NaturErhvervstyrelsen
Sagsnr.: 15-7400-000022
Den 21. marts 2016
MFVM 052
ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Miljø- og fødevareministeriets tiltag vedrørende forslag til fiskeriforanstalt-
ninger i en række Natura 2000 områder i medfør af habitatdirektivet og den
fælles fiskeripolitik
Den nye fælles fiskeripolitik lægger op til et øget regionalt samarbejde mellem medlemsstaterne. De
overordnede rammer indgår i den nye grundforordning for fiskeripolitikken 1380/2013. De forslag til
fiskeriforanstaltninger, som eksempelvis Danmark tager initiativ til med henblik på overholdelse af
forpligtelserne i Unionens miljølovgivning (Natura 2000), skal således koordineres regionalt og frem-
sendes i form af ’fælles henstillinger’ til Kommissionen. De fælles henstillinger danner grundlag for
Kommissionens efterfølgende vedtagelse af de omfattede fiskeriforanstaltninger gennem en delegeret
retsakt. I det konkrete tilfælde er Danmark initiativtager og ansvarlig for gennemførelse af processen i
forhold til berørte nabostater mv. Dette indebærer en orientering af Folketinget, inden regional koor-
dinering påbegyndes.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets ansvar i relation til fiskeri at sikre den nødvendige beskyttelse af
de naturtyper og arter, som de udlagte Natura 2000 områder er udpeget for at beskytte i henhold til
habitatdirektivet. Indsatsen i 1. planperiode, som løber frem til 2016, er i henhold til naturplanerne
målrettet beskyttelse af revstrukturer mod ødelæggelse som følge af fysiske forstyrrelser, som eksem-
pelvis fiskeri med bestemte redskaber.
Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet to sæt af forslag til fiskeriforanstaltninger for beskyttelse
af rev, som omfatter henholdsvis 4 Natura 2000 områder i Kattegat og 3 områder i Bælthavet og vest-
lige Østersø, hvor Sverige og Tyskland har fiskerirettigheder. Polen og Estland har også fiskeriinteres-
ser ved et af områderne i Østersøen. Dette tiltag supplerer den beskyttelse, som i form af national be-
kendtgørelse trådte i kraft pr. 1. september 2013, hvor rev i en række kystnære Natura 2000 områder
blev beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber samt de fælles henstillinger, som blev sendt
til Kommissionen tidligere. Der er fremsendt notat til Folketingets Europaudvalg om de fælles henstil-
linger den 26. januar 2015.
Grundlaget for de udarbejdede forslag er Naturstyrelsens kortlægning af marine naturtyper og de i na-
turplanerne angivne trusler og hertil hørende indsatsprogrammer. Miljø- og Fødevareministeriet øn-
sker med de to forslag til fiskeriregulering at leve op til habitatdirektivets forpligtelser ved at sikre fuld
beskyttelse af kortlagte rev i 7 Natura 2000 områder i forhold til forstyrrelse/ødelæggelse som følge af
fiskeri. Kortlagte revstrukturer beskyttes med en bufferzone (sikkerhedszone), så forstyrrelser som føl-
ge af fiskeriaktivitet ikke kan forekomme. Bufferzonen er fastsat til 240 meter efter videnskabelig råd-
givning fra Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske ressourcer, DTU Aqua.
De foreslåede fiskeriforanstaltninger, som skal drøftes med svenske, tyske og polske fiskeri- og miljø-
myndigheder, omfatter
1/2