagelsen af rådskonklusioner om henholdsvis ligestilling mellem

kønnene og indsatser til fremme af LGTBI-personers ligestilling

–

det vil sige homosek-

suelle kvinder og mænd, biseksuelle, transkønnede og mellemkønnede personer.

De to rådskonklusioner vil blive behandlet under et på rådsmødet, og der lægges op til en

samlet vedtagelse.

Det nederlandske formandskab har udarbejdet en rådskonklusion om Kommissionens

arbejdspapir om ligestillingsindsatsen de næste 4 år, som blev præsenteret på rådsmødet

i december sidste år. Kommissionen opstiller i sit arbejdspapir bl.a. prioriteter for bekæm-

pelse af vold mod kvinder og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

Det er et fokusområde, som regeringen støtter, og som f.eks. også skal respekteres i re-

lation til den omfattende flygtningesituation, som EU står over for nu. Regeringen er der-

for tilfreds med, at rådskonklusionen afspejler dette.

Med den anden rådskonklusion hilses Kommissionens liste over handlinger fra 2015 for

LGBTI-personer velkommen. Blandt aktiviteterne er at styrke rettigheder og sikre juridisk

beskyttelse af LGBTI-personer. Danmark lægger vægt på, at der vedtages rådskonklusi-

oner på området. Det skal bl.a. ses i lyset af, at Danmark til maj er vært for den internati-

onale IDAHO-konference, som netop sætter fokus på LGBTI-personers ligestilling og ret-

tigheder i Europa.

Regeringen er derfor positiv over for rådskonklusionerne.

656

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 487: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/3-16

21. Europaudvalgsmøde 4/3 2016

8. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.35

657